NR. 3 SEPTEMBER TEMANUMMER: Tilgængelige legepladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 3 SEPTEMBER 2006. TEMANUMMER: Tilgængelige legepladser"

Transkript

1 NR. 3 SEPTEMBER 2006 TEMANUMMER: Tilgængelige legepladser

2 LEGEPLADSEN ISSN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 3 september 2006 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 800 Leder Foto: Scanpix/RuneFeldt-Rasmussen REDAKTION Benny Schytte (ansv.h.), Lissen Jacobsen, Helle Nebelong, Ida Vestergaard REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 200 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redaktionen i hænde senest 15. november FORSIDEFOTO Helle Nebelong WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, ANNONCEEKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Tlf Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skribenten. Synspunkter, der fremføres i artiklerne, er skribentens og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller DLS. Legepladsen i universelt perspektiv Mange legepladser er lukket land for børn, der har et handicap. Det er langt fra en selvfølge, at de, der planlægger, indretter og opfører legepladser, eller de, der designer, producerer og forhandler legeredskaber tænker universelt det vil sige i fysiske løsninger, som alle mennesker kan bruge uanset fysiske og psykiske evner. Oftest er forklaringen manglende omtanke. Andre gange skyldes det forestillinger om, at hvis noget er handicapvenligt, så er det også grimt. Dansk Legeplads Selskab sætter i dette nummer af Legepladsen fokus på legepladser, som er indrettet ud fra teorier, principper og konkrete løsninger, der tager hensyn til børn og voksne med forskellige funktionsnedsættelser. Det har vist sig, at legepladser, som er indrettet, så de tilgodeser handicappede børn, også er bedre legepladser for alle andre. Børn med handicap ønsker legepladser, som ser ud som alle andre legepladser. Designet skal ikke signalere det her er en handicaplegeplads. Detailløsningerne skal have universel karakter og passes ind på smukkeste vis. Heri ligger udfordringen. Emnet tilgængelige legepladser er endnu nyt og under udvikling. Der findes derfor også stadig et væld af uafprøvede løsninger. Mange legepladser er under ombygning, efter at legepladsinspektørerne har været på sikkerhedsgennemgang og dømt farlige legeredskaber ude. Det er en oplagt anledning til at checke tilgængeligheden til og på legepladsen og anvendeligheden af legeredskaberne. Kommuner og institutioner, som tør gå egne veje og med nytænkning tør afprøve nye tilgængelighedsløsninger, fortjener at blive fremhævet. Vi har fundet nogle eksempler, som er værd at fortælle om, og som forhåbentlig kan give andre lyst til at kaste sig ud i opgaven med at forbedre legepladserne, så de tilgodeser den mangfoldighed af mennesker, vi er. Velkommen ind i en lidt mere universel verden. Helle Nebelong, formand for Dansk Legeplads Selskab Ekstra numre af dette blad kan købes for 50 kr. pr. stk. + forsendelse. 2 Legepladsen 3/2006

3 Konference HvaD SkAl vi LeGE? Imaj afholdt Dansk Legeplads Selskab sammen med Selskabet for Legekultur og Danmarks Pædagogiske Universitet en konference om leg, legepladser og legekultur. Fremmødet var fint med 130 deltagere, der blev budt på nogle fine oplæg frem til kl , og herefter kunne man vælge blandt fire workshops. Der var enighed om, at den frie leg har meget dårligere kår end før hvilket selvfølgelig også var den gode grund til at afholde konferencen og at der bør gøres noget ved det. Som Keld Bordinggaard, assistentræner på A- og Ligalandsholdet sagde det: Børns ret til umiddelbar og fri leg er ikke bare en ret det er en pligt at give børn muligheden for det. Leg er livets grundforskning. Men nu er der alt for meget struktur på det hele i børnenes verden uden tid til zigzag og leg. HvaD SkAl vi LeGE? I fodboldverdenen er vi lynhurtige til at skille de gode fra de mindre gode sådan var det ikke hjemme på vejen i min barndom, hvor alle måtte være med,og ingen blev valgt fra. Frafaldet er 80 procent, fordi børn vælger det alt for strukturerede fra. Vi skal ikke blande os så meget ind i deres liv på banen. Vi har mere end nogensinde brug for at kunne tænke innovativt, analytisk og abstrakt, og det kan man ikke, hvis alt har været for struktureret i barndommen. Lektor Carsten Jessen, DPU: Vi har problemer med sundheden. Fri leg er vejen frem. Men det er fremtrædende, at vi holder så meget styr på børnene. Miljøpsykolog og forsker på Sveriges Lantbruksuniversitet, Fredrika Mårtensson talte om Udendørsleg spænding, fascination og fysisk bevægelse og indledte: Computeren er pizza, udeleg er spinat! men alt for ofte går børn ud og leger på nettet. Voksne har store positive forventninger til udeleg og tillid til udemiljøet. Det er et frirum, der gør børn gladere og mere fantasifulde, og hvor de kommunikerer med kropssproget. Det går hurtigere, og alle forstår, hvad der foregår på det fysiske niveau. Men forholdene er langtfra altid optimale. Der mangler plads og materialer, men plusserne er dog, at legestruktur kan integreres i naturen, mens der stadig er rum omkring til andre ting. Michael Paris, præsident for International Play Association, fortalte om, hvordan man skaber legemuligheder i Frankfurt, The Power of Play in Building City Life : Det gør vi bl.a. ved at udnytte diverse byrum og selv medbringe materialer og aktivitetsmuligheder. Vi har Abenteuerspielplätze, som er influeret af de danske legepladser fra 1970 erne. Hvor man ikke kan etablere dem, bruger vi Spielmobil, hvor man ugentligt kører børn ud af bymidten til steder, hvor de kan lege. Det kan f.eks. være Water Playmobile, hvor vi medbringer rør og pumper vand ind i et stort plastbassin (vandet bringes i en brandbil) og leger der. Eller en skatemobile med transportable ramper, som stilles op på en plads eller et andet frirum i byen. Om sommeren sejler vi med et piratskib på floden med plads til 25 børn ad gangen. Hans Bonde, professor på Institut for Idræt ved KU: Der er ikke spontan leg mere på en måde er sporten blevet vor tids leg. Fra ca. år 1900 var dét, at mange børn skulle arbejde, med til at afskaffe legen. For da begyndte man at indrette legepladser, så det var noget, man skulle hen til. Der skete en parcellering af legerummet. Men legen skal genvitaliseres. Vi skal erobre bybilledet og have noget tilbage, der er stjålet fra os. Barndommens gade var et rum for leg. Så fulgte fire forskellige workshops. En af dem var Interaktive legeredskaber med udgangspunkt i børns legekultur ved lektor Carsten Jessen ved DPU og robotforsker, professor Henrik Hautrup Lund. De mener ikke, at det er computerens skyld, at børn ikke leger. Det er snarere samfundsforandringerne, der har fået signifikant indflydelse på børns leg. Der er flere hindringer for det frie børneliv: Ingen børneflokke, mindre voksenfri tid, skiftende sociale relationer, og at mange børn ikke rigtig må være alene ude. Her er computerbaserede lege så en ny mulighed og i det hele taget interaktive legeredskaber. Hvordan kan vi skabe inspiration og bruge digital teknik til at skabe en type aktiviteter, der også er leg, dvs. intelligent hardware and software, der producerer inspiration til leg(e). Carsten Jessen talte om at få legen ud af legepladsen. Ud af parcellen! Bevægelse skal indbygges i hverdagen med attraktive skolegårde og skoletrapper indrettet som luksuriøse og teknologiske rum, hvor børn gider være. Børn har til alle tider lært at lege af andre børn. Legene er gået i arv, men den kæde er blevet brudt. De lærer at lege på andre måder, og forskning har vist, at computerspil faktisk kan sætte lege i gang, når flere børn er sammen. Nu skal vi bare have overført det til digitale legeredskaber, der også kan få børnene til at bevæge sig fysisk. Henrik Hautrup Lund fortalte om diverse former for teknologisk legetøj, som udfordrer og udvikler. De teknologiske muligheder for flere elektroniske legeredskaber findes. Spørgsmålet er bare, hvordan man bruger dem bedst muligt. Vi vil gerne have, at legeredskaberne netop bliver redskaber for legen. De skal ikke være hele legen i sig selv. Afslutningsvis og i plenum igen efter forskellige workshops påpegede Benny Schytte fra DLS, at vi skal huske gruppen af åriges fritidsliv. Inddrag dem i byplanudviklingen. Som det er nu, er der end ikke tænkt på dem. Carsten Jessen sagde: Vi skal blive ved med at blande os som hidtil. Vi kan ikke gå tilbage dét er udgangspunktet. Og Carsten Frederiksen, DLS, sagde om de engang så fri skrammel-, nu byggelegepladser, at samfundsudviklingen har gjort dem nærmest til kolonihaver, hvor børnenes initiativ er fjernet. Hvordan genskaber vi dét miljø? En rigtig inspirerende dag. lj. Legepladsen 3/2006 3

4 TEMA: Tilgængelighed Tilgængelige udfordringer Tårn med vid udsigt, zigzagformet bro, pergola, sansehave, fugleredegynge, trædyr og mere endnu alt sammen til glæde for de 15 handicappede børn i Specialbørnehaven i Helsinge, også kaldet Kometen, som har fået rigtig fine muligheder for at udfolde sig. Men de 100 nabobørn i Boager børnehus kommer også gerne på jævnlige besøg. Af Ida Vestergaard, landskabsarkitekt MDL Specialbørnehaven i Helsinge er indrettet med 15 pladser til børn med vidtgående fysiske og psykiske handicap i alderen 0 7 år. Den ligger i tilknytning til den integrerede daginstitution Boager børnehus med 80 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn. Kometen var oprindelig en specialafdeling i Boager børnehus. I 1999 besluttede børnehaven at indrette den del af legepladsen, som lå tættest på specialafdelingen, til en tilgængelig og særligt indrettet legeplads til de 15 handicappede børn selv om arealet faktisk ikke var det mest tilgængelige for en legeplads til netop handicappede børn. Det bestod af et ca m 2 stort areal, primært en tre-fire meter høj græsskråning udgravet på to af husets sider mod syd og vest. Ovenfor græsskråningen lå et plateau helt tilgroet i græs og krat. Ikke et areal, der umiddelbart var nemt at indrette som en legeplads, hvor alle frit skulle kunne komme rundt. Men landskabsarkitekt Helle Nebelong blev kontaktet, og ud fra de ønsker og ideer, som pædagogerne og forældrene havde, blev der udarbejdet en model af legepladsen med tilhørende beskrivelse og senere en plan. To år senere i 2001 blev størstedelen af legepladsen udført af Henrik C. Andersen fra Mestertræ. Hele planen er endnu ikke udført, men arealet er blevet en tilgængelig legeplads. Sidste tiltag er udførelsen af en rød gummiasfalt på arealet langs med husets facader. Rampen er rygrad For at legepladsens øverste plateau overhovedet kunne anvendes, skulle det være muligt at komme derop nede fra bygningen. Således blev rygraden i legepladsen et stort rampeanlæg nede fra institutionens gulvniveau og op til det plane areal ovenfor græsskråningen. Undervejs på rampen kommer man ind igennem Flammetårnet, og ved vejs ende meter senere ender rampen oppe i tårnets top med udsigt over hele legepladsen, institutionen og byen. Her er man højt hævet over det hele og kan kigge på de andre nedenunder. Turen op gennem rampen og rundt på plateauet, videre ind gennem skoven og op i tårnet var oprindelig planlagt til at kunne ende nede i børnehavens niveau igen via en zigzag-formet bro og en rutschebane ned ad skråningen. Men de sidste to, broen og rutschebanen, er aldrig blevet bygget, så børnene må tilbage samme vej. Undtagen de, der kan fire sig ned af skråningen i et reb. Men der er mange oplevelser og udfordringen undervejs, specielt rettet mod at kunne føle, lugte og se: Granitsten med glatpolerede og meget ru overflader, en hule under et stort jerngitterloft, hvor pinde kan puttes oppe fra ned og omvendt. Længere henne leger lys og skygge i en pergola med duftende slyngplanter på, og efter en nok lidt for stejl, mindre asfaltrampe med fare for at glide tilbage, kan børnene komme op i sansehaven en have indrettet med højbede for blomster og planter til at røre ved, dufte til og plukke af. Her er sommerfuglebusk, bærbuske, krydderurter, kornel, pil, rabarber, masser af blomstrende stauder og sommerfugle. Fugleredegynge og trædyr Plateauet er indrettet med en stor fugleredegynge, der bruges meget. Her er en bålplads med små fine bænke, men bålpladsen er dog gerne for omsust af vinden til rigtigt at kunne fungere. Der var oprindeligt små, cirkulære rum indhegnet af pileflet, men nu står kun stolperne tilbage og illuderer afgræns- 4 Legepladsen 3/2006

5 Fotos: Ida Vesteergaard ningen. Det fungerer endda til købmandslege og lignende. Et stort ønske fra børnehavens side er at få at et overdækket hus oppe på legepladsen, måske i form af en bålhytte. Noget helt specielt for denne legeplads er de mange små dyr, som bliver klappet ivrigt af børnene. Det er desværre ikke levende dyr, men dog flotte trædyr frøer, kaniner og fugle udskåret af tømrermester Henrik Andersen. Legepladsen er indrettet med en smutvej en trappe, som er en hurtig genvej, hvis man kan færdes til fods og samtidig en mulighed for at træne og styrke børnenes ben. Trappen bliver særlig spændende at gå på, da en vandtrappe med rislende vand løber parallelt med den almindelige trappe. Masser af ideer til forbedringer Legepladsen var som nævnt ikke nem at anlægge på den stejle skråning, og souschef Karina Madsen fortæller om genvordighederne med at få projektet op at stå. Men hun er meget glad for legepladsen i dag, og for at der i det hele taget blev en legeplads. Og projektet kom kun op at stå med aktiv forældre- og bedsteforældredeltagelse. Det er et stort anlæg for kun 15 børn, men nabobørnehaven kommer også på besøg indimellem, men har ikke daglig adgang til den store handicaplegeplads. Men Karina og resten af personalet har dog stadig mange ønsker til forbedringer og udbygning af legepladsen. Arealet omkring bygningen er i foråret 2006 blevet belagt med en stødabsorberende rød asfalt, som har givet meget bedre mulighed for leg og færden nær døren ind til institutionens stuer. Asfaltarealet tæt ved bygningen betyder meget for legepladsens funktion og brugbarhed i hverdagen. Personalet har et stort ønske om lidt flere redskaber, som udfordrer børnene til daglig en rutschebane nedad græsskråningen, et legehus, hvor børnene kan arbejde og lege under tag og nogle steder eller redskaber, hvor de kan bruge armene og udvikle flere kræfter. Sandkassen lige uden for døren til institutionen er stor og med en god høj kant med plads til både børn og voksne. Den var ikke med i den oprindelig plan, men er i brug stort set hele tiden og uundværlig. Legepladsen 3/2006 5

6 TEMA: Tilgængelighed Lege sammen alle sammen Om legepladser, inklusion og tilgængelighed Af Jeanette Fich Jespersen, KOMPAN Play Institute Alle børn har ret til at lege og lege sammen. Grundlæggende har alle børn de samme behov for at lege, selv om deres individuelle behov kan være forskellige. Nogle er tykke, andre tynde. Nogle er modige, andre forsigtige. Nogle børn er selvhjulpne, mens andre har brug for hjælp til at klare sig. Nogle børn har funktionsnedsættelser. I Danmark har vi brug for en oplyst diskussion om inklusion af børn og voksne med funktionsnedsættelser på legepladsen. I USA og Storbritannien er kommunernes park- og vejafdelinger eller børn- og ungeafdelinger både hjulpet af og underlagt retningslinjer og love for tilgængelighed på legepladsen. Disse love kan give os et godt udgangspunkt for en dansk diskussion. ADA allround og fifty-fifty Den amerikanske lov om tilgængelighed, ADA (Americans with Disabilities Act) har siden 2001 haft et afsnit om tilgængelige legepladser og legeredskaber. Udvalget, som rådgav komiteen i Washington, bestod af handicapspecialister, men også af repræsentanter fra KOMPAN, som i mange år har designet med brugeren i centrum. ADA beskriver, hvordan legepladsen bliver gjort tilgængelig for f.eks. kørestolsbrugere. Der er retningslinjer for faldunderlaget, for adgangsruter og deres farbarhed. ADA stiller krav til legeredskaber og specificerer f.eks. bredde og højde på trapper, overgangsplatforme og ramper. ADA er bygget på et fifty-fifty princip. Er 50% af f.eks. snurreaktiviteterne på en legeplads ikke tilgængelige for børn med funktionsnedsættelser, så skal andre 50% være det. Legepladsen ved Magna Science Centre har fået en pris for sit tilgængelige design, fordi det inkluderer alle brugere og har stor variation i både fysiske, kognitive og sansestimulerende aktiviteter. Design: Melanie Nicholas, KOMPAN Play Institute UK. DDA fornuft og skøn Den britiske DDA (Disability Discrimination Act), som trådte i kraft i oktober 2004, er baseret på skøn. Her er en række retningslinjer, som påpeger, at ændringer skal ske within reasonable measures, efter et begrundet skøn, så legepladsen bliver tilgængelig. Skønnet ligger hos den enkelte legepladsansvarlige. Arbejdet med DDA har affødt en række interessante diskussioner baseret på f.eks. erfaringer fra familier til børn med funktionsnedsættelser. I diskussionerne kommer legepladsen til at være den del af byens helhedsbillede, som den retmæssigt skal være: Der tales om afstand til toiletter og parkering, om behov for skygge, læ og siddepladser. Alligevel er mange legepladsansvarlige i Storbritannien i tvivl om, hvad der er et fornuftigt niveau for tilgængelighed. KOMPAN Play Institutes seminarer, som forklarer mere om børnenes behov, ADA og designprincipper for tilgængelighed, har været velbesøgte, særligt af arkitekter og legepladsansvarlige. Inklusion udgangspunkt i brugeren Inklusion betyder i videste forstand, at vi alle bidrager og medinddrages på vores individuelle betingelser. Og at vi bliver set som det, vi kan yde ikke alt det, vi ikke kan yde. I WHOs internationale klassifikation af funktioner og funktionsnedsættelser, ICF (International Classification of Functioning and Disabilities), anbefales det at tage udgangspunkt i det, folk kan bidrage med. Så fremfor at tale om handicap bør vi tale om mangel på det rette hjælpemiddel. 6 Legepladsen 3/2006

7 Redskaberne fra GALAXYlinjen er prisbelønnet for deres tilgængelighed og inklusive design. I Danmark har vi Dansk Standards eksempelsamling, Rekreative arealer for alle. Her er gennemgangen for legeredskabernes vedkommende ikke løsningsorienteret. Hældninger på og bredde af ramper og tilgangsveje forbliver et kardinalpunkt. Ramper er et hjælpemiddel, men ender ofte med at blive et mål. Det er givetvis ikke af ond vilje, men måske pga. en grundlæggende mangel på indsigt i, hvad børn kan lide, og hvad de behøver for deres udvikling. Der er ikke meget leg i ramper for børn med funktionsnedsættelser og bestemt heller ikke for børn uden. Selvfølgelig leger børn på ramperne. Børn leger overalt for legen er i børnene, ikke i redskaberne. Men redskabernes fremmeste funktion er at signalere og opfordre til leg. Redskaber som reagerer på bevægelse har stærk appel til alle brugere (gynger og karruseller f.eks.). Og vi ved, at fysisk aktivitet er en savnet mangelvare for alle børn i dag. Dansk diskussion Rigtig mange kørestolsbrugere kan godt komme ud af stolen. For børnenes vedkommende er det direkte anbefalelsesværdigt, hvor det er muligt, fordi bevægelse fremmer selvværd og læring. Og alle børn har ret til at opleve glæden ved at kunne så meget som muligt selv. For børn, som ikke kan klare sig uden stolen, er et af de væsentligste mål på den offentlige legeplads samværet med andre, dét at kunne komme hen til aktiviteterne og kunne bruge Ofte er specialister i børn med handicap værd at inddrage i planlægningen. Denne tilgængelige legeplads i Sydney er udviklet i samarbejde mellem landskabsarkitekt Fiona Robbé og inklusionsekspert Kate Bishop. dem på egne betingelser. Ikke alle aktiviteter kan rumme en kørestol ligesom ikke alle aktiviteter er egnede for børn med ADHD. Varierede aktiviteter er et nøgleord for at tilgodese så mange brugere som muligt. Legepladsen skal være for alle og være interessant for alle. Der er en del legepladser i verden, som er tilgængelige men uden at appellere til nogen. De tilbyder f.eks. perfekt tilgængelige ramper, som børnene kan køre eller løbe opad for så bagefter at kunne køre eller løbe nedad igen. Legen kan stimuleres bedre. Lad os tage en dansk diskussion om, hvordan vi bedst muligt inkluderer børn med funktionsnedsættelser i legepladsens aktiviteter og bevarer den som et sted, andre børn også gider lege. Og lad os gøre det for alle børnenes skyld. Legepladsen 3/2006 7

8 TEMA: Tilgængelighed Skulpturer med lys Lys, lyd og ledespor Stockholm Kommune har en vision om at blive verdens mest tilgængelige hovedstad i Hvert år i 10 år bruger Trafikkontoret over 100 mio. kr. på større og mindre tiltag. Et af indsatsområderne er at forbedre tilgængeligheden og anvendeligheden af byens legepladser. Springlinan Af Helle Nebelong På Båtsmanstorpet ved Galonvägen i Riksby i Stockholmbydelen Bromma er en tidligere parklegeplads fra 1950 erne blevet renoveret i Målet har været at skabe en legeplads, som er stimulerende for alle, men med særlig fokus på tilgængelighed for synshæmmede og blinde børn. Børn med nedsat syn eller uden syn har ligesom alle andre børn behov for fysiske udfoldelsesmuligheder, hvilket legepladsen til fulde tilgodeser. Den første forudsætning for, at synshandicappede børn skal kunne lege på legepladsen, er dog, at det er nemt at orientere sig og det er der taget højde for. Allerede ved indgangen til legepladsen er opsat en informationstavle, som i relief og punktskrift beskriver legepladsens indretning, så man kan føle sig frem til, hvordan stedet er indrettet. Legepladsen er 4000 kvadratmeter 8 Legepladsen 3/2006

9 Gynge med lyd Ledespor og kanter i kontrastfarver stor og inddelt i syv områder, som hver især er indrammet af hegn, betonmure, -kanter eller -plinte, som man kan sidde på. De forskellige områder er indbyrdes forbundet af ledelinjer af rillede betonfliser eller fliser med knopper, som farvemæssigt står i kontrast til de omgivende belægninger. Delområderne er tydeligt adskilt både i funktion og udseende: 1. Gynger med lyd 2. Legebåd med rutschebane 3. Småbørnsleg med sand og legeskulpturer 4. Boldbane med bænke langs siderne 5. Oplyste skulpturer i græs 6. Legeområde med kolbøttestænger, Fotos: Helle Nebelong vippegynge, cykelkarrusel og trampolin 7. Soppedam med ophøjet kant Dertil kommer en såkaldt springlina en asfalteret løbebane, som snor sig ned af en stejl bakke. Blinde og synsskadede børn kan holde fast i et greb i en line, som ligger i en metalskinne i et gelænder, så de kan løbe sikkert ned ad bakken! Farver, huller, lyde Belægningerne er i mange forskellige farver og materialer som græs, gummiasfalt, sand og rød sportsasfalt. De forskellige underlag hjælper synshandicappede med at orientere sig. Omkring området med gynger er et åbent hegn, og ud for gyngerne er der huller i hegnets overside, så blinde kan orientere sig om, hvornår de står lige ud for gyngerne. Der er lagt lyd ind i gyngerne i form af små bjælder, som ringler livligt, når børnene gynger. I nogle af legeskulpturerne er der lys, som sammen med ledelinjer af uplights i belægningen medvirker til, at man kan orientere sig, når det er mørkt. En tilgængelighedskonsulent, som selv er synshandicappet, var med i referencegruppen i forbindelse med legepladsens detailudformning. Hun påpegede bl.a. vigtigheden af lyd. Det var også medvirkende til, at lurerne blev en del af legepladsen en slags lydtragte, som man kan råbe ind i fra forskellige steder på legepladsen. Evaluering I 2005 har Stockholm Kommune evalueret en række legepladser, herunder Båtsmanstorpet. Evalueringen viser, at mange af detailløsningerne, som er gennemført med tanke på synshandicappede brugere, også er forbedringer for andre f.eks. bjælderne i gyngerne. Evalueringen påpeger dog også, at personer med bevægelseshandicap er kommet til at stå noget i skyggen af synshandicappede. Der savnes bænke med god rygstøtte. Springlinen har også vist sig at kune være farlig, da den kan anvendes som et gelænder, som seende børn kan suse ned ad. Desuden savnes der både handicaptoilet og handicapparkeringsplads og en rampe, så børn i kørestol kan køre ned i soppebassinet. Målet med evalueringen er at øge planlæggernes viden om, hvordan en legeplads skal udformes for at fungere for alle, hvilke legeredskaber og hvilke belægningsmaterialer, som er gode at anvende og også hvilke barrierer, der kan forhindre tilgængeligheden. Evalueringen kan downloades i en kort version her: /file_90882.pdf Tilgængelighedsansvarlig: Berit Mårtensson, Trafikkontoret Landskabsarkitekter: Anders Kling og Alf Orvesten, Carl Bro samt Anna Waernborg Legepladsen 3/2006 9

10 TEMA: Tilgængelighed Legepladser for flere Om lovgivning, anbefalinger og indretning af tilgængelige legepladser Af Lone Sigbrand, arkitekt MAA, tilgængelighedsrådgiver, Statens Byggeforskningsinstitut Alle børn har brug for at lege. Børn med funktionsnedsættelser af fysisk eller sensorisk karakter har i lige så høj grad som andre børn behov for at lege, men mange oplever begrænsninger i at tage del i legen. Ofte kan det skyldes, at selve indretningen af legepladsen ikke tager højde for, at børn med funktionsnedsættelser har særlige krav, f.eks. plads til at manøvrere i kørestol; belægninger, der er til at færdes på for det gangbesværede barn; overskuelig indretning og tydelige gangstier for det synshandicappede barn; eller afskærmede nicher væk fra støj og høje lyde for det hørehandicappede barn. Hvis det drejer sig om indretning af legeplads i tilknytning til specialskoler og -institutioner, skal man tage udgangspunkt i den pågældende gruppe børns særlige behov. Men også når det gælder legepladser i forbindelse med parker og boligbebyggelser, vil man, ved at tage højde for børn med særlige behov, opnå at legepladsen også bliver bedre for alle andre og i tilgift også gøre det muligt for handicappede forældre at deltage i og følge deres børns leg på legepladsen. Lovgivning Der er ikke direkte krav til tilgængelighed i selve indretningen af legepladsen i byggelovgivningen, men det nugældende bygningsreglement fra 1995 (BR95) rummer enkelte bestemmelser vedrørende legeområder i tilknytning til boligområder: Kap stk. 3: For beboelsesbygninger skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen med henvisning i vejledningen til, at Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kap samt i kap stk. 4: Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer og legeområder som i vejledningsteksten skrives Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder. Dette betyder, at man som beboer kan have indflydelse på graden af tilgængelighed til legepladsen. BR95 rummer bestemmelse vedrørende selve udformningen af legepladsredskaber mv. i kap stk 1: Legepladsredskaber og lignende skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Hvis disse retningslinjer følges, opfyldes kravene i BR95 til legeredskaber og underlag. Men eventuelle ønsker om tilgængelige legeredskaber vil ikke være inddraget. Pr. 1. januar 2007 forventes et nyt bygningsreglement, BR07, at træde i kraft. Med hensyn til krav til legepladser tyder intet på ændringer i forhold til de nuværende krav. Der vil derfor antagelig ikke være øgede krav til tilgængelighed i forbindelse med legepladser. Anbefalinger Ét er lovmæssige forhold, noget andet er anbefalinger, som beskriver de forhold, man bør indtænke ved indretning af en legeplads, der skal kunne benyttes og besøges af handicappede børn og voksne. Når det gælder indretning af selve legepladsområdet, kan man i håndbogen DS 105 Udearealer for alle kap finde anbefalinger, som tager højde for, at børn med særlige behov også kan benytte den pågældende legeplads. Desuden kan man i DS 105 finde anbefalinger til udformning af øvrige udearealer i tilknytning til legepladsen f.eks. parkering, stiers bredde og belægning, indretning af toiletter, der skal være egnede for kørestolsbrugere, synshandicappede, gang-, arm- og håndhandicappede, hørehandicappede mfl. Foto: Benny Schytte 10 Legepladsen 3/2006

11 Man bør ved indretning af legepladser minimum tænke på følgende forhold: Adgangsvejen frem til legepladsen er den tilgængelig dvs. uden trin, min. 1,5 m bred og med jævn, fast og skridhæmmende belægning og forbundet til sti eller fortov. Hvis der er parkeringsplads ved legepladsen, bør der også være min. en plads afmærket til handicapbil i henhold til beskrivelse i DS 105. Indgangen til legepladsen bør være uden trin. Evt. låger bør være lette at åbne og lukke og have en fri åbning på mindst 0,9 m, for at en kørestol kan komme igennem. Der bør være en plads på min 1,5 x 1,5 m på begge sider af indgangen fri for faste legeredskaber, inventar og skilte og friholdt for cykler m.m., for at det er muligt for en kørestolsbruger at manøvrere. Dette gælder også ved indhegnede boldbaner. Dørgreb bør sidde max. 1 m over terræn, og der bør ikke anvendes to samtidige eller højtsiddende dørgreb af hensyn til kørestolsbrugeres samt gang-, arm- og håndhandicappedes begrænsede rækkevidde og funktionsevne. Stierne på selve legepladsen bør have en fri bredde på mindst 1,5 m, så to kørestole eller en barnevogn og kørestol kan passere hinanden. På korte strækninger uden om f.eks. træer eller legeredskaber kan bredden nedsættes til 1 m. Stien bør føres hele vejen rundt og forbinde alle områder på legepladsen. Der kan dog godt være andre ikke tilgængelige stier eller forbindelser mellem områderne. Belægningen på stier bør være af materiale, som er jævnt, fast og skridhæmmende. Asfalt er godt både for kørestolsbrugere, cykler og forældre med barnevogne. Belægninger omkring legeredskaber bør af hensyn til kørestolsbrugere og gangbesværede også være jævn, fast og skridhæmmende. Stigninger. Alle trin børe suppleres med udligninger i terræn med max. hældning på 1:25 eller ramper med max hældning 1:20. Disse ramper skal have håndlister i flere højder på begge sider. Der kan godt være yderligere ramper med stejlere stigninger, som kan give udfordringer for alle og variation i bevægelserne. Trin og trapper bør have håndlister i begge sider i flere højder, og trapper bør markeres med følbart opmærksomhedsfelt af hensyn til synshæmmede. Legeområder bør indrettes således, at de forskellige sanser stimuleres ved variation i farver, former og overflader, størrelser på rum, og beplantning og bør give mulighed for, at forskellige aktiviteter kan foregå uforstyrret. Legeredskaber. Ideelt set bør mindst én af hver type legeredskab også kunne anvendes af handicappde børn. således at alle får mulighed for at deltage i forskelligartede aktiviteter (sand-, bygge-, klatre-, gynge-, vippe- og vandlege samt boldspil og sport). Opholdsarealer på legepladsen bør udformes med friplads ved og under evt. bord til kørestolsbrugere, og der bør være flere typer siddepladser fordelt over hele området med forskellig siddehøjde samt med arm- og ryglæn af hensyn til gangbesværede og ældre. Hvis der er toiletter i tilknytning til legepladsen, bør et af disse indrettes således, at kørestolsbrugende børn og voksne kan anvende det. Statens Byggeforskningsinstituts rådgivere på tilgængelighedsområdet kan eventuelt være behjælpelige ved indretning af legepladser med f.eks. vurdering af tilgængeligheden på basis af tegningsmateriale eller ved gennemgang af eksisterende legeplads. Se nærmere på eller kontakt Lone Sigbrand, arkitekt MAA på telefon eller mail Litteratur Dansk Bygningsreglementet BR 95 kan downloades på DS-Håndbog 105 Udearealer for alle kan købes på DS-Håndbog Rekreative arealer for alle, eksempelsamling kan købes på Legepladsen for alle Videnscenter for Bevægelseshandicap 1998 kan købes på Fra andre lande Norge: Lekeplassen for alle!, Deltasenteret, 2004 kan downloades på Sverige: Mer åt fler på lekplatsen af Sveriges Kommuner og Landsting samt Hjälpmedelinstituttet, 2006 kan købes på : USA: Guide to ADA Accessibility Guideline for Play Areas, U.S.Access Board, 2001 kan downloades på Legepladsen 3/

12 TEMA: Tilgængelighed Alt vel i Velhaven Byen Rakkestad i Østfold i Norge har fået en ganske særlig park. Den er indrettet for børn både med og uden handicap, ligesom den er tiltænkt alle generationer. Velhaven bliver officielt åbnet den 17. september af prinsesse Märtha Louise og bliver samtidig inkluderet som den første Boundless Playground uden for USA. Af landskabarkitekt MNLA Nils Skaarer Fakta om Velhaven Ideen om en legepark startede i år Arbejdet begyndte i Størrelse: En halv hektar. Der er lagt ca frivillige mandetimer i arbejdet. Anlægget kar kostet ca. 2,3 millioner kroner. Velhaven får årligt kr fra kommunen til vedligehold. Parken har sin egen forening med 40 medlemmer Der er over 50 forskellige legeaktiviteter i parken. Parken åbnes officielt af prinsesse Märtha Louise den 17. september Læs mere om Boundless Playgrounds på Design og byggeledelse: Landskabsarkitekt MNLA Nils Skaarer. IRakkestad centrum var der ingen legeplads eller sted at mødes udendørs. Men et halvt hektar stort areal fristede som sted for en park og inspirerede i år 2000 tre unge mødre til at sætte en proces i gang. Det er nu resulteret i en park, der kan bruges af alle også funktionshæmmede og handicappede. Der er i planlægningen lagt vægt på, at 70% af alle aktiviteter skal kunne udføres af børn, som er kørestolsbrugere. Efter seks års planlægning og bygning er parken nu præcis, som man ønsker den. Stort gå-på-mod ikke mindst fra de tre mødre og en tyrkertro på, at det ville være muligt, har båret frugt! Velhaven er meget inspireret af organisationen Boundless Playgrounds, der blev etableret af Amy Barzach i USA for 10 år siden. Filosofien er, at legepladserne skal være tilgængelige for alle, og at alle børn skal kunne lege sammen både raske, funktionshæmmede, handicappede og i øvrigt med tanken, at her skal være rart at være for alle generationer. Den første Boundless-legeplads åbnede i Connecticut i 1996, og nu er der 24. Velhaven er den første uden for USA, men to er på vej i hhv. Mexico og Canada. Ønskemålet er at etablere så mange Boundless Playgrounds, at alle amerikanske børn skal kunne nå frem til én på en times biltur, dvs. mindst 1000 i USA. Mange aktiviteter Gennem hele Velhaven slynger der sig en asfaltsti. Den er velegnet til leg, men er også et formelement. Stien passerer de fleste aktiviteter og en tunnel i området. Der er anlagt en vandrende, som løber forbi en mølle og ender i en dam. Møllen er bygget i målestok 1:5 efter model af en virkelig mølle i byen. Dammen har et tæt lag af sten i bunden og på siderne og har et levende, varieret dyreliv. Undervejs ad stien kan børnene lege med vandet ved en akvadukt, eller hvor de nu har lyst til det. Centralt i parken findes en gedigen sandkasse med flere legeelementer og meget sand. Mellem sandkassen og dammen er der et amfiteater af smukke sten. Bryggen ved dammen fungerer som scene. Sandkasse og stenamfi samt skråningen ved rutschebanen rummer mange siddepladser. Ved dammen ligger en flot sørøverskude bygget af elever ved Rakkestad ungdomsskole. En 40 meter lang labyrint inviterer børnene til en tur ind imellem buskene og utallige stauder med anderledes blade, gode dufte og insektsummen. Midt i parken er der bygget et lille stationshus, opkaldt efter jernbanestationen i Rakkestad. På den stejleste bakke er opsat en rampe, så også den tilgængelig med kørestol. Der findes en betonbane til boldspil og anden leg, som kræver fast underlag. Videre findes en nedsænket trampolin, gynger, store og små vippedyr, et skakbræt på bakken i lys og mørk granit og med tilhørende fine træfigurer, som er produceret lokalt. Parken har egen parkinspektør en pensioneret bedstefar, der tjekker, at parkudstyr og legeredskaber er i orden. En af de unge fra skolen er sommerhjælp og slår græsplænen, luger og samler affald op. Velhaven er fuld af buske, træer, stauder og vildtvoksende planter. Nogle frugttræer indgår også. Kun en del af græsarealet slås som plæne, resten får lov at udvikle sig som græsholdig blomstereng. Den slås én gang i eftersommeren. Det giver flere blomster, insekter og større mangfoldighed. Ingen arter er giftige. Nu går det godt For voksne brugere er der flere siddepladser med parkmøbler. Mange vælger at komme en tur ind i parken for at drikke kaffe eller tage sig en bid mad. I det hele taget bruges parken meget af ældre, småbørnsforældre, børnehaver, skoleklasser, børn og unge. Brugsintensiteten er langt større, end vi havde forestillet os. Det er sjældent, at man kan gå gennem parken uden at træffe nogen. 12 Legepladsen 3/2006

13 Foto: Niels Skaarer Oversigtbillede, hvor lidt af parkens stisystem kan ses foruden den store sandkasse ind mod byggeriet og vandrenden midt i billedet. I baggrunden sørøverskuden. I parken er der en kæmpestor labyrint, der er brugt mange slags kraftige stauder i fine farver og gode dufte. Særligt om efteråret er der et væld af sommerfugle. Vandrenden går midt igennem parken og er en yndet legeplads. Den ender i en dam med masser af dyreliv. Hærværk på træer og legeredskaber har været en hovedpine. Men vi lever i håbet om, at alle i byen bliver vant til parken og til at tage vare på den. Dammen har der været megen diskussion om. Men løsningen med de mange sten, som nu er valgt, ser ud til at fungere. Slitagen på plænen er stor i visse områder. Der arbejdes med et mere fast underlag nogle steder. I planlægningsperioden og de to første år med anlægsarbejdet kom der en del kritik, men det har ændret sig nu. I dag er der kun positive tilbagemeldinger. Det er også muligt for kørestolsbrugere at komme ombord. Legepladsen 3/

14 TEMA: Tilgængelighed Endelig en legeplads jeg kan bruge den i min skole kan jeg ikke komme rundt på. Sådan sagde en otteårig pige, da hun så legepladsen på Musholm Bugt Feriecenter ved Korsør. Af Ida Vestergaard, landskabsarkitekt MDL Den otteårige pige er kørestolsbruger og kunne bruge den gode legeplads i 14 dage sammen med sin familie og andre børnefamilier i samme situation som hende selv. De var på sommerferie på Musholm Bugt Feriecenter, hvor legepladsen ligger tæt ved ferieboligerne og ligner et kæmpelangt smalt fodspor i landskabet. Legepladsens areal er på ca m 2, er 150 meter langt og meter bredt. Et stisystem af grusstier slynger sig hele vejen rundt på arealet, under broer og over broer, gennem en tunnel, ned i en dal og op på toppen med udsigt over hele det flotte landskab ved Musholm Bugten og Storebæltsbroen. 14 Legepladsen 3/2006

15 Fotos: Ida Vesteergaard Legepladsen er anlagt for nogle få år siden, da anden etape af Musholm Bugt Feriecenter blev indviet. Hele feriecentret har meget høj grad af tilgængelighed. Det var Muskelsvindfonden, der i sin tid var initiativtager til at skabe et tilgængeligt feriecenter for alle, men ikke mindst for mennesker med bevægehandicap og deres familier. Grusstierne kørt tynde Temaet for legepladsen er eventyret om Jonas og hvalfisken, ifølge landskabsarkitekt Henrik Andersen fra I/S Landskabsarkitekterne. Den er opført som en rigtig naturlegeplads med masser af krat og planter, som kan bruges i legen, og mulighed for at lege med ild og vand. Man kommer ind på legepladsen øverst oppe og følger en lille rislende bæk, halvt gemt i pilekrat ned langs med grusstien. Senere forsvinder stien ind i gabet på hvalfisken en stor tunnel, hvor Jonas bliver slugt af hvalen og ude foran tunnellen er det store hav, hvor bækkens vand samles op. På legepladsens højeste punkt er opført et rummeligt legehus med udsigt og god plads indendørs til flere kørestole. Her er nem adgang for kørestolsbrugeren op ad en lille rampe. Børnene brugte legepladsen meget den ferie, både dem i kørestol og de andre børn, som selv løb rundt. Der blev plukket bær og blomster, hentet pilekæppe og udkæmpet kampe med dem, og der blev leget med vand og tændt bål. Naturen på legepladsen blev rigtigt brugt den sommer, og grusstierne kørt tynde. Selvfølgelig er sliddet på denne legeplads ikke nær så stort som i en institution, hvor masser af børn færdes dagligt, så det vil kræve lidt ekstra vedligeholdelse at holde ukrudtet væk fra stierne og bænkepladserne uden for feriesæsonen. Nogle steder var højdeforskellen fra grusstiens overflade og op til ramperne til bl.a. broerne blevet flere centimeter og lidt svært passable siden sommerferien. Hele feriecentret er et flot byggeri og ligger meget naturskønt, centralt tæt ved Storebæltsbroen og utroligt handicapegnet. Som et ekstra plus er der en rigtig god badebro også for handicappede. Ifølge arkitekten skulle der gerne komme lidt flere udfordringer på legepladsen i forbindelse med en forestående udvidelse af feriecentret. Legepladsen 3/

16 Anmeldelser Mere til flere på legepladsen Legepladsen er vigtig for alle børns udvikling også de, som har forskellige typer af funktionsnedsættelser. Nærlegepladserne er vigtige mødesteder for børn og voksne. Her skal alle have muligheden for at komme og deltage i et socialt liv med andre. Sveriges Kommuner og Landsting har sammen med Hjälpmedelsinstitutet udgivet en bog, som viser, hvordan legepladser kan gøres tilgængelige og anvendelige for alle. En vigtig pointe er, at legepladser, som tager hensyn til funktionshæmmede og handicappede børn, er bedre legepladser for alle. Bogen beskriver på 87 sider forskellige typer af funktionsnedsættelser og hvilke krav, de stiller til legepladsen og hvilke overvejelser, man skal gøre sig omkring indretning samt aktiviteter og legeredskaber. Den er rigt illustreret med eksempler på enkeltløsninger og hele legepladser, som har implementeret tilgængelighed. Forfattere: Ingegerd Harvard, Birgitta Johansson (redaktør) og Örjan Eriksson Forlag: Sveriges Kommuner och Landsting Bogen kan bestilles på +46(0) eller på forbundets website vælg Publikationer. Pris: 1-4 stk: 175 SKR pr. stk. Ved 5 eller flere: 125 SKR pr. stk. Legepladser for alle Deltasenteret, som er den norske stats kompetencecenter for deltagelse og tilgængelighed for mennesker med nedsat funktionsevne, udgav allerede i 1999 en vejledning om, hvordan man tilrettelægger børnehavens udeareal, så det også kan bruges af funktionshæmmede børn. Hæftet henvender sig specielt til ledere inden for børnehaveområdet og ansatte i park- og fritidsforvaltninger i kommunerne samt til ansatte som arbejder med funktionshæmmede børn i børnehaver, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og forældre. Hensigten er at rette opærksomheden mod, hvordan børnehavers udeområder kan tilrettelæggges sådan, at alle børn kan opleve de kvaliteter og muligheder, som udelegen giver. Der er bud på design af udfordrende legepladser, om hvilke hensyn, man skal tage til de forskellige handicapgrupper, om tilrettelæggelse af planprocessen frem til det færdige resultat og lidt om, hvordan brugerorganisationerne kan være til hjælp. Endelig er der en lang række eksempler på legepladser, hvor der er taget særlige hensyn til, at også handicappede børn kan integreres i legen på legepladserne. Publikationen har siden 2004 kunnet downloades her: lekeplassen_for_alle 3817a.pdf Tilgængelig legeplads på Amager Østen for solen Vesten for månen historien om en tilgængelig legeplads kan downloades på under publikationer I Legepladsen nr bragte vi en artikel om denne legeplads. Den kan downloades på download/legepladsen_2004_1.pdf 16 Legepladsen 3/2006

17 IPA IPA igen i Danmark International Play Association (IPA) skal aktiveres i Danmark igen. Det sker ved et stiftende møde den 29. september 2006 kl alle interesserede er velkommen på Danmarks Pædagogiske Universitet, Tuborgvej 164, Kbh. NV. Dog bedes man tilmelde sig på og også gerne tage kontakt for at få at vide i hvilket lokale mødet afholdes. Egentlig begyndte IPA her i landet, da Dansk Legeplads Selskab tog initiativet til organisationen i Det skete i forbindelse med de populære skrammellegepladser og hele tanken om at skabe plads og rum for børn. Siden starten for 45 år siden er IPA vokset og har afdelinger i mange lande. Der arbejdes bredt, idet der er mange forskellige ting at kæmpe for i nogle lande for børns ret til overhovedet at lege. IPA er nu blevet en NGO, som arbejder for indflydelse ikke bare lokalt, men også globalt. I årenes løb er den danske afdeling gået mere eller mindre i sig selv og det skal der nu gøres noget ved. Lektor og børnekulturforsker Carsten Jessen, DPU, er initiativtager, ligesom Dansk Legeplads Selskabs formand, Helle Nebelong i flere år har været fortaler for Carsten Jessen IPA Danmarks genopståen. Begge er interesseret i, at Danmark bliver værtsland, når IPA i 2011 skal fejre sit 50 års jubilæum og samtidig afholder endnu en verdenskongres. Den næste finder sted i januar 2008 i Hongkong. Carsten Jessen har via IPA fået kontakt til de danskere, som stadig er medlemmer, omend der ikke i årevis har været nogen aktivitet før altså nu. Til mødet den kommer IPAs world president, tyskeren Michael Paris. Medlemskab er muligt for enhver enkeltperson, gruppe eller organisation, som godkender FNs Børnekonvention fra Fotos: Frank Simonsen Michael Paris, IPAs world president Læserbrev Legeplads og byrum under tøflen Bryghusgruppen i Københavns gamle bydel har indledt en ulige kamp mod Københavns kommune og Fonden Realdania, der vil bygge et stort kontorkompleks ved havnefronten, netop dér hvor legepladsen ligger. Der er tale om Indre Bys største legeplads. Derudover ligger legepladsen i et af hovedstadens mest enestående historiske kvarterer ved Frederiksholms Kanal. Bryghusgruppen mener, at et stort kontorhus til Fonden Realdania vil ødelægge såvel byrummet som børnenes store rekreative område. Støt Bryghusgruppens kamp for legepladsen og byrummet ved at skrive under på deres protest. Det kan du gøre ved at gå ind på Bryghusgruppens hjemmeside på: Du opfordres også til at samle underskrifter i dine omgivelser. Med venlig hilsen Jesper Egevang, talsmand, Bryghusgruppen Har du noget på hjerte? Vi modtager og bringer meget gerne læserbreve. Har du en sag, du vil kæmpe for eller en kommentar til den altid igangværende diskussion om legepladsers kvalitet, sikkerhed eller noget helt tredie, så skriv gerne til os. Har du en god historie at gøre os opmærksom på, hører vi også gerne fra dig. Har du spørgsmål til bladets indhold eller andre relevante legepladsemner, forsøger vi gerne at besvare dem. Deadline for vores decembernummer er den 15. november. Skriv til Legepladsen 3/

18 Ny undersøgelse Udendørs leg mindsker børns stress Skab kvalitet i byens åndehuller og vis vej til naturens egne legepladser i nærmiljø såvel som park og skov. Næsten alle forældre mener, at udendørs leg giver bedre fysik, motorik, koordination og balance, men alligevel er de fleste børn meget indendørs. Danske forældre anser leg i naturen som et vigtigt element i deres børns udvikling, viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget for OMO af WEBPOL. Således mener otte ud af ti, at deres barn udvikler bedre fysik, motorik og balance ved at lege udendørs, og hele 83% angiver, at deres barn bliver mindre stresset af at opholde sig udenfor. Det er paradoksalt, når samme undersøgelse også dokumenterer, at 64% af børn og unge bruger minimum 10 timer ugentligt på tv og/eller pc og elektroniske spil, og at 77% af dem, der har tv eller pc på værelset, har fået det, inden de er fyldt 11 år. Samtidig har mere end 51% af familierne ikke nogen regler for, hvor meget barnet må spille elektroniske spil eller chatte. Der er tilsyneladende bred enighed om, at det mentalt og indlæringsmæssigt er sundt for børn at lege i det fri. Derfor undrer det mig, at familierne holder sig tilbage fra at være konsekvente. En tur i skoven er også billigere end det nyeste pc-spil, så valget burde være enkelt, siger lektor Karsten Froberg fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitetscenter, der har været med til at udvikle undersøgelsen. Det er ikke frygten for store vasketøjsbunker, der afholder forældrene fra at sende deres børn udenfor. Charlotta Fellman, der er Brand Manager for OMO, oplyser, at 65% af forældrene i undersøgelsen mener, at et snavset barn er bevis på, at barnet har haft det sjovt, og 75% synes ikke, det er besværligt at skulle vaske mere, fordi krudtuglen har snavset sig til udendørs. Vis vej i nærmiljøet og til naturen Undersøgelsen viser, at de områder børn og unge især vælger til udendørs lege, er gården, haven og de lokale legepladser, så det er utroligt vigtigt, at disse områder er der, og at de er indbydende. Men mulighederne kan og bør udvides. Jeg hæfter mig ved, at undersøgelsen viser, at rigtig mange børn stadig opfinder deres egne lege. Det står jo i skarp kontrast til de mange elektroniske spil, som er udviklet af professionelle. Hvis børnene udover de lokale områder også lærte at bruge naturens egne legepladser såsom skove, parker og søområder, er jeg sikker på, at både deres individuelle kreativitet og almene viden om naturen ville forbedres markant, siger Karsten Froberg og tilføjer, at det officielle Danmark kan hjælpe familierne på vej til et mere aktivt udendørsliv ved at skabe kvalitet i byens åndehuller. Forældre er en vigtig inspiration, og jeg kan kun anbefale, at mor og far viser vejen til naturens legepladser. Så skal børnene nok selv finde ud af at udnytte mulighederne. For yderligere oplysninger: På finder du undersøgelsen, fotos og mere information om snavs er godt -kampagnen. Fakta fra den danske undersøgelse om børn, leg og snavs Undersøgelsen om danske familiers forhold til snavs og fysisk aktivitet er gennemført af WEBPOL for OMO i perioden fra 14. til 20. juli 2006 blandt 630 danske forældre med et eller flere børn mellem 5 og 15 år. Blandt undersøgelsens vigtigste resultater er: Mest populære indendørsaktivitet er elektroniske spil og chat (44,6%) Næstmest populære indendørsaktivitet er at se tv eller video (35,7%) Mindst populære indendørsaktiviteter er at spille et instrument (2%) samt lektielæsning (10,5%) Mest populære udendørsaktivitet er at finde på sine egne lege (33,5%) samt at dyrke sport som f.eks. fodbold, løb og cykling (28,6%) Mindst populære udendørsaktiviteter er lege med sjippetov, hinkesten og glaskugler (4,2%) samt skateboarding og rulleskøjter (7%) 63,8% bruger minimum 10 timer ugentligt på at se tv og/eller video, chatte og spille elektroniske spil 84,7% af forældrene mener, at elektroniske spil og chat påvirker, at børn vælger at være inde frem for ude 96,2% af forældrene mener, at udendørs leg giver bedre fysik, styrke og udholdenhed 94% af forældrene mener, at udendørs leg giver bedre motorik, koordination og balance 48,9% af forældrene ønsker, at deres børn er mere udendørs. 18 Legepladsen 3/2006

19 Nyt fra DLS Årets generalforsamling afholdt onsdag den 31. maj 2006 i København Generealforsamlingen skulle have været afholdt på Randers Naturskole, men da kun et enkelt medlem fra Fyn havde tilmeldt sig udover bestyrelsen, blev generalforsamlingen flyttet til vores lokaler i København. Det besluttede formand Helle Nebelong i samråd med Vibeke Aagaard Glud, som skulle have været vært i Randers. Alle tilmeldte blev orienteret om ændringen. Frank Simonsen, der var generalforsamlingens dirigent, påpegede det problematiske i, at stedet for afholdelse af generalforsamlingen var blevet ændret med kort varsel, uden at andre end de allerede tilmeldte medlemmer og bestyrelsen nåede at få besked om ændringen. Men beslutningen kunne forsvares med, at det i medlemsbladet var annonceret, at man skulle melde sig til senest mandag den 29. maj, og at beslutningen om at flytte stedet for afholdelsen først blev truffet efter dette tidspunkt. De forsamlede enedes om, at beslutninger truffet på generalforsamlingen måtte tages med forbehold for indsigelser fra andre medlemmer. Der var enighed om, at dette referat skal gøre opmærksom på ændringen af stedet for afholdelsen af generalforsamlingen. Dette er hermed gjort. Og det skal fremgå tydeligt, at hvis der inden for en måned efter, at medlemsbladet er udkommet, kommer indsigelser fra et eller flere medlemmer, vil bestyrelsen forholde sig til disse, enten ved at drøfte evt. indsigelser med de pågældende og/eller ved at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Hvis der ikke kommer indsigelser, vil generalforsamlingen blive betragtet som lovlig, og referatet vil blive betragtet som godkendt. Herefter aflagde Dansk Legeplads Selskabs formand Helle Nebelong beretning, hvor hun bl.a. glædede sig over, at konferencen Hvad skal vi lege? den 10. maj 2006 blev en succes med ca. 130 deltagere. Den var arrangeret i samarbejde med Selskabet for Legekultur og Danmarks Pædagogiske Universitet. Efterfølgende er der kommet flere henvendelser til DLS, som kan udvikle sig til fremtididge projekter, som er direkte udsprunget af konferencen. Formanden er i år blevet interviewet til Jyllands-Posten og til DLOs medlemsblad Børns Hverdag og har holdt foredrag for de bemandede legepladser i Århus kommune. Desuden fik nærværende blad ros tak for det og dog ikke mindst de mange frivillige skribenter og layouter Karen Hedegaard. Martin N. Henningsen opdaterer gratis selskabets hjemmeside. Dansk Legeplads Selskab har pt. 328 medlemmer samt nogle, der blot abonnerer på Legepladsen. Desværre har nogle medlemmer endnu ikke fået betalt kontingent for i år. Det opfordres de hermed til at få gjort. På generalforsamlingen blev Lejrekurset også diskuteret. Kurset har i de sidste par år kun haft få deltagere, og muligheden af at kombinere kurserne med teoretiske oplæg eller andre kompetencegivende aktiviteter blev diskuteret, ligesom muligheden for at afholde generalforsamlingen i forbindelse med Lejre-kurset vil blive overvejet. Endelig blev Dansk Legeplads Selskabs engagement i og støtte til en eventuel kommende IPA-jubilæumskonference i Danmark i 2011 diskuteret. IPA (International Play Association) udspringer oprindeligt af Dansk Legeplads Selskab og fejrer i 2011 sit 50 års jubilæum (se side 17). Helle Nebelong blev genvalgt som formand, mens Carsten Frederiksen, Frank Simonsen, Henny Green (kasserer), Susse Mohr Markmann, Vibeke Aagaard Glud og Ida Vestergaard udgør resten af bestyrelsen med Marianne Mortensen som suppleant. Mariann Nielsen og Verner Storm blev genvalgt som revisorer for I bestyrelsens møder deltager desuden sekretariatsleder Klaus Nedergaard. Bestyrelsens møder er åbne for alle medlemmer af Dansk Legeplads Selskab. lj. DANSK LEGEPLADS SELSKAB Klerkegade 10B, 1308 København K. Tlf Giro nr TELEFONTID Onsdage kl Beskeder og bestillinger kan indtales på telefonsvareren i løbet af ugen. BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Næstformand: Carsten Frederiksen Bestyrelsesmedlemmer: Frank Simonsen Vibeke Aagaard Glud Susse Mohr Markmann Henny Green Ida Vestergaard Bestyrelsessuppleant: Marianne Mortensen Kasserer: Henny Green SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 180 kr. årligt Institutioner o.lign.: 450 kr. årligt Studerende: 90 kr. årligt Abonnement på Legepladsen for ikke-medlemmer: 200 kr. for fire nr. Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK Kontakt Dansk Legeplads Selskab: Legepladsen 3/

20 I 2005 faldt endnu 40 legepladser for SKANFALL Her er 5 af dem: Faldsikring Rådmandsgades Skole Bygherre: Københavns Kommune Malthe Bruuns Gård Bygherre: Privatbo Hattesens Allé, legeplads Bygherre: Frederiksberg Kommune Sortedamskolen Bygherre: Københavns Kommune Projekt: Peter Holst Landskabsarkitekter Projekt: Landskabsarkitekt Niels Lützen Projekt: Frederiksberg, Vej- og Parkafd. Projekt: Algreen & Bruun Anlæg: Ebbe Dalsgaard A/S Anlæg: Krogh & Molin A/S Anlæg: Frederiksberg Gartnerservice Anlæg: Køge Bugts Anlægsgartner A/S Sjællandsgades Skole Bygherre: Københavns Kommune Projekt: Kirsten Lund Andersens Tegnestue Anlæg: Skælskør Anlægsgartnere A/S Certificeret af Teknologisk Institut Børn leger. Og børn falder. Og falder igen. Det er næsten en naturlov. Men med SKANFALL faldunderlag falder de lidt blødere. Sportsbyg A/S er specialister i at gøre legepladser sjovere og mere sikre med støbte kunststofbelægninger. Det farverige faldunderlag appellerer til fantasi og kreativitet og er mere praktisk og hygiejnisk end f.eks. sand og bark. Investeringen er i første omgang lidt større end med traditionelt faldunderlag, men fordelene er tilsvarende mange. Kontakt os på tlf for yderligere oplysninger og en uforpligtende snak eller besøg Sportsbyg A/S har siden 1976 udført idrætsanlæg over hele landet. Vi udfører uden- og indendørs sportsbelægninger med kunststof, kunstgræs, linoleum og parket. Endvidere anlægger vi Multibaner og udstøber faldunderlag på legepladser. Sportsbyg A/S Københavnsvej 26 A DK-4000 Roskilde Tlf

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation Fordybelse Risiko 1 FOR INDRETNING AF UDEAREALER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INTRODUKTION Udearealerne for børnehusenes

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads.

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads. Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads. Personalet og forældrebestyrelsen har valgt løbende at have fokus på udvikling og udbedring af legepladsen. På hjemmesiden, kan I løbende følge

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

BILAG 3 By- og Teknikforvaltningen Dato: 4. juli 2013

BILAG 3 By- og Teknikforvaltningen Dato: 4. juli 2013 Idéer til legeaktivitet sendt via email til i perioden 19. 27. juni 2013 Fra: Anne Guldbjerg [mailto:angu@yousee.dk] Sendt: 19. juni 2013 11:30 Til: Offentlig Postkasse Emne: Legeaktivitet i Rebæk Søpark

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Udendørs opholdsarealer

Udendørs opholdsarealer Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827

VELKOMMEN TIL. Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827 VELKOMMEN TIL Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827 Velkommen til Bakkegårdens Børnehave - og det vi i forældrebestyrelsen synes er en mægtig god børnehave. Denne brochure er lavet med det formål

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken Tirsdag d. 19/2 2008 kl. 19:30 i orienteringslokalet på Søagerskolen.

Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken Tirsdag d. 19/2 2008 kl. 19:30 i orienteringslokalet på Søagerskolen. Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken Tirsdag d. 19/2 2008 kl. 19:30 i orienteringslokalet på Søagerskolen. 1. Valg af dirigent, referent og godkendelse af dagsordenen. 2.

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius Institution Idrætsinstitutionen Aktivarius som er en del af Børnehusene på Herredsåsen, og har til huse på toppen af Klosterparkvej i Kalundborg. Aktivarius

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording Ikast-Brande Kommune Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Vedrørende Bording, september 2012 Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording På vegne af hundeejere i Bording ansøger vi om etablering af en indhegnet hundeskov

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen. Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen

Skole- og dagtilbudsafdelingen. Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen 1 Tilsyn med legepladser i dagplejehjem 2 Forord Alle børn skal kunne lege trygt på legepladserne i s dagpleje. Legepladserne skal derfor indrettes således, at der er mindst mulig risiko for, at børnene

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 6. juni 2011 at sende dette forslag

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Naturlighed, skønhed og grønhed om tilblivelsen af sansehave og legeplads i Ringsted Krisecenter

Naturlighed, skønhed og grønhed om tilblivelsen af sansehave og legeplads i Ringsted Krisecenter Naturlighed, skønhed og grønhed om tilblivelsen af sansehave og legeplads i Ringsted Krisecenter Rapport om Ringsted Krisecenters haveprojekt Udarbejdet af forstander Kirsten Hejnfelt, august 2015 på vegne

Læs mere

AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE. Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole

AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE. Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole Udført af Kuben Byfornyelse Danmark A/S for Realdania i september 2006 Interviewmøderne I

Læs mere

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

SFO Bakkeskolen. 1 S ide 1 S ide Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Katrine og Christina, som har været studerende. Vi ønsker Katrine og Christina stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Samtidig

Læs mere

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Hvem er Uno Koncept A/S? Enestående sortiment Enestående rådgivning Enestående kvalitet Enestående service Uno håndplukker det bedste inden for gade-

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Inspirations- katalog

Inspirations- katalog Inspirations- katalog Aktivitetspladsen pellentesque: Nam vestibulum dolor quis libero. AKTIVITETSPLADSEN: PLADS TIL ALLE & TIL SOCIALE AKTIVITETER Følgende inspirationskatalog er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG

ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG Idéoplæg for udearealer Beskrivelse af udearealer: Naturen og nærmiljøet omkring skolen rummer et stort potentiale: Det er her man får det første indtryk af skolen, det

Læs mere

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) er et regionalt videnscenter for handicappede borgere og personale i kommunerne og på regionens institutioner. Centrets indsatsområder omfatter kompenserende

Læs mere

NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ.

NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ. NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ. Man bliver aldrig for gammel til at lege I Langeskov by er der 2 små offentlige legepladser, samt 1 på hver skole. Der findes også 3 andre mindre, som ejes/varetages

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Legepladsen i Solbyen

Legepladsen i Solbyen Legepladsen i Solbyen opstod i sin tid på de sidste ubebyggede grunde. Legepladsen har været truet flere gange af byggeplaner men er ved fælles indsats fra beboerne i Solbyen blevet reddet. Legepladsen

Læs mere

KOMPAN -Erglade for at præsentereen legeplads speciel designet til:

KOMPAN -Erglade for at præsentereen legeplads speciel designet til: KOMPAN -Erglade for at præsentereen legeplads speciel designet til: GRF. HYRDEHØJ 3 legepladsområder OPSUMMERING OG JERES FORVENTNINGER Vi har hermed fornøjelsen at præsentere forslag til en løsning på

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Børnemiljøvurdering (BMV)

Børnemiljøvurdering (BMV) Børnemiljøvurdering (BMV) Lovgrundlaget: 30. maj 2006 vedtog folketinget Børnemiljøloven ikrafttrædelses dato 1. august 2009 Formål: BMV en skal sætte fokus på og bidrage til, at børnene har et godt fysisk,

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

REFERAT HANDICAPRÅD DATO: 31. AUGUST 2016 MØDELOKALE SYDFALSTER, RÅDHUSET BENT MUNCH (REPRÆSENTANT FRA DH) PER STEEN LAILA GROTH BJARNE HANSEN

REFERAT HANDICAPRÅD DATO: 31. AUGUST 2016 MØDELOKALE SYDFALSTER, RÅDHUSET BENT MUNCH (REPRÆSENTANT FRA DH) PER STEEN LAILA GROTH BJARNE HANSEN REFERAT HANDICAPRÅD DATO: 31. AUGUST 2016 STED: MØDELOKALE SYDFALSTER, RÅDHUSET TIDSPUNKT: KL. 9.00 DELTAGERE: AFBUD: FREMMØDT SUPPLEANT KENNETH NIELSEN (REP. FRA DH, FORMAND) BENT MUNCH PER STEEN LAILA

Læs mere

En legeplads for livet

En legeplads for livet Eventyr Leg Orehøjvej 9 a, Gl. Lejre, 4320 Lejre Tlf. 2227 9820 eventyrleg@eventyrleg.dk En legeplads for livet www.eventyrleg.dk Designlinje Info Eventyret starter her! Eventyr Leg designer naturlegepladser

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Velkommen til Magdalene Haven

Velkommen til Magdalene Haven Velkommen til Magdalene Haven Vi er glade for, at I har valgt Magdalene Haven og vi håber at I bliver glade for at have jeres barn her i vores hus. Magdalene Haven er en integreret institution bygget i

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS

BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS MN SAG NR 11123-01 - SIDE NR 1 AF 16 Saltsøvej affaldsgård redskabsskur cykeloverdækning klapvogne parkering ca. 30 pladser legeplads større børn bålhytte låge HOVEDINDGANG HCparkering

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen Nøddebogade 1-5, Sjællandsgade 33-55, Refnæsgade 28-34 og Fensmarksgade 23-27. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles

Læs mere

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Legepladser BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem ansøgningsprocessen og omhandler alle

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Louisegårdens bevægelsespolitik

Louisegårdens bevægelsespolitik Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del

Læs mere

Nye grundejere: Vi byder velkommen til Torben & Sandie, som er flyttet ind i Nr. 94, og tillykke med den lille.

Nye grundejere: Vi byder velkommen til Torben & Sandie, som er flyttet ind i Nr. 94, og tillykke med den lille. Generalforsamling Tunehaverne 2 24. februar 2009. Tune skole. Bestyrelsens beretning: Nye grundejere: Vi byder velkommen til Torben & Sandie, som er flyttet ind i Nr. 94, og tillykke med den lille. Reparation

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

LIVET I MEULENBORG PARK 74. UDGAVE

LIVET I MEULENBORG PARK 74. UDGAVE LIVET I MEULENBORG PARK 74. UDGAVE Notat fra generalforsamlingen d. 3. april 2013 1. Velkomst Desværre var både Lisbeth og Karen fra Beboerrepræsentationen. Fraværende Så jens stod for hele dagsordenen.

Læs mere

Hvad ved vi om børn og legekultur?

Hvad ved vi om børn og legekultur? BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13

Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13 Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13 2 of 13 Terapihaver for personer med demens Mål: at kunne genskabe tabte følelser og minder i en have, som er et godt

Læs mere

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 1. Brugere Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 3. Aktiviteter 4. Lokalitet 2. Mål 5. Løsning Lad en af vores arkitekter hjælpe jer igennem processen 3guide Figuren beskriver

Læs mere

Skolen på Strandbouldevarden Forslag og tilbud til indretning af legepladsen omkring Fritidshjemmet

Skolen på Strandbouldevarden Forslag og tilbud til indretning af legepladsen omkring Fritidshjemmet Skolen på Strandbouldevarden Forslag og tilbud til indretning af legepladsen omkring Fritidshjemmet Att. Projektleder Mai Hammer og Kaj Mortensen Dato: 2014.02.25 Rev. A Kontaktoplysninger: Elverdal A/S

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde - En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring Cirkuspladsen i Varde Koncept: Cirkuspladsen fyldes ud med forskellige brikker med hvert sit indhold. Alle brikkerne behøves ikke at lægges på een gang

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

Ansøgning om midler til en legeplads. på Højmeskolen i Odense

Ansøgning om midler til en legeplads. på Højmeskolen i Odense Ansøgning om midler til en legeplads på Højmeskolen i Odense Baggrund for projekt: På Højmeskolen har skolens område altid været et yndet udflugtsmål for børnefamilierne. De var ivrige brugere af de tidligere

Læs mere

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering - Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg

Læs mere

Ansøgning til LAG Randers. Q. 1. Etablering af rekreativt område i Lem.

Ansøgning til LAG Randers. Q. 1. Etablering af rekreativt område i Lem. Ansøgning til LAG Randers. Q. 1. Etablering af rekreativt område i Lem. 2. Ansøger er Lem Borgerforening, 8930 Randers. Lem Borgerforening er en 5 år gammel Forening, som blev stiftet af byens borgere

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere