Fransk fortsættersprog B - Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fransk fortsættersprog B - Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010"

Transkript

1 Fransk fortsættersprog B - Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning / Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. IDENTITET OG FORMÅL 2 2. FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Faglige mål Kernestof Supplerende stof 5 3. TILRETTELÆGGELSE Didaktiske principper Arbejdsformer Lytteforståelse Samtalefærdighed, herunder arbejde med ordforråd Læseforståelse Mundtlig redegørelse Det skriftlige arbejde Lektielæsning It og medier Samspil med andre fag Grundforløbet Studieretningsforløbet Studieretningsprojektet EVALUERING Løbende evaluering Prøveformer Undervisningsbeskrivelser Den mundtlige prøve Bedømmelseskriterier Karakterbeskrivelser 19 Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 1

2 1. Identitet og formål Læreplanen for fransk tager udgangspunkt i de fire kompetencer fra rapporten Fremtidens Sprogfag (Undervisningsministeriet 2003, s. 19): - sprogfag som vindue mod verden Eleverne skal kunne bruge fransk som adgangsvej til at forstå, hvad der sker i fransksprogede samfund og kulturer og dermed opbygge en global orienteringsevne. - kommunikation med elevrelevante målgrupper Eleverne skal kunne kommunikere med elevrelevante målgrupper, dvs. det er elevernes kommunikationsbehov, der er udgangspunktet. Men målgruppen er ikke kun den, som eleverne i deres øjeblikkelige situation oplever behov for at rette sig imod. - æstetisk forståelse og respons Fransksprogede tekster er ikke kun et redskab, men også noget der skal opleves. Det betyder, at franskfaget bør appellere til og fremelske litteratur-, kunst- og kulturoplevelser samt forståelse af og reaktion på disse. - interkulturel transmission Den interkulturelle kompetence er i fokus, fordi globaliseringen har øget bevidstheden om betydningen af at kunne aflæse og formulere budskaber i forskellige kulturelle situationer. Denne kompetence skal afspejle en moderne bevidsthed om evnen til at håndtere kulturel afstand, men bør også knytte an til konkrete pragmatiske færdigheder. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne forstå hovedindholdet, når der tales fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier. Hermed menes, at eleverne skal vænnes til at forstå hovedtræk uden at fokusere på detaljen. Kendte emner er emner, der er kendte for den person, der taler om dem, og kendte for eleverne via undervisningen. Almene emner er emner, som eleverne kan få brug for i en almindelig samtale, dvs. personrelaterede emner eller nære samfunds- og kulturrelaterede emner. Lytteforståelse skal trænes gennem samtale i klassen, gennem lytteøvelser af forskellig art, samt ved brug af forskellige medier, fx film, cd og Internet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte sådanne lytteøvelser hyppigt, gerne flere gange om ugen. Eleverne skal kunne deltage i samtale og diskussion på klart og nogenlunde flydende fransk om kendte såvel som almene emner. Eleverne skal kunne indgå i samtale om diskussion om almene emner og om kendte emner på et fransk, der er forståeligt og uden alt for mange pauser. Eleverne skal beherske den relevante grammatik, dog således at det er vigtigere, at eleverne udtrykker sig nogenlunde flydende, end at alle detaljer er korrekte. Eleverne skal kunne læse og forstå ubearbejdede fransksprogede tekster, herunder medietekster. Det er et fagligt mål, at eleverne skal kunne læse og forstå ubearbejdede fransksprogede tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa. Ved medietekster forstås tekster fra massemedier (fx aviser, film, tv), interpersonelle medier (fx mobiltelefoner og ) og kombinationer af disse, fx internettets sociale netværk. Det betyder, at ubearbejdede tekster indgår naturligt i læsningen af emner, men der kan i et emne forekomme enkelte bearbejdede tekster, dog ikke fra begyndersystemer. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 2

3 Ubearbejdede tekster er: Tekster og tekstuddrag, som er forsynet med forfatter og/eller kildeangivelse Tekster forfattet med henblik på undervisning, som ikke adskiller sig fra autentisk fransk Letlæsningstekster af en sværhedsgrad, der omfatter mindst 2500 ord Oversættelser til fransk fra minoritetssprog inden for de fransktalende områder Eventyr, sagn og legender af fælleseuropæisk oprindelse skrevet på fransk Tekster af ovennævnte typer, som er forsynet med gloser, anses ligeledes for at være ubearbejdede. For at sikre den faglige progression og for nå de faglige mål for tekstlæsning er det nødvendigt at tilrettelægge emnelæsningen således, at eleverne hurtigt vænnes til at læse ubearbejdede tekster. Eleverne skal mundtligt kunne præsentere, redegøre for og kommentere kendte problemstillinger inden for samfund, erhverv og kultur på et klart og nogenlunde flydende fransk ved hjælp af relevante præsentationsformer. Det er vigtigt, at eleverne bliver i stand til at fremlægge en given problemstilling på en selvstændig og levende måde. Det betyder bl.a., at eleverne skal bruge en præsentationsform, der i form af overskrifter og stikord overflødiggør et fuldt manuskript, og at oplæsning derved undgås. En sådan præsentationsform kunne f. eks. være en elektronisk præsentation, der strukturerer indholdet i en logisk rækkefølge med over- og underpunkter. En anden mulighed kunne være brug af OH-projektor og transparenter. Det bør dog understreges over for eleverne, at det er indholdet og ikke formen i sig selv, der er det primære. Eleverne skal kunne udtrykke sig skriftligt om en given problemstilling på et enkelt og sammenhængende fransk, oversætte en lettere dansk tekst til fransk samt udfærdige enkle erhvervsrelaterede materialer. Eleverne skal kunne skrive enkle tekster, dvs. de må gerne udtrykke sig ved hjælp af mange hovedsætninger, og de skal kunne oversætte enkle tekster præcist. Den grammatiske korrekthed vægtes højest i oversættelsesdisciplinen. Eleverne skal kunne analysere og fortolke fransksprogede tekster af forskellige litterære og ikkelitterære genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, samfundsmæssige og litterære sammenhænge. Den enkelte tekst indsættes i den eller evt. de relevante sammenhænge og ikke nødvendigvis i alle de nævnte tre på én gang. Eleverne skal kunne perspektivere den erhvervede viden om franske og frankofone samfunds-, erhvervs- og kulturforhold til andre samfunds-, erhvervs- og kulturforhold. Eleverne skal kunne perspektivere til danske forhold såvel som til andre relevante landes forhold. Hvilke lande, der er relevante i denne sammenhæng, afhænger af flere faktorer, herunder bl.a. emnet, studieretningsfag, valgfag og elevgruppen. Eleverne skal kunne benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde. For at give eleverne viden om, hvordan de mest effektivt lærer fremmedsprog, skal de trænes i forskellige sprogtilegnelsesstrategier som: hukommelsesstrategier, der fungerer som mentale link, så informationen lagres og lettere kan kaldes frem igen, fx ordforrådstræning kognitive strategier, der fungerer som en hjælp til at opfatte, analysere, praktisere sproget og dermed forme og revidere elevernes sproglige udvikling, fx læsestrategier, lyttestrategier, analysestrategier og samtalestrategier Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 3

4 kompensationsstrategier, der fungerer som en hjælp til at overvinde begrænsninger i kommunikationen i form af mangelfuld grammatik og manglende ordforråd, fx anvendelse af gambitter, tøvemekanismer og strategiske omskrivninger 2.2 Kernestof Kernestoffet er - de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den relevante syntaks og morfologi. Eksplicit grammatisk viden om sproget er underordnet anvendelsen af sproget, og centralt står de grundlæggende principper inden for såvel morfologi som syntaks. Den grammatik, der inddrages, skal være relevant for den konkrete anvendelse af sproget, jf. modellen i Fremtidens Sprogfag, (Undervisningsministeriet 2003, s. 41). Der bygges i begyndelsen af forløbet videre på elevernes viden om tekststruktur og samtaleopbygning, for således at styrke deres evne til at overskue tekster og dialoger og til at gætte betydninger uden nødvendigvis at forstå detaljerne og især uden nødvendigvis at kende til samtlige regler for bøjning, orddannelse eller ordstilling. I det omfang, det er relevant, repeteres og uddybes de morfologiske, syntaktiske og pragmatiske regler med fokus på funktion i sproget snarere end på formel systematik og eksplicit grammatisk viden. - et alment og erhvervsmæssigt ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner. Eleverne skal beherske et ordforråd og en idiomatik, der sætter dem i stand til at tale og skrive om almene og kendte emner, ligesom de skal beherske de mest almindelige termer og vendinger inden for erhvervskommunikation. - de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt. Der arbejdes videre med elevernes udtale med særlig vægt på de lyde, der traditionelt volder danskere problemer, fx nasalvokaler og stemte konsonanter. Lyde trænes i sammenhæng, fx ved gentagelse i kor, og der lægges mere vægt på intonation og rytmegrupper end på udtale af enkeltlyde, idet det dog understreges, at alle dele er vigtige for forståelsen i samtalen. Der er imidlertid ikke tale om en systematisk gennemgang af udtaleregler. Træningen foregår ved lytteøvelser og gentagelser, med begrænset inddragelse af ortoepiske regler, så fokus kan ligge klart på lydsiden og ikke på forholdet mellem skriftbillede og lyd. - aktuelle mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Frankrig og andre frankofone lande. Der er dermed tale om et udvidet tekstbegreb, hvorved alle talte såvel som skrevne tekster og artefakter kan inddrages (fx litteratur, reklamer, taler, musik). Med aktuelle tekster menes nutidige tekster. - centrale sider af Frankrigs og andre frankofone landes samfund og erhverv. Det drejer sig her om at give eleverne et bredt indblik i væsentlige sider af Frankrigs og frankofone landes samfunds og kulturforhold, således at man i forbindelse med de læste emner inddrager viden om fx det politiske liv, skole- og uddannelsesforhold, erhvervsstruktur og arbejdsmarked. - kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner. Hvor det er relevant, sættes de studerede emner ind i en bredere fransk og evt. international kontekst. Det vil her være oplagt at trække på elevernes viden fra andre fag eller indgå i et tværfagligt samarbejde med andre fag om et konkret emne. Endelig kan samarbejde med unge fra andre lande være med til at give eleverne interkulturel kompetence, fx i form af bevidsthed om og åbenhed over Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 4

5 for kulturelle forskelle samt viden om deres historiske kontekst. Mange kulturforskelle hænger sammen med brugen af sproget: semantiske distinktioner i ordforrådet, sproglige handlemønstre og sammenhængen mellem indhold og form i tekster. - aktuelle forhold i fransksprogede lande med hovedvægt på Frankrig. Der skal indgå fransksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier. Aktuelle forhold belyses gennem fransksprogede tekster, men tekster på andre sprog, fx dansk og engelsk, kan indgå. - intern og ekstern kommunikation i franske virksomheder. Der arbejdes med virksomheders interne (referat og ) såvel som eksterne (brev, notat, , artikel, rapport, ansøgning, pressemeddelelse, hjemmeside) kommunikation. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, erhvervs- og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den frankofone verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag. Ud over kernestoffet skal der inddrages supplerende stof, som kan vælges frit, når blot det er med til at opfylde de faglige mål. Det kan fx være - Dansksproget materiale til belysning af samfunds-, erhvervsmæssige og historiske forhold, - Fransksproget materiale, der berører historiske begivenheder, der ligger tilbage i tiden, men som belyser sider ved et aktuelt emne. - Hovedtræk i Frankrigs og udvalgte frankofone landes historie - Særlige sproglige forhold: stil, dialekter, sociolekter, non-verbal kommunikation - En virksomheds historie Desuden vil kernestoffet kunne uddybes og perspektiveres via samspillet med andre fag, jf. afsnit Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Alle sproglige delkompetencer, som de beskrives i læreplanen, skal således indgå i arbejdet med emnerne på en sådan måde, at de støtter den skriftlige og den mundtlige kommunikation. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer. Med den nødvendige viden om sprog tænkes der på såvel pragmatisk som lingvistisk kompetence, dog således at fluency er vigtigere end sproglig præcision. Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Fluency prioriteres højere end sproglig præcision. Det er altafgørende for elevernes evne til at udfolde sig og kommunikere på fransk, at de undervejs i hele læringsprocessen opmuntres til aktivt at danne og afprøve egne hypoteser om sprogets opbygning. Det er således vigtigt i planlægningen af undervisningen at tage højde for, at eleverne skal Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 5

6 have mulighed for at formulere sig selvstændigt på fransk. Dette kræver både varierede arbejdsformer, jf. næste afsnit, og hyppig anvendelse af kommunikativt orienterede opgaver, og det forudsætter, at læreren i sine rettelser skelner mellem væsentlige og ikke væsentlige fejl. Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at igangsætte og opretholde kommunikation. Eleverne skal trænes i forskellige sproglæringsstrategier og herunder i forskellige mundtlige og skriftlige udtryksformer. I forbindelse med træning af mundtlig kommunikation arbejdes der med: 1. Samtale, hvor eleverne erhverver sig viden om og forståelse af samtalens grundlæggende struktur og enkle teknikker til at indlede samtalen, beholde ordet, give ordet videre, skifte emne, give feedback, konkludere samt afslutte. 2. Præsentation af forberedt emne/billede trænes ved hjælp af retoriske teknikker og bevidsthed om fremstillingens enkeltelementer: indledning, kerne, argumentation, diskussion og konklusion. I forbindelse med træning af skriftlig kommunikation arbejdes der med forskellige skriftlige discipliner, gående fra det enkle til det mere komplicerede: beskrivelser af dagligdags forhold, kreativ skrivning, redegørelser, samt analyse og fortolkning. Desuden arbejdes der med skriftlig oversættelse fra dansk til fransk, hvor der i højere grad fokuseres på den sproglige præcision. Endelig trænes forskellige former for virksomhedskommunikation, både kommunikation internt i virksomheden og ekstern kommunikation. Der arbejdes både procesorienteret og produktorienteret med såvel mundtlig som skriftlig kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Viden om fremmedsprogstilegnelse og grammatik inddrages, efterhånden som der opstår behov herfor, og undervisningen heri afstemmes efter elevernes sproglige niveau. Der fokuseres på sproglig opmærksomhed og bevidstgørelse i grammatikundervisningen, således at induktiv, inputorienteret grammatikundervisning prioriteres højt, og endelig arbejdes der med sproget ud fra et anvendelsesmæssigt perspektiv og med stadig progression, således at der opnås større og større forståelse for strukturen med hensyn til ord- og sætningsdannelse. Det er vigtigt i hele forløbet at være opmærksom på at inddrage såvel mundtlige som skriftlige grammatiske øvelser. I arbejdet med tekster lægges der vægt på en bevidst progression fra referat til analyse, fortolkning og perspektivering. Det er vigtigt at understrege, at den læserorienterede litteraturlæsning, i modsætning til mestertolkningen, er særlig velegnet til fremmedsprogsundervisning. Den læserorienterede litteraturlæsning giver eleverne en langt mere aktiv rolle, hvilket tvinger dem til at bruge sproget. Målet er ikke en systematisk, litterær analyse, men at eleverne læser og forholder sig kvalificeret til et fyldigt udvalg af fransk og frankofon litteratur, og at de kan foretage en perspektivering af det læste i overensstemmelse med de faglige mål. Eleverne trænes i at anvende et- og tosprogede ordbøger, fransk grammatik og andre hjælpemidler. Eleverne skal kunne anvende en tosproget ordbog, kende dens forkortelser samt overskue længere opslag. Desuden skal de kunne benytte en etsproget ordbog fx til kontrolopslag. De skal kunne anvende en fransk grammatik, så de kan slå op i den og forstå dens terminologi og eksempler. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 6

7 Der vil dog være områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at undervisningen foregår på fransk. Dette gælder fx grammatikundervisning. 3.2 Arbejdsformer Eleverne på fortsætterniveau er trænet i at lytte til, tale, læse og skrive fransk. De har et vist kendskab til almenkulturelle forhold i Frankrig og i et eller flere andre fransksprogede områder, og de har erfaring med at forholde sig til tekster og andre forlæg på et refererende og frit diskuterende plan. Det er af stor betydning, at læreren respekterer eleverne som fortsættere med visse færdigheder og anerkender deres kompetence med hensyn til fx talefærdighed, således at elevernes lyst til at give sig i kast med faget bevares. Kravene til tekstlæsning øges gradvist og med en langsom progression, der tager udgangspunkt i og styrker de færdigheder, eleverne har tilegnet sig i grundskolen, udbygges elevernes læsekompetencer. Den præcise oversættelse fra fransk til dansk holdes på et minimalt niveau, og tekstforståelsen sikres ad anden vej. Træning i mundtlig udtryksfærdighed tilrettelægges på en sådan måde, at elevernes fluency, selvstændighed og sproglige præcision udvikles. Det er en forudsætning for undervisningen, at læreren kender til franskundervisningen i grundskolen, således at fortsætterundervisningen såvel mht. arbejdsformer som mht. niveau i den første tid indrettes nøje efter elevernes fagligt-didaktiske baggrund. Efter en kort introduktionsfase organiseres arbejdet hovedsageligt i emner, og de faglige mål integreres i dette arbejde. Således skal det ideelle emne: - inddrage såvel tekst som lyd og billede - omfatte tekster fra flere genrer - inddrage frankofont materiale - medtænke erhvervsmæssige og samfundsmæssige forhold - være dynamisk, dvs. det udbygges fra 1. til 2. år. - kunne lægge op til samspil med andre fag - integrere grammatikundervisningen, så eleverne oplever fagets discipliner som en helhed - inddrage såvel skriftlighed som mundtlighed - tage højde for, at både samtale- og præsentationskompetencen skal udvikles - planlægges, så arbejdsformerne varieres - indtænkes i eksamenssammenhæng Hvis det ikke er muligt at finde lyd og billede med tilknytning til det konkrete emne, skal der arbejdes med lyd og billede i andre sammenhænge. Desuden er det vigtigt at understrege, at et emne ikke kan bestå af én tekst alene, da de faglige mål så ikke vil kunne opfyldes. Til gengæld kan én tekst indgå i flere emner. At et emne er dynamisk betyder, at der arbejdes med det i flere omgange. Man kan fx påbegynde et emne i 1. år, udbygge og afslutte det med en eller flere mere komplicerede og nuancerede tekster i 2. år, jf. de paradigmatiske eksempler. Emnelæsningen afsluttes ved at arbejde overordnet med de emnerelevante gloser, fremdrage indholdet og perspektivere dette både for hver enkelt tekst og for emnet som helhed. Hvis emnet strækker sig over flere skoleår, er det vigtigt at lave delopsamlinger. Arbejdsformerne varieres, således at der veksles mellem høj og lav styring. Den høje styring vil oftest være mest hensigtsmæssig i begyndelsen, hvorimod eleverne i den sidste halvdel af forløbet skal beherske mere selvstændige og studierelevante arbejdsformer Lytteforståelse Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 7

8 Lytteforståelse er afgørende for mundtlig kommunikation og tilegnelse af ordforråd, særligt ordenes lydlige former. Derfor er det vigtigt, at eleverne fra begyndelsen vænnes til at høre det talte sprog, og at de hører det talt af mange forskellige personer. Læreren bør fra begyndelsen tilstræbe at tale fransk i videst muligt omfang og i et naturligt taletempo. Herudover må lyd- og billedmedier indgå som en naturlig del af undervisningen, hvor eleverne stifter bekendtskab med forskellige former for autentisk talt fransk og forskellige personers udtale af de samme ord. Brug af billedsekvenser har den store fordel, at det visuelle indtryk støtter forståelsen, samtidig med at der automatisk finder en kulturformidling sted. Derfor bør der som hovedregel arbejdes med frankofont billedmateriale. Brug af visuelt materiale, der viser de talendes mundbevægelser, støtter desuden elevernes tilegnelse af ordenes lydlige former mht. både genkendelse og udtale. For at eleverne kan udvikle hensigtsmæssige lyttestrategier, skal de kende formålet med lytningen. De skal kunne gengive hovedindholdet, forstå specifikke oplysninger og kunne gøre rede for den/de talendes synspunkter. Man kan forberede en lytteforståelsesøvelse med indledende øvelser, hvor andre færdigheder også kan trænes. Man kan arbejde med nyttigt ordforråd i relation til emnet, man kan læse en tekst som knytter an til øvelsen eller se på billedmateriale, som introducerer emnet. På denne måde sker der en integration i træningen af færdighederne. Misforståelse eller manglende forståelse af talt fremmedsprog skyldes ofte, at eleverne ikke genkender (nogle af) ordene i det, de hører, eller forveksler de sagte ord med andre. Træning af ordgenkendelse og tilegnelse af ordenes lydlige former kan foregå vha. minidiktater, hvor elevernes evne til at skelne mellem næsten identiske ord eller sekvenser af ord styrkes, eller vha. udfyldningsøvelser, hvor de(t) manglende ord indeholder en vanskelighed for eleverne (fx en bestemt fransk lyd) eller er genstand for en overtrækning som ved enchaînement. Eleverne kan demonstrere deres lytteforståelse gennem referat/resumé på dansk eller fransk, besvarelse af spørgsmål mundtligt eller skriftligt, samtale om emnet gennem inddragelse af indholdet i behandlingen af et emne mundtligt eller skriftligt eller ved løsning af multiple choice opgaver, evt. suppleret med billedmateriale Samtalefærdighed, herunder arbejde med ordforråd I samtalefærdighed ligger fokus på interaktionen mellem de samtalende, og samtalen er delvis uforudsigelig. Vigtige elementer er pragmatik, kommunikative strategier og elevens evne til at forholde sig til almindelige, dagligdags emner. Samtalefærdigheden er således både produktiv og receptiv. For at give eleverne mulighed for at bruge sproget, er det vigtigt at være opmærksom på, at klasseundervisning kan være bremsende for sprogproduktionen, idet der er mange om at få del i taletiden. Derfor vil hyppig brug af par- og gruppearbejde være hensigtsmæssig i udviklingen af elevernes samtalefærdighed. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne bekræftes i, at de kan udtrykke sig på fransk. Eleverne skal derfor hurtigt lære nyttige udtryk til at kommunikere i klasserummet, og de skal arbejde aktivt med et centralt ordforråd og basale grammatiske konstruktioner bygget op omkring dagligdags situationer. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 8

9 For at lære, huske og kunne anvende nye ord og vendinger, skal eleverne høre, se, bearbejde og anvende dem mange gange. Det kræver stor variation i både receptiv og produktiv bearbejdning af ordforrådet, idet ordene bedst huskes, hvis eleverne træffer dem igen og igen i forskellige sammenhænge, som helst skal have et autentisk, kommunikativt præg, så eleverne får opfattelsen af, at sproget kan bruges til noget, der er relevant for dem nu eller i kommende situationer i privatliv, samfunds- og arbejdsliv. Nye ord læres bedst gennem et autentisk sprogligt input af passende sværhedsgrad på de forskellige trin, fx tekster, lytteøvelser og gerne videoklip, fordi billedet understøtter forståelsen. Det sproglige input skal være så svært, at det indeholder en del nye ord, men så let, at der også er mange genkendelige ord. Da der arbejdes emneorienteret i undervisningen, er det nærliggende at arbejde med ordforråd for at lette hukommelsesarbejdet for eleverne. Der kan laves ordlister både til det overordnede emne og de enkelte tekster, og ordene kan samles i semantiske felter inden for bestemte områder og anskueliggøres ved hjælp af mindmaps. Ligeledes kan eleverne trænes i at sammenstille beslægtede ord fx på grundlag af afledning, sammensætning, syn- og antonymi etc. Det er vigtigt, at eleverne også får lejlighed til selv at anvende ordene, helst i autentiske situationer, fx i mundtlige situationer, der ligner dem, hvori det sproglige input blev givet, det være sig små simulationer, dialoger, længere samtaler, forespørgsler, diskussioner, rollespil etc. Gradvist kan samtalerne udvides til at have flere deltagere og emnetilgangen til at blive mere kompleks. Eleverne skal træne at tage ordet i en samtale, bruge gambitter, vise enighed og uenighed, afvise argumentation eller modargumentere samt konkludere. Til trods for et bevidst arbejde med opbygning af et ordforråd kan det ikke undgås, at mangelen på gloser vil være en hæmsko for den sproglige udfoldelse, og det er derfor vigtigt at lære eleverne forskellige kommunikationsstrategier, fx ved at lære dem at benytte synonymer, antonymer, definitioner, overbegreber og parafraseringer. Elevernes stolthed over deres voksende ordforråd og dermed deres motivation for videre arbejde med sproget kan styrkes ved af og til at lade dem gøre status og reflektere over, hvilke emner de nu er i stand til at læse om, føre en dialog om og hvilke kommunikationssituationer, de kan mestre på fransk Læseforståelse Både for at styrke den sproglige indlæring med hensyn til syntaks og ordforråd og for at opbygge en viden om det franske sprog og om fransk og frankofon kultur i bred forstand er det vigtigt, at eleverne bliver gode læsere, og for at blive det må lysten til at læse være til stede. Tekstvalget må derfor kunne engagere eleverne, ligesom det er vigtigt, at eleverne lærer at benytte sig af forskellige læsestrategier alt efter formålet med tekstlæsningen. Læreren må derfor med jævne mellemrum instruere eleverne i læsestrategier og læsemåder og forud for behandlingen af en tekst gøre opmærksom på, hvad formålet med tekstlæsningen er, så eleverne kan hjælpes til at vælge en hensigtsmæssig læsemåde. Intensiv læsning er en læsemåde, hvor der lægges vægt på detailforståelse af en tekst eller udvalgte afsnit. Denne læseform indebærer omhyggelige ordbogsopslag og noter til centrale punkter og vigtige detaljer. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 9

10 Ekstensiv læsning er en hurtig gennemlæsning uden væsentlig brug af ordbog med henblik på at skabe en global forståelse, hvor målet er at danne sig et overblik over tekstens hovedindhold. Der fokuseres på overskrifter, billeder, grafiske fremstillinger og andet, der kan støtte forståelsen af teksten. Denne form for læsning er specielt nyttig i forbindelse med gennemlæsning af tidligere læst materiale og ved indsamling af materiale i forbindelse med belysning af et større emne, fx projektarbejde, eller den kan benyttes til dele af en tekst. To måder at læse ekstensivt på er skimming og scanning. Ved skimming forstås en orienterende læsning, hvor man danner sig et overblik over teksten. Ved en scanning søger man derimod efter konkrete oplysninger. Begge måder bør trænes i undervisningen med indtænkning af progression. I starten kan det foregå ved læsning af avisoverskrifter med transparente ord, og senere kan det være hele tekster Mundtlig redegørelse For at vænne eleverne til at have ordet i længere tid ad gangen og træne dem i at bruge alle tænkelige hjælpemidler, når de skal formidle et mundtligt budskab, er det vigtigt allerede på et tidligt tidspunkt at vænne eleverne til at holde små oplæg for hinanden. Arbejdet med ordforrådet vil her være koncentreret om det ordforråd, der knytter sig til den tematik eller det emne, eleverne arbejder med, men også om de forskellige forbindere, eleverne skal bruge for at få sammenhæng i deres fremstilling, fx overgangs- og årsagsmarkører. En øvelse, de kan klare på et tidligt tidspunkt i forløbet, er at fremlægge et resumé af et emne bearbejdet i fællesskab eller at præsentere et billede. Det skal gøres klart, at det er vigtigt at anvende et enkelt og præcist sprog og fremlægge stoffet med en klar struktur - gerne støttet af notater på tavlen eller ved brug af OHP eller et elektronisk præsentationsprogram. Fordelen ved at vænne eleverne til at fremlægge et område kendt af alle er dels, at eleven, der skal fremlægge, kan koncentrere sig om fremlæggelsesmåden, og dels, at tilhørerne er inde i emnet og ordforrådet. Efterhånden som den mundtlige udtryksfærdighed udbygges, øges kravene til fremlæggelsen både med hensyn til indhold og fremlæggelsesform. Hvad angår indholdet, skal eleverne nå frem til at kunne fremlægge et selvstuderet stof af større eller mindre omfang fx i forbindelse med fremlæggelse af mindre par- eller gruppearbejde, projektarbejde og eksamen Det skriftlige arbejde Arbejdet med den skriftlige dimension skal både fungere som støtte til undervisningen generelt og som selvstændig disciplin, således at eleverne lærer at udtrykke sig om en given problemstilling på et klart og nogenlunde flydende fransk. De skriftlige opgaver bør i vid udstrækning have tilknytning til emnelæsningen, både hvad angår ordforrådet, det grammatiske og det indholdsmæssige aspekt. Der anvendes forskellige opgavetyper, rettemetoder og arbejdsformer, herunder procesorienteret skrivning. Ud over at være en øvelse i at skrive fransk kan skriftlige opgaver således fungere som en afrunding af et emnelæsningsarbejde, som eleverne kan bruge som baggrund for deres repetition af emnet i forbindelse med eksamen. I begyndelsen kan det skriftlige arbejde bestå af små dictogloss-øvelser, der resumerer læseteksternes indhold og dermed træner både elevernes ordforråd og forståelse af sætningsopbygning. Senere udvides med grammatiske øvelser af forskellig art, små oversættelser, resumeer, billedbeskrivelser og forskellige kreative øvelser. Hvis den tekst, eleverne læser, egner sig til det, kan man lade eleverne digte videre på historien, digte slutningen på historien eller lave en parallel historie. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 10

11 Den frie skriftlige udtryksfærdighed bygges gradvist op. For at undgå fejl kan man understrege over for eleverne, at de ikke skal skrive lange, komplicerede perioder, og at sætningskløvninger og - knuder skal undgås. Det er derfor vigtigt at lære eleverne at forenkle typisk danske vendinger som det, jeg mener, er, at til Jeg mener, at og det var en rød bil, jeg troede, han ville have til jeg troede, at han ville have en rød bil. Arbejdet med den skriftlige kommunikation bør veksle mellem en procesorienteret og en produktorienteret tilgang. Hovedprincippet i processkrivning er, at eleverne skriver en tekst igennem flere gange og for hver gang udvider og forbedrer den indholdsmæssigt såvel som sprogligt. Arbejdet bør hovedsageligt foregå i undervisningstiden, så læreren kan fungere som vejleder. Eleverne kan også fungere som vejledere for hinanden og på denne måde udvikle deres sproglige bevidsthed. De lærer at bedømme og forbedre andres og egne udkast, lytte til kritik og indarbejde brugbare forslag i egne udkast. Det er vigtigt at bruge tid på en grundig gennemgang af besvarelserne. For at eleverne kan få udbytte af rettearbejdet, er det væsentligt, at de selv deltager aktivt i det. I almindelighed bør læreren derfor ikke skrive den rigtige løsning på elevens besvarelse, men henvise til paragraffer og grammatik eller rettenøgle. Desuden kan man med fordel skifte mellem forskellige former for rettestrategier fra den fuldstændige gennemrettede version med henvisninger over fokuseret retning til minimalmarking-versionen, hvor læreren kun med streger har antydet, at her er noget galt. Det kan også være en god idé at samle elevernes almindeligst forekommende fejl på retteark og gennemgå dem i klassen, inden eleverne går i gang med deres individuelle rettelser. Eleverne kan aflevere deres besvarelse til fornyet retning Lektielæsning Lige så vigtigt som det er at engagere eleverne i undervisningen, lige så vigtigt er det at engagere dem i lektielæsningen. Derfor må lektierne på samme måde som undervisningen planlægges nøje, således at de er varierede, motiverede og motiverende. Lektier kan være læsearbejde og skriftlige opgaver, men kan også være forberedelse til fx mundtligt ordforrådsarbejde, lytteøvelser eller mundtlige billedpræsentationer De daglige lektier skal være overskuelige på en sådan måde, at eleverne både er klare over, hvad de skal gøre derhjemme, og så de ved, hvad formålet med lektien er, herunder hvad de skal lære, og hvad de skal bruge lektien til i de følgende lektioner. 3.3 It og medier It og elektroniske medier inddrages løbende som et naturligt og integreret didaktisk og pædagogisk redskab. Anvendelsen heraf bidrager blandt andet til variation, aktualitet og færdighedstræning og understøtter læringsprocessen hos den enkelte elev. Et bredt udbud af medier, både tekstbaserede og ikke-tekstbaserede, anvendes i undervisningen for at sikre, at eleverne oplever sproget i autentiske sammenhænge, og for samtidig at formidle et aktuelt og opdateret billede af de fransksprogede lande. Arbejdet med elektroniske medier i sådanne sammenhænge er således også et sprogligt arbejde, hvor eleverne skal lære at anvende relevante læse- og lyttestrategier. Elektronisk kommunikation anvendes til at styrke elevernes mundtlige såvel som skriftlige sprogfærdighed og hybrider midt i mellem. Synkron (fx chat, skype) og asynkron kommunikation (fx e- mail, diskussionsfora, konferenceindlæg, podcasts) kan anvendes til autentisk kommunikation med klasser fra såvel andre danske gymnasier som med klasser fra andre lande, hvor der undervises i fransk. Chat ligger meget tæt op ad den mundtlige kommunikation, samtidig med at det sproglige Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 11

12 udtryk fastholdes på skrift. På internettets søgemaskiner kan man desuden søge på ords frekvens og på faste vendinger, fx med præpositioner eller infinitivmærker (hedder det continuer à eller continuer de?). Korrektionsfaciliteterne i tekstbehandlingsprogrammer er velegnede til fx processkrivning og individuelle skriftlige opgaver. Eleverne har mulighed for at rette, skrive til og forbedre, og læreren har mulighed for gennem elektronisk retning at give individuel vejledende respons. Eventuelt kan eleverne gemme og samle deres skriftlige noter, skitser og arbejder i elektroniske mapper. Dermed får de nemmere overblik over egen læreproces og kan bidrage til at opstille delmål ud fra egne behov. Når internettet bruges til informationssøgning skal man sikre sig, at eleverne kan anvende relevante søgeteknikker og kildekritisk analyse. Da søgninger ofte resulterer i større tekstmaterialer får eleverne også her stor gavn af at kunne anvende forskellige læsestrategier. Til arbejdet med ordforråd og grammatik anbefales både netbaserede interaktive øvelser og træningsprogrammer på cd-rom. Øvelser med grundig vejledende forståelsesbaseret feedback har størst læringseffekt og bør prioriteres frem for behavoristiske drills (traditionelle indsætningsøvelser). En større sproglig bevidsthed kan opnås ved, at eleverne selv udformer interaktive, grammatiske øvelser med vejledende grammatisk feedback. Programmer til brug for udformning af sådanne øvelser findes gratis på internettet. På internettet findes også adskillige oversættelsesprogrammer. Disse bør introduceres for eleverne, således at de får en forståelse af programmernes muligheder i almindelighed og af deres begrænsninger i særdeleshed. Det skal naturligvis i arbejdet hermed understreges, at oversættelsesprogrammer IKKE er et tilladt hjælpemiddel. Udformning af elektronisk præsentation eller hjemmesider, som viser elevernes egne arbejder, virker kreativt motiverende på eleverne og er samtidig med til at træne præsentation af emner. 3.4 Samspil med andre fag Når fransk er med i en studieretning, indgår fransk i samspil med fx samfundsfaglige, erhvervsøkonomiske og sproglig-humanistiske fag. Det er i dette samspil vigtigt, at faget fransk bidrager til en globaliseret opfattelse af de studerede emner gennem elevernes kernefaglige viden om fransktalende landes kultur og samfundsforhold. I de tilfælde, hvor det er praktisk muligt, kan fransk som valgfag desuden bidrage til et emne inden for studieretningen. At fransk som valgfag indgår i et samspil med andre sprogfag for derved at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, skal forstås således, at fransk i samarbejde med de andre sprogfag og i studieområdet skal planlægge og samordne undervisningen og træningen i anvendelse af sprogtilegnelsesstrategierne, samt koordinere og medvirke til at bibringe eleverne en generel overordnet sproglig, grammatisk viden. Det er vigtigt, at teksterne tilpasses det niveau, eleven er på sprogligt og at teksterne på fransk ikke er for svære, så den faglige udfordring i forbindelse med samspillet med andre fag ikke erstattes af frustrationer over manglende forståelse af materialet. Der vil være brug for i en vis udstrækning at bruge tekster på dansk eller evt. engelsk. Hvis der inddrages svære tekster på fransk, kan læreren evt. lave et resumé på et letforståeligt fransk eller på dansk, så eleven opnår forståelse for og indsigt i de sammenhænge, der kan etableres på tværs af de forskellige fag, der indgår i samarbejdet. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 12

13 3.4.1 Grundforløbet Normalt vil fransk være med i fagrækken i grundforløbet, men skolen kan beslutte, at 2. fremmedsprog først begynder samtidig med studieretningsforløbet. Sprog- og kulturområdet har et omfang på ca. 45 timer og tilrettelægges og gennemføres i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog. Sprog- og kulturområdet fokuserer på elevernes sproglige og kommunikative bevidsthed og kompetencer og medvirker til at give eleverne en klar fornemmelse for sprogs identitet og metode på et tidligt tidspunkt i gymnasieforløbet. Sprog- og kulturforløbet har tre indholdsaspekter: sprog, kultur og kommunikation. Inden for rammerne af Sprog- og kulturområdet skal et forløb om skriftlighed gennemføres, jf. bilag 4 i hhx-bekendtgørelsen. Se desuden vejledningen for studieområdet del Studieretningsforløbet Fransk kan indgå i studieretningerne. Samspillet mellem fagene i studieretningerne skal give mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Fransk indgår således med sine arbejdsformer og metoder i et samarbejde med andre fag, hvor der dels arbejdes videre med generelle kompetencer dels med fagets kerneområder. Kravene til emneforløbene er, at de viser en progression med hensyn til deres længde, indhold, problemstillinger, produktkrav m.v. Arbejdet med emnerne er et ligeværdigt samarbejde, hvor de deltagende fag belyser et emne fra hver sin vinkel med fagenes metoder. Det internationale område I det internationale område, DIO, indgår international økonomi og samtidshistorie med tilsammen ca. 20 timer, og dansk og fremmedsprogene med tilsammen ca. 30 timer. Arbejdet med stoffet organiseres i emner. Når eleverne vælger at lade fransk indgå som et af de fag, der danner grundlag for synopsis i DIO, skal der anvendes tekster på fransk. Der kan også anvendes fx film, tv-debat og sangtekster. Film kan omhandle eller illustrere kulturelle fænomener af betydning for forståelsen af fransktalende samfund og dets kultur. I sådanne tilfælde kan de autentiske film benyttes uden, at der indgår tekstmateriale i form af filmmanuskript, dialogliste el. lign., og fransksproget tekstmateriale kan inddrages som sekundærlitteratur. Hvis eleven vælger at henvise til filmen uden tilknyttet manuskript, kan dette foregå vha. transskription. Henvisningerne eller citaterne er altså på fransk. Fagets identitet og metode Som nævnt i afsnit 1 har sprogfag tre søjler, som hele tiden er i spil, og som er gensidigt afhængige af hinanden: sprogfag er vidensfag, færdighedsfag og kulturfag. Dette skal gøres eksplicit for eleverne. På grund af de mange større og mindre delelementer i undervisningen kan eleverne let risikere at miste helhedsforståelsen af sprogfagene, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at stoppe op en gang i mellem og klargøre, hvad der er undervisningens fokus lige nu, og hvordan det hænger sammen med fagets identitet og metode. Det er således afgørende, at eleverne er bevidste om, at sprogfag fx ikke kun er grammatik og udtryksfærdighed, men at indholdssiden og kultursiden i virkeligheden er det, det hele drejer sig om, og at netop indholds- og kulturdimensionen indgår i et snævert afhængighedsforhold med selve sproget, - sprog uden indhold er uinteressant. Som et humanistisk fag er fagets genstandsfelt først og fremmest mennesket som kulturskabende og kulturskabt væsen, og mennesket som subjekt, idet mennesket mener noget, vil noget og føler noget, som udtrykkes via menneskeskabte produkter. Overordnet set er hermeneutikken den paraply, der samler det vi gør i sprogfagene: Vi fortolker meningsfulde udsagn, idet det mennesket mener, føler og vil, udtrykkes i produkter, i tegn, som skal forstås, dvs. analyseres og fortolkes. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 13

14 I sprogfagene står tekstlæsningen på fremmedsproget således centralt, og eleverne skal lære at stille følgende spørgsmål og besvare dem: hvad er det forfatteren /afsenderen vil sige og hvorfor (intentionalitet)? hvordan kommer intentionaliteten til udtryk og hvorfor? i hvilken sammenhæng (hvilken tradition indgår det i, tråde til forfatterens liv og værk)? hvordan er sammenhængen mellem tekstens udtryk/intentionalitet og epokens? hvilken historisk, erhvervsmæssige og/eller samfundsmæssige kontekst skal teksten forstås i? Det er her vigtigt at understrege, at den historiske, erhvervsmæssige og/eller samfundsfaglige dimension netop er en dimension, dvs. en ramme, der indgår på et eller andet plan i tekstanalysen og som kun er interessant for så vidt den er interessant for det produkt, der er genstand for analysen Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet skrives i et af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, og et fag på mindst B-niveau. Eleven kan dog undtagelsesvis skrive i ét studieretningsfag på A-niveau eller inddrage et tredje fag. Det betyder, at fransk fortsætter B sagtens kan være et fag i et studieretningsprojekt. Det er eleven selv, der vælger, i hvilke fag studieretningsprojektet skrives. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Der er intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i faget eller har forbindelse hermed. Det anbefales, at opgavebesvarelsen har et omfang på sider. Regelgrundlaget for studieretningsprojektet findes i hhx-bekendtgørelsens bilag 7. Før opgaveugerne Det er en god idé i både 2.g og 3.g at gøre elever med fransk opmærksomme på muligheden for at lade faget indgå i studieretningsprojektet og at gøre opmærksom på problemstillinger, der vil være velegnede til studieretningsprojekter. Der kan let hos eleverne være forkerte opfattelser af, hvad der kræves. Således tror enkelte for eksempel, at de skal skrive opgaven på fransk. Studieretningsprojektet skrives normalt på dansk, men hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. Det er vigtigt at pointere over for eleverne, at hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. Eleverne skal derfor være særdeles fortrolige med et fremmedsprog, hvis de vælger at besvare opgaven på dette sprog. Skolen skal naturligvis ved udpegningen af vejledere sikre, at bevarelsen også hvad angår den sproglige udformning - kan bedømmes efter bedømmelseskriterierne. Område og opgaveformulering Eleven vælger i samråd med vejlederne område for studieretningsprojektet. Området skal inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof afgrænses på en sådan måde at, der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som allerede er blevet afleveret og rettet. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 14

15 Området skal kunne rumme såvel fagspecifikke som mere tværgående faglige krav i de indgående fag. Opgaveformuleringen skal indeholde fagspecifikke krav, dvs. der skal være et fagligt fokus, ligesom der skal være mere tværgående faglige krav. Opgaveformuleringen skal altså udformes på en sådan måde, at den kun kan besvares ved at inddrage alle indgående fag. Det franskfaglige indhold er defineret i læreplanen for studieretningsprojektet på den måde, at bedømmelsen skal ske i forhold til de relevante faglige mål for hvert af de fag, der indgår, dvs. hvert fag skal kunne se sig selv i opgaven. Det betyder, at opgaveformuleringen skal udformes på en måde, der muliggør dette, i 2.g selvfølgelig med hensyntagen til niveauet. Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, den franske kultur og franske samfundsforhold i bredeste forstand i de frankofone lande. Opgaven skal derfor indeholde metoder, der kendetegner et sådant fag. Det betyder blandt andet, at der skal indgå fransksproget tekstmateriale, som relevante franskfaglige metoder kan anvendes på. Det anbefales derfor, at opgaveformuleringen formuleres på en sådan måde, at eleven tvinges til at behandle tekstmaterialet i opgaven. I arbejdet med kernestoffet er eleven blandt andet blevet introduceret til, hvordan man a) analyserer forskellige teksttyper og analyserer og fortolker forskellige teksttyper, b) anvender det erhvervede kendskab til fransksproget kultur, litteratur, erhvervs- og samfundsforhold samt c) perspektiverer viden om erhvervs-, kultur- og samfundsforhold i frankofone lande til andre erhvervs-, kultur- og samfundsforhold. Fransk i et studieretningsprojekt vil således ofte have en analyse og fortolkning af et fyldigt, fransksproget tekstmateriale (fx et litterært værk eller ikke-litterære tekster) som projektets hovedfokus. Dette materiale indeholder fx temaer, der kan belyses af samarbejdsfaget, og dermed kvalificeres grundlaget for analysen og fortolkningen. Uanset tyngden af franskfaget i studieretningsprojektet skal faglige mål være i spil fx tekstanalyse og/eller undersøgelse af formidlingsformen (fx virkemidler, argumentationsmåde, forholdet mellem form og indhold), og en passende del af materialet skal være fransksproget. Hvis en elev fx bliver bedt om at bedømme en bestemt begivenheds samfundsmæssige betydning, skal eleven også dokumentere dette ved at redegøre for, hvordan begivenheden belyses i et fransksproget tekstmateriale. Filmanalyse kan fx indgå i en opgavebesvarelse, men det franskfaglige krav er, at analysen ledsages af en tekst. Det er vigtigt, at eleven forstår dette, da man ellers kan komme i den situation, at eleven lægger væsentlige dele af besvarelsen uden for fagets område. Konkrete eksempler på formuleringer til studieretningsopgaver og projekter kan findes på dels på fransksiderne, dels på de tværfaglige sider på emu en. Gode råd til vejledere - Tag en aktiv rolle som vejleder i fransk. - Gør din medvejleder opmærksom på, hvad der skal til for at opgaveformuleringen bliver tilfredsstillende set med en fransklærers øjne. - Gør eleven opmærksom på fagets faglige mål. Spørg kritisk til elevens bevidsthed om, hvordan fransk skal indgå i projektet og pointér evt. faremomenter. - Vedlæg bilag på fransk eller titel på tekst og forklar, hvordan de forventes inddraget i besvarelsen. De suppleres med flere franske kilder, som eleven selv finder frem til. - Tal med eleven om vigtigheden af at dokumentere inddragelse af fransksproget materiale i form af citater. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 15

16 Kilder Når fransk indgår i et studieretningsprojekt, skal der anvendes fransksproget kildemateriale, jf. 4.5 i bekendtgørelsens bilag 7: Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog. De fransksprogede kilder skal have et omfang og en tyngde i opgaven, der muliggør en evaluering i forhold til de franskfaglige mål. Kilderne kan være litterære tekster, fx romanuddrag, der belyser en bestemt problemstilling, og det kan være ikke-litterære tekster, der giver mulighed for sagprosarelateret tekstarbejde. Der citeres relevant fra de fransksprogede kilder, og citaterne skrives på fransk. Citaterne kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt i besvarelsen. Bedømmelse af besvarelsen De generelle bedømmelseskriterier fremgår af bilag 7. Ved bedømmelse af besvarelser, hvori fransk indgår, betyder det, at det bl.a. bedømmes, om eleven formår at tildele det fremmedsprogede kildemateriale en fyldestgørende rolle i besvarelsen i relation til de relevante faglige mål i fransk. Hvis fransk indgår i et studieretningsprojekt, og der ikke benyttes kildemateriale på fransk, er der tale om en ikke tilstrækkelig besvarelse. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der skal foregå en løbende evaluering og selvevaluering af elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder. Evalueringen skal være fremadrettet. Det betyder, at der skal gives forslag til, hvordan den enkelte elev gradvist bliver i stand til at udvikle sine faglige kompetencer og dermed opfylde de faglige mål. Dette kan fx gøres ved brug af portfolio eller læringslogbog. Ved tilrettelæggelsen af screeninger eller tests bør man fokusere på, at de fem kommunikative færdigheder lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed alle evalueres undervejs i forløbet. Heraf følger, at screeninger og tests ikke altid er skriftlige. Screeninger og tests tilrettelægges under hensyntagen til aktuelt niveau og med den sproglige progression samt kernestoffet for øje. Fokus i den fremadrettede evaluering forskydes fra systematisk fejlfinding til diagnosticering af særlige indsatsområder hos den enkelte elev, således at eleven ikke skal koncentrere sig om alt på én gang, men lærer i små overskuelige bidder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse fejl kan være udtryk for, at eleven bevæger sig i den rigtige retning, og sådanne fejl bør derfor fremkalde en positiv, men korrigerende tilbagemelding fra læreren. il a prendu er et eksempel på en sådan fejl, som en logisk slutning ud fra de regelmæssige verbers bøjningsstruktur, og som viser, at eleven er i stand til at overføre og generalisere allerede indlært viden. I forbindelse med både mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed kan læreren vælge at give differentieret feedback, således at nogle elever får kommentarer til alle fejl, mens andre får respons efter forskelligt fokus: possessive pronominer, kongruens etc. Det er vigtigt at påpege fremskridt inden for de valgte fokusområder og at være værdsættende på de områder, hvor eleven faktisk klarer de sproglige og indholdsmæssige udfordringer. Det anbefales at inddrage eleverne aktivt i feedbackprocessen, fx ved at anvende diverse rettenøgler eller minimal retning, hvor læreren markerer ved hjælp af en streg ud for den linie i opgaven, der er fejl i. Eleverne skal herefter selv finde og rette fejlen. Det kan også være en god idé i perioder kun at markere udvalgte eller typiske fejl. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 16

17 4.2 Prøveformer Undervisningsbeskrivelser For hvert emne skal der udarbejdes en skriftlig undervisningsbeskrivelse i overensstemmelse med den af Undervisningsministeriet udsendte skabelon. Vigtigst i Undervisningsbeskrivelsen er - emnets titel - emnets fokus - anvendte materialer Det er vigtigt, at emnets faglige fokus beskrives. Emnets titel og benyttet litteratur kan ikke gøre det ud for en sådan beskrivelse. Beskrivelsen bør være kort, men af et omfang, der sætter en udenforstående ind i det overordnede indholdsmæssige perspektiv med forløbet. I forbindelse med et emne som L immigration kunne der fx stå: Introduktion til Frankrigs immigranter primært fra de maghrebinske lande og de problemstillinger, det fører med sig: problèmes d identité, la laïcité et le foulard à l école et la violence urbaine Den mundtlige prøve Der afholdes mundtlig prøve på grundlag af et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekstmateriale af et omfang på ca. fire normalsider med tilknytning til ét af de studerede emner og et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekst- og billedmateriale af et omfang på ca. én normalside om et alment emne. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøven er todelt med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter. Første del omfatter en samtale på fransk med udgangspunkt i det ukendte tekst- og billedmateriale. Teksten forsynes med en kort introduktion på fransk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på fransk. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Anden del omfatter en præsentation på fransk af det ukendte, ubearbejdede tekstmateriale. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på fransk og glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Det tilhørende studerede emne inddrages i præsentationen og i den uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Første delprøve: Der gives ca. 30 minutters forberedelse, hvorunder alle hjælpemidler er tilladt bortset fra kommunikation med omverdenen. Eksaminanden trækker et ukendt tekst- og billedmateriale på ca. 1 normalside, som omhandler det samme almene emne, dvs. der er en tematisk sammenhæng mellem tekst og billede. Til tekstmaterialet, som er ubearbejdet, opgives der ikke gloser, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser, og der gives en kort indledning på fransk. Teksten kan ikke stamme fra et værk, hvorfra der er læst uddrag i undervisningen, men det kan fx godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Da formålet med denne del af prøven er interaktion, dvs. samtale om almene emner, må materialet ikke have tilknytning til de studerede emner, og det må heller ikke være et materiale, der lægger op Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 17

18 til beretning eller fortælling som fx tegneseriestriber. Der kan på billedmaterialet være en kort titel på fransk, fx i forbindelse med et billede fra en avis. Eksaminanden refererer teksten i hovedtræk på fransk. Da der kun er tale om at gengive i hovedtræk, varer denne del af prøven normalt højst 3 minutter. Referatet efterfølges af en samtale, hvor det tilhørende billedmateriale inddrages. Under samtalen vil det ofte falde naturligt at komme ind på centrale samfundsmæssige og kulturelle forhold. Varighed af denne samtale er normalt højst 8 minutter. Anden delprøve: Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale forsynes med kilde, forfatter, udgivelsesår og linjetæller samt en kort indledning til teksten på fransk, og det angives hvilket emne, materialet har tilknytning til. Der opgives gloser i et omfang, der er passende for tekstens sværhedsgrad og niveauet, herunder nødvendige realkommentarer eller specielle gloser. Som hovedregel gælder, at et tekstmateriale er et tekstmateriale. Dvs. der kan ikke inkluderes billeder. Dog vil der være tilfælde, hvor billeder naturligt indgår, fx hvis den ukendte tekst er en avisartikel (eller et uddrag af en sådan), hvor der i artiklen oprindeligt er et foto. Da vil billedet blot følge med og ikke medtælle i normalsideoptællingen. Censor står inde for, at de valgte tekster mht. sværhedsgrad er niveausvarende, og at formalia er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, må censor gøre indsigelse. De emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Et for begrænset antal emner vil således ikke være et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Desuden skal man være opmærksom på at få dækket emnerne ved hjælp af såvel skønlitterære tekster som sagtekster. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner, der indgår som grundlag for prøven. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, hvad der er relevant at trække frem og ikke, osv., og dette gælder også et evt. medfølgende billede. Under præsentationen skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet knytter sig til. I den efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator uddybes eksaminandens forståelse af tekstmaterialet og af dets relation til det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, transparenter, elektronisk præsentation eller lignende, men oplæsning herfra kan ikke i sig selv tælle positivt i bedømmelsen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan eksempelvis støtte sig til kortere gloselister eller mind-maps, ligesom eksaminanden kort kan citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Det ukendte tekstmateriale til de to delprøver kan ikke stamme fra et værk, hvorfra der er læst uddrag i undervisningen, men det kan fx godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Tekstmaterialet til delprøverne kan ikke stamme fra samme værk. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. I forberedelses- og eksaminationslokalet er alle hjælpemidler tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 18

19 Trækning af spørgsmål til 24-timers forberedelse forestås skolens ledelse eller en repræsentant herfor. Eksaminator behøver altså ikke være til stede. Ved trækningen af spørgsmål til den korte forberedelsestid skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder være til stede. 4.3 Bedømmelseskriterier Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, erhverv og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentations-, samtale- og redegørelseskompetence, forståelse af eksaminators spørgsmål, forståelse af og kendskab til det ukendte tekstmateriale, kendskab til det studerede emne og evne til at perspektivere til dette. Ved bedømmelsen af den produktive sprogfærdighed lægges mest vægt på, hvad eksaminanden formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt både med hensyn til udtale/intonation og grammatik, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, i hvor høj grad eksaminanden reelt har formået at sige noget. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. 4.4 Karakterbeskrivelser Den 1. august 2006 blev 7-trinsskalaen indført i de gymnasiale uddannelser. Nedenfor præsenteres beskrivelser af udvalgte karakterer for den mundtlige prøve. Disse karakterbeskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal stadig ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3.) - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen. Mundtlig prøve: Karakter Betegnelse 12 Fremragende 7 Godt Beskrivelse Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et klart og nogenlunde flydende sprog og med et alment og specifikt ordforråd. Eleven viser sikkerhed i tekstforståelse og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager stort set alle relevante aspekter. Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i mindre flydende sprog. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse og ordforråd og i den relevante idio- Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 19

20 02 Tilstrækkeligt matik, morfologi og syntaks, med en del fejl, som dog ikke forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager flere relevante aspekter. Elevens sprog er gennemgående forståeligt, men mangler præcision, og der er flere alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået, og eleven inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen bilag 15 Fransk fortsættersprog B 20

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Tysk fortsættersprog B. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Tysk fortsættersprog B. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Tysk fortsættersprog B Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Tysk fortsættersprog B 1 Tysk fortsættersprog

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Fransk begyndersprog A stx

Fransk begyndersprog A stx Lærerens hæfte Forsøg med ny skriftlig digital eksamensopgave 2014-2016 Fransk begyndersprog A stx Råd og vink til arbejdet med nye opgavetyper Januar 2015 1 Indhold Forord til lærerens hæfte 3 En kort

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 15-juni16 Vejen Business College Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt.

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013 Klassen: 7 elever. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Materialer: Bogsystemet First Choice for

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget ENGELSK Indholdsfortegnelse: Engelsk 1. Generelt for faget engelsk..... 3 2. Formål for faget engelsk... 4 3. Slutmål.. Kommunikative

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Vejledning til faget tysk

Vejledning til faget tysk Vejledning til faget tysk Foto: Børge Guldbrandt almen voksenuddannelse tysk 2 3. udgave juli 2012 Indhold Indhold... 2 1. Identitet og formål... 4 1.1. Identitet... 4 1.2. Formål... 4 1.3. Nogle bemærkninger

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere