Bachelorprojekt. Interaktive Elektroniske Tekniske Manualer I Søfartsindustrien. Udarbejdet af: Jesper Hauge Rasmussen Aarhus Maskinmesterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Interaktive Elektroniske Tekniske Manualer I Søfartsindustrien. Udarbejdet af: Jesper Hauge Rasmussen Aarhus Maskinmesterskole"

Transkript

1 Bachelorprojekt Interaktive Elektroniske Tekniske Manualer I Søfartsindustrien Udarbejdet af: Jesper Hauge Rasmussen Aarhus Maskinmesterskole 04/

2 Forfatterens navn: Jesper Hauge Rasmussen Studienummer: V08713 Uddannelsessted: Aarhus Maskinmesterskole Uddannelse: Maskinmester Projektets titel: Interaktive Elektronisk Tekniske Manualer i Søfartsindustrien Projektets type: Bachelorprojekt Fagområde: Maritimt, Optimering, Indlæring, Vidensdeling Vejleder: Søren Skøtt Andreasen Afleveringsdato: 04/ Antal sider: 25 Jesper Hauge Rasmussen

3 Abstract The translated title for this report is Interactive Electronic Technical Manuals in the Marine industry. The primary focus of the report is to uncover the impact the Interactive Electronic Technical Manuals will have in the work process of a marine engineer regarding maintenance and repair work. This is done partly by researching the military industry which pioneered the concept of IETM; it is partly done by researching concepts about learning, knowledge management and interviews with people in key positions in the shipping and production industry. The report uncovers the following: utilising 3D animations or video combined with text is the superior to anything else in communicating work instructions, and therefore it will have a big impact on speed and efficiency. Work instructions should be made in two detail levels, for novice and experienced marine engineers. A knowledge management system tightly integrated with work procedures and component data could be beneficial for the work process in many areas. But it also states that there are big challenges involved with introducing a knowledge management system into an organization. Finally it is concluded that if the IETM is to have a positive impact on the work process for the marine engineer it s vital that the user interface is structured and user friendly to navigate between work instructions, product- / component data and the knowledge management system. If this is not done, the IETM won t have a positive effect on the work process. 1

4 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Valg af emne Problemformulering Indledning Spørgsmål Afgrænsning Metode IETM Historie Empiriske undersøgelser Delkonklusion Motivation Visuel formidling af instruktioner Vidensdeling med andre skibe Mobilitet I dag Empiriske undersøgelser Delkonklusion Interview Interview med teknisk animator hos en produktionsvirksomhed: Interview med teknisk inspektør i et dansk rederi Delkonklusion Analyse Konklusion Perspektivering Kildekritik: Referencer Billeder

5 1. Indledning I foråret 2013 tilbragte jeg, som led i min afsluttende praktik på maskinmesteruddannelsen ved Aarhus Maskinmesterskole, 10 uger om bord på tankskibet Nord Snow Queen hos Dampskibsselskabet Norden A/S. Det var en fantastisk spændende periode, der oversteg alle mine forventninger og hvor jeg virkelig tilegnede mig en omfattende og brugbar viden omkring driften af et tankskib. Jeg har umiddelbart heller ingen kritik til den generelle drift om bord på Nord Snow Queen, både ledelse, sikkerhedsprocedurer mv. foregik på yderst professionel vis, men skulle jeg udpege et område, hvor man efter min mening med stor fordel kunne optimere og effektivisere diverse arbejdsgange, er det omkring vedligehold og generelle daglige procedurer. På disse områder mener jeg ikke, at man endnu helt har formået at udnytte den informationsteknologi, der i dag er tilgængelig og som i stort omfang ville kunne lette mange arbejdsopgaver om bord på et skib. Et eksempel på nogle af disse arbejdsopgaver kan være papirer der skal udfyldes ved afgang og ankomst, ugentlige rutinecheck, arbejdstilladelser der skal udarbejdes osv. Her var den procedure, som jeg oplevede under min praktik, at man ledte i forskellige mapper for at finde de rigtige papirer, hvilket for eksempel kunne føre til, at arbejdstilladelser måske først blev lavet efter at arbejdet var udført. Andre eksempler kunne være, at alle dokumenter skulle ændres med dato, navn, rang, lokalitet mv. for at udføre visse arbejdsopgaver og det kunne sagtens tage op til et helt kvarter at finde dokumenter, ændre data og printe ud under et helt almindeligt ugentligt rutinecheck. Dette blev meget hurtigt et irritationsmoment for mig, hvilket resulterede i, at jeg igennem mit praktikforløb fik lov til i samarbejde med en maskinchef og en 2. mester at udviklet og gennemteste et program, der gjorde det muligt at printe de forskellige dokumenter ud ved afkrydsning og brug af de stamdata, der var lagt ind i det nye program. Nu tog det pludselig kun 10 sek. at printe de ugentlige checklister ud imod de tidligere 15 min. Der blev senere også lavet en udgave til broen, og det er nu planen, at rederiet vil bruge programmet på resten af deres skibe. Dette er blot et eksempel på hvordan man med en forholdsvis simpel brug af IT ikke blot kan tidsoptimere, men også eliminere et dagligt irritationsmoment, og jeg besluttede mig for, at mit fokusområde i mit bachelorprojekt skulle være en undersøgelse af hvorledes de muligheder informationsteknologien har givet os kunne forbedre den daglige drift på et skib i søfartsindustrien. 3

6 2. Valg af emne Med hensyn til mit valg af emne, havde jeg egentlig i udgangspunktet, inden min praktikperiode, overvejet at skrive om afskaffelsen af Ligningslovens 33 A, men denne paragraf blev sidenhen genindført, hvorfor dette ikke længere var en mulighed. Endvidere blev jeg, efter at have fået lov til at lave det før omtalte program, nysgerrig på dette område og begyndte at undersøge, om der var andre områder, hvor man kunne optimere arbejdsgangen ved brug af IT. En af de ting som jeg bl.a. bemærkede, var at manualerne på skibe aldrig nogensinde havde ændret sig, og jeg vurderer umiddelbart, at man ved brug af den teknologi man i dag har til rådighed bl.a. ville have mulighed for at; effektivisere søgningen af informationer, visualisere komponenter og lave samlingsinstruktioner, have adgang til helt nye og opdaterede data, erfaringsudveksle skibe imellem, skifte imellem besætningsmedlemmers modersmål Ændringer der efter min mening ikke ville kræve avanceret teknologi, men som kunne optimere den daglige arbejdsgang på skibe betragteligt. Efter at havde påbegyndt mine indledende undersøgelser omkring ovenstående emne, fandt jeg dog ret hurtigt ud af, at de optimeringstiltag, som jeg har beskrevet faktisk allerede findes og endvidere er benævnt Interactive Electronic Technical Manual (Fuller J. F., 1994), men ud fra hvad jeg kan læse mig frem til, er det dog kun i militære grene rundt om i verden samt delvist i flyindustrien, at en implementering har fundet sted. Dette undrer mig, da jeg umiddelbart kun kan se fordele ved en sådan implementering og det fik mig til at spekulere på, hvorvidt der kunne være ulemper forbundet med brugen af IETM. Jeg overvejede i forbindelse med mit valg af emne, om det overhovedet er et relevant emne for en maskinmester at lave en undersøgelse af driftsoptimering på baggrund af informationsteknologi, og endvidere om en sådan undersøgelse kan foretages inden for de rammer, som et bachelorprojekt udstikker. Umiddelbart kan man jo sige, at dette emne ikke tager udgangspunkt i nogle af de hårde fag som el, automation eller termiske maskiner, men omvendt mener jeg godt at man kan argumentere for relevansen af, at kunne se muligheder og behov for optimering og vedligeholdelse i 4

7 hele den daglige drift på et skib. Jeg opfatter det bestemt som en vigtig egenskab og kernekompetence hos en maskinmester at kunne tænke ud af boksen, udvikle og løse forskellige problemer som de opstår, i stedet for udelukkende at fokusere på og låse sig fast i et begrænset antal skolede discipliner. 3. Problemformulering 3.1 Indledning Jeg har i mit bachelorprojekt valgt at belyse hvilke fordele, samt ulemper der måtte være ved interaktive elektroniske tekniske manualer (IETM) til brug i søfartsindustrien. Det vil jeg gøre ved at undersøge nogle deciderede muligheder IETM ville kunne give, samt undersøge andre industrier der allerede har erfaring med brug af IETM. Desuden vil jeg undersøge om der måtte være tiltag i gang i den danske søfartsindustri inden for IETM. 3.2 Spørgsmål Hvilken indflydelse på arbejdsprocessen for sejlende Maskinmestre ville IETM er kunne have i forhold til reparation og vedligeholdelse? 3.3 Afgrænsning Jeg vil i min opgave ikke fokusere på IETM i forhold til Planned Maintanence eller reservedelsbestilling. Der ligger utvivlsomt også mange spændende muligheder for optimeringer på dette område, men omfanget af min opgave tillader desværre ikke en redegørelse for dette. 3.4 Metode I en projektopgave som denne er det vigtig at man får overvejet, hvordan man vil strukturere sin undersøgelse. Min metode i projektet vil som en start tage udgangspunkt i kvalitative sekundære data i form af artikler, rapporter, videoer mv., for at opnå en forståelse af, hvorfor man begyndte at bruge IETM, hvilken forskning der er blevet udført på området, og hvor man er på vej hen generelt set, og ikke bare i skibsbranchen. Herefter vil jeg opstille en række antagelser omkring hvilke muligheder brugen af en IETM kunne give. Jeg vil undersøge om disse antagelser er mulige at implementere i forhold til den teknologiske 5

8 viden vi har i dag. Ud fra et positivistisk synspunkt vil jeg bruge empiri og logik til at undersøge om disse muligheder vil være fordelagtige redskaber. Herefter vil jeg undersøge hvor og hvordan IETM bliver brugt i dag, for at finde ud af om der er lavet flere undersøgelser, der kan afdække fordele og ulemper ved IETM. Jeg vil indsamlet kvalitative primære data i form af interviews med producent og arbejdsgiver for at få en helt konkret synsvinkel på brugen af IETM set i forhold til fordele og ulemper for en maskinmester. På baggrund af den viden jeg tilegner mig igennem mine undersøgelser i projektet, forventer jeg at kunne analysere mig frem til en besvarelse af mit overordnede spørgsmål i opgaven. 4. IETM 4.1 Historie I slutningen af 70 erne begyndte de tre værn i USA s militær at forske i en alternativ løsning til almindelige papir manualer, og var dermed de første til at forske i elektroniske manualer. Der blev umiddelbart opført områder, hvor man så et problem med almindelige papirmanualer: Are unnecessarily costly to produce and manage. Even though Industry is widely adopting the use of automated authoring systems, exploitation of many recent technological advances (involving data base management, information storage, and information display) is impossible with paper TMs. Thus, additional personnel and facilities are required for physical control of information which could be more efficiently handled... Are of such poor usability (e.g., in finding the required specific information needed) and comprehensibility (e.g., in complex faultisolation processes), as to seriously slow up the maintenance process, increase false part-removal rates, and significantly increase training time. (Jorgensen & Fuller, 1993) 6

9 Motivationen bag forskningen var altså bl.a. at papirmanualer var dyre at producere, og at det ikke var muligt at bruge de teknologiske fremskridt man havde opnået i forhold til datahåndtering. Havde man f.eks. en database, hvor man opbevarede informationer om reservedele, så skulle man manuelt ud og opdatere disse data i hver enkelt manual hvori den omhandlede reservedel blev nævnt, hvis man skulle opdatere en reservedelsspecifikation eller lignende. Desuden var brugervenlighed og forståeligheden af manualerne så dårlig, at det hæmmede arbejdsprocessen, forøgede fejl og indlæringstid. Figur 1: Screenshot fra en af de første IETM er, blev testet på et F-14 jagerfly. Det var dog også en reaktion på den stigende kompleksitet, der var inden for militære systemer (Fuller J. F., 1994). Man prøvede altså både at undgå menneskelige fejl ved at lave manualerne mere overskuelige, når de skulle bruges til vedligehold, reparation og træning af personale, men også at få en integration med IT systemer der ville gøre det lettere at opdatere af viden. En helt tredje ting var det fysiske i og med at papirmanualer fylder meget og er dyre at producere og vedligeholde Empiriske undersøgelser I forbindelse med udviklingen af elektroniske manualer blev der op igennem 80 erne foretaget en række tests, der primært involverede flyteknologi, for at sammenholde teknikernes effektivitet når henholdsvis IETM og papirmanualer blev brugt. 7

10 Test and Evaluation of the Navy Technical Information Presentation System (NTIPS), F- 14A Field Test Results: U.S. Navy s Naval Air Systems Command fik lavet en undersøgelse af deres NTIPS program i 1986, der fokuserer på elektroniske manualer. Her satte man elektroniske manualer op i mod papirmanualer ved dagligt vedligeholdelsesarbejde på et F-14 fly. Test resultaterne viste blandt andet, at: alle flymekanikere der brugte elektronisk manual fandt 1 fremprovokeret fejl, i mod 5 ud af 12 ved papirmanualer, altså 41 %. ved renoveringsprocedurer lavede uerfarne flymekanikere 35 % færre fejl ved brug af en elektronisk manual, i forhold til dem der brugte papirmanualer. elektroniske manualer var foretrukket af 90 % af både de erfarne og uerfarne flymekanikere. der blev givet udtryk for, at der var plads til forbedringer, primært i form af bedre grafik og layout. elektroniske manualer er mindst lige så gode som papirmanualer, og i nogle tilfælde bedre. (Fuller, Post, & Mavor, 1988) Når elektroniske manualer blev brugt til vedligehold, var der altså en markant forbedring i løsning af arbejdsopgaver, især når det gjaldt fejlfinding, og desuden blev den elektroniske manual foretrukket af størstedelen af teknikerne Test and Evaluation of The Navy Technical Information Presentation System (NTIPS), AN/SPA-25D Test Results: Den anden test med elektroniske manualer blev udført på to operationelle Radar Repeatere i 1987, og som i den første test blev teknikere målt i effektivitet med NTIPS kontra papirmanualer. Testresultaterne viste her blandt andet, at: ved en fremprovokeret fejl lykkedes det for alle teknikere at finde fejlen, ved brug af papirmanualer fandt kun 58 % af teknikerne fejlen generel fejlfinding med elektroniske manualer var 24 % hurtigere i forhold til fejlfinding med papirmanualer 92 % af teknikerne foretrak elektroniske manualer frem for papirmanualer der blevet givet udtryk for, at der var plads til forbedringer i forhold til grafik og respons tid på de elektroniske manualer (60 % af arbejdstiden gik med at vente på IETM). 8

11 elektroniske manualer er mindst lige så gode som papirmanualer, og i nogle tilfælde bedre. (Fuller, LeBeau, Mavor, Post, & Sawyer, 1988). Billedet er nogenlunde det samme, hvis man sammenligner resultaterne på de to forskellige tests. Bedre fejlfinding, færre menneskelige fejl og hurtigere arbejdshastighed ved brug af den elektroniske manual går altså igen, men også et ønske om en bedre grafik Technical Information Utilization by the Army and Its Implications for MEIDS: U.S. Air Force s søsterprogram CMAS 1 testede i 1984 og 1985, på to forskellige flyvestationer, også elektroniske manualer på et Radar system. Her viste resultaterne at; ved brug af elektroniske manualer kunne 100 % af teknikerne finde en fremprovokeret fejl, ved papirmanualer var det 75 %. 77 % foretrak elektroniske manualer, 20 % foretrak elektroniske manualer kombineret med elektriske diagrammer, 3 % foretrak papirmanualer. den gennemsnitlige tid man brugte på at finde printplader med fejl blev halveret. der ikke blev fjernet nogen printplader, der ikke fejlede noget, ved brugen af IETM. (Jorgensen & Fuller, 1993) U. S. Air Force s test ligger sig tæt op af de to fra U. S. Navy, både med hensyn til hastighed, fejlfinding og teknikernes foretrukne valg af manual Delkonklusion Nogle af de kritikpunkter som var i forhold til IETM i de ovenstående test var grafik, layout og hastighed. Som der blev oplyst gik 60 % af tiden ved udførelse af en opgave med den elektroniske manual på ventetid. Her skal man holde sig for øje, at det var på et tidspunkt, hvor en 386 er computer var noget af det ypperste der fandtes på markedet. I dag kan computere yde flere 100 gange mere end hvad der var muligt i slut 80 erne, hvorfor jeg ikke vil vurdere at ventetid ved brug af IETM er vil være et aktuelt problem i dag. I forhold til grafikken, hvor kritikken gik på at opløsningen ikke var tilstrækkelig til, at få nytte af nogle af illustrationerne, er det igen et område, hvor der er sket meget de sidste 25 år, så heller ikke der vil jeg vurdere, at det ville være et problem i dag. 1 Computer-based Maintenance Aid System 9

12 De ovenstående resultater ud fra pilotforsøgene skal man passe på med at generalisere ud fra, da de for det første er udført på små fokusgrupper, der arbejder med helt specifikke vedligeholdelsesområder. Men selvom IETM var i et tidligt stadie viste testene altså, at de klart var foretrukket i forhold papirmanualer, og at de lettede arbejdsgangen og mindskede fejlprocenten hos teknikerne. Det var også nok til at overbevise det amerikanske forsvarsministerium om, at man skulle fortsætte med udviklingen af IETM. 4.2 Motivation Der er ikke umiddelbart nogle præcis definition på hvad en IETM skal have af funktioner, det afhænger af i hvilken industri og til hvilke opgaver den skal bruges. Jeg vil opstille nogle antagelser omkring, hvad jeg betragter som værende de vigtigste funktioner for en IETM til brug for en maskinmester til søs. De antagelser sætter jeg op ud fra de erfaringer jeg selv har gjort mig til søs, og på baggrund af de holdninger til emnet jeg har erfaret fra kollegaer. De vigtigste funktioner: Visuel formidling af instruktioner Vidensdeling med andre skibe Mobilitet Visuel formidling af instruktioner Rent teknisk er der intet til hinder for, at man kan lave visuelle instruktioner via almindelige billeder, som nævnt under afsnittet omkring IETM s baggrund, gjorde man det allerede i slutfirserne. Det er også et af de stærkeste argumenter for at bruge IETM. De seneste års udvikling (Morris, 2011) inden for smartphones og tablets har også gjort det muligt at opnå blandt andet 3D visualisering af komponenter, som tidligere kun var forbeholdt stationære computere. Så rent performancemæssigt i forhold til hardwaren, er det ikke noget problem at lave visuel formidling ved hjælp af 3D modeller på tablets eller toughpad en, som er nævnt under mobilitetsafsnittet. 10

13 Der findes mange bøger og artikler der alle sammen lovpriser visuel kommunikation i forhold til tekstbaseret, og der synes at være en general konsensus om, at visuel kommunikation er overlegen i forhold til tekstbaseret. Men hvorfor er den det? Dual Coding Theory I 1971 opstillede Allan Pavio en hypotese omkring kognition (Pavio, 1971). Antagelserne omhandlede basale mentale strukturer or processer. Strukturerne er integrerede netværk af verbale og visuelle repræsentationer, processerne behandler udvikling og aktivering af disse strukturer. Det verbale system indeholder visuelle, auditive, artikulatoriske og andre specifikke verbale koder (f.eks. repræsentationer for sådanne ord som bog, tekst, book, skole, lærer, lærer, strategi, matematik og bekymring). Disse ord-lignende koder er vilkårlige symboler, der angiver konkrete objekter og begivenheder, samt abstrakte ideer. For eksempel er de danske ord bog og tekst, og det engelske ord book arbitrære verbale etiketter til det samme objekt. Verbale koder bevarer deres separate og diskrete identiteter, selv når de er forbundet i hierarkier eller andre associative netværk. Det vil sige at selvom et ord, som book associativt kan forbindes til den danske oversættelse bog og indgår i sætningen "Book er den engelske oversættelse for bog", så forbliver ordene separate enheder. Endvidere behandles verbale repræsentationer normalt i en seriel eller på en sekventiel måde. Hvis man tænker over den tidligere sætning Book er den engelske oversættelse for bog, så gennemløber man ord efter ord for få den samlede forståelse. (Pavio & Clark, 1991) Nonverbale repræsentationer er ikke bare det vi kan se men omfatter også specifikke billeder til figurer (f.eks en kemisk model), miljømæssige lyde (f.eks. skoleklokke), handlinger (f.eks. at tegne linjer eller trykke på en knap), følelser (f.eks. smerte eller had) og andre ikke-lingvistikske objekter og arrangementer. Sådanne billedelige repræsentationer er konceptuelle eller perceptuelle og ligner de begivenheder, som de betegner, snarere end at være vilkårlige symboler. Det vil sige, at det mentale billede til ordet bog har visuelle, taktile og andre perceptuelle kvaliteter som netop en bog har. Tilsvarende mentale billeder fremkaldt af følelsesbetonede ord eller sætninger (f.eks. "Jeg kan godt lide min lærer" eller "Jeg hader matematik"), har følelsesbetonede egenskaber svarende til dem, der opleves, når man er faktisk er i nærværelse af sin lærer eller laver lektier. I modsætning til verbal behandling, som er sekventiel, kan nonverbale repræsentationer indkode information parallelt eller samtidigt. Et mentalt billede af et maskinrum indeholder mange detaljerede oplysninger, noget som 11

14 er svært at beskrive verbalt. Det er også udtrykt i daglig tale som Et billede er mere værd en tusind ord. (Pavio & Clark, 1991) Dual Coding Teorien antager desuden, at det nonverbale og verbale system er linket sammen i et komplekst netværk. Linksne imellem de to forskellige systemer kaldes for referentielle forbindelser. De to forskellige systemer linker de verbale og nonverbale koder sammen, hvilket giver os mulighed for f.eks. at tegne et skib, hvis vi ser en tekst hvor det står beskrevet vi skal tegne det, eller sige at et skib er et skib ud fra et billede Diskussion Jeg vil nu prøve at kigge på nedenstående uddrag fra en teknisk manual ud fra Dual Coding Teorien. 5.3 DEMONTERING AF ØVERSTE LEJE OG AKSELTÆTNING Lejedækslet (360.1) afmonteres. Låseringen (932.1) fjernes. Ved hjælp af gevindene i lejekonsollen (382.1) trækkes leje med lejekonsol forsigtigt op. Lejet presses ud af lejekonsollen bagfra. Akseltætningens (433.1) keramikring presses ud af dækslet, og akseltætningens øvrige komponenter trækkes op. (Desmi, 2010) Første gang jeg læste ovenstående instruktion, blev jeg ved med at bladre om til samlingstegningen 2 for at lokalisere de forskellige numre og se hvor de forskellige komponenter var placeret på pumpen, og jeg kunne ikke huske det to minutter efter. I dag hvor jeg har været med til at skille pumpen ad tager jeg mig selv i at tænke i billeder, når jeg læser en af procedurerne: Jaja sådan så lejet ud og dér var gevindhullerne osv. Ud fra Dual Coding Teorien giver det mening. I starten havde jeg svært ved at associere lejedæksel, låsering osv. med billeder inde i hovedet. Selvom jeg godt vidste hvordan en låsering eller et lejedæksel mm. så ud, var det ikke i den sammenhæng. Og hvis man kigger på teorien, så er det netop alle billederne og handlingerne der hentes frem fra det non-verbale system. Hvis der ikke ligger information derinde skal man altså først have lagt informationen derind. Selvom man har lært en papirmanual med arbejdsinstruktioner udenad, så skal man altså samtidig have kodet 2 Se Bilag 1 12

15 informationerne ind i det nonverbale system, og den nemmeste måde at gøre det på, er ved at se direkte på en genstand. Man skal altså vide hvordan tingene ser ud (nonverbalt system), men man skal også vide hvilke rækkefølge (verbalt system) man skal gøre det i, og teorien siger, at en kombination af de to systemer vil være den mest effektive form for indlæring Empiriske undersøgelser En ting er selvfølgelig hvad teorien om Dual Coding siger, men hvordan virker den i praksis. Der er blevet lavet en række undersøgelser omkring indlæring, som prøver at belyse teorien. De følgende undersøgelser er lavet ud fra lige meget verbal og/eller nonverbal information. Werner J. Severin lavede i 1967 en undersøgelse (Najjar, 1996) over børn, der skulle lære dyrenavne. Børnene blev delt ind i tre grupper. Gruppe A fik navnet læst op og vist et billede (verbal og nonverbal), Gruppe B fik navnet læst op og vidst navnet på skrift (to verbale kanaler) og Gruppe C fik udelukkende dyrenavnet på skrift (verbal). Gruppe A var den der klarede sig bedst, imens der ikke var nogen forskel imellem Gruppe B og C. Gwen C. Nugent s undersøgelse (Najjar, 1996) fra 1982 viste ligeledes, at elevers indlæringsevne var størst, når de fik informationen præsenteret som tekst og billeder (verbal og nonverbal), eller lyd og billeder (verbal og nonverbal), i forhold til dem der fik informationen præsenteret udelukkende som tekst (verbal), udelukkende lyd (verbal) eller udelukkende billeder (nonverbal). R.E. Mayer og R.B. Anderson lavede 1991 to undersøgelser (Najjar, 1996) omkring DCT. I den første fandt man ud af at studerende som fik informationerne ind via lyd og animation (verbal og nonverbal) klarede at løse problemer i en test bedre end dem som fik informationer ind via lyd (verbal). I den anden test man lavede forklarede de hvordan en cykelpumpe eller en bremse på en bil virkede. Den ene gruppe fik informationen ind via lyd og animation (Verbal og nonverbal) og den anden gruppe fik først informationen ind via lyd og efterfølgende via en animation (Separat verbal og separat nonverbal). Testen vidste at dem der fik lyd og animation ind samtidig klarede sig bedre end dem der fik det ind forskudt. Det er dog ikke i alle tilfælde at undersøgelser (Najjar, 1996) har vist det er en fordel at kombinere verbal og nonverbal information. S. Jay Samuels lavede i 1967 en test blandt 1. klasses elever der skulle lære at læse. Samuels testede en gruppe elever der kun fik ordene på skrift og derefter oplæst, og en anden gruppe der fik ordene på skrift med tilhørende billeder og derefter oplæst. Her viste det 13

16 sig at de elever som kun havde fået ordene på skrift (verbal) lærte at læse dem hurtigere end dem som havde fået ordene på skrift og tilhørende billeder (verbal og nonverbal). Så i forhold til Samuels undersøgelse ser det altså ud til at billeder rent faktisk virker forstyrrende når man skal lære at læse. Hvis man kigger på teorien kan det måske forklares ud fra at, lære at læse, foregår i det verbale system, og ved at introducere et billede af hvad ordet betyder blander man det nonverbale system ind i en læring som kun skulle foregå i det verbale system. Men bortset fra det sidste eksempel understøtter undersøgelser altså teorien. Der er også lavet en række undersøgelser hvor man ser på nonverbal information som en understøttelse til verbal information eller omvendt. En undersøgelse (Bransford & Johnson, 1972) blandt gymnasieelever blev lavet i Testen gik ud på at man gav eleverne en tvetydig tekst. Den ene gruppe fik så inden de læste teksten et billede som forklarede teksten(nonverbal støtte til verbal), den anden gruppe fik kun teksten(verbal). Resultatet var at de elever som havde fået billedet vist først, kunne huske og forklare bedre hvad teksten omhandlede. Så undersøgelsen viste altså at billeder ikke bare er med til at huske tekst bedre, men også kan give en bedre forståelse af tekst. Det skal dog være nonverbale informationer som er relevante til de verbale hvis det skal have nogen effekt. W. Howard Levie og Richard Lentz undersøgte (Najjar, 1996) i 1982 hvordan ikke relaterede billeder vist sammen med en tekst virkede på indlæring. Resultatet var, at der ingen forskel var. Flere test er blevet lavet vedrørende nonverbal og verbal information som støtte til hinanden, og de viser alle sammen det er en fordel i forhold til kun at bruge en af delene. De sidste undersøgelser jeg vil beskrive er foretaget i industri sammenhænge. 120 universitetsstuderende blev testet (Bieger & Glock, 1986) under samlebåndsarbejde, den ene gruppe fik tekst og billeder (verbal og nonverbal) til at beskrive deres arbejdsproces og den anden gruppe fik kun tekst (verbal). Her viste undersøgelserne igen at der var en klar fordel ved at kombinere verbal og nonverbal information. En undersøgelse (Kieras & Bovair, 1984) lavet over hvordan man bedste opererer en maskine vidste at, arbejdsinstruktioner på et skema med hjælpende tekst (nonverbal og verbal) var overlegen i forhold til hvis man lærte at operere maskinen ved udenadslære, fordi man ikke fik fuld forståelse. En anden ret interessant undersøgelse lavet af Susan Palmiter og Jay Elkerton i 1991 (Najjar, 1996) gik ud på at bevise om animationer (nonverbal) var mere effektive til at vise instruktioner til proceduremæssige opgaver end tekst (verbal). I starten var 14

17 af testen var den gruppe som brugte animationer hurtigere og mere præcise end den gruppe som kun brugte de tekstbasere instruktioner. Men efter syv dage var dem der brugte tekstbasere instruktioner hurtigere og lige så præcise som dem der brugte animationer. Palmiter og Elkerton mener at det måske kan være fordi dem der brugte tekstbaserede instruktioner har brugt mere energi på at lære opgaven og dem der brugte animationer har fulgt dem passivt. Til sidst vil jeg komme ind på en artikel (Höffler & Leutner, 2007) har skrevet der er en sammenfatning af 27 artikler der undersøger animation kontra statistiske billeder i indlæring. Artiklen konkluderer at animationer er væsentligt mere effektive når den viste bevægelse i animationen henvender sig direkte til det der skal læres. Er animationen mere tiltænkt et dekorativt formål er der ikke nogen performancemæssig forskel fra statiske billeder. Endvidere er der fundet bevis for at jo mere realistisk animationen er des bedre indlæring. Der hvor animationer viste sig mest effektive, selvom de generelt var mere effektive, var ved indlæring af samling- og adskillelses procedurer Google effekt Nyere undersøgelser (Sparrow, Liu, & Wegner, 2011) inden for indlæring har vist at have nem adgang til internettet ændrer den måde folk husker på. Udtrykt på den måde at folk havde en tendens til ikke at huske oplysninger der var lettilgængelige på internettet. Resultaterne fra undersøgelsen (Olver, 2011) var blandet andet at når forsøgspersonerne mente at en computer gemte oplysningerne for dem, var de mindre tilbøjelige til at huske oplysningerne selv. Det at oplysninger blev gemt eksternt (f.eks. internettet) gjorde ikke testpersonerne mere tilbøjelige til at huske selve oplysningerne, men forbedrede deres evne til at huske hvor oplysningerne kunne findes. Generelt var alle testpersonerne bedre til at huske hvor på et dokument var gemt, end oplysninger i selve dokumentet. Forfatterne mener at vores kognitive funktioner ændrer sig i forbindelse med hurtigere adgang til oplysninger via computere og konkluderer at mennesker bliver mere symbiotiske med computer værktøjer der gør at vi husker mindre men at vi husker bedre hvor vi kan finde informationer Delkonklusion Det viser sig altså at visuelle virkemidler (nonverbale) virker bedre end tekstbaserede (verbale) i forhold til indlæring, i de fleste tilfælde. Endnu bedre virker det dog hvis man bruger dem i kombination eller støtte. Kigger man udelukkende på de visuelle virkemidler er det at foretrække at bruge animationer/video i forhold til billeder, samt at være udpræget mere effektive til samling- /adskillelses instruktioner. Des mere virkelighedstro animationerne er des bedre. Principperne 15

18 omkring indlæring kan desuden bruges inde for instruktioner, fejlfinding og viser at de i de fleste tilfælde at forøge hastighed, viden om arbejdsemnet, tilgang til arbejdet samt mindske fejlraten. Der er dog nogle andre ting man også skal tage med i vurderingen om visuel indlæring. Det nytter ikke at bruge visuelle virkemidler hvis de ikke har nogen direkte relevans til den opgave man skal udføre, animation såvel som billeder. En af undersøgelserne viste at visuelle virkemidler ikke var en hjælp i forhold til indlæring når man skulle lære at læse. Ud fra teorien kan man måske forklare det med at der er tale om en indlæring i det verbale system, et ord på skrift, som skal associeres med en udtale af ordet, der også foregår i det verbale system. Jeg vurderer ikke at det er et problem i forhold til IETM. Der var et enkelt tilfælde hvor at visuelle virkemidler ikke var en fordel efter en periode, i forhold til hastighed. En af forklaringerne til dette kan muligvis være Google effekten. Google effekten siger, som nævnt tidligere, at hvis information er lettilgængelig har vi en tendens til ikke at huske dem så godt. Dvs. at hvis vi hele tiden er bevist om at vi kan hive en tablet frem der viser os præcist hvad vi skal gøre, så kan det have den ulempe at vi ikke gemmer informationen rigtigt. Det er værd at tage med i overvejelserne. Spørgsmålet er så bare, hvis vi skal tage udgangspunkt i teorien, om det ikke er en udvikling som er uundgåelig Vidensdeling med andre skibe Da jeg satte antagelsen op omkring vidensdeling ville være en af de handlinger som ville være en driftsmæssig fordel var min umiddelbare tanke at det tekniske ikke ville være en forhindring. Det vil sige de hardwaremæssige krav. Det er det som sådan heller ikke da man umiddelbart kan gemme en tekst i en database og derefter hente den frem igen Knowledge Management Knowledge management er et begreb som bliver brugt inden for industrien og forskningsmiljøet. Sunny Liu, professor indenfor Informations Videnskab på The University of North Carolina i USA, beskriver knowledge management som et af de varmeste emner inden for industri og forskningsmiljøer. Han skriver at motivationen bag knowledge management er at vi i vores daglige liv bruger store mængder af data og information, data og information ikke er viden (knowledge) før at vi forstår at grave værdien frem i det. (Liu, IA: 2007) Der er ikke umiddelbart nogen klar definition på hvad Knowledge Management er, og der findes mange forskellige definitioner på det alt efter hvilken industri eller fagområde det skal anvendes på, og langt de fleste kilder til definitionerne eksisterer ikke længere (Se afsnit om Kildekritik). Et par af dem jeg har fundet er: 16

19 The way a company stores, organizes and accesses internal and external information. Narrower terms are: "Organizational Memory" and "Knowledge Transfer." (Massachusetts Institute of Technology, IA: 1997) Knowledge Management is a set of processes used to effectively use a knowledge system to locate the knowledge required by one or more people to perform their assigned tasks. (Knowledge Based Solutions, 2002) Så ud fra de ovenstående definitioner behandler Knowledge Management altså en måde hvorpå man skal kunne gemme viden, organiserer og effektivt indhente viden. Set med maskinmesterbriller ville et sådan system kunne hjælpe med at spørge på tværs af skibene omkring et problem, men endnu vigtigere, finde ud af om det pågældende problem havde opstået på et andet tidspunkt og så løse det på den måde. Forestiller man sig så at man lagde spørgsmålet ud til skibene på mail, er det muligt at der var en som kunne svare på det. Men chancen for at han ikke arbejder der længere, eller er i land er utrolig store. En undersøgelse omkring I en artikel (Alavi & Leidner, 1999) der undersøger firmaer der allerede har implementeret Knowledge Management systemer fremgår følgende fordele: Kommunikation o Bedre kommunikation o Hurtigere kommunikation o Flere menings tilkendegivelser fra medarbejdere Effektivitet o Reduceret problemløsningstid o Hurtigere forslag til løsninger o Generelt større effektivitet Dog nævner undersøgelsen også at der er udfordringer med at få folk til at bruge KMS et. Og i og med at det er baseret på at folk lægger deres viden i systemet, er det ubrugeligt hvis der ikke ligger noget. Der er en opfattelse blandt mange medarbejdere at hvis de deler deres viden, er de ikke så uundværlige længere. Der har været forskellige initiativer igangsat for at ændre folks holdninger, blandt andet belønninger eller nye procedurer. Men der synes ikke at være et gyldent svar på hvordan man løser problemet. 17

20 Delkonklusion Det er fordel at have et knowledge management system, hvis det virker. Det vil spare tid ved problemer, det vil være hurtigere at kommunikere løsninger rundt til skibene og generelt give en større effektivitet. Udfordringen ligger i at få folk til at bruge det. Men får man først folk til at bruge et KMS system, ville det give utrolig store hjælp til problemløsning for en Maskinmester Mobilitet En tablet er i sig selv typisk rimelig skrøbelig. Der er udviklet beskyttelses covers (Griffin Technology) der er testet til at modstå stød, støv, vand m.m. i henhold til MIL-STD-810 (U. S. Department of Defense, 2008) standarden. Så umiddelbart er der ingen problemer ved at medbringe den i maskinrummet og betjene IETM en med olieindsmurte fingre, da man efter arbejdet er endt kan tørre den af med en våd klud. Der hvor jeg så den største trussel mod at bruge en tablet i maskinrummet er temperaturen. En ipad f.eks. bliver oplyst (Apple Inc.) til at måtte bruges inden for 0 C 35 C. Ud fra personlig erfaring har jeg oplevet at maskinrummet i hvert fald kan blive over 40 C når man sejler omkring ækvator. Så det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende hvis man kun kan bruge den i to minutter, hvorefter den skal ind og køle af. Efter nogle undersøgelser omkring dette fandt jeg ud af at Panasonic har udviklet en tablet, som de kalder for Toughbook. Toughbook (Panasonic) er mere henvendt til industrien og er testet i henhold til den tidligere omtalte MIL-STD-810 standard, og er desuden IP65 godkendt. Dvs. at den er støvog vandtæt, så man kan i princippet vaske den af under vandhanen efter brug. Den er designet til at blive brugt i temperaturer op til 50 C. Er man oppe i de temperaturer begynder det også at blive et problem for den menneskelige fysik at arbejde. Så jeg vil vurdere at det er tilstrækkeligt. Så i forhold til de fysiske krav der er til brug af en IETM i maskinrummet, findes teknologien allerede ude på markedet i dag. Jeg vil ud fra egne erfaringer se det som en stor fordel at en Maskinmester kan medbringe en IETM med rundt på et skib under arbejdsprocesser. Og at den ikke umiddelbart er fastlåst til en stationær computer. Det ville også være det mest optimale at samling- / adskildnings procedurer kunne følges direkte under arbejde. Man kan selvfølgelig også tage en almindelig papirmanual med i maskinrummet, men ud fra egen erfaring, er arbejde på et skib som regel noget hvor man bliver beskidt. Det vil så ikke være muligt at stå og bladre i en manual, medmindre man vil svine den til. 18

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne.

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne. Notat SEGES P/S Koncern Digital Stedfæstede instrukser ved brug af Recho Ansvarlig JPH Projekt: 7463, Kompetenceudvikling - når landmanden har tid og behov Oprettet 12-2015 Side 1 af 6 Stedfæstede instrukser

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et afsluttende praktik ophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet,

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Bilag 13. Transskription: Firstline medarbejder 2

Bilag 13. Transskription: Firstline medarbejder 2 Bilag 13 Transskription: Firstline medarbejder 2 Hej og velkommen til. Tusinde tak fordi du vil hjælpe med at besvare en række spørgsmål i forbindelse med vores afhandling på uddannelsen IT, Kommunikation

Læs mere

AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1 ...

AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1 ... AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1............................................. GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW Der skal til Væksthuset i Botanisk Have laves folie til opklæbning på

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke HTX Afsluttende projekt E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 Systemudvikling Indledende aktiviteter Kommunikationsplanlægning for projektet, Laswells fem spørgsmål. o Hvem

Læs mere

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ELETRONISKE SERVICEYDELSER HOS DANSKE PENSIONSKASSER. En sammenfattende rapport

UNDERSØGELSE AF ELETRONISKE SERVICEYDELSER HOS DANSKE PENSIONSKASSER. En sammenfattende rapport UNDERSØGELSE AF ELETRONISKE SERVICEYDELSER HOS DANSKE PENSIONSKASSER En sammenfattende rapport Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Undersøgelsen... 3 Undersøgelsens konklusion... 4 Oprettelse af henvendelser...

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

PROMOVER MED BIG DATA

PROMOVER MED BIG DATA PROMOVER MED BIG DATA Vores systemer analyserer konstant real-time datastrømme om eksempelvis lokale vejrforhold, eller rejsemål. Informationerne kommunikerer systemet så direkte til dine digitale skærme.

Læs mere

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

1-1 Usability evaluering af den simple udgave BILAG 1 s. 2 af 19 Bilag 1 1-1 Usability evaluering af den simple udgave...5 1-2 Heuristisk inspektion af den simple udgave...6 1-3 Usability evaluering af den avancerede udgave...8 1-4 Heuristisk inspektion

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Afsluttende - Projekt

Afsluttende - Projekt 2014 Afsluttende - Projekt Rapporten er udarbejdet af Ali, Andreas og Daniel Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Case... 3 Design... 4 Python kalender:... 4 Poster:... 4 Planlægning...

Læs mere

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL Inddragelse af brugere i udviklingen af IHL Behov Koncept Prototyping (co-creation) Funktionel prototype Bruger-/ systemtest

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Angiv din alder. Er du mand eller kvinde? Angiv det hold, du har modtaget anatomiundervisning på

Angiv din alder. Er du mand eller kvinde? Angiv det hold, du har modtaget anatomiundervisning på Angiv din alder 5 26 19 2 2. 21 21 2 21 21 199 (21) 21 21 21 119 21 19 2 22 2 2 22 21 22 22 22 2 2 21 21 22 21 22 2 21 21 22 22 21 2 2 Er du mand eller kvinde? Mand 7% 15 Kvinde 6% 26 % 25% 5% 75% 1% Angiv

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Computerspil. Hangman. Stefan Harding, Thomas Bork, Bertram Olsen, Nicklas Thyssen og Ulrik Larsen Roskilde Tekniske Gymnasium.

Computerspil. Hangman. Stefan Harding, Thomas Bork, Bertram Olsen, Nicklas Thyssen og Ulrik Larsen Roskilde Tekniske Gymnasium. 10-02-2015 Computerspil Hangman Stefan Harding, Thomas Bork, Bertram Olsen, Nicklas Thyssen og Ulrik Larsen Roskilde Tekniske Gymnasium. Kom/it c Indhold Intro... 2 Indledende aktivitet... 2 Kommunikations

Læs mere

DIGITALISERING I DET OFFENTLIGE. Michael Fray, chefkonsulent ITS & ECM

DIGITALISERING I DET OFFENTLIGE. Michael Fray, chefkonsulent ITS & ECM DIGITALISERING I DET OFFENTLIGE Michael Fray, chefkonsulent ITS & ECM AGENDA Hvad er digitalisering Status på papirfri arbejdsgange ECM som næste skridt Konica Minolta og digitalisering 2 DIGITALISERING

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Ingrid Haug, 10. marts 2010 Hvorfor dette oplæg? Brugervenlige produkter opnås kun ved at arbejde målrettet med brugervenlighed Alt for sjældent er

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater

Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater Gary Rebholz Tilbage i artiklen, opdagelse i Vegas Pro Trimmer Rude, fra marts 2008 Tech Tip kolonne, jeg dækkede Vegas Pro Trimmer vindue i

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Effectiveness of Data

Effectiveness of Data The Unreasonable Effectiveness of Data Af Halevy, Norvig og Pereira Oversigt The unreasonableeffectiveness of Data Learning from Text at Web Scale Talegenkendelse Maskinoversættelse Generelt Semantisk

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS 7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,

Læs mere

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt.

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Computerens Anatomi Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Vi startede med at snakke om modtager, afsender og budskab og blev enige om at det skulle være simpelt for at få modtagernes interesse.

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Vejledning til udfyldelse. af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Vejledning til udfyldelse TNS

Vejledning til udfyldelse. af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Vejledning til udfyldelse TNS af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Digital indsamling hvorfor det? Fordelene ved at digitalisere er, at undersøgelsen bliver mere dynamisk og I, udstillingsstederne, får bedre

Læs mere

Computerens - Anatomi

Computerens - Anatomi 2014 Computerens - Anatomi Rapporten er udarbejdet af Andreas og Ali Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Formål... 2 Indledning... 2 Case... 3 Design... 3 Skitser... 4 Planlægning... 5 Kravsspecifikation...

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

TIDENS TRENDS TIL ØGET EFFEKTIVISERING OG FORRETNINGSINDSIGT. Michael Fray, chefkonsulent ITS & ECM

TIDENS TRENDS TIL ØGET EFFEKTIVISERING OG FORRETNINGSINDSIGT. Michael Fray, chefkonsulent ITS & ECM TIDENS TRENDS TIL ØGET EFFEKTIVISERING OG FORRETNINGSINDSIGT Michael Fray, chefkonsulent ITS & ECM AGENDA Highlights fra den dugfriske rapport fra AIIM Market Intelligence: Winning the Paper Wars Digitalisering

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DAGEN I DAG Designprocessen [Pause] Om delaflevering Gruppedannelse [Pause] Gruppeøvelse og projektstart DESIGNPROCESSEN

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

ICILS Individuel rapport til skole. Gråsten Skole 6300 Gråsten. Baggrund. Om ICILS og denne rapport

ICILS Individuel rapport til skole. Gråsten Skole 6300 Gråsten. Baggrund. Om ICILS og denne rapport ICILS 2013 Individuel rapport til skole Gråsten Skole 6300 Gråsten Kære Gråsten Skole Resultaterne af ICILS 2013- undersøgelsen blev offentliggjort i slutningen af november. Og Danmark klarede sig rigtig

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere