MENTAL TRÆTHED efter apopleksi
|
|
- Astrid Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MENTAL TRÆTHED AF METTE ELLERMANN MENTAL TRÆTHED efter apopleksi Patienter, der har haft en apopleksi, klager hyppigst og mest vedvarende over træthed. Mange får kognitive vanskeligheder som en direkte følge af apopleksien, men de fleste får yderligere vanskeligheder med tænkningen på grund af træthed. Hvert år rammes personer af apopleksi i Danmark. Mellem og danskere lever i dag med følger af apopleksi. Træthed beskrives ofte i det umiddelbare forløb efter apopleksi, men optræder også, når tilstanden kan betegnes som stationær. Mindst et år efter apopleksien viser undersøgelser, at halvdelen af patienterne har svær træthed som deres største klage (1). Dermed bliver træthed ofte en vedvarende følge af apopleksi. Træthed er et meget almindeligt symptom ved kronisk neurologisk syg dom. Hos patienter med multipel sklerose er træthed den hyppigste klage. En undersøgelse af patienter med multipel sklerose har vist, at 78 % af patienterne oplever problemer med træthed (2). Træthed er ikke kun et problem hos neurologiske patienter, men også hos befolkningen som helhed. Blandt raske mennesker oplever 20 % af mænd og 25 % af kvinder ofte træthed (3). Træthed påvirker trivsel generelt. Den har indflydelse på den daglige livsførelse og engagementet i arbejde og familie. Træthed får også skylden for mange ulykker såvel på arbejdspladsen som i trafikken. Der er mange årsager til træthed. En af de hyppigste årsager er utilstrække- lig søvn, hvad enten denne skyldes decideret søvnforstyrrelser eller psykologiske årsager arbejdende svenskere blev undersøgt for at vurdere relationen mellem arbejdsrelaterede faktorer, livsstils- og baggrundsfaktorer og mental træthed. Undersøgelsen viste klart, at tilstedeværelsen af søvnproblemer er den bedste indikator for træthed, efterfulgt af mængden af krav på arbejdet og det at være kvinde (4). Andre undersøgelser har vist, at over 50 % af træthedstilfælde har psykologiske årsager (5). Træthed er et væsentligt symptom hos patienter med depression, angst og PTSD. Træthed er også relateret til mere socialt betingede faktorer som arbejdsrelateret stress, arbejdsløshed samt sorg og krise. Livsstilsfaktorer som søvnmangel, alkohol- og medicinmisbrug og mangel på motion kan også være medvirkende. Fysiske faktorer som smerter, akut sygdom som fx kardiologiske problemer og cancer samt som tidligere nævnt neurologisk sygdom kan ligeledes føre til træthed. Træthed kan således være multifaktorielt betinget. Begrebet træthed kan på grund af multidimensionalitet være svært at definere. I litteraturen sondres mellem forskel- 18 PSYKOLOG NYT Nr
2 lige former for træthed, hvor fysisk og mental træthed er de hyppigst anvendte. Her berøres udelukkende mental træthed. Denne træthed medfører ofte forringet kognitivt funktionsniveau. Mental træthed kan defineres som en tilstand, der er et resultat af vedvarende løsning af kognitivt krævende opgaver, som medfører ændring i motivation, informationsbearbejdning og humør (6). Neurologiske patienter kan have patologisk træthed som en primær tilstand, men også træthed som en sekundær tilstand som følge af forskellige medierende faktorer. MODELFOTO: BAM/SCANPIX Raske personer I en undersøgelse blev højt motiverede amerikanske elitesoldater undersøgt med standardiserede test til vurdering af kognitive funktioner, humør og adfærd samt hormonelle niveauer (7). Soldaterne blev udsat for 53 timers intensiv fysisk træning, i høj temperatur og under udsættelse for psykisk og fysisk belastende faktorer som fx voldsom støj og søvndeprivation (gennemsnitlig søvn ca. 3 timer a 12 minutters varighed). Den mentale reaktionstid ved opgaveløsning steg med 20 %. Verbal ræsonnering og korttidshukommelse var signifikant reduceret. Når raske mennesker, som har været udsat for udtrætning som følge af mentalt arbejde, undersøges med neuropsykologiske test, ses, at trætte forsøgspersoner arbejder mindre systematisk og laver flere fejl end forsøgspersoner, som ikke er trætte. Antallet af løste opgaver bliver ikke påvirket af træthed (6). Det vil sige, at det trætte menneske ikke investerer så mange kognitive ressourcer i opgaveløsningen, og derved bliver det mentale arbejde mindre målrettet. Den kognitive fleksibilitet reduceres, hvor evnen til at benytte selvmonitorering og brug af feedback bliver nedsat. Normalt løses opgaver ved at forskellige hypoteser afprøves. Træthed medførte i ovennævnte undersøgelse, at hypoteseafprøvningen blev tilfældig og usystematisk, og adfærden blev mere rigid med perseveration som følge. I en anden undersøgelse udsattes trætte forsøgspersoner for to neuropsykologiske test, som ofte benyttes til at teste eksekutive funktioner med (kognitive styringsfunktioner/frontallapsfunktioner), Wisconsin Card Sorting Test og Tower of London (8). Ved disse test sås øget perseveration og forlænget planlægningstid sammenlignet med ikke-trætte forsøgspersoner. Træthed påvirker ikke resultatet på en simpel hukommelsestest (talspændvidde forfra). Patienter med søvnapnø Neurologisk intakte patienter med søvnapnø lider i udpræget grad af træt- Nr PSYKOLOG NYT 19
3 hed, selv umiddelbart efter nattesøvn. Søvnapnø er en søvnforstyrrelse, som skyldes obstruktion af de øvre luftveje, hvilket resulterer i akut luftmangel, og som følge heraf hyppige opvågninger i løbet af natten. Dette ofte uden at patienten selv er klar over det. Patienterne kan være så trætte, at de ikke kan passe et arbejde eller køre bil. Subjektivt klager de ofte over hyppige episoder i løbet af dagen med pludselig falden i søvn, nedsat koncentration og hukommelsesbesvær (9). Neuropsykologiske test viser, at denne gruppe patienter ikke kun har problemer med at holde sig vågen i monotone situationer, men deres evne til at fastholde koncentrationen er ligeledes reduceret, også i mere stimulerende situationer. En gruppe patienter med søvnapnø blev testet tre gange i løbet af dagen, og alle gange klarede sig signifikant dårligere end kontrolgruppen (10). Deres tempo såvel mentalt som psykomotorisk var lige så hurtigt som kontrolgruppens, men de lavede væsentligt flere fejl end kontrolgruppen. Dette kan være som følge af nedsat evne til at tilpasse reaktionstiden til opgavens sværhedsgrad på grund af vanskeligheder med at dele opmærksomheden (nedsat kognitiv fleksibilitet). Naismith et al. (11) undersøgte 100 patienter med søvnapnø med henblik på at vurdere forbindelsen mellem neuropsykologisk testning, psykisk tilstand, subjektiv oplevelse af egen situation og forskellige parametre i forhold til søvnforstyrrelsen. De fandt en signifikant sammenhæng mellem simpel informationsbearbejdningshastighed (tempo), angstniveau og somatisk distress på den ene side og tid i REMsøvn samt søvneffektivitet på den anden side. Desuden var der ligeledes en klar sammenhæng mellem visuo spatial funktion, kompleks informationsforarbejdningshastighed og mental fleksibilitet og hypoksi. Behandling med CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) har for langt størstedelen af de behandlede patienter en gavnlig effekt. Allerede efter to-tre dages behandling kan patienterne beskrive, at den kroniske træthed er forsvundet. Undersøgelser af patienter med søvnapnøer før og efter CPAP-behandling viser, at behandlingen også har en god effekt på de kognitive vanskeligheder. Undersøgelserne viser dog, at disse kun er delvist reversible, selv om den oplevede træthed ophører (12, 13). Disse undersøgelser viser, at evnen til at fastholde opmærksomhed og indlæringsevnen normaliseres, mens der forsat er eksekutive vanskeligheder og nedsatte visuo-konstruk tive færdigheder. Det for lave iltindhold, som kan komme i forbindelse med søvnapnø, kan være en faktor, der er medvirkende til de eksekutive vanskeligheder (frontallapsaffektion) (14). Træthed og apopleksi Træthed er det hyppigste symptom hos patienter, som har haft en apopleksi (15). Det er ofte patienternes største klage (16), som vedbliver, længe efter at patienterne er kommet sig over fysiske og kognitive men (16). Træthed som følge af apopleksi er ofte meget indgribende i patienternes dagligdag. Den kan være medvirkende årsag til, at patienten ikke formår at få det optimale udbytte af sin rehabilitering og kan på længere sigt være det, som forhindrer hel eller delvis tilbagevenden til dagligdagen til arbejde og andre sociale aktiviteter. Trætheden kommer ofte meget overraskende for patienter og pårørende, den er en af de usynlige følger efter apopleksien, ligesom flere af de kognitive deficits. Også professionelle omkring patienterne er ofte ikke i tilstrækkelig grad opmærksomme på trætheden. Mange håndbøger om Stroke behandler end ikke emnet, ligesom få artikler er skrevet om træthed efter apopleksi. Ingles et al. har lavet den mest refererede undersøgelse af Fatigue After Stroke (16). Undersøgelsen viser, at der 20 PSYKOLOG NYT Nr
4 ikke er forskelle i køn og alder blandt den gruppe af patienter med apopleksi, som klager over træthed. I alt havde 68 % problemer med træthed. 40 % af gruppen oplevede træthed som deres værste symptom. 31 % af gruppen med apopleksi oplevede træthed mellem 6 til 12 timer dagligt, og 14 % var trætte mellem 12 til 24 timer dagligt. Til sammenligning havde 36 % af kontrolgruppen problemer med træthed. Ætiologi Træthed efter apopleksi bliver ofte opfattet som et tegn på depression hos patienten. Det er ikke så mærkeligt, for mangel på energi og træthed er netop nogle af kernesymptomer ved depressiv tilstand. Depression ses væsentligt hyppigere blandt patienter med apopleksi. Ingles (16) fandt i sin undersøgelse, at 40 % i apopleksigruppen havde depression mod 14 % i kontrolgruppen. Mange havde både depression og var trætte (29 %), men endnu flere havde træt- Nr PSYKOLOG NYT 21
5 hed uden depression (39 %). 22 % havde hverken problemer med træthed eller depression. Werf et al. (17) undersøgte patienter med en apopleksi, som var mindst et år gammel. De fandt, at 50 % stadig havde træthed som den største klage, mens 20 % var depressive, faktisk havde kun godt en tredjedel af de ekstremt trætte depressive træk. Således kan træthed og depression være to uafhængige fæ nomener hos patienter med apopleksi. Flere har fundet en sammenhæng mellem skadeslokalisation og træthed. Staub og Bogousslavsky (18) fandt en sammenhæng mellem skader i hjernestammen og thalamus og trætte patienter, som ikke havde andre følger eller var depressive. Hypotesen er, at træthed hænger nøje sammen med opmærksomhedsforstyrrelser som følge af påvirkning af det retikulære aktiveringssystem. Andre (16) finder ingen sammenhæng mellem lokalisation og træthed. Medicinsk behandling (mod hypertension, antiepileptisk og antidepressiv medicin) har også fået skylden for den oplevede træthed. På trods af et øget medicinforbrug i apopleksigruppen i Ingles undersøgelse (16), er forbruget ikke så stort, at det kan forklare forekomsten af træthed. Søvnforstyrrelser, bl.a. søvnapnø, er hyppige blandt patienter med apopleksi. I visse undersøgelser har op mod 2/3 i den akutte fase søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser, tre måneder efter er tallet faldet til 62 % (17). Psykologiske forhold må også inddrages. Træthed kan til dels være forårsaget af en ikke hensigtsmæssig coping i forhold til det at være blevet syg som helhed. Forsøg på at kompensere i forhold til de vanskeligheder, som apopleksien har medført og dermed at kunne leve op til egne og omverdenens krav og forventninger, kan ligeledes medføre mental træthed. Patienten må bruge mere energi på at nå sit præmorbide funktionsniveau, end der er til stede. Konklusion Træthed hos raske mennesker medfører kognitive dysfunktioner. Patienter, som har haft en apopleksi, har træthed som deres hyppigste klage. Mange af disse patienter har som følge af apopleksien fået kognitive vanskeligheder. Tillige oplever mange en svær træthed, som yderligere kan forværre deres problemer med tænkningen. Der har været meget lidt fokus på udredning af denne træthed samt interventionsmuligheder. Træthed efter apopleksi er en kompliceret følge, som må betragtes ud fra en multimodal model. Træthed kan være en primær træthed, der er en direkte følge af skadens lokalisation, hvor det retikulære aktiveringssystem påvirkes. Den sekundære træthed, hvor der er forskellige medierende faktorer, ses endnu hyppigere. 1. Primær træthed som følge af skadeslokalisation. 2. Sekundær træthed med medierende faktorer: a) fysiologiske følger: søvnforstyrrelser, fx søvnapnø. b) neuropsykologiske følger: kognitive dysfunktioner. c) uhensigtsmæssige me stringsstrategier. d) depression. 22 PSYKOLOG NYT Nr
6 Træthed bør indgå som et fast punkt ved den opfølgende kontrol, efter at patienten er udskrevet. Det er som oftest, først når patienten kommer hjem og får afprøvet sig selv i dagligdagen, at trætheden for alvor kan mærkes. Af hensyn til den videre behandling og rehabilitering er det nødvendigt med en mere nuanceret tilgang til træthed. Depression og træthed bør behandles som selvstændige faktorer, ligesom søvnforstyrrelser må indgå som en mulig årsagsforklaring. Rehabiliteringen bør inddrage energiforvaltning og mestringsstrategier på lige fod med fysisk genoptræning og kognitiv træning. Mette Ellermann, ledende neuropsykolog, Neurologisk afd., Regionshospitalet Viborg Referencer: 1) Siebern P.v.d.M., Broek H.L.P., Anten H.W.M. et al. Experience for Severe Fatigue Long after Stroke and Its Relation to Depressive Symptoms and Disease Characteristics. Eur Neurol 2001; 45: ) Multiple Sclerosis Council for Clinical Practic Guidelines. Fatigue and multiple sclerosis: evidence-based management strategies for fatigue in multiple sclerosis. Washington DC: Paralyzed Veterans of America; ) Price R.K., North C.S., Wessely S. et al. Estimating the prevalence of chronic fatigue syndrome and associated symptoms in the community. Public Health Rep 1992; 107(5): ) Åkersted T., Knutsson A., Westerholm P. et al. Mental fatigue, work and sleep. Journal of Psychosomatic Research 2004; 57: ) Hickie I.B., Hooker A.W., Hadzi-Pavlovic D. et al. Sociodemographic and psychiatric correlates of fatigue in selected primary care settings. Med J Aust 1996; 164: ) Liden D., Frese M. and Sonnentag S. The Impact of Mental fatigue on Exploration in a Complex Computer Task: Rigidity and Loss of systematic Strategies. Human Factors 2003; 45: ) Liberman H.R., Bathalon G.P., Falco C.M. et al. Severe Decrements in Cognition function and Mood Induced by Sleep Loss, Heat, Dehydration and Undernutrition During Simulated Combat. J. biopsych. and Biol Psychiatry 3005; 57: ) Liden D., Frese M., Meijman T.F. Mental fatigue and the control of cognitive processes: effects on perseveration and planning. Acta Psychologica. 2003; 113: ) Schneider C., Fulda S., Schulz H. Daytime Variation in performance and tiredness/sleepiness ratings in patients with insomnia, narcolepsy, sleep apnea and normal controls. J. Sleep Res. 2004; 13: ) Mazza S., Pépin J.-L., Naëgelé B. et al. Most obstructive sleep apnea patients exhibit vigilance and attention deficits on an extended battery of tests. Eur Respir J 2005; 25: ) Naismith S., Winter V., Gotsopoulos H., Hickie I. et al. Neurobehavioral functioning in obstructive sleep apnea: Differential effects of sleep quality, hypoxemia and subjective sleepiness. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology. 2004; 26: ) Ferini-Strambi L., Baietto, C., Di Gioia, M.R. et al. Cognitive dysfunction in patients with obstructive sleep apnea (OSA): partial reversibility after continuous positive airway pressure (CPAP). Brain Research Bulletin. 2003; 61: ) Valencia-Flores M., Bliwise, D.L., Guilleminault, C. et al. Cognitive function in Patients with Sleep Apnea after Acute Nocturnal Nasal Continuous Positive Airway Pressure (CPAP) Treatment: Sleepiness and Hypoxemia Effects. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology. 1996; 18: ) Salorio, C.F., White, D.A., Piccirillo, J. et al. Learning, memory and executive control in individuals with obstructive sleep apnea syndrome. Journal of Clinical and Experimental. 2002; 24: ) Carlsson G.E., Möller A., Blomstrand C. A qualitative study of consequences of hidden dysfunctions one year after a mild stroke in persons < 75 years. Disability and Rehabilitation. 2004; 26: ) Ingles J.L., Gail A., Philips S.J. Fatigue After Stroke. Arch Phys Med Rehabil. 1999; 80: ) Werf S.P., Broek H.L.P., Anten H.W.M. Experience of Severe Fatigue Long after Stroke and Its Relation to Depressive Symptoms and Disease Characteristics. Eur Neurol. 2001; 45: Litteratursøgninger er foretaget i PubMed og PsycINFO for perioden Søgeord: fatigue and cognitive impairment/ function/deficits. Sleep apnea and neuropsychological evaluation/cognitive symptoms. Fatigue and stroke. Stroke and cognitive impairment/function/deficits). Både dansk- og engelsksprogede publikationer er medtaget. Nr PSYKOLOG NYT 23
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mereThe impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereNeurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Læs mereMeeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune
Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereHvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter
Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereSøvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital
Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs merePsykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg
Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereVelkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.
Velkommen Workshop om hypnoterapi og commotio Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. 1 Agenda 1. Post commotio syndrom 2. Hypnose 3. Hvordan et forløb ser ud 4. Resultatet for borgere og jobcentre 5. Spørgsmål
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereForord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.
5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER
ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereKognitiv udtrætning i socialt perspektiv.
Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Hvordan denne usynlige hjerneskade kan påvirke social formåen og trivsel Lone Fjeldborg Specialist i klinisk børneneuropsykologi ) Lone Fjeldborg specialist i
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive
Læs mereSøvnapnø & Kørekortsregler
Søvnapnø & Kørekortsregler Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Søvnkonference 2015 Maribo Medico Niels Petri Lægefaglig konsulent Dansk Søvnapnø Forening
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereHjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereVejledning om helbredskrav til kørekort
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 4.2.3.1 Vilkår om tidsbegrænsning Hvis der er risiko for, at sygdommen forværres, bør kørekortet udstedes, fornyes eller
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereHypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?
Slide 1 Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: jonas@hum.aau.dk Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad er hypnose? Lidt om
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereBørneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/
Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereInformation om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag
Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereMental træthed. Udredning og håndtering. Oplæg af ergoterapeut Dorthe Andersen og ergoterapeut Karen Marie Uggerhøj Hjerneskadecenter Nordjylland
Mental træthed Udredning og håndtering Oplæg af ergoterapeut Dorthe Andersen og ergoterapeut Karen Marie Uggerhøj Hjerneskadecenter Nordjylland Vores baggrund for oplægget Lette til moderate kognitive
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereJørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt
Læs mereVærdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereBaggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15
Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mere