Materiale til modul 1: HF Skriftligt basiskursus. Skriftligt basiskursus 1p/2013. Talesprog og skriftsprog
|
|
- Ernst Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1p/2013 Formålet med det skriftlige basiskursus Introduktion til det at skrive i forskellige genrer Introduktion til at skrive rigtigt Introduktion til at skrive modtagerrettet. Hvordan kommer du i gang med at skrive? Modul 1: Forskellen på tale og skriftssprog, Modul 2: Skriveprocessens faser og hvordan man kommer i gang Modul 3: Referat, resume, redegørelse Modul 4: Skriv til en modtager, kommunikationssituationen Modul 5 modul og 6: Skriv korrekt Materiale: Artikel om talesprog og skriftsprog Skema og arbejdsopgaver til forskellen mellem tale og skriftsprog Øvelser til tale og skriftsprog Kopiark Systime (Ibog) Sprog i dansk Materiale: Dokument om skriveproces og skriveteknikker med tilhørende arbejdsopgaver. Artikel om redegørelse, referat og resume. Modulet fokuserer på redegørelsen Artikel om vidensprog og formidlingssprog Materiale til modul 1: Talesprog og skriftsprog Opgave: Læs artiklen Udarbejd et oversigtsskema. Hvilke forskelle er der på talesprog og skriftsprog? Hvorfor får dansklæreren røde knopper, når en dansk stil er fyldt med talesprogsagtige vendinger?
2 Artikel om talesprog og skriftsprog. Det er meget vigtig at huske på at der er forskel på talesprog og skriftsprog. I det følgende kan den daglige samtale med en klassekammerat og den skriftlige opgave i dansk opfattes som modellen for hhv. tale- og skriftsproget. Talesprog er nemmere end skriftsprog: det er spontant, mens skriftsproget er (bør være) planlagt. Når to personer taler sammen, sikrer tonefald, pauser, ansigtsmimik og kropssprog at de forstår hinanden korrekt. Samtalesprog udgør sjældent lange sammenhængende helheder, og dets syntaks (sætningsopbygning) er ofte enklere end skriftsprogets, ligesom det anvender flere faste udtryk. Når vi skriver derimod, skal vi tænke i sætninger, og vi skal bruge tegn hvor talesproget har pauser. Skriftsprog er envejs-kommunikation, talesprog er tovejs, og netop derfor bliver det at formulere sig præcist og korrekt ikke så vigtigt i talesprog som i skriftsprog; den talende kan jo altid omformulere og uddybe hvis han fornemmer at tilhøreren ikke forstår ham rigtigt. Følgende oversigt kan illustrere nogle af forskellene mellem de to former for sprog: Talesprog er spontant og privat (personligt og følelsespræget), det bruges i tovejskommunikation, og modtageren er kendt. Det er uformelt og fokuserer på at skabe kontakt, det foregår her og nu, og kommunikationen er såvel ikke-sproglig som sproglig. Det bruger mange sprogbilleder, har korte, sideordnede, analytiske (konklusionen først) og ofte monotone sætninger med upræcise og slangagtige udtryk og forstærkende adverbier og fyldord. Og ofte har det forkert ordstilling. Nu kan det snart være nok! Jeg holder snart ikke til mere. Nu har han igen...; Forfatteren snakker om...; Det funker bare ikke!; Jeg har rimelig travlt; Han giver ligesom op; Han sagde at han kunne ikke komme i dag. Skriftsprog er nærmest det modsatte! Det er planlagt (gennemtænkt) og upersonligt/sagligt, det bruges i envejs-kommunikation, og modtageren er som hovedregel ukendt. Det er formelt og fokuserer på information eller diskussion, der er afstand mellem afsender og modtager, og kommunikationen er kun sproglig. Det bruger ikke mange sprogbilleder, har længere, syntetiske (præmisserne først) og afvekslende sætninger og indeholder ofte fagudtryk eller fremmedord. I denne opgave vil jeg analysere og fortolke Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld. I min analyse vil jeg især fokusere på fortælleteknikken, og derfor vil jeg først... De fejl vi laver i talesproget, kan som regel ikke høres fordi de fleste af os taler temmelig sjusket; det gælder fx stavefejl og mange af "forvekslingsfejlene" (for/får, af/ad, nogen/nogle, -ene/- ende). Andre fejl kan man som regel slippe afsted med, enten fordi den man taler med, laver de samme fejl, eller fordi han er for høflig til at rette en. Det gælder fx forkert ord eller ordform, fejl i
3 faste udtryk og dobbeltkonfekt (Det gør jeg personligt selv; Mere end man normalt plejer). Og det betyder ikke så meget at man begår sprogfejl i en samtale, de kan jo hurtig rettes hvis det er nødvendigt! Mange af de fejl eleverne laver i de skriftlige opgaver, er netop "hørefejl" eller "talefejl", men andre af dem er fejl der består i at eleven bruger talesprog i en skriftlig opgave, fx (for) ensformige sætninger, (for mange) fyldord, (for) upræcise eller slangagtige udtryk eller forkert ordstilling. Men der er også en del deciderede skrive-fejl: orddelingsfejl, manglende ord og edbkorrekturfejl. Der findes mange genrer hvor de to former for sprog nærmer sig hinanden (fx elevforedrag, festtaler, jobsamtaler og private breve), men egentlige blandingsgenrer er et nyere fænomen der i høj grad skyldes de elektroniske medier. , sms, chat osv. er nærmest skrevet talesprog, mens mere og mere af det der siges i tv og radio, er talt skriftsprog eller direkte talesprog. Øvelse Omskriv nedenstående sætninger til skriftsprog. Hvis vi har uheld med den første tur, det følger os resten af livet. Han har haft ringet men du var her ikke. For det var om at ikke smide noget. Bibleren, (det er) fedt, tjekke op på. Jeg bedte dig om at hente mig på skolen. Eksempler på forskelle mellem talesprog og skriftsprog: Arbejdsspørgsmål til modellen Hvad er en sætning? Hvad betyder forvægt og bagvægt? Giv eksempler på sideordnede sætninger. Hvad er en sætningsknude? Hvad er forskellen på konkrete og abstrakte ord? Hvad er et verbalsubstantiv?
4 Talesprog Sætninger Kortere sætninger og perioder Mere bagvægt Flere sideordnede og flere kortere ledsætninger Flere sætningsknuder og -kløvninger (Peter, han er dum...) Flere ufuldstændige/afbrudte sætninger, hvor der mangler udsagnsled eller grundled Flere omstarter, eftertanker (Øh) selvrettelser og gentagelser Ord Flere slangudtryk, fyldord (enorm, bare, simpelthen) bandeord, dialektord Flere korte ord Flere konkrete ord Mange korte ord, der udtrykker indforståethed mellem afsender og modtager, såkaldte indforståetheds- og og formodningsadverbier (jo, ja, nok, vel, vist..) Mange "og" og "men" Skriftsprog Længere sætninger og perioder Mere forvægt Flere underordnede ledsætninger og mere omfangsrige ledsætninger Få sætningsknuder og -kløvninger Få ufuldstændige /afbrudte sætninger Få omstarter, eftertanker m.v. Fravær af slangudtryk, fyldord, bandeord og dialektord Flere lange ord og flere verbalsubstantiver Flere abstrakte ord, fremmedord og fagtermer Få indforståetheds- og formodningsadverbier Færre "og" og "men" Talesprog og skriftsprog Øvelse: Omskriv samtalen, så den får mere skriftsproglige træk. Overvej hvilke typiske talesprogsagtige træk, der er i samtalen. Mor: så kan du bare øse op Mathilde. Pige: jeg er i gang med at tage, hvor er Emil? Mor: Han øh.arbejder over fordi de er bagud nede i slagteriet, så han er blevet sat til at stege frikadeller og..øh..veje oksekød og sådan noget af Pige: Ja Mor: i stedet for hans sædvanlige og det skal han så gøre bagefter Pige: Okay Mor: Så derfor kommer han, han kommer ikke hjem og spiser så spiser han kebab sammen med Benjamin bagefter når han har fri.
5 Pige: nå Mor: her skal du lige have lidt mere sovs Pige: nej Mor: nej hvis du ikke vil have aspargeserne så kan du bare kyle dem over til mig. Pige: Okay ej hvor irriterende de smutter Mor: du har vist fået for mange aspargeser hvad Pige: ja er du sindssyg Mor: hold da op hvad er det du har ned ad armene der det har jeg da ikke set før Pige: det er bare nogle tatoveringer Mor: er det noget du har malet eller hvad Pige: næ jeg lavede den i dag jeg fik den i en tyggegummipakke. Undersøg hvilke talesproglige træk der er i nedenstående udskrift af en telefonsamtale Nu offentliggør Syd- & Sønderjyllands Politi et udskrift af den telefonsamtale, hvor hunden Fido's ejer fortæller, at den er en blanding af racen amstaff. Dagens.dk, Elo Christoffersen den 7. februar 2013 Syd- & Sønderjyllands Politi offentliggør nu en afskrift af den telefonsamtale, der har været mellem politiet og ejeren af hunden Fido. Hunden løb i weekenden væk fra sit hjem på en ejendom i Sdr. Hygum ved Rødding og efter ejeren efterlyste Fido, er den nu registreret som herreløs. Syd- & Sønderjyllands Politi oplyser, at ejeren fortalte at Fido er en blanding af den ulovlige kamphund amstaff (Amerikansk Staffordshire terrier) og Alaskan malemute. Denne telefonsamtale er optaget på bånd.en sådan raceblanding er ifølge hundelovens paragraf 1A ulovlig. Dermed skal politiet reagere med et påbud til ejeren om, at ejeren skal kunne dokumentere, at hunden IKKE er af en ulovlig blanding. Hvis ejeren ikke kan fremlægge den dokumentation, SKAL politiet sørge for, at hunden bliver aflivet. Der er efterfølgende sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er korrekt, at ejeren har udtalt sig sådan. Flere medier har også bedt om aktindsigt i samtalen. Derfor har Sydog Sønderjyllands Politi besluttet dels at give den ønskede aktindsigt og samtidig offentliggøre en udskrift af den sekvens i lydfilen, hvoraf hundens afstamning ifølge ejeren fremgår.
6 Afskrift af samtale: Politimand: Det er fra politiet i Esbjerg. Mit navn er XX. Ejer: Goddag. Politimand: Er det XX (ejers navn) Ejer: Det er det Politimand: Det er noget værre noget med denne her hund. Ejer: Ja det det da. Politimand: Nu får du lige et hug mere. Ejer: Nå. Uh. Politimand: Ja du kan ikke få den før på mandag. Ejer: Nå hvorfor? Politimand: Vi skal først lige have fundet ud af, hvad det er for noget halsbånd, du har sat på den. Ejer: Jamen det er eh en højttaler Politimand: Nå? Ejer: Øh.. (Få sekunders personlige informationer vedr. ejer fjernet) Politimand: Okay Ejer: Sådan så den kommer med en lyd du ved Politimand: Vi skal også have fundet ud af, hvad det er for en hund. Ejer: Det er en Alaskan malamute Politimand: Ja. Det fremgår nemlig ikke af hunderegistret. Ejer: Fremgår det heller ikke Politimand: Nej. Ejer: Det forstår jeg altså ikke. For da jeg fik ham. Og jeg lavede alle de papirer der, der fik han skrevet alt det der ned.
7 Politimand: Ja. Men der står kun, at det er en blanding. Ejer: Øh øh det mener jeg ikke. Politimand: Jo Ejer: Jamen det er øh. Politimand: Jeg har udskriften af hunderegistret her. Ejer: Ja Politimand: Så du bor i Vejen kommune nu ikke osse? Ejer: Jo. Politimand: Ja det er noget rod. Vi skal lige have sendt det her papirværk fra Esbjerg til Vejen. Og så vil de om muligt undersøge hunden på mandag. Og så kan du få besked så hurtigt som muligt. Ejer: Jo men hvorfor skal han undersøges altså? Politimand: Vi skal se, hvad det er for en hund. Ejer: Det er en Alaskan malamute blandet med en amstaff Politimand: Med en amstaff? Ejer: Ja Politimand: Ok. Men det er jo ikke så godt. Ejer: Nå hvorfor er det så ikke så godt? Politimand: Nej fordi den er født efter, at loven om forskellige forbudte hunderacer er trådt i kraft. Ejer: Jamen Alaskan malamute den er ikke den er ikke. Ja han er så heller ikke ægte. Politimand: Nej. Ejer: De regler de er så heller ikke Politimanden fortæller derefter igen ejeren, at hun ikke foreløbig kan få sin hund udleveret og nogle uklarheder omkring geografien i forhold til, hvor ejers bolig ligger, og hvor hunden blev fundet, bliver afklaret. Herefter sluttes samtalen.
8
9 Materialer til modul 2 Arbejdsopgave Læs dokumentet Gå sammen tre og tre o Hvorfor er det vigtigt at vide noget om skriveprocessens faser? o Vælg et emne i gruppen. Brug enten hurtigskrivning eller brainstorming. I har tre minutter i gruppen. Læreren styrer tiden. o Sammenlign jeres noter og forsøg at strukturere. o I skal gemme jeres besvarelse, da den skal bruges senere. Skriveprocessen At skrive er et håndværk, og det betyder, at det kan læres. Alle kan lære det eller blive bedre til det. Nogle få mennesker er talenter, der næsten af sig selv ved, hvordan man gør, men de fleste har brug for at arbejde med det for at kunne det. Her er det en hjælp at være opmærksom på, at skrivning er en proces, ligesom det er en proces at udføre et håndværk. I stedet for at tro at man kan gøre det hele på én gang, så må man fokusere på de enkelte faser i processen og arbejde sig igennem dem for at nå frem til en færdig tekst, man kan være tilfreds med. Efterhånden som øvelse gør mester, bliver man klar over, hvor man selv skal være særligt opmærksom, og det er vejen til at nå frem til en god skriveproces. I de følgende afsnit gennemgås skriveprocessens typiske faser. Førskrivefasen Førskrivefasen består af tre underfaser, som kaldes henholdsvis idéfasen, indsamlingsfasen og planlægningsfasen: I)Idéfasen Det kan være et problem at komme i gang. Man udsætter det, finder på massevis af andre ting, der skal ordnes først og ender med for sent, i forhold til den tid, der er til det at skrive et eller andet ned, som forhåbentlig kan bruges. Det kan det også nu og da, men ofte er det ikke lige, hvad man havde ønsket sig, og ikke godt nok, når man tænker det igennem igen. Hvordan kommer man ud over det problem? Hvordan kan man lokke sin lidt sløve skrivehund ud fra det hyggelige hundehus, hvor den helst vil gemme sig?
10 Bliv først klar over, hvad det er, du skal. Hvad bliver du bedt om, og hvem skal du skrive til en gruppe, en lærer? Har du en opgaveformulering, så del den op i enkeltpunkter. Måske er det en opgave, hvor du skal redegøre for nogle synspunkter i en tekst, og bagefter skal du diskutere dem. Nu må du undersøge teksten for at finde dens synspunkter. At undersøge teksten betyder, at du læser den grundigt og når frem til en forståelse af den. Brug meget gerne understregninger og skriv notater undervejs. Bagefter den undersøgende læsning kan du så arbejde med at gøre rede for synspunkterne, og til sidst vil du kunne diskutere dem. Skriv dig i gang det lyder ikke rart, hvis det netop er et problem at skrive. Men din skrivehund kan lokkes frem, ved at du leger med den, så den glemmer, at der var godt i hundehuset. Du kan skrive dig i gang ved at bruge: hurtigskrivning vælg dit skriveemne ud fra teksten eller sammenhængen, skriv løs hvad der falder dig ind i hele sætninger, uden pause og uden overvejelser, i 5 minutter, og lad være med at stoppe og læse eller overveje undervejs. brainstorm skriv alle de ideer og strøtanker ned, der falder dig ind om dit emne. mind-map få struktur på dine ideer og tanker ved at gruppere dem som grene på et træ. Efter hurtigskrivning og efter brainstorm giver mind-map dig mulighed for overblik. Disse skriveteknikker har kun dig selv som modtager, og du bruger dem som hjælp til at komme i gang med at få en klar ide og et fokus på din opgave. Når du har skrevet en hurtigskrivning eller en brainstorm, så se interesseret på det, du har skrevet, og kig efter, hvor der er nogle gode ideer, som du kan arbejde videre med i mind-map eller i mere præcise overvejelser. De kan f.eks. være spørgsmål, du stiller dig selv: Hvad vil jeg gerne fortælle? svaret hjælper dig til at finde dit fokus. Hvorfor vil jeg det? svaret hjælper dig til at finde ud af, hvad du gerne vil med din tekst, så du er motiveret til at skrive den. Hvem er det, jeg skriver til? svaret hjælper dig til at finde den tone, din tekst skal skrives i. Måske skal den være både formidlende og sjov, hvis den er skrevet til skolebladet, eller den skal være meget præcis og saglig, hvis den skal være en besvarelse af en samfundsfaglig opgave. II)Indsamlingsfasen Når du er ved at få hold på dine idéer, skal du videre med at indsamle stof til din opgave. Nogle gange har du allerede stoffet i form af en tekst, du skal skrive ud fra, men det kan også være, at du skal bruge noget mere viden om teksten, eller at det er en opgave, hvor du har et emne, men selv skal ud at finde stoffet. Det kan du finde flere steder bl.a.:
11 i undervisningen (dine notater og jeres undervisningsmateriale) i andre kilder (opslagsbøger og andre bøger, internettet, interviews, forskellige medier) i undersøgelser (dine egne eller andres, forsøg, interviews) Det vigtigste er, at du via din idéfase er blevet klar over, hvad det er, du gerne vil indsamle information om, så du f.eks ikke går på biblioteket for at låne alt om 1980'er-litteraturen, men ved præcist, hvad det lige netop er om litteraturen i 1980'erne, du skal bruge, så du med overblik kan vælge ud i materialet. III)Planlægningsfasen Når du har fundet dit stof, skal du få overblik over det, så du kan beslutte, hvad du vil bruge af det, og hvad du ikke får brug for. Husk dit fokus og dit formål fra idéfasen de to elementer skal hjælpe dig med at sortere, så du kan holde fast i det relevante stof og kan komme i gang med at lave en plan for din opgave. Nu kan du også gå i gang med at overveje ideer til din indledning til opgaven (læs mere om indledning). Skrivefasen Efter førskrivningen kommer skrivefasen, nemlig selve skrivearbejdet, hvor du ikke mere skriver til dig selv, som i din brainstorm og mind-map, men til en læser. Måske overrasker det dig, at det tager lang tid med førskrivningen, men den tid er godt investeret for har du haft en god og igangsættende førskrivning, så vil du opleve, at resten af skrivearbejdet går meget lettere, end du troede først. I skrivefasen skal du igen lokke din skrivehund frem ved at bruge igangsætningsteknikkerne (hurtigskrivning, brainstorm, mind-map), hvis du har svært ved at få hul på skrivningen. Selv om du har en plan, behøver du ikke at følge den nøjagtigt skriv løs dér, hvor du har mest lyst til at fortælle noget. Så kan du altid sætte det rigtigt sammen bagefter. Skriv så meget som muligt og vent så vidt muligt med at rette alt for meget, til du når den sidste fase. Redigeringsfasen At redigere vil sige at ordne og bearbejde, og det er dét, du nu skal gøre med din tekst ved i den sidste fase i skriveprocessen at være "din egen læser" og se med undersøgende og kritiske øjne på den (Det vil sige selv være opmærksom på de kriterier, som teksten kan vurderes på). En god fremgangsmåde er, at du går fra det største til det mindste det betyder, at du først ser på: indholdet. Er dit fokus klart, er der en god indledning og konklusion, og har du besvaret opgavens spørgsmål? Se derefter på: strukturen. Er rækkefølgen af stoffet i orden, er der gentagelser, der skal fjernes, og er overgangene mellem opgavedelene klar? Se evt. på den plan, du lagde for opgaven. Til sidst skal du se på:
12 sproget. Formulerer du dig passende nuanceret, er sproget klart og fejlfrit, staver du rigtigt, og er din tegnsætning i orden? Flyt eventuelt om på elementer i teksten, hvis det er nødvendigt, og brug stavekontrolfunktionen (skriver du i Word, så er det en god ide at lægge de fejltyper, du kommer til at gentage, ind i autokorrekturen). Væn dig til at supplere stavekontrollen ved at bruge en retskrivningsordbog eller Nudansk Ordbog. Når du læser korrektur på sproget, skal du læse langsomt og grundigt og udelukkende koncentrere dig om stavningen af hvert ord. Fokus Den måde, du ser dit stof på, er dit fokus. Hvis du vil tage et fotografi af en strand, er det ikke bare en hvilken som helst strand, men lige netop den strand, du vil have et billede af. Du viser det ved at stille skarpt på noget, der er særligt for den og for det, du vil fremhæve ved den det kan være glade og afslappede venner, det kan være tomme dåser og krøllede plastikposer. Valget af fokus afgør, hvad du viser om stranden, og sådan er det også i en opgave. Den skal ikke bare handle om noget, men den skal handle om noget lige netop på den måde, som du vil skrive om det. Enhver opgave skal have et fokus. Ved hjælp af fokus viser du både dig selv og din læser det, der er det væsentlige omdrejningspunkt, som du koncentrerer dig om i din tekst. Skal du f.eks. skrive en opgave om litteraturen i 1980'erne, kan dit fokus være Michael Strunges betydning som frontfigur blandt digterne, men det kan også være udtrykket "betonsymbolisme", som er blevet brugt som en karakteristik af tidens skrivemåde. I begge forslag skriver du en opgave om litteraturen i 1980'erne, men dit fokus er forskelligt.
13 Materiale til modul 3 REDEGØRELSE Formålet med en redegørelse er: At informere At få læseren til at se det væsentligste At skabe overblik over teksten At formidle andres synspunkter Kendetegn for en redegørelse: Dispositionen er vigtig Du sammenfatter tekstens overordnede synspunkter og strukturerer dem. Det vigtigste står først Find tekstens vigtigste synspunkt Du kan afvige fra tekstens kronologi for at fremhæve det væsentligste Redegørelsen er objektiv og saglig Ordvalget: Brug dine egne ord og lav evt. citater fra teksten, der dokumenterer det, du siger Hold egen mening/synspunkt udenfor Brug markører, der viser distance: Distancemarkører: Skribenten mener... Det fremgår af teksten at... Forfatteren konkluderer at... Tekstens vigtigste problemstilling er... En redegørelse er en ordnet, forklarende gengivelse af en teksts hovedsynspunkter eller af et delemne i en tekst. (F.eks. Lav en redegørelse af teksten Lav en redegørelse af tekstens holdning til ytringsfrihed). Modsat i et referat, skal ikke alt med, og man følger ikke tekstens opbygning nøje, men udvælger derimod, hvad man vil have med og i hvilken rækkefølge, man mener det skal skrives. En redegørelse skal være sammenhængende. Forestil dig, at du har hørt et spændende foredrag eller læst en spændende artikel og vil fortælle om det/den for en ven. Det vil du gøre som en slags mundtlig redegørelse.
14 Øvelse 1 I de skriftlige opgaver på hf, vil der i nogle opgaveformuleringer indgå, at du skal foretage en redegørelse. Det er derfor vigtigt, at du er meget omhyggelig og giver dig til at strukturere dit arbejde, således at du viser, at du kan skelen mellem det væsentlige og uvæsentlige. Du skal lave en redegørelse for Per Gøttrups holdning til rygeloven og du skal arbejde ud fra nedenstående model Her er redegørelsen trin for trin: 1. læs teksten igennem en gang, og dan dig et overblik. Prøv at formulere tekstens hovedsynspunkt på få linjer. 2. Læs teksten igennem 2. gang. Denne gang med en blyant i hånden, så du kan lave en inddeling med overskrifter, og indstrege eller notere nøgleord i hvert afsnit. 3. Formuler nu skriftligt i punktform tekstens: problemer/temaer, hovedsynspunkter, argumenter og eksempler. 4. Skriv et udkast. Omfanget afhænger af tekstens længde. I dit udkast skal du bruge distancemarkører: Per Gøttrup mener - I artiklen hævder skribenten, at - Per Gøttrups hovedargument hovedargument er - Samlet set udtrykker per Gøttrup, at 15. august :47 af Per Gøttrup Jeg er nu klar tilhænger af rygeloven og så den gerne udvidet. Vi skal have de små værtshuse (under 40 m²) med, og så skal vi have andre steder med mange mennesker med, specielt indgangspartier til indkøbscentre og andre større bygninger, stationer, busterminaler, busstop og travle gader i byerne (strøget og lignende). Disse nye områder skal med fordi de i dag er hårdt ramt af rygere som IKKE viser hensyn til andre. Man kan ikke gå ind i eller ud af et indkøbscenter (de fleste har rygeforbud) uden at skulle igennem en klump rygere som står tæt omkring indgangen og sikrer at alle får en solid gang røg på vej ind eller ud. Og stationer og busstop er også slemme fordi rygerne her typisk pulser ekstra meget på deres cancerpind fordi de ikke må det i transportmidlet, og perronerne er helt umulige især ved forsinkelser (som DSB og BaneDanmark sørger for at der er rigelige af) for på de tætpakkede perroner - hvor i snit hver fjerde står og ryger - er det helt umuligt at finde et sted hvor man ikke står i røgskyen fra mindst 3-4 rygere som er helt ligeglade med folk omkring sig og hensyn derfor er en by i Langbortistan.
15 Øvelse 2 Skriv en redegørelse om Jeff Gomez holdning til E-bøger. Hvad træner du? I det følgende skal du træne at skrive en redegørelse Hvordan gør du? (Denne øvelse kan løses individuelt, parvist eller af grupper). Nedenstående tekst er en holdningspræget tekst omkring E-bøger. Jeff Gomez fortæller om E-bøger og fremtiden set ud fra sin synsvinkel. Din opgave er at lave en redegørelse for hans synspunkter. "E -bøger er fremtiden for forlagene", en artikel af Anton Geist, Rasmus Bo Sørensen fra Information 4/6 09. (Jeff Gomez udtaler sig i artiklen) Forlag og læsere vinder, mens de traditionelle boghandler taber, efterhånden som e -bøger indtager markedet, mener en amerikansk ekspert. Blækbogstaver på papir er en sejlivet anakronisme i den digitale tidsalder. Men fem og et halvt århundrede efter Gutenberg er forlagene nu for alvor begyndt at erstatte de trykte bøger med digitale. Og det er der ingen grund til at begræde, mener Jeff Gomez, der er salgs- og marketingschef for online-delen af Penguin Group USA og har skrevet bogen Print is Dead - Books in Our Digital Age. Jeff Gomez melder klart ud "For mig at se er det indlysende, at både læserne og forlagene kan få meget godt ud af e-bøgerne. Læserne får billigere bøger, der er lettere tilgængelige og kan noget mere end de traditionelle, og forlagene bør være i stand til at finde nogle måder at profitere på, at de nu kan tilbyde et bedre produkt," siger han. Traditionelle boghandlere må til gengæld indstille sig på, at de tilhører en truet art. Ganske vist vil den trykte bog ikke uddø fuldstændig. Der vil altid findes enkelte nostalgiske liebhavere, der køber trykte bøger, ligesom folk i dag samler vinylplader, men der vil kun være brug for få specialforretninger til at betjene den meget begrænsede kundekreds, mener Jeff Gomez. Den traditionelle boghandler er død "Butiksindehaverne er færdige. De bliver simpelthen skåret væk. Hvis du sidder hjemme i sofaen kl. elleve om aftenen og ser et talkshow, hvor de omtaler en spændende bog, kan du have downloadet den to minutter efter og være i gang med at læse. Det kan boghandlere ikke konkurrere med," siger Jeff Gomez, der ikke giver meget for Den Danske Boghandlerforenings ide om, at traditionelle boghandlere skal sælge digitalt indhold:"en af pointerne ved e -bøger er den nemme adgang til materialet. Det giver ingen mening, at folk skal køre langt for at komme til en boghandel, som kun har åbent om dagen, for at købe en digital bog. Piratkopiering en fare "Den største fare forbundet med e -bøger er piratkopiering, understreger Jeff Gomez. Men løsningen er ikke at ignorere udviklingen. Tværtimod. "Hvis forlagene bare venter og håber, at mediet vil forsvinde igen, får de et problem. De skal sørge for, at gøre deres bøger let tilgængelige i digitalt format. Hvis de stritter imod, vil folk selv finde måder at få fat i digitale udgaver, og så vil forlagene ikke kunne tjene penge på det." Men selv om e-bøgerne skal være let tilgængelige, skal de koste noget. Det er afgørende, at forlagene ikke sætter prisniveauet for lavt i et forsøg på at undgå piratkopiering, mener han. Avisernes fejl "Inden for de senere år har vi set, hvordan aviserne har begået en stor fejl. De har tilbudt alt for meget gratis på internettet. Derfor har de ikke tjent nok penge. Men nu kan de ikke pludselig begynde at opkræve betaling. Hvis man har en bar, nytter det jo ikke noget at lægge ud med at servere gratis drinks og så på et tidspunkt begynde at tage penge for drikkevarerne. Så vil kunderne skride og begynde at lede efter en anden bar med gratis drinks," siger Jeff Gomez. Han fremhæver Apples itunes Store som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at tage penge for digitale filer, så længe prisen er rimelig. Gomez mener, at hvis forlagene således er i stand til at navigere uden om de mest grundlæggende farer, vil de kunne forøge deres salg markant.
16 Modul 4 I dette modul skal du arbejde med modtagerbevidsthed. Det lyder banalt. Men ligesom i mundtlig kommunikation går det galt, hvis der ikke er overensstemmelse mellem dit budskab og den modtager du gerne vil nå. I danske stile er problemet ofte Afsenderen forventer at modtageren har læst materialet Afsenderen skriver indforstået dvs. emne/tekst bliver ikke præsenteret Afsenderen har ikke overvejet målgruppen Som udgangspunkt for al formidling kan du bruge Ciceros pentagram Formidling handler om kommunikation, at fortælle noget til nogen. Når du skal formidle noget, skal du rette din tekst til efter en modtager og efter et bestemt medie. Derfor skal du tænke på kommunikationsmodellen. Denne model kaldes også for pentagrammet: Du skal sætte dig ind i og kunne forstå et emne/et tekstmateriale, der fungerer som inspirations- og baggrundsmateriale. Tænk på, hvordan du skaber interesse og forståelse for emnet hos din modtager ved hjælp af sprog, virkemidler, overskrifter osv. Øvelse: Vikartimen Hvad træner du? Målet med opgaven her er øvelse i at arbejde bevidst med kommunikationsforhold og formidling. Hvordan gør du? Du skal være lærervikar i natur og teknik i 4. klasse, hvor du skal undervise i Global opvarmning. Din egen faglige baggrund stammer fra biologi-timerne på VUC. Da du genlæser siderne om global opvarmning i din biologibog, bliver du hurtigt klar over, at der er alt for mange fagudtryk, som 4. klasse ikke forstår.
17 Læs artiklen global opvarmning Din opgave er nu at forberede et oplæg til 4. klasse om global opvarmning. Derfor skal du overveje: - Kommunikationsforholdene - Hvordan tackler du de svære ord og fagudtrykkene? - Pararbejde: Når oplægget er skrevet færdigt, skal du sammenligne det med din sidekammerats oplæg. Diskutér, hvordan I hver især har arbejdet bevidst med kommunikationsforholdene. Hvad har du lært? Slut af med at diskutere, hvordan I kan overføre jeres viden fra denne øvelse til stile-skrivningen! Øvelse 2 Hvad træner du? Nedenstående øvelse træner din bevidsthed om, hvordan en artikel er bygget op med rubrik, underrubrik, manchet og mellemrubrikker. Hvordan gør du? Denne opgave løses individuelt, men sammenholdes med en holdkursist, når opgaven er løst. Nedenfor ser du en artikel fra Berlingske Tidende den 3. januar Læs artiklen og formuler herefter selv en passende overskrift, manchet og mellemrubrikker, der hvor X erne er. Hvad har du lært, og hvad kan du bruge ovenstående øvelse til? Formuler kort, hvad du kan bruge øvelsen til. Tekst: XXXXXXX XXXXXX Forældrenes stressede arbejde og mangel på tid er den største bekymring i mange danske børns hverdag. Det konstaterede dokumentarfilminstruktørerne Louise Detlefsen og Anja Kvistgaard Marott, da de i deres research til en ny dokumentarserie spurgte 800 skolebørn over hele landet, hvad de ville ændre i deres dagligdag, hvis de havde en tryllestav. - Langt over halvdelen af børnene på nogle skoler helt op til ni ud af ti børn svarede, at de ville ønske, at deres forældre ikke var så stressede og havde mere tid til at være sammen med dem,«siger Anja Kvistgaard Marott. XXXXX Det billede genkender børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen kun alt for godt: - Vore dages grænseløse arbejde, hvor man takket være mobiltelefon og computer kan tage arbejdet med hjem og i realiteten arbejde døgnet rundt, oplever mange børn som en diskvalificering af dem selv. Selv når forældrene er hjemme, føler børnene, at deres tanker og opmærksomhed er alle mulige andre steder, siger hun. Louise Detlefsen og Anja Kvistgaard Marott bad også børnene om at tegne deres forældre. Og tegningerne
Skriftlig fremstilling
Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereDebathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering
Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereBilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers
Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs merePlanlægning og træning
Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke
Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereSæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber
Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereSpørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs merewww.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.
Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mere»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«
FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereUddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.
EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereManual til Groupcare: Indhold, formål og brug
Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereMundtlighed skriftlighed
Mundtlighed skriftlighed Teori/begreber: 1. Forklar det retoriske pentagram og kommunikationssituationen (se evt. PowerPoint) Redegør her også for den intenderede modtager/idealmodtageren og den faktiske
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mereTANKE-EKSPERIMENTER:
TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereAmors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar
Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereVi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.
Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,
Læs mereBILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mere5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere
5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mere