Materiale til modul 1: HF Skriftligt basiskursus. Skriftligt basiskursus 1p/2013. Talesprog og skriftsprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Materiale til modul 1: HF Skriftligt basiskursus. Skriftligt basiskursus 1p/2013. Talesprog og skriftsprog"

Transkript

1 1p/2013 Formålet med det skriftlige basiskursus Introduktion til det at skrive i forskellige genrer Introduktion til at skrive rigtigt Introduktion til at skrive modtagerrettet. Hvordan kommer du i gang med at skrive? Modul 1: Forskellen på tale og skriftssprog, Modul 2: Skriveprocessens faser og hvordan man kommer i gang Modul 3: Referat, resume, redegørelse Modul 4: Skriv til en modtager, kommunikationssituationen Modul 5 modul og 6: Skriv korrekt Materiale: Artikel om talesprog og skriftsprog Skema og arbejdsopgaver til forskellen mellem tale og skriftsprog Øvelser til tale og skriftsprog Kopiark Systime (Ibog) Sprog i dansk Materiale: Dokument om skriveproces og skriveteknikker med tilhørende arbejdsopgaver. Artikel om redegørelse, referat og resume. Modulet fokuserer på redegørelsen Artikel om vidensprog og formidlingssprog Materiale til modul 1: Talesprog og skriftsprog Opgave: Læs artiklen Udarbejd et oversigtsskema. Hvilke forskelle er der på talesprog og skriftsprog? Hvorfor får dansklæreren røde knopper, når en dansk stil er fyldt med talesprogsagtige vendinger?

2 Artikel om talesprog og skriftsprog. Det er meget vigtig at huske på at der er forskel på talesprog og skriftsprog. I det følgende kan den daglige samtale med en klassekammerat og den skriftlige opgave i dansk opfattes som modellen for hhv. tale- og skriftsproget. Talesprog er nemmere end skriftsprog: det er spontant, mens skriftsproget er (bør være) planlagt. Når to personer taler sammen, sikrer tonefald, pauser, ansigtsmimik og kropssprog at de forstår hinanden korrekt. Samtalesprog udgør sjældent lange sammenhængende helheder, og dets syntaks (sætningsopbygning) er ofte enklere end skriftsprogets, ligesom det anvender flere faste udtryk. Når vi skriver derimod, skal vi tænke i sætninger, og vi skal bruge tegn hvor talesproget har pauser. Skriftsprog er envejs-kommunikation, talesprog er tovejs, og netop derfor bliver det at formulere sig præcist og korrekt ikke så vigtigt i talesprog som i skriftsprog; den talende kan jo altid omformulere og uddybe hvis han fornemmer at tilhøreren ikke forstår ham rigtigt. Følgende oversigt kan illustrere nogle af forskellene mellem de to former for sprog: Talesprog er spontant og privat (personligt og følelsespræget), det bruges i tovejskommunikation, og modtageren er kendt. Det er uformelt og fokuserer på at skabe kontakt, det foregår her og nu, og kommunikationen er såvel ikke-sproglig som sproglig. Det bruger mange sprogbilleder, har korte, sideordnede, analytiske (konklusionen først) og ofte monotone sætninger med upræcise og slangagtige udtryk og forstærkende adverbier og fyldord. Og ofte har det forkert ordstilling. Nu kan det snart være nok! Jeg holder snart ikke til mere. Nu har han igen...; Forfatteren snakker om...; Det funker bare ikke!; Jeg har rimelig travlt; Han giver ligesom op; Han sagde at han kunne ikke komme i dag. Skriftsprog er nærmest det modsatte! Det er planlagt (gennemtænkt) og upersonligt/sagligt, det bruges i envejs-kommunikation, og modtageren er som hovedregel ukendt. Det er formelt og fokuserer på information eller diskussion, der er afstand mellem afsender og modtager, og kommunikationen er kun sproglig. Det bruger ikke mange sprogbilleder, har længere, syntetiske (præmisserne først) og afvekslende sætninger og indeholder ofte fagudtryk eller fremmedord. I denne opgave vil jeg analysere og fortolke Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld. I min analyse vil jeg især fokusere på fortælleteknikken, og derfor vil jeg først... De fejl vi laver i talesproget, kan som regel ikke høres fordi de fleste af os taler temmelig sjusket; det gælder fx stavefejl og mange af "forvekslingsfejlene" (for/får, af/ad, nogen/nogle, -ene/- ende). Andre fejl kan man som regel slippe afsted med, enten fordi den man taler med, laver de samme fejl, eller fordi han er for høflig til at rette en. Det gælder fx forkert ord eller ordform, fejl i

3 faste udtryk og dobbeltkonfekt (Det gør jeg personligt selv; Mere end man normalt plejer). Og det betyder ikke så meget at man begår sprogfejl i en samtale, de kan jo hurtig rettes hvis det er nødvendigt! Mange af de fejl eleverne laver i de skriftlige opgaver, er netop "hørefejl" eller "talefejl", men andre af dem er fejl der består i at eleven bruger talesprog i en skriftlig opgave, fx (for) ensformige sætninger, (for mange) fyldord, (for) upræcise eller slangagtige udtryk eller forkert ordstilling. Men der er også en del deciderede skrive-fejl: orddelingsfejl, manglende ord og edbkorrekturfejl. Der findes mange genrer hvor de to former for sprog nærmer sig hinanden (fx elevforedrag, festtaler, jobsamtaler og private breve), men egentlige blandingsgenrer er et nyere fænomen der i høj grad skyldes de elektroniske medier. , sms, chat osv. er nærmest skrevet talesprog, mens mere og mere af det der siges i tv og radio, er talt skriftsprog eller direkte talesprog. Øvelse Omskriv nedenstående sætninger til skriftsprog. Hvis vi har uheld med den første tur, det følger os resten af livet. Han har haft ringet men du var her ikke. For det var om at ikke smide noget. Bibleren, (det er) fedt, tjekke op på. Jeg bedte dig om at hente mig på skolen. Eksempler på forskelle mellem talesprog og skriftsprog: Arbejdsspørgsmål til modellen Hvad er en sætning? Hvad betyder forvægt og bagvægt? Giv eksempler på sideordnede sætninger. Hvad er en sætningsknude? Hvad er forskellen på konkrete og abstrakte ord? Hvad er et verbalsubstantiv?

4 Talesprog Sætninger Kortere sætninger og perioder Mere bagvægt Flere sideordnede og flere kortere ledsætninger Flere sætningsknuder og -kløvninger (Peter, han er dum...) Flere ufuldstændige/afbrudte sætninger, hvor der mangler udsagnsled eller grundled Flere omstarter, eftertanker (Øh) selvrettelser og gentagelser Ord Flere slangudtryk, fyldord (enorm, bare, simpelthen) bandeord, dialektord Flere korte ord Flere konkrete ord Mange korte ord, der udtrykker indforståethed mellem afsender og modtager, såkaldte indforståetheds- og og formodningsadverbier (jo, ja, nok, vel, vist..) Mange "og" og "men" Skriftsprog Længere sætninger og perioder Mere forvægt Flere underordnede ledsætninger og mere omfangsrige ledsætninger Få sætningsknuder og -kløvninger Få ufuldstændige /afbrudte sætninger Få omstarter, eftertanker m.v. Fravær af slangudtryk, fyldord, bandeord og dialektord Flere lange ord og flere verbalsubstantiver Flere abstrakte ord, fremmedord og fagtermer Få indforståetheds- og formodningsadverbier Færre "og" og "men" Talesprog og skriftsprog Øvelse: Omskriv samtalen, så den får mere skriftsproglige træk. Overvej hvilke typiske talesprogsagtige træk, der er i samtalen. Mor: så kan du bare øse op Mathilde. Pige: jeg er i gang med at tage, hvor er Emil? Mor: Han øh.arbejder over fordi de er bagud nede i slagteriet, så han er blevet sat til at stege frikadeller og..øh..veje oksekød og sådan noget af Pige: Ja Mor: i stedet for hans sædvanlige og det skal han så gøre bagefter Pige: Okay Mor: Så derfor kommer han, han kommer ikke hjem og spiser så spiser han kebab sammen med Benjamin bagefter når han har fri.

5 Pige: nå Mor: her skal du lige have lidt mere sovs Pige: nej Mor: nej hvis du ikke vil have aspargeserne så kan du bare kyle dem over til mig. Pige: Okay ej hvor irriterende de smutter Mor: du har vist fået for mange aspargeser hvad Pige: ja er du sindssyg Mor: hold da op hvad er det du har ned ad armene der det har jeg da ikke set før Pige: det er bare nogle tatoveringer Mor: er det noget du har malet eller hvad Pige: næ jeg lavede den i dag jeg fik den i en tyggegummipakke. Undersøg hvilke talesproglige træk der er i nedenstående udskrift af en telefonsamtale Nu offentliggør Syd- & Sønderjyllands Politi et udskrift af den telefonsamtale, hvor hunden Fido's ejer fortæller, at den er en blanding af racen amstaff. Dagens.dk, Elo Christoffersen den 7. februar 2013 Syd- & Sønderjyllands Politi offentliggør nu en afskrift af den telefonsamtale, der har været mellem politiet og ejeren af hunden Fido. Hunden løb i weekenden væk fra sit hjem på en ejendom i Sdr. Hygum ved Rødding og efter ejeren efterlyste Fido, er den nu registreret som herreløs. Syd- & Sønderjyllands Politi oplyser, at ejeren fortalte at Fido er en blanding af den ulovlige kamphund amstaff (Amerikansk Staffordshire terrier) og Alaskan malemute. Denne telefonsamtale er optaget på bånd.en sådan raceblanding er ifølge hundelovens paragraf 1A ulovlig. Dermed skal politiet reagere med et påbud til ejeren om, at ejeren skal kunne dokumentere, at hunden IKKE er af en ulovlig blanding. Hvis ejeren ikke kan fremlægge den dokumentation, SKAL politiet sørge for, at hunden bliver aflivet. Der er efterfølgende sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er korrekt, at ejeren har udtalt sig sådan. Flere medier har også bedt om aktindsigt i samtalen. Derfor har Sydog Sønderjyllands Politi besluttet dels at give den ønskede aktindsigt og samtidig offentliggøre en udskrift af den sekvens i lydfilen, hvoraf hundens afstamning ifølge ejeren fremgår.

6 Afskrift af samtale: Politimand: Det er fra politiet i Esbjerg. Mit navn er XX. Ejer: Goddag. Politimand: Er det XX (ejers navn) Ejer: Det er det Politimand: Det er noget værre noget med denne her hund. Ejer: Ja det det da. Politimand: Nu får du lige et hug mere. Ejer: Nå. Uh. Politimand: Ja du kan ikke få den før på mandag. Ejer: Nå hvorfor? Politimand: Vi skal først lige have fundet ud af, hvad det er for noget halsbånd, du har sat på den. Ejer: Jamen det er eh en højttaler Politimand: Nå? Ejer: Øh.. (Få sekunders personlige informationer vedr. ejer fjernet) Politimand: Okay Ejer: Sådan så den kommer med en lyd du ved Politimand: Vi skal også have fundet ud af, hvad det er for en hund. Ejer: Det er en Alaskan malamute Politimand: Ja. Det fremgår nemlig ikke af hunderegistret. Ejer: Fremgår det heller ikke Politimand: Nej. Ejer: Det forstår jeg altså ikke. For da jeg fik ham. Og jeg lavede alle de papirer der, der fik han skrevet alt det der ned.

7 Politimand: Ja. Men der står kun, at det er en blanding. Ejer: Øh øh det mener jeg ikke. Politimand: Jo Ejer: Jamen det er øh. Politimand: Jeg har udskriften af hunderegistret her. Ejer: Ja Politimand: Så du bor i Vejen kommune nu ikke osse? Ejer: Jo. Politimand: Ja det er noget rod. Vi skal lige have sendt det her papirværk fra Esbjerg til Vejen. Og så vil de om muligt undersøge hunden på mandag. Og så kan du få besked så hurtigt som muligt. Ejer: Jo men hvorfor skal han undersøges altså? Politimand: Vi skal se, hvad det er for en hund. Ejer: Det er en Alaskan malamute blandet med en amstaff Politimand: Med en amstaff? Ejer: Ja Politimand: Ok. Men det er jo ikke så godt. Ejer: Nå hvorfor er det så ikke så godt? Politimand: Nej fordi den er født efter, at loven om forskellige forbudte hunderacer er trådt i kraft. Ejer: Jamen Alaskan malamute den er ikke den er ikke. Ja han er så heller ikke ægte. Politimand: Nej. Ejer: De regler de er så heller ikke Politimanden fortæller derefter igen ejeren, at hun ikke foreløbig kan få sin hund udleveret og nogle uklarheder omkring geografien i forhold til, hvor ejers bolig ligger, og hvor hunden blev fundet, bliver afklaret. Herefter sluttes samtalen.

8

9 Materialer til modul 2 Arbejdsopgave Læs dokumentet Gå sammen tre og tre o Hvorfor er det vigtigt at vide noget om skriveprocessens faser? o Vælg et emne i gruppen. Brug enten hurtigskrivning eller brainstorming. I har tre minutter i gruppen. Læreren styrer tiden. o Sammenlign jeres noter og forsøg at strukturere. o I skal gemme jeres besvarelse, da den skal bruges senere. Skriveprocessen At skrive er et håndværk, og det betyder, at det kan læres. Alle kan lære det eller blive bedre til det. Nogle få mennesker er talenter, der næsten af sig selv ved, hvordan man gør, men de fleste har brug for at arbejde med det for at kunne det. Her er det en hjælp at være opmærksom på, at skrivning er en proces, ligesom det er en proces at udføre et håndværk. I stedet for at tro at man kan gøre det hele på én gang, så må man fokusere på de enkelte faser i processen og arbejde sig igennem dem for at nå frem til en færdig tekst, man kan være tilfreds med. Efterhånden som øvelse gør mester, bliver man klar over, hvor man selv skal være særligt opmærksom, og det er vejen til at nå frem til en god skriveproces. I de følgende afsnit gennemgås skriveprocessens typiske faser. Førskrivefasen Førskrivefasen består af tre underfaser, som kaldes henholdsvis idéfasen, indsamlingsfasen og planlægningsfasen: I)Idéfasen Det kan være et problem at komme i gang. Man udsætter det, finder på massevis af andre ting, der skal ordnes først og ender med for sent, i forhold til den tid, der er til det at skrive et eller andet ned, som forhåbentlig kan bruges. Det kan det også nu og da, men ofte er det ikke lige, hvad man havde ønsket sig, og ikke godt nok, når man tænker det igennem igen. Hvordan kommer man ud over det problem? Hvordan kan man lokke sin lidt sløve skrivehund ud fra det hyggelige hundehus, hvor den helst vil gemme sig?

10 Bliv først klar over, hvad det er, du skal. Hvad bliver du bedt om, og hvem skal du skrive til en gruppe, en lærer? Har du en opgaveformulering, så del den op i enkeltpunkter. Måske er det en opgave, hvor du skal redegøre for nogle synspunkter i en tekst, og bagefter skal du diskutere dem. Nu må du undersøge teksten for at finde dens synspunkter. At undersøge teksten betyder, at du læser den grundigt og når frem til en forståelse af den. Brug meget gerne understregninger og skriv notater undervejs. Bagefter den undersøgende læsning kan du så arbejde med at gøre rede for synspunkterne, og til sidst vil du kunne diskutere dem. Skriv dig i gang det lyder ikke rart, hvis det netop er et problem at skrive. Men din skrivehund kan lokkes frem, ved at du leger med den, så den glemmer, at der var godt i hundehuset. Du kan skrive dig i gang ved at bruge: hurtigskrivning vælg dit skriveemne ud fra teksten eller sammenhængen, skriv løs hvad der falder dig ind i hele sætninger, uden pause og uden overvejelser, i 5 minutter, og lad være med at stoppe og læse eller overveje undervejs. brainstorm skriv alle de ideer og strøtanker ned, der falder dig ind om dit emne. mind-map få struktur på dine ideer og tanker ved at gruppere dem som grene på et træ. Efter hurtigskrivning og efter brainstorm giver mind-map dig mulighed for overblik. Disse skriveteknikker har kun dig selv som modtager, og du bruger dem som hjælp til at komme i gang med at få en klar ide og et fokus på din opgave. Når du har skrevet en hurtigskrivning eller en brainstorm, så se interesseret på det, du har skrevet, og kig efter, hvor der er nogle gode ideer, som du kan arbejde videre med i mind-map eller i mere præcise overvejelser. De kan f.eks. være spørgsmål, du stiller dig selv: Hvad vil jeg gerne fortælle? svaret hjælper dig til at finde dit fokus. Hvorfor vil jeg det? svaret hjælper dig til at finde ud af, hvad du gerne vil med din tekst, så du er motiveret til at skrive den. Hvem er det, jeg skriver til? svaret hjælper dig til at finde den tone, din tekst skal skrives i. Måske skal den være både formidlende og sjov, hvis den er skrevet til skolebladet, eller den skal være meget præcis og saglig, hvis den skal være en besvarelse af en samfundsfaglig opgave. II)Indsamlingsfasen Når du er ved at få hold på dine idéer, skal du videre med at indsamle stof til din opgave. Nogle gange har du allerede stoffet i form af en tekst, du skal skrive ud fra, men det kan også være, at du skal bruge noget mere viden om teksten, eller at det er en opgave, hvor du har et emne, men selv skal ud at finde stoffet. Det kan du finde flere steder bl.a.:

11 i undervisningen (dine notater og jeres undervisningsmateriale) i andre kilder (opslagsbøger og andre bøger, internettet, interviews, forskellige medier) i undersøgelser (dine egne eller andres, forsøg, interviews) Det vigtigste er, at du via din idéfase er blevet klar over, hvad det er, du gerne vil indsamle information om, så du f.eks ikke går på biblioteket for at låne alt om 1980'er-litteraturen, men ved præcist, hvad det lige netop er om litteraturen i 1980'erne, du skal bruge, så du med overblik kan vælge ud i materialet. III)Planlægningsfasen Når du har fundet dit stof, skal du få overblik over det, så du kan beslutte, hvad du vil bruge af det, og hvad du ikke får brug for. Husk dit fokus og dit formål fra idéfasen de to elementer skal hjælpe dig med at sortere, så du kan holde fast i det relevante stof og kan komme i gang med at lave en plan for din opgave. Nu kan du også gå i gang med at overveje ideer til din indledning til opgaven (læs mere om indledning). Skrivefasen Efter førskrivningen kommer skrivefasen, nemlig selve skrivearbejdet, hvor du ikke mere skriver til dig selv, som i din brainstorm og mind-map, men til en læser. Måske overrasker det dig, at det tager lang tid med førskrivningen, men den tid er godt investeret for har du haft en god og igangsættende førskrivning, så vil du opleve, at resten af skrivearbejdet går meget lettere, end du troede først. I skrivefasen skal du igen lokke din skrivehund frem ved at bruge igangsætningsteknikkerne (hurtigskrivning, brainstorm, mind-map), hvis du har svært ved at få hul på skrivningen. Selv om du har en plan, behøver du ikke at følge den nøjagtigt skriv løs dér, hvor du har mest lyst til at fortælle noget. Så kan du altid sætte det rigtigt sammen bagefter. Skriv så meget som muligt og vent så vidt muligt med at rette alt for meget, til du når den sidste fase. Redigeringsfasen At redigere vil sige at ordne og bearbejde, og det er dét, du nu skal gøre med din tekst ved i den sidste fase i skriveprocessen at være "din egen læser" og se med undersøgende og kritiske øjne på den (Det vil sige selv være opmærksom på de kriterier, som teksten kan vurderes på). En god fremgangsmåde er, at du går fra det største til det mindste det betyder, at du først ser på: indholdet. Er dit fokus klart, er der en god indledning og konklusion, og har du besvaret opgavens spørgsmål? Se derefter på: strukturen. Er rækkefølgen af stoffet i orden, er der gentagelser, der skal fjernes, og er overgangene mellem opgavedelene klar? Se evt. på den plan, du lagde for opgaven. Til sidst skal du se på:

12 sproget. Formulerer du dig passende nuanceret, er sproget klart og fejlfrit, staver du rigtigt, og er din tegnsætning i orden? Flyt eventuelt om på elementer i teksten, hvis det er nødvendigt, og brug stavekontrolfunktionen (skriver du i Word, så er det en god ide at lægge de fejltyper, du kommer til at gentage, ind i autokorrekturen). Væn dig til at supplere stavekontrollen ved at bruge en retskrivningsordbog eller Nudansk Ordbog. Når du læser korrektur på sproget, skal du læse langsomt og grundigt og udelukkende koncentrere dig om stavningen af hvert ord. Fokus Den måde, du ser dit stof på, er dit fokus. Hvis du vil tage et fotografi af en strand, er det ikke bare en hvilken som helst strand, men lige netop den strand, du vil have et billede af. Du viser det ved at stille skarpt på noget, der er særligt for den og for det, du vil fremhæve ved den det kan være glade og afslappede venner, det kan være tomme dåser og krøllede plastikposer. Valget af fokus afgør, hvad du viser om stranden, og sådan er det også i en opgave. Den skal ikke bare handle om noget, men den skal handle om noget lige netop på den måde, som du vil skrive om det. Enhver opgave skal have et fokus. Ved hjælp af fokus viser du både dig selv og din læser det, der er det væsentlige omdrejningspunkt, som du koncentrerer dig om i din tekst. Skal du f.eks. skrive en opgave om litteraturen i 1980'erne, kan dit fokus være Michael Strunges betydning som frontfigur blandt digterne, men det kan også være udtrykket "betonsymbolisme", som er blevet brugt som en karakteristik af tidens skrivemåde. I begge forslag skriver du en opgave om litteraturen i 1980'erne, men dit fokus er forskelligt.

13 Materiale til modul 3 REDEGØRELSE Formålet med en redegørelse er: At informere At få læseren til at se det væsentligste At skabe overblik over teksten At formidle andres synspunkter Kendetegn for en redegørelse: Dispositionen er vigtig Du sammenfatter tekstens overordnede synspunkter og strukturerer dem. Det vigtigste står først Find tekstens vigtigste synspunkt Du kan afvige fra tekstens kronologi for at fremhæve det væsentligste Redegørelsen er objektiv og saglig Ordvalget: Brug dine egne ord og lav evt. citater fra teksten, der dokumenterer det, du siger Hold egen mening/synspunkt udenfor Brug markører, der viser distance: Distancemarkører: Skribenten mener... Det fremgår af teksten at... Forfatteren konkluderer at... Tekstens vigtigste problemstilling er... En redegørelse er en ordnet, forklarende gengivelse af en teksts hovedsynspunkter eller af et delemne i en tekst. (F.eks. Lav en redegørelse af teksten Lav en redegørelse af tekstens holdning til ytringsfrihed). Modsat i et referat, skal ikke alt med, og man følger ikke tekstens opbygning nøje, men udvælger derimod, hvad man vil have med og i hvilken rækkefølge, man mener det skal skrives. En redegørelse skal være sammenhængende. Forestil dig, at du har hørt et spændende foredrag eller læst en spændende artikel og vil fortælle om det/den for en ven. Det vil du gøre som en slags mundtlig redegørelse.

14 Øvelse 1 I de skriftlige opgaver på hf, vil der i nogle opgaveformuleringer indgå, at du skal foretage en redegørelse. Det er derfor vigtigt, at du er meget omhyggelig og giver dig til at strukturere dit arbejde, således at du viser, at du kan skelen mellem det væsentlige og uvæsentlige. Du skal lave en redegørelse for Per Gøttrups holdning til rygeloven og du skal arbejde ud fra nedenstående model Her er redegørelsen trin for trin: 1. læs teksten igennem en gang, og dan dig et overblik. Prøv at formulere tekstens hovedsynspunkt på få linjer. 2. Læs teksten igennem 2. gang. Denne gang med en blyant i hånden, så du kan lave en inddeling med overskrifter, og indstrege eller notere nøgleord i hvert afsnit. 3. Formuler nu skriftligt i punktform tekstens: problemer/temaer, hovedsynspunkter, argumenter og eksempler. 4. Skriv et udkast. Omfanget afhænger af tekstens længde. I dit udkast skal du bruge distancemarkører: Per Gøttrup mener - I artiklen hævder skribenten, at - Per Gøttrups hovedargument hovedargument er - Samlet set udtrykker per Gøttrup, at 15. august :47 af Per Gøttrup Jeg er nu klar tilhænger af rygeloven og så den gerne udvidet. Vi skal have de små værtshuse (under 40 m²) med, og så skal vi have andre steder med mange mennesker med, specielt indgangspartier til indkøbscentre og andre større bygninger, stationer, busterminaler, busstop og travle gader i byerne (strøget og lignende). Disse nye områder skal med fordi de i dag er hårdt ramt af rygere som IKKE viser hensyn til andre. Man kan ikke gå ind i eller ud af et indkøbscenter (de fleste har rygeforbud) uden at skulle igennem en klump rygere som står tæt omkring indgangen og sikrer at alle får en solid gang røg på vej ind eller ud. Og stationer og busstop er også slemme fordi rygerne her typisk pulser ekstra meget på deres cancerpind fordi de ikke må det i transportmidlet, og perronerne er helt umulige især ved forsinkelser (som DSB og BaneDanmark sørger for at der er rigelige af) for på de tætpakkede perroner - hvor i snit hver fjerde står og ryger - er det helt umuligt at finde et sted hvor man ikke står i røgskyen fra mindst 3-4 rygere som er helt ligeglade med folk omkring sig og hensyn derfor er en by i Langbortistan.

15 Øvelse 2 Skriv en redegørelse om Jeff Gomez holdning til E-bøger. Hvad træner du? I det følgende skal du træne at skrive en redegørelse Hvordan gør du? (Denne øvelse kan løses individuelt, parvist eller af grupper). Nedenstående tekst er en holdningspræget tekst omkring E-bøger. Jeff Gomez fortæller om E-bøger og fremtiden set ud fra sin synsvinkel. Din opgave er at lave en redegørelse for hans synspunkter. "E -bøger er fremtiden for forlagene", en artikel af Anton Geist, Rasmus Bo Sørensen fra Information 4/6 09. (Jeff Gomez udtaler sig i artiklen) Forlag og læsere vinder, mens de traditionelle boghandler taber, efterhånden som e -bøger indtager markedet, mener en amerikansk ekspert. Blækbogstaver på papir er en sejlivet anakronisme i den digitale tidsalder. Men fem og et halvt århundrede efter Gutenberg er forlagene nu for alvor begyndt at erstatte de trykte bøger med digitale. Og det er der ingen grund til at begræde, mener Jeff Gomez, der er salgs- og marketingschef for online-delen af Penguin Group USA og har skrevet bogen Print is Dead - Books in Our Digital Age. Jeff Gomez melder klart ud "For mig at se er det indlysende, at både læserne og forlagene kan få meget godt ud af e-bøgerne. Læserne får billigere bøger, der er lettere tilgængelige og kan noget mere end de traditionelle, og forlagene bør være i stand til at finde nogle måder at profitere på, at de nu kan tilbyde et bedre produkt," siger han. Traditionelle boghandlere må til gengæld indstille sig på, at de tilhører en truet art. Ganske vist vil den trykte bog ikke uddø fuldstændig. Der vil altid findes enkelte nostalgiske liebhavere, der køber trykte bøger, ligesom folk i dag samler vinylplader, men der vil kun være brug for få specialforretninger til at betjene den meget begrænsede kundekreds, mener Jeff Gomez. Den traditionelle boghandler er død "Butiksindehaverne er færdige. De bliver simpelthen skåret væk. Hvis du sidder hjemme i sofaen kl. elleve om aftenen og ser et talkshow, hvor de omtaler en spændende bog, kan du have downloadet den to minutter efter og være i gang med at læse. Det kan boghandlere ikke konkurrere med," siger Jeff Gomez, der ikke giver meget for Den Danske Boghandlerforenings ide om, at traditionelle boghandlere skal sælge digitalt indhold:"en af pointerne ved e -bøger er den nemme adgang til materialet. Det giver ingen mening, at folk skal køre langt for at komme til en boghandel, som kun har åbent om dagen, for at købe en digital bog. Piratkopiering en fare "Den største fare forbundet med e -bøger er piratkopiering, understreger Jeff Gomez. Men løsningen er ikke at ignorere udviklingen. Tværtimod. "Hvis forlagene bare venter og håber, at mediet vil forsvinde igen, får de et problem. De skal sørge for, at gøre deres bøger let tilgængelige i digitalt format. Hvis de stritter imod, vil folk selv finde måder at få fat i digitale udgaver, og så vil forlagene ikke kunne tjene penge på det." Men selv om e-bøgerne skal være let tilgængelige, skal de koste noget. Det er afgørende, at forlagene ikke sætter prisniveauet for lavt i et forsøg på at undgå piratkopiering, mener han. Avisernes fejl "Inden for de senere år har vi set, hvordan aviserne har begået en stor fejl. De har tilbudt alt for meget gratis på internettet. Derfor har de ikke tjent nok penge. Men nu kan de ikke pludselig begynde at opkræve betaling. Hvis man har en bar, nytter det jo ikke noget at lægge ud med at servere gratis drinks og så på et tidspunkt begynde at tage penge for drikkevarerne. Så vil kunderne skride og begynde at lede efter en anden bar med gratis drinks," siger Jeff Gomez. Han fremhæver Apples itunes Store som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at tage penge for digitale filer, så længe prisen er rimelig. Gomez mener, at hvis forlagene således er i stand til at navigere uden om de mest grundlæggende farer, vil de kunne forøge deres salg markant.

16 Modul 4 I dette modul skal du arbejde med modtagerbevidsthed. Det lyder banalt. Men ligesom i mundtlig kommunikation går det galt, hvis der ikke er overensstemmelse mellem dit budskab og den modtager du gerne vil nå. I danske stile er problemet ofte Afsenderen forventer at modtageren har læst materialet Afsenderen skriver indforstået dvs. emne/tekst bliver ikke præsenteret Afsenderen har ikke overvejet målgruppen Som udgangspunkt for al formidling kan du bruge Ciceros pentagram Formidling handler om kommunikation, at fortælle noget til nogen. Når du skal formidle noget, skal du rette din tekst til efter en modtager og efter et bestemt medie. Derfor skal du tænke på kommunikationsmodellen. Denne model kaldes også for pentagrammet: Du skal sætte dig ind i og kunne forstå et emne/et tekstmateriale, der fungerer som inspirations- og baggrundsmateriale. Tænk på, hvordan du skaber interesse og forståelse for emnet hos din modtager ved hjælp af sprog, virkemidler, overskrifter osv. Øvelse: Vikartimen Hvad træner du? Målet med opgaven her er øvelse i at arbejde bevidst med kommunikationsforhold og formidling. Hvordan gør du? Du skal være lærervikar i natur og teknik i 4. klasse, hvor du skal undervise i Global opvarmning. Din egen faglige baggrund stammer fra biologi-timerne på VUC. Da du genlæser siderne om global opvarmning i din biologibog, bliver du hurtigt klar over, at der er alt for mange fagudtryk, som 4. klasse ikke forstår.

17 Læs artiklen global opvarmning Din opgave er nu at forberede et oplæg til 4. klasse om global opvarmning. Derfor skal du overveje: - Kommunikationsforholdene - Hvordan tackler du de svære ord og fagudtrykkene? - Pararbejde: Når oplægget er skrevet færdigt, skal du sammenligne det med din sidekammerats oplæg. Diskutér, hvordan I hver især har arbejdet bevidst med kommunikationsforholdene. Hvad har du lært? Slut af med at diskutere, hvordan I kan overføre jeres viden fra denne øvelse til stile-skrivningen! Øvelse 2 Hvad træner du? Nedenstående øvelse træner din bevidsthed om, hvordan en artikel er bygget op med rubrik, underrubrik, manchet og mellemrubrikker. Hvordan gør du? Denne opgave løses individuelt, men sammenholdes med en holdkursist, når opgaven er løst. Nedenfor ser du en artikel fra Berlingske Tidende den 3. januar Læs artiklen og formuler herefter selv en passende overskrift, manchet og mellemrubrikker, der hvor X erne er. Hvad har du lært, og hvad kan du bruge ovenstående øvelse til? Formuler kort, hvad du kan bruge øvelsen til. Tekst: XXXXXXX XXXXXX Forældrenes stressede arbejde og mangel på tid er den største bekymring i mange danske børns hverdag. Det konstaterede dokumentarfilminstruktørerne Louise Detlefsen og Anja Kvistgaard Marott, da de i deres research til en ny dokumentarserie spurgte 800 skolebørn over hele landet, hvad de ville ændre i deres dagligdag, hvis de havde en tryllestav. - Langt over halvdelen af børnene på nogle skoler helt op til ni ud af ti børn svarede, at de ville ønske, at deres forældre ikke var så stressede og havde mere tid til at være sammen med dem,«siger Anja Kvistgaard Marott. XXXXX Det billede genkender børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen kun alt for godt: - Vore dages grænseløse arbejde, hvor man takket være mobiltelefon og computer kan tage arbejdet med hjem og i realiteten arbejde døgnet rundt, oplever mange børn som en diskvalificering af dem selv. Selv når forældrene er hjemme, føler børnene, at deres tanker og opmærksomhed er alle mulige andre steder, siger hun. Louise Detlefsen og Anja Kvistgaard Marott bad også børnene om at tegne deres forældre. Og tegningerne

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Planlægning og træning

Planlægning og træning Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Mundtlighed skriftlighed

Mundtlighed skriftlighed Mundtlighed skriftlighed Teori/begreber: 1. Forklar det retoriske pentagram og kommunikationssituationen (se evt. PowerPoint) Redegør her også for den intenderede modtager/idealmodtageren og den faktiske

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

IT-manual August 2014

IT-manual August 2014 IT-manual August 2014 Indhold IT-pixibog Opgave i brug af Lectio At skrive store opgaver i Word Opgave i at bruge Words specialfunktioner 1 IT-pixibog Skolens computere - låner jeg en computer? - hente

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere