FT FT 203 R YAESU. MF. Følsomhed: Seiektivitet: LF udgang: VOX: S-meter: 1750 Hz: Spacing: O Z 1 C I A - O Z 1 F Z I

Transkript

1

2 BRUGTHYLDEN - lav et godt køb KENWOOD TS 8400, 70 cm mobilstation, 10 watt KENWOOD TL 120, HF-PA-trin 100 watt, demo KENWOOD TR 7800, 2 m mobilstation 25 watt FM JCOM IC 22, 2 m mobilstation, 24 kanaier, monteret Vejrhøj/ Aalborg og YAESU FRG 7700, HF-modtager med tilbehørende Tuner FRT 7700 YAESU FP 8, Strømforsyning 8 A YAESU YC 500 J, Frekvenstæller 10 hz til 500 MHz i to områder YAESU FT 230 R, 2 m mobilstation 25 w FM, Som ny DRAKE TR 5, HF-transceiver med orig. power, flot 1984 KDK FM 2030, 2 m mobilstation, kompakt 25 watt's Demo model MICROWAVE MMT 432/28, 70 cm transverter MtCROWAVE MML 144/100-LS, 2 m PA-trin 1-3 watt ind, 100 watt ud TELEREADER CWR 670 E, Kommunikationskomputer HYGAiN HAM IV, stor antennerotor, 10 m kabel medfølger SS 105 S, folketransceiveren. Medfølger Mikrofon, CW-filter og FM-modu! BELC9 M LS 20 XE, 2 m håndstation, lille og let. 1 watt ud STANDARD 8800, 70 cm mobilstation, 25 watt FM TONO 7000E, Communicationscomputer Mlnix CRI-1001, Computer Interface, RTTY/CW, RS 232 C indgang. X-Y Scope, AFSK/FSK FT FT 203 R SPECIFIKATIONER Frekvensområder: Synthesizertrin: Udgangseffekt: Max. båndbredde: Bursttonefrekvens Falsk udstråling: Antennekonnektor Udgangsimpedans: Mikrofonimpedans: Modtagertype: Første IF: Anden IF: Følsomhed: Selektivitet: LF-udgangseffekt: LF-udgangsimpedans: Effektbehov: Strømforbrug: Kabinetstørrelse: Vægt: MH; 12,5/25 khz 25 Watt 16 khz 1750 khz -60 db eller bedre SO ohm ohm Dob. konversions superheterodyn 10.7 MHz 455 khz 0,25 mv for 12 db SINAD 1 pn for 30 dbs/n ±7,5 khz (-6 db) ±15 khz {-60 db) 1.0 watt v/ 8 ohm 8 ohm 13.8 V DC (negativ til stel) 5.0 A ved transmission {RF 25 W udgang) 0,3 A ved modtagelse 150 (B) x50 {H} x 174 (D) mm ca. 1,3 kg FC AMATØRRADIO QRFNAVEJ RISSKOV (06) OO YAESU Fornemme data: Sendeeffekt: Frekvens område: Strømforbrug: MF. Følsomhed: Seiektivitet: LF udgang: VOX: S-meter: 1750 Hz: Spacing: 2,5/0,3 Watt MHz TX 700 MA. RX 150 ma. STBY 20 ma , KHz. 0,25 /xv. 12 db. SINAD 7,5 khz/+ 6 db 500 MW. 8 OHM Indbygget Indbygget Indbygget 600 khz Indbygget STORT TILBEHØRS PROGRAM! O Z 1 C I A - O Z 1 F Z I Åbningstider: Mandag-fredag kl. 7,30-16,30 (evt. aftale lørdag eller aften). POSTGIRO BANK: DEN DANSKE BANK, LYSTRUP AFD. Y A E S U Å R FORHANDLER

3 Tidsskrift for amatør-radio 57. årgang. Januar 1985 Udgivet af experimenterende danske radioamatører. 1/85 Hovedredaktør og ansvarshavende: Henrik Jacobsen, OZ6PN Kløvervænget 9, Haldbjerg 9900 Frederikshavn, tlf Postadr.: Box 247, 9900 Frederikshavn * Teknisk redaktør: Sven Lundbech, OZ1AWJ Strøbyvej 19, 2650 Hvidovre, tlf Hertil sendes alt teknisk stof * Amatørannoncer og abonnement: EDR s forretningsfører Grethe Sigersted Borgmestervej 49b 8700 Horsens, tlf Annonceafdelingen: Carsten Brendstrup-Hansen, OZ3BH Blomstervænget 11, 2800 Lyngby tlf efter kl SPALTEREDAKTIONER: Contestredaktion: Leif Ottosen, OZ1LO Bankevejen 12, Køng, 4750 Lundby HF-aktivitetstest: Flemming Hessel, OZ8XW Knud Rasmussensvej 4, 7100 Vejle Dipiomredaktion: Tage Eiimann, OZ1WL Rødegårdsvej 60, 5000 Odense C DX-redaktion: Per Posselt, OZ1BHQ Hollændervej 29, 5500 Middelfart VHF/UHF/SHF-redaktlon: Svend Erik Lindberg, OZ8SL Ellevej 6, 4623 Lille Skensved VHF/UHF/SHF-contest: Georg Landbo, OZ1FMB Fasanvej 7, 7190 Billund RTTY-redaktion: Karsten Jensen, OZ1AKD Højmarksvænget 56, 8600 Silkeborg SWL-redaktion: Eigil Juul Jensen, OZ1SWL Tornerosevej 134, 2730 Herlev CW-redaktion: Erik Langgaard, 0Z80 Falkevej 14, 2600 Glostrup Foreningsredaktion: Ellen-Sofie Pind, OZ1CRY Hyllestykket 10, Udsholt, 3230 Græsted Afleveringsfrist til OZ... Feb. Marts Spalteredaktioner Afdelingsstof Amatørannoncer Mindre rettelser Af I. til postomdeling Stoffet skal være modtageren i hænde senest den nævnte dato. Eftertryk af OZ s indhold er tilladt med tydelig kildeangivelse. Erhvervsmæssig udnyttelse må dog kun finde sted med redaktionens tilladelse. Tryk: Dafolo Vs - Frederikshavn Suderbovej tlf Afleveret til postvæsenet den 16. jan Indhold; Redaktionelt - omkring dette nummer af OZ 5 2 meter mobilstation OZ9TP har konstrueret en moderne mobil 2 meter transceiver, og vi bringer i dette nummer den fuldstændige artikel med alle diagrammer, printtegninger og komponentplaceringsplaner Evakuering af repeaterkanalerne R8-R9 OZ5XN gør her status over situationen i nordeuropa Spalteredaktionerne: Contestmanager og HF-aktivitetstest Diplommanager DX-nyt og frekvensforudsigelser VHF/UHF/SHF-redaktionen RTTY-spalten SWL-spalten CW-hjørnet Det nostalgiske hjørne Experimenterende Danske Radioamatører: Foreningsinformation Formandens hjørne Amatørmøde»Julianehåb 1985«Referat fra RM-1984, 1. del Nyt fra afdelingerne Læsernes mening Amatørannoncer OZ-spot: Om nødtrafik Antenneforedrag Radioer fra 2. verdenskrig Forsidebillede: Redaktionens nytårsgave til alle læserne er i år et gratis GTH-locatorkort, men er man ikke tilfreds med størrelsen kan et rigtigt kort købes hos EDR s Forlag ApS.

4 Redaktionelt Godt nytår! Så er det sagt, 1985 er den barske realitet, og her er vi altså med årets første udgave af OZ. Dette nummer er lidt anderledes end det vi er vant til, hvad også indholdsfortegnelsen antyder: Kun en teknisk artikel, men hvilken artikel, det er jo alle tiders foræring til læserne. Det er meget lang tid siden vi har set en komplet konstruktion af en transceiver her i bladet og har man ikke brug for en hel transceiver, er der alle muligheder for at anvende de enkelte moduler til mange andre formål ligesom der alle steder er anvendt standardkomponenter - tak for den OZ9TP. Repeatersagen er stadig noget af en varm kartoffel, men redaktionen erfarer med glæde ved læsning af OZ5XN s artikel, at Danmark i hvert fald er foregangsland hvad angår evakuering af R8 og R9. I spalteredaktionerne vil vi særlig fremhæve HF-aktivitetstesten, hvorom der kan læses på side 25, men også hos diplommanageren er der guldkorn at hente, idet OZ1WL her skriver lidt om hvordan man gør når man vil ansøge om diplomer - god jagt. Hovsa! Se lige i SWL-spalten på side 38, den er ved at være gruelig gal med Eigil s skrivekløe og han efterlyser en ny skriverkarl. - Har det din interesse at tage tråden op, så lad os lige høre fra dig. Som tillæg til dette nummer findes indholdsfortegnelsen for 1984 samt den med længsel ventede prefixliste. Den sidste er redigeret af OZ3SK, der gør et meget stort og perfekt arbejde for at listen skal være 100% ajour, men han hører gerne fra læserne og brugere af listen, hvis der er fejl eller udeladelser. Vi vil også gerne takke for de mange billeder, der er kommet i den sidste tid, men vi kan bruge mange flere, så hold dig ikke tilbage, send hvad du har af gode og skarpe billeder eller dias med relation til amatørradio og husk at skrive afsender eller call bag på billederne af hensyn til korrekt returnering. På gensyn i februar. OZ6PN OZ JANUAR 1985

5 Hovedbestyrelse: Kreds 1: Jørgen Badstue, OZ9JB / Lindevang 27, 2660 Brøndby Strand x* tlf Kreds 2: Hans Bonnesen, OZ5RB Birkebakken 25, 3460 Birkerød tlf Kreds 3: Frede Larsen, OZ8TV Bolsterbjergvej 2, 3700 Rønne tlf KroHe d- Leif Olsen, OZ5GF Bogfinkevej 7, 4800 Nykøbing Fl. tlf Kreds 5: Edmund Winther Petersen, OZ3ZB Øksnebjergvej 2, 5230 Odense M tlf Kreds 6: Jørgen Wolff, OZ8QV Egevej 60, 6430 Nordborg tlf Kreds 7: Keld Kirkeby, OZ6KV Anne Maries Vej 4, Lind, 7400 Herning tlf Kreds 8: Chr. M. Verholt, OZ8CY Tranbjerg Hovedgade 68, 8310 Tranbjerg J. tlf Kreds 9: Bjarne Andersen, OZ9NT Tårsvej 251, Lendum, 9870 Sindal Tlf Landsforeningens udvalg m.v.: Forretningsudvalg: OZ6UP, OZ9NT og OZ5RB P&T-udvalg: OZ6UP, OZ8TV og OZ8CY Teknisk udvalg: OZ8CY og OZ8TV VHF-udvalg: OZ8CY, OZ7IS, OZ8SL, OZ1FMB og OZ5XN Antenne-udvalg: OZ9JB, OZ3ZB, OZ8QV og OZ1EMW Museumsudvalg: OZ6KV, OZ9SN og OZ2VE Bogudvalg: OZ8CV og OZ5GF PR-udvalg: OZ5RB, OZ8QV og OZ8CV Økonomiudvalg: OZ6UP, OZ9QQ og OZ1FEQ Handicapudvalg og Hjælpefond: OZ9NT, OZ6KV, OZ3ZB og OZ5GF Giro nr OZ1FEQ, Ernst Lysgaard Munkegårdskvarteret 137, 7400 Herning Repeaterudvalgets formand: Allan Nelsson, OZ5XN Gasværksvej 10a, 5., 1656 København V Foredragsmanager: OZ9NT Rævejagtsudvalgets formand: J. Thede-Petersen, OZ8TU Granvej 38, 3060 Espergærde, tlf Presse- og informationstjenesten: Hans Bonnesen, OZ5RB Birkebakken 25, 3460 Birkerød HF Bulletin: Første lørdag i måneden kl DNT Frekvens: 3700 khz ± QRM. Adresse: Storevang 4, 3460 Birkerød EDR s kopitjeneste: Ejv. Madsen, OZ7EM Valstedvej 6, 9240 Nibe QSL-central: EDR s QSL-Bureau, OZ7BW Solbjerghedevej 76, 8355 Ny-Solbjerg, tlf Landsforeningen Experimenterende Danske Radioamatører EDR, stiftet 15. august 1927 Adresse: Borgmestervej 49b, 8700 Horsens. Postgiro Årskontingent til EDR udgør 235,00 kr. incl. tilsendelse af»oz«. Ved indmeldelse betales et indskud på 20,00 kr. for tilsendelse af emblem m.v. Landsforeningens kontor: EDR, Borgmestervej 49b, 8700 Horsens Forretningsfører Grethe Sigersted. tlf Kontortid: Mandag-torsdag kl , fredag Landsformand: Knud Emil Pind, OZ6UP Hyllestykket 10, Udsholt, 3230 Græsted, tlf Postadresse: Postboks 86, 3200 Helsinge Nytår 1985 Lad mig begynde lederen i dette første nummer af OZ 1985 med at ønske alle medlemmerne et rigtigt godt nytår. Og hvad kan vi radioamatører så bruge året 1985 til? Jo, der er mange ting, der skal ske i Der er f.eks. opstillingsmøderne i de enkelte kredse ud over landet. I stedet for de store usmagelige diskussioner på båndene, så vær aktivt med ved møderne og kom og spørg og hør, hvad dit HB-medlem kan fortælle om ting, der sker på HBmøderne. Vær med ved opstillingen af de for dig rigtige kandidater - du husker vel også at stemme ved valget? Er du en af dem»med mange gode løsninger«og megen kritik? Så dæmp dig lidt i Megen ofte usaglig kritik er den egentlige årsag til, at mangen en god med-amatør ikke ønsker at tage f.eks. en formandspost i en lokalafdeling. Du bør være aktiv med i en lokalafdeling. Der er 67 fordelt ud over landet. Mange gode ideer skifter ejer på een enkelt mødeaften i EDR s lokalafdelinger. Du som kun i dag er med i fællesskabet»på frihjul«- du læser jo nok dette på biblioteket - lad 1985 være året, hvor du bliver rigtigt medlem i EDR - og medbestemmende - begynd med et besøg i en lokalafdeling og føl glæden ved samværet omkring en fælles hobby. Mit nytårsønske skal være:»lad året 1985 være året, hvor danske radioamatører stopper al negativ kritik og arbejder positivt for EDR og vor fælles hobby«. OZ6UP - Knud OZ JANUAR

6 TS 711 (2 m) TS 811 (70 cm) (Design TS 430) TS 711 kr ,- TS 811 kr ,- MED D.C.S Data: 220 V AC/12 V. DC Output 25 Watt - variabel fra 2 W SSB-FM-CW Modtager: I MF 30 MHz - II MF 10,7 - III (FM) 455 khz LF out 2 W Følsomhed FM = 12 db SINAD mindre end 0,2 μv S + N/N bedre end 50 db (input 1 mv) SSB/CW = 10 db S + N/N mindre end 0,13 μv Dobbelt 10 Hz step VFO IF skift noise blanker Speec processer (SSB, FM) 40 kanals memory automatisk mode Hvad er D.C.S = digital code squels (ikke tone code) et 5 ciffert kode signal giver hver station sit private kalde kode og kun koderne vil åbne stationen og et gruppe kalde kode eller fælles kode hermed udelukkes uønskede signaler + et maksimum 6 ciffert kaldesignal (eget) udsendes automatisk efter D.C.S i ASCII Man kan så på et kaldesignal display (ekstra) lagre opkald (20) medens operatøren har været væk D.C.S/ASCII kode bruger mark/space frekvenser indenfor normal tale område Ekstra tilbehør: VS-I taleenhed CD 10 kaldesignal display MB-430 mobilbeslag SP 430 ekstra HT MC-80 - MC 85 bordmike PG-23 DC cabel AMATØRRADIO GRFNAVEJ RISSKOV (06) OZ1CIA - OZ1FZI Å bningstider: M andag-fredag kl. 7,30-16,30 (evt. aftale lørdag eller aften). POSTGIRO BANK DEN DANSKE BANK. LYSTRUP AFD 4 OZ JANUAR 1985

7 2 meter mobilstation Af OZ9TP Poul Anker Pedersen, Holbækvej 3, 8950 Ørsted. Station i bilen Jeg har gennem flere år været radioamatør og har til tider spekuleret på, at det kunne være sjovt med en 2-meter station i bilen, men det kom i flere år ikke længere end til tanken. På et tidspunkt kom jeg i besiddelse af nogle diagrammer over forskellige radiotelefoner, og det gav inspiration til det projekt jeg her vil beskrive, og jeg håber at det vil give en eller anden lyst til at give sig i kast med noget lignende. For mit vedkommende er det ikke så mærkeligt, at det blev en hjemmebygget station, for der er nu en gang en vis fornøjelse og tilfredsstillelse ved selv at bygge og bruge sit eget grej, frem for blot at købe en»naggahitzu«,»fugganaggi«eller hvad alle de her japaner-spiller nu ellers hedder. Og hvad sender og modtageregenskaber angår, behøver det hjemmebyggede grej ikke at skamme sig over noget! Opbygning Stationen er udstyret med en 80 kanalers syntese (mindre kan vel ikke gøre det nu til dags, hi), så der er alle de kanaler, der kan blive brug for til FM drift; 144,0 til 145,975 MHz med et kanalspring på 25 khz, spacing og omvendt spacing. I denne artikel vil jeg beskrive syntesedelen og i to andre artikler beskrives modtager og senderdelen. Syntesen er bygget som en faselåst sløjfe, og genererer direkte injektionsfrekvensen til modtageren, 133,3-135,3 MHz, se blokdiagram fig. 1. Udgangsfrekvensen genereres i den spændingsstyrede oscillator (VCO), forstærkes, og en del af dette signal sendes til synteseblanderen. Denne blander er nødvendig, da den programerbare deler ikke kan behandle den høje VCO-frekvens direkte. Blanderen tilføres desuden endnu et signal fra en krystalstyret oscillator, og på udgangen af blanderen får vi nu to signaler (sum og differens), hvor vi i dette tilfælde bruger differensen, som vi gennem et lavpasfilter sender til den programmerbare deler. Denne deler kan vi ved hjælp af en BCD-kode programmere til at dele med 80 til 159 gange, det vil sige, at signalet på indgangen bliver delt med det tal, som vi ønsker. Det delte tal, som vi har på udgangen, sendes til fasedetektoren, som tillige tilføres et referencesignal på 25 khz (lig med kanalafstanden) fra en krystaloscillator. I fasedektoren bliver de to signaler sammenlignet og afviger de frekvens- og fasemæssigt fra hinanden, vil en DC spænding på udgangen»skubbe«vco en på plads. Det ses således, at når syntesen er i faselås, vil der være 25 khz på udgangen af den programmerbare deler, og jo større tal vi deler med, des højere frekvens skal VCO en svinge med, for at der kan opnås låsning. Syntesen Syntesen er bygget på tre print, nemlig VCO print, XO og synteseblander og et digitalprint. Hver print er forsynet med en 8 V regulator, der sikrer, at der er rene forsyningsspændinger til de enkelte enhe- OZ JANUAR

8 IC1 6 OZ JANUAR 1985

9 der og at der ikke sker kobling mellem de enkelte print gennem DC forsyningen. VCO en er bestykket med en TIS88A, spolen er viklet med forsølvet kobbertråd (inderleder fra TVcoaxkabel), og er afstemt med styroflexkondensatorer samt en varicapdiode. Når der er brugt forsølvet tråd og styroflexkondensatorer, er det for at opnå et godt Q i resonanskredsen, det er vigtigt for at mindske sidebåndsstøj, desuden har keramiske kondensatorer den uheldige egenskab, at de»knitrer«. Lige efter oscillatortransistoren er der anbragt endnu en TIS88A og derefter sendes signalet til tre næsten ens buffere, en til RX blander, en til TX blander og endelig en til synteseblanderen, disse tre buffere sikrer, at de tre blandere ikke indvirker på hinanden. Nogen vil nok mene at det er fråds at bruge BFR9I på dette sted, men der skulle ikke være noget i vejen for at bruge andre typer. På XO og synteseblanderprintet bliver signalet sendt gennem yderligere en buffer, inden det sendes til blandertransistoren, Q4. Denne blander modtager yderligere et signal fra en krystalstyret oscillator med tilhørende tripler. I krystaloscillatoren kan der ved hjælp af skiftedioder vælges mellem to krystaller, et til simplex og et til spacing. Ved simplex bruges 43,766 MHz, der ganget med tre giver 131,3 MHz, og ved spacing bruges et 43,566 MHz krystal, der ganget med tre giver 130,7 MHz, altså en frekvensforskel på 600 khz, og det er jo netop den frekvensændring, vi har brug for, når der skal køres over repeater. I udgangen sidder der et dobbelt pi-led, der sikrer, at det kun er differencen af de to tilførte signaler, vi får fra blanderen. Efter pi-leddet følger en buffer der giver lidt forstærkning, inden signalet sendes over til digitalprintet. Her går signalet først gennem en schmittrigger, således at signalet får en amplitude på 8 Vssog er nogenlunde firkantet. Deleren, IC2, er en dobbelt deler og den er i denne konstruktion fastprogrammeret således, at den deler med 80 plus det tal, som vi BCDmæssigt koder den med. Det skal forstås på den måde, at hvis vi stiller kanalvælgeren på f.eks. 67, vil delerforholdet være = 147. Dette gøres i praksis ved at forbinde»d«ledningen af»tierne«med plus 8 V. Signalet fra deleren sendes til fasedetektoren, IC3, der endvidere tilføres et 25 khz referencesignal fra IC1. Denne oscillator svinger med et 6,4 MHz krystal, der bliver delt med 256, hvilket giver 25 khz. Fasedetektoren er en CD4046 der udmærker sig ved, at den kun kræver få dele i loopfilteret, for at give en tilfredsstillende udglatning af styrespændingen til VCO en. Det er ellers et ømt punkt ved mange synteser. Hvis der er en smule støj på styrespændingen til VCO en, vil syntesen danne en mærkelig støj (»syntesekog«) og evt. spourious, d.v.s. at modtageren kan modtage sig OZ JANUAR

10 2-3,975 MHz TIL DIGITALENHED naler på andre kanaler end lige den, den er indstillet på, og på samme måde med senderen, den sender ikke kun på en kanal, men på flere fordelt forskellige steder på båndet (og måske også uden for 2-meter båndet). Denne skavank kan til tider også iagttages på fabriksfremstillet udstyr. Men tilbage til loopfiltret. Det består i realiteten af et pi-led med C19, R26 og C20. Leddet parallelt over R26 er tilføjet for at sikre en hurtig låsning ved frekvensskift, f.eks. ved spacing; hvis der er stort spændingsfald over R26, vil D2 eller D3 lede, og R26 bliver herved shuntet med R25, d.v.s. at der er lille tidskonstant i loopfilteret. Når syntesen atter er i lås, vil dioderne ikke længere lede og vi har igen den store tidskonstant i filteret, med tilhørende god dæmpning af støj fra fasedetektoren. Programmering Kanalprogrammeringen foregår som før nævnt med en BCD-kode og kan snildt klares med to af de såkaldte thumbwheelomskiftere. Når omskifterne står på»00«kører stationen på 144,0 MHz, og for hver kanal vi skifter op, vil vi springe 25 khz op i frekvens: Således bliver kanal 40 lig med 145,0 MHz, kanal 41 er lig med 145,025 o.s.v. Det kan virke lidt indviklet at hitte rundt i, men med lidt øvelse går det let, det er dog trods alt kun det 8 ' OZ JANU AR 1985

11 STYRESPÆNDING Ot il VCO samme par kanaler man benytter til dagligbrug. Men ellers har der i tidens løb her i»oz«været beskrevet mange snedige systemer til frekvensudlæsning af kanalnumrene til»syntese uden besvær«, og alle disse kan bruges til denne, programmeringen foregår på nøjagtig samme måde. Justering af VCO print Tilfør VCO en en styrespænding (gennem et potmeter) på 4,5 V og juster kernen i L1, til frekvensen er 134,5 MHz og herefter justeres L1 L5 og L6 til max. udgangsspænding målt med en diodeprobe. Når styrespændingen varieres mellem ca. 3 og 6 volt, skal VCO en bestryge området 133,3 til 135,3 MHz. OZ JANUAR

12 Justering af XO og synteseblander Tilslut 12 V til det krystal, der ønskes justeret, stil trimmekondensatoren i midten af variationsområdet, tilslut en diodeprobe til basis af Q2 og juster L2 til største spænding. Flyt herefter diodeproben hen på emitteren af Q4, og juster L3 til største spænding. Med en frekvenstæller på emitteren af Q4 justeres trimmekondensatoren til det tilhørende krystal nu til den ønskede frekvens (3 gange den frekvens, der er påstemplet krystallet). Skift nu til det andet krystal og juster frekvensen på samme måde som før. Det er muligt der kan hentes lidt ved at justere L2 og L3 igen, juster dem således, at der på emitteren af Q4 måles den samme spænding med det ene krystal som med det andet. På digitalprintet er der ingen justeringer, så det er blot at forbinde de tre print med hinanden og det hele skulle virke. Med et DC voltmeter skal styrespændingen til VCO en variere mellem ca. 3 og 6 volt afhængig af kanalindstillingen, den højeste spænding ved kanal 79. En sjov egenskab er forøvrigt, at stiller vi kanalvælgeren på 80 kører syntesen på kanal 00,81 svarer til kanal 01 og så videre til og med kanal 99. Det hænger sammen med programmeringen, men blot man er klar over det, betyder det jo intet. På den anden side kan man jo så heller ikke komme til at køre uden for 2-meterbåndet. Men ellers er syntesen nem at have med at gøre med hensyn til støj, det er ikke nødvendigt at indbygge printene i blikdåser og føre alle ledningerne i gennemføringskodensatorer. Jeg har monteret alle tre print på den ene side at et midterchassis i indbygningskassen (på den modsatte side sidder sender og modtagerdelen), der er ikke monteret en eneste afskærmning, og trods det er der ikke konstateret nogen spurious på modtageren. Krystallerne i synteseblanderen er man nødt til at få slebet, men det er jo også overkommeligt i pris. Derimod er 6,4 MHz krystallet i referenceoscillatoren et standardkrystal, der kan købes til små penge. HF-TRIN, BLANDERog 1 MF FORST. 10 OZ JANUAR 1985

13 HF-TRIN BLANDERog 1.MF FORSI FRA VCO f 12 V ANTENNE 10,7MHz UD Modtageren Modtagerdelen er ganske tradiotionel; dobbeltsuper med høj mellemfrekvens på 10,7 MHz og en lav på 455 khz, støjsquelch og med mulighed for tilslutning af S-meter. HF-trinet er bestykket med en 40673, det var ellers meningen det skulle have været en mere moderne type som f.eks. BF981, men der blev selvsving i trinet og derfor er der brugt den gamle velkendte type. De afstemte kredse omkring HF-transistoren sørger for en rimelig spejldæmpning og dæmpning af frekvenserne uden for det område vi ønsker at modtage. I den tid jeg har benyttet modtageren, har der da heller ikke været problemer med hensyn til forstyrelser fra andre radiotjenester. Fra HF-trinet sendes signalet ind i blandertransistoren som yderligere tilføres injektionssignal fra syntesen, dette signal sendes gennem et båndpasfilter for at sikre at det er fri for harmoniske og andre mystiske ting. I blanderudgangen sidder en afstemt kreds, der sørger for, at det kun er differencen af de to tilførte signaler vi får ud af blanderen, og lige efter denne kreds følger et otte-polet krystalfilter, hvor modtagerens egentlige selektivitet skabes. Efter krystalfilteret følger endnu en dualgate-mosfet, den er modkoblet med R16 for at mindske forstærkningen. Der er egentlig ikke behov for forstærkning på dette sted, trinet tjener som impedanstilpasning, således at dette print kan forbindes med et 50 Ohm kabel til det næste print. R11 og C16 har til formål at tilpasse»omgivelserne«til krystalfilteret, ellers får vi en forvrænget LF ud af højttaleren og i værste fald en dårligt virkende squelch. MF-print På MF-printet klares stort set det hele af en enkelt IC, en MC3359, dog er det brugt et par transistorer til S-meterkredsløb. MC3359 indeholder 2. oscillator, 2. blander, mellemfrekvensforstærker, FM-detektor samt en rigtig støjsquelch. 10,7 MHz signalet fra det foregående print går ind i IC en på ben 18 hvor det bliver blandet med 10,245 MHz fra 2. oscillatoren. I udgangen af blanderen sidder der et keramisk filter som sørger for, at det er det ønskede blandingsprodukt vi får fra blanderen, signalet fra det keramiske filter går videre til mellem frekvensforstærkeren, men S-meterforstærkeren»føler«også her, hvor kraftigt et signal vi modtager, S- meterforstærkeren er koblet meget løst til for ikke at belaste. I mellemfrekvensforstærkeren forstærkes OZ JANUAR

14 MF-FORST., DET o g SQUELCH og begrænses signalet, hvorefter det detekteres i en kvadraturdetektor. Denne type detektor har den store fordel, at den kan justeres uden måleinstrumenter. På ben 10 af MC3359 har vi nu et lavfrekvenssignal, som går gennem et efterbetoningsled R4 og C7, inden det sendes videre til volumenregulering og LF-forstærker. Inden efterbetoningsleddet»føler«squelchen hvor meget støj, der er i signalet fra detektoren. Squelchen i denne modtager er som før omtalt en støjsquelch. Den udnytter det fænomen, at når modtageren er stillet på en tom kanal, vil der fra FM-detektoren komme et bredt støjspékter, som strækker sig helt op over det hørbare område, men så snart vi modtager selv en svag station, vil signalet fra detektoren kun indeholde det frekvensområde, som det modtagne signal er moduleret med. Her i modtageren bruges der et aktivt filter (bestående af C4, C5, R2 samt en operationsforstærker i MC3359), der har resonans ved ca. 15 khz, d.v.s. at når der ikke modtages noget signal, vil den del af støjen, der har en frekvens omkring 15 khz blive forstærket og ensrettet i D1. 12 OZ JANUAR 1985

15 Dette resulterer i en DC spænding på C2, og dette vil få squelchkredsløbet i IC en til en træde i funktion. Så snart vi modtager et signal, vil der ikke længere befinde sig støj omkring 15 khz på detektorudgangen, derfor kommer der ikke noget ud af det aktive filter, og spændingen på C2 vil forsvinde, hvorefter squelchen åbner. Selve squelchreguleringen foregår ved, at der lægges en ganske svag DC spænding over D1, hvorved man delvis kommer over den krumme del af dens karakterstik. Fordelen ved denne type squelch, frem for en der»føler«på signalstyrken er, at denne her kan kende forskel på»skidt og kanel«, den vil f.eks. ikke åbne på LPF og UDGANGSFORSTÆRKER tændingsstøj; men til gengæld vil den åbne for signaler, der er så svage at man kun lige kan ane, at der er nogen i»baggrunden«, og det må vel siges at være noget nær det ideile. S-meterkredsløbet er meget simpelt, det er blot en forstærker der henter lidt signal på udgangen af det keramiske filter, og efter det er forstærket bliver det ensrettet i et par dioder efter samme princip som bruges i en diodeprobe. S-meteret er lidt fedtet (skotsk afstamning?) når der modtages meget svage signaler, d.v.s. at S-meterskalaen bliver klemt sammen i bunden. Det skyldes diodernes krumme karakterstik, og det er af denne grund, der er anvendt et par germaniumdioder på dette sted - var der brugt siliciumdioder, ville det have været meget værre. LF-delen LF-delen er noget mere kompliceret end man er vant til at se i amatørradio-udstyr, den består af to lavpasfiltre med en afskæringsfrekvens på 2,5 khz, d.v.s. at taleområdet går ubeskåret igennem, men det, der ligger derover, bliver dæmpet kraftigt. Det er en fordel når der modtages svage signaler, da en stor del af suset bliver dæmpet, og ligeledes vil stationer, der kører med et rigeligt stort sving eller ligger skævt på frekvensen lyde ganske pænt, da den harmoniske forvrængning, der ellers høres, bliver dæmpet. OZ JANUAR

16 Selve udgangsforstærkeren er en TDA2002, der udmærker sig ved at være billig, og den er beskyttet på snart alle måder, så den skulle ikke være til at brænde af. Udgangseffekten er ca. 3 W uforvrænget i en 4 Ohm højttaler, rigelig til mobilbrug i selv temmelig støjende køretøjer. IC en bør selvfølgelig monteres med en lille køleplade eller skrues fast på chassiet. Justering Justeringen er ret simpel og kan stort set klares uden måleinstrumenter. Når der tilsluttes 12 V til de tre print skal der straks kunne hører sus i højttaleren, med mindre squelchen lukker af for støjen. Stil kernerne i alle spoledåserne midt i variationsområdet og ligeledes alle trimmekondensatorerne. Tilfør injektionssignal til førsteblanderen og juster de fire trimmekondensatorer i HF-trinet, til suset er mindst i højttaleren når et signal modtages. Hvis man bor i nærheden af en repeater vil den være fortrinlig som signalkilde ved denne justering, eller man må alliere sig med en medamatør, evt. kan man i mangel af bedre bruge et gitterdykmeter, men pas på, her kan det knibe med frekvensstabiliteten. Tilslut et S-meter (eller evt. universalinstrument) til det dertil beregnede printspyd og juster L5, L6 og L8 samt T1 og T3 til største udslag på instrumentet. Når der modtages et moduleret signal justeres T2 til det lyder pænest i højttaleren. L7 og C16 henne omkring krystalfilteret justeres ligeledes til lyden er pænest mulig i højttaleren, dette gøres bedst med et signal der ligger korrekt i frekvens og med et frekvenssving, der ikke er alt for stort. Modtageren er nu»grovjusteret«, men for at opnå den størst mulige følsomhed er det en nødvendighed at justere trimmekondensatorerne i HF-trinet et par gange mere. Det gøres bedst ved at stille modtageren på et meget svagt signal og justere, til suset er mindst. 14 OZ JANUAR 1985

17 . DIGITALPRINT Foretag denne justering midt i båndet, således at der fås den samme følsomhed i hele det område der skal modtages, vær lidt omhyggelig ved denne justering ellers opnår man ikke modtagerens fulde følsomhed. Jeg har ikke noget tal for hvor følsom modtageren er, al den stund at jeg ikke har udstyr til at måle det, men modtageren er absolut ikke»døv«sammenlignet med andre, såvel hjemmebyggede som fabriksfremstillede. Når der køres»simplex«er det krystallet på 43,766, der bruges til både sending og modtagning; men køres der med spacing bruges krystallet på 43,566 MHz, der bruges til sending, og ved omvendt spacing bruges 43,566 MHz, der bruges til modtagning. Hvis stationen skal bruges til mobildrift, vil det være en fordel at bruge det temperaturkompenserede transistortrin der er vist, ellers skal der reguleres en del på squelchpotentiometeret når temperaturen ændrer sig, men bruges modtageren som hjemmestation er det ikke nødvendigt med dette trin. Der er ikke lavet print til de få stumper, jeg har blot loddet dem på selve potmeteret. OZ JANUAR

18 Hvis der ønskes en squelchindikator klares det ved at bruge ben 15 på MC3359, når squelchen åbner vil der på dette ben være 6 Volt, men da der kun kan trækkes 2,5 ma må der bruges en transistor til at drive en lysdiode, denne transistor er heller ikke monteret på print. Senderen Signalet fra VCO en har ikke den rigtige frekvens, det ligger jo 10,7 MHz (= mellemfrekvensen) under den frekvens, som vi ønsker at sende og modtage på. Derfor er det nødvendigt at addere 10,7 MHz til FIG 2 PRINCIPDIAGRAM T X -B L A N D E R VCO-signalet for at opnå den rigtige frekvens, se. fig. 2. Dette klares i en S042P, der kører som oscillator og dobbeltbalanceret blander. At det er en dobbelt balanceret blander vil sige, at begge tilførte signaler vil blive udbalanceret, der vil således kun befinde sig to signaler på udgangen, nemlig sum og differens, og det gør straks filtreringen af udgangssignalet meget nemmere. Signalet fra VCO en passerer først gennem et båndpasfilter inden det når til blanderen, hvor det bliver blandet med et 10,7 MHz signal, der dannes ved hjælp af et krystal og et par transistorer i IC en. I udgangen af blanderen sidder båndpaspiltret der sørger for, at kun det ønskede blandingsprodukt får lov at slippe ud. Inden signalet går videre til driverprintet bliver signalet forstærket i Q1. selvinduktionen i de drosler de er monteret over for at mindske risikoen for selvsving. Når der er anvendt L-led og ikke parallelkredse som afstemning, hænger det sammen med de lave impedanser der er i sådan en opstilling; men ellers er der ikke meget at fortælle om dette print. PA-trin, lavpasfilter og antenneskift vil jeg ikke bruge spalteplads på at beskrive, da det er konstruktioner, der er hentet fra»oz«. Modulationsforstærker Nu skal senderen jo også moduleres, og til dette formål er der lavet en modulationsforstærker med AGC (Automatic Gain Control). Det vil sige, at der PA-driver Dette trin er ikke noget nyt og revolutionerende (men det er der jo i øvrigt ikke noget i hele stationen der er, hi!), det er så godt som direkte sakset fra en anden konstruktion. Q2 kører i klasse C, men Q1 er forspændt og kører således i klasse B, det giver lidt større forstærkning, R3 og R7 skal»ødelægge«16 OZ JANU AR 1985

19 a. o OZ JANUAR

20 MODULATIONSFORSTÆRKER MODULATI ON TIL VCO SET FRA TOPPEN er samme amplitude ud af forstærkeren hvad enten man råber eller hvisker til mikrofonen, og der er dermed sikret at man altid kører med et passende sving. Forstærkeren er opbygget med operationsforstærkere plus et par transistorer, forsyningsspændingen er stabiliseret med en 78L08, det sikrer samtidig, at der ikke slipper brum og andre former for støj ind i modulatoren. De tre første OP-AMP er forstærker blot signalet fra mikrofonen, således at der på ben 7 af IC en kommer en amplitude der er tilstrækkelig stor til at reguleringskredsløbet kan fungere. Det består af Q1, Q2 og Q3, se principdiagram fig. 3. Q3 danner sammen med R5 en spændingsdeler, hvor R5 sidder som topmodstand og Q3 som variabel bundmodstand (AC mæssigt, da source jo er afkoblet med C3). Hvor stor denne bundmodstand er, afhænger af source/gatespændingen, jo større sourcespændingen er i forhold til gatespændingen des større er den indre modstand. Sourcespændingen er fastlagt til 4 V ved hjælp af R2 og R3. Når der ikke tales i mikrofonen, vil der ikke være nogen spænding på gaten da Q2 ikke er forspændt og derfor er der stor indre modstand i Q3 og dermed ingen dæmpning i spændingsdeleren. Så snart der tales i mikrofonen vil Q2 lede, gatespændingen stiger og signalet bliver nedreguleret, amplituden på udgangen vil således altid være nogenlunde konstant. Kondensatoren C9 i gaten af Q3 virker som ladekondensator for reguleringsspændingen og R9 sørger for at ladningen vil forsvinde, når der ikke tales længere. Den sidste OP-AMP virker som aktiv lavpasfilter, således at frekvenser over 3 khz bliver dæmpet, den højeste frekvens der skal moduleres med er jo 3 khz. Selve frekvensmodulationen laves ved at outputtet fra modulationsforstærkeren føres hen til VCO en, hvor varicapdioden tilføres lavfrekvenssignalet. Hvis der først tilsluttes forsyningsspænding til modulationsforstærkeren i det øjeblik sendereren tastes, vil modulationen være svag det første par sekunder. Derfor forsynes printet konstant med 12 V. Det bevirker, at VCO en også bliver moduleret i modtagerstillingen, og det er vi jo ikke interesseret i, så derfor skal mikrofonen kortsluttes ved modtagning. Mikrofonen bør i øvrigt være en elektretmikrofon, af en eller anden grund er det den eneste type jeg har kunnet få til at lyde rigtigt. Denne mikrofon er forøvrigt billig, ca. 30 kr. for en smart lille sag der kan erhverves hos løsdelsforhandleren, eller man kan pille en ud af en kasseret båndoptager. Hvis man vil køre over repeater er det tit en fordel og til tider en nødvendighed med en pilottonegenerator, og når det kommer til stykket er der vel ikke noget bedre end en stemmegaffelgerierator. Den ligger altid korrekt i frekvens og dens udgangssignal er fri for harmoniske, så der bliver ikke problemer med at der er en harmoniske tilbage, som der gerne er ved de»smarte«generatorer, der anvender en NE555 med tilhørende lavpasfilter til at fjerne de værste harmoniske Hz generatoren er ligeledes lavet med en stemmegaffel. Justering Tilfør TX-blanderprintet signal fra VCO en og forbind en 50 Ohm dummyload til indgangen, stil syntesen på kanal 52 (det er midten af FM-fone båndet) og juster spoler og trimmekondensatorer til max. spænding over dummyloaden målt med en diodeprobe. Når der skiftes kanal på syntesen kan 18 OZ JANUAR 1985