Inspirationshæfte, klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationshæfte, 0. 2. klasse"

Transkript

1 Inspirationshæfte, klasse

2

3 Inspirationshæfte, klasse

4 Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner. Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til klassetrin, klassetrin, klassetrin samt et for klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 2 kapitler med aktiviteter til idrætsfaget samt ligeledes et kapitel omhandlende sund mad. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsageligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Kampagneleder Aktiv rundt i Danmark UC Syd Info om kampagnen: Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. Aktiv rundt i Danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra klasse og vil foregå i perioden 22. september til 10. oktober Klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: klasse, klasse, klasse samt klasse. I kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at bevæge sig rundt så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten. 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Info om kampagnen: Det aktive frikvarter...7 Indledning...7 Aktivitetsbeskrivelser...8 Tumlemiljø...8 Sansebane...10 Rød, gul, grøn, stop...10 Faldskærmslege...10 Kluddermor...11 Banke bøf...11 Fange haler...11 Varm og kold...12 Fangeleg med øvelser...12 Alle mine kyllinger kom hjem...13 Find din makker...13 Hvem er hurtigst...13 Huskeleg...13 Links til aktiviteter...14 Litteraturliste Danskundervisning med mere fart og spræl i.15 Både til dansk- og idrætsundervisningen...15 Danskundervisningen krydret med bevægelse og idræt et forsøg værd...15 Spredte forskningsresultater udpeger dog ledetråde...15 Forskelle mellem drenge og piger...15 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile klasse fuld af fart og parat til spræl...16 Trinmål for dansk og idræt som inspiration for undervisningsaktiviteter...16 Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter..16 Fluesmækkerleg...16 Fortællings-, stave- og skrive-videre-stafetter.18 Skriv med kroppen...19 Hvad kan jeg lide at lege?...19 Litteratur...20 Internetsider...20 Tak...20 Afrunding og evaluering Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning...22 Matematik bowling...24 Kæmpeterninger...24 Fluesmækkerleg...25 Matematik dart...26 Find en geometrisk figur...27 Geometriske figurer...27 Vendespil...28 Matematikgolf...29 Evaluering...30 Anvendt materiale Dans i et legende perspektiv Indledning...31 Kroppen og dens muligheder...31 Idrættens værdier...31 Idrætstraditioner og -kulturer...33 Sanglege...33 Goddagsang...33 Leglignende opvarmning til musik med fokus på undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse...33 Rytmiske bevægelser til forskellige musikformer. 34 Udtrykke forskellige figurer kropsligt og dramat isere enkle historier at lave levende billeder...35 Litteratur til inspiration og links...36 Evaluering...36 Afrunding Håndbold kan sagtens spilles i skolen Den gode oplevelse...38 Indhold...38 Fælles mål som håndboldspillet indeholder...40 Fortrolighedsøvelser med bold...40 En spiller med en bold...40 To spillere med to bolde...40 Afleveringer i bevægelse...41 To spillere sammen med en bold...41 Partibold og andre småspil...41 Partibold klassiker...41 Hulla-hop mål...41 Regnepartibold...41 Joker -bold...41 Afslutninger skud på mål...42 Stødkast...42 Hopskud...42 Høj aktivitet Undgå køer...42 Totalhåndbold...43 Regler...43 Afrunding

6 6. Leg og lær også med maden Indledning...46 Variation er godt...46 Nye udfordringer...47 Spis med sanserne...47 Måltidet som en oplevelse...47 Fælles mål...47 Børnehaveklassen, uddrag af indholdstemaer.. 47 Natur/teknik, uddrag af trinmål efter 2. klasse...48 Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3. klasse...48 Opgaverne...50 OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE Evaluering...58 Links til inspiration, nyttig viden og undervisningsmaterialer

7 1. Det aktive frikvarter Af Stine Sommer HR sundhedskonsulent i arbejdsmiljø, Odense Kommune. Cand.scient. i idræt og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Tidligere jobs: Undervisningsassistent i redskabsgymnastik ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, højskolelærer på Køng Idrætshøjskole, idrætsunderviser på Astmaallergi Forbundet, foreningstræner i spring-rytme gymnastik. Indledning Det er en kendsgerning, at børn i dag er væsentligt mindre aktive end for bare 20 år siden. Denne udvikling kan tilskrives, at børn i dag i højere grad end tidligere hurtigt tilbydes alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det gælder både transport til og fra skolen, i skolen samt i fritiden. Den bevægelse der tidligere var en naturlig del af hverdagen, har ændret sig til et aktivt valg. Dermed er familie, venner, skolekammerater, pædagoger og lærere med til at præge, i hvilken udstrækning børn og unge har bevægelse som en del af deres hverdag. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal børn være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Dette er en opgave som folkeskolen kan være med til at løfte, da det er her børn bruger størstedelen af deres tid det er her de socialiseres, danner grundlæggende vaner og udvikler sig personligt. En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser bl.a., at de aktive udendørslege i skolen er afløst af stillesiddende indendørs aktiviteter, at mere end hvert tredje barn ikke synes, at skolegården er et rart sted at være, samt at hvert fjerde barn er ude i skolegården i frikvarteret. 1 Der synes således, at være et behov for at stimulere skolens bevægelseskultur og opsætte rammer for en mere aktiv skolehverdag. Det kan bl.a. gøres ved at lave attraktive skolegårdsmiljøer og inspirere børnene med fysiske aktiviteter, så de stimuleres til at være aktive i frikvarteret. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges motionsvaner hænger naturligvis sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må dog ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på bevægelse i skolen, som eksempelvis trivsels- og læringsmæssige gevinster. 2 Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Børn motiveres, fordi det er sjovt en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med børn og bevægelse. 3 I dette kapitel gives inspiration til det aktive frikvarter, hvor aktiviteterne er målrettet eleverne fra klassetrin. Aktivitetsvalget et søgt varieret for at imødekomme, at der kan være forskellige interesser og ønsker elever imellem. Det er aktiviteter, som idrætslæreren kan afprøve i idrætstimen, men også aktiviteter som eleverne selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Ydermere er det aktiviteter, som kan indgå i arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen. 4 1 Sundhedsstyrelsen, 2003: I Sundhedsstyrelsen, 2004: 35 2 Pedersen, B. Karlund & Saltin, 2005: 27f 3 Koch, B. & Sørensen, K., Undervisningsministeriet, 2003:12. 7

8 Aktivitetsbeskrivelser Tumlemiljø Rammer og redskaber: Indendørs: Sal/hal og diverse gymnastikredskaber (rullemåtte, plint, buk, tov, kile, bænk, bom, ribbe, tykmåtte etc.). Udendørs: Skolegård eller et ujævnt terræn, hvor der findes grene, blade, bakket terræn, træstammer, stubbe, klatre-træer, rebbaner etc. Antal: 1-? Beskrivelse: Et tumlemiljø kan laves såvel indendørs som udendørs. Et indendørs miljø kan opbygges af de redskaber og faciliteter, som er til rådighed i hallen. Dette sætter dog krav om, at der er et indendørs halareal, hvor redskaberne kan stå fremme i længere perioder og ikke mindst, at elever har adgang til hallen i frikvarteret. I et udendørs miljø handler det om, at udnytte de muligheder der er i skolegårdsmiljøet - en legeplads, et bakket terræn, en væltet træstamme, en bunke blade, en blød skovbund, et forgrenet træ etc. Afgørende er, at miljøet giver mulighed for, at eleverne kan tumle med deres krop og stimulere forskellige motoriske bevægelsesformer: kravle, hoppe, lande, balancere, løbe, hænge, svinge osv. I opbygningen af tumlemiljøet kan man gøre sig følgende praktiske og pædagogiske overvejelser: Må ikke indeholde faremomenter, men tilgodese en arbejdsform, hvor den enkelte selv erkender grænser for sin ydeevne. Skal sammensættes så banen kan gennemløbes uden modtagning. Skal sammensættes så der ikke opstår ventetid. Skal være sammensat så forskellige udviklingsniveauer tilgodeses. Skal give mulighed for legemomenter og appellerer til fantasien. Skal give udfordringer, uden at kravene bliver for uoverskuelige. Bud på forhindringer til en tumlebane: En stor væltet træstamme eller alternativt en gymnastikbænk, som eleverne skal balancere på. En træstamme/gymnastikbænk, som eleverne skal springeover fra side til side med håndfatning og afsæt med samlede ben. 8

9 En bunke blade eller alternativt en bunke trøjer, som eleverne springer over. Et træ med lavthængende tykke grene eller en barre, som eleverne skal hoppe op og gribe fat i, svinge et par gange frem og tilbage, og springe ned fra igen. Et antal grenringe eller hula-hop-ringe, hvor eleverne skal springe fra den ene til den anden uden at røre jorden imellem. Buske, hække eller et liggende fodboldmål, hvor eleverne skal kravle under løvet eller overliggeren. En grenranke eller alternativt en elastiksnor hænges op mellem to træer, buske eller hække, som eleverne skal limbodanse eller kravle under. To reb kan bindes op mellem to træer eleverne går på det ene og holder med hænderne på det andet. Et væltet træ, hvor man kan kravle op ad stammen og springe ned for enden i den bløde skovbund. Få eleverne til at være kreative og lad dem selv finde naturredskaber, som kan bruges til at etablere en naturforhindringsbane. Eksempler på forskellige bevægelsesformer som kan indlægges mellem forhindringer: Hink. Kravl eller rul. Hop på samlede ben. Løb på fødder og hænder. Krabbegang. Baglæns løb. Slalom løb. Eksempler på forskellige måder at organisere gennemløb af tumlemiljøet på: Individuelt gennemløb, hvor man eksempelvis tager tid. Gennemløb i hold som stafetløb, når en løber har været igennem klappes den næste i hånden, som derefter løber af sted. Hvilket hold kommer først igennem? Gennemløb to og to, hvor den ene har lukket øjne eller bind for øjnene og føres frem af makker. (Eksempel på et indendørs tumlemiljø.) 9

10 Sansebane Rammer og redskaber: Legeplads/ujævnt terræn. Reb/snor. Antal: 2-? Beskrivelse: Der laves en sansebane indendørs eller udendørs af noget reb eller kraftigt snor. Rebet sættes op så det forbinder forskellige elementer i hallen eller i skolegården med hinanden. Banen må godt være udfordrende for eleverne at færdes på, sådan at de får stimuleret deres grundmotoriske færdigheder som kravle, krybe, rulle, gå, løbe, balance osv. overvej evt. forskelligt underlag og forskellige højder. Eleverne skal bevæge sig rundt på banen ved at holde fast i rebet med den ene hånd. Når de kender banen, så kan de forsøge at lukke øjnene sådan at endnu flere sanser kommer i spil. Rød, gul, grøn, stop Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret areal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 3-? Beskrivelse: Eleverne stiller sig op på en lang række én person står ca m længere fremme med ryggen til. Denne person styrer legen ved at sige rød, gul, grøn, stop. På kommandoen: rød, gul, grøn løber eleverne op mod spilstyren, på kommandoen stop stopper eleverne. Spilstyrens opgave er, at se om nogle bevæger sig, de elever, som bevæger sig, skal tilbage til baglinjen. Vinderen er den, der først kommer op og rører spilstyren, denne bliver spilstyrer i næste runde. Spilstyreren kan justere tempoet i aktiviteten ved at sige rød, gul, grøn, stop i forskellige tempi. Faldskærmslege Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Faldskærm. Antal: 8-? Beskrivelse: Eksempler på forskellige faldskærmslege: Gang/løb: Eleverne er fordelt ligeligt rundt om faldskærmen, og holder fast i den med den ene hånd. De går eller løber nu rundt i en cirkel med faldskærmen udspændt imellem dem. Eksempelvis forlæns/baglæns, venstre/højre, mod midten/væk fra midten. Bølger: Alle elever holder fast med begge hænder på faldskærmen. Ved hurtige løft op og ned med armene fås små bølger i faldskærmen, ved langsommere løft op og ned med armene fås store bølger. Kast med bold: Der kastes bolde ind i midten af faldskærmen. Lav små/store bølger og få boldene til at hoppe. Jo hurtigere og jo mere kraftfuldt bølgerne laves, jo højere vil boldene hoppe op i luften. Forsøg om I kan gribe boldene igen. Variation: Halvdelen af eleverne slipper faldskærmen, mens de andre i stedet for at gribe boldene lader dem falde uden for faldskærmen. De elever, der ikke har fat på faldskærmen, skal være boldoprydere og kaste boldene ind i faldskærmen igen. Der kan således laves en konkurrence om, hvilket hold der først får boldene hhv. ud af faldskærmen og ind i faldskærmen. Elektrisk hår: Halvdelen af eleverne sætter sig ind under faldskærmen, mens den anden halvdel laver hhv. store og små bølgebevægelser med faldskærmen eleverne under faldskærmen vil nu opleve at de får elektrisk hår af faldskærmsdugen, der bølger over deres hoved. Hule: Alle elever holder fast på faldskærmen i en samlet bevægelse løftes faldskærm op i luften, eleverne gå nu ind under faldskærmen, og trækker faldskærmen ud over kroppen og sætter sig ned på den der kan nu laves tordenvejr ved at slå med hænderne på faldskærmsdugen. 10

11 Kluddermor Rammer og redskaber: Skolegård/græsplæne/hal/klasselokale. Der kræves ingen redskaber. Antal: 6-? Beskrivelse: En person udvælges til at være kluddermor, og går væk fra de andre deltagere. Disse skal nu danne en rundkreds med hinanden i hænderne. Uden at slippe håndfatningen skal de gå over/under/rundt om hinanden, sådan at der går kludder i rundkredsen. Når kredsen er godt filtret sammen kaldes på kluddermor! Det er nu kluddermors opgave at få personerne filtret ud af hinanden uden, at der slippes med hænderne, sådan at rundkredsen ser ud som den gjorde fra start. Banke bøf Rammer og redskaber: Skolegård/græsplæne/hal/klasselokale. Der kræves ingen redskaber. Antal: 8-? Beskrivelse: Eleverne danner en cirkel skulder mod skulder (stående/siddende) med front ind mod midten. Én deltager vælges til at banke bøf og går/løber rundt om cirklen og banker alle de andre på ryggen, der siges banke ved hver person. På et selvvalgt tidspunkt siges bøf i stedet for banke. Den person, der bliver kaldt bøf, skal løbe modsat vej rundt i cirklen, så bankeren og bøffen løber om kap hele vejen rundt, og den, der kommer først tilbage, må blive stående/ siddende. Den anden bliver eller fortsætter med at være banker. Fange haler Rammer og redskaber: Skolegård/græsplæne/hal/klasselokale. Stofstrimler/rebstykker. Antal: 4-? Beskrivelse: Alle deltagere udstyres med en hale der placeres i buksekanten ved lænden, sådan at den er synlig for de andre. Deltagerne løber nu rundt mellem hinanden og skal forsøge at fange de andres haler. De haler, som fanges, placeres i buksekanten sammen med den oprindelige hale. Hvem kan fange flest haler? Har man ingen hale, må man ud og jagte de andres haler. 11

12 Varm og kold Rammer og redskaber: Skolegård/græsplæne/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 8-? Beskrivelse: En person udvælges som kold denne går væk, derefter vælges en person, som er varm. Den elev som er kold skal nu fange resten af elevflokken. Når man fanges af den kolde person, fryser man i en selvvalgt stilling. Den person, som er udvalgt som varm, kan tø de frosne elever op ved en berøring. Når den varme person fanges af den kolde, fryser denne, hvorefter ingen kan tø op. Når alle personer er frosne vælges hhv. en ny kold og varm person. Fangeleg med øvelser Rammer og redskaber: Skolegård/græsplæne/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 6-? Beskrivelse: Almindelig fangeleg. Når man fanges laves en selvvalgt øvelse (sprællemand, skihop, tvist, mavebøjning, hælspark osv.). Øvelsen gentages indtil, der kommer en anden person hen og spejler øvelsen. Øvelsen laves fem gange sammen, herefter er personen befriet. 12

13 Alle mine kyllinger kom hjem Rammer og redskaber: Skolegård/græsplæne/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 10-? Beskrivelse: Der udpeges en hønemor og en ræv resten er kyllinger. Hønemor og kyllingerne placerer sig med ca meter mellemrum, mens ræven placerer sig mellem disse. Hønemor kalder på sine kyllinger ved at sige: Alle mine kyllinger kom hjem. Kyllingerne skal nu løbe ud i marken, komme forbi ræven uden at blive fanget og hjem til hønemor. Fanges en kylling af ræven, bliver denne nu ræv dvs. to ræve og en kylling mindre. Den sidste kylling tilbage i flokken bliver ny hønemor i næste runde. Find din makker Rammer og redskaber: Skolegård/græsplæne/hal/klasselokale. Der kræves ingen redskaber. Antal: 2-? Beskrivelse: Eleverne er sammen to og to. De aftaler en lyd, som de kan finde hinanden med. Det kan eksempelvis være en dyrelyd: wuf, miau, øf. Det kunne også være et tramp i jorden, klap i hænderne. Det er op til eleverne at finde deres egen lyd. Den ene lukker øjnene/får bind for øjnene, mens den anden går et godt stykke væk. Eleverne der ikke kan se noget, skal nu finde makkeren, ved at lytte efter den aftalte lyd. Det er vigtigt, at makkeren med jævne mellemrum giver lyd fra sig, så den blinde makker hele tiden har en lyd at gå efter. Jo flere elever og dermed flere lyde, jo sjovere bliver legen. Hvem er hurtigst Rammer og redskaber: Skolegård/græsplæne/hal/klasselokale. Der kræves ingen redskaber. Antal: 2-? Beskrivelse: En elev udpeges til spilstyrer og nævner en genstand, som de andre skal løbe hen og røre. Gentanden skal være indenfor synsvidde. Det kan eksempelvis være et træ, en pæl, en gynge, en stol osv. Når en elev rør den pågældende genstand råbes højt. Den elev, der først når retur til spilstyreren, vinder og er ny spilstyrer i næste runde. Huskeleg Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/klasselokale. Naturredskaber /dagligdagsredskaber. Antal: 2-? Beskrivelse: Find nogle natur- eller dagligdagsredskaber, som eksempelvis en sten, en pind, et blad, en blyant, et stykke papir osv. Tingene lægges på gulvet/jorden. Der udvælges nogle elever, som skal gætte. De får lov til at kigge et øjeblik, når de kigger væk fjernes nogle af tingene og eleverne skal nu finde ud af, hvad der mangler. Når en elev ved, hvad der mangler, løber denne ud og finder den manglende genstand. 13

14 Links til aktiviteter Legedatabasen: Legepatruljen: DFIF: Sundidraet: Litteraturliste Koch, B. & Sørensen, K., inspiration til skolebestyrelser, temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Pedersen, B. Karlund, 2005: Børn og motion. Nordisk Forlag Arnold Busk A/S, Kbh. Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Kbh. Sundhedsstyrelsen, 2003: Krop skal der til. I: Sundhedsstyrelsen, Koch, B. og Sørensen, K., 2004: Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspiration til skolebestyrelser, temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Undervisningsministeriet, 2003: Fælles Mål - Faghæfte 24 Elevernes alsidige personlige udvikling, håndbogserie nr. 11, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. 14

15 2. Danskundervisning med mere fart og spræl i Af Lynge Kjeldsen Udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet Tress AS i Skanderborg. Tidligere lektor i bevægelsesfag på UC Lillebælt, pædagoguddannelsen i Jelling, tidligere højskolelærer og næstformand i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Både til dansk- og idrætsundervisningen Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen krydret med bevægelse og idræt et forsøg værd I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Yderligere ved vi, at fysisk inaktivitet er forbundet med en række sundhedsmæssige risikofaktorer. Da det samtidig er en almen erfaring, at mange børn oplever høj motivation ved læring gennem bevægelse, er der god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige undervisning. Spredte forskningsresultater udpeger dog ledetråde Det er ikke påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysiske aktiviteter gavner børnenes læring, det sker bare mere indirekte, siger Thomas Moser tidligere professor ved Learning Lab Denmark. Han har kortlagt international forskning på området bevægelse og læring. To ting er forskningen dog enige om: Det er vigtigt at alle børn får lært at læse og skrive. Der er ikke nogen tvivl om, at børn kan lide at lære. Men der er mange læringsstile og måder at tilegne sig ny læring på. Derfor gælder det om at skabe gode læringsmiljøer for børn i opvæksten ikke mindst i undervisningen i skolen. Ny forskning med tilhørende afprøvede forsøg peger på, at bevægelse/idræt i samspil med grundfaglig læring forbedrer læringsmulighederne betydeligt, især for gruppen af børn med indlæringsvanskeligheder. De fleste børn tilegner sig forholdsvis let elementære færdigheder, der sætter dem i stand til at læse og skrive. Dog er der i indskolingen, især nogle drenge, der pga. bl.a. koncentrationsproblemer ikke fanges og motiveres i de boglige fag, hvor der ofte fokuseres på kognitive læreprocesser og udfordringer. Vil vi etablere bedre læringsmiljøer i skolestarten, bør vi i højere grad kombinere bevægelse og boglige læringsaspekter. Vi skal turde lave undervisning, hvor kroppen og tænkningen sættes i spil sammen på mange forskellige måder. Derved bliver læringen for børnene og især drengene langt mere motiverende, meningsfuld og sjov. En god variation af kropslig og mental aktivitet i løbet af skoledagen forbedrer chancerne for læring. For de fleste børn i indskolingen er krop, leg og bevægelse helt naturligt en positiv oplevelse. Heri ligger et læringspotentiale, der ikke er udfoldet optimalt. Længden, mængden og kvaliteten af effektfulde koncentrerede indlæringsperioder kan øges. Forskelle mellem drenge og piger Hjerneforsker Ann-E. Knudsen siger: Drenge har omkring skolestarten rent biologisk sværere end piger ved at koncentrere sig i længere tid omkring boglig indlæring. Piger har to fordele, hvad angår indlæring. De har en meget kraftigere hjernebjælke mellem højre og venstre hjernehalvdel, som gør dem bedre i stand til at koble færdigheder fra de to halvdele. De påvirkes ikke som drengene af kønshormonet testosteron. Hormonet hæmmer tilgangen til venstre hjernehalvdel, hvor bl.a. sprogområderne befinder sig. Hvis drenge i højere grad fik styrket finmotorikken i højre hånd, fx ved at sætte perler på en plade, vil det styrke det sproglige område i pandelappen. Hjernen er helt frem til puberteten elastisk. Man kan træne drenges indlæring ved øvelser af finmotorikken i højrehånden, lade dem løse en masse kryds-og-tværser, lære dem fornemmelse for ord ved at fortælle til tegninger, lave mimelege og balancelege. 15

16 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Danskundervisningen i klasselokalet ved tavlen og rundt ved alle elevernes skoleborde kan suppleres med andre former. Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for, at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiveret og får en anden og mere positiv aktiv social position i gruppen af børn. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, ja, hvad med en tur i skoven klasse fuld af fart og parat til spræl Lige begyndt i skolen er børnenes interesse for at lære de faglige discipliner læsning, skrivning og regning rigtig stor. Samtidig er børn i 6-8 års alderen meget kropsligt aktive, og bevægelse i form af leg og idræt et must i forbindelse med skolehverdagen. Man rammer for de flestes vedkommende rigtig ved i en del af undervisningen, fx minutter eller mere at tilrettelægge aktiviteter i danskundervisningen, hvor bevægelse indgår. Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Børnene er fuld af fart og parat til spræl også i danskundervisningen. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen. Trinmål for dansk og idræt som inspiration for undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. For eksempel skal eleverne efter 2. klasse være i stand til i faget dansk; at bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse, at lytte aktivt og i faget idræt; at kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Disse to målsætninger kan give sig udslag i stafetagtige aktiviteter i klassen eller skolegården, hvor en hændelse fortælles hurtigt videre til den næste i rækken. Til slut skal den sidste i rækken så fortælle hændelsen som en feedback om, hvor præcise eleverne er til både at bevæge sig på forskellige måder (løbe, gå, gå baglæns, dreje rundt, balancere) og kommunikere (tale tydeligt og præcist, lytte) se flere beskrivelser af undervisningsaktiviteter senere i artiklen. I en kreativ proces hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter Her er beskrevet 4 undervisningsaktiviteter med en masse variationsmuligheder, som er sat i forhold til trinmålene for dansk og idræt: Fluesmækkerleg. Fortællings-, stave- og skrive-videre-stafetter. Skriv med kroppen. Hvad kan jeg lide at lege? Fluesmækkerleg Beskrivelse af aktiviteten: 2-4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives de forskellige ordklasser: navneord, tillægsord, udsagnsord osv. En anden elev får udleveret en liste med de forskellige ord/billeder. Ordene læses op eller vises, fx Dejlig, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat. Aktiviteten kan varieres med forskellige sætninger, billeder, bøjningsformer, flere ordklasser osv. Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle, hinke, hoppe osv. 16

17 Materialer: 2-4 fluesmækkere. En liste med forskellige ord eller billeder enten lavet af læreren eller af børnene selv. Ord og billeder kan inddeles efter sværhedsgrad. Ark med forskellige bevægelseskrav: Gå, gå baglæns, hop på venstre ben, hop med samlede ben, løb, gadedrengeløb, dreje rundt osv. 17

18 Variationer og differentiering: Man kan lade børnene selv vælge ord efter, hvor mange bogstaver der er i ordet. På den måde kan man selv være med til at bestemme sin sproglige udfordring og afprøve sig selv. Man kan lade børnene trække en bestemt bevægelsesform, som skal udføres op mod og tilbage fra tavlen. Trinmål: Dansk efter 2. klassetrin: Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser. Vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer. Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Lytte til andres oplæsning af tekster. Idræt efter 2. klassetrin: Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Udføre simple balancer og krydsfunktioner. Samarbejde med en eller flere om at lege. Overholde enkle spilleregler. Fortællings-, stave- og skrive-videre-stafetter Beskrivelse af aktiviteten: 3-6 elever står sammen på række og udgør et stafethold. Der bør være flere hold som man i en god og sjov stemning sammenligner sig med/konkurrerer med. Stafetbanen kan være fra den bageste ende af klassen, op og røre tavlen og tilbage til holdet igen. Der kan stilles krav om bestemte bevægelsesmønstre, hvor eleverne skal kravle, hinke, hoppe, gå baglæns osv. Fortællings-stafet: Læreren hvisker en hændelse i øret på alle som er første elev (fx Ole faldt og slog sit knæ, da han var med mor hos bageren). Første elev skal så op og røre tavlen og tilbage og hviske hændelsen til den næste, der skal til tavlen og hviske videre.. indtil den sidste i rækken har været ved tavlen og er kommet hjem. Når alle holdene er færdige, får den sidste elev på hvert hold lov at fortælle sin opfattelse af hændelsen. Samtaleform, husketeknik, præcision i sproget og aktiv lytning kan evalueres. Stave-stafet: Alle stafetholdene har samme udvalg af bogstaver på papirark både konsonanter og vokaler, så der let kan laves ord med op til 5-6 bogstaver. Opgave er at stave et ord ud fra 2 fordringer: Et antal bogstaver og fx et dyr, et navneord, en ting. Ordet skal staves/lægges på et bord ved tavlen. Hele holdet må gerne kommunikere og lære af hinanden undervejs, men man skal enkeltvis på skift op og lægge næste bogstav. Der må kun medbringes et bogstav af gangen. Skrive-videre-stafet: På tavlen hænger ud for hvert stafethold et ark med samme antal begyndelses-bogstaver, som antallet af elever på hvert stafethold. Bogstaverne er dannet ud fra en meningsgivende sætning fx J G T M H (Jeg Går Tur Med Hunden). Eleverne kender ikke denne sætning, og der kan være andre løsninger, der giver mening. Fx Jens Giver Trine Mange Heste Begynd evt. med sætninger på 3 ord. Der må samarbejdes om opgaven, men elever skal på skift op til tavlen og skrive ordene op på det ophængte papir. Materialer: Fortællings-stafet: Læreren har nedskrevet/forberedt nogle hændelsesforløb med 3-5 elementer. Stave-stafet: Til hvert hold et udvalg af forskellige bogstaver fx 20 bogstaver. Sværhedsgraden kan varieres mellem hyppigt og sjældent brugte bogstaver. Skrive-videre-stafet: Enkle sætninger på A4-ark, hvor kun forbogstavet i hvert ord er skrevet. Evt. ark med forskellige bevægelseskrav: Gå, gå baglæns, hop på venstre ben, hop med samlede ben, løb, gadedrengeløb, dreje rundt osv. Variationer og differentiering: Man kan lade de sprogligt svageste børn være den første eller den anden i hver stafetgruppe. Man kan lade børnene trække en bestemt bevægelsesform, som skal udføres op mod og tilbage fra tavlen. 18

19 Trinmål: Dansk efter 2. klassetrin: Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser. Vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer. Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Bruge forskellige elementære læsestrategier. Skrive og fortælle berettende. Idræt efter 2. klassetrin: Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Udføre simple balancer og krydsfunktioner. Samarbejde med en eller flere om at lege. Overholde enkle spilleregler. Skriv med kroppen Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne bruger deres krop til at forme bogstaver. Aktiviteten kan laves i par eller små grupper. Den ene elev i gruppen viser forskellige bogstaver med sin krop, som de andre elever i gruppen skal forsøge at tyde. Målet for eleven, der viser bogstaver med kroppen, er at skrive så tydeligt som muligt, så resten af gruppen kan læse, hvad der skrives. Det er ikke tilladt for den skrivende elev, og den læsende elev at tale sammen om, hvilket bogstav der skrives med kroppen. Samarbejde og kropskendskab kan udfordres på en sjov måde ved at danne bogstaver liggende på gulvet - parvis eller gruppevis. Ligeledes kan balance og motorik udfordres ved fx flg. opgaver: Lav et Ø, hvor hele gruppen indgår og en af eleverne ikke må have kontakt med gulvet. Lav et A hvor kun to af gruppen har kontakt med gulvet. Materialer: Ingen. Variationer og differentiering: Sværhedsgraden kan varieres ved at sætte krav til længden af ordet/antallet af ord. Aktiviteten kan laves som konkurrence gruppe mod gruppe. Aktiviteten kan laves således, at alle i gruppen skal forme bogstaver med kroppen på samme tid. Når gruppen har fået at vide, hvilket ord den skal skrive, skal eleverne i gruppen skrive ordet ved at forme de rigtige bogstaver i den rigtige rækkefølge. Udfordringen for den enkelte elev er at forme det rigtige bogstav i relation til elevens position i gruppen. Hvis eleven står først i rækken, og ordet motor skal staves, skal han/hun således lave et m med kroppen. Trinmål: Dansk efter 2. klassetrin: Vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer. Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Idræt efter 2. klassetrin: Udtrykke forskellige figurer kropsligt. Bruge spænding og afspænding. Udføre simple balancer. Hvad kan jeg lide at lege? Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne får til opgave på skift at beskrive de lege, som de bedst kan lide at lege. Legene samles i et legekatalog, hvor læreren og eleverne sammen kan vælge nogle lege ud, som de kan lege i en dansktime eller i tværfagligt arbejde med idræt. De lege, hver enkelt elev finder på, kan de læse op for hinanden, og man kan eventuelt diskutere, om de kan forbedres. Materialer: Papir og blyant. Evt. udstyr til afvikling af børnenes lege. 19

20 Variationer og differentiering: Læreren kan definere, hvor mange lege hver elev maksimalt kan skrive. Læreren kan udlevere en skabelon, som eleverne kan bruge, når de skal beskrive legen. Denne skabelon kunne indeholde legens navn, antal deltagere, regler, hvordan vinder man, materialer, omgivelser osv. Eleverne kan prøve selv at konstruere og nedskrive regler til nye lege, hvorefter de kan afprøves i praksis. Trinmål: Dansk efter 2. klassetrin: Læse forberedte tekststykker op. Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster. Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser. Lytte til andres oplæsning af tekster. Idræt efter 2. klassetrin: Deltage i og forstå enkle idrætslige lege. Deltage aktivt i sanglege. Spille enkle boldspil med få regler. Samarbejde med en eller flere om at lege. Overholde enkle spilleregler. Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Kende til og deltage aktiv i forskellige kulturers lege og sanglege. Afrunding og evaluering God fornøjelse med undervisningsaktiviteterne hvoraf de fleste med en let twistning også kan bruges udenfor i skoven. Evalueringen af danskundervisning med mere fart og spræl i bør gøres løbende og altid ud fra de beskrevne trinmål. Man bør dog være opmærksom på sidegevinster af social og mental karakter, som især de bogligst svage kan drage nytte af, og måske i flere dele af skoledagen få en bedre position i klassen. Alene en sådan ændring giver et læringsmæssigt skub på alle måder. Litteratur Motion i klassen et projekt i Faglighed for Alle, Københavns Kommune, (2008). Hans Henrik Knoop: Leg, læring og kreativitet, Forlaget Aschehoug (2002). Internetsider Folkeskolens Fælles mål og trinmål : Trinmål for fagene dansk og idræt. Motion i klassen: pjecer og udgivelser Motion i klassen. Hjerneforskning og læring: Udeundervisning: Tak Materialet fra Faglighed for Alle: Motion i klassen udarbejdet af København Kommune har dannet grundlag for artiklen. Tak for inspiration fra Lone Jakobsen, lærer ved indskolingen, Parkvejens Skole i Odder. 20

21 Fuld af fart og parat til spræl... 21

22 3. Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Af Anders Flaskager, kampagneleder Aktiv rundt i Danmark University College Syd, Nationalt Videncenter for sundhed, kost og motion for børn og unge. Uddannet folkeskolelærer, Master i Idræt og velfærd, Institut for idræt Kbh. Universitet. Kontakt: Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og flere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestykkerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte problemstilling lige til højrebenet, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Danmark i år giver inspiration til at slå to fluer med ét smæk. Kampagnen Aktiv rundt i Danmark kobler i år bl.a. bevægelse til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik! I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til at børn bliver bedre til matematik. Fysisk aktivitet skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: Et er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen - både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige matematikundervisning. Denne artikel giver eksempler på hvordan man kan implementere bevægelse i faget matematik for klasse og hermed leve op til fælles mål for både matematik og idræt kort sagt at slå to fluer med et smæk. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at du kan starte op umiddelbart efter endt læsning. Til information har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter, et for lærere i klasse, klasse, klasse og et for lærere i klasse. Der er 1 artikel omkring matematik og bevægelse i hvert hæfte. Artiklen er inspireret af materialet Motion i klassen udarbejdet af Københavns Kommune. Dette materiale kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag. Motion i klassen kan downloades på hjemmesiden under FFA pjecer og udgivelser. Rigtig god fornøjelse! 22

23 23

24 Matematik bowling Klassetrin: Materialer: Et antal træklodser i passende størrelse (ca cm høje og 4-5 cm i bredde og dybde). På træklodserne skrives forskellige cifre. En genstand til at vælte klodserne med (bold eller anden træklods). Fremgangsmåde: Formålet er at nå en sum på 200 point. Dette gøres ved at vælte træklodserne, idet pointsystemet eksempelvis kan være som følgende: Vælter man 2 klodser, skal man gange de to cifre (eksempelvis 4x6 = 24 point). Vælter man 3 klodser, skal man gange 2 af dem og lægge den sidste til (6*4+3 = 27, men ikke 6*(4+3) = 42). Vælter man 4 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen (3x5 + 5x9). Vælter man 5 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen med den sidste. Eleverne står i en passende afstand til klodserne og skiftes herefter til at kaste. Det bør vedtages, at de skal skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs. Variation og progression: Hvis eleverne kommer over 200 point, kan det afgøres, om de bare skal straffes tilbage til 150 point, eller om de skal have mulighed for at anvende subtraktion til at nå under 200 point igen. Der kan konkurreres i par eller små grupper om først at nå 200 point. Der kan konkurreres om hvem der får flest point ud af 10 kast. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet. Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Idræt efter 2. klassetrin Samarbejde med en eller flere om at lege. Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper. Spille enkle boldspil med få regler. Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Deltage i og forstå enkle idrætslige lege. Overholde enkle spilleregler. Kæmpeterninger Klassetrin: Materialer: X-antal papkasser der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til kæmpeterninger ved at skrive forskellige tal på dem. På tilsvarende vis laves terninger med regnetegnene (+, -, x, /). Fremgangsmåde: Eleverne kan arbejde individuelt, i makkerpar eller i små grupper. En elev kaster 2 gange med en kæmpeterning med tal på, mens en anden elev kaster med terningen med regnetegnene. Derved får eleverne måske tallene 14 og 13 ud sammen med funktionen +. Dette regnestykke skal nu regnes og skrives, før der må kastes igen. Variation og progression: Tal og funktioner på terningerne kan varieres, eksempelvis kan der på terningen med regnetegn også skrives potenstegn og parenteser. Eleverne kan arbejde med hinanden eller konkurrere, ved at se hvem der regner flest regnestykker på en given tid. Det kan aftales, at eleven skal forsætte indtil alle seks sider på terningen har været anvendt. 24

25 Trinmål: Matematik efter 3. klasse: Kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet. Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Idræt efter 2. klassetrin: Samarbejde med en eller flere om at lege. Deltage i og forstå enkle idrætslige lege. Overholde enkle spilleregler. Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper. Fluesmækkerleg Klassetrin: Materialer: 2 4 fluesmækkere. En liste med forskellige regnestykker enten lavet af læreren eller af børnene selv. Fremgangsmåde: 2 4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives nogle tal, fx En anden elev får udleveret en liste med regnestykkerne. Opgaven læses op, fx 3+4, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat. Man kan evt. dele klassen op i 4 grupper og lade grupperne konkurrere mod hinanden. Variation og progression: Øvelsen kan varieres i det uendelige med forskellige tal, regnearter, procent, geometriske figurer, større end, mindre end, osv. Kun fantasien sætter grænsen. Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv. Aktiviteten kan også flyttes udenfor på eksempelvis legepladsen. Her skal eleverne blot råbe resultatet før en aktivitet udføres. Klassen kan igen opdeles i flere grupper, der konkurrerer mod hinanden. Der kan gives 1 point for den der først råber resultatet samt den der først udfører aktiviteten (eks. løb til gyngen og tilbage igen eller 3 kolbøtter). 25

26 Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Samarbejde med en eller flere om at lege. Kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølge, tælleremser og titalssystemet. Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Idræt efter 2. klassetrin: Samarbejde med en eller flere om at lege. Deltage i og forstå enkle idrætslige lege. Overholde enkle spilleregler. Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Matematik dart Klassetrin: Materialer: Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan ligeledes anskaffes hos firmaet Tress. Fremgangsmåde: Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. 26

27 Variation og progression: Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv. ). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet. Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Idræt efter 2. klassetrin: Samarbejde med en eller flere om at lege. Deltage i og forstå enkle idrætslige lege. Overholde enkle spilleregler. Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper. Find en geometrisk figur Klassetrin: Materialer: En bunke kort med geometriske figurer eller beskrivelser af disse, eksempelvis en trekant hvor alle sider er lige lange eller en trekant med en ret vinkel eller en firkant med lige lange sider. Fremgangsmåde: Denne aktivitet kan hænge tæt sammen med aktiviteten geometriske figurer. Aktiviteten foregår således, at eleverne får et kort med en geometrisk figur på eller en beskrivelse af en figur. Med figuren eller beskrivelsen i hånden skal eleven så finde en ting eller et materiale i klasselokalet/på skolen, der har samme form, eller næsten samme form, som figuren på kortet. Variation og progression: Beskrivelsen af figurerne på kortene kan gøres mere eller mindre detaljerede, eksempelvis en trekant vs. en stump trekant. Eleverne kan tegne den figur de finder i et korrekt målestoksforhold. Eleverne kan regne på arealet og omkredsen af den figur de finder. Eleverne kan få til opgave at finde så mange forskellige figurer som muligt på en given tid. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser. Arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning. Idræt efter 2. klassetrin: Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Geometriske figurer Klassetrin: Materialer: 4-8 stykker snor/reb af passende længde (ca meter). Evt. forskellige måleredskaber (vinkelmåler, målebånd) til elevernes hjælp. 27

28 Fremgangsmåde: En gruppe af elever (3-6 elever) udstyres med et stykke snor, som de kan bruge til at danne geometriske figurer med. Eleverne kan få forskellige opgaver, eksempelvis: Dan en ligesidet eller en ligebenet trekant. Dan en trekant hvor den ene side er dobbelt så lang som den ene af de to andre sider. Dan et kvadrat med sider på 2 meter. Dan en cirkel med en diameter på 1,5 meter. Beregn omkreds/arealet af den figur du har lavet. Variation og progression: Eleverne kan få til opgave at danne så mange forskellige geometriske figurer som muligt (ligebenet trekant, stump trekant, spids trekant, ligesidet trekant, kvadrat, rektangel, trapez osv.). Der kan arbejdes med vinkler, eksempelvis: Dan en trekant hvor trekantens vinkler er 45, 60 og 75 grader, eller hvis elevernes forståelse skal sættes på prøve: Dan en trekant med vinkler der tilsammen giver mere end 180 grader (hvilket de naturligvis ikke kan konstruere). Eleverne kan arbejde med bind for øjnene, mens de forsøger at lave geometriske figurer. Alle grupperne laver en geometrisk figur, og hver gruppe går herefter rundt og tegner og beskriver, hvad hver enkelt af de andre grupper har lavet. Eleverne kan i forlængelse af aktiviteten forsøge at finde så mange forskellige konkrete geometriske figurer på skolen som muligt og definere, hvad der kendetegner disse figurer. Der kan eventuelt arbejdes med korrekt målestoksforhold. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser. Arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning. Idræt efter 2. klassetrin: Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Vendespil Klassetrin: Materialer: Et passende antal kort af parvise regnestykker og løsninger, eksempelvis et kort hvorpå der står 7x8, og et andet kort, hvorpå der står svaret 56. For at opnå bevægelse skal rummet gerne være stort eks. gymnastiksalen eller en aula. Fremgangsmåde: Eleverne skal vende et kort, hvorpå der står et regnestykke eller en løsning. Opgaven er så at finde det tilsvarende kort, der passer til, så man derved kan samle stik eller point. De forskellige løsninger og regnestykker spredes ud på gulvet, så de ligger i system, men i hver sin sortering/bunke. Regnestykke og svar må naturligvis ikke have samme position i de to sorteringer/bunker, da de så bliver for lette at finde. Variation og progression: Kortene kan indeholde forskellige matematiske elementer. Aktiviteten kan laves som en konkurrence på tid, enten som individuel konkurrence eller i små grupper. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart. Idræt efter 2. klassetrin: Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. 28

29 Matematikgolf Klassetrin: Materialer: Et antal frisbee s og et antal nummererede kegler. Lamineret papir med matematikopgaver. Fremgangsmåde: Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer hullerne. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne. Variation og progression: Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration: Almindelige regnestykker. Opgaver i området, eksempelvis find omkredsen/arealet/rumfanget på en given genstand. Definer navnet på en bestemt geometrisk figur på papiret. Beskriv formlen for cirklens omkreds, firkantens areal, trekantens areal osv. Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal der så være et billede af en graf i et koordinatsystem. Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes score. 29

30 Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart. Idræt efter 2. klassetrin: Samarbejde med en eller flere om at lege. Deltage i og forstå enkle idrætslige lege. Overholde enkle spilleregler. Kende til og gennemføre nye og gamle lege Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper. Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Evaluering Når vi benytter lignende opgaver som ovennævnte eksempler i matematikundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. Øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at børnene bliver bedre til faget matematik, øge deres sociale kontakter, samarbejde, udvikle deres fantasi eller opnå en bedre motorik og sundhed mm. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan der evalueres på aktiviteten og målene. Herunder nævnes forskellige evalueringsværktøjer som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver! Test (skriftlig, mundtlig, praktisk). Faglig bedømmelse. Mundtlig evaluering, under og efter øvelser. Observationer (video, subjektiv, på proces/produkt). Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev). Spørgeark. Fokuseret opgave. Logbog/portofolio. Udstilling. Håber på at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klasseundervisning og vil blive benyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed på at slå 2 fluer med et smæk! Anvendt materiale Motion i klassen faglighed for alle, Københavns Kommune. Mere krop i skolen, Helle Frehr, Folkeskolen. Hvordan hænger bevægelse og læring sammen, Folkeskolen. Motorik, koncentrationsförmåga och skoleprestationer, Ingegerd Ericsson. 30

31 4. Dans i et legende perspektiv Af Pia Paustian Adjunktvikar og udviklingskonsulent ved Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd. Underviser på læreruddannelsen i idræt, konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter og på projektet Haderslevs skoler i bevægelse. Uddannet folkeskolelærer - har arbejdet i folkeskolen fra Idrætslig baggrund: Udøver i gymnastik, løb og volleyball. Træner i gymnastik. Pt. Masterstuderende i Idræt og velfærd ved Institut for idræt, Københavns Universitet. Indledning Børn i indskolingen leger. Børn i indskolingen fanges ofte af musik og rytmer. I dette kapitel vil jeg prøve at komme med bud på en kombination af leg og musik - indholdsområdet musik, bevægelse og udtryk sættes i et legende perspektiv. Desuden arbejdes der i aktiviteterne med elevmedbestemmelse og undervisningsdifferentiering. Sluttelig gives forslag til evaluering. Aktiviteterne, der præsenteres, tager udgangspunkt i Fælles Mål Faghæftet 6 for Idræt. Jeg har udvalgt nedenstående trinmål efter 2. klassetrin, som udgangspunkt for arbejdet med aktiviteterne i indskolingen. Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage i lege og leglignende opvarmningsformer: Deltage aktivt i sanglege. Anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer. Udtrykke forskellige figurer kropsligt. Dramatisere enkle historier. Idrættens værdier Samarbejde med en eller flere om at lege. Overholde enkle spilleregler. Idrætstraditioner og -kulturer Kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Sanglege Som indledende eller afsluttende aktivitet er sanglege velegnede. De kan være gode til at komme i gang eller slutte af på, motiverende for de næste aktiviteter og intensiteten kan varieres. Her to eksempler: 31

32 Goddagsang Mel: Go da da da, go da da da (der gives hånd til højre og venstre side). Mon vi er her alle sammen her i dag da da da (håndfatning i kreds, gå til v.). Gentages (gå til h.). Vi er her, vi er her (hop og vinke med begge hænder). Ja, vi er her alle sammen her i dag da da da (gå mod midten, armene løftes og sænkes). Gentages (øvelserne gentages også). Indledningsvis læres sangen, dernæst sættes bevægelserne på. Dansen kan differentieres i sværhedsgrad ved valg af øvelser. Eleverne kan selv komme med forslag til, hvilke bevægelser, de synes, passer til ordlyden i verset. Teksten kan også blive til en farvel og tak for denne gang-sang. De fleste kender at danse boogie woogie, nedenstående præsenteres en variation af den traditionelle. På en række efter hinanden med hænderne på hinandens skuldre, danser man af sted, mens der synges de to første linier. Dernæst bestemmer den første person i rækken om alle skal hoppe, hinke eller noget helt andet. Rækken samles igen, den forreste går om som den sidste i rækken, mens de sidste to linier synges. Der råbes HEY, den ene arm strækkes i vejret, og sanglegen kan begynde forfra. Mel: Boogie woogie Hej med jer alle sammen, hej med jer alle sammen. Hej med jer alle sammen hvad skal vi lave nu? Nu skal vi hoppe af sted, nu skal vi hoppe af sted. Nu skal vi hoppe af sted, ja nu hopper vi af sted. Så drejer vi en omgang for vi er fulde af fart. Nu er vi klar parat hey! I stedet for hoppe af sted synges hinke, snurre, trampe, trille, kravle mv. alt efter hvad fantasien og fysikken rækker til. 32

33 Leglignende opvarmning til musik med fokus på undervis ningsdifferentiering og elevmedbestemmelse Tre forslag: 1. Vi gør, hvad Sigurd Barrett synger på melodien Bjørnegymnastik. Vi svinger med armen, vipper med hovedet, strækker kroppen, op på tæerne, klapper, laver tosset gymnastik, hopper højt på hver vores måde. Aktiviteten kan foregå med opstilling i kreds, således kan eleverne se hinanden og få ideer til bevægelsen, ved at se, hvad de andre finder på. 2. Eleverne løber på rækker med 4-5 i hver. Når den første er blevet træt af at finde på måder at løbe på, stopper hun og rækken laver en tunnel. Den sidste elev i rækken kravler igennem. Ny elev er således løbeopfinder. Der kan også laves tunnel på forskellige måder, som den første i rækken også kan bestemme eller gruppen bliver enige om. 3. Løb rundt imellem hinanden, brug hele rummet! Undervejs giver læreren opgaver: løb dit navn, løb i 8-taller, løbetegne geometriske figurer, husnummer, løb på stregerne, sjippe, hinkerude mm. Der kan også stilles krav om måden at løbe på, gadedrengeløb, sidelæns mv. inden næste opgave. Ved de tre opvarmningsforslag kommer eleverne selv på banen. Der skal findes på øvelser, de varierer naturligvis i sværhedsgrad alt efter elevens kompetencer. Samtidig er der jo ikke noget facit, det vil sige at intet er forkert, de fleste vil kunne finde på løsningsforslag til opgaverne. Ved forskellige organiseringsmåder/ opstillinger vil eleverne også kunne hente inspiration hos hinanden. På denne måde kan der arbejdes indenfor en tryg base. Af musikforslag kan nævnes Børne MGP udgivelserne, hvor der findes iørefaldende, aktuelt og ikke mindst populær musik for aldersgruppen. Internetmusikbutikken I-tunes er et godt sted at lede efter musik. Her kan man også lytte til en bid af musikken inden køb. Rytmiske bevægelser til forskellige musikformer Flere af eleverne i indskolingen ser og lytter til børnemelodi grandprix. På cd en Børne MGP 2007 er sang nr. 1 Vi breaker velegnet til at lave en koreografi med hop, småløb og danseprægede bevægelser evt. inspireret af hip hoppens verden. Musikkens karakter er let tilgængelig, hvorfor eleverne hurtigt fanger rytmen og takten, og dermed kan de også inddrages i arbejdet med at finde øvelser, der passer til musik og evt. tekst. Nedenstående er et forslag til en rytmisk serie elementer kan udelades eller erstattes af andre øvelser, som eleverne selv finder på, eller som passer bedre til elevgruppen. 1. vers: 1-8 Gå 4 skridt frem, træd ud i bredst. + discoarme. 1-8 Gå 4 skridt rundt om sig selv, træd ud i bredst. + discoarme med front mod makker, side til publikum sprællemandshop mod makker, 2 med ryggen til makker. 1-8 Hop med samlede ben, h-arm op-ned 1-2, v-arm op-ned 3-4, twiste 5-8 rundt, så man får front imod hinanden igen. 1-8 Hinke h-ben 1-2, v-ben 3-4, vise stærke arme Karrusel parvis med håndfatning. Omkvæd: 1-8 Gå frem med boksearme 1-4, sidehop til v Gå tilbage, mens armen føres frem-op 1-4, sidehop til h, mens arme føres ned Gentages. 1-8 Krydsskridt (grapewine) til h 1-4 Yeah! Hænderne laver en tragt ved munden, krydsskridt til v 5-8 kaste håndtegn/attitude! 1-8 Hop med samlede ben, mens armene føres op og ned, fingrene er spredte. 33

34 34 2. vers: 1-8 Gå 4 skridt frem, træd ud i bredst. + discoarme. 1-8 Gå 4 skridt rundt om sig selv, træd ud i bredst. + discoarme med front til publikum. 1-8 Albue ud 1, smid væk 2, mods 3-4, pumpe ben 5-6, ned på gulv Sving v. arm foran og bagved kroppen 1-4, op til stående Arme skubber mod front 1-4, knipse med h 5-6, med v Omtrædning 1-4, STOP!-attitude med h. arm strakt og håndled flekset 5-6, 7-8 uskyldige arme.

35 Omkvæd: Øvelserne gentages. Mellemspil: Eleverne arbejder i grupper med at finde øvelser, der passer til musikken. Af forslag kan nævnes forskellige freezes, vejrmølle, breakdance, moonwalk, helikopter, bensving på gulv mv. Omkvæd og afslutning: Øvelserne gentages og som afslutning fryses i en stilling. Jeg forestiller mig, at eleverne danner par og opstillingen er i en klump. For at øge sværhedsgraden og progressionen kan der arbejdes videre med større variation i øvelserne, der kan laves en anden opstilling med rækker eller andet opfindsomt, der kan arbejdes med samtidighed, kanon eller ekko. Udtrykke forskellige figurer kropsligt og dramatisere enkle historier at lave levende billeder At arbejde kreativt med at udtrykke sig kropsligt, er en proces der gerne kan begynde i indskolingen, også hvis man ønsker fortrolighed og tryghed med det ekspressive område/disciplinen fremover. At anvende et redskab eller en rekvisit kan ofte fjerne fokus fra genertheden og blufærdigheden ved at skulle kaste sig ud i at forestille sig og udtrykke sig ved hjælp af kroppen. Her er et forslag, hvor balloner anvendes som rekvisit 1. Denne kan naturligvis også udelades eller der kan bruges andre rekvisitter. Ballonstopdans: Eleverne danser parvis med en ballon imellem hinanden, når musikken stopper, fryses i stillingen. Inden eleverne slippes løs til fantasien, kan et par opvarmningsøvelser være en god ide. De kunne være: Eleverne spiller volleyball, tennis eller badminton med sig selv med ballonen over salens streger - bolden (ballonen) slås over, man løber/springer efter og slår tilbage, er altså både med- og modspiller. Mini Ronaldinho fodboldjonglør, bolden holdes i luften på forskellige måder. Bombetransport ballonen transporteres rundt i salen, på gulvets streger, op i ribben Pas på den ikke springer! Derefter parvis bombetransport af to bomber, eleverne holder hinanden i hånden, ballonen må ikke tabes. 1 Inspireret af Verner Nissens artikel i Focus nr. 2 maj

36 Efter denne lille opvarmning skulle eleverne være klar til næste udfordring, at lave billeder eller små historier med kroppen til musik. Soundtracket fra filmen Madagascar er vældig inspirerende i forhold til at digte små historier med musikken som baggrund. Melodierne nr. 1, 3, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 på cd en er velegnede. Oplægget fra læreren kunne være: når musikken spiller, skal I forestille jer, hvad musikken danner baggrund for hvad tror I, der skete mens musikken spillede/ lød sådan? Eleverne kan både arbejde alene, i par eller flere sammen alt efter, hvad de vil udtrykke til det enkelte musikstykke. Ballonen er rekvisit, og skal naturligvis anvendes til det, elevens fantasi finder på. Undervejs kan der opføres og finpudses og der kan samtales om præsentationerne. Som afslutning på historierne de levende billeder laves evt. stafetter for at bruge ballonerne til lidt mere. Her foreslås et par: Der løbes til den anden ende (kegle), mens ballonen skal holdes i luften gerne vha. volleyball fingerslag, på hjemvejen må man løbe med ballonen i hånden. Parvis løbes til den anden ende, begge balloner skal transporteres evt. mellem de to elevers maver, begge løber tilbage med ballonen i hånden. Der løbes til den anden ende med ballonen i hånden, eleven sætter sig på ballonen til den springer, spurter tilbage til sin række. Sidste elev tager også ballonresterne med tilbage. På denne måde er ballonerne væk og ikke til irritation resten af undervisningen. En måde at arbejde videre på kunne være at give eleverne mulighed for at lave deres egne historier eller billeder. Måske kan eleverne selv medbringe musik eller læreren kan finde instrumentale melodier, som giver god inspiration, der kan brainstormes på. Forløbet kan også tænkes ind i tværfaglige sammenhænge, hvor temaet kunne være Japan, middelalder eller noget helt tredje. Evaluering Evaluering kan tænkes som en del af forløbet med leg, musik og bevægelse. For eksempel kan den rytmiske serie vises ved morgensamling, motionsdag eller forældremøde. Eleverne kan også fint fremføre en abstrakt historie, som et lille indslag ved en skolefest eller del af en kabaret, altså en orientering mod det færdige produkt. Ved begge forløb kan arbejdet i den daglige idrætsundervisning følges op af samtaler. Hvad så og tænkte I? Hvilke bevægelser indgik? Hvad var let/svært? Er der en historie/hand-ling/tema? Hvis produktet skal blive endnu bedre, hvad skal der så arbejdes videre med? På denne måde øver eleverne sig i at tale om idræt, bevægelser og de kropslige erfaringer, de gjorde undervejs. Afrunding I arbejdet med indholdsområdet musik, bevægelse og udtryk kan det være vigtigt at stemningen og atmosfæren i klassen er tryg og god, da eleverne således lettere vil turde kaste sig ud i skøre, kreative påfund og bevægelser, de måske ikke har mødt før. I processerne vil eleverne opleve en uafhængighed af de andres præstation, hvad angår kropslige færdigheder, og dog vil den enkelte elev være vigtig for helhedsindtrykket i fx den rytmiske serie. For opnåelse af gode resultater fordres deltagelse og engagement af den enkelte elev, samtidig med at den dygtige elev udfordres i forhold til at tage ansvar og komme med input og viden i de kreative processer og om bevægelsesfærdigheder. I flere af aktiviteterne gives eleverne mulighed for at arbejde med deres forskellige forudsætninger, at opleve og opdage kroppens muligheder samt at træne og præsentere forskellige rytmiske elementer, som faghæftets beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 1. og 2. klassetrin bl.a. lægger op til. Alt dette skulle gerne munde ud i nogle børn, som udtrykker glæde ved leg, musik og bevægelse. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være. Kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kalder for lykke 36

37 Litteratur til inspiration og links Fælles mål for idræt, Undervisningsministeriet Focus Tidsskrift for idræt har ofte gode artikler til inspiration. Fra DGI: Dans løs - DVD og øvelseshæfte. Fræser afsted cd og øvelseshæfte. Avra for Laura cd og øvelseshæfte. Killi-milli-maxi cd og øvelseshæfte. Idræt og leg et væld af ideer. Fra Dansk Skoleidræt: Dans og bevægelse hæfter til indskoling og mellemtrin. Dans i skolen 7-10 kl. 37

38 5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig mange spiller også håndbold i en forening. Derimod ser vi ikke håndbold så tit i skolen men det skal der laves om på! I Dansk Håndbold Forbund har vi forsøgt at tilrette spillet og træningen til gennemførelse i skolen. Da det ikke er alle skoler, der har en stor idrætshal til rådighed, tilbyder vi her nogle spil og træningsøvelser, som kan gennemføres i hal, på græs, i sand og - ja endda i skolegården. Den gode oplevelse I Dansk Håndbold Forbund vil vi gerne tage udgangspunkt i den gode oplevelse. Håndboldspillet er sjovt og har mange spændende facetter, som kan udfordre børnene i deres udvikling teknisk, taktisk, fysisk og mentalt, uanset hvilket niveau de befinder sig på. Om spillet bliver en god oplevelse for børnene, afhænger i høj grad af, hvilken præmis man spiller spillet på. Totalhåndbold og strandhåndbold er eksempler på spil, der tager udgangspunkt i netop den gode oplevelse. I spillene handler det meget mere om at få succes-oplevelser med gode aktioner (finter, scoringer etc.) end fx at blive dømt efter ufravigelige regler eller at blive ramt af hårde fysiske tacklinger. Håndbold er et holdspil. Eleverne skal derfor lære at forholde sig til egne evner, men også acceptere de andres færdigheder og kunne agere ud fra dette. Alle spillere på banen har en betydning, og at få spillerne til at fungere som et team, er et væsentligt element. Håndboldspillet er konkurrenceidræt, og i dets endelige form er det en fysisk leg med mange nærkampe. Men sådan behøver det ikke at være i skolen. Håndboldspillet er i bund og grund en leg med bolden og det skal være sjovt at lege med bolden. De topspillere, vi ser i fjernsynet behersker mange vanskelige detaljer. Det har selvfølgelig krævet mange træningstimer, men det legende element - at opnå fortrolighed med bolden og på hvordan den reagerer, er super vigtigt for at blive en god håndboldspiller. Man spiller for at vinde men ikke for enhver pris. Betydningen af Fairplay er essentiel! Når man spiller kamp, er der både tabere og vindere, og udfordringen for alle er at respektere hinanden som medspillere og modspillere. Dommeren/vejlederen er en naturlig part i spillet, hvis vigtigste opgave er at hjælpe til med at få kampen afviklet efter de retningslinier, der er opstillet herfor. Opdragelse af spillerne til at respektere og acceptere dommernes kendelser uden brok, anser vi for, at være særdeles vigtig. Indhold Dette hæfte henvender sig til undervisning/aktivering af børn i klasse. Øvelserne er basis øvelser, såsom at kaste, gribe og skyde samt at bevæge sig hen i det frie rum (at være en spilmulighed). Hovedparten af øvelserne tager således udgangspunkt i, at alle deltagere har en bold. Øvelserne er tænkt som indledning til spillet, herunder som opvarmning. Vi anbefaler, at man hurtigt går videre til spillet (totalhåndbold), da det er her oplevelsen og udviklingen for alvor sker. Ønsker man at bygge videre på øvelserne i dette hæfte, kan man se flere i hæftet til klasse. I dette hæfte er der ligeledes en cd, hvor kaste, gribe og skyde øvelser er billedliggjort. God fornøjelse Dansk Håndbold Forbund 38

39 39

40 Fælles mål som håndboldspillet indeholder Kaste, gribe, aflevere, modtage. Løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing og hop-fald. Holdidræt med regler. Betydningen af fairplay. Turde deltage i legens udfordringer. Fortrolighedsøvelser med bold Bolden er en motiverende faktor, når børn skal bevæge sig. Det er sjovt at få lov til at eksperimentere og lege med bolden. Børnene oplever i samspillet mellem krop og bold, hvordan man gennem legen får mere kontrol over begge dele og hele tiden kan udfordre sig selv. Fortrolighedsøvelser med bold er således en god indgangsvinkel til den alsidige træning. Øvelserne giver en bevægelsesmæssig stimulering, som både er fundamental for at blive en god håndboldspiller og for børnenes generelle motoriske udvikling. En spiller med en bold Før bolden rundt om kroppen, benet, knæene, hovedet. Øvelsen kan udføres stående eller i løb. Gå/løb med bolden placeret på håndryggen, albuen, nakken etc. Hold bolden i brysthøjde slip bolden klap på ryggen og grib bolden før den rammer gulvet. Studs bolden gennem benene til sig selv. Aflevere til sig selv mellem benene. Kast bolden op i luften og grib den: Over hovedet, med begge hænder eller med en hånd. Så tæt på gulvet som muligt. Over hovedet med krydsede hænder. Med begge hænder bag ryggen. Kast bolden op i luften: Sæt dig/læg dig og grib den. Sæt dig ned og rejs dig op, inden du griber. Drej en eller to omgange, inden du griber. Slå en kolbøtte og grib den. Klap så mange gange du kan, før du griber bolden. Drible med bolden: Mellem benene/under benet. Mellem en andens ben. Mellem kegler. To spillere med to bolde Afleveringer, hvor: Den ene bold studses, mens den anden kastes almindeligt. Den ene bold trilles med hånd eller fod, mens den anden kastes. Der kastes med to bolde samtidig, der gribes en i hver hånd. A kaster bolden lige op i luften modtager og returnerer bold fra B og griber herefter sin egen bold. 40

41 Afleveringer i bevægelse Det spil, vi ser i fjernsynet, går stærkt. For at få et hurtigt spil, skal eleverne kunne mestre bevægelse i høj fart samtidig med at de kan kaste, gribe og skyde. Det er således vigtigt at få trænet en masse afleveringer, hvor man er i bevægelse. Nedenfor er en række øvelser, hvor eleverne arbejder sammen i par med en bold. At arbejde sammen giver også den enkelte mange boldberøringer. To spillere sammen med en bold Den ene løber forlæns den anden løber baglæns, mens de laver: Tohånds afleveringer. Kaste med en hånd/gribe med en hånd. Studsafleveringer. Boldsikkerhed: Begge elever har front mod mål. De afleverer til hinanden, imens de løber op ad banen med en indbyrdes afstand på ca. 3 m. Der afsluttes fra tremeterlinien. Forhindringsløb: Samme øvelse som ovenfor, men der er nu placeret en masse kegler, som spillerne skal løbe imellem. De skal både koncentrere sig om at løbe, kaste og gribe og ikke at løbe ind i keglerne! Partibold og andre småspil En håndboldbane kan føles stor og vanskelig at overskue for børn og begyndere. Der kan være en tendens til, at de samler sig på et mindre område (klumper). De skal derfor lære, at det er hensigtsmæssigt at placere sig i et eller løbe til et frit område, hvor der ikke er andre spillere. Opvarmning til håndboldspillet består ofte af en række små spil, hvor eleverne igennem disse småspil, øver sig i at orientere sig i forhold til med- og modspillere samtidig med at de får brugt bredden og dybden i banen. De opnår derved en tryghed i at udnytte de frie områder, hvilket også er et vigtigt element i det færdige spil. Partibold klassiker To hold, der spiller imod hinanden om en bold. Holdet, der er i boldbesiddelse, skal forsøge at beholde bolden ved at kaste til hinanden og løbe sig fri til at modtage bolden, mens modstanderholdet skal erobre den. Man scorer et point, når holdet har afleveret x antal gange, uden at modstanderne har erobret bolden. Banen markeres med 4 kegler. Man spiller uden driblinger og med max. 3 skridt, når man har bolden. Antal spillere på banen 3-5 på hvert hold (lige mange på hvert hold). Man kan variere spillet med at man kun må aflevere med studsafleveringer eller mens man hopper osv. Hulla-hop mål Der spilles med to hold med 4 på hver. Der placeres 5 hulla-hop -ringe rundt om på banen. Der scores ved at spille en medspiller, der står i en ring. Der kan ikke scores, hvis en spiller fra modstanderholdet har en fod stående i samme ring. Regnepartibold En variant for de lidt ældre spillere. Der spilles partibold - men med den restriktion pålagt, at når man modtager en aflevering, skal den der modtager samtidigt råbe et tal. Der kan begyndes med at se om holdet kan tælle højt fra 1 til 15. Når det skal gøres lidt sværere spilles der fx efter tretabellen, og holdet skal se hvor langt de kommer før de mister bolden eller modtageren glemmer, eller ikke kan huske hvor langt de er kommet. Når dette sker skifter holdene rolle og det nye hold med bold-besiddelsen ser, hvor langt de kan komme. Joker -bold Ved ulige antal kan man spille med en joker. Ideen er, at man giver en spiller ( jokeren ) en afvigende trøje på og at jokeren hele tiden er sammen med det hold, der har bolden. For de mindste kan det samtidig være nemmere at få spillet til at glide når de har bolden, hvis de samtidig er i overtal. 41

42 Afslutninger skud på mål Håndbold er et spil med mange mål. De dygtige spillere kan skyde på mange forskellige måder og fra flere positioner. De voksne landsholdsspillere er meget specialiseret og spiller på bestemte pladser, men som barn er det vigtigt, at man prøver at spille forskellige pladser og øver sig i at afslutte på mange forskellige måder. Vi har her lavet en teknisk beskrivelse af to af de mest brugte kasteformer stødkast og hopskud, så du som underviser kan hjælpe eleven i sin prøven sig frem og rose når delelementer lykkes. Det er vigtigt at påpege, at man ikke fortaber sig i at fejlrette og holder sig for øje at det frem for alt er leg med bolden og høj aktivitet, som skal være i højsæde. Stødkast Det mest fundamentale kast i håndbold Bolden holdes i højt leje, overarm i skulderhøjde og 90 vinkel i albueleddet. Kastearmen trækkes bagud, så der opnås forspænding. Venstre fod (for højrehåndede) sættes forrest. Kastearmen føres fremad samtidig med at der foretages en rotation i kroppens længdeakse. Kastet afvikles afsluttende med en strækning af armen. Et svip/vink i håndled/fingre giver bolden ekstra fart og den endelige retning. Hopskud Højrehåndede sætter af på venstre ben tryk godt af fra gulvet med forfoden. I afsættet trækkes modsatte ben (svingbenet) og kastearmen op og medvirker dermed til tyngdepunktsløftet. Skuddet afvikles på toppunktet i springet. Kastearmen føres fremad, idet der typisk sker en rotation i kroppens længdeakse. Samtidig sparkes svingbenet nedad/bagud og kastet afvikles afsluttende med en strækning af armen. Et svip/vink i håndled/fingre giver bolden en ekstra fart og den endelige retning. Skytten skal tilstræbe at lande på begge ben med let bøjede ben. Høj aktivitet Undgå køer Det er sjovt at skyde på mål, men det er ikke sjovt at vente i en lang kø! En god løsning til at undgå køer er, at eleverne skal gennemløbe en forhindringsbane før de kommer frem til deres afslutning. Forhindringsbanes udfordringer kan være sjov motorisk træning. En helt enkel bane kan laves ved at sætte to rækker kegler op, hvor man vælger et bestemt bevægelsesmønster mellem keglerne eksempelvis frem til siden rundt om frem til siden rundt om. Kun fantasien sætter grænser for de forhindringsbaner, der kan opstilles som aktivering af de ventende skytter. Løb baglæns/sidelæns. Hinke. Hoppe over noget. Kravle under/over. Drible slalom. 42

43 Totalhåndbold Totalhåndbold er et spil, som bygger på du må regler i stedet for du må ikke regler. Det er fx at: Du må score mål. Du må spille de andre. Du må røre de andre. Du må dække op uden for frikast-linjen. Målvogter må være med i angreb. Idéen er, at så mange spillere som muligt skal gå fra banen med succesoplevelser. At aflevere bolden til en fri medspiller, der efterfølgende scorer, at score selv, at dække godt op. Men hvorfor er dette ikke muligt i det rigtige spil? Det er det også, men det kræver lang tilvænning og dermed ofte gode spillere. I totalhåndbold er det vejlederen (dommeren/underviseren) der udelukkende dømmer for de forseelser, der er nedbrydende for spillet. Det er således hensigten at hjælpe børnene med at kunne spille et hurtigt spil, hvor de selv får lov til at tænke og handle, og derved blive udfordret til at kunne se ting i sammenhænge og opleve at mange ting er i spil samtidig. Regler 20 m 13 m Totalhåndbold Undgå de stillestående positioner. Få eleverne til at bevæge sig mest muligt. Banestørrelse: Særlig banestørrelse (ca. 13 x 20 meter) På tværs af en almindelig håndboldbane. Målstørrelse: Særlig mål størrelse (1,60 x 2,40 meter). Boldstørrelse og type: Der spilles med særlig boldtype af 3 lags gummi med omkreds cm og vægt gram. (Fx Trial bold fra TRESS eller Trio Soft fra SELECT). Denne boldtype har de samme egenskaber som en læderbold i forhold til at hoppe og svæve, men er til forskel blød at blive ramt af og er nem at holde ved. Bolden kan klart anbefales til skolebrug. Antal spillere: 5 spillere hvoraf 1 er målvogter (alternativ: se næste side). Opdækningszone: Der spilles med fri opdækningszone, som i normal håndbold. Dog skal et hold, når de har afsluttet et angreb eller mistet bolden, tilbage og røre egen målfeltlinie, før de må begynde at generobre bolden. Tekniske fejl: Reglerne vedr. tekniske fejl (skridt, driblinger etc.) skal vurderes under hensyntagen til børnenes udvikling. Alternativ: Hvis man vælger at spille totalhåndbold med 3 spillere og 1 målvogter har man endnu større fordel af at tage målvogteren med i angrebet, så det angribende hold er i overtal. Denne situation er med til at give flere muligheder for at komme til afslutning samt at arbejde med det taktiske element i at skabe afslutningsplads til sine medspillere. 43

44 Afrunding Vi håber, at dette materiale kan give blod på tanden i forhold til at prøve håndboldspillet af i idrætstimen. Mangler du yderligere inspiration, kan du læse mere om håndboldspillet i hæftet for klasse. I dette hæfte er strandhåndboldspillet bl.a. beskrevet, og der er vedlagt en cd med videoklip af afleverings- og skudøvelser. Dette er øvelser fra vores satsningsområde på Håndboldskolen 2008, hvor målgruppen er børn i alderen 8-14 år. Det er også muligt at hente yderligere inspiration på under punktet: Foreninger, trænere og dommere. Her findes træningsøvelser, skadesforebyggende træning, samt information om videreuddannelse indenfor håndboldtræningen. Sidste skud på stammen indenfor uddannelse, er et 3 timers skole- og SFO-kursus, som er klar 1. oktober Dette kursus udbydes gratis til skoler, hvis det kan lykkes at samle undervisere fra 4 skoler. (Kurset foregår på en af skolerne). Har din skole lyst til et sådan kursus, kan DHF s konsulentafdeling i Nyborg kontaktes på tlf Med venlig hilsen Dansk Håndbold Forbund 44

45 Uden mad og drikke, duer helten ikke 45

46 6. Leg og lær også med maden Af Eva Dollerup i samarbejde med Fødevarestyrelsen Uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, i folkeskolen, på VUC Sønderjylland og på læreruddannelsen i linjefaget hjemkundskab. Er tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd, Haderslev, og underviser på uddannelsen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Videreuddannelse: Læselæreruddannet, pd-modulerne Human Ernæring samt Kost, ernæring, sygdom og forebyggelse, master i Sundhedspædagogik. Foto: Venligst udlånt af Arla. Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Arbejdet i Fødevarestyrelsen er baseret på videnskabeligt grundlag. Kontor for ernæring tager sig af lovgivning og oplysning på området for ernæring. På hjemmesiden findes den ernæringsoplysning, der har som formål at forbedre børn og unges kostvaner og at give troværdig information om sund mad og ernæring for den almindelige danske befolkning. Der lægges vægt på følgende målsætninger: At fremme sund mad og måltider i skoler og institutioner for herigennem at påvirke børns kostvaner samt at styrke og samle Fødevarestyrelsens ernæringsoplysning, desuden at være en naturlig indgang til oplysninger om, hvordan man spiser sundt. Indledning Ville det ikke være dejligt at kunne spise sin livret hver dag? Det er måske også muligt, hvis man sørger for at have tilpas mange livretter. Det er nemlig ikke særlig sundt altid kun at spise det samme. At sætte tænderne i noget, man ikke rigtig kender, kommer måske til at betyde, at man så for allerførste gang smager en helt ny livret. Variation er godt Der er god dokumentation for, at variation i kosten er af stor betydning for den ernæringsmæssige sundhed. Variation i kosten øger sandsynligheden for at få alle de næringsstoffer, kroppen har behov for. Sund og varieret mad er vigtig for alle - også børn der er fysisk aktive. Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad, og der er en tendens til at spise meget smalt, altså dagligt at indtage de samme få fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere i det daglige arbejde. Men at vælge en varieret kost kræver kendskab til og viden om det, der er at vælge imellem. En simpel måde at sikre variation i kosten er at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til: Alle måltider serveres noget fra stivelsesgruppen, der består af brød, gryn, ris, pasta og kartofler. De fleste måltider, gerne til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen. Flere af dagens måltider serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg. Flere af dagens måltider serveres noget fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost. Sammensættes dagens måltider ud fra disse principper samtidig med, at der sørges for at skifte mellem forskellige råvarer og produkter inden for hver gruppe, er børn godt dækket ind med hensyn til en sund og varieret kost. De enkelte sunde fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og mange andre vigtige stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikres det, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. At spise varieret betyder i praksis at sammensætte måltiderne med råvarer og produkter fra alle fødevaregrupper. 46

47 Nye udfordringer Børn skal have mulighed for at gå på opdagelse i maden. De har brug for at gøre deres egne erfaringer, men vi voksne kan godt hjælpe dem på vej ved at gå med dem på opdagelse. Børn skal have chancen for at lære mange forskellige råvarer at kende både med hensyn til smag, konsistens, duft og måden, råvaren spises på. På den måde har børnene således større mulighed for at vælge varierede, sunde og nærende måltider, der har afgørende betydning for trivsel og sundhed og dermed børns livskvalitet både aktuelt og på sigt. Børn skal lære at blive fortrolige med en lang række forskellige smagsindtryk. De skal have lov til at mærke, dufte og smage forskellige fødevarer, så de bliver vant til et bredt udbud af smagsoplevelser. Børn er tilbøjelige til at vælge det, de kender. Det gælder også for mad. Skal børnene spise varieret, har de brug for at blive præsenteret for mange forskellige fødevarer. Jo flere de kender, jo større er muligheden for variation i kosten. Derfor er det en god ide at lade børn røre, se og smage forskellige fødevarer. Spis med sanserne Alle vore sanser tages i brug, når vi spiser. Lyden fra den mad, vi spiser, vil være med til at bestemme, om det er noget, vi har lyst til. Nogle er vilde med sprøde ting, der knaser. Andre vil hellere have blød mad uden så meget lyd. Frisk grønt er sprødt og knaser, men når det koges, bliver det blødere og lyden svagere. Tvebakker er på samme måde sprøde, men puttes de i koldskål, bliver de bløde og mere smaskende at høre på. Vi spiser ikke kun med munden, men også med øjnene. Når maden ser indbydende ud, får vi lyst til at spise den. Leger vi med de farver, der er i maden, og sammensætter maden, så der også er noget for øjet, øger det appetitten. Også børn får større lyst til at smage på maden, når den ser indbydende ud. Børn bruger deres sanser, når de undersøger og smager på mad. Et barn, der kan bruge sine sanser og give udtryk for dem, kan forholde sig mere nuanceret til det, som spises. Det gør det lettere for barnet at acceptere forskellig mad, så den kan blive mere varieret, og variation er vigtigt i en sund kost. Måltidet som en oplevelse Mad og måltider handler ikke kun om næringsstoffer, sunde fødevarer og varieret kost, men også om gode måltider, kulinariske oplevelser og sociale samværsformer. Vore spisevaner er tæt forbundet med de oplevelser, vi får omkring mad og måltider. En sjov oplevelse eller en god stemning omkring maden, enten når den tilberedes eller under måltidet, vil knytte maden til noget positivt, så lysten til netop den mad eller den form for måltid øges. Endvidere har den kulturelle og sociale baggrund og de levevilkår vi er en del af, stor betydning for hvordan vi spiser, og hvad vi er vant til, og har mulighed for at spise i hverdagen og ved festlige lejligheder. Fælles mål Kapitlet Leg og lær også med maden er stilet til underviseren, og opgaverne henvender sig til børn fra klasse. Materialet er tænkt som inspirationskilde til projektuger og tværfagligt samarbejde. Kapitlet indledes med en oversigt over, hvorledes materialet tilgodeser, dels mål for det frivillige år i børnehaveklassen, og dels trinmål for faget Natur/teknik (Faghæfte 13) og folkeskolens obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab (Faghæfte 21). Er underviseren ny inden for det sundhedspædagogiske område, henvises der til Fælles Mål, Faghæfte 21 Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab, der indeholder en undervisningsvejledning til sundhedsundervisningen i grundskolen med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Børnehaveklassen, uddrag af indholdstemaer Sprog og udtryksformer: Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle. Indgå i samtale og dialog. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for sig selv at meddele sig i tale, skrift og tegning. Naturen og naturfaglige fænomener: Tage hensyn til og vise respekt for naturen. Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt. 47

48 Det praktisk musiske: Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker. Sociale færdigheder: Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion. Samvær og samarbejde: Kende og efterleve almindelige regler og normen for klasseundervisning. Komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde. Tage initiativ og foretage valg. Fordybe sig individuelt og i samarbejde med andre. Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål. Natur/teknik, uddrag af trinmål efter 2. klasse Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Beskrive dele af lokalområdet for andre. Beskrive udvalgte planter. Kende de naturområder, hvor navngivne planter gror. Kende menneskets sanser. Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, herunder søvn, mad og trivsel. Anvende vigtige regler for god hygiejne. Den fjerne omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kende planter fra forskellige naturområder. Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet. Beskrive enkle fænomener. Indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser. Kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglig begreber. Formidle egne resultater og erfaringer bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering. Anvende vigtige regler for god hygiejne. Indtaste og ordne enkle data. Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3. klasse Årsager og betydning: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad. Fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis. Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog. Visioner og alternativer: Udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre. Handling og forandring: Give forslag til, hvordan forhold af betydning for dem selv og andre kan blive bedre. Opdage muligheder og barrierer gennem handlinger. 48

49 49

50 Opgaverne Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt at differentiere undervisningen. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af ovennævnte trinmål er selvfølgelig afhængig af underviserens valg af opgaver, og hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver. Det er hensigten med kapitlet, at underviseren anvender de opgaver, der ud fra didaktiske og metodiske overvejelser passer til klassen, og det forløb der skal køres. Opgaverne 1 til 14 tager udgangspunkt i fødevaregrupperne frugt og grønt, men ideerne kan fint overføres til andre fødevaregrupper. Opgaverne 15 til 18 tager udgangspunkt i fødevaregrupperne mælke- og osteprodukter. Til disse opgaver kan der rekvireres undervisningsmaterialer hos Mejeriforeningen Det skal bemærkes, at i forhold til arbejdet med mejeriprodukter i undervisningen er der til de forskellige forsøg/opgaver vigtige informationer og gode råd om temperaturforhold, hygiejne mv. forrest i bøgerne fra Mejeriforeningen. En del af opgaverne i kapitlet kan løses i og uden for klasseværelset, men nogle af opgaverne kræver specielle remedier, så det er formålstjenligt at benytte et faglokale. Sidst i kapitlet er der henvisninger til relevante internet-sider og relevant litteratur, der er rettet mod underviseren, og kan anvendes i forbindelse med kapitlets opgaver samt til opgradering af viden inden for det sundhedsfaglige/ sundhedspædagogiske felt. OPGAVE 1 Hvad er sundhed? En drøftelse i klassen om, hvad sundhed er, kunne tage sit afsæt i en af nedenstående opgaver: Tegn det sundeste menneske, du kender. Fortæl om det sundeste menneske, du kender. Hvad tænker du på, når du hører ordet sundhed? Tegn/fortæl. Klassens bidrag kan skrives/tegnes/limes på en stor planche. OPGAVE 2 Opgaven skal aktivere elevernes viden om råvarerne i den valgte fødevaregruppe. Samtidig giver elevens løsningsforslag på opgaven underviseren et indblik i den enkeltes/holdets aktuelle viden inden for området. Det er meningen, at opgaven kører løbende under hele forløbet og bruges i evalueringen. Hvor mange frugter/grønsager har du smagt? Hver elev får en plads til en planche på væggen i klasselokalet. Eleven laver sin egen baseline ved at lime billeder/ fotos/tegninger op af de frugter/grøntsager, han/hun har smagt inden forløbet sættes i gang. Eleven skal løbende vedligeholde planchen, når han/hun har smagt nye råvarer. Opgaven kan udvides ved at: Underviseren bidrager med billeder af/viden om råvarernes oprindelse hvor gror de på buske/træer/i jorden/ hvilket land etc. OPGAVE 3 Hvad er sundt og hvad er usundt? Her kan eleverne med udgangspunkt i inspiration fra reklamer og blade kategorisere forskellige fødevarer på en planche i overordnede grupper som: Frugt. Grønt. Brød. Mælk. Kød. Fisk. 50

51 Slik. Læskedrikke. Kage. Kiks. Herunder kan eleverne inddele de enkelte fødevarer i de forskellige grupper med hensyn til, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Det kan generere snak om, hvilke grupper der kun indeholder usunde fødevarer, hvilke grupper der indeholder begge dele, og hvilke grupper der kun indeholder sunde fødevarer. I forlængelse af denne snak kan du som lærer vælge at introducere Frokosthånden eller Frokostguiden. Den kan bruges til at snakke om, hvad en sund madpakke indeholder. Frokostguiden kan downloades på > materialer > frokostguide 7-10 år. Herefter kan børnene gå i køkkenet og lave madpakker. Der skal gerne være forskellige madpakkeemner at vælge i mellem. Det er ideen, at børnene skal lave madpakker ud fra det, der er at vælge i mellem og gerne følge anbefalingerne fra Frokostguiden. Er alle 5 elementer med? Er madpakken sund eller usund. Synes børnene at madpakken ser indbydende ud? Vil de gerne spise den sunde/usunde madpakke? På > undervisning > materialer svin > mad og ernæring, findes Vidste du at plakater, der viser energiindholdet i forskellige portioner af sunde og usunde fødevarer samt opskrifter på populære retter til børn. De kan være god inspiration til samtale eller for eleverne at tage med hjem og vise mor og far. OPGAVE 4 Opgaven omhandler tilgængeligheden af frugt og grønt. Samt viden om emballering og opbevarelse af frugt/grønt Hvor kan man købe frugt og grønt i din by/hvor du bor/tilsendt? Eleverne kan fotografere/skrive/finde reklamer i lokalbladet/afkrydse på bykort, e. lign. Hvilke frugter/grønt/krydderurter dyrker I selv/nogen I kender? Eleverne kan evt. medbringe smagsprøver. Hvordan er frugt/grønt pakket ind? Fordele/ulemper ved forskellige måder at emballere frugt/grønt på. Hvordan opbevares frugt/grønt derhjemme? Koldt/varmt/sammen med andet/hver for sig/i plastik/frit etc. Denne opgave kunne endvidere lægge op til viden om årstidens frugt/grønt - skal vi kunne spise alt hele året, og hvilke konsekvenser har det? OPGAVE 5 Hvor meget er 400 g frugt og grønt? Lad eleverne veje forskellig slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode. Hvor stort er et æble/banan/gulerod/agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Kan der laves en nem huskeregel, fx 400 g frugt og grønt er lig med stk.? Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag først i forløbet. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag sidst i forløbet. Registreringsskemaet kan være fortrykt evt. med tegninger. (under 10 år: 400 g frugt og grønt pr dag/over 10 år: 600 g frugt og grønt pr. dag). Baggrundsviden og inspiration for underviseren: > De 8 kostråd > Spis frugt og grønt 6 om dagen. OPGAVE 6 Dagens frugt/grønsag: Start timen med en præsentation af dagens frugt/grønsag. Præsentationen kan foretages af læreren ved fx: At vise/fortælle 5 facts/fortælle en historie/synge en sang/lade eleverne smage. 51

52 52

53 Præsentation af dagens frugt/grønsag kan vinkles på mange måder og oplysningerne behøver ikke kun at være af naturvidenskabelig art. Historisk/kulturel/interkulturel viden kan inddrages. At give oplysninger, en for en og lade eleverne gætte (kendt råvare). At lege 20 spørgsmål til professoren. At lave en følekasse eleverne føler/beskriver/gætter/tegner. At lave en duftekasse eleverne dufter/beskriver/associerer/tegner. At lave smagekasse eleverne smager/beskriver/gætter/sammenligner. Præsentationen kan evt. gå på skift blandt eleverne ved fx: At eleven viser og fortæller om den frugt/grønsag, han/hun bedst kan lide. At eleven viser og fortæller om en frugt/grønsag, han/hun har smagt hos sin bedstemor/hos en ven/i et andet land. Tag billeder af frugter/grønsager, lav vendespil: Brikker parvis med ens billeder. Her kan et print af huskespillet på > materialer > Husk det lige (huskespil) fungere som inspiration for eleverne. Brikker parvis, men det ene billede kan skiftes ud med første bogstav i navnet på frugten/grønsagen. Brikker parvis, men det ene billede kan skiftes ud med hele navnet på frugten/grønsagen. Tag billeder af frugter/grønsager, lav billedlotteri: Med billeder. Med billeder/ord. Dagens idiom Hvad betyder: At gå agurk. At være en hård banan. At bide i det sure æble. At presse citronen. At noget bærer frugt. At spille kong Gulerod. At rage kastanjerne ud af ilden. At gøre kål på noget. At have stikkelsbærben/blomkålsører/jordbærtud. At jokke/træde i spinaten. Dagens frugtsalat Start dagen med at lege frugtsalat det giver æblekinder! Alle sidder på en stol i en rundkreds. Æblemanden, den, der ikke har nogen stol, står i midten. Alle får nu navnet på en frugt (3 forskellige) appelsin, pære, æble (evt. flere hvis I er mange). Når æblemanden siger æbler, rejser alle æblerne sig og bytter plads. Siger æblemanden Frugtsalat, rejser alle sig og bytter plads. Det gælder for æblemanden om at få en plads, så en ny kan blive æblemand. OPGAVE 7 Råvarecollage: Eleverne skal i grupper lave en råvarecollage med billeder fra reklamer og blade. Gruppernes kriterier for valg af råvarer kan være forskellige fx: Begyndelsesbogstav/lyd/antal stavelser. Farve/form. Smag sød/sur/bitter/stærk. Dyrkes i Danmark. Dyrkes ikke i Danmark. Gror i jorden. Plukkes af buske. Plukkes fra træer. Hvad spises: Rødder - blade bær/frugter. 53

54 54 Spis med sanserne

55 OPGAVE 8 Hvad hører sammen? Produkt + råvare - tip en 13 er. På et bord lægges forskellige produkter og råvarer, der hører sammen fx: Sukker - sukkerroe. Cornflakes - majskolbe. Smør - piskefløde. Pasta - durumhvede. Chips - kartofler. Chokolade - kakaobønner. Tørret tomat - frisk tomat. Kaffe - kaffebønne. Havregryn - havreaks. Rosiner - vindrue. Syltet rødbede - frisk rødbede. Stødt chili - frisk chili. Vanillesukker - vanillestang. Produkterne lægges vilkårligt i en række, og råvarerne lægges vilkårligt i en række overfor. Læg et skilt ved hvert produkt med bogstaverne fra A - M. Ved hver råvare lægges et skilt med tallene fra Der laves en tipskupon til eleverne med 13 kasser i to rækker. Det er så meningen, at børnene skal parre tal og bogstaver mellem de ting, som de mener hører sammen. Tipskuponen kan evt. være fortrykt, så eleven kun skal forbinde bogstav med tal. Lad eleverne arbejde i par. Opgaven lægger endvidere op til at tale om de forskellige råvarer og deres forarbejdning samt emballering. OPGAVE 9 Hvad hører sammen? Krydderier - tip en 13 er. Se OPGAVE 7. Denne opgave kan også laves udelukkende med krydderier. Brug friske, tørrede, syltede og pulveriserede krydderier. Lad eleverne dufte og smage sig frem til at tippe en 13 er. OPGAVE 10 Lav en smagsstjerne eller et smagsbarometer: Lad eleverne lave en model, hvor de kan registrere smag. Modellen kan fx udformes som en stjerne eller et koordinatsystem. Nogle af følgende ord kunne måske indgå i modellen: Surt, sødt, bittert, stærkt, hårdt, blødt, sprødt, saftigt, tørt. Inspiration til modeller kan hentes på eventuelt under Tidligere år> Fremtidens smag 2002 side 5 og 26. OPGAVE 11 Æblesmagning: Lad eleverne i grupper smage på 3 forskellige slags æbler. Æblerne skal skæres i mundrette stykker (gerne nogle stykker til hver elev) og placeres i hver sin bunke, inden forsøget starter. Lad eleverne snakke om æblernes smag ud fra de parametre, de har valgt at måle på i deres smagsmodel (se opgave 9). OPGAVE 12 Snit en figur: Lad eleverne ud fra et læreroplæg, en historie eller andet lave/snitte/skære/sammensætte en figur af frugter og/ eller grønsager. Lad eleverne i grupper bruge figurerne i en lille selvdigtet teaterforestilling. OPGAVE 13 Lav en hovedret Lad eleverne lave en hovedret af frugter og grønsager. Eleverne skal på en tallerken lave et hoved af råvarer med øjne, næse, mund, hår, kinder m.m. Der må skæres, hakkes, snittes og rives. 55

56 Ud af en bolle kan ørerne laves. Bollen skæres igennem på den forkerte led. Hver halvdel får et snit på den rigtige led, så de to halve boller kan skubbes ind på kanten af tallerkenen overfor hinanden og fungere som ører. Hvilken hovedret indeholder flest råvarer? Hvilken hovedret er mest fantasifuld? Hvilken hovedret har de flotteste farver/det flotteste farvespil? Hvilken hovedret er den mest appetitlige? Hvilken hovedret er mest cool? Osv. Go appetit - og husk at tage billeder, før I spiser. OPGAVE 14 Lav din egen Y-tallerken: Denne opgave kan laves i to versioner: Hver elev skal have en paptallerken, hvor der tegnes et Y, så tallerkenen bliver inddelt i 1/5, 2/5 og 2/5. I det mindste felt tegner børnene selv fisk, kød og æg. I de andre felter tegnes henholdsvis grøntsager i den ene side og ris, brød, pasta og kartofler i den anden. På finder du inspiration til Y-tallerkener ved at skrive Y-tallerken i søgefeltet. Denne type tallerken kan man ikke spise af, men den er god til at visualisere, hvordan fordelingen af mad på en tallerken ser ud, når den er sund. Hver elev medbringer selv en rund middagstallerken hjemmefra. Herpå tegnes et Y og indholdet i felterne skal være som ovenstående. Til at tegne med findes tusser beregnet til at tegne på keramik eller glas i hobbyforretninger. Eleverne kan så få tallerkenen med hjem og spise af ved det varme middagsbord derhjemme. OPGAVE 15 Fremstil dit eget smør: Lad eleverne fremstille og smage deres eget smør. Undervisningsmateriale: > Biologi > Smør og anvendelse af mælkefedt, klasse. OPGAVE 16 Lav din egen ost: Lad eleverne prøve at fremstille og smage på deres egen ost.: Kærnemælksost. Tykmælksost. Ostefigurer. Undervisningsmateriale: - OST emner til natur/teknik, klasse. OPGAVE 17 Forsøg med mælk og mælkeprodukter: Lad eleverne prøve at fremstille og smage deres egen: Tykmælk. Kakaomælk. Tørret frugt til tykmælk og yoghurt. Undervisningsmateriale: - Mælk og syrnede mælkeprodukter, klasse. OPGAVE 18 Smag forskellige mælkeprodukter: Lad eleverne vurdere smag og konsistens på forskellige mælkeprodukter. 56

57 57

58 Undervisningsmateriale: - Mælk og syrnede mælkeprodukter, klasse. Evaluering Forslag til forskellige former for evaluering: Udbygning/færdiggørelse af de plancher eleverne har lavet med de råvarer, de har smagt (opgave 2). Lav en lille udstilling med alle de råvarer eleverne har smagt på i forløbet. Billeder, tegninger, friske varer osv. Der kan til ferniseringen serveres frugt- og grønsagsspyd komponeret og fremstillet af eleverne. Lad eleverne i grupper lave smagekasser for hinanden (blindsmagning). Lav en lille konkurrence om, hvem der gætter flest rigtige. Udvid konkurrencen med føle- og duftekasser. Sæt fokus på forløbets betydning for elevens indtag af fx frugt og grønt. Der kan tages udgangspunkt i opgave 4 i elevernes egenregistrering af, hvor meget frugt og grønt de spiser en dag først i forløbet og en dag sidst i forløbet. Lav et billedlotterikort med frugt og/eller grønt eller en stak enkeltbilleder. Lad eleverne arbejde i par. Husk det lige huskespil fra Fødevarestyrelsen kan bruges som inspiration: Lav en lille test med udgangspunkt i opgave 5 fx: Sæt ring/kryds/prik/tal ved de grønsager, der har/er/kommer fra/ gror Hvis kampagnens resultater skal leve videre, er det vigtigt at få gode vaner etableret som en del af elevernes hverdag både hjemme og i skolen. Lad eleverne komme med forslag til, hvordan der kan laves forbedringer på deres skole. Det kan være i forhold til madpakker, skoleboden, opstilling af drikkedunke, etablering af frugtordninger, legefaciliteter i frikvarterer osv. Giv eleverne en mulighed for at være aktive medspillere i skolens sundhedspolitik, så de oplever, at deres engagement og handleparathed er med til at gøre en forskel. Links til inspiration, nyttig viden og undervisningsmaterialer > Sund mad tips til sunde madpakker. - herunder madklassen Fødevarestyrelsens råd om kost, - baggrundsviden + materialer til sundhedsundervisningen. - ideer til lege, opskrifter og historier der bygger på de 5 huskeråd: Løb, leg, hop og dans hver dag, spis dig mæt i sund mad, drik vand når du er tørstig, vær gode kammerater og vask hænder tit. - billeder af frugter og grønsager, der kan bruges til vendespil/ billedlotteri. > børnehjørne > aktiviteter og lege. > ernæring & velvære > det gode måltid > smag, duft og farver. - Inspiration til tema fester. - Fødevarestyrelsens hjemmeside + publikationer om ernæring. > publikationer > ernæring > Husk det lige, 6 om dagen - Huskespil med frugter og grøntsager på brikkerne. NB! Kan kun downloades. >publikationer > ernæring > grønsagsguf og frugtfiduser - Opskrifter på et samlet ark, der kan printes ud. - Mælkens vej fra koen til de færdige mejeriprodukter klasse. - Mælkens vej fra koen til mejeriet klasse. > publikationer > Sundhed på Spil Sundhed på Spil er et dialogspil, der lægger op til, at forældre og klasselærere skal diskutere sig frem til fælles holdninger og aftaler om elevernes sundhed. Spillet lægger op til diskussioner om bl.a. madvaner, mobning, bevægelse og rusmidler. Spillet sætter fokus på sundhed i bredeste forstand: Eleverne skal ikke blot være raske de skal også have det godt. - Inspirationsmateriale, med gode øvelser, bl.a. intro til smagsstjernen og smagsbarometeret. - Inspirationsmateriale. Clausen, Marianne: Varekendskab, Erhvervsskolernes Forlag - Præsentation af råvarer. Faghæfte 25, Fælles mål - Børnehaveklassen. Faghæfte 21, Fælles mål - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 13, Fælles mål - Natur/teknik. 58

59

60 Hvorfor hovedsponsor? Arla ønsker at støtte aktiviteter, der har fokus på at give børn et sundere og mere aktivt liv. Læs mere om Aktiv rundt i Danmark på Arrangør: Sundhed er en af Arlas centrale værdier og for os er det et vigtigt budskab, at sundhed handler om både kost og motion. Aktiv rundt i Danmark sætter fokus på hverdagsmotionen og er med til at sende et signal til børn og unge om, at det ikke er nok at spise sundt, men at det også er vigtigt at få motionen med ind som en væsentlig del af en sund livsstil hver dag. I Arla tror vi på, at motion skal være sjovt, at det skal indgå som en naturlig del af hverdagen og at vanerne til en sund livsstil dannes i en tidlig alder. Netop derfor har vi valgt at støtte Aktiv rundt i Danmark. Arla ønsker alle en rigtig god kampagne. Sponsorer:

Inspirationshæfte, 8. 10. klasse

Inspirationshæfte, 8. 10. klasse Inspirationshæfte, 8. 10. klasse Inspirationshæfte, 8. 10. klasse Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark 2008. Hæftet kan

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

En arbejdsplads i bevægelse

En arbejdsplads i bevægelse TEMA Bevægelse på arbejdspladsen Idékatalog En arbejdsplads i bevægelse Ideer til fysisk aktivitet på kontoret En arbejdsplads i bevægelse Bevægelse er vigtigt for vores sundhed og velbefindende. Derfor

Læs mere

Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp. Metodehæfte. Ud på gulvet. Lege, der styrker børns sprog og sociale færdigheder

Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp. Metodehæfte. Ud på gulvet. Lege, der styrker børns sprog og sociale færdigheder Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp Metodehæfte Ud på gulvet Lege, der styrker børns sprog og sociale færdigheder Integrationsnet Kolofon En en del af Dansk dansk flygtningehjælp Flygtningehjælp

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark

Læs mere

Stop Brug din krop. Version 2.0

Stop Brug din krop. Version 2.0 Stop Brug din krop Version 2.0 1 Stop brug din krop Idehæftet er tænkt som inspiration til aktiviteter, der kan bruges som et aktivt afbræk i undervisningen, men også som en del af undervisningen. De fleste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Jens-Ole Jensen - Lars Peter Bech Kjeldsen - Hanne Borup Lisbeth Marcher - Ilse Marie Mortensen - Lone Wiegaard HEY, JEG KAN!

Jens-Ole Jensen - Lars Peter Bech Kjeldsen - Hanne Borup Lisbeth Marcher - Ilse Marie Mortensen - Lone Wiegaard HEY, JEG KAN! Jens-Ole Jensen - Lars Peter Bech Kjeldsen - Hanne Borup Lisbeth Marcher - Ilse Marie Mortensen - Lone Wiegaard Århus Kommune Børn og Unge HEY, JEG KAN! KROP, BEVÆGELSE OG LÆRING I DAGINSTITUTIONER HEY,

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på de samme udearealer

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik.

Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik. Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik. Indledning Problemformulering Metode Hvad er faget matematik? Ifølge Fælles Mål Ifølge Björn Adler Vanskeligheder med tilegnelse af skolefaget matematik

Læs mere

Aldersrelateret træning forsvarlig og målrettet træning af børn og unge

Aldersrelateret træning forsvarlig og målrettet træning af børn og unge Dansk Boldspil-Union Team Danmark Børn skal overraskes! Skab et godt fodboldmiljø Børn ser muligheder Fodbold skal være sjovt Lige hold leger bedst Fokus på udvikling Bind 1: 5-14 årige Aldersrelateret

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

God praksis i frie fagskoler

God praksis i frie fagskoler God praksis i frie fagskoler 1 God praksis i frie fagskoler Forfatter: Kirsten Poulsgaard & Christina Lüthi Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-5-3 Rapporten kan citeres med

Læs mere

Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2

Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 Ryvang 2 Børnehaveplan 2009-2010 KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 1 Forord Flow, Gyldne øjeblikke og pædagogisk idræt Denne børnehaveplan er en fortsættelse af vores tidligere børnehaveplaner og har

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Træningslege og idrætsaktiviteter

Træningslege og idrætsaktiviteter Træningslege og idrætsaktiviteter til børnetræning i fægtning. Redaktion Martin Wiuff Oktober 2000, opdateret maj 2001 Indholdet ikke offentliggøres eller videregives til andre end medlemmer af Hellerup

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere