Optimering af lokalt skole/virksomhedssamarbejde gennem partnerskabsaftaler Mols, Lars

Transkript

1 Danish University Colleges Optimering af lokalt skole/virksomhedssamarbejde gennem partnerskabsaftaler Mols, Lars Publication date: 2009 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen har endnu ikke gennemgået peer-review (fagfællebedømmelse) og redigering. Link to publication Citation for pulished version (APA): Mols, L. (2009). Optimering af lokalt skole/virksomhedssamarbejde gennem partnerskabsaftaler. København: NCE/Metropol. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 31. Dec. 2016

2 RAPPORT FoU-projekt om partnerskaber med erhvervslivet Projektnummer: Projektets titel: Optimering af lokalt skole-/virksomhedssamarbejde gennem partnerskabsaftaler Projektansvarlig: Nationalt Center for Erhvervspædagogik, PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Deltagerskoler: IBC og Business College Horsens December 2009 Lars Mols, NCE 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Procesrapport Projektets formål Projektets tilrettelæggelse Medvirkende og deres hovedopgaver Gennemførte aktiviteter på skolerne og i form af møder mv Projektets hovedresultater, herunder udviklede materialer Udviklingsaktivitet 1: En idéliste Udviklingsaktivitet 2: Et aktivitetskatalog Udviklingsaktivitet 3: Aktivitetsafprøvning og evalueringssamtaler IBC Fredericia IBC Kolding IBC Aabenraa Udviklingsaktivitet 4: Anbefalinger Udviklingsaktivitet 5: Konference Bilag

4 1. Procesrapport: 1.1 Projektets formål I udgangspunktet var det projektets formål, at IBCs tre HG-afdelinger i Kolding, Aabenraa og Fredericia skulle knytte tættere bånd og styrke samarbejdet med det lokale erhvervsliv i de tre lokalområder ved at udvikle nye partnerskaber. Partnerskaberne skulle medvirke til at etablere en forpligtende indholdsmæssig udvidelse af de allerede eksisterende lokale netværk i lokalområderne. Det var i den forbindelse et delmål, at partnerskabsaftalerne skulle medvirke til at styrke skolens indsats inden for innovation og iværksætteri. Samarbejdet med virksomhederne skulle resultere i en pædagogisk praksis, som styrker elevernes kompetencer inden for entrepreneurskab og giver dem ny viden om opstart og drift af egen virksomhed. Gerne afprøvet i samarbejde med erhvervslivet. IBC trak i projektet på erfaringer, som Business College Horsens har gjort i et afsluttet FoU-projekt om Partnerskaber med Erhvervslivet. BC Horsens har fx udviklet et aktivitetskatalog med 15 højt prioriterede aktiviteter, som gennemføres i samarbejde med lokale virksomheder. IBC brugte kataloget som inspiration og udviklede sit eget aktivitetskatalog med de 13 højst prioriterede aktiviteter, som gælder på tværs af de tre HG-afdelinger. Projektdeltagerne fra IBC har i projektet beskrevet de 13 aktiviteter i aktivitetskataloget. Skolens LOPkonsulenter har arbejdet intenst på at hverve nye partnerskabsvirksomheder, alle tænkelige nye virksomheder er blevet kontaktet, men som følge af finanskrise og forsigtighed på markedet har det været en udfordring at tiltrække nye virksomheder. MEN; nye er kommet til og eksempler er vedlagt som bilag. Projektet har udover at fokusere på nye partnerskaber været fokuseret på at beskrive, afprøve og evaluere centrale satsninger i først og fremmest det eksisterende skole- /virksomhedssamarbejde. Beskrivelserne findes længere fremme i rapporten. 1.2 Praktisk tilrettelæggelse Der blev indledningsvist udpeget en kontaktperson fra hver af IBCs tre HG-afdelinger, som sammen med en repræsentant for Business College Horsens og den projektansvarlige fra NCE udgjorde projektets styregruppe. Styregruppen fastlagde på et indledende møde projektets aktivitetsplan. Derudover har styregruppen afholdt et statusmøde midtvejs, hvor det, inspireret af Business College Horsens model, blev besluttet at satse på udviklingen af et 13-punkts aktivitetskatalog (med aktivitetsbeskrivelser) med særlig fokus på tre udvalgte og profilerede aktiviteter en aktivitet pr. HGafdeling. De tre aktiviteter blev beskrevet og afprøvet som aktivitetskatalogets øvrige aktiviteter, men derudover også evalueret via en samtale mellem en lærer, en eller flere elever, en virksomhedsrepræsentant samt NCE-konsulenten. Der blev udvalgt 2-3 lærere fra hver af skolens tre HG-afdelinger, som havde det til fælles, at de alle var involveret i skole-/virksomhedssamarbejdet. Nogle af lærerne deltog udelukkende ved at levere skriftlige bidrag til aktivitetskataloget, andre deltog i planlægnings- og evalueringsmøder samt afprøvning af nøgleaktiviteter. Med afsæt i en af styregruppen besluttet skabelon for udfyldte aktivitetsbeskrivelser, blev samtlige 13 aktiviteter i aktivitetskataloget således beskrevet. 3

5 1.3 Medvirkende og deres hovedopgaver Fra NCE medvirkede konsulent Lars Mols, som stod for: Projektledelse Planlægning af møder og evalueringssamtaler Rapportering IBC og Business College Horsens deltog i styregruppen og ved planlægningsmøder. Kun IBC deltog i evalueringssamtaler, hvor der deltog virksomheder og elever. Deltagerne var som følger: IBC Aabenraa: (Poul-Flemming Øgendahl og Hans Lautrup Nørgaard) IBC Kolding: (Mette Winther Hauge, Steffen Hesselberg og Jesper Bisgaard) IBC Fredericia: (Helle Peterson og Lisbeth Mortensen) Hertil kommer, at afdelingernes LOP-konsulenter var involveret i forbindelse med kontakt til virksomhederne. Fra Business College Horsens deltog Ilse Kyndesgaard og Jørn Trust. Poul-Flemming Øgendahl, Mette Winther Hauge og Helle Peterson (alle IBC) samt Ilse Kyndesgaard (Business College Horsens) deltog i styregruppen sammen med Lars Mols fra NCE. Som beskrevet i projektplanen aftalte styregruppen indledningsvist i fase 1 en plan for, hvordan afdelingernes LOP-konsulenter skulle kontakte virksomheder og hvordan samarbejdsaktiviteterne skulle beskrives. På et opfølgende styregruppemøde midtvejs (fase 2), måtte planen revideres en smule som følge af vanskelighederne ved at hverve nye virksomheder. Derfor blev det besluttet at satse mere intensivt på eksisterende samarbejdsvirksomheder og en videreudvikling af samarbejdsaktiviteterne med disse (og beskrivelserne heraf). Det kom der altså et aktivitetskatalog ud af med 13 veldokumenterede og højtprioriterede samarbejdsaktiviteter, hvor mål, indhold, aktiviteter og evaluering beskrives. Målet for det efterfølgende projektarbejde var således at få beskrevet, afprøvet og evalueret (i samarbejde med virksomhederne) de prioriterede indsatser. 4

6 Gennemførte aktiviteter på skolerne og i form af møder mv. I projektet blev der gennemført følgende aktiviteter:. Styregruppemøder: Et opstarts- og midtvejsstatusmøde (fastlæggelse af projektplan og efterfølgende revidering) Erfaringsudvekslingsmøde: Business College Horsens delte ud af sine erfaringer fra projektet Partnerskaber med Erhvervslivet. Fokus på aktivitetskataloget: (samarbejdsaktiviteter mellem skole og virksomheder) LOP-konsulenter kontaktede virksomheder med henblik på partnerskaber Udviklingsarbejde på IBC: Udarbejdelse af aktivitetskatalog og udfærdigelse af aktivitetsbeskrivelser (13 aktiviteter) Afprøvning af udvalgte aktiviteter (en aktivitet pr. afdeling) Kvalitative evalueringssamtaler med elever, lærere og virksomheder - Kolding: Bilka - Aabenraa: Meldgaard og Aabenraa Shopping - Fredericia: Davidsen & Partnere Konference om partnerskaber afholdes på IBC i Kolding den 18. Marts 2010 Anbefalinger: Hvad skal der til for at en skole lykkes med at etablere gode partnerskaber? Udarbejdelse af samlet aktivitetskatalog Udarbejdelse af samlet rapport 5

7 2. Projektets hovedresultater, herunder udviklede materialer I projektet blev der udviklet følgende: 2.1 Udviklingsaktivitet 1: En idéliste over aktiviteter, som styrker samarbejdet mellem skole og virksomheder (listen består af 13 højt prioriterede aktiviteter i samarbejdet mellem IBC og lokale erhvervsvirksomheder) 1. Besøg af en klasse/elevgruppe En klasse eller en gruppe elever besøger en virksomhed. Klassen har typisk arbejdet med et tema, der relaterer til virksomheden. Emnerne kan spænde vidt og de aftales individuelt. Eksempler: Virksomhedens historie, logistik, produktion, markedsføring/salg eller salg på konkrete markeder. Indhold, tidspunkt, mv. aftales for den enkelte lærer. 2. Virksomhedsbesøg på skolen (oplæg om virksomheden) En klasse eller en gruppe elever får besøg af en repræsentant for en konkret virksomhed, der holder et kort oplæg om virksomheden. Herefter får eleverne mulighed for at stille spørgsmål. Eleverne har på forhånd forberedt sig på besøget og de skal typisk bruge deres nye viden i en efterfølgende opgave. Indhold, tidspunkt, mv. aftales for den enkelte lærer. 3. Kombination af besøg på skolen og i virksomheden En kombination af ovenstående aktiviteter, hvor klassen arbejder med et bestemt tema i længere tid. Det andet besøg vil typisk være en opfølgning på de emner, der har været på banen i første omgang. 4. Elever i praktik (5 dage) Alle HG-elever skal i praktik i en uge for at få afklaret hvilke jobmæssige valg de skal tage. Eleverne følger virksomhedens arbejdstider og udfører relevante opgaver, hvor det er muligt. Eleverne søger selv praktikpladser, under kyndig vejledning af deres kontaktlærer. 5. Lærere i praktik (3 dage) IBC lægger stor vægt på at undervisere såvel som øvrige medarbejdere har et nært kendskab til det lokale erhvervsliv. Derfor tilbydes alle ansatte løbende at komme i praktik i en virksomhed i 2-3 dage. Forløbet kan være, at praktikanten følger en fast person i virksomheden (fx en elev) et par dage eller at praktikanten udfører konkrete arbejdsopgaver. 6

8 6. Markedsanalyse, konkurrentanalyse m.v. udført af elever Handelsskoleeleverne udfører konkrete analyser for en virksomhed. Det kan fx dreje sig om uddeling af spørgeskemaer, besøg i konkurrerende virksomheder. Mulighederne er mange, men der er naturligvis en grænse for, hvor professionelt arbejdet kan udføres. Indhold, tidspunkt, mv. aftales med den enkelte lærer. 7. Analyse af virksomhedens hjemmeside Elever besøger og analyserer efter aftale en virksomheds hjemmeside mht. brugervenlighed, informationsniveau, layout mv. Herefter gives en samlet tilbagemelding til virksomheden. 8. Young Enterprise Young Enterprise er en fond, der arbejder for at fremme iværksætteri blandt elever på ungdomsuddannelserne. Young Enterprise-konceptet går ud på, at handelsskoleelever starter egen virksomhed i deres fritid på almindelige markedsvilkår. Støtte og sparring: En eller flere repræsentanter fra en virksomhed følger en gruppe (typisk 2-3 elever), der starter egen virksomhed. I forbindelse med 2-3 møder diskuteres gruppens beslutninger og praktiske problemer. Eleverne har generelt stor nytte af at have en erfaren erhvervsmand/-kvinde at spille op ad. Hjælp til produkter af enkle prototyper: En virksomhed hjælper Young Enterprise virksomheder med rådgivning og evt. udvikling af prototyper på fordelagtige vilkår. 9A. Messe/åbning af butikker: Eleverne lærer om opstart af egen butik, herunder planlægning af butiksopbygning, fremskaffelse af varer, leverandøraftaler, bemandingsplaner, markedsføring eleverne gøres ansvarlige overfor en stor gruppe eksterne samarbejdspartnere. Eleverne lærer at forhandle leverandøraftaler hjem med butikker og virksomheder i lokalområderne. 9B: Markedsdag: Markedsdag på skolen hvor eleverne deltager med butikker 7

9 10. Deltagelse i erhvervsdag Skolens elever får mulighed for at møde en række virksomheder og høre om konkrete job/karrieremuligheder. Deltagende virksomheder står ved hver sin stand. 11. Deltagelse i jobsøgningsdag Eleverne skriver ansøgninger til konkrete virksomheder. Alle ansøgninger læses og en samtale gennemføres mellem virksomhed og elev. 12. Censor ved fagprøver i hovedforløbene Vigtigt at der gøres en stor indsats for at rekruttere de bedst egnede eksterne censorer med de rette forudsætninger. Mange censorer kontakter selv skolen direkte og skolen opfordrer også til dette. 13. HG-Xtra: Mulighed for at adoptere en elev (kun Fredericia) 2.2 Udviklingsaktivitet 2: Et aktivitetskatalog med beskrevne aktiviteter (mål, indhold, aktiviteter, evaluering): 1. Besøg af en klasse/elevgruppe Besøg af klasse/elevgruppe Mål At give eleverne et indblik i arbejdsgangene eller i et specielt område i en virksomhed. Indhold Præsentation af virksomheden Præsentation af produkter Præsentation af det specielle område, f.eks. marketing- eller logistikafdelingen, mht funktion og arbejdsgange Involverede Lærer / Kontaktperson fra virk. Kontaktperson Aktiviteter Evaluering Foredrag og rundvisning Evt. opgaver Sammenligning af teori og praksis Overordnet udbytte af besøget Evt. opgavebesvarelse / fremlæggelse Kontaktperson Lærer og/eller kontaktperson Lærer og Elever 8

10 2. Virksomhedsbesøg på skolen (oplæg om virksomheden) Praksisnær undervisning Mål Aktiviteten skal åbne elevernes interesse for spedition og shipping. Indhold og Padborg Speditørforening fortæller på aktiviteter informationsmøde på skolen om uddannelsen til speditør og hvilke karrieremuligheder, der er efter endt uddannelse. Praktikansvarlig repræsentant for IBC fortæller om skoleophold og fagprøven. Involverede Direktør Hans David, Padborg Speditørforening Charlotte Berg, IBC Kolding Evaluering Aktiviteten følges på et senere tidspunkt op af et besøg for interesserede elever hos speditører i Aabenraa/Padborg området, hvor eleverne får mulighed for at være speditør for en dag. Evalueringsskema udleveres og afleveres til jobkonsulenten Ove Stahl Schmidt, Jobkonsulent 3. Kombination af besøg på skolen og i virksomheden Praksisnær undervisning Mål At lade eleverne få lejlighed til at erfare hvordan skolens teoretiske stof anvendes i praksis. Desuden er den praksisnære undervisning et element i erhvervsvejledningen Indhold og Eleverne finder selv enkeltvis eller i grupper aktiviteter på højst 2 en virksomhed, som de kan tænke sig at få praktikplads i. Eleverne arbejder i praktikvirksomheden 3-5 dage. Sideløbende med praktikopholdet løser eleven en opgave om virksomheden Involverede Lærer / Kontaktperson fra virksomheden Kontaktperson fra virksomheden og personalet i praktikvirksomheden Lærer besøger så vidt muligt eleven i praktikvirksomheden Evaluering Eksamination i besvarelsen af opgaven. Der lægges vægt på at eleven kan beskrive praktikvirksomheden, og at eleven er i stand Lærer, censor og elev 9

11 til at anvende teori på det, som eleven har oplevet i praktikken Beskrivelse af de opgaver/funktioner i detailhandelen, der kunne være relevante for hgelever: Varebestilling - se hvordan det foregår - evt. prøve at være med til at sætte antal på en ordre Ordremodtagelse/Lager håndtering - hvad sker der når varen kommer hjem? Vareopsætning - hvordan sælger varen bedst muligt i forhold til placeringen i forretningen? Kundebetjening - som det nu foregår i de enkelte butikker Kasseafslutning - hvis det gøres i forretningen Åbnerutiner i forretningen Lukkerutiner i forretningen Håndtering af defekte varer - skal de retur til leverandør eller smides ud? Hvordan arbejder forretningen med at minimere kundetyverier? Markedsføring Beskrivelse af de opgaver/funktioner i handelsvirksomheder, der kunne være relevante for hg-elever: Telefonbetjening ind/udland & Omstilling Rutiner vedr. indkøbsfunktion Rutiner vedr. lagerfunktion, herunder udlevering fra lager Rutiner vedr. logistik-funktionen Rutiner vedr. forsendelser Rutiner vedr. transport af varer Rutiner vedr. papirgange i en virksomhed B-2-B markedsføring B-2-b salg, herunder sælgeregenskaber Gennemgang af organisationsopbygning Evt. kædesamarbejde 4. Elever i praktik (5 dage) 1. Mål Målet med praktikprojektet er at gøre eleverne bevidste om, hvilken retning de skal vælge, når de er færdige med deres skolegang, men samtidig også at give dem nogle erfaringer i det at være på arbejdsmarkedet og 10

12 kendskab til de opgavetyper, de skal løse her. 2. Indholdsbeskrivelse Eleverne skal først arbejde med selve virksomheden og virksomhedens elevuddannelse, inden de påbegynder selve praktikugen. I praktikugen skal eleverne opnå et indblik i, hvad det vil sige at være medarbejder det pågældende sted samtidig med, at de skal bevidstgøres om de positive og negative sider ved arbejdet. Det er vigtigt - for at eleverne får så reelt et billede af dagligdagen som muligt - at praktikstedet giver sig tid til at tage sig af eleverne. Efterfølgende skal eleverne til en eksamen, hvor selve praktikstedet er emnet. Her skal eleverne koble teori fra IBC med praksis fra deres praktiksted, og til denne eksamen er kontaktpersonerne fra praktikstedet velkomne. 3. Aktivitetsplan a. Hvornår? b. Hvor ofte? c. Hvor længe Eleverne skal i god tid lave en ansøgning, som skal godkendes af en lærer, inden de sender denne ud til de praktikvirksomheder, som de kunne tænke sig at være i. Ansøgningen skal afleveres sammen med et bilag fra IBC, hvorpå der står nogle grundlæggende ting om projektet. Eleverne er praktiksøgende, indtil de får accept fra en virksomhed, som har brug for en hjælpende hånd. Virksomheden forpligter sig på at tage sig af eleverne. Nogle virksomheder kræver at afholde en samtale med eleverne, inden praktikpladsen godkendes. I selve praktikperioden bliver eleverne typisk tilknyttet en kontaktperson, som de så refererer til. Selve praktikperioden foregår to uger i foråret som ligger omkring uge 21, så det drejer sig primært om disse to uger, hvor virksomhederne skal afsætte lidt tid. 4. Involverede parter I selve praktikperioden får hver elev besøg af en lærer fra IBC, som får en rundvisning på praktikstedet og muligheden for at få en snak med kontaktpersonen på virksomheden. De involverede parter er primært virksomhedens kontaktperson, den enkelte elev og læreren fra IBC 11

13 5. Opfølgning/evaluering Lærerne udleverer under besøget på virksomheden et evalueringsskema til kontaktpersonen. Kontaktpersonen evaluerer sin elev på skemaet og eleverne skal medbringe evalueringen til eksamen, og den bliver en del af deres karakter i projektet. 5. Lærere i praktik (3 dage) 1. Mål 2. Indholdsbeskrivelse 3. Aktivitetsplan a. Hvornår? b. Hvor ofte? c. Hvor længe 4. Involverede parter 5. Opfølgning/evaluering At give lærere, der ikke har været ude i erhvervslivet i en årrække, nogle opdaterede kompetencer i forhold til praksisnær og meningsgivende undervisning. Bedre kendskab og sparring i forhold til elevernes praktikophold på hg2. Læreren i praktik i en selvvalgt virksomhed. Valg af virksomhedstype afhænger meget af hvilke fag, som den pågældende lærer underviser i. Det kan fx være i en indkøbs-, logistik- eller salgsafdeling, som salgsassistent i en Matas, en IT-afdeling i en større virksomhed osv.. a. Læren/underviseren aftaler selv tidspunktet med virksomheden. b. Efter behov, men skal godkendes af nærmeste leder c. 1-3 dags praktik som udgangspunkt (hvis andet ikke aftales) Lærer/underviser i samarbejde med virksomheden (tager selv kontakt) Nærmeste leder skal godkende praktikopholdet og skemalæggeren skal informeres. Bliver afregnet som en kursusdag 7,4 timer, og de planlagte timer fås ikke på andet tidspunkt. Der skal udfyldes et evalueringsskema efter endt praktikperiode til nærmeste leder, hvor udbyttet fremgår samt hvilke funktioner man får kendskab til. Dette skal afleveres senest 3 dage efter endt 12

14 praktikophold. 6. Markedsanalyse, konkurrentanalyse mv. udført af elever Valgt ikke at detail-beskrive (for yderligere info, kontakt: Poul Flemming Øgendahl 7. Analyse af virksomhedens hjemmeside Valgt ikke at detail-beskrive (for yderligere info, kontakt: Poul Flemming Øgendahl 8. Young Enterprise 1. Mål 2. Indholdsbeskrivelse 3. Aktivitetsplan d. Hvornår? e. Hvor ofte? f. Hvor længe Eleverne skal have en forståelse for, hvordan man kan starte en virksomhed for at fremme iværksætteri. Det er desuden vigtigt, at de præsenteres for de muligheder der findes i form af rådgivning og sparring med eksterne kontakter og virksomheder. Eleverne danner selv virksomheder og vælger selv branche/produkt. Undervisningen er baseret på deltagelse i Young Enterprise konceptet (se ) Eleverne præsenteres for relevante emner, hvorefter de selv er ansvarlige for igangsættelse og organisering af virksomheden. Emnerne er bl.a.: idé generering, kontakt til erhvervslivet, igangsætning af produktion, markedsføring og forretningsplaner. Det tilstræbes at der er foredrag og besøg fra forskellige erhvervsfolk undervejs. Forløbet omfatter også at alle deltager i en salgsmesse. Forløbet afvikles fra september til marts. (salgsmesse i januar) Eleverne har typisk 4 skemalagte timer på skolen om ugen (nogle vælger også at fortsætte arbejdet i deres fritid ) 4. Involverede parter Young Enterprise konceptet varetages af Young Enterprise Danmark. Det er desuden oplagt at inddrage 13

15 5. Opfølgning/evaluering forskellige eksterne rådgivere og foredragsholdere. F.eks. besøg fra reklamebranchen, salgstaler, rådgivning fra Nordea vedr. forretningsplaner, samt fremstilling af prototyper. Samtlige virksomheder deltager i en salgsmesse, hvor eksterne dommere vurderer deres arbejde. Der gives undervejs i forløbet input og rådgivning fra erhvervsfolk i forbindelse med små præsentationer. Forløbet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse for 2 lærere, hvor det samlede arbejde præsenteres og eleverne reflekterer over egen indsats. I faget indgår desuden en skriftlig test i form af deltagelse i en Cambridge case. 9A. Messe/åbning af butikker: 1. Mål 2. Indholdsbeskrivelse 3. Aktivitetsplan g. Hvornår? Målet for projektet er at bevidstgøre eleverne omkring start af egen butik, herunder planlægning af butiksopbygning, fremskaffelse af varer, leverandøraftaler, bemandingsplaner, markedsføring og gøre eleverne ansvarlige overfor en stor gruppe personer, hvor de selv er motorer, men også mærke hvordan en dagligdag i en butik kan forløbe. Eleverne skal opbygge deres egen forretning i et klasselokale, men de skal også lave en café i et andet lokale. Alle 2. års eleverne bliver opdelt i 3-4 butikker og skal derefter rundt og forhandle leverandøraftaler hjem med butikkerne/virksomhederne i nærområdet, men de strækker sig normalt til hele Trekantsområdet. Leverandøraftalerne kan laves forskelligt; Butikkerne kan give eleverne varerne gratis. Butikkerne kan give eleverne gode indkøbspriser på varerne med fuld returret. Der bliver afholdt en åbningsdag i projektperioden, hvor det er tilladt den almindelige dansker at komme og besøge butikkerne og gøre nogle gode handler. På selve åbningsdagen afholder 1. Årseleverne messer og der bliver ligeledes afholdt modeshow 2-3 gange pr. dag. Efter endt åbningsdag skal eleverne returnere de varer, som ikke er blevet solgt til de leverandører, som de har handlet med og regnskabet skal gøres op og derefter skal eleverne op i de grupper som de har arbejdet i til en eksamen med efterfølgende karaktergivning. Projektet bliver afholdt i uge hvert år, men vi starter oplægget fra starten af 4. Semester, da de allerede der skal begynde at lave leverandøraftaler, men det er 14

16 h. Hvor ofte? i. Hvor længe primært i uge 11-12, hvor den største leverandørkontakt forekommer. 4. Involverede parter De involverede parter er virksomheder i hele Trekantområdet, men det er også set at firmaer rundt omkring i landet er blevet kontaktet. 5. Opfølgning/evaluering Evalueringen er primært eksamen for eleverne efter endt åbningsdag Der bliver ikke evalueret omkring samarbejdet med virksomhederne med mindre disse retter henvendelse til IBC. 9B: Markedsdag Markedsdag 1. Mål 2. Indhold 3. Aktiviteter 4. Evaluering At give eleverne en introduktion i virksomhedens grundlæggende markedsføringsopgaver. Planlægning Budget Kontakt til virksomhed Udarbejdelse af markedsføringsmateriale Forberedende lektioner Markedsdag på skolen hvor eleverne deltager med butikker Præsentation af oplevelserne fra markedsdagen Præsentation af budget, markedsføringsmateriale mv. sammenholdt med relevant teori Involverede Salg og servicelærer Eleverne Salg og servicelærer Eleverne Besøgende Lærer og Elever 10. Deltagelse i erhvervsdag Deltagelse i erhvervsdag 1. Eleverne får mulighed for at møde Mål forskellige repræsentanter fra erhvervslivet, så de rustes til at træffe beslutning om fremtidig karriere. Involverede 15

17 2. Indhold 3. Aktiviteter 4. Evaluering I februar inviteres lokale repræsentanter fra det lokale erhvervsliv til erhvervsdag på skolen, hvor også Uddannelseskaravanen er med. Ved stande fortæller erhvervslivet eleverne om netop deres virksomhed og uddannelsestilbud. Efterfølgende skiver eleverne jobansøgninger, som læses igennem af LOPkonsulenten, som giver feed-back på ansøgningen, inden den afsendes til de pågældende virksomheder. Der foretages ingen evaluering af arrangementet Lokale virksomheder, Uddannelseskaravanen, LOP-konsulent og kontaktlærere LOP-konsulent og kontaktlærere 11. Deltagelse i jobsøgningsdag Jobdating 1. At give eleverne en grundig oplæring i at skrive Mål ansøgning og være til jobsamtale Involverede Lærer 2. Indhold 3. Aktiviteter 4. Evaluering Gennem foredrag og praktiske øvelser at forbedre elevers muligheder for at få den ønskede praktikplads. Gennemgang af gærdehøjder i forhold til jobtyper Gennemgang af hjemmeside med ledige job Oplæg til ansøgninger og CV Oplæg til og gennemførelse af samtaletræning Praktiske øvelser. Eleverne skriver ansøgning til ønskejob / ønskevirksomheder. Disse gennemgås og sendes til firmaerne Besøg på udvalgte virksomheder eller besøg af dem på IBC Samtale med kontaktlærer vedr. revidering af elevplan Kontaktlærere/ Faglærere Kontaktperson Kontaktlærer og elev 16

18 12. Censor ved fagprøver i hovedforløbene Valgt ikke at detail-beskrive (for yderligere info, kontakt: Poul Flemming Øgendahl (pfo@ibc.dk) 13. HG-Xtra: Mulighed for at adoptere en elev (kun Fredericia) Adoptionsordning 1. At give eleverne et indblik i arbejdsgangene eller i Mål et specielt område i en virksomhed med henblik på at vælge praktikplads. Involverede Lærer / Kontaktperson fra virk. 2. Indhold 3. Aktiviteter 4. Evaluering Eleven adopteres af virksomheden under sit hgforløb og en del af de stillede opgaver på uddannelsen løses med udgangspunkt i den pågældende virksomhed. Diverse praktikophold i virksomheden i løbet af det 2 årige forløb. Hvert praktikophold har et specielt tema f.eks. IT-rutiner. Diverse opgaver og fremlæggelser. Kontaktpersonen fra virksomheden deltager evt gælder også eksaminer. Lærer og virksomhed evaluerer adoptionsordningen undervejs eller senest når eleven er færdig m/forløbet. Kontaktperson Kontaktperson Lærer og/eller kontaktperson Lærer, elev og kontaktperson 2.3 Udviklingsaktivitet 3: Aktivitetsafprøvning og kvalitativ evalueringssamtale med elever, lærere og virksomheder Gennem hele projektperioden er udvalgte aktiviteter fra aktivitetsplanen blevet afprøvet i samarbejde mellem skolen og virksomhederne, hvilket har involveret nøglepersoner blandt skolens elever og lærere samt de involverede virksomheder. Nogle aktiviteter er blevet afprøvet første gang, andre har været afprøvet tidligere, men der er gennemført kvalitative evalueringssamtaler mellem skolen og virksomhederne, som NCE har forestået og det er der kommet følgende ud af: IBC Fredericia: Evalueringssamtale gennemført med: Lærer: Lisbeth Mortensen Elev: Lasse Ivang Hansen Virksomhedsrepræsentant: Nicolas Drost, Davidsen & Partnere 17

19 Der henvises til aktivitetsplanens punkt 13: Adoptionsordning ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Om udbyttet af praktiksamarbejdet: Nicolas Drost: Ansat hos Davidsen Partnere A/S, Fredericia, bl.a. med ansvar for unge under uddannelse. Davidsen og Partnere har haft Lasse i praktik som led i adoptionsordningen på IBC i Fredericia. Nicolas havde på forhånd en åben indgangsvinkel til praktiksamarbejdet. Forventede, at Lasse skulle gå rundt som føl for at følge særlige funktioner i virksomheden. Havde måske forventet, at eleverne kunne bidrage med analyser eller forslag til ændringer i arbejdsgange. Eleven er under praktikopholdet i kontakt med 5-6 medarbejdere i virksomheden. Informationen har været bredt ud til de øvrige medarbejdere via nyhedsbrev på intranettet. Det er ikke nedfældet nogen steder. Det, som tiltaler os, er, at vi kan bidrage med noget medarbejdertid, så der er ikke direkte nogen økonomi i det for os. Også godt med vekselvirkningen (hhv. skole-/virksomhedsophold) med få dage ad gangen hvert sted. Men omvendt; hvis det havde været praktikperioder à fx 10 ugers varighed, kunne vi have givet eleven rigtige opgaver. Det er bedst at finde opgaver, som interesserer den enkelte elev. Det kunne fx være, hvordan man håndterer online salg eller hvordan man arbejder med hjemmesider. Vi er også altid åbne for at komme ud på skolen. Vi kunne fx fortælle om en bestemt problemstilling, som eleverne så efterfølgende kunne komme med løsningsforslag til hos os. For os er det også meget givtigt at deltage i elevernes eksamen, da det giver os et indtryk af, hvad eleverne har fået ud af opholdet. Overordnet er vi meget tilfredse med ordningen. Lasse I. Hansen: Lasse havde på forhånd ikke nogen bestemte forventninger, dog måske på et senere tidspunkt at få en rigtig elevplads hos Davidsen og Partnere A/S. Tog det, som det kom, men for Lasse har det været meget lærerigt. Har fulgt kontor/administration. Fik en stor mulighed for at komme i dybden med nogle ting som han ikke ville have haft mulighed for, hvis han ikke havde været i virksomheden. Godt med meget konkrete opgaver. Lasses egen motivation kunne alligevel have været bedre. Kunne have været sjovt, hvis virksomheden f.eks. var inde over forhåndsformuleringen af opgaven eller selv var med til at formulere den. Men under sit ophold i virksomheden har Lasse fået nogle faglige kompetencer, som han ellers ikke kunne have fået. Hvis han havde problemer med at løse sine opgaver var det rart at have en fast kontaktperson tilknyttet, som han kunne spørge til råds. 18

20 Samlet set rigtig godt tilfreds med ordningen og sit ophold. Lisbeth Mortensen: Adoptionsordningen (se omtale andetsteds) kører på Lasses årgang (HG1 anno 2008) for første gang. Ordningen har på HG1 fungeret rigtig godt og bortset fra nogle få, som skulle have hjælp til det, har eleverne har selv fundet deres praktikpladser. Et par elever lykkedes ikke med at finde praktikplads, så de måtte have en særlig ordning, hvor de blev givet en opgave, som skulle løses uden at være tilknyttet en praktikvirksomhed. Ordningen kører videre på elevernes 2. år, som blev påbegyndt i august Vi har kalkuleret med 1 adoptionsperiode i efterårssemestret og 1 i forårssemestret. Det har dog vist sig vanskeligt at placere disse, idet eleverne er meget belastede med timer på 2. år. Sandsynligvis vil begge perioder omhandle jobansøgning, udarbejdelse af CV, jobinterview og lignende, som er relevant i forbindelse med, at eleverne snart skal ud i den virkelige verden. På trods af udfordringerne med at finde praktikpladser til alle og timelogistikken på HG2 er vi på afdelingen så godt tilfreds med ordningen, at vi håber at kunne videreføre den. Ordningen er et rigtig godt bidrag til eleverne i et vekseluddannelsesforløb med både skole- og praktikophold. Eleverne bliver godt klædt på til at gå i lære i en virksomhed i hovedforløbet. Om samarbejdet med virksomheden og selve adoptionsforløbet på HG 1: Adoptionsperiode 1: 5 dage i virksomheden Adoptionsperiode 2: 1 dag i virksomheden Adoptionsperiode 3: 4 dage i virksomheden For de elever, som ikke er tilknyttet en virksomhed gives en opgave IBC Kolding: Evalueringssamtale gennemført med: Lærer: Jesper Bisgaard Elever: Seyed Haskemi, Torben Prinds og Pernille Hjort Virksomhedsrepræsentant: Henrik Frost Larsen, BILKA Der henvises til aktivitetsplanens punkt 4: Elever i praktik ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Skolens, elevernes og Bilkas forventninger på forhånd i forbindelse med samarbejdet: 19

21 Skolen (Jesper Bisgaard): Eleverne skal ud og afprøve noget af deres teori i praksis. Specielt et fag som salg & service er relevant for eleverne at få afprøvet i forbindelse med et praktikophold. De lærer fx meget om butiksindretning. Det er en vigtig øvelse for eleverne at lave spørgsmål på forhånd, som de skal forsøge at finde svar på under praktikopholdet. Spørgsmålene skal tage udgangspunkt i deres fag. Eleverne er således selv ansvarlige for at finde svar på spørgsmålene, og det giver dem et godt grundlag for at gå til eksamen. Vi forventer at praktikstederne sætter eleverne til at løse opgaver, som klæder dem på til at finde svar på spørgsmålene. Evt. i dialog med en ansat. Vi forventer, at eleverne selv finder sig et praktiksted. Praktikvirksomheden (Henrik Frost Larsen): Vi forventer, at eleven i høj grad selv tager ansvar for sit ophold, forbereder sig godt og tager en arbejdsplan med. Eleven får selv lov til at komme med forslag til opgaver under et indledende møde med sin kontaktperson hos os, men vi forventer, at eleven selv siger fra over for uløselige opgaver. Vi forventer, at eleven i høj grad er selvkørende, men vedkommende kan løbende få et møde med sin kontaktperson, hvis det er ønsket. Vi forventer, at eleven når en 37 timers arbejdsuge. Elev (Seyed Hashemi): Jeg har aldrig arbejdet eller været i praktik i Bilka før, så jeg kunne godt tænke mig at prøve det. Jeg forventede, at Bilka udfordrede mig med opgaver, som jeg ville lære noget af. Jeg forventede at blive taget godt imod, men også at jeg selv skulle påtage mig opgaver eller løse opgaver sammen med andre. Jeg blev placeret i kolonial, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle hjælpe med at ordne brød, lave tilbud og servicere kunder. Det forventede jeg mig meget af. Elev (Torben Prinds): Jeg arbejder i Bilka i forvejen og har et ønske om at blive elev i Bilka, så det var naturligt for mig at vælge Bilka. Da jeg har kendskab til mange rutiner i Bilka i forvejen forventede jeg at få udfordringer, som andre elever i praktik ikke får. Fx at stå for et helt område selv. Elev (Pernille Hjort): Jeg har altid været vant til at have jobs i min fritid, hvor jeg står ved kassen, så jeg forventede at komme til at prøve noget nyt. Forhåndsplanlægning af opgaver: Eleverne har givet sig selv opgaver på forhånd, men måtte gerne revidere undervejs Skolen havde også givet eleverne den opgave, at de skulle finde svar på spørgsmål vedrørende Bilkas elevuddannelse, som led i deres forberedende arbejde i forbindelse med et fremtidigt valg af elevplads. Eksempler på opgavetyper, eleverne gav sig selv på forhånd udarbejd: - Jobansøgning - Organisationsplan - SWOT-analyse - Konkurrentanalyse - Sortimentsbeskrivelse - Brochure for Bilka 20

22 Opgavernes indhold under praktikopholdet: Seyed: Kolonial - Hjælpe med at sætte brød, øl og vand på plads - Bygge tårn i forbindelse med dyremadsmesse - Lageropbygning lageroptimering - Snakke med leverandører (kigge over skulderen) - Fik svar på sine fem spørgsmål af sin kontaktperson Torben: Konserves - Fylde varer op - Tage over for medarbejder på ferie (ansvar) - Prisstyring - Checke hyldeforkanter - Sørge for skilteskift Pernille: Isenkram - Fylde op / sætte varer op - Scanne varer - Checke prisers rigtighed - Prisstyring - Kundekontakt Involverede medarbejdere: Bilka tilknytter som udgangspunkt en kontaktperson pr. elev, men: Seyed fik fast tilknyttet en udlært elev, som han fulgtes med hele ugen, så han fik megen støtte og rådgivning Torbens kontaktperson blev syg, men da han havde stort forhåndskendskab, blev denne ikke erstattet Pernilles afdeling Isenkram består af masser af små afdelinger i afdelingen derfor skiftede hun hver dag afdeling og dermed kontaktperson. Fik ny introduktion fra dag til dag. Udbytte: Skolen: Vi tilpasser os virksomhedernes behov. Men hvis eleverne keder sig, tager vi en dialog med virksomheden. Vi har været godt tilfreds med Bilka-samarbejdet, da eleverne er blevet udfordret. 21

23 I forhold til eksamenssituationen og elevernes personlige udvikling er det meget givtigt at arbejde på denne måde, da vi forventer selvstændighed af eleverne og det samme møder de i praktikken. Derfor udvikler de sig. Formålet er at de skal udvikle kompetencer: - Lære at gebærde sig - Evne at forbinde teori og praksis - Bedre til at huske stoffet - Udvikle personlige kompetencer (ude i virksomhederne) - Vænne sig til vekseluddannelsesprincippet (jo hurtigere i praktik desto bedre) Bilka: investering på sigt, vise flaget, hjælp til daglig drift, eleven får noget med sig, godt rekrutteringsgrundlag, potentielle kunder (svært at sige nej), god forberedelse til senere at komme i lære (vi vil gerne begynde at introducere dem så tidligt som muligt) IBC Aabenraa: Evalueringssamtale gennemført med: Lærer: Hans Lautrup Nørgaard Elever: Christina Lindgreen og Melanie Petersen (HG-elever) Der henvises til aktivitetsplanens punkt 8: Young Enterprise (her: IBC i Aabenraas variant over temaet) ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: IBC Aabenraa indgik i efterårssemestret 2009 aftale med sin lokale handelsstandsforening, Aabenraa Shopping, der gav en af skolens HG-klasser (HG2b), mulighed for at vise deres gode evner inden for godt købmandskab frem for erhvervslivet og borgerne i Aabenraa. I forbindelse med Aabenraa By Night, afholdt den 4. september 2009, fik eleverne stillet stande til rådighed på gågaden i Aabenraa, i tilknytning til de butikker, som i forvejen holdt længe åbent denne fredag i september. Eleverne skulle forsøge at opnå størst mulig fortjeneste ved salg fra standene. Elevernes opgave var på forhånd at skaffe præmier/sponsorater ved at kontakte og skabe en god dialog med butikkerne i gågaden i Aabenraa. Det gav eleverne mulighed for at have noget at sælge ud af i standene. Som modydelse kunne eleverne tilbyde butikkerne at udarbejde reklamemateriale for dem, 22

24 som de ville vise frem i standene. Øvrige salgsaktiviteter blev også taget i brug af eleverne, fx salg af lodsedler. Eleverne skulle selv etablere og bemande standene (en pavillon og et bord). Skolens initiativ og samarbejde med Aabenraa Shopping skal ses som et led i anstrengelserne på at etablere gode partnerskaber med det lokale erhvervsliv, her handelsstandsforeningen. IBC ser i samarbejdet en genvej til at få kontakt med en lang række detail-butikker i gågademiljøet. Partnerskabsaftalen med Aabenraa Shopping sikrer i første omgang: - At skolens elever i forbindelse med Aabenraa By Night har lov til at sælge fra stande - At skolens elever har pladsgaranti med hensyn til etablering af salgsstande - At skolens elever har mulighed for at opsøge butikkerne for at erhverve sig sponsorater og præmiegaver til brug ved salgsaktiviteter - At skolens elever generelt har mulighed for efter aftale at hjælpe i butikkerne med forefaldende arbejde ved højtider og udvidede arrangementer som fx Aabenraa By Night. - At skolens elever har mulighed for at komme i korte praktikophold i detail-handelen efter aftale med butikkerne - Aftalen er at samarbejdet omkring Aabenraa By Night fortsættes og videreudvikles Skolens og elevernes forventninger på forhånd i forbindelse med samarbejdet: Skolen (Hans Lautrup Nørgaard): Fra skolens side er det et stort ønske at udvikle den praksisnære undervisning, så vi får eleverne ud af skolen og ud til erhvervslivet, hvor mange senere skal uddannes og arbejde. Mødet med erhvervslivet giver eleverne en enestående mulighed for at kombinere teori og praksis. Desuden er det skolens ønske at etablere et godt partnerskab med handelsstandsforeningen, da det giver os mulighed for at profilere vores elever, så vejen til praktikpladser bliver kortere. Eleverne (Christina og Melanie): Vi forventede tre ting: Først og fremmest at få etableret en god kontakt til det lokale butiksindehavere, men derudover også at få brugt skolens fag i praksis og at samarbejde i grupper om at løse opgaverne. Vi synes godt om praksisnær undervisning og om at samarbejde i grupper om at løse opgaver. Aktivitetsafvikling: Skolen (Hans Lautrup Nørgaard): Under selve afviklingen af dagen (Aabenraa By Night) lykkedes det godt for eleverne at gennemføre deres salgsaktiviteter. Overskuddet blev dog ikke så stort som forventet, men det kan bl.a. skyldes, at det var meget dårligt vejr og at dette utvivlsomt holdt mange mennesker hjemme. 23

25 Op til selve arrangementet lykkedes koordineringen med Aabenraa Shopping ikke helt optimalt, men det kan skyldes manglende kommunikation mellem skolen og Aabenraa Shoppings kontaktperson. På baggrund af vores forhåndsaftale var det vores forventning, at nogle elever kunne komme ind i butikkerne og hjælpe med forefaldende arbejde på denne travle dag, men dette lykkedes ikke helt, så det håber vi kommer til at køre bedre næste gang. Eleverne (Christina og Melanie): Vi var faktisk godt tilfreds med det antal sponsorater og præmiegaver, vi på forhånd fik fra butikkerne i gågaden. Vi var rundt og snakke med butiksindehaverne på skift. Det var dog en ulempe, at vi var delt ind i grupper med den samme opgave, hvilket betød, at det var en fordel at komme i butikkerne først, da de selvfølgelig var knap så gavmilde tredje gang, de fik besøg af elever fra skolen. Det skal vi lære af til næste gang. Et udvalg af de butikker, vi fik sponsorater/præmiegaver fra: - Punkt 1 - Mira (tasker) - Femilet (undertøj) - New Yorker - Danske Bank - Jyske Bank - Fætter BR - Tæppeland Vi blev forstyrret af det dårlige vejr, det regnede og blæste så meget, at tingene blev våde og vores telte fløj væk, så vi var nødt til at låne markiser hos de forretningsdrivende. Vejret holdt helt sikkert mange væk, men det var alligevel lærerigt for os, men krævede ekstra ressourcer med de betingelser. Udbytte: Skolen (Hans Lautrup Nørgaard): Fra skolens side forsøgte vi i planlægningsfasen at strukturere opgaven for eleverne, så de skulle tænke over, hvordan de løste opgaven samtidig med, at de skulle løse nogle bestemte opgaver både før, under og efter aktiviteten. På forhånd skulle de fx udarbejde en arbejds- og tidsplan i grupperne, lave et budget og en salgstale, som de skulle benytte i butikkerne, når de skulle forsøge at overtale de forretningsdrivende til at uddele sponsorater og præmiegaver. Under selve aktiviteten var det selvfølgelig vigtigt, at eleverne havde styr på det praktiske og arbejdsfordelingen og efterfølgende forventede vi, at de aflagde et regnskab. Vi er meget tilfredse med forløbet, da eleverne er blevet udfordret gennem en praksisnær undervisningsform og da skolen har indledt et samarbejde med Aabenraa Shopping, som rummer et stort videre potentiale. Det skal endvidere nævnes, at vi på skolen ønsker at inspirere eleverne til at dygtiggøre sig inden for innovation og iværksætteri, og projektet og dets aktiviteter rummer flere elementer, som kan ses som træning i iværksætteri, fx hele planlægningsdelen, herunder budgetlægning, kontakten til erhvervslivet samt salgs- og markedsføringsaspektet. 24

26 Derudover får eleverne trænet deres personlige og sociale kompetencer i forbindelse med et projekt som dette, hvor de skal ud og møde folk og samarbejde med hinanden om at løse opgaver. Eleverne (Christina og Melanie): Rammerne var lidt løse, da det hele var meget op til os selv. Vi skulle selv tage kontakt til folk og vi fik ingen hjælp hverken fra lærerne eller Aabenraa Shopping under Aabenraa By Night. Ind imellem havde vi også for meget tid i grupperne, og nogle af vores klassekammerater tog det ikke særligt seriøst og stod af pga. vejret ved salgsarrangementet i gågaden. Til gengæld var der også mange positive ting ved de løse rammer. Der blev lagt meget ansvar over på os, og vi lærte meget af en aktivitet, som var lagt uden for skolen. Vi fik lært at samarbejde med hinanden og fik brugt nogle af de værktøjer, vi har lært i undervisningen, fx projektledelsesværktøjer fra IT og brainstorm- og mindmap teknikker fra dansk. I det hele taget fik vi afprøvet fagene i praksis: Erhvervsøkonomi: budgetlægning og regnskabsafholdelse IT: projektstyring, milepæle/tidsplaner, office (excel, word) Dansk: Brainstorm, mindmap, virksomhedens interne og eksterne kommunikation Salg & Service: Kommunikation med butikker, kundehenvendelse, reklame Samfundsfag: Kulturelle forhold, samfundsmæssig betydning af købmandskab Det er generelt et elevønske at få en vurdering af deres indsats i forbindelse med et projekt som dette. Projektet blev ikke afsluttet med en eksamen/evaluering, og dette kunne i hvert fald Christina og Melanie godt have tænkt sig også da det kan virke som en gulerod i forhold til at yde en ekstra indsats. IBC Aabenraa: Evalueringssamtale gennemført med: LOP-konsulent: Ove Stahl Schmidt Virksomhedsrepræsentant: Adm. Dir. Line Meldgaard, ejer af transportvirksomheden Meldgaard Elever: Darin Najem (udlært) og Karina Kræmer (i lære) Der henvises her ikke direkte til aktivitetsplanen, men til elever i hovedforløb (lærepladsordning) ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Skolens og virksomhedens forventninger til samarbejde om lærepladsordninger: Meldgaard: 25

27 Vi forventer, at skolen spotter de rigtige elever til os, så vi får de rigtige profiler. Det er vigtigt, at kemien mellem os og eleverne passer. Vi forventer, at eleverne er bredt fagligt funderede, da de bliver sat til at varetage meget forskelligartede opgaver under et praktikforløb hos os. Det er vigtigt, at eleverne fungerer godt socialt hos os, men også at de er i stand til at tage ansvar, når de løser opgaver og fungerer i virksomheden. Ellers forsøger vi at rette dem op. Skolen: Vi sørger selvfølgelig for at spotte de rigtige profiler til de virksomheder, som matcher dem bedst. I forhold til Meldgaard afhænger det også af, hvilken afdeling eleven primært skal fungere i. Der er forskel på, om eleven primært skal arbejde med økonomi eller administration. Det vil kræve forskellige elevkompetencer, og det tager vi højde for i rekrutteringen. Vi spotter eleverne via kontaktlærerne, som kender dem og ved, hvad de kan og vil. Men generelt forventer vi af eleverne, at de kan møde til tiden, har den rette indstilling og har lyst til at skulle i lære i netop den pågældende virksomhed. Opgaver under læretiden: Meldgaard: Eleverne bliver fra start stille og roligt sat ind i meget forskelligartede opgaver i virksomheden, fx: - Kendskab til fordeling af fakturaer - Kendskab til bogholderiopgaver - Kendskab til receptionistopgaver - Kendskab til administrationsopgaver - Mv. - Eleven får sin egen kontaktperson, typisk en tidligere elev, men har også sin faste kontaktperson i virksomhedens regnskabschef. Med regnskabschefen gennemføres løbende opfølgningssamtaler på baggrund af elevens uddannelsesplan. Sammen vinges der af i uddannelsesplanen, når de opnåede kompetencer er nået. Udbytte af samarbejdet: Udbyttet er gensidigt. Meldgaard har fast leverance af elever fra IBC og skolen har en trofast aftager af elever. Virksomheden tager typisk mellem 5-10 elever ad gangen. Mange elever bliver efter endt læretid i virksomheden og eleverne er generelt rigtig godt tilfredse med at være hos Meldgaard. Et andet vigtigt udbytte af samarbejdet mellem skolen og virksomheden er, at Meldgaard hyppigt deltager i IBCs elevrettede aktiviteter på skolen. Som eksempel kan nævnes hovedforløbsdag i Kolding, hvor en lang række virksomheder præsenterer sine uddannelsestilbud for elever, som skal orientere sig på markedet. Her er Meldgaard repræsenteret. 26

28 Elevudbytte hos Meldgaard: Darin Najem er udlært hos i økonomiafdelingen hos Meldgaard og følger nu Karina Kræmer, som startede i lære i august. Darin bekræfter, at man som elev hos Meldgaard bliver sat godt ind i alle forhold på virksomheden og får et bredt kendskab til en lang række procedurer. Man starter ifølge Darin med småopgaver som indberetninger, generelle bogføringsopgaver og scanningsopgaver. Man føler sig ikke presset, tempoet er op til dig selv og der er indlagt en naturlig progression i arbejdet. Inden for økonomi prøver man alt fra almindelige regnskabsopgaver, bogføring, debitering og kreditering. Karina bekræfter indtrykkene og fortæller, at hun efter at have ansøgt her hurtigt blev tilbudt læreplads. Hun har mødt alsidigt arbejde, er blevet taget godt imod og har både fulgt 2. årselev og virksomhedens regnskabschef. Hun løser mange økonomiopgaver og arbejder rigtig meget med transportlogistik. 2.4 Udviklingsaktivitet 4: Anbefalinger: Hvad skal der til for at en skole kan etablere gode og veldokumenterede partnerskaber? Erfaringer fra projektet viser vigtigheden af følgende: 1. Velfungerende samarbejde mellem skole og virksomheder i lokalområdet 2. Gode personlige relationer mellem skole og virksomheder (fx via deltagelse i lokale erhvervsnetværk) 3. Skolens LOP-konsulent skal være opsøgende og udadvendt. 4. Skolens LOP-konsulent skal arbejde tæt sammen med ledelsen i det daglige, så samarbejdsaktiviteter med virksomheder tænkes i relevante elevinvolverende aktiviteter på skolen. 5. Stort udbud af varierende samarbejdsaktiviteter mellem skole og virksomheder i grundforløbet klargør eleverne til hovedforløb og læretid, da de således spores ind på, hvad der forventes af dem i læretiden. 6. Beskrevne forventninger til samarbejdet mellem skole og virksomhed. Gør det lettere at indgå konkrete aftaler om aktiviteter, når der indgås partnerskaber. 7. Et aktivitetskatalog alá IBCs 13-punktkatalog skaber overblik over mulige samarbejdsaktiviteter og virker seriøst, inspirerende og motiverende, når der indgås praktikaftaler eller lign. 8. Klarhed om opfølgning i samarbejdet mellem skole, virksomhed og elev. Hvem har ansvar for hvad? 9. Samarbejde mellem LOP-konsulenter internt på en skole, hvis den består af flere afdelinger. Ensretning af procedure 10. Vurdering af tilfredshed. Procedure for evaluering af udbyttet for alle parter. 2.5 Udviklingsaktivitet 5: Konference om partnerskaber afholdes på IBC den 18. marts