Det står og falder med fælleshuset

Transkript

1 Udarbejdet af Bente Johanne Lausten, Jeanette Møller Nielsen, Karoline Høyrup Sørensen, Malene Møller Nielsen og Maria Helene Betsagoo Qvistorff Det står og falder med fælleshuset Et kvalitativt studie af oplevelsen af det sociale netværk hos ældre i seniorbofællesskab sammenlignet med ældre i almen bolig, samt netværkets betydning for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Professionshøjskolen University College Nordjylland E10V Ergoterapeutuddannelsen Modul 14, 7. semester Bacheloropgave Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Faglige vejledere: Henrik Vardinghus-Nielsen & Max Pedersen Opgavens omfang: tegn inkl. mellemrum Afleveringsdato: Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af 5 ergoterapeutstuderende ved University College Nordjylland, juni Formålet med projektet er at opnå forståelse omkring netværkets betydning for ældres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, samt at udbrede ergoterapeutisk viden om mennesker og aktivitet. Projektet er et kvalitativt studie udformet som et multipelt teorifortolkende casestudie. Vi håber, at projektet kan give ny viden om sammenhængen mellem ældres sociale netværk og deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Vi finder det relevant at se nærmere på de sociale omgivelsers betydning for ældres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, og dermed deres betydning for ældres fremtidige sundhed i et ergoterapeutisk og samfundsmæssigt perspektiv. Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, ergoterapeutstuderende samt andre relevante faggrupper med interesse inden for ergoterapi, ældre, dagligdagsaktiviteter, fysiske omgivelser samt relationer og det sociale netværk. Vi vil gerne takke alle, der har været med til at gøre vores projekt muligt. Vi retter en særlig tak til alle vores informanter, som har vist interesse i vores projekt, ladet os få et indblik i deres hverdagsaktiviteter og sociale netværk, og ikke mindst afsat tid til at deltage. Desuden vil vi takke Max Pedersen for vejledning vedrørende udarbejdelse af interviewguide, ligeledes tak til Henrik Vardinghus-Nielsen for faglig vejledning i forbindelse med videnskabsteori og analyse. Ikke mindst tak til vores metodevejleder Torben Broe Knudsen for et tålmodigt sind og god pragmatisk metodevejledning under udarbejdelsen af dette projekt. Projektet er udarbejdet af: Bente Johanne Lausten Malene Møller Nielsen Jeanette Møller Nielsen Maria Helene Betsagoo Qvistorff Karoline Høyrup Sørensen 1

3 Læsevejledning Projektet er udarbejdet i henhold til Redaktionelle krav for skriftlige opgaver udgivet af Professionshøjskolen University College Nordjylland, Teoribegreber forkortes, men benævnes i fuld længde første gang efterfulgt af forkortelsen i parentes, herefter benyttes forkortelsen. Aktiviteter benyttes synonymt med betydningsfulde aktiviteter gennem hele projektet. I projektet er navne, steder og andet identificerbart anonymiseret, derfor er dette ændret. Gennem opgaven kaldes informanterne i seniorbofællesskab S1, S2 og S3. Informanterne i almen bolig kaldes A1, A2 og A3. Anvendte citater fra informanterne er kursiveret, og der refereres til bilagsnummer og pågældende informants kaldenavn efterfulgt af linjenummer i den aktuelle transskribering således: (Bilag X, S3, l ) Bilagshenvisninger er markeret med (Bilag X) og bilagene vil være at finde bagerst i projektet og på cd-rom. Dog vil enkelte bilag kun være at finde på den vedlagte cd-rom. Bilag har særskilt nummerering. Referencesystemet Harvard er anvendt i projektet. Projektet vil blive benævnt studiet i resten af opgaven. God læselyst! 2

4 Resumé Forfattere: Bente Johanne Lausten, Jeanette Møller Nielsen, Karoline Høyrup Sørensen, Malene Møller Nielsen, Maria Helene Betsagoo Qvistorff Kontakt: Karoline Høyrup Sørensen, Hold: E10V Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Titel: Det står og falder med fælleshuset - Et kvalitativt studie af oplevelsen af det sociale netværk hos ældre i seniorbofællesskab sammenlignet med ældre i almen bolig, samt netværkets betydning for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Problembaggrund: Der forekommer en demografisk udfordring i Danmark, hvilket betyder, at der fremover vil være langt flere ældre end antallet af erhvervsdygtige. Der kan derfor blive mangel på sundhedspersonale til at tage sig af de ældre. Dog er ældre i dag mere friske end førhen og ønsker ikke at komme på plejehjem. Undersøgelser viser, at ældre gennemgående har et godt socialt netværk, men alligevel føler hver 4. over 65 år sig ensom. Ser man på ældres boligmæssige muligheder i den 3. alder, findes der et tomrum fra parcelhus til plejehjem, dette skaber et behov for andre boligmæssige alternativer. Seniorbofællesskaber kunne være dette alternativ, hvilket SFI spår et stort fremtidspotentiale. Grundet den demografiske udvikling vil ældre blive en fremtrædende klientgruppe for ergoterapeuter. Fokus vil især være sundhedsfremme og forebyggelse, i form af socialt netværksarbejde og konsulentarbejde ved fx ældrebebyggelse. I et ergoterapeutisk perspektiv har omgivelser, herunder fysiske og sociale, stor betydning for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, særligt for de ældre. Derfor er det relevant at undersøge, om seniorbofællesskabet har indflydelse på netværket og aktivitetsudøvelse ift. de traditionelle boligformer for ældre. 3

5 Problemformulering: Hvordan oplever ældre i seniorbofællesskab deres sociale netværk sammenlignet med ældre i almen bolig, og hvilken betydning har det for deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Resumé: Formålet med studiet er at opnå viden om det sociale netværks betydning for ældres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, samt udbrede viden herom. Studiet er et kvalitativt multipelt teorifortolkende casestudie. Studiet er baseret på aktivitetsugeskemaer stærkt inspireret af Occupational Questionnaire samt 6 semistrukturerede interviews, der er analyseret og fortolket ud fra CMOP-E og social netværksteori. Resultaterne viser større forankring, omfang, gensidighed og intensitet i netværket, samt højere aktivitetsniveau hos informanterne i seniorbofællesskabet end hos informanterne i almen bolig. Begge grupper er tilfredse med deres netværk og oplever det som tilgængeligt. Desuden har informanterne fra seniorbofællesskabet flere og mere forskelligartede aktiviteter end informanterne i almen bolig. Vi kan konkludere, at det sociale netværk har stor betydning for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, og at informanterne i seniorbofællesskabet har flere og mere forskelligartede betydningsfulde aktiviteter, heriblandt sociale og fysiske aktiviteter end informanterne i almen bolig. Vi finder det interessant at videreføre konceptet om faste aftaler, der forekommer i seniorbofællesskabet, til andre dele af den ergoterapeutiske praksis. Desuden at ergoterapeuter vil være relevante i opstartsfasen af nye seniorbofællesskaber. Nøgleord: Ældre, seniorbofællesskab, socialt netværk, betydningsfuld aktivitet, deltagelse 4

6 Abstract Authors: Bente Johanne Lausten, Jeanette Møller Nielsen, Karoline Høyrup Sørensen, Malene Møller Nielsen, Maria Helene Betsagoo Qvistorff Contact: Karoline Høyrup Sørensen, Class: E10V Educational institution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Title: Depends on Common House A qualitative study of the experience of the social network in elders in senior co-housing compared with elderly in public housing, and how the network affects participation in occupation Background: A demographic challenge has surfaced Denmark, meaning numbers of elderly will exceed numbers of people in the working age, which consequently could lead to a lack of healthcare professionals to take care of the elderly. Elderly are fitter than previously and do not want to be placed in a retirement home. Studies show that elderly have a good social network in general, but one in four at the age of 65+ feels lonely. There is a gap between single-family house and retirement homes, which creates a need for alternative housing. Senior co-housing could be this alternative, and SFI predicts this to have great future potential. In the future senior citizens will become a larger client-group for occupational therapists. Focus will be health promotion and prevention. From an occupational perspective environments are essential for participation in occupation. Therefore, it is relevant to study if senior co-housing influences the network and occupational performance compared to traditional types of housing. Research question: How do elderly in senior cohousing experience their social network compared with elderly in public housing, and what does it mean for their participation in occupations? 5

7 Abstract: The purpose of this study is to obtain and disseminate knowledge regarding how social networks affect elders participation in occupation. The design of the study is a qualitative multiple theory interpretive case study. Empirical data were collected through interviews and occupational week schedules. The results of the study indicate that the participants living in a senior co-house have a more diverse and extensive social network, with more mutual dependence and higher intensity, than the participants living in public housing. The two groups are equally satisfied with their social network and feel that it is available. Furthermore, the participants from the senior cohouse participate in a greater number of occupations and more various activities than the participants living in public housing. We can conclude that social networks are of importance for participation in occupation and that the participants from the senior co-house participate in a greater number of occupations and have more various activities, as well as several more social and physical activities than the participants from public housing. We find the concept of fixed appointments occurring in the senior co-house would be interesting to extend to other parts of the occupational practice. Furthermore, occupational therapists will be relevant in the developmental phase of new senior co-housings. Keywords: Elderly, senior cohousing, social network, occupation, participation 6

8 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Ældre og samfund Ældres sociale netværk Ældre og bolig Ældre, omgivelser og aktivitetsudøvelse Problemformulering Begrebsafklaring Teori Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) Omgivelser Person Betydningsfulde aktiviteter Social netværksteori Netværksmønster/struktur Netværksinteraktion Netværkskort Forforståelse Metode Litteratursøgning Design Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling In- og eksklusionskriterier Udvælgelse af informanter Præsentation af informanter Aktivitetsugeskema Pilottest af aktivitetsugeskema Interviewguide Pilottest af interviewguide Interview Databearbejdning Aktivitetsugeskema Transskribering Analysestrategi

9 4.5.4 Udformning af netværkskort Etiske overvejelser Pilottests Samtykke og anonymisering Interview og transskribering Analyse og fortolkning Person Fysiske omgivelser Betydningsfulde aktiviteter Samspillet i CMOP-E Netværksmønster/struktur Netværksinteraktion Diskussion Udvælgelse af informanter Dataindsamlingsmetoder Aktivitetsugeskema Interviewguide og interview Forforståelse Analysestrategi Studiets kvalitet Etiske overvejelser Konklusion Perspektivering Forfatteransvar Referenceliste Bilagsliste

10 1. Problembaggrund 1.1 Ældre og samfund Antallet af ældre borgere i Danmark stiger gradvist, hvilket betyder, at der i 2050 vil være op mod flere ældre over 60 år end i dag (Danmarks Statistik N.D.). Denne demografiske udvikling skaber behov for nytænkning på et samfundsmæssigt plan, da antallet i den erhvervsdygtige alder ikke stiger tilsvarende (ibid.). Det kan derfor blive en økonomisk og demografisk udfordring at finde ressourcer og sundhedspersonale nok til at fastholde det niveau for hjælp og støtte, der tidligere har været (Kjellberg, P.K., Ibsen & Kjellberg, J. 2011, s. 6). En løsningsmodel har været at hæve pensionsalderen gradvist, som betyder, at flest mulige kan bidrage til samfundet længst muligt (Beskæftigelsesministeriet 2011). En anden løsning er hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi, hvilket der arbejdes med i mange kommuner. Fokus er at gøre det muligt for ældre at blive længst muligt i eget liv, så de bevarer autonomien og kan klare hverdagen selv i længere tid (Kjellberg, P.K., Ibsen & Kjellberg, J. 2011, s. 6) (Skaksen & Brøndum 2011, s. 5 & 34). Alt dette med afsæt i et politisk ønske om at forbedre ældres vilkår og mulighed for at klare sig selv, sikre medbestemmelse og tryghed (Social- og Integrationsministeriet N.D.). En undersøgelse om ældrebefolkningens sundhedstilstand viser, at ældres fysiske funktionsniveau og livskvalitet er forbedret markant over de seneste 25 år (Kjøller, Davidsen & Juel 2010, s. 9). Det kan derfor tyde på, at den kommende generation af ældre holder sig friske længere (ibid.). 1.2 Ældres sociale netværk Ældre har gennemgående et godt socialt netværk, og 80 % af alle ældre er tilfredse med omfanget af social kontakt. De fleste oplever hyppig kontakt, men også mange af de, som sjældnere har kontakt, er tilfredse (Wahl-Brink, Olesen & Larsen 2012, s. 14). Alligevel føler hver 4. ældre over 65 år sig ensom på forskellig vis; enten uønsket alene, alene sammen med andre eller begge dele (ibid., s. 14). Ensomme ældre har et ønske om socialt samvær og mulighed for at indgå i nye relationer. Desuden efterspørger flere ensomme flere aktiviteter end ikke-ensomme, de savner dog nogen at følges med og synes, at det er svært som ny at blive integreret i socialt fællesskab. Det er derfor svært at bruge eksisterende aktivitetstilbud (ibid., s. 13). Ældre, der er trådt ud af arbejdsmarkedet, må også oftere gøre en aktiv indsats for at opretholde eller skabe nye netværk (Lauritzen et al. 2012, s. 76). SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har, med afsæt i ældredatabasen, udgivet "Ældres ressourcer og behov", hvor de, på baggrund af flere kilder, skildrer ældres netværk og ensomhed. Det beskrives, at gode, nære relationer mindsker ensomhed, og derfor kan det sociale netværk tillægges stor værdi, da netop dette kan bidrage til socialt samvær, social støtte og tryghed. Desuden beskriver SFI, at der er en positiv sammenhæng mellem 9

11 levealder og indgåelse i stærke sociale relationer. Socialt netværk har desuden vist sig at have positiv betydning for ældres evne til at klare dagligdagsopgaver (ibid., s. 75). Dette understøttes af forskningsartiklen Social relations as determinant of onset of disability in aging (Avlund et al. 2004). Heri beskrives, at en stor mangfoldighed i sociale relationer og høj social deltagelse er vigtige faktorer for opretholdelse af funktionsevne blandt 75-årige (ibid.). Endvidere beskrives det i en undersøgelse foretaget af Marselisborgcentret, at nærværende samtaler, dialog og fortrolighed i den nære relation kan mindske risikoen for ensomhed. Undersøgelsen pointerer at ældre, der deltager i lokalområdets aktiviteter oftere er i kontakt med deres venner, og dermed har et fundament for at danne flere nære relationer. Derimod er dårligt helbred og det at være enlig begge faktorer, der øger risikoen for ensomhed (Wahl-Brink, Olesen & Larsen 2012, s. 5, & 13). 1.3 Ældre og bolig De fleste ældre danskere bor i parcelhus eller etagebolig (Kjøller, Davidsen & Juel 2010, s. 17), men mange ønsker at flytte til en mere overkommelig og moderne bolig; uden trapper og stor have (Lauritzen et al s ). En rapport foretaget for Ældresagen viser dog, at de kommende store generationer af ældre ikke ønsker at flytte på plejehjem (Barfod 2012, s ). Dette kan have en sammenhæng med, at plejehjemsbeboere ofte er meget svage, og omkring halvdelen er demente i forskellig grad. Endvidere er levetiden efter indflytning på plejehjem i gennemsnit 2 år (Kähler et al. 2011). Direktøren for OK Fonden udtaler, at der er et stort tomrum fra parcelhus til plejehjem, hvor der kun er få muligheder, og derfor er det nødvendigt med andre boligmæssige alternativer. OK Fonden er en nonprofit organisation, som opfører og administrerer bl.a. en del plejehjem, ældreboliger og seniorbofællesskaber. Med afsæt i visionen om at Livet skal leves hele livet, har de som målsætning at forbedre forhold og livskvalitet for alle, som ønsker at leve livet, trods alder eller sygdom (OK-Fonden 2009). Ifølge direktøren gør fonden en stor indsats for ældre i den 3. alder, og har stor interesse i forskellige boformer. Mange ældre har brug for at flytte et sted hen, hvor de kan føle sig trygge, og hvor der er mennesker omkring dem. Men hvor skal de flytte hen? (Bilag 1). En alternativ boligform kunne være seniorbofællesskaber. Denne boform blev startet i København i 1987, og sidenhen er der opført mere end 200 seniorbofællesskaber (Pedersen 2013, s. 12 & 22). SFI's udgivelse "Ældres ressourcer og behov" fra 2012 skriver om boformen, at: "Bofællesskaber bliver betragtet som en boform med et stort fremtidspotentiale (...) Denne boligform er efterhånden blevet et håndgribeligt billede på en god og tryg alderdom" (Lauritzen et al. 2012, s. 71). I Det Store Eksperiment af Max Pedersen (2013) opgøres, at 98 % af ældre i seniorbofællesskaber er trygge ved at bo i denne boform. 10

12 Desuden beskrives det, at kun en ganske lille gruppe oplever ensomhed (Pedersen 2013, s. 17). Ældre, der flytter i seniorbofællesskab, har en formodning om, at det udvidede naboskab mindsker risiko for utryghed og ensomhed i alderdommen (ibid., s. 19). Dermed forventes det, at seniorbofællesskaber har et forebyggende perspektiv. Endvidere forventes det, at socialt samvær, ml. beboerne og boligernes omgivelser, vil muliggøre en mere udadvendt og aktiv alderdom (ibid.). Det mangler dog at blive undersøgt, hvordan det forholder sig for ældre bosat i andre boformer, før man kan svare på om disse forventninger bliver indfriet (ibid.) 1.4 Ældre, omgivelser og aktivitetsudøvelse Ældre vil fremover blive en fremtræden klientgruppe for ergoterapeuter. Det er et felt, der rummer mange muligheder for den ergoterapeutiske praksis, særligt ift. sundhedsfremme og forebyggelse (Ergoterapeutforeningen 2000). Heriblandt kan der arbejdes med socialt netværksarbejde, og konsulentarbejde i forbindelse med ældrebebyggelse (ibid. s. 4-6). I et ergoterapeutisk perspektiv har omgivelserne stor betydning for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Omgivelserne kan være af både muliggørende, men også begrænsende karakter. De er ikke kun de arenaer, man udøver aktiviteter i, men influerer også på sundhed og trivsel, da deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er fundamental for mennesket (Townsend & Polatajko 2008, s & 108). I takt med alderen spiller omgivelserne en større og vigtigere rolle for, hvordan den enkelte håndterer sine betydningsfulde aktiviteter (Andresen & Runge 2002, s. 156). Her spiller de sociale omgivelser en central rolle, især tilgængeligheden af social støtte er særligt fremmende for deltagelsen (Law 2002, s. 644). I forskningsartiklen Co-housing for Seniors Experienced as an Occupational Generative Environment (Andresen & Runge 2002) beskrives, hvordan de sociale omgivelser, via opmuntring og tilskyndelse, bidrog til genoptagelse af tidligere betydningsfulde aktiviteter, og dermed blev disse muliggjort igen. Seniorbofællesskaber bliver i artiklen også beskrevet som værende et fremmende miljø for aktivitetsmæssige valg samt udførelse, hvilket ses som et resultat af et samspil ml. de fysiske og sociale omgivelser. Det sociale netværk har her stor vægt (ibid). Man kan således fundere over, om seniorbofællesskaber kan have en positiv indvirkning på ældres sundhed og deltagelse i den 3. alder. Det er derfor relevant at undersøge, hvordan ældre i andre boformer oplever deres sociale netværk, og hvilken indvirkning det har på deres aktivitetsudøvelse. 11

13 2. Problemformulering Med afsæt i problembaggrunden opstilles følgende problemformulering: Hvordan oplever ældre i seniorbofællesskab deres sociale netværk sammenlignet med ældre i almen bolig, og hvilken betydning har det for deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? 2.1 Begrebsafklaring Tabel 1 er en begrebsafklaring af problemformuleringen. Denne indeholder ord og begreber, som er vigtige for forståelsen af studiet. Begreber Oplever Ældre Seniorbofællesskaber Sociale netværk Almene boliger Betydning Ordforklaring De subjektive tanker, følelser og erfaringer Mænd og kvinder ml. 60 og 85 år En samling af individuelle udlejningsboliger med fælles faciliteter, hvor der stilles krav om deltagelse i fælles aktiviteter og opgaver Strukturen af sociale relationer samt interaktionen i disse (Plate 2000, s. 27) Individuelle udlejningsboliger, hvor der ikke stilles særlige krav til deltagelse i fællesskab Subjektivt tillagt værdi og mening Deltagelse Involvering i en livssituation (WHO 2001, s. 10) Betydningsfulde aktiviteter Tabel 1: Begrebsafklaring Aktiviteter i hverdagslivet, som tillægges værdi og mening for den enkelte, - det en person gør for at holde sig beskæftiget (Townsend & Polatajko 2008, s. 490) 12

14 3. Teori I dette afsnit redegøres for vores teoretiske referenceramme og forforståelse, som er benyttet gennem hele studiet. 3.1 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) Som teoretisk referenceramme har vi valgt at benytte CMOP-E (Townsend & Polatajko 2008, s. 61). Denne begrebsmodel er relevant ift. studiet, da den angiver hvilke faktorer, der skaber og influerer på aktivitetsudøvelse, hvilket vi i studiet sidestiller med deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. CMOP-E kan anvendes til at danne sig et billede af sammenhængen ml. elementerne person, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter, som tilsammen skaber aktivitetsudøvelse - og engagement. Rent grafisk skildrer CMOP-E et dynamisk samspil ml. disse i en tredimensionel model (ibid., s ), hvilket illustreres i figur 1. I studiet vil det være samspillet ml. beboerne, det sociale netværk og betydningsfulde aktiviteter. Dette med afsæt i de fysiske omgivelser, henholdsvis i seniorbofællesskab og almen bolig. Fig. 1: Den Canadiske Model for Aktivitetsudøvelse og -Engagement, CMOP-E (Townsend & Palatajko 2008, s. 61) Vi beskæftiger os særligt med omgivelsesperspektivet i form af det sociale netværk, her de sociale omgivelser, men også de fysiske i form af bopæl. Endvidere har vi fokus på disse omgivelsers indflydelse på deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Da vi søger oplevelsen 13

15 hos den enkelte, har vi desuden fokus på elementet person, da dette element også har betydning for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter (ibid., s. 83). Elementerne beskrives enkeltvis i de følgende afsnit Omgivelser Omgivelserne påvirker og udøver indflydelse på personen samt de betydningsfulde aktiviteter, dog bliver omgivelserne også formet af disse. Heri fremkommer det dynamiske især (ibid., s ). Omgivelserne influerer på valg af betydningsfulde aktiviteter, på graden af tilfredshed ved disse samt selve udøvelsen. Der er 2 centrale dele af omgivelserne, hvilket er de fysiske og sociale omgivelser (ibid., s ). De fysiske omgivelser omfatter de menneskeskabte samt naturlige omgivelser, hvilke skaber selve rammerne for aktivitetsudøvelse - og engagement, der kan være af både muliggørende eller begrænsende karakter. De influerer på de betydningsfulde aktiviteter, bl.a. ift. hvilke betydningsfulde aktiviteter den enkelte deltager og engagerer sig i samt summen af disse (ibid.). De sociale omgivelser omfatter bl.a. sociale grupperinger forankret på fælles værdier, holdninger og interesser (Townsend 2002, s. 48). Derudover er der også de institutionelle og kulturelle omgivelser, men vi valgte dog at fordybe os i de 2 centrale dele Person Mennesket er et unikt aktivitetsorienteret væsen, hvilket bl.a. indebærer, at hvert individ har et enestående aktivitetsmønster (Townsend & Polatajko 2008, s. 83). Hvert menneske lever i en unik kontekst i form af omgivelserne, der tilsammen skaber forudsætningerne for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Mennesket består af 3 udøvelseskomponenter; den fysiske, kognitive og affektive (ibid, s. 60), hermed det at handle, tænke og føle (Townsend 2002., s.44). Heraf er det affektive samt kognitive det, vi hovedsageligt beskæftiger os med i studiet, idet vi søger oplevelsen. Mennesket er endvidere socialt, åndeligt og har en indre værdi. Et centralt omdrejningspunkt for mennesket er spiritualitet, hvilket er selve kilden til mening; den har bopæl i mennesket, formes af omgivelserne og giver mening til betydningsfulde aktiviteter (Townsend & Polatajko 2008, s. 109). Det er spiritualiteten, der gør os unikke og giver os vilje og motivation til at engagere os i aktivitet (ibid., s. 109) (Townsend 2002, s. 45) Betydningsfulde aktiviteter Betydningsfulde aktiviteter omfatter i CMOP-E fritid, produktivitet og egenomsorg, hermed al aktivitet mennesket udøver (Townsend & Polatajko 2008, s. 51 & 108). Vi vil i studiet primært beskæftige os med fritid og produktivitet, idet vi er særligt interesserede i de betydningsfulde 14

16 aktiviteter, som oftest udføres sammen med andre. Betydningsfulde aktiviteter er defineret således i en canadisk forståelse: Betydningsfulde aktiviteter vedrører samlinger af aktiviteter og opgaver i hverdagslivet, som er blevet navngivet, organiseret og har fået tillagt værdi og mening af enkeltpersoner og en kultur. Betydningsfulde aktiviteter er alt det, mennesker foretager sig for at aktivere sig selv, inklusive at tage sig af sig selv (egenomsorg), nyde livet (fritid) og bidrage til deres samfunds sociale og økonomiske struktur (produktivitet) (ibid., s ). Deltagelsen i disse har betydning for trivsel og sundhed. Det er via betydningsfulde aktiviteter, vi finder mening og formål med livet, udvikler færdigheder, udtrykker følelser og ikke mindst skaber relationer til andre mennesker (ibid., s. 21). 3.2 Social netværksteori Vi har endvidere valgt at benytte social netværksteori som referenceramme for at få et indblik i ældres oplevelse af socialt netværk. Vi tog udgangspunkt i sociologen Clyde Mitchells samlede bud på netværksanalyse, som han kalder de morfologiske og interaktionelle kriterier, der beskrives af Christin Plate (2000, s ). Vi forstår socialt netværk som defineret ved Christin Plate: De mennesker vi omgås og som vi føler os knyttet til mere eller mindre tæt. Det er personer, som på forskellig måde vil engagere sig i vores liv og hvis tilværelse vi på samme måde gerne involverer os i. Netværket betragtes som en ressource( ) (Plate 2000, s. 27). For at forstå teorien, beskrives og forklares netværksteori herefter, relateret til de ældre vi undersøger Netværksmønster/struktur Når der tales om selve mønstret i de ældres netværk, er de vigtigste kriterier forankring, tæthed, tilgængelighed og omfang af relationer (ibid., s. 123). Vi fravalgte kriteriet tæthed, da det ikke var muligt for os at danne et detaljeret billede af dette. Forankring omhandler de personer, man interesserer sig for i en given netværksundersøgelse (ibid., s. 124). I vores tilfælde er det forankringen af et partielt netværk, da det er 2 grupper af ældre i henholdsvis almen bolig og seniorbofællesskab, hvor det netop er netværksmønstret i de 2 grupper, vi er interesseret i. Tilgængelighed handler om, hvor let eller hvor svært det er at komme i kontakt med hinanden (ibid., s. 128). Omfang 15

17 af relationer hentyder til, hvor mange man kender eller omgås. Det er netværkets størrelse, - hvor tætte, mindre tætte og overfladiske relationer indgår. Hvor mange personer, der indgår i netværket er afhængig af, hvor mange og hvilke typer af relationer man tæller med (ibid., s. 131). Vi kan ved disse oplysninger kortlægge, hvordan beboernes netværksmønstre ser ud. Dog ser disse bort fra kvaliteten af relationer, derfor opererede vi også med netværksinteraktion, der siger noget om forholdet imellem personerne i netværket (ibid., s. 135) Netværksinteraktion Når der tales om interaktion i de ældres netværk, er de vigtigste kriterier gensidighed, varighed, intensitet og hyppighed (ibid., s. 135). Vi fravalgte kriteriet varighed, da det ikke var muligt for os at danne et detaljeret billede heraf. Gensidighed omhandler, hvilken vej kontakten går i relationerne, om begge parter yder lige meget i form af besøg og hjælp, og om der er ligeværdighed i forholdet (ibid., s. 135). Intensitet og hyppighed beskriver hvor dybfølt relationen er, hvor ofte man ses, hvor tæt man er samt styrken af forholdet, i form af den støtte og hjælp man kan forvente at få og give (ibid., s ) Netværkskort Netværkskortet giver et øjebliksbillede af en persons egen beskrivelse af sine sociale relationer, og har til formål at give en visuel fremstilling, som kan være et redskab til videre analyse af hvilke ressourcer, der er i netværket, og hvad der kan være basis for forandringer (ibid., s ). Vi ønskede at kortlægge sociale netværk for de 2 grupper, for at se forskellen i hvilke sociale relationer man har, når man bor i almen bolig og i seniorbofællesskab. 3.3 Forforståelse Vores forforståelse baseredes på teori samt kulturbestemt viden om samfund og ældre. Baggrunden for forforståelsen består bl.a. af viden om, at sociale omgivelser og netværk kan fremme aktivitet, og at meningsfuld deltagelse giver lyst til at deltage i flere betydningsfulde aktiviteter (Townsend & Polatajko 2008, s.109). Vi havde fra studiets start en forståelse af, at beboere fra seniorbofælleskaber deltog i flere aktiviteter, samt at nogle af aktiviteterne oplevedes som mere betydningsfulde, da deltagelsen var i sammenhæng med det sociale netværk. Vi havde også en forforståelse om, at ældre i seniorbofælleskab oplevede at have et større netværk grundet et naboskab, som de havde forpligtiget sig til at være en del af. 16

18 Dette på trods af, at netværket for nogles vedkommende ville være arrangeret i forbindelse med boformen. 4. Metode I nedenstående afsnit gennemgås de anvendte metoder; herunder litteratursøgning, design, videnskabsteoretisk tilgang, metode til indsamling af empiri, samt procedure for bearbejdning af empiri. 4.1 Litteratursøgning Vi foretog først en bred søgning for at få et indblik i eksisterende litteratur om ældre og sociale relationer, her var problemformuleringen endnu ikke dannet. Da denne var udformet udarbejdede vi, med afsæt deri, en søgetabel (Bilag 2) med relevante søgeord, denne gav os systematik i søgningen. Vi valgte primært at søge i Cinahl, men har også søgt i PubMed. Der er efterfølgende lavet kritisk artikellæsning på de relevante artikler, vi fandt frem til (Bilag 3). Her anvendte vi McMaster Universitys skema til kritisk artikellæsning ift. de kvalitative (Law et al. 1998) og Sundhedsstyrelsens til kvantitative (Sundhedsstyrelsen N.D.). Vi eftersøgte international forskning om seniorbofællesskaber, hvilket dog var vanskeligt at finde. Dette kan skyldes, at seniorbofællesskaber hovedsageligt er et koncept, der forekommer i Danmark (Rosenfeld & Popko 2010, s. 64). Vi har endvidere brugt biblioteket samt Google til bl.a. at indhente rapporter og statistik. På relevant litteratur gjorde vi også brug af kædesøgning for at udvide søgefelt indenfor samme ramme (Harboe 2010, s. 113). Vi brugte desuden DOSIS-guiden, udarbejdet af UCN Aalborg (Bilag 4), til at skabe struktur i søgningen, i forbindelse med forskningsartikler. 4.2 Design Da vi ønskede at opnå en dybere indsigt og forståelse for forskellen i ældres oplevelse af at bo i seniorbofællesskab og ældres oplevelse af at bo i almen bolig, valgte vi at benytte kvalitativ metode (Schmidt & Dyhr 2003, s. 28). Empiri indhentedes ved interview og et modificeret aktivitetsugeskema (Bilag 5). Vi gjorde brug af interview, da det kunne give en forståelse for sociale fænomener, der undersøges på baggrund af personlige og sensitive data om personer og situationer. Interview bygger på et tillidsforhold ml. forsker og informant og egner sig godt til at opnå forståelse af menneskers oplevelser, handlinger og motiver samt betydningen af forskellige oplevelser for det enkelte menneske (Thagaard 2009, s ) (Schmidt & Dyhr 2003, s. 27). 17

19 Som specifikt design valgte vi et multipelt teorifortolkende casedesign, hvilket vil sige, at vi arbejdede komparativt med 2 grupper, hvor vi brugte teori til at beskrive og forklare de forskelle og ligheder, der kunne forefindes imellem disse (Antoft & Salomonsen 2007, s ). 4.3 Videnskabsteoretisk tilgang Vi tog udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang, dog anvendte vi en fænomenologisk erkendelsesinteresse i interviewsituationer, hvilket gav mulighed for et eksplorativt element under interviewene (Kvale & Brinkmann 2009, s.44-45). Vi forsøgte gennem studiet at opnå en ny forståelse, og problemformuleringen blev udformet på baggrund af den forståelse, vi havde ved studiets start. Der fandtes dermed en forforståelse, og vi var bevidste om, at denne påvirkede vores forståelse gennem hele processen og ikke kunne tilsidesættes. På baggrund af dette havde vi en hermeneutisk tilgang i studiet (Malterud 2003, s.46-52). Dette vises også ved, at vi analyserede og fortolkede empiri for at kunne fremstille resultater og sammenholde dem med teori. Vi var således også interesserede i at sammenholde vores forforståelse med en ny forståelse for emnet (ibid.). Ved udformning af interviewguide havde vi en deduktiv tilgang, da guiden var teoristyret, dette betød, at vi lod teorien styre retningen for spørgsmålene (Thagaard 2009, s ). I interviewsituationerne arbejdede vi efter en induktiv tilgang med en fænomenologisk erkendelsesinteresse, da vi var åbne overfor eksplorative elementer (ibid.), men dog stadig på baggrund af et deduktivt udgangspunkt. Ved dette forstås, at vi havde faste spørgsmål til informanterne, men i kraft af semistrukturerede interviews lod vi også informanterne styre, hvad de svarede og dermed til en vis udstrækning interviewets videre gang. På denne måde havde vi ikke en fast forestilling om, hvilke svar informanterne ville give (ibid., s. 89). Desuden tog vi i interviewsituationer informanternes svar for gyldig viden og havde fokus på den enkeltes forklaringer. Vores interviews rettede sig dog mod en bestemt form for svar, som interviewer og co-interviewer var bevidste om. I analysearbejdet havde vi en generel deduktiv tilgang, da vi anvendte begreber fra teori til at analysere empiri (ibid., s ). 4.4 Dataindsamling In- og eksklusionskriterier Vi tilstræbte en homogen informantgruppe for at have samme grundlag at undersøge på, blandt de 2 grupper, og derved mindske forskellige variabler, der kan spille ind (Harboe 2010, s ). Vores in- og eksklusionskriterier, vist i tabel 2, hjalp os med at opnå 18

20 denne homogenitet. Det var vigtigt for os, at informanterne var bosat i samme geografiske område og boede i samme boform, der var administreret af et boligselskab. Vi valgte her rækkehus, da seniorbofællesskaber oftest består af denne type (Pedersen 2013, s. 36). Vi opsatte endvidere et kriterium om, at informanterne skulle have boet i deres bolig i min. 2 år, for at tilstræbe, at informanterne var faldet til i deres bolig og nærområde. Alderen satte vi til min. 60 år, da de fleste er i 60 erne, når de flytter i seniorbofællesskab (Pedersen 2013, s. 59). Da vi søgte et sammenligneligt grundlag, satte vi aldersgrænsen til 85 år, så aldersspredningen ikke blev for stor. Desuden ønskede vi informanter, der var motiverede og følte sig friske, for bl.a. at øge sandsynligheden for en korrekt udfyldelse af aktivitetsugeskemaet. Med afsæt i vores dataindsamlingsmetoder, der forudsætter, at man skal kunne forstå information og læse tekst, valgte vi at ekskludere dem, der ikke levede op til dette. Af hensyn til at indsamle relevante informationer, opsatte vi også som eksklusionskriterium, at man ikke måtte have en psykiatrisk diagnose af moderat til markant grad. Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Informanterne har boet min. 2 år i den nuværende bolig Informanterne skal bo i lejebolig, rækkehus Boligerne administreres af et boligselskab Informanterne er ml år Informanterne skal føle sig friske Informanterne skal være motiverede for at deltage Informanterne skal bo i samme geografiske område Informanterne må ikke have manglende kognitive funktioner, da de skal kunne forstå information og læse tekst Informanterne må ikke have en moderat til markant psykiatrisk diagnose Tabel 2: In- og eksklusionskriterier Udvælgelse af informanter Vi valgte at gå strategisk til værks i måden, hvorpå rekruttering af informanter foregik (Se fig. 2). Her anvendte vi metoden strategisk udvælgelse, da vi var styret af vores definerede inog eksklusionskriterier. Vi søgte hermed informanter med bestemte egenskaber, der var målrettet problemformuleringen (Thagaard 2009, s. 55). Vi undersøgte forskellige boligselskaber for at finde ud af, om der var nogle, der både administrerede almen bolig og seniorbofællesskab. Da vi havde fundet et, der opfyldte dette kriterium, kontaktede vi først boligselskabet for at få kontaktinformationer på henholdsvis almen bolig og seniorbofællesskabet. Efterfølgende kontaktede vi et bestyrelsesmedlem i 19

21 seniorbofællesskabet samt en beboer fra almen bolig, som blev informeret om formålet med studiet samt in- og eksklusionskriterier. Vi udpegede disse kontaktpersoner til at finde 3 personer hver, som ønskede at deltage. Vi benyttede os dermed også af tilgængelighedsmetoden, idet udvælgelsen af informanterne var baseret på, hvem der var villige til at deltage samt tilgængelige for os (ibid., s. 56). Opstille in- og eksklusionskriterier Telefonisk kontakt til boligselskab Telefonisk kontakt til seniorbofællesskabet Telefonisk kontakt til almen bolig Tilbagemelding fra seniorbofællesskabet Tilbagemelding fra almen bolig Fig. 2: Strategisk udvælgelse af informanter (Egen oprindelse) Vi valgte at rekruttere 6 informanter pga. det tidsmæssige perspektiv. I kvalitative studier er det vigtigt at kunne gennemføre en dybdegående analyse, derfor afhænger antallet af informanter også af dette (ibid., s. 60). 20

22 4.4.3 Præsentation af informanter Vi fandt frem til følgende informanter i henholdsvis almen bolig og seniorbofællesskabet, som ses af tabel 3. A1 A2 A3 69 år Har boet i nuværende bolig i ca. 5 år Mand Bor alene 65 år Har boet i nuværende bolig i 7 år Mand Bor alene 63 år Har boet i nuværende bolig i 12,5 år Mand Bor alene S1 S2 S3 78 år Har boet i nuværende bolig i 14 år Kvinde Bor alene 82 år Har boet i nuværende bolig i 14 år Mand Samlevende 79 år Har boet i nuværende bolig i 14 år Kvinde Samlevende Tabel 3: Præsentation af informanter I tabel 4 beskrives de fysiske omgivelser i informanternes bopæle. Almen bolig Seniorbofællesskab 8 boliger Rækkehuse i 1 plan med egen terrasse 20 boliger Rækkehuse i 1 plan med egen terrasse Fælleshus Tabel 4: Præsentation af bopæl Aktivitetsugeskema For at få indblik i informanternes deltagelse i betydningsfulde aktiviteter udformede vi et aktivitetsugeskema (Bilag 5) stærkt inspireret af Occupational Questionnaire, som er et standardiseret selvrapporteringsskema (Kielhofner 2008, s ). Vi valgte at oversætte det fra engelsk til dansk velvidende, at redskabet mistede sin standardisering. Vi mente dog, at oversættelsen var nødvendig, så vi undgik sprogbarrierer. Vi valgte, at informanterne skulle udfylde skemaet over 7 dage, for at vi fik større indsigt i deres hverdagsaktiviteter, selvom Occupational Questionnaire oprindeligt kun anvendes over 21

23 én hverdag og én weekenddag (ibid.). Vi benyttede aktivitetsugeskemaerne som afsæt til interviewguiden samt til inddragelse i analysen. Processen for indsamling af empiri fra aktivitetsugeskema kan ses i figur 3. Indledende møde: Udlevering af aktivitetsugeskema Indhentning af samtykke Indhentning af aktivitetsugeskema Interview 1 uge til udfyldelse af aktivitetsugeskema Bearbejdning af aktivitetsugeskema samt udformning af spørgsmål Fig. 3: Dataindsamlingsproces for aktivitetsugeskemaer (Egen oprindelse) Pilottest af aktivitetsugeskema Vi valgte at pilotteste aktivitetsugeskemaet for at tilstræbe, at informanterne forstod introduktionen og svarkategorierne deri. Da vi benyttede vores egen oversatte udgave, var det særlig vigtigt for os at teste forståelsen samt anvendelsen. De 2 pilottestere var ml år. De fik udleveret skemaet uden megen introduktion, dette valgte vi at gøre for at teste ordlyden af teksten i introduktionen og svarkategorierne, og dermed om skemaet udfyldtes korrekt. Vi valgte, at de kun skulle udfylde skemaet for én dag. Det mente vi var nok til at danne et indtryk af skemaets anvendelighed. Ændringer foretaget på baggrund af feedback fra pilottestere findes i bilag Interviewguide For at tilstræbe, at vi fik de ønskede svar, og skabte de bedste forudsætninger for at besvare problemformuleringen, valgte vi først at lave en interviewguide (Bilag 7) baseret på netværksteori (Plate 2000), CMOP-E (Townsend & Polatajko 2008) og spørgeskema fra Det store eksperiment (Pedersen 2013) samt lænede os op af inddelinger fra artiklen Social relations as determinant of onset of disability (Avlund et al. 2004). På baggrund af denne udformedes en dynamisk interviewguide (Bilag 8), for at spørgsmålene skulle komme i en naturlig rækkefølge og fremme positiv interaktion (Kvale & Brinkmann 2009, s ). I 22

24 interviewguiden var der særskilte spørgsmål til de 2 grupper. Desuden udarbejdede vi individuelle spørgsmål ud fra aktivitetsugeskemaerne (Bilag 9) Pilottest af interviewguide Vi pilottestede interviewguiden for at bestræbe os på, at spørgsmålene var forståelige, og om vi fik svar på det, vi havde brug for ift. problemformuleringen. Desuden undersøgte vi om interviewets tidsramme blev overholdt. Vi interviewede 2 personer ml år. Nogle dage inden interviewet fik de udleveret aktivitetsugeskemaet, som de skulle udfylde for én dag og derefter returnere. Efterfølgende udarbejdede vi spørgsmål ud fra skemaet, som blev tilføjet i interviewguiden. Hermed tilstræbte vi samme fremgangsmåde som vi vil anvende ved informanterne. Ændringer foretaget på baggrund af feedback fra pilottestere findes i bilag Interview Vi foretog 6 semistrukturerede interviews, da vi søgte de enkeltes oplevelse af socialt netværk (Thagaard 2009, s.12). Vi mente, det ville give flere reelle udsagn gennem fortroligheden mellem én informant og interviewer, end hvis der var flere med i interviewet, der kunne påvirke informantens svar, som fx i et fokusgruppeinterview (Halkier 2008, s.13). Interviewene foregik i informanternes egne hjem, da det var med til at skabe tryghed for informanterne (Schmidt & Dyhr 2003, s. 37). Det var de samme 2 personer, som foretog interviewene. Interviewer sad enten tættest på eller overfor informanten, mens co-interviewer sad ved siden af og noterede spørgsmål undervejs, som stilledes til sidst i interviewet. Interviewene forløb som en dialog, men med et klart mål for øje. Interviewene blev optaget på diktafon, så de sidenhen kunne analyseres. 4.5 Databearbejdning Aktivitetsugeskema Vi opstillede nogle kategorier, med afsæt i betydningsfulde aktiviteter, til analyse af skemaerne (Bilag 10). Disse overstregedes med farver, så vi kunne skabe et mønster (Bilag 11). Vi opstillede på baggrund af dette en grafisk fremstilling, så vi kunne få et sammenligneligt billede af informanternes aktiviteter (Se figur 4, s. 30). Vi foretog analysen på trods af delvis manglende udfyldelse fra 1 informant og sygdom hos en anden Transskribering Vi transskribererede interviewene for at skabe struktur og lette analysen (Bilag 12). Vi fastsatte vores egne retningslinjer for transskribering (Bilag 13) (Kvale & Brinkmann 2009, s. 203), for at tilstræbe ensartethed (ibid., s ). Vi valgte, at alle transskriberede, selv om ikke alle havde været med til interviewene. For at højne kvaliteten lyttede vi hinandens 23

25 transskriberinger grundigt igennem på tværs (Bilag 14). Derudover benyttedes interviewer og co-interviewer som sparringspartnere, hvis der opstod uklarheder under transskriberingerne, da de havde bedre forudsætninger for at genkalde sig dele af konteksten, som var af væsentlig betydning for forståelsen Analysestrategi I nedenstående afsnit beskriver vi, hvilken analysestrategi vi har anvendt. I afsnittet bruges enheder om de tekststykker, vi har udvalgt i forbindelse med analyseprocessen. I analysen har vi ladet os inspirere af Kvale og Brinkmanns bud på interviewanalyse med fokus på mening (ibid., s ). Vi har anskueliggjort analyseprocessen trin for trin i bilag 15. Overordnet set byggede analysen på en teoriorienteret tilgang med afsæt i den teoretiske referenceramme; CMOP-E (Townsend & Polatajko 2008, s. 61) og social netværksteori (Plate 2000). Teorien gav os struktur i analysen og fortolkningen. Vi anvendte desuden en temacentreret analyse tilgang (Thagaard 2009, s ). I første del af analysen anvendte vi begrebsstyret kodning (Kvale & Brinkmann 2009, s. 224). Vi kodede transskriberingerne ud fra nøgleordene: person, omgivelser, betydningsfulde aktiviteter, netværksstruktur/mønster og netværksinteraktion (Bilag 16). Nøgleordene var dannet med afsæt i den teoretiske referenceramme (Townsend & Polatajko 2008) (Plate 2000). Vi havde til nøgleordene dannet nogle tidlige subkategorier, som vi brugte indirekte i den begrebsstyrede kodning som en støtte til at kategorisere empirien under de rette nøgleord. Vi tildelte hvert nøgleord en farvekode (Bilag 17). Denne del af analysen valgte vi at foretage i fællesskab, ét interview af gangen. Efterfølgende dekontekstualiserede vi empirien og satte de kodede enheder i matricer, men vi inddelte stadig efter nøgleordene, én matrice for hver informant (Bilag 18). Således kunne vi vha. matricerne systematisk samle enhederne (Thagaard 2009, s. 159, 173). Dette trin blev uddelegeret ml. os. Herefter valgte vi at foretage en begrebsstyret meningskondensering, dvs. at vi kun trak det frem i kondenseringerne, som havde betydning for det enkelte nøgleord. Dette valgte vi for at gøre empiri overskuelig. Desuden for at lette sammenligningen ml. informanterne i henholdsvis almen bolig og seniorbofællesskabet, samt ml. de 2 grupper. Vi satte de kondenserede enheder i en 2. matrice (Bilag 19). Dette var endnu et led i en erkendelsesproces mod en analytisk skarphed i studiet. Vi valgte også at udføre den begrebsstyrede meningskondensering i fællesskab. Efter hver kondenserede enhed refererede vi til informant og linjenummer, eks.: (A1, l. 2-7). Vi inddelte de kondenserede enheder i subkategorier i en 3. matrice. Herefter samlede vi enhederne for henholdsvis almen bolig og seniorbofællesskabet i 2 forskellige matricer, hvilket gav et bedre fundament 24

26 for sammenligning af de 2 grupper (Bilag 20). Vi trak derefter dele ud af matricerne, hvor vi fandt tendenser for almen bolig og ligeså for seniorbofællesskabet vedr. de forskellige nøgleord, som vi kunne bruge i den videre analyse og fortolkning. Vi valgte, at en tendens var, når mindst 2 af de 3 informanter fra 1 gruppe sagde det samme om et af nøgleordene eller subkategorierne fx om tilgængelighed (Bilag 21). Afslutningsvis i analysen rekontekstualiserede vi de relevante enheder, hvor vi koblede empiri og teori i en ny kontekst, dvs. at vi fortolkede på meningsindholdet (Thagaard 2009, s. 159) (Kvale & Brinkmann 2009, s. 230). Vi sammenlignede empirien for alle informanter under hvert enkelt nøgleord. For at bevare helhedsforståelsen af de enkelte nøgleord, analyserede vi empiri ift. den oprindelige kontekst, og hvert udsagn vurderedes ift. interviewet som helhed (Thagaard 2009, s ) Udformning af netværkskort Vi udformede, på baggrund af et skøn, netværkskort for informanterne inspireret af eksemplerne på netværkskort beskrevet i Christin Plate (2000, s. 157) (Bilag 22). Vi udfyldte et netværkskort for hver enkelt informant for derefter at samle dem i 2 versioner: almen bolig og seniorbofællesskab (se figur 5 s. 31). Vi tog udgangspunkt i forankring, omfang og intensitet og opstillede 3 grupperinger; familie, naboer og andre relationer. De enkelte felter i cirklen illustrerer, hvor meget grupperingerne fylder i informanternes netværk. Netværkskortene blev først udformet efter interviewene. Vi anvendte kortene til at visualisere informanternes sociale netværk. Vi ønskede udelukkende at se på forskelle i de sociale netværk for de 2 grupper. 5. Etiske overvejelser I det følgende afsnit redegør vi for vores etiske overvejelser ift. indsamling og bearbejdning af empiri. Vi har tilstræbt at skabe de bedste betingelser for testpersoner og informanter i studiet. 5.1 Pilottests Da vi udførte pilottests af aktivitetsugeskema og interview, gjorde vi testpersonerne opmærksomme på, at det var en testsituation. Desuden gjorde vi det klart, at empirien ikke ville blive anvendt i studiet, men at det var en afprøvning af vores dataindsamlingsmetoder med det sigte at blive klogere på fejl og mangler i vores materiale, så dette kunne forbedres. 25

27 5.2 Samtykke og anonymisering Samtykkeerklæringen (Bilag 23) udarbejdede vi med udgangspunkt i Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, for at sikre os, at vi beskyttede informanterne på bedst mulig vis (University College Nordjylland, 2009). Derudover udformede vi et informationsbrev (Bilag 24) til informanterne, hvor deres opgave og studiet kort var beskrevet. I brevet gjorde vi opmærksom på deres anonymitet og frivillighed. Ved et indledende møde, forud for deres deltagelse i studiet, udleverede 2 fra gruppen informationsbrevet og indhentede samtykkeerklæringer fra informanterne. Således blev informanterne både mundtligt og skriftligt gjort bekendt med studiets formål, deres rolle deri og deres rettigheder, inden de godkendte deres deltagelse (Kvale & Brinkmann 2009, s. 89). Vi anonymiserede informanterne igennem hele studiet således, det på ingen måde er muligt at spore den indsamlede empiri tilbage til de enkelte informanter, derved sikrede vi beskyttelse af den enkelte informant (ibid., s. 91). 5.3 Interview og transskribering Vi var opmærksomme på vigtigheden af spørgsmålenes formulering samt udvælgelsen af disse i interviewguiden (ibid., s. 122). Desuden tilstræbte interviewer at spørge på en måde, så informanterne ikke blev nedværdiget. Det var vigtigt for os, at interviewer var opmærksom på ikke at overskride grænser hos informanterne (ibid., s ). Under interviewene forsøgte interviewer desuden at udvise respekt og ligeværdighed overfor informanterne i henhold til Professionsgrundlaget for Ergoterapi (Ergoterapeutforeningen 2008). I interviewsituationen oplyste vi igen informanterne om formålet med interviewet, at dette blev optaget på diktafon, og at de måtte undlade at besvare spørgsmål, de ikke ønskede at svare på (Bilag 8). Vi benyttede skriftsprog i transskriberingerne og var opmærksomme på de fortolkningsmæssige problemer, der kunne opstå herved (Kvale & Brinkmann, s ). Men vi forsøgte at håndtere empirien på en måde, så det så vidt muligt svarede til det sagte. 26

28 6. Analyse og fortolkning I dette afsnit analyseres og fortolkes informanternes udsagn ud fra nøglebegreber, som har rod i den teoretiske referenceramme. Vi har til hensigt at finde frem til ligheder og forskelle i informanternes oplevelse af deres netværk og netværkets betydning for informanternes deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. 6.1 Person Der tegner sig gennem empirien et billede af informanterne i seniorbofællesskabet som sociale væsner. De udtrykker stor glæde og fornøjelse ved sociale aktiviteter, og sætter stor pris på at få besøg af familien. Blandt informanterne i almen bolig viser der sig et andet billede af behovet for deltagelse i social aktivitet. 2 fortæller endda, at de ikke har behov for den store sociale kontaktflade. Begge grupper angiver at være tilfredse med størrelsen på deres sociale netværk. I seniorbofællesskabet mener informanterne, at naboerne er en væsentlig del af deres daglige liv, de ser naboskabet som fint og godt samt har et tæt forhold til naboerne. De angiver samtidig, at de ikke savner noget socialt i naboskabet, - de finder det godt, som det er. Alle i bofællesskabet er dog enige om, at fælleshuset er af stor betydning og uundværlig for det sociale samvær. De tror ikke, at de ville mødes i samme udstrækning, hvis det ikke var for det fælles samlingspunkt. Én udtrykker sågar, at ( )det står og falder med fælleshuset. (Bilag 12, S1, l ). Det tyder på, at informanterne anser det som værende meget betydningsfuldt at være en del af nabofællesskabet, og det betyder meget for dem at mødes med naboerne i hverdagen. Informanterne i almen bolig tror ikke, at de kommer mere ud pga. deres naboer. De tror ikke, at et fælleshus ville gøre mere for samkvemmet mellem naboerne, da det er op til den enkelte at tage del i fællesskabet, og ens egen skyld, hvis man ikke deltager. De mener, at behovet for et fælleshus er ikkeeksisterende. Det kan dog skyldes afdelingens størrelse på 8 beboere, hvor tilslutningen til fx fællesarrangementer måske ikke ville være tilstrækkelig. Informanterne i almen bolig er enige om, at naboskabet ikke fås bedre, og de savner ikke noget deri. Informanterne har ikke haft nogen forventninger til hinanden; én udtrykker, at det er ens egen pligt at opsøge kontakt med naboer, når man flytter ind et nyt sted. De manglende forventninger kan skyldes deres opfattelse af, at de ikke savner noget i naboskabet. De kan ikke forestille sig det anderledes, da de ikke kender til alternativerne. Det kan også bunde i deres spiritualitet, hvor, som tidligere nævnt, deres behov for social kontakt ikke er så stort. Informanterne i seniorbofællesskabet forventer et vist engagement fra deres naboer i de sociale aktiviteter. Til et spørgsmål om forventning til deltagelse, svarer én Ja, ja, det skal man være næsten tvunget( ) (Bilag 12, S1, l ). En anden fra bofællesskabet 27

29 mener, at man skal kunne være sammen, ( )men man skal heller ikke sidde knæene af hinanden( ) (Bilag 12, S3, l ). Informanterne i almen bolig er mere private og laver generelt flest aktiviteter alene, selv om de udtrykker, at de har det lige godt sammen med andre som alene. I seniorbofællesskabet fortæller de også, at de har det lige så godt alene som sammen med andre, men det viser sig i empirien, at flere aktiviteter foregår sammen med andre. Desuden forklarer de, at naboerne er mere tilgængelige, og kommer hinanden mere ved, end de har oplevet med naboer uden for bofællesskabet. Ydermere mener de, at deres sociale relationer, heriblandt naboerne, bevirker, at de deltager i flere aktiviteter sammen med andre, mens de i almen bolig ikke mener, at naboerne har betydning for deres deltagelse. Informanterne i seniorbofællesskabet tydeliggør, at de tager del i fællesskabet, at det er vigtigt for dem, og at det har betydning for deres aktivitetsmæssige trivsel, herunder tilfredshed og mening (Townsend & Polatajko 2008, s. 488). Det stemmer godt overens med deres opfattelse af, at de holder sig friske længere pga. deres sociale netværk. En siger om det sociale netværk i bofællesskabet, at ( )det holder folk i live, det gør det, der var flere, der ville være kommet på plejehjem, hvis de ikke boede her, og nogle ville også være døde, det er jeg sikker på. (Bilag 12, S1, l ). Informanterne i almen bolig tror også, at et godt socialt netværk holder en frisk, men de kan ikke nikke genkendende til, at deres sociale netværk har indflydelse på deres sundhed. Én siger, at ( )det er op til én selv, om man vil føle sig gammel eller ikke føle sig gammel( )det har ikke noget med naboer eller venner eller nogen ting( ) (Bilag 12, A3, l ). Informanterne udtrykker dog tilfredshed med deres livssituation og nuværende bolig. 6.2 Fysiske omgivelser I seniorbofællesskabet er der et fælleshus, hvor beboerne mødes til diverse aktiviteter. Huset har stor indflydelse på deres deltagelse i aktiviteter og fremmer interaktionen mellem naboerne. I almen bolig er der en bænk ml. boligerne, der fungerer som mødested for nogle af beboerne. Der tegner sig et billede af, at bænken også faciliterer til et godt socialt netværk, som spiller en rolle for deltagelse i aktiviteter, og dermed fungerer som fælleshus for informanterne i almen bolig. De sociale omgivelser er medtaget i afsnit 6.5 Netværksmønster/struktur. 6.3 Betydningsfulde aktiviteter De aktiviteter informanterne fra seniorbofællesskabet og almen bolig udfører i deres dagligdag, kategoriseres hovedsageligt som fritid ifølge CMOP-E (ibid., s. 61). Vi fandt, at informanterne i seniorbofællesskabet har mange forskelligartede aktiviteter, og en stor del af dem udføres i fællesskab. Fælleshuset er basen for mange aktiviteter i bofællesskabet, så 28

30 som eftermiddagskaffe, fællesmøder, gymnastik, bestyrelsesarbejde, runde fødselsdage og fester. En stor del af aktiviteterne foregår også ud af huset til gymnastik, dans, sang, biografture, koncerter, teater, meditationsgruppe, diskussionsgruppe, kirkegang, besøge venner og familie, træning, italiensk, rejser til udlandet med familie og venner, foredrag samt sociale møder med seniorklubben. De aktiviteter de udfører alene er kryds og tværs, sudoku, computerarbejde, gåture, læse bøger, cykelture og biblioteksbesøg. Ud fra dette fandt vi, at de har et højt aktivitetsniveau og involverer sig i mange sociale sammenhænge, der rækker ud over naboer og familie. Flere af informanternes aktiviteter - gymnastik, træning, meditation, cykelture og gåture viser ligeledes, at de fleste også er fysisk aktive og har fokus på sundhed. Derudover er nogen af informanterne med i frivilligt arbejde i kraft af fælleshuset, så som bestyrelsen, husrådet og andre fællesprojekter, hvilket ifølge CMOP-E (ibid.) er kategoriseret som produktivitet. I almen bolig er bænken et mødested for nogle af informanterne, hvor de indimellem mødes og snakker med naboerne, får en øl eller en kop kaffe, - det hænder også, at de spontant griller sammen om sommeren. En af informanterne fortæller endda, at han ofte mødes med en nabo til morgenkaffe. Aktiviteterne i almen bolig består hovedsageligt af individuelle aktiviteter i hjemmet som computerarbejde, spille og lave musik, gå ture, se sport mm. i TV, fotografere, ordne haven, sidde på terrassen eller cykle en tur. I almen bolig har informanterne derfor færre aktiviteter ud af huset. Det forekommer oftest, når de besøger familie ved mærkedage eller andre sammenhænge. De aktiviteter informanterne udfører i fælleskab med andre er at diskutere computere, lære andre om computere, lave musik, være sammen med veninde, se fodbold i TV, deltage på fotoudstilling, hygge og gå ture med familien, passe børnebørn og lave havearbejde. Ud fra dette fandt vi, at informanterne i almen bolig har flere ensartede aktiviteter end i seniorbofællesskabet, og ikke i samme grad engagerer sig i fysisk aktivitet, i foreningsliv samt sociale aktiviteter, der rækker ud over familie og naboer. Gennem analysen af aktivitetsugeskemaerne fandt vi frem til, at informanterne i seniorbofællesskabet angav mere end dobbelt så mange aktiviteter, som udførtes sammen med andre, hvilket kan ses i fig. 4. Derudover viste det sig, at informanterne i bofællesskabet også havde flere aktiviteter, de udførte alene end informanterne i almen bolig. Informanterne i almen bolig havde derimod flere aktiviteter, der kan eller oftest udføres sammen med andre, og ikke var angivet som betydningsfulde end i seniorbofællesskabet. Der kan derfor tegne sig et billede af, at det sociale netværk samt fysiske omgivelser spiller en rolle på deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. 29

31 Almen bolig Seniorbofællesskab Betydningsfulde aktiviteter der udførtes alene, men kan/ofte udføres sammen med andre Betydningsfulde aktiviteter der udførtes sammen med andre Akitiviteter der udførtes alene, som ikke havde betydning, men som kan/ofte udføres sammen med andre Aktiviteter der udførtes sammen med andre, men uden betydning Figur 4: Resultater af aktivitetsugeskema for seniorbofællesskab og almen bolig (Egen oprindelse) 6.4 Samspillet i CMOP-E Ud fra empirien tegner der sig et billede af, at omgivelserne, både de sociale og fysiske, i form af socialt netværk samt bopæl har stor indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse. Personerne, hermed informanterne, spiller også en vigtig rolle for dette. Her adskiller de 2 gruppers spiritualitet sig generelt set, idet informanterne fra almen bolig er mere private og ikke har behov for en stor social kontaktflade, hvorimod informanterne i seniorbofællesskabet er mere sociale og i højere grad værdsætter sociale aktiviteter. Der er dermed forskel på, hvad der giver mening for den enkelte i de 2 grupper. Dette afspejler sig også i valg af aktiviteter. Informanterne i seniorbofællesskabet angiver flere betydningsfulde aktiviteter af social karakter end informanterne i almen bolig, hvor aktiviteterne er af mere individuel karakter. Desuden har informanterne fra seniorbofællesskabet flere forskelligartede aktiviteter, hvor informanterne i almen bolig har mere ensartede. Omgivelserne influerer dermed også på informanterne samt valg af aktiviteter. I seniorbofællesskabet forventes deltagelse i fællesskabet og i social aktivitet i en vis udstrækning. Der er endvidere et mere nært forhold naboerne imellem, og de fysiske omgivelser, i form af fælleshus, fremmer deltagelsen i fællesskabet og i sociale aktiviteter. Informanterne i almen bolig har ikke det samme fællesskab eller mulighed for det via de fysiske omgivelser. Dog har de den fælles bænk, der fungerer som samlingssted i naboskabet, men bænken har ikke helt samme faciliterende funktion for fællesskabet, som fælleshuset har. Begge grupper trives dog, hvor de bor og er fuldt tilfredse med deres sociale netværk. På baggrund af ovenstående 30

32 forekommer det dynamiske samspil ml. informanterne, betydningsfulde aktiviteter og socialt netværk samt bopæl, der tilsammen skaber deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter. 6.5 Netværksmønster/struktur Via kortlægning af mønstret og strukturen i de 2 gruppers sociale netværk fandt vi, at der er en betydelig større diversitet i netværket hos informanterne i seniorbofællesskabet og dermed også i de sociale omgivelser jf. CMOP-E (ibid., s. 61). Informanterne i bofællesskabet nævner flere sociale grupperinger, som er af forskellig karakter fx meditationsgruppe, gruppe af tidligere kollegaer, relationer fra gymnastik og venner som værende en del af netværket og de sociale omgivelser. Informanterne i almen bolig har derimod et mere familieorienteret netværk. De har hovedsageligt familiemæssigt kontakt og generelt få relationer herudover. Begge grupper benævner naboer som værende en del af netværket. Der er dermed en større forankring (Plate 2000, s. 124) i netværket hos informanterne i seniorbofællesskabet. Ift. omfanget af netværket betegner informanterne i bofællesskabet overordnet set netværket som værende lille, og informanterne i almen bolig betegner deres som middel. Dette er den subjektive oplevelse af omfanget. Fra et objektivt perspektiv, med afsæt i netværksteorien, er informanterne fra seniorbofællesskabets netværk dog større og mere omfangsrigt end almen boligs. I figur 5 ses et samlet og modificeret netværkskort, der visualiserer de 2 gruppers netværk. Det viser, hvor meget de forskellige grupperinger i netværket fylder; herunder hvor stor en del de udgør af netværket samt intensitet ift. disse. Sidstnævnte beskrives i næste afsnit. Almen bolig - Samlet Seniorbofællesskab - Samlet Naboer Andre relationer Familie Andre relationer Familie Naboer Familie: Dækker over børn, børnebørn, svigersøn, barnebarns kæreste mv. Naboer: Dækker over naboer generelt, men også de naboer, der er kategoriseret som venner og nære venner. Andre relationer: Dækker over venner, tidligere kollegaer, gamle studiekammerater, klubber og grupper. Figur 5: Samlet netværkskort over almen bolig og seniorbofællesskabet (Egen oprindelse) 31

33 Vi fandt ikke den store forskel i de 2 gruppers oplevelse af, hvor nemt netværket er at komme i kontakt med, hermed i tilgængelighed (ibid., s. 128). Informanterne fra almen bolig oplever det som nemt at få og tage kontakt til deres netværk, hvor informanterne i seniorbofællesskabet ligeledes finder det nemt at komme i kontakt med deres netværk. Informanterne i bofællesskabet udtaler desuden, at naboerne altid er til at komme i kontakt med. Dette ses ved følgende citat: Jamen det er fordi, at man ved, jamen der er nogen, og hvis man nu sidder og er lidt trist, ( )så ku man, om sommeren især, så ku man jo bare gå ud, så er der altid nogen ude, og de sidder jo udenfor... (Bilag 12, S1, l ). 6.6 Netværksinteraktion Gennem empirien fandt vi, at informanterne i seniorbofællesskabet ofte tager på og får besøg af familien. De angiver, at de besøger naboer, de er tætte med, men sjældent besøger naboer, de ikke er så tætte med, hvilke de i stedet ses med i fælleshuset. De mødes også med gamle venner og kollegaer, på skift hos hinanden. I almen bolig angives, at de mest besøger familien til mærkedage, fx fødselsdag og barnedåb. De besøger deres familie og naboer, men får sjældent besøg af dem. Den lille diversitet i netværket kan bevirke, at de ikke har så mange at besøge eller få besøg af. Det tyder ydermere på, at informanterne i seniorbofællesskabet, ifølge netværksteorien, har et mere ligeværdigt og gensidigt forhold med personerne i deres netværk og yder lige meget ift. besøg og kontakt til personerne i deres netværk (Plate 2000, s. 135). Ang. intensitet (ibid., s ) i seniorbofællesskabet, tyder det på, at de har et nært forhold til familien, har nære venner blandt naboerne, og er blevet tættere med naboerne igennem årene. I almen bolig har de ikke så nært et familieforhold, har et perifert forhold til andre relationer og har ikke så nært et forhold til hinanden i naboskabet, men betegner dog hinanden som venner. Én nævner bl.a. Ja, de er dem, de er, og jeg er den, jeg er ( ) og hej! ( ) Men ellers så er der jo ikke noget specielt (Bilag 12, A1, l ). Dette angiver, at de holder sig lidt for sig selv, men hilser på hinanden, når de ses. En anden nævner, da han bliver spurgt om nogen af naboerne er nære venner; ej det bliver naboer aldrig (Bilag 12, A2, l ). Det kan tyde på, at informanterne i seniorbofællesskabet har et tættere og dybere forhold til personerne i deres sociale netværk end informanterne i almen bolig, samt at naboerne i seniorbofællesskabet er tættere på hinanden, og flere ligefrem betegnes som nære venner (Plate 2000, s ). I analysen fandt vi ift. hyppighed (ibid.), at beboerne i seniorbofællesskabet relativt ofte får besøg af og har kontakt med familien. De ses min. en gang om ugen med naboerne, og er til møde en gang om måneden samt til fester i fælleshuset. Om sommeren ses de oftere med 32

34 naboerne, da de sidder udenfor på terrassen og dermed mødes spontant. De mødes fast med andre relationer på skift hos hinanden min. en gang om måneden, og har generelt faste aftaler med deres sociale netværk. Informanterne i almen bolig ser hovedsageligt deres familier til selskabelige lejligheder, og når lysten er der, ellers ser de sjældent familien. De mødes med naboerne spontant, fx ved deres bænk, men har ikke faste arrangementer sammen, - de ses når noget praktisk skal ordnes. Desuden har de ikke så megen kontakt til andre perifere relationer, og har ingen faste aftaler dertil. Det kan tyde på, at informanterne i seniorbofællesskabet oftere har kontakt til deres sociale netværk, pga. faste aftaler med bl.a. naboer og andre ikkefamiliære relationer. De finder større glæde ved social kontakt end informanterne i almen bolig, hvor forholdet til naboerne er præget af spontan kontakt, hvilket kan bevirke, at de mødes mindre (ibid.). I seniorbofællesskabet bruges telefonen meget til at komme i kontakt med netværket, af og til bruges mail. Desuden har de meget ansigt til ansigt kontakt med deres netværk. I almen bolig foregår kontakten med det sociale netværk via telefon, mail, via nettet til medlemsgrupper samt sporadisk kontakt med naboer over hækken eller ved bænken. Vi tolker ud fra dette, at informanterne i almen bolig har mere overfladisk kontakt med naboerne og deres øvrige netværk, da der ikke er så meget kontakt ansigt til ansigt, mens informanterne i seniorbofællesskabet har en mere dybfølt kontakt med deres sociale netværk, grundet netop denne kontakt. Vores empiri angiver, at informanterne i seniorbofællesskabet får hjælp af familien til praktiske ting samt får hjælp og hjælper naboerne med praktiske ting efter behov. Dette defineres som Instrumental støtte, dvs. hjælp til praktiske ting, fx husligt arbejde og reparationer (Avlund et al. 2004, 87). Informanterne i bofællesskabet mener, at det er nemt at få hjælp fra naboerne, og at alle naboerne hjælper hinanden. Én udtaler således: ( ) det er sådan en naturlig ting at man det er ligesom indbygget i det og og være her (Bilag 12, S3, l. 218). I almen bolig hjælper informanterne familien med praktiske ting efter behov. Ligeledes hjælper naboerne hinanden indbyrdes med praktiske ting efter behov. Forskellen i den instrumentale støtte er, at informanterne i seniorbofællesskabet ikke hjælper deres familie med praktiske ting, men modtager hjælp af familien, mens de i almen bolig hjælper familien med praktiske ting uden at få hjælp til gengæld. 33

35 7. Diskussion I dette afsnit forholder vi os kritisk til de anvendte metoder og vurderer, hvilken betydning valget har haft for processen og resultaterne. 7.1 Udvælgelse af informanter Gennem analysen blev det tydeligt for os, at variabler, i form af en vis diversitet i grupperne, kan indvirke på udfaldet af empirien, selvom vi tilstræbte en homogen informantgruppe fra start. Fx har S2 og S3 begge en ægtefælle, mens ingen i almen bolig har en samlever. Det kan betyde, at informanterne i seniorbofællesskabet derfor udøver flere aktiviteter sammen med andre. Kønnet kan muligvis også influere; fx er alle informanter fra almen bolig mænd. Vi oplevede, at de kvindelige informanter generelt var mere uddybende i deres besvarelser, hvilket ses i transskriberingerne (Bilag 12). Desuden er der belæg for, at kvinder ofte har et mere udbygget netværk end mænd (Plate 2000, s. 101), hvilket også kommer til udtryk i vores empiri. Det er derfor usikkert, om det er bopæl, køn eller andre faktorer, der skaber et mere omfangsrigt netværk for de 2 kvinder i bofællesskabet. Vi anser derfor kønnet som en variabel af stor betydning. Alder kan også have en indvirkning; S1, S2 og S3 er alle omkring 10 år ældre end A1, A2 og A3. Fx ses en forskel i instrumental støtte og hjælp, hvor de i almen bolig ofte hjælper andre. Det bunder ikke nødvendigvis i bopæl eller netværk, men kan skyldes, at de er yngre. Derudover har vi drøftet, om valget af bopæl for begge grupper var for ens til at kunne identificere forskelle i oplevelsen af netværket ved de 2 boformer, da de fysiske omgivelser ligner hinanden meget. Vi kunne i stedet have valgt at undersøge ældre i parcelhus sammenholdt med seniorbofællesskab, da ældre, der bosætter sig i seniorbofællesskaber, oftest kommer fra parcelhuse (Pedersen 2013, s. 61). 7.2 Dataindsamlingsmetoder Vi overvejede at benytte cultural probes (Gaffney 2006) i form af billeder, som kunne have understøttet informanternes svar, og givet os en anden indsigt i den enkeltes hverdag. Vi fravalgte dog dette, da vi ville få problemer med anonymisering, og erfarede fra første forsøg på at skaffe informanter, at det virkede for omfattende for informanterne. Vi forsøgte derfor at tage højde for dette ved kun at anvende interview og aktivitetsugeskema. Vi gjorde os overvejelser om at udføre fokusgruppeinterview, men fravalgte det dog, da vi antog, at der kunne opstå en social kontrol (Halkier 2008, s.13), hvor informanterne måske talte anderledes eller mere positivt om særligt naboskabet, da en fokusgruppe i så fald ville bestå af egne naboer. Desuden skulle vi have udvalgt flere informanter for at udføre et fokusgruppeinterview, hvilket ikke så ud til at lykkedes (Halkier 2008, s.33) (Andresen & Runge 2002, s. 158). 34

36 7.2.1 Aktivitetsugeskema Vi vurderede, at den oversatte udgave af Occupational Questionnaire (Kielhofner 2008, s ) var brugbar til at indsamle empiri, da det gav os et indblik i informanternes aktiviteter, selvom redskabet havde mistet sin standardisering. Vi var i tvivl om udfyldelse af 7 dage ville være for stor en opgave, der kunne få den konsekvens, at informanterne sprang fra. Alle informanter udfyldte dog skemaerne, men vi kunne se, at nogle skemaer ikke var så detaljeret udfyldt sidst på ugen, hvilket kan tyde på, at det var en stor opgave for nogle. Der var bl.a. en informant, der ikke havde scoret aktiviteter for en hel dag; denne dag blev ikke medtaget i analysen. Vi vurderede, at den manglende dag ikke ville have så store konsekvenser for det samlede indtryk af informanternes aktiviteter. Desuden lå en informant syg i et par dage, hvilket havde indflydelse på hans deltagelse i aktiviteter og på udfyldelsen af ugeskemaet. Vi er bevidste om, at manglende udfyldelse har indflydelse på vores resultater, men eftersom vi ikke kan generalisere, grundet vores metode (Harboe 2010, s ), valgte vi at se bort fra dette. Vi vurderede efterfølgende, at interviewspørgsmålene, relateret til ugeskemaet, var for lukkede og specifikke. Vi kunne have spurgt mere generelt ind til fx fritidsinteresser, dette kunne evt. have givet os nogle mere uddybende svar Interviewguide og interview Interviewguiden blev rettet til efter pilotinterviewene for at fjerne spørgsmål, der viste sig at være svære at forstå eller svare på. Vi bestræbte os på at stille spørgsmål i et almindeligt sprog uden fagord. Vi oplevede dog alligevel gennemgående problemer med bestemte spørgsmål i intervieweguiden, og kunne se et mønster for hvilke spørgsmål informanterne enten fandt svære eller helt undlod at svare på. Gældende for dem var, at de var specifikt rettet efter vores forforståelse. Såfremt vi havde stillet mere personlige og uddybende spørgsmål, kunne vi evt. have fået et mere præcist indblik i informanternes oplevelser og aktiviteter. Vi lærte dog via pilotinterviewene, at spørgsmålene allerede opfattedes som personlige nok. Alle interviews blev udført af samme interviewer og co-interviewer. Fordelen var, at vi kunne forsøge at højne kvaliteten, fordi der blev spurgt på samme måde hver gang. Vi mener, at ulempen ved at bruge de samme interviewere var, at der over de 8 interviews opstod en form for indforståethed for spørgsmål og svar, som påvirkede empirien, og derved også resultaterne. Andet der kunne påvirke empirien var, at en informant havde nedsat hørelse, og en anden informant anvendte sarkasme under interviewet. 35

37 7.3 Forforståelse I forbindelse med analyse og diskussion af empiri, har vi fået en ny forståelse for emnet. Ift. vores forforståelse har vi nu en viden om, at informanterne i seniorbofællesskabet ikke oplevede deres netværk som større på baggrund af at have et tæt naboskab. Samtidig oplevedes aktiviteterne generelt ikke som mere betydningsfulde. Den tidligere forståelse af, at informanterne i seniorbofælleskabet ville deltage i flere betydningsfulde aktiviteter blev bekræftet. 7.4 Analysestrategi I den begrebsstyrede kodning frasorterede vi empiri, som ikke umiddelbart var relevant for studiet. Vi var opmærksomme på, at vi i denne sorteringsproces ikke fik alt empiri med. Gennem analysen stødte vi på ét eksplorativt element i empirien, som teorien ikke kunne indfange. Vi dannede derfor en subkategori i den sidste matrice desangående, som vi kaldte vilkår for netværk (Bilag 20). Det var empiri ift. mistede relationer i netværket grundet især dødsfald, flytning mv. Vi fravalgte dog at beskæftige os dybere med dette, da teorien her havde sine begrænsninger, og det var for omfattende at inddrage yderligere teori. Vi var bevidste om, at der ved brug af begrebsstyret meningskondensering kan være opstået uoverensstemmelser ml. det sagte og det forståede (Kvale & Brinkmann 2009, s ), fordi oprindelige citater blev omskrevet, så de fremstod ud fra den forståelse, vi havde af det fortalte. Vi mente dog, at det var nødvendigt for at overskueliggøre empirien. Kondenseringen gjorde endvidere en sammenligning af informanterne i almen bolig og seniorbofællesskab, og også internt ml. informanterne i de 2 grupper lettere tilgængelig. 7.5 Studiets kvalitet Herunder sammenholder vi vores resultater med eksisterende forskning, der er anvendt i studiet. Vi mener, at den viden vi har fået via vores studie kan have interesse for videre forskning. Vores studie tyder på, at informanterne i seniorbofællesskab er mere sociale væsner end informanterne i almen bolig, har et højere aktivitetsniveau med større diversitet samt en bedre selvoplevet sundhed. Man kan derfor forestille sig, at ældre i seniorbofællesskab herved kan klare sig selv i længere tid end ældre i almen bolig. Endvidere fordi naboerne er gode til at hjælpe hinanden, også dem, der er blevet svagere gennem tiden. Dette stemmer godt overens med den videnskabelige artikel Co-housing for Seniors Experienced as an Occupational Generative Environment. Det beskrives, at naboskabet i seniorbofællesskaber har en støttende funktion og desuden er et fremmende miljø for aktivitetsmæssige valg samt 36

38 udførelse, som et resultat af samspillet ml. de fysiske og sociale omgivelser (Andresen & Runge 2002). Den støttende funktion kommer også til udtryk i vores studie, da informanterne i seniorbofællesskabet udtaler, at naboerne hjælper hinanden, og at det er nemt at få hjælp af naboer. Det tyder også på, at naboskabet har betydning for informanternes deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Vi fandt, at der i seniorbofællesskabet var en stor mangfoldighed i sociale relationer, og at de deltog i mange forskelligartede aktiviteter. Heri indgik der oftest et socialt element i form af fx gymnastik, deltagelse i fællesarrangementer i fælleshuset samt deltagelse i grupper af alskens slags. En høj social deltagelse samt stor mangfoldighed i det sociale netværk er ifølge forskningsartiklen Social relations as determinant of onset of disability in aging vigtige faktorer for opretholdelse af funktionsevne hos ældre (Avlund et al. 2004). Vi kan ud fra vores empiri se en tendens, der peger i retningen af, at ældre i seniorbofællesskab har et højere aktivitetsniveau samt en mere aktiv og udadvendt alderdom end ældre bosat i almen bolig. Dette kan have afsæt i det sociale samvær i naboskabet. Dermed har vi i studiet empiri, der giver et praj om, at forventningen om en mere udadvendt og aktiv alderdom i seniorbofællesskab gør sig gældende (Pedersen 2013, s. 19). Det vil dog kræve en mere dybdegående og større komparativ undersøgelse for at kunne generalisere på studiets resultater. 7.6 Etiske overvejelser Vi vurderede, at der kunne opstå et etisk dilemma ved udfyldelse af aktivitetsugeskemaet og under interviewet, idet vi kunne komme til at berøre et følsomt emne for den enkelte informant. Informanten kunne ligeledes erfare, at hverdagen ikke var så indholdsrig og betydningsfuld, som antaget (Thagaard 2009, s. 29). Undervejs i analysen var vi opmærksomme på, at vores fortolkning evt. ikke stemte overens med informantens intenderede mening (Kvale & Brinkmann 2009, s ). Vi forsøgte derfor at diskutere mulige misforståelser. I analysen af transskriberingerne var vi opmærksomme på risikoen for at overskride informanternes selvforståelse, idet både dekonstruktion af udsagn, vores teoribaserede fortolkning og forforståelse påvirkede analyseresultaterne (Brinkmann & Tanggaard 2010, s. 442). Vi valgte ydermere at anvende en mere sammenhængende skriftlig form, når vi citerede informanterne i selve analysen, i forsøget på at krænke informanterne mindst muligt, da medtagelse af alle ord kunne fremstå usammenhængende, måske endda uforståeligt (Kvale & Brinkmann 2009, s. 210). 37

39 8. Konklusion I dette afsnit redegøres for de resultater, vi fandt frem til i analysen. Disse resultater holdes op mod problemformuleringen. Gennem analysen af empirien fandt vi tendenser i form af ligheder, men også forskelle i oplevelsen af det sociale netværk hos de 2 grupper. Informanterne i seniorbofællesskab angiver en betydelig større diversitet i deres netværk, og benævner flere forskelligartede sociale grupperinger som værende en del af deres netværk. I almen bolig er netværket meget familiebaseret, og der angives begrænsede sociale relationer herudover. En anden forskel i oplevelsen af netværket er, at informanterne i almen bolig ikke i samme grad har så nært et forhold til deres netværk, som i seniorbofællesskabet, særligt ift. naboskabet. Naboer betegnes i begge grupper som venner, men i seniorbofællesskabet betegnes nogle også som nære venner. Desuden er der en større gensidighed ml. informanterne i seniorbofællesskabet og deres netværk end i almen bolig, hvilket vil sige, at kontakten går begge veje i seniorbofællesskabet, hvor informanterne i almen bolig hovedsageligt angiver, at de tager på besøg. De får dermed også sjældnere besøg fra deres netværk. Informanterne i almen bolig hjælper også primært andre i deres netværk, hvorimod de i seniorbofællesskabet får og giver hjælp. Kontakten til netværket i almen bolig forekommer oftest spontant, der er ingen faste aftaler, og de er også sjældnere i kontakt med deres netværk. Informanterne i seniorbofællesskabet er ofte i kontakt med deres netværk, og kontakten er i højere grad baseret på faste aftaler. Vi fandt også forskelle i kontaktformerne; informanterne i seniorbofællesskabet har mere ansigt til ansigt kontakt, og informanterne i almen bolig har mere virtuel kontakt. Ift. ligheder angiver begge grupper at være fuldt tilfredse med både omfanget af og interaktionen i deres netværk, herunder også naboskabet. Desuden oplever begge grupper, at deres netværk er tilgængeligt og dermed nemt at komme i kontakt med. Der har dannet sig et generelt billede af de 2 gruppers spiritualitet gennem analysen af empirien. Informanterne i seniorbofællesskabet ser vi som mere sociale væsener, hvor informanterne i almen bolig angiver, at de ikke har behov for den store sociale kontaktflade og er mere private. De mener ikke, at deres sociale netværk har nogen betydning for deres sundhed, selvom de har en hypotese om, at socialt netværk kan påvirke sundheden positivt. Informanterne i seniorbofællesskabet oplever derimod, at netværket netop har betydning for deres sundhed. Begge grupper angiver dog, at de trives både i fællesskab med andre, men også alene. Der tegner sig overordnet en tendens til, at det sociale netværk spiller en rolle for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Her ses særligt forskel i deltagelse i sociale aktiviteter, da informanterne i seniorbofællesskabet har flere betydningsfulde aktiviteter 38

40 sammen med andre. De har endvidere flere aktiviteter ud af huset, hvilket kan bunde i en større diversitet i netværket, hvorimod dem i almen oftest udøver aktiviteter i hjemmet og af mere individuel karakter. Vi har endvidere også erfaret, at de fysiske omgivelser, i form af bopæl, har en betydelig rolle for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Her oplever informanterne i seniorbofællesskabet især fælleshuset som en afgørende faktor for udøvelse af sociale aktiviteter samt en vigtig del for intensiteten i naboskabet. Samtidigt fandt vi, at bænken i almen bolig spiller en central rolle for naboskabet og for deltagelse i sociale aktiviteter i naboskabet. Vi kan konkludere, at informanterne i seniorbofællesskabet oplever, at deres sociale netværk, specielt i forbindelse med naboer gør, at de deltager i flere betydningsfulde aktiviteter sammen med andre. Vi kan samtidigt konkludere, at det forholder sig anderledes for informanterne i almen bolig, da de oplever, at deres netværk ikke har betydning for deltagelsen i aktiviteter. Ydermere kan vi konkludere, at informanterne i seniorbofællesskabet deltager i flere og mere forskelligartede aktiviteter af både fysisk, social og individuel karakter, end informanterne i almen bolig. 9. Perspektivering I dette afsnit vil vi anskueliggøre erfaringer omkring studiets relevans for det ergoterapifaglige felt. Desuden giver vi, på baggrund af vores resultater, et bud på fremtidige studier og indsatser. Da vi fandt, at informanterne i seniorbofællesskabet havde et større og tættere socialt netværk og et højere aktivitetsniveau end informanterne i almen bolig, kunne det være interessant for ergoterapeuter at se nærmere på de faktorer i seniorbofællesskabet, der fremmer aktivitet. Vi blev opmærksomme på, at de faste aftaler, som informanterne i seniorbofællesskabet har med familie, venner og naboer, kan være medvirkende til informanternes høje aktivitetsniveau, da strukturen og kontinuiteten kan bevirke flere betydningsfulde aktiviteter, heriblandt fysiske. Desuden tyder det på, at informanternes faste aftaler bibeholder og vedligeholder deres sociale netværk, som ser ud til at være af stor betydning, ikke mindst i den 3. alder. Det er oplagt for ergoterapeuter at benytte konceptet om faste aftaler i andre faglige sammenhænge, så som rehabiliteringsforløb i kommunen eller i psykiatrien. Ergoterapeuter har gode forudsætninger for at skabe struktur i hverdagen, og gør det allerede, men vi mener også, at ergoterapeuter kan hjælpe borgere med at skabe kontakter, bibeholde eller danne netværk. Vi mener, at faste aftaler kan have et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv, idet det ser ud til at styrke det sociale 39

41 netværk, hvilket vores analyse også tyder på. Vi fandt, at et godt socialt netværk kan initiere flere betydningsfulde aktiviteter, samt bidrage til en bedre selvoplevet sundhed. Det kunne derfor være relevant at undersøge, om faste aftaler reelt gør en forskel for deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter. Ergoterapeuter kunne også være fortalere for seniorbofællesskabets positive udvikling af socialt netværk og selvoplevet sundhed. Det kunne fx være at involvere sig i opstartsfasen af nye seniorbofællesskaber sammen med boligselskaber, organisationer eller andre. Det ville være interessant at se nærmere på de fysiske omgivelser, herunder indretning af fællesfaciliteter og tilgængelighed fremadrettet således, at omgivelserne kunne muliggøre en hel alderdom i bofællesskabet. Ud fra et sundhedsfremmende perspektiv kunne det også være interessant at udbygge vores studie med en kvantitativ undersøgelse. Det kunne omhandle forskellen i aktiviteter og aktivitetsniveau i seniorbofællesskaber og i almene boliger, da det tyder på, at større diversitet i aktiviteter og flere aktiviteter kan være sundhedsfremmende. Vores studie tyder på, at informanterne i seniorbofællesskabet generelt udøver flere forskelligartede aktiviteter, herunder også fysiske, mens informanterne i almen bolig generelt udøver mere ensartede aktiviteter og langt færre fysiske aktiviteter. Hvis det viser sig at være en generel tendens, kunne det være endnu et argument til at oprette yderligere seniorbofællesskaber. 40

42 10. Forfatteransvar Hovedafsnit Bente Jeanette Karoline Malene Maria Forord Læsevejledning Resumé Abstract Problembaggrund Problemformulering Begrebsafklaring Teori: CMOP-E Social netværksteori Forforståelse Metode: Litteratursøgning Design Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling: In- og eksklusionskriterier Udvælgelse af informanter Aktivitetsugeskema Pilot af aktivitetsugeskema Interviewguide Pilot af interviewguide Interview Databearbejdning: Aktivitetsugeskema Transskribering Analysestrategi Udformning af netværkskort Etiske overvejelser: Etik (5.1, 5.2, 5.3) Analyse og fortolkning: Diskussion: Konklusion Perspektivering 41

43 Referenceliste Andresen, M. & Runge U., Co-housing for Seniors Experienced as an Occupational Generative Enviornment [Online]. Scandinavian Journal of Occupational Theyrapy, årg. 9, nr. 4, s Tilgængelig fra: 3c5b e65-1d3d52c1936a%40sessionmgr115&hid=126 [Lokaliseret ] Antoft, R. & Salomonsen, H.H. et al., Det kvalitative casestudium introduktion til en forskningsstrategi. I R. Antoft et al. Red Håndværk og Horisonter Tradition og nytænkning i kvalitativ metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s Avlund, K. et al., Social relations as determinant of onset of disability in aging [Online]. Archieves of Gerontology and Geriatrics, årg. 38, nr. 1, s Tilgængelig fra: main.pdf?_tid=70431dd0-c83e-11e2-a0c aacb35e&acdnat= _643a5de d97b fff9153 [Lokaliseret ] Barfod, D., Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen [Online]. Kbh.: YouGov What the world thinks. Tilgængelig fra: m%20holdninger%20til%20plejehjem%202012%20final.pdf [Lokaliseret ] Beskæftigelsesministeriet, Aftale om tilbagetrækningsreform [Online]. Kbh.: Beskæftigelsesministeriet. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Brinkmann S. & Tanggaard L., Kvalitative metoder En grundbog. Kbh.: Hans Reitzels forlag. Danmarks Statistik, [N.D.]. Befolkningsfremskrivning [Online]. Kbh.: Danmarks Statistik Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] 42

44 Ergoterapeutforeningen, Vejledende funktionsbeskrivelse nr. 6 Ergoterapeuter med ældre som arbejdsområde [Online]. Kbh.: Ergoterapeutforeningen. Tilgængelig fra: KRIVELSER/aeldre.pdf [Lokaliseret ] Ergoterapeutforeningen, Professionsgrundlag for ergoterapi: En dokumentsamling om mission, visioner, værdier, faglig etik og samarbejde [Online]. Kbh.: Ergoterapeutforeningen. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Gaffney, G., What is a cultural probe? [Online]. [S.L.]: [Information & Design]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Halkier, B., Fokusgrupper. 2. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Harboe, T., Metode og projektskrivning En introduktion. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Kielhofner, G., Model of Human Occupation Theory and Application. 4. udgave. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. Kjellberg, P.K., Ibsen, P. & Kjellberg, J., Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune [Online]. Kbh.: Dansk sundhedsinstitut. Kjøller, M., Davidsen, M. & Juel, K., Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark analyser baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre [Online]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Kvale, S. & Brinkmann, S., InterView Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Kähler, M. et al., Seniorhuse i Danmark til fællesskab og glæde [Online]. Kbh.: Ældresagen. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] 43

45 Lauritzen, H.H. et al., Ældres ressourcer og behov Status og udvikling på baggrund af ældredatabasen [Online], Kbh.: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Law, M. et al., Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier [Online]. McMaster University. [Dansk udgave]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Law, M., Participation in the Occupations of Everyday Life [Online]. American Journal of Occupational Therapy, årg. 56, nr. 6, s Tilgængelig fra: scv.statsbiblioteket.dk:2048/content/56/6/640.full.pdf+html?sid=b4ad b-4b80-9e33-3be0fe6973c8 [Lokaliseret ] Malterud, K Kvalitative metoder i medisinsk forskning En innføring. 2. udgave. Oslo: Universitetsforlaget. OK-Fonden, Livet skal leves hele livet [Online]. Frederiksberg C: OK-Fonden. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Pedersen, M., Det store eksperiment hverdagsliv i seniorbofællesskaberne. Kbh.: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Plate, C., Sociale netværk et sundhedsfremmende perspektiv. [Kbh.:] Munksgaard. Rosenfeld J.P. & Popko, J., Home, Community, and Gerontocracy: Forecasting the Future of Senior Housing [Online]. Journal of the Amecian Society on Aging, årg. 34, nr. 3, s Tilgængelig fra: 3c5b e65-1d3d52c1936a%40sessionmgr115&hid=126 [Lokaliseret ] Schmidt, L. & Dyhr, L., Det kvalitative forskningsinterview. I L. Koch. & S. Vallgårda, red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s

46 Skaksen, M.R. & Brøndum, S., Velfærdsteknologi i Danmark kortlægning [Online]. Kbh.: Brøndum & Fliess. Tilgængelig fra: anmark.pdf [Lokaliseret ] Social- og Integrationsministeriet, [N.D.]. Ældre Regeringens mål [Online]. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Sundhedsstyrelsen, [N.D.]. Checkliste 3: Kohorteundersøgelser [Online]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: ing/checliste_3.aspx [Lokaliseret ] Thagaard, T., Systematikk og innlevelse En innføring i kvalitativ metode. 3. udg. Bergen: Fagboksforlaget Vigmostad & Bjørke AS. Townsend, E., Fremme af menneskelig aktivitet. Kbh.: FADL s forlag. Townsend, E. & Polatajko, H.J., Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Kbh.: Munksgaard Danmark. University College Nordjylland, Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter [Online]. University College Nordjylland. Tilgængelig fra: px [Lokaliseret ] Wahl-Brink, D., Olesen, M.S. & Larsen, C.D., Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? [Online]. Aarhus: Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] 45

47 WHO, International Classification of functioning, disability and health: ICF [Online]. Schweiz, Geneva: WHO. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Anvendt referencesystem: Harvard 46

48 Bilagsliste Bilag 1: Samtykke fra direktør for OK-Fonden Bilag 2: Søgetabel Bilag 3: Kritisk artikellæsning (Findes kun på vedlagte cd-rom) Bilag 4: DOSIS-guide Bilag 5: Aktivitetsugeskema Bilag 6: Fund ved pilottests Bilag 7: Tematiseret teoribaseret interviewguide Bilag 8: Dynamisk interviewguide Bilag 9: Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema Bilag 10: Kategorier for farvekodning af aktivitetsugeskemaer Bilag 11: Billeder af aktivitetsugeskemaer - farvekodede Bilag 12: Transskriberinger (Findes kun på vedlagte cd-rom) Bilag 13: Retningslinjer for transskribering Bilag 14: Transskriberingsgennemgang - skema Bilag 15: Figur over analyseproces Bilag 16: Begrebskodede transskriberinger (Findes kun på vedlagte cd-rom) Bilag 17: Skema over begrebsstyret kodning for transskriberinger nøgleord og subkategorier Bilag 18: 1. Matrice (Findes kun på vedlagte cd-rom) Bilag 19: 2. Matrice med nøgleord og kondensering (Findes kun på vedlagte cd-rom) Bilag 20: 3. Matrice med subkategorier (Findes kun på vedlagte cd-rom) Bilag 21: Billeder af arbejdsproces i analysen Bilag 22: Samlede netværkskort Bilag 23: Samtykkeerklæring informanter Bilag 24: Informationsbrev til informanter Bilag 25: Formidling af bachelorprojekt 47

49 BILAG 1 Samtykke fra direktør for OK-Fonden 1

50 Samtykke fra direktør for OK-Fonden 2

51 BILAG 2 Søgetabel 3

52 Søgetabel Søgeord Dansk Engelsk Ældre Elderly Sociale netværk Social Network Sociale relationer Social Relations Social kontakt Social contact Bofællesskab Co-housing / Shared housing Seniorbofællesskab Senior housing Almen bolig Public housing Deltagelse Participation Betydningsfulde aktiviteter Occupations 4

53 BILAG 3 Kritisk artikellæsning (Findes kun på vedlagte cd-rom) 5

54 BILAG 4 DOSIS-guide 6

55 1 Det står og falder med fælleshuset - guide* spørgsmålet bestemmer søgestrategien Navn: Bente Johanne Lausten, Jeanette Møller Nielsen, Karoline Høyrup Sørensen, Malene Møller Nielsen og Maria Helene Betsagoo Qvistorff Hold, modul: E10V, modul 14, 7. Semester Uddannelse: Ergoterapeutuddannelsen University College Nordjylland Vejleder: Torben Broe Knudsen 1. Beskriv dit emne Titel: Det står og falder med fælleshuset - Et kvalitativt studie af oplevelsen af det sociale netværk hos ældre i seniorbofællesskab sammenlignet med ældre i almen bolig, samt netværkets betydning for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Problemstilling: Hvordan oplever ældre i seniorbofællesskab deres sociale netværk sammenlignet med ældre i almen bolig, og hvilken betydning har det for deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Søgeord for opgaven: Ældre, seniorbofællesskab, socialt netværk, betydningsfuld aktivitet, deltagelse. Søgeord i forskningsdatabaser: Co-housing, elderly, social relations, aging. Database eller informationskilde Begrundelse for valg af database eller informationskilde 2. Beskriv din søgestrategi Cinahl Plus with full text Forskningsdatabase hvor i der findes meget materiale relateret til sygepleje og andre beslægtede sundhedsfaglige fag, heriblandt forekommer ergoterapifagligt materiale. Vi har primært benyttet denne database grundet 1 DOSIS = DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning 7

56 størst kendskab og erfaringer med søgning i denne, det forventedes også, at der ville være mest relevant materiale i netop Cinahl. PubMed Sundhedsfaglig database hvor der kan søges i meget materiale relateret til biomedicin og andre beslægtede fag, heriblandt forekommer ergoterapifagligt materiale. Vi valgte at supplere vores søgning i Cinahl Plus with full text med søgning i denne database, som vi også har kendskab og erfaring med. 3. Beskriv din søgestrategi Tema 1 overskrift: Tema 2 overskrift: Tema 3 overskrift: Tema 4 overskrift: Database 1 navn: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Cinahl Plus with full text Co-housing Fritekst: Elderly Fritekst: Social relations Fritekst: Aging Fritekst: 8

57 Database 2 navn: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: PubMed Co-housing Elderly Social relations Aging Fritekst: Fritekst: Fritekst: Fritekst: Database 3 navn: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Fritekst: Fritekst: Fritekst: Fritekst: 4. Beskriv dine selektionskriterier Publikationsår Sprog Geografi Publikationstype Database 1 navn: Cinahl Plus with full text Database 2 navn: PubMed Database 3 navn: 2000 og opefter Alle Dansk, norsk, svensk, og engelsk. Alle 4. Beskriv dine selektionskriteri er (fortsat) Tidsskrift Abstract Aldersgruppe Tilgængelighed Database 1 navn: Viden søgt i database indeholdt Der er søgt efter forskning der både var 9

58 Cinahl Plus with full text Database 2 navn: PubMed Database 3 navn: allerede emneordene: Elderly og Aging. Viden søgt i database indeholdt allerede emneordene: Elderly og Aging. tilgængelig fra UCN, og materiale der kunne bestilles hjem via bibilioteket. Der er søgt efter forskning der både var tilgængelig fra UCN, og materiale der kunne bestilles hjem via biblioteket. 5. Søgeresultat Database 1 navn: Cinahl Plus with full text Tema 1 overskrift: Co-housing Tema 2 overskrift: Elderly 5 resultater resultater Tema 3 overskrift: Social relations Tema 4 overskrift: Aging 436 resultater resultater Database 2 navn: 18 resultater resultater resultater resultater PubMed Database 3 navn: 5. Søgeresultat (fortsat) Tema 1 AND Tema 2 F.eks. Tema 1 AND Tema 2 AND Tema 3 Tema 3 AND Tema 4 Social relations F.eks. Tema 1 AND Tema 3 10

59 Co-housing AND Elderly AND Aging Database 1 navn: Cinahl Plus with full text 1 resultat (1) Co-housing for seniors experienced as an occupational generative environment. Andresen M; Runge U; Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 2002; 9 (4): (journal article - research, tables/charts) ISSN: Subjects: 0 resultater 21 resultater (1) Social relations as determinant of onset of disability in aging. Avlund K; Lund R; Holstein BE; Due P; Archives of Gerontology & Geriatrics, 2004 Jan-Feb; 38 (1): (journal article -research, tables/charts) ISSN: PMID: Subjects: 0 resultater Housing for the Elderly; Social Environment; Occupation (Human); Middle Aged: years; Aged: 65+ years; Aged, 80 and over; Male; Female Disabled; Interpersonal Relations; Sex Factors; Social Networks; Aged: 65+ years; Aged, 80 and over; Female; Male Database 2 navn: PubMed Database 3 navn: 0 resultater 0 resultater resultater (0) 1 resultater (0) 11

60 6. Skaf det relevante fra søgeresultate t Trin 1: Antal via bibliotekets fysiske materialesamling Trin 2: Antal via bibliotekets elektroniske tidsskrifter Trin 3: Antal via gratis kilder på Internet Trin 4: Antal fjernlån via biblioteket Database 1 navn: Database 2 navn: Database 3 navn: 7. Revider på baggrund af søgeresultatet eventuelt dit emne, søgestrategi eller selektionskriterier og foretag nye søgninger 12

61 BILAG 5 Aktivitetsugeskema 13

62 AKTIVITETSORIENTERET UGESKEMA (INSPIRERET AF SPØRGESKEMAET OCCUPATIONAL QUESTIONNAIRE ) Occupational Questionnaire: Udviklet af N. Riopel Smithmed assistance fra G. Kielhofner og J. Hawkins Watts (1986). INSTRUKTIONER: I dette spørgeskema vil du blive bedt om at notere dine daglige aktiviteter og svare på nogle spørgsmål omkring disse aktiviteter. DEL 1: Du bedes dagligt i en uge notere, hvad du har brugt din dag på. Dette kan gøres løbende eller ved aftenstid. Benyt skemaet nedenfor. Start med at notere dine aktiviteter fra du står op. Hver linje i skemaet repræsenterer en halv time. For hver halve time noteres den primære aktivitet, der er udført i dette tidsrum. En aktivitet kan være hvad som helst fx at lave mad, gå i bad, tale med en ven. OBS: Hvis du laver noget sammen med nogen, notér venligst hvem, fx ægtefælle, ven, nabo, familie osv. Hvis du er i gang med en aktivitet i længere tid end en halv time, skal du notere så længe, du fortsætter med denne aktivitet. DEL 2: Efter du har noteret din aktivitet, besvares 4 spørgsmål for hver aktivitet. Dette gøres ved at sætte en ring om tallet, som er gældende for det svar, du finder mest passende. Ved at sætte ring om et tal vurderer du, hvorvidt dine aktiviteter er arbejde, dagligdagsopgaver, fritid eller hvile. Derefter giver du din egen vurdering af, hvor godt du udfører aktiviteterne, hvor vigtige de er for dig, og hvor meget du nyder dem. Arbejde betyder ikke nødvendigvis, at du bliver betalt for aktiviteten. Arbejde kan inkludere produktive aktiviteter, som er brugbare for andre mennesker, fx frivilligt arbejde på et sygehus. Dagligdagsopgaver er aktiviteter, som er relateret til fx egenomsorg, husholdning og indkøb. Hvile inkluderer at tage en lur og ikke gøre noget specielt. Selv om nogle spørgsmål måske ikke passer til enkelte af dine aktiviteter, skal du forsøge at svare så præcist som muligt alligevel. Det er vigtigt, at du svarer på alle spørgsmål. (Skemaet er udleveret i A3-format) 14

63 Aktivitetsorienteret ugeskema Dags dato: Navn: Alder: Tid Typiske aktiviteter Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Jeg anser denne aktivitet for at være: 1 = Arbejde 2 = Dagligdagsopgave 3 = Fritid 4 = Hvile Jeg synes jeg udfører den: 1 = Meget godt 2 = Godt 3 = Omkring gennemsnittet 4 = Dårligt For mig er denne aktivitet: 1 = Yderst vigtig 2 = Vigtig 3 = Hverken eller 4 = Vil helst slippe for den Hvor meget glæde har du af denne aktivitet: 1 = Jeg holder meget af den 2 = Jeg holder af den 3 = Hverken eller 5 = Meget dårligt 5 = Fuldstændig spild af tid 4 = Jeg bryder mig ikke om den 5 = Jeg bryder mig slet ikke om den

64 BILAG 6 Fund ved pilottests 16

65 Fund ved pilottests Aktivitetsugeskema Begge pilottestere udtrykte, at det var fint forståeligt, og vi kunne ligeledes se, at skemaerne var udfyldt korrekt efter vores opsatte kriterier. Der var et par smårettelser bl.a. at der skulle streg under primær aktivitet samt ordlyden af den sidste sætning i introduktionen. Interviewguide Vi erfarede, at vores interview kun tog 40 min., hvor vores forestilling var en times tid. Dette var dog kun positivt, da der til vores rigtige interviews vil være flere spørgsmål relateret til ugeskemaet, da disse informanter har udfyldt for en hel uge. Vi optog begge interviews på diktafon, som vi efterfølgende aflyttede og kom med feedback på. Der viste sig to spørgsmål, som skabte tvivl hos vores pilottestere, som ikke var forståelige eller til at svare på, disse blev dermed omformuleret. Derudover fandt vi ud af, at intervieweren skulle have mere ro på under interviewet, holde lidt pauser undervejs og ikke tale for hurtigt. Det ville give vores informanter bedre tid til at tænke og fundere over spørgsmålene og deres svar. Det ville dermed kunne bidrage til at mindske at informationer gik tabt. 17

66 BILAG 7 Tematiseret teoribaseret interviewguide 18

67 Tematiseret teoribaseret interviewguide Information Praktiske informationer Præsentation af os Formålet med interviewet Rammerne for interviewet Præsentation - Vi skriver bachelor - Kommer fra ergoterapeutuddannelsen i Aalborg - (Ved pilot: oplyses, at data ikke kommer med i opgaven, og at vi er der for at teste vores redskab + interviewguide Samtale ang. dit sociale netværk samt dagligdag i din boform Interviewet varer ca. 1 time. Vi benytter en diktafon under interviewet. Data bliver slettet efter endt eksamination. Du er sikret anonymitet gennem hele opgaven. Gensidige forventer og rollefordeling Hvis der er spørgsmål, du ikke ønsker at svare på, må du sige fra. X interviewer og X tager notater og stiller spørgsmål til sidst i samtalen. Du skal endelig spørge, hvis der er noget du er i tvivl om eller ikke forstår. Jeg er nødt til at styre samtalen, så vi når at få uddybet alle emnerne indenfor den fastlagte tidsramme. Det betyder, at jeg muligvis afbryder dig indimellem. Tema 1 Socialt netværk Spørgsmål Tema

68 Netværksmønster/struktur Forankring / mangfoldighed i netværket (Hvem interesserer man sig for?) Tilgængelighed (Kan vi komme i forbindelse med hinanden?) Omfang (Hvor mange kender vi?) Hvem du omgås i din dagligdag? - Samlever - Familie (søskende, børnebørn, børn) - Naboer - Kollegaer - Venner - Andre Er det let eller svært at komme i kontakt med dit netværk? Vil du betegne din omgangskreds som stor eller lille? Hvad betyder det for dig, at du har et stort/lille netværk? Er du mest sammen med nogen, der bor geografisk tæt på dig, eller er du mest sammen med nogen, der bor langt fra dig? (OQ) Tema 1.2 Interaktion i netværket Gensidighed (Hvilken vej går kontakten?) Instrumental støtte Er der noget du hjælper din omgangskreds med? Er der noget din omgangskreds hjælper dig med? Hvad? Holder du igen med at spørge om hjælp? Hvad betyder det for dig at kunne hjælpe eller få hjælp? Besøger du X? Intensitet og hyppighed (Hvor dybtfølt og hvor ofte hvor tæt man er på Får du besøg af X? Hvordan vil du beskrive naboskabet i din bebyggelse? Hvor mange nære venner har du? 20

69 hinanden og hvor vigtig) Betyder det noget for dig at have dine nære venner inden for kort afstand? Hvor mange venner har du uden for naboskabet? Er der nogen af naboerne du vil betegne som venner? Hvad betyder det for dig at have nære venner? Hvor ofte er du i kontakt med / mødes med nogen? (OQ) - Hvor ofte er du i kontakt med dine naboer? Hvilken form for kontakt har du mest af? (telefonisk, ansigt-tilansigt, samtale hen over hækken, mail mv Ønsker du mere eller mindre social kontakt? - Til hvem? Tema 2 Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Spørgsmål Tema 2.1 Betydningsfuld aktivitet Aktivitetsudøvelse og aktivitetsengagement Deltager du i aktiviteter uden for hjemmet? (OQ) Har dit netværk indflydelse på din deltagelse i aktiviteter i og uden for nærmiljøet? - Tror du, at du er mere aktiv fordi du har et godt netværk? - Føler du at dit aktivitetsbehov bliver opfyldt? Hvor mange timer bruger du i gennemsnit på 21

70 aktiviteter sammen med andre? (OQ) Hvad laver du sammen med andre? (OQ) Hvilke sociale udfordringer oplever du ved at skulle deltage i aktiviteter? Tema 2.2 Omgivelser Sociale omgivelser Seniorbofællesskab: Oplever du nogen forskel på at bo i bofællesskab og din tidligere bolig? - Deltager du i mere nu end før? - Er dit netværk blevet større? Almen bolig: Savner du noget socialt i dit naboskab? Tema 2.3 Person Engagement Selvhjulpenhed Har du det bedst med at være alene eller sammen med nogen? Oplever du, at dit netværk gør dig mere selvstændig? Forventninger Hvad tænker du om at blive ældre i denne boform? - Hvad vil det betyde for dit sociale liv? - Hvad vil det betyde for din deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Hvilke forventninger har du til dit netværk? Tilfredshed Hvordan tænker du dit sociale netværk vil se ud i fremtiden? Er du tilfreds med dit netværk? Tema 2.4 Spiritualitet Livskvalitet Hvilken betydning har fællesskabet for dig? (netværket). Hvis du skulle knytte nogle ord til livskvalitet og social omgangskreds hvad tænker du så? 22

71 Hvad betyder dit netværk for din livskvalitet? Hvad er vigtigt for at du har det godt? Uddybende spørgsmål Jeg vil gerne høre mere om Vil det sige at du...? Kan du uddybe det du siger? Kan du give nogle eksempler? Afslutning på interview Opsummering af interviewet (Hvad har vi hørt) / Verificering - Svarer den udfyldte OQ til en almindelig uge for dig? Har du mere at tilføje? Har co-interviewer noget at tilføje? Hvordan har du oplevet interviewet? Må vi kontakte dig igen, hvis der er nogle svar, vi er i tvivl om eller har brug for at få uddybet? 23

72 BILAG 8 Dynamisk interviewguide 24

73 Dynamisk interviewguide Information Praktiske informationer Præsentation af os Formålet med interviewet Rammerne for interviewet Præsentation - Vi skriver bachelor - Kommer fra ergoterapeutuddannelsen i Aalborg - (Ved pilot: oplyses, at data ikke kommer med i opgaven, og at vi er der for at teste vores redskab + interviewguide Samtale ang. dit sociale netværk samt dagligdag i din boform Interviewet varer ca. 1 time. Vi benytter en diktafon under interviewet. Data bliver slettet efter endt eksamination. Du er sikret anonymitet gennem hele opgaven. Gensidige forventer og rollefordeling Hvis der er spørgsmål, du ikke ønsker at svare på, må du sige fra. X interviewer og X tager notater og stiller spørgsmål til sidst i samtalen. Du skal endelig spørge, hvis der er noget du er i tvivl om eller ikke forstår. Jeg er nødt til at styre samtalen, så vi når at få uddybet alle emnerne indenfor den fastlagte tidsramme. Det betyder, at jeg muligvis afbryder dig indimellem. Informantens omgangskreds Interviewspørgsmål Bor du alene/sammen med nogen? Uddybende spørgsmål 25

74 Hvor længe har du boet her? Hvorfor har du valgt at bosætte dig i denne boform? Hvem omgås du i din dagligdag? (AS) Er det nogen du ser ofte? Bor de tæt på eller langt væk fra dig? Hvad laver du sammen med dem? (AS) Vil du betegne dit netværk som stort eller lille? Vil du betegne dit nære netværk som stort eller lille? Hvordan bruger du dit netværk? Oplever du, at det er let eller svært at komme i kontakt med dem, du ser? Samlever Familie (søskende, børnebørn, børn) Naboer Kollegaer Venner Andre Får du besøg? Besøger du X? Hvad betyder det for dig? Hvad forventer du af X? (fx hilser på naboen, laver ting sammen) Kunne du ønske dig det anderledes? Hjælper I hinanden? Hvad får du hjælp til? Hvad hjælper du dem med? Hvad betyder det for dig? (at kunne hjælpe andre eller få hjælp)? Holder du igen med at spørge om hjælp? Hvorfor/uddyb? Hvilken form for kontakt bruger du mest? (telefon, mail, over-hækkensnak, besøg)? Informanten i seniorbofællesskab Interviewspørgsmål Hvordan boede du før du flyttede i bofællesskab? Oplever du forskelle på de to forskellige boformer? Uddybende spørgsmål Uddyb 26

75 Hvordan vil du beskrive dit naboskab? Hvor tit besøger du dine naboer/genboer? Har du nogen forventninger til dine naboer? Savner du noget socialt i dit naboskab? Har du bedst alene eller sammen med andre? Hvilken betydning tror du, det har, for dine hverdagsrutiner og gøremål, at du bor i fællesskab med andre? Tror du, at man holder sig mere frisk jo ældre man bliver, hvis man har et godt socialt netværk? Hvad tænker du om at blive boende her når du bliver ældre? Hvordan har dit forhold til de andre beboere i boformen udviklet sig gennem årene? Overvejer du at flytte fra bofællesskabet? Er du mere tilfreds med det, du laver i din hverdag efter du flyttede i bofællesskab? Hvorfor? Vil du betegne nogle af dine naboer som venner/nære venner? Får du besøg af dem? Hvor mødes I? Har fælleshuset betydning for jeres sociale samvær? Lever de op til dem? Er du tilfreds med det? Hvorfor? Hvad betyder det for dig, når du er sammen med andre? Ville du komme mindre ud af huset, hvis du ikke havde kontakt til dine naboer? Hvordan forholder det sig for dig? er det noget du kan genkende fra dig selv? (Bofælleskabets kriterier) Hvorfor? Hvorhen? Informanten i almen bolig Interviewspørgsmål Hvordan vil du beskrive dit naboskab? Hvad har ændret sig markant i forhold til dit Uddybende spørgsmål Vil du betegne nogle af dine naboer som venner/nære venner? Er dit netværk blevet større? 27

76 aktivitetsniveau og dit sociale netværk i den tid du har boet her? Hvor tit besøger du dine naboer/genboer? Har du nogen forventninger til dine naboer? Hvilken betydning tror du, det har for dine hverdagsrutiner og gøremål, at du ser/ikke ser dine naboer? Savner du noget socialt i dit naboskab? Har du bedst alene eller sammen med andre? Hvordan har dit forhold til de andre beboere i boformen udviklet sig gennem årene? Tror du, at man holder sig mere frisk jo ældre man bliver, hvis man har et godt socialt netværk? Hvad tænker du om at blive boende her, når du bliver ældre? Overvejer du at flytte fra din bolig? Naboudskiftning ældre/yngre Laver du mere eller mindre? Får du besøg af dem? Hvor mødes I? Ville et fælleshus have betydning for jeres sociale samvær? Lever de op til dem? Ville du komme mindre ud af huset, hvis du ikke havde kontakt til dine naboer? Er du tilfreds med det? Hvorfor? Hvad betyder det for dig, når du er sammen med andre? Hvordan forholder det sig for dig? er det noget du kan genkende fra dig selv? Hvorfor? Hvorhen? Informantens aktivitetsugeskema (Tager afsæt i den enkeltes skema og er dermed mere fleksibel) Interviewspørgsmål Svarer dette ugeskema til en normal uge for dig? Har du nogle fritidsaktiviteter/dagligdagsaktiviteter ud over dem, du har nævnt i skemaet? At være alene/sammen med nogen i forhold til aktiviteter man ikke bryder sig om eller holder meget af? Uddybende spørgsmål (Verificering) 28

77 Vil det være mere betydningsfuldt for dig, hvis du gjorde det sammen med nogen? Vil X(specifik aktivitet fra AS) betyde mere for dig, hvis du gjorde det sammen med X? Føler du, at X (specifik aktivitet fra ugeskema) giver mere mening, fordi du er sammen med X? Deltager du i flere fritidsaktiviteter, fordi du gør det sammen med X? Eller Deltager du i færre aktiviteter, fordi du ikke har nogen venner/naboer at gøre det sammen med? Hvad betyder det sociale samvær med dine venner, familie og naboer for dig? Hvad er vigtigt i dit liv, for at du har det godt? Evt. konkret eksempel, hvis informant ikke har et svar Deltager du i generalforsamlinger, fællesmøder, fælles arbejdsopgaver eller lign. i boformen? Hvad betyder det for dig, at du er sammen med nogen? Hvilken betydning har fællesskabet for dig? (Bofællesskab) Du har sagt X og X, - er der andre ting der er vigtige for dit liv, som vi ikke har været omkring? (er der noget vi ikke har været inde på) Afslutning på interview Opsummering af interviewet (Hvad har vi hørt) / Verificering Har du mere at tilføje? Har co-interviewer noget at tilføje? Hvordan har du oplevet interviewet? Må vi kontakte dig igen, hvis der er nogle svar, vi er i tvivl om eller har brug for at få uddybet? 29

78 BILAG 9 Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema 30

79 Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema S1 (Bor alene) Interviewspørgsmål Vi kan se, at du bruger fælleshuset (kaffe, frokost og gymnastik), og at det er vigtige aktiviteter for dig, og noget du holder af. Kan du forklare, hvorfor du bruger fælleshuset? (Du kunne jo have spist frokost alene..) Spiser I nogle gange aftensmad sammen i fælleshuset? Vi kan se, at indkøb (af dagligvarer) ikke betyder så meget for dig, ikke er så vigtigt, hvordan kan det være? Du laver gymnastik næsten hver dag. Både i fælleshuset og derhjemme, kan du forklare, om der er forskel på at træne hjemme eller sammen med andre? Tager du til gudstjeneste alene? Vi kan se, at du nævner, at du er med i bestyrelsen. Hvad er din rolle i bestyrelsen? Nyder du alene-tiden ved at gå tur eller kan du finde på at gå tur sammen med andre? Uddybende spørgsmål Hvad betyder det for dig? Er der forskel på at hjælpe andre (nabo) med indkøb eller handle til eget forbrug? Føler du det som en pligt, at skulle hjælpe nabo eller er det noget, du gør af lyst? Ville det være anderledes, hvis du handlede sammen med nogen? Hvis hvilken? Hvis ikke hvorfor ikke? Har du et fællesskab med kirkegængerne ( dem i kirken ). Hvad betyder det for dig, at være en del af den? Er din oplevelse, at du er mere i kontakt med beboerne her, fordi du er i bestyrelsen? 31

80 Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema S2 (Samlevende) Interviewspørgsmål I dit ugeskema kan vi se, at du tog i biografen alene pga. din kone havde gæster. Vi kan se, at det ikke var så betydningsfuldt for dig. Ville det have været anderledes, hvis du var taget af sted sammen med nogen? Du har skrevet, at du hjælper til med opvasken, hvad betyder det for dig, at I er to om det? Vi kan se, at du går til nogle foredrag, er det noget du gør ofte? (Afghanistan + andet foredrag) Hvem går du til gymnastik med i hallen? Du har skrevet du deltog i sang i huset, hvordan startede du med det? Vi kan se, at du har været til banko på (Sted), var du af sted med nogen? Uddybende spørgsmål Tager du af sted alene eller sammen med nogen? Betyder det sociale samvær, at du kommer af sted til gymnastik? Følges du med nogen? Du har ikke noteret det som særlig betydningsfuldt? Vi kan se, at du har været på biblioteket, gør du ofte det alene? Du nævner, at du er til møde i fælleshuset. Er du tit med til fællesmøde? Var det anderledes, hvis det var i jeres eget fælleshus? Kan du bedst lide at være af sted alene eller sammen med nogen? Hvad laver I? Hvad betyder det for dig, at være en del af fællesskabet? 32

81 (Er du med i bestyrelsen her? Hvad er din rolle i bestyrelsen?) (Hvad betyder det for dig, at være med i bestyrelsen?) (Er din oplevelse, at du er mere i kontakt med beboerne her, fordi du er i bestyrelsen?) Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema S3 (Samlevende) Interviewspørgsmål Uddybende spørgsmål (OBS: Mangler en hel side med score) Bruger du fællesfaciliteterne her på stedet? Bruger du fælleshuset? Har du nogle aktiviteter ud af huset? (Banko, strikkeklub, gymnastik) Vi kan se (det ser ud som om).. du ofte er i kontakt med din familie, børnebørn, venner og veninder, men vi kan ikke se, at du har så meget kontakt med dine naboer? Hvornår/hvorfor? Hvem laver du dem med? Savner du aktiviteter ud af huset? Nogle af dine venner, veninder, gæster, - er der nogle af dem, der bor i bofælleskabet? Hvor ofte har I gæster, og hvem er det? Hvad betyder det for dig at have gæster? (er det vigtigt, og er det noget du holder af?) Hvad betyder det for dig at tage på besøg 33

82 Vi kan se, at du har god kontakt med dine døtre, at I snakker sammen ofte i tlf, - ses i også ofte? Nyder du at gå i haven? hos venner og naboer? Er det dig, der tager kontakt til dem, er det dem, der tager kontakt til dig eller er i fælles om det? Vil du helst det alene eller sammen med andre? Note: Familie har stor betydning, veninder/venner/gæster har også betydning, men familie vægter højest. Kunne du finde på at tage i haven sammen med andre end din mand? Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema A1 (Bor alene) Interviewspørgsmål Har du noget socialt samvær i forbindelse med din interesse for computer/it? (ikke virtuel) Har du social kontakt med nogen over nettet? (Facebook, skype eller lign.?) Ville måltider være mere betydningsfulde for dig, hvis du spiste sammen med andre? Du nævner i ugeskemaet, at du var ude på en motionscykeltur. Du har noteret, at du ikke brød dig om den, ville det have været sjovere at gøre det sammen med nogen? Vi kan se at du går ture og laver ryggymnastik havde det været bedre/sjovere, hvis du gjorde det sammen Uddybende spørgsmål Har du overvejet at gå på et ryghold/gymnastikhold/stavgang? 34

83 med nogen? Hvordan har du det med at se TV? Der kan spørges til hvis der er tid (står i den generelle interviewguide) Hvor tit får du besøg af din søster? Er det noget du foretrækker at gøre alene eller sammen med andre? Hvad laver I typisk sammen? Hvor ofte hjælper du hende med computerting? Hvor ofte mødes du med andre? Hvad betyder det for dig, at hun kommer på besøg? Hvem mødes du med? Hvad laver I typisk sammen? Savner du noget socialt sammen med andre? Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema A2 (Bor alene, dog veninde) Interviewspørgsmål Det ser ud som om du bruger en del tid sammen med din veninde, er det altid sådan? Det at se fjernsyn betyder ikke så meget for dig, ser du oftest fjernsyn alene? Hvad går det ud på, når du laver musik? Uddybende spørgsmål Hvad laver I sammen? (Evt. fritidsaktiviteter ud af huset) Ville det være anderledes, hvis du så det sammen med nogen? Har du noget socialt samvær i forbindelse med musikken? Hvor ofte er det? 35

84 Er der nogle aktiviteter du laver for samværets skyld eller for at lave aktiviteten? Individuelle spørgsmål til aktivitetsugeskema A3 (Bor alene, har arbejde 8-16) Interviewspørgsmål Vi kan se, at du ofte drikker kaffe sammen med en nabo (morgen og eftermiddag), er det den samme nabo, du ses med hver gang? I det daglige bruger du noget tid på at se fjernsyn - og er tilfreds med det, er der nogle dage hvor du ser fjernsyn sammen med andre? Du har et arbejde, derfor bruger du naturligvis meget tid på det, hvordan er det med at komme ud af huset til andre aktiviteter end arbejde? Vi kan se du snakker med alle på din arbejdsplads. Hvad betyder det samværd du har med dine kollegaer i arbejdstiden? Savner du nogle sociale aktiviteter i din hverdag? - Når nu du har dine arbejdskollegaer Spiser du af og til aftensmad sammen med din nabo? Uddybende spørgsmål Har i en fast aftale om det? Hvad betyder det for dig? Hvad ville du synes om det? Har du nogle interesser i din fritid (alene eller sammen med nogen), som vi ikke har været inde på? Er der nogle af dine kollegaer du vil betegne som dine venner? Ser du nogle af dine kollegaer privat? Hvis Ja hvad betyder det for dig? 36

85 BILAG 10 Kategorier for farvekodning af aktivitetsugeskemaer 37

86 Kategorier for farvekodning af aktivitetsugeskemaer Farve Kategori Svar Grøn Betydningsfulde aktiviteter, der udføres sammen med andre 1 eller 2 i spørgsmål 3 og/ellers 1 eller 2 i spørgsmål 4 Blå Betydningsfulde aktiviteter, der udføres alene, men som kan og/eller ofte udføres sammen med andre (Fx: måltider, tv, indkøb, biograf, cykelture, gymnastik, gudstjeneste) 1 eller 2 i spørgsmål 3 og/ellers 1 eller 2 i spørgsmål 4 Gul Aktiviteter, der udføres alene, som ikke er angivet som betydningsfulde, og som kan og ofte udføres sammen med andre 3, 4 eller 5 i spørgsmål 3 og 4 Orange Aktiviteter, der udføres sammen med andre, som ikke er angivet som betydningsfulde 3, 4 eller 5 i spørgsmål 3 og 4 38

87 BILAG 11 Billeder af aktivitetsugeskemaer - farvekodede 39

88 Billeder af aktivitetsugeskemaer - farvekodede Nedenfor ses de overstregede aktivitetsugeskemaer for almen bolig. Nedenfor ses uddrag fra ovenstående billede for almen bolig. 40

89 Nedenfor ses de overstregede aktivitetsugeskemaer for seniorbofællesskabet. Nedenfor ses uddrag fra ovenstående billede for seniorbofællesskabet. 41

90 BILAG 12 Transskriberinger (Findes kun på vedlagte cd-rom) 42

91 BILAG 13 Retningslinjer for transskribering 43

92 Retningslinjer for transskribering Info Interviewer kaldes: I Co-interviewer kaldes: Co Informanter i seniorbofællesskab benævnes: S1, S2, S3 Informanter i almen bolig benævnes: A1, A2, A3 Tekniske forhold Almindeligt skriftsprog anvendes Linjerne i interviewet bliver nummereret Spørgsmål fra interviewguiden skrives med fed Ord eller sætninger, der ikke høres: (?) Personer, stednavne m.m. er anonymiseret og angives med fx: (sted), (vejnavn), (land), (navn), (begivenhed), (koncept) Pauser/ophold i sætninger: Afbrudt sætning: / Aktiv lytning (hmm, ja ok, aha, mmm, nåeh): noteres ikke Hver gang en ny person siger noget, skiftes linje og det angives, hvem der taler med efterfølgende kolon Hvis to personer taler samtidigt skrives hver sætning for sig, dog noteres det i en efterfølgende parentes på begge linjer: (samtidig tale) Grin, fnis og latter: (grin) Nynne: (nynner) Sukker eller lign: (sukker) Tøven (åhh, jaaa, øhh, øhhm, æhh): noteres Rømmer sig: (rømmer sig) Personafbrydselser i interviewet: Er taget ud af transskriberingerne (Fx kone eller nabo) 44

93 BILAG 14 Transskriberingsgennemgang skema 45

94 Transskriberingsgennemgang - skema Transkribent Gennemlytning, læsning og retning Interview A1 Karoline Bente Interview A2 Maria + Malene Karoline Interview A3 Malene + Maria Bente Interview S1 Bente Maria Interview S2 Jeanette Malene Interview S3 Karoline Bente 46

95 BILAG 15 Figur over analyseproces 47

96 Figur over analyseproces Trin 1) Gennemlæsning af transskriberinger Formål:at danne sig et helhedsindtryk. Dette trin blev udført individuelt. Trin 2) Begrebsstyret kodning Ud fra nøgleordene: Person, Omgivelser, Betydningsfulde aktiviteter, Netværketsmønster/struktur og netværkets interaktion. Dette trin blev udført i fællesskab. Vi tog en transskribering af gangen. Trin 3) Dannelse af matricer Det begrebskodede fra transskriberingerne blev sat ind i en matrice for hver informant (6 matricer) Dette trin blev udført individuelt - vi uddelegerede de kodede transskriberinger. Trin 4) Begrebsstyret meningskondensering + dannelse af ny matrice Formål: opnå et overblik over al vores empiri, og øge skarphed i analysen. Dette trin blev udført i fællesskab. Vi tog stadig et interview af gangen (6 matricer). Trin 5) Dannelse af matrice med subkategorier Her samlede vi meningskondenseringerne fra almen i en matrice og ligeså dem fra seniorbofællesskab i en, så empirien fra samme gruppe var samlet (2 matricer). Formål: opnå bedre overblik og skabe et bedre fundament for at kunne sammenholde de to grupper også ift. teori. Dette trin blev udført af to gruppenmedlemmer. Trin 6) Meningsfortolkning + Fortolkning ud fra teori Vi benyttede de samme nøgleord fra trin 1 i dette trin. Dette trin blev udført i fællesskab. 48

97 BILAG 16 Begrebskodede transskriberinger (Findes kun på cd-rom) 49

98 BILAG 17 Skema over begrebsstyret kodning for transskriberinger nøgleord og subkategorier 50

99 51

100 BILAG Matrice (Findes kun på vedlagte cd-rom) 52

101 BILAG Matrice med nøgleord og kondensering (Findes kun på vedlagte cd-rom) 53

102 BILAG Matrice med subkategorier (Findes kun på vedlagte cd-rom) 54

103 BILAG 21 Billeder af arbejdsproces i analysen 55

104 Billeder af arbejdsproces i analysen Nedenstående billeder viser, hvorledes vi greb sidste trin i analysen an. Vi tapede alle siderne fra de 2 sidste matricer sammen; henholdsvis almen bolig og seniorbofællesskab. Herefter kunne vi lettere sammenligne almen bolig med seniorbofællesskabet. Vi overstregede de tendenser (med samme farvekodning som ved begrebskodning), vi fandt frem til som var sigende for hver af de 2 gruppers informanter. Vi valgte, at en tendens var, når mindst 2 af de 3 informanter fra 1 gruppe sagde det samme om et af nøgleordene eller subkategorierne fx om tilgængelighed. 56

105 Her ses et uddrag fra ovenstående billede. 57

106 BILAG 22 Samlede netværkskort 58

107 Samlede netværkskort Netværkskort for informanterne i almen bolig: Netværkskort for informanterne i seniorbofællesskabet: 59

108 BILAG 23 Samtykkeerklæring informanter 60

109 Samtykkeerklæring Dags dato Denne samtykkeerklæring gælder deltagelse i et interview og udfyldelse af ugeskema. Undertegnede bekræfter hermed at være mundtligt og skriftligt informeret om, at interviewet foretages i forbindelse med og til anvendelse i et bachelorprojekt på ergoterapeutuddannelsens modul 14, og ligeså brug af data fra ugeskema. Undertegnede giver hermed tilladelse til, at nedenstående personer må anvende de oplysninger, der bliver givet via ugeskema og under interviewet på nedenstående vilkår: At deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. Jeg giver hermed tilladelse til, at oplysningerne fra interviewet og ugeskema kan anvendes i anonymiseret form i bachelorprojektet. Interviewet optages på diktafon og vil efter eksamination i uge 25 blive slettet. Den interviewede vil i bachelorprojektet blive anonymiseret, og kun nævnt med henvisning til funktion/rolle. Den interviewede kan på ethvert tidspunkt fortryde og meddele, at denne ikke ønsker at deltage. Alle informationer vil herefter blive slettet. Bachelorprojektet vil være tilgængeligt på AppStore og GooglePlay Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i et interview på ovenstående betingelser, og ligeså samtykke til brug af data fra ugeskema. Interviewedes underskrift Nedenstående ergoterapeutstuderende sikrer, at ovenstående betingelser overholdes. Bente Johanne Lausten Jeanette Møller Nielsen Malene Møller Nielsen Maria Helene Betsagoo Qvistorff Karoline Høyrup Sørensen 61

110 BILAG 24 Informationsbrev til informanter 62

111 April 2013 Hverdag og socialt netværk i bofællesskab og almen bolig Tusinde tak fordi du vil hjælpe os med vores afsluttende bachelorprojekt Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, hvordan beboere i et seniorbofællesskab oplever deres sociale netværk sammenlignet med beboere i almen bolig. Vi vil bede dig udfylde et ugeskema omhandlende din dagligdag og deltage i en afsluttende samtale i form af ét interview, som varer ca. 1 time, hvor vi vil følge op på det udfyldte skema og stille spørgsmål relateret til det sociale netværk. Ugeskemaet skal udfyldes over en periode på syv dage, hvorefter vi vil afhente skemaet tirsdag d.16. april kl. i uge 16. Den afsluttende samtale finder sted d. kl. i uge 17. Deltagelsen er selvfølgelig frivillig og anonym. Tak fordi du vil hjælpe os! Hvis du har spørgsmål, må du mere end gerne skrive til ba32013@gmail.com eller ringe til: Karoline på tlf.: Maria på tlf.: Med venlig hilsen Ergoterapeutstuderende ved University College Nordjylland, Aalborg Bente, Jeanette, Karoline, Malene og Maria 63