Beretning 2011
|
|
- Merete Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 011 Beretning 2011
2
3 Indhold Forord 4 Repræsentantskabsmøde Diabetes i Danmark og verden 8 Strategi for fremtiden 10 Faglig sammenhæng 12 Støtte til et liv i balance 14 Diabetes på dagsordenen 16 Kampagnen Sunde Vaner fik danskerne i tale 20 Landsindsamlingen Støt Børn med Diabetes Verdens Diabetes Dag Samarbejdspartnere 25 Ledelsesberetning Diabetesforeningens organisation 33 Diabetesforeningens hovedbestyrelse 34
4 4 Forord Danmark fortjener en stærk Diabetesforening 2011 var et godt år for Diabetesforeningen. Med vedtagelsen af den nye Strategi har vi lagt køreplanen for en endnu mere slagkraftig forening. En forening, der taler diabetikernes sag endnu skarpere, en forening med et unikt fællesskab fra hovedbestyrelse til den enkelte frivillige og en forening, der opnår endnu flere resultater til gavn for foreningens medlemmer, mennesker med diabetes og deres pårørende. Mere end nogensinde før fortjener Danmark en stærk diabetesforening med fagligheden i top, der deltager aktivt i udviklingen af de tilbud, som diabetikere og deres familier har brug for, for at leve et liv i balance med sygdommen. Først og fremmest for deres egen sundheds skyld, men også for samfundets skyld. Med snart danskere med diagnosen diabetes er det også et anliggende for samfundet, at danske diabetikere behandles bedst muligt og får den nødvendige støtte til at tackle livet med en kronisk sygdom. Det har Diabetesforeningen arbejdet for at sikre i mere end 70 år, og det bliver vi ved med. Derfor er der brug for Diabetesforeningen. Diabetesforeningen er klar til at leve op til ansvaret. Efter repræsentantskabsmødet i 2011 har den nye bestyrelse besluttet at styrke sammenhængen i foreningen for at ruste os til fremtiden. Derfor er det vigtigt for Hovedbestyrelsen, at vi konsoliderer samarbejdet i foreningens hus fra fundament til kvist. Ledelsen har fokus på at udvikle foreningen og skabe en endnu bedre intern sammenhæng. Det er vejen til mere indflydelse til gavn for alle diabetikere. Det er derfor, vi har organiseret foreningen med et udvalg i hver region til at forbedre gennemslagskraften ved at skabe endnu bedre udveksling af erfaringer og idéer mellem lokalforeninger. Det gør foreningens stemme stærkere både lokalt og regionalt. Diabetesforeningen er til stede på alle niveauer, hvor der foregår aktiviteter med betydning for diabetikere. Det enkelte medlem mærker det i sin hverdag, hvor den lokale forening arrangerer netværksmøder, foredrag og står for koordineringen af vigtige fælles initiativer som gennemførelse af landsindsamlingen Støt Børn med Diabetes. Det arbejde fortjener den største ros, og den enkelte lokale og regionale frivillige, der arbejder for diabetessagen, fortjener en dyb tak. Men også nationalt bygger Diabetesforeningen videre på foreningens solide fundament af frivillige og engagerede medlemmer. Ledelsen er klar over, at Diabetesforeningen skal kunne tage sager op hurtigt og tale diabetikernes sag med fagligheden i orden. Det gælder
5 Forord 5 både i forhold til beslutningstagere og i offentligheden og som patienternes stemme i netværk og faglige sammenslutninger. Derfor arbejder ledelsen for til stadighed at styrke fagligheden i foreningens sekretariat. Det er nødvendigt for, at diabetikerne har den slagkraftige forening, de fortjener. Vi har i de forgangne år stået bag store konferencer, hvor diabetessagen er blevet sat på dagsordenen, nemlig DiabetesTinget i 2008 og i I 2011 har vi arbejdet hårdt på planlægningen af en international konference om diabetes i København i forbindelse med, at Danmark har formandskabet i EU. European Diabetes Leadership Forum løber efter planen af stabelen i april 2012, og Diabetesforeningen er stolt over at kunne være medvirkende til på den måde at sætte diabetesudfordringen på dagsordenen herhjemme og internationalt. defensivt, men er det langtfra: Diabetesforeningen har det seneste år fortsat været inde i en positiv udvikling, hvor medlemstallet vokser, vores indflydelse styrkes og danskerne i stadigt stigende grad fatter sympati for diabetessagen og får kendskab til Diabetesforeningen. Det er det momentum den positive udvikling vi de kommende tre år vil fastholde. Det er en ambitiøs målsætning om at gøre foreningen endnu stærkere til gavn for alle mennesker med diabetes. Vi ser frem til gøre ambitionerne til virkelighed. Med venlig hilsen Det arbejde vil vi følge op på i 2012 og i årene fremover. Det er simpelthen nødvendigt, at verden står sammen for at imødegå udfordringerne ved diabetes. Her ønsker Diabetesforeningen at spille en rolle for at sørge for, at gode erfaringer og metoder spredes, så de kan gøre gavn andre steder. Diabetesbehandlingen i Danmark skal være i verdensklasse og en rollemodel for andre lande. Det arbejder Diabetesforeningen for at sikre. Kernen i strategien for de kommende tre år er, at vi skal fastholde momentum. Det kan umiddelbart lyde Truels Schultz formand for Diabetesforeningen Henrik Nedergaard adm. direktør i Diabetesforeningen
6 6 Repræsentantskabsmøde 2011 Repræsentantskabsmøde 2011 Diabetesforeningen fik ny formand, da Repræsentantskabet på SAS Radisson Hotel i Odense den 14. maj sagde farvel til Allan Flyvbjerg og velkommen til Truels Schultz. Truels Schultz overtog formandshvervet, efter professoren fra Aarhus i mere end ti år havde stået i spidsen for foreningen. Allan Flyvbjerg forlod formandsposten for at blive dekan på Aarhus Universitet, og Repræsentantskabet sagde tak for indsatsen med lange stående klapsalver, da han holdt sin sidste tale som formand for Diabetesforeningen. Truels Schultz er blevet formand for en forening på vej mod mere politisk indflydelse, større sympati for diabetessagen og dermed også en styrket indsats for diabetikere og deres pårørende, uanset om det er behandling, forebyggelse eller råd og støtte, der er behov for. Sammenhæng lokalt til nationalt Diabetesforeningen er til stede i samtlige 98 kommuner med lokalforeninger, hvor frivillige gør en stor indsats for at repræsentere foreningen, støtte medlemmer og skabe lokalt fokus på sygdommen blev året, hvor der var valg til Diabetesforeningens regionale udvalg, som har været i gang siden De danske regioner har hovedansvaret for sundhedsvæsenet og sygehusene, hvorfor det er af afgørende betydning for Diabetesforeningen at gøre sin indflydelse gældende også der. Regionsudvalgene sikrer en bedre sammenhæng mellem lokalforeningerne, Sekretariatet og Hovedbestyrelsen. "Diabetessagen er en sag med store og alvorlige udfordringer ikke bare for diabetikerne, men for hele samfundet". Diabetesforeningens formand Truels Schultz Samtidig sørger de for vigtig erfaringsudveksling mellem lokale repræsentanter og en øget opmærksomhed på mærkesager og politisk indflydelse på regionalt plan. Ny bestyrelse, nye udfordringer Der var ros til den økonomiske afrapportering vedrørende regnskabet fra 2010 fra Repræsentantskabet. Den globale økonomiske krise og den ekstraordinært
7 Repræsentantskabsmøde store investering i modernisering af Diabetesforeningen, som Repræsentantskabet tidligere havde besluttet, har de seneste år udfordret foreningens økonomi. Men justeringer på Sekretariatet og indførelse af en stærkere budgetstyring samt en pæn fremgang i indtægterne har bragt balancen tilbage i foreningens økonomi. Den nye bestyrelse har med vedtagelsen af Strategi lagt sporene for de kommende tre års indsats. Formålet er, at vi skal fastholde momentum og koncentrere kræfterne, så vi udvikler foreningen på helt konkrete områder, arbejder for mærkesagerne og beholder balance i økonomien. Samtidig vil den nye bestyrelse arbejde med at udvikle foreningen internt og skabe en endnu mere smidig og effektiv organisation. "Vi skal sætte overliggeren endnu højere. Det går forbandet godt for Diabetesforeningen, men vi skal blive ved med at være ambitiøse og arbejde for bedre livskvalitet og længere livslængde til diabetikerne". Afgående formand Allan Flyvbjerg Udover valg af ny formand blev det nuværende medlem af Hovedbestyrelsen, Michael Skjødt Sørensen, valgt til ny næstformand efter den afgående Ib Brorly. Nanna Emilie Overgaard udtrådte også af bestyrelsen, som i stedet blev suppleret med de to nyvalgte medlemmer, Jens Lohfert og Dorthe Lund Pedersen. Thomas Elgaard Larsen opnåede genvalg.
8 8 Diabetes i Danmark og verden Diabetes i Danmark og verden Flere og flere danskere får diabetes. De nyeste tal er fra udgangen af 2010, hvor i alt havde fået diagnosen, hvilket svarer til mere end fem procent af befolkningen. Altså har flere end hver tyvende dansker diabetes. Omkring ti procent har type 1-diabetes, mens en tilsvarende andel har mindre kendte typer som type 1½. Opgør med gammelmandssukkersyge Mennesker med type 2-diabetes udgør 80 procent af det totale antal. Førhen blev type 2-diabetes også kaldt gammelmandssukkersyge, men den betegnelse er i dag helt misvisende: Stort set lige så mange kvinder som mænd har diagnosen diabetes, og udviklingen viser entydigt, at type 2-diabetes rammer danskere i en stadig tidligere alder. Således var den største gruppe af danskere med diabetes frem til årtusindeskiftet de årige, men i dag er der flest i gruppen mellem 60 og 69 år, der har diabetes. Samtidig havde næsten danskere mellem 40 og 49 år diagnosen diabetes, og omkring danskere formodes at gå rundt med en type 2-diabetes uden at vide det. Den stille dræber Type 2-diabetes er blevet kaldt den stille dræber, fordi sygdommen kommer snigende: Kroppens evne til at udnytte det livsvigtige hormon insulin forringes, og samtidig producerer bugspytkirtlen langsomt mindre og mindre insulin. Inden disse ændringer bliver så udtalte, at man har type 2-diabetes, har man såkaldt prædiabetes eller forstadier til diabetes. Efterhånden kan ændringerne blive så markante, at man kan stille diagnosen type 2-diabetes. Baseret på videnskabelige undersøgelser formodes det, at op imod danskere trues af type 2-diabetes, fordi de allerede har forstadier til sygdommen i større eller mindre grad. Videnskabelige undersøgelser viser, at gribes der ikke ind med livsstilsændringer sundere kost og mere fysisk aktivitet vil procent af mennesker med forstadier til diabetes udvikle sygdommen inden for tre til fire år. Til gengæld peger forskningen også på, at op imod halvdelen af alle mennesker med prædiabetes kan forsinke sygdommen eller helt undgå den med markante livsstilsændringer.
9 Diabetes i Danmark og verden 9 Diabetes i verden Også på verdensplan er diabetes en stærkt stigende trussel mod folkesundheden. Den internationale diabetesforening IDF anslår, at 366 millioner mennesker over hele verden har diabetes. Cirka halvdelen af dem, der har sygdommen, ved det ikke, fordi de ikke har fået stillet diagnosen. IDF peger på, at den største gruppe af diabetikere er mellem 40 og 59 år, altså arbejdsdygtige voksne mennesker, og at 80 procent af samtlige diabetikere findes i lande uden for den vestlige verden. Således er der allerede nu over 150 millioner mennesker med diabetes i Kina og Indien. Diabetes er årsagen til 8,2 procent af samtlige dødsfald blandt voksne mennesker (20-79 år) globalt set. (2008 tal, korrigeret for alder og køn) Internationalt udsyn Diabetesforeningen deltager aktivt i den internationale kamp mod diabetes. Det sker gennem den internationale diabetesforening, IDF, hvor både repræsentanter fra Sekretariatet og fra Hovedbestyrelsen arbejder for at udvikle arbejdet med at tackle diabetes globalt. Samtidig er Diabetesforeningen en del af den såkaldte NCD Alliance, som arbejder på at understøtte bekæmpelsen af ikkesmitsomme sygdomme i udviklingslande, og påvirker det internationale samfund til at handle gennem FN. I 2011 har Diabetesforeningens sekretariat også bidraget til udviklingen af søsterorganisationer i afrikanske lande, hvor sundhedssystemet og opmærksomheden på diabetes er i bund. I Uganda og Tanzania har Diabetesforeningen delt ud af erfaringerne med bl.a. organisationsopbygning, politisk og frivilligt arbejde og hvordan, man skaber opmærksomhed om diabetes.
10 10 Strategi Strategi for fremtiden Diabetesforeningen vil være danskernes foretrukne kilde til viden om diabetes og en slagkraftig forening med endnu mere politisk indflydelse til gavn for diabetessagen. Det understreges med vedtagelsen af den nye strategi, som skal holde foreningen på sporet frem mod nye mål. Hovedbestyrelsen vedtog Strategi til afløsning af den tidligere strategiplan, som også har dækket en treårig periode. Strategi fastsætter igen ambitiøse mål i relation til Diabetesforeningens vision og indsatsområder. Diabetesforeningens vision er, at: foreningen fremstår som en stærk faglig, saglig og konstruktiv og derved en troværdig aktør inden for diabetesområdet nationalt, regionalt, kommunalt og internationalt Momentum skal fastholdes Diabetesforeningen vil de kommende år koncentrere kræfterne om at fastholde det momentum, som de seneste års udvikling har skabt. Det betyder en prioritering af konkrete tiltag og foreningens tilbud til medlemmer og frivillige for at fastholde den positive udvikling i f.eks. antal medlemmer. Der sigtes efter at øge foreningens politiske indflydelse både nationalt, regionalt, lokalt og internationalt, at fastholde en positiv vækst i antallet af medlemmer og at øge kendskabet til Diabetesforeningen og sympatien for diabetessagen. Alt sammen i relation til de tre indsatsområder defineret i Diabetesforeningens vedtægter: At helbrede diabetes At forebygge diabetes At leve med diabetes Strategien er gældende indtil den 31. december foreningen bliver det naturlige udgangspunkt for alle interessenter lige fra medlemmer og de pårørende, behandlere, beslutningstagere til samarbejdspartnere, når handlinger og tanker falder på emnet diabetes: Tænk diabetes, tænk Diabetesforeningen foreningen fastholder at være blandt de tre største patientforeninger i Danmark målt på tre parametre: Politisk indflydelse, antal medlemmer samt kendskab og sympati
11 Strategi 11 Med vedtagelsen af Strategi er der endvidere defineret seks konkrete mærkesager, som vil få særlig opmærksomhed i strategi-perioden. Mærkesagerne er: Optimalt patientforløb Organisering af patientens rejse igennem sundhedssystemet. Sammenhæng i behandlingen er alfa og omega for diabetespatienter, som ofte er i kontakt med flere forskellige behandlere på sygehuse, hos de praktiserende læger, fodterapeuter, diætister, øjenlæger og andre. Der må aldrig være tvivl om ansvaret for patienten. Lige adgang til den rigtige medicin og ny teknologi Diabetikere skal have adgang til den bedste og nyeste behandlingsteknologi. Hvis lægen anbefaler brug af f.eks. insulinpumpe, bør patienten have den uden ventetid. Det samme gælder medicin, hvor det aldrig bør være økonomi hverken patientens eller samfundets som forhindrer brugen af de bedste præparater. Opsporing af diabetes i risikogrupper Omkring danskere har en uopdaget type 2-diabetes. Det er en samfundsopgave at finde disse mennesker, så de kan få den hjælp, der skal til for at forebygge udviklingen af alvorlige følgesygdomme. Det vil være til fordel ikke kun for den enkelte, der får den nødvendige behandling, men også for samfundsøkonomien. Sund mad i børneinstitutioner, skoler og idrætsklubber Friture og slik skal ud af sportshallerne. Også i skolen og i institutionerne skal der mere fokus på sund mad og gode kostvaner. Det forebygger mange sygdomme herunder type 2-diabetes og grundlægger gode vaner i voksenlivet. En times idræt i skolen om dagen Danske børn og unge i skolen bør have en times daglig fysisk aktivitet. Det grundlægger gode vaner, forebygger fedme og reducerer risikoen for at udvikle type 2-diabetes senere i livet. Dækning af diabetikeres merudgifter til tandlæge og fodterapeut samt ingen diskriminering i relation til kørekort Diabetikernes retssikkerhed skal være i top. Sygdomsrelaterede merudgifter bør dækkes af samfundet uden unødigt bureaukrati. Diabetespatienter må under ingen omstændigheder diskrimineres på grund af deres kroniske sygdom. Der skal være adgang til støtte til de nødvendige hjælpemidler, regler for f.eks. kørekort skal være fair og gennemskuelige, og der skal være adgang til optimal støtte f.eks. psykologhjælp, fodterapi, ekstra tandlægebesøg og andet.
12 12 Faglig sammenhæng Faglig sammenhæng Diabetesforeningen arbejder målrettet på at samarbejde med de fagpersoner, som varetager diabetesbehandlingen, og andre, der har berøring med diabetikere i deres daglige arbejde. Samarbejdet foregår på mange forskellige planer og drejer sig både om faglighed og om at udvikle politik og holdninger. Derfor deltager Diabetesforeningen i adskillige netværk for patientforeninger, konkrete partnerskaber, sundhedsfaglige fora og arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen. Også gennem medlemskabet af paraplyorganisationen Danske Patienter gør foreningen sin indflydelse gældende. Samarbejdet mellem Diabetesforeningen og diabetesbehandlerne er godt, og det er et højt prioriteret område for foreningen. Det understreges ikke alene af udgivelsen af Behandlerbladet tre gange årligt med de nyeste tendenser inden for diabetesbehandling, men også ved en omfattende produktion af pjecer, behandlingsvejledninger og andet materiale til støtte for en god behandling. Diabetes Update På Verdens Diabetes Dag den 14. november 2011 holdt Diabetesforeningen for første gang Diabetes Update en tværfaglig konference for alle behandlere og andre fagpersoner, der er i berøring med diabetespatienter i deres professionelle virke. Til konferencen på Hotel Nyborg Strand fik flere end 100 sygeplejersker, læger, fodterapeuter, sagsbehandlere og andre fagpersoner input og faglig sparring. Diabetesforeningen var stolt af at kunne præsentere spændende oplæg fra danske og internationale eksperter om blandt andet neuropatibehandling, blodsukkermåling i behandlingsøjemed og nye metoder til at hjælpe patienter med at ændre vaner. Diabetes Update vil fremover finde sted hvert år. I forbindelse med Diabetes Update har Diabetesforeningen udviklet et særligt fagmedlemskab med nyhedsbreve om forskning, rabatter på kurser og konferencer samt Diabetesforeningens trykte medier.
13 Faglig sammenhæng 13 Kurser til fagpersoner Den store viden og erfaring, Diabetesforeningen besidder, gør det muligt at skræddersy relevante kurser til mange forskellige faggrupper. Det gælder naturligvis pleje- og sundhedspersonale, men også pædagoger og lærere, køkkenpersonale og kommunale nøglepersoner, der arbejder med udviklingshæmmede. Nyttige netværk og støtte til forskning Internt i foreningen arbejdes der konstant på at indsamle og formidle viden om alle aspekter af diabetes. Det gælder både ny forskning, nye behandlingsmetoder, psykosociale problemstillinger og egenomsorg. Derfor er Diabetesforeningen det naturlige sted for myndighederne at henvende sig for at bede om høringssvar, når lovgivning med betydning for diabetikere skal ændres eller nye bekendtgørelser skal træde i kraft. Diabetes, som måler kvaliteten af den danske diabetesbehandling. I 2011 deltog foreningen også med faglig støtte og udvikling af opskrifter til det storstilede forskningsprojekt MaxVeg, hvor type 2-diabetikere i en periode har suppleret deres normale kost med grove grøntsager. Også formandskabet i en tænketank for Diabetiske Øjenpatienter har bidraget til den fortsatte udvikling af foreningens vigtige samarbejdsrelationer. Tænketanken skal udvikle en vision for fremtidens diabetiske øjenpatient. Diabetesforeningen vil fortsat udvikle samarbejdet med alle aktører på sundhedsområdet, støtte forskningen og selv bidrage til at indsamle og systematisere viden om alt inden for diabetesområdet. Dertil kommer, at Diabetesforeningen deltager i arbejdsgrupper om blandt andet nationale handleplaner, sammenhængende patientforløb og forebyggelse samt partnerskaber om forbedring af folkesundheden. Hvert år er foreningen repræsenteret på den store internationale diabeteskonference, EASD, men også i det daglige er Diabetesforeningen involveret i en lang række projekter inden for forskning og behandling. Det er blandt andet verdens største forskningsprojekt om type 2-diabetes DD2 og Det Nationale Indikatorprojekt
14 14 Støtte til et liv i balance Støtte til et liv i balance Diabetikere er lige så forskellige, som danskerne er flest. Men fælles for dem er, at deres sygdom stiller særlige krav til hverdagen, hvis den skal foregå i balance med sygdommen og forhindre følgesygdomme. Nogle har derfor brug for ekstra støtte, gode råd eller måske et kursus, der passer til de udfordringer, den enkelte står overfor. Diabetesforeningen tilbyder det hele. Løft røret og få svar Uanset om du har brug for et godt råd fra en diætist, socialrådgiver eller jurist eller måske en snak med en anden diabetiker, der allerede har været igennem det, der giver problemer, så er Diabetesforeningen klar med tilbud til medlemmerne. Det sker selvfølgelig i høj grad via mails, men også i høj grad gennem telefonisk rådgivning både fra fagpersoner og fra mennesker, der har grundige erfaringer med diabetes, med at være pårørende eller andre konkrete ting. Diafonen, som er Diabetesforeningens unikke tilbud om patient-til-patient-vejledning, havde i telefonrådgivninger fordelt på de ti frivillige rådgivere. En analyse af tilbuddet, hvor både brugere og rådgivere deltog, viste, at hver femte henvendelse var fra pårørende, mens resten kom fra mennesker, der selv har diabetes. Analysen viste også, at det er en afgørende styrke ved tilbuddet, at rådgiverne er mennesker, som selv har erfaringer med diabetes og ikke fagpersoner. Diabetesforeningens socialrådgivere håndterede henvendelser i De kliniske diætister fik henvendelser. Udover at hjælpe tusindvis af medlemmer med rådgivning på telefonen, er Diabetesforeningens fagpersoner forudsætningen for, at der hvert år kan produceres materiale af høj faglig kvalitet som f.eks. kogebøger og hjælpemidler som billedkort til kulhydrattælling og føres adskillige klagesager over forkerte afgørelser. Chat og internet Medlemmerne benytter sig også af muligheden for at få svar via medlemsbladet diabetes, der udkommer fire gange årligt. Her indgår hver gang en brevkasse, hvor der gives svar fra et bredt panel af fagpersoner både fra Diabetesforeningens ansatte og tilknyttede læger, psykologer og andre. Diabetesforeningen er katalysator for dannelsen af netværk mellem patienter og pårørende, som giver uvurderlig støtte. Udvekslingen af erfaringer sker i højere og højere grad på internettet, hvor Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk, Facebook-side og tilhørende sider som chatforummet chat.diabetes.dk hvert år bruges af mange tusinde.
15 Støtte til et liv i balance 15 Således havde chat.diabetes.dk næsten unikke besøgende i 2011, der så i alt sider. Omkring modtog det månedlige nyhedsbrev DiabetesLiv med nyheder, madopskrifter og tips til livet med diabetes. diabetes.dk har i 2011 igen oplevet en voldsom vækst og er knudepunktet for viden om diabetes uanset hvem, man er. I 2011 steg antallet af sidevisninger på diabetes.dk med 20 procent til I alt unikke brugere besøgte hjemmesiden i 2011, hvilket er en stigning på 36 procent i forhold til Kurser og motivation Ingen med diabetes skal gå alene med sygdommen, og Diabetesforeningen tilbyder hvert år en bred vifte af kurser til mange hundrede mennesker med diabetes og deres pårørende. Både børn med type 1-diabetes og deres familier og voksne diabetikere har hvert år glæde af at komme på kursus og lære nyt om at leve et liv i balance med sygdommen, men også møde andre i samme situation og danne netværk til fremtiden. For mennesker med type 2-diabetes inviterer Diabetesforeningen til at deltage i grupper for at lære om kost, motion, livsstil og hvordan man tilrettelægger sin hverdag med en god egenomsorg. I en årrække har Diabetesforeningen uddannet særligt engagerede frivillige til at blive instruktører på kurserne, som under betegnelsen motivationsgrupper har været en stor succes. I 2011 var der i alt 96 motivationsgrupper fordelt over det meste af landet. Her fik i alt 835 deltagere viden og støtte til et liv med diabetes. Diabetesforeningens fagpersoner giver tusinder af gode råd hvert år både via telefon og internet.
16 16 Vi taler diabetikernes sag Diabetes på dagsordenen Også i 2011 viste en række sager, at der er behov for en stærk Diabetesforening til at kæmpe for diabetikernes rettigheder, forhindre diskrimination og i det hele taget tale diabetikernes sag over for beslutningstagere, myndigheder og sundhedssystemet. Her nævnes blot et udpluk af de vigtigste sager fra 2011, hvor Diabetesforeningen har spillet en rolle som diabetikernes stemme. Både i Diabetesforeningens egne medier og i eksterne medier, i rådgivningen og i arbejdet med at påvirke myndigheder har sagerne fyldt i det forgangne år. Kommuner indsnævrer frit valg Mange danske kommuner har gjort det sværere for diabetikere at få det udstyr, de er trygge ved og drastisk reduceret adgangen til hjælpemidler og udstyr. Det gælder f.eks. kanyler til insulininjektion og apparater og teststrimler til blodsukkermåling. Diabetikere mange steder i landet oplever, at de ikke længere kan få f.eks. de kanyler til deres insulinpen, som de er vant til og trygge ved. Det er en kernesag for Diabetesforeningen, at diabetikere kan få de nødvendige redskaber til at håndtere sygdommen. Adgang til det bedste udstyr og hjælpemidler som blodsukkermåling type 1 & 2 socialt set frit valg kommuner indsnævrer frit valg Jørgen Møller fra Sønderborg måtte argumentere med kommunen flere gange, før han fik lov til at fortsætte med de nåle, han er vant til at bruge til sin insulinpen. Mange diabetikere oplever, at deres kommune skærer ned på antallet af blodsukkermålere og nåle, som man kan vælge imellem. Diabetesforeningen indskærper, at kommunerne skal informere fyldestgørende om ændringer og tage hensyn til borgere med særlige behov. Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Fotograf Lene Esthave F rederiksberg, Syddjurs, Vejle, Aarhus, Kolding, Viborg, Skive. Listen over kommuner, hvor diabetikere kan støde på problemer med at få den blodsukkermåler med tilhørende teststrimler, som de er vant til at bruge, bliver længere og længere. Siden diabetes i februar skrev om, at flere kommuner enten alene eller sammen i indkøbsfællesskaber arbejder med at begrænse valgmulighederne for diabetikere, når det gælder blodsukkermålere og teststrimler, har Diabetesforeningens rådgivningsafdeling fået mange spørgsmål fra diabetikere over næsten hele landet. Mange er utrygge, fordi deres kommune beslutter, at der fremover er færre hjælpemidler til blodsukkermåling at vælge imellem. Nogle oplever ikke længere at kunne få det apparat, de er trygge ved. Andre, at de kan få apparatet, men ikke de teststrimler, som apparatet bruger, fortæller leder af Rådgivning i Diabetesforeningen, socialrådgiver Signe Hasseriis: - Kronisk syge borgere, som diabetikere, har krav på at få relevante hjælpemidler fra kommunen. Det siger loven. Derfor bekymrer det mig, hvis kommunerne enten på grund af mangelfuld information eller regulære sparehensyn reducerer diabetikeres mulighed for at få det udstyr, der er det rette for dem, siger Signe Hasseriis. Erfarne diabetessygeplejersker har vurderet, at der bør være otte-ni forskellige blodsukkermålere at vælge imellem, hvis de meget forskellige behov, diabetikere har, skal være dækket. Men nogle kommuner forsøger at skære valgmulighederne ned til to eller tre forskellige blodsukkermålere. Nåle gjorde ondt At kommunerne begrænser valgmulighederne gik op for 67-årige Jørgen Møller fra Augustenborg på Als. Augustenborg ligger i Sønderborg Kommune, og Jørgen Møller blev overrasket, da han en dag i januar var på apoteket for som sædvanlig at hente nye nåle til sin insulinpen. - På apoteket sagde de, jeg ikke kunne få mine nåle, fordi kommunen havde opsagt aftalen. Jeg skulle i stedet henvende mig til firmaet Mediq, fortæller Jørgen Møller, der har haft type 2-diabetes siden Siden han kom på insulin i 2007, har han gået meget op i at styre sin diabetes ved at måle blodsukker flere gange dagligt og justere sin mad efter aktivitetsniveauet. Den pensionerede ingeniør har et langtidsblodsukker på 6,5-6,7 og tager insulin fire gange dagligt. Efter at have ventet nogle dage på information fra kommunen, ringede Jørgen Møller til engros-firmaet Mediq for at få sine nye nåle, men så fik han endnu en overraskelse: - Jeg kunne ikke få de nåle, jeg plejede, for de var ikke med i aftalen med Sønderborg Kommune. Der var i stedet tre andre valgmuligheder, og jeg valgte dem fra Schweiz, fordi jeg tænkte, de måtte være af god kvalitet, fortæller Jørgen Møller, som allerede dagen efter modtog en pakke fra Mediq med de nye nåle. - Men det gjorde ondt, når jeg stak mig med dem, og der kom nogle gange en dråbe blod ud. Det havde jeg ikke oplevet, siden jeg begyndte at bruge insulinpen. Selv om nålene ligner dem, jeg plejede at bruge, virker de anderledes, konstaterer Jørgen Møller. Han henvendte sig til kommunen, fortalte om sine gener med at bruge de nye nåle og bad om at få lov at bestille de nåle, han var vant til i stedet. Det kunne ikke lade sig gøre, lød beskeden fra kommunen, som insisterede på, at nålene var ens. Jørgen Møller diskuterede lidt frem og tilbage med kommunen, som holdt på, at der ingen forskel var på nålene, og at han måtte rette sin klage til Mediq. Telefonsamtalen sluttede med, at Jørgen Møller sagde, han i stedet ville kontakte Diabetesforeningen med sin klage. Et par dage senere fik Jørgen Møller brev fra kommunen om, at han kunne få de nåle, han var vant til, og som ikke gjorde ondt at bruge. Han kan ikke vide, om det var hans bemærkning om at inddrage Diabetesforeningen i sagen, der gjorde udslaget, men: - Det kan jo være, at de ombestemte sig, fordi jeg fortalte om mine gener, men jeg har det dårligt med, hvis der er andre, som bare affinder sig med de ringere nåle uden at gøre noget, forklarer Jørgen Møller. Unødigt besvær Historien om Jørgen Møllers problemer med at få de nåle til sin insulinpen, som han var vant til og som ikke gav gener i form af smerter, er et eksempel på, at diabetikere kan komme til at opleve problemer, når kommunerne indsnævrer valgmulighederne. Det er ikke rimeligt, at diabetikere skal kæmpe for at få de hjælpemidler, de er berettiget til, mener Signe Hasseriis: Hun henviser til, at Statsforvaltningen Midtjylland efter en klage fra Diabetesforeningen har indskærpet, at kommunerne skal høre de berørte parter, når sådanne ændringer indføres. Samtidig fortalte Syddjurs Kommune, som var genstand for klagen, at borgere med et behov udover de begrænsninger, kommunen havde besluttet, godt kunne få andre hjælpemidler efter en konkret ansøgning. - Det er ikke hensigten med lovgivningen, at kronisk syge som diabetikere skal kæmpe for at få de relevante hjælpemidler. Det kan ikke være rigtigt, at diabetikere for eksempel skal ulejlige deres læge for at få særlige erklæringer for at få banale ting igennem. Det vil skabe et unødigt bureaukrati for både læger og kommuner og unødvendigt besvær for den enkelte diabetiker, siger hun. Diabetesforeningen følger sagerne rundt om i landet. <> fakta om frit valg Daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) sagde 27. januar 2010 ved fremsættelse af lovforslaget om frit valg af hjælpemidler: Vedrørende frit valg af hjælpemidler fremsættes forslaget med henblik på at sikre, at borgerne fremover gives ret til frit valg med hensyn til leverandør af alle typer af hjælpemidler. Det vil sige, at den adgang til frit valg, der i dag gælder for særligt personlige hjælpemidler, udvides til at gælde for alle hjælpemidler". fakta om brugerinddragelse Brugerindflydelse er obligatorisk i enhver situation, hvor kommunen indgår aftale om, at bestemte hjælpemidler skal leveres af en bestemt leverandør (leverandøraftale). Reglen om brugerindflydelse har til formål at udnytte brugerens viden og erfaringer om produkterne og den service, der bør knytte sig dertil at sikre, at brugernes synspunkter får indflydelse på, hvilke krav kommunerne skal stille til indholdet i leverandøraftaler, herunder krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet mv. at medvirke til at tydeliggøre, hvad brugerne kan forvente af det offentlige system på hjælpemiddelområdet Kilde: Socialministeriets vejledning nr. 7, 15. februar 2011, om brugerinddragelse 34 diabetes juni 2011 diabetes juni frit valg af blodsukkermålere er i fare Kommunerne skal spare penge, og derfor går de sammen i fællesskaber for at få billigere aftaler om de hjælpemidler, borgerne har brug for. Det kan betyde, at du får problemer med at få det blodsukkerapparat og tilhørende strips, du er vant til at bruge. Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Fotograf Bjarke Ørsted Alle, der har type 1-diabetes, får det. Har man type 2-diabetes og får insulin, får man det også: Får delvist betalt sin blodsukkermåler og tilhørende teststrimler, også kaldet strips, af kommunen. Kommunerne går imidlertid i stigende grad sammen i fællesskaber for at få hjælpemidler som blodsukkermålere og strips så billigt som muligt, og det kan betyde, at diabetikernes valgmuligheder begrænses fremover. - Det, vi oplever, er, at kommunerne i stigende omfang gerne vil spare på dette område, fordi især teststrimlerne er dyre. Det er en regulær spareøvelse, fortæller socialrådgiver Signe Hasseriis, chef for Diabetesforeningens rådgivningsafdeling. Kun diabetikere, der får insulin, får beviliget halvdelen af prisen på blodsukkermålere af kommunen. Type 2-diabetikere, der ikke får insulin, kan dog mærkeligt nok godt få tilskud til strips. Det er paradoksalt, men oftest fås apparaterne gratis, hvis man henvender sig til producenterne. Det er nemlig strips, diabetikere køber løbende og derfor dem, som både firmaer og kommuner har fokus på. - Der er de tilhørende strimler og prisen på strimlerne, der motiverer kommunerne til at indskrænke udvalget af blodsukkermålere, understreger Signe Hasseriis. Hun kender flere eksempler på, at kommuner arbejder med planer om at begrænse antallet af blodsukkermålere, diabetikere kan vælge imellem. Det kan gøre det besværligt for nogle at få netop det apparat, der passer til deres behov, vurderer hun. Paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer mener, der er behov for at holde øje med hjælpemiddelområdet og de indkøbsfællesskaber, som kommunerne samler sig i. - Kommunerne skal sikre, at brugerne bliver hørt i processen, men desværre sker det ofte for sent til at få indflydelse på udbuddet. Der er intet i vejen med, at kommunerne vil finde besparelser, men det må ikke ske på bekostning af brugernes krav på at kunne få det hjælpemiddel, de har behov for og er trygge ved, siger politisk konsulent Jesper Fønss i Danske Handicaporganisationer. Tre apparater er for lidt hvem kan få tilskud? Voksne diabetikere har ifølge lov om social service generelt ret til at få tilskud til hjælpemidler som teststrimler, fingerprikker og nåle uden hensyntagen til indkomst, fordi diabetes er en kronisk sygdom. Der er ikke forskel på type 1- og type 2-diabetikere. Tilskuddet afhænger af den behandling, man får. Uanset hvilken hjælp du kan få, er det kommunen, som behandler sagen og skal yde hjælpen. Kommunen har ret til at bestemme, at du skal købe dine hjælpemidler ved en bestemt leverandør, og hvis du ikke ønsker det, kan du få beløbet, som hjælpemidlerne ville have kostet hos den kommunalt valgte leverandør, med til en leverandør, du selv vælger. Hvis du får insulin, insulin i kombination med tabletter eller andre præparater, som skal tages ved indsprøjtning, kan du få det nødvendige antal teststrimler og fingerprikker samt halvdelen af prisen på dit apparat til blodsukkermåling. Et eksempel på en begrænsning af valgmulighederne er midtjyske Syddjurs Kommune. Her modtog diabetikerne i 2010 brev fra kommunen om, at de fremover kun kunne vælge mellem tre forskellige, navngivne blodsukkermålere, fordi Syddjurs i fællesskab med andre kommuner havde indgået en ny indkøbsaftale. - Mange kan muligvis klare sig med eksempelvis de tre apparater. Men ud af 100 diabetikere skal man nok kunne finde en håndfuld, som ikke kan. De kan så risikere, at de får udleveret et måleapparat, som de ikke kan eller ikke er vant til at bruge, forklarer Signe Hasseriis. Diabetesforeningen klagede over begrænsningen til Statsforvaltningen Midtjylland, der fører tilsyn med kommunerne i den del af Danmark. Statsforvaltningen Midtjylland afgjorde sagen kort før jul, hvor det blev indskærpet, at brugerne skulle høres i den konkrete sag. Tilsynet afviste at foretage sig yderligere i sagen, fordi kommunen havde oplyst, at brugere med et behov udover de tre navngivne apparater kunne søge om at få et andet. Det, fastslog tilsynet, skulle kommunen fremover være opmærksom på at oplyse brugerne om. Signe Hasseriis siger om sagen: - Vi er sådan set glade for, at kommunen har understreget, at der kan udleveres andre apparater end de tre, der var kommunens udgangspunkt. Jeg stiller blot spørgsmålstegn ved, om ikke det skaber unødigt bureaukrati, når brugere skal have erklæringer fra læger og ansøge specifikt til kommunen, hvis de skal have noget, der ligger udover det allermest skrabede udvalg. Lignende begrænsninger dukker nu også op i andre kommuner, bl.a. Frederiksberg Kommune, som fremover vil indskrænke udbuddet af blodsukkermålere til kun to. Valgmuligheder er vigtige Hvis man ikke har diabetes og brug for at måle blodsukker, kan det være svært at forstå, hvorfor forskellige mennesker har brug for forskellige apparater, der basalt set opfylder den Hvis du behandles med tabletter, kan du få op til 150 teststrimler med tilhørende fingerprikker årligt, forudsat lægen vurderer, du bør måle dit blodsukker. Du får ikke tilskud til indkøb af selve apparatet til blodsukkermåling. Hvis du kun behandles med diæt og altså ikke får medicin for din diabetes, kan du hverken få tilskud til teststrimler, fingerprikker eller blodsukkermåler. Hjælpemidler giver man som udgangspunkt kun til varige lidelser, hvilket betyder at en række mindre grupper af diabetikere for eksempel kvinder med graviditetsdiabetes falder uden for reglerne. Diabetesforeningen kæmper for, at alle, der har brug for det, skal kunne få økonomisk støtte til blodsukkermåling, fordi måling af blodsukker kan være en vigtig del af egenomsorgen uanset behandling. 10 diabetes februar 2011 diabetes februar
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,
Læs mereVelkommen til regionsmøde i Region Midtjylland
Velkommen til regionsmøde i Region Midtjylland Temaer 1. Diabetesforeningen som organisation og HB rollen 2. Status strategi 2014-2017 Politisk indflydelse Antal medlemmer Øget kendskab til og sympati
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereType 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse
TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon
Læs mereFokusområder og mærkesager for strategiperioden
Fokusområder og mærkesager for strategiperioden 2014-16 Et fokusområde er et overordnet sundhedspolitisk tema, som Diabetesforeningen finder særlig vigtigt. En mærkesag er mere konkret og målbar. Foreningen
Læs mereMål- og strategiplan
Mål- og strategiplan 2016-2018 Overordnet: Dansk Epilepsiforenings formål er grundlæggende at arbejde for, at mennesker med epilepsi skal begrænses mindst muligt i deres levevilkår. Det arbejder foreningen
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes
Kort fortalt Type 2-diabetes EGENOMSORG Din læge kan være en god støtte for dig. Men det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, at du lærer selv at kontrollere din
Læs mereKort fortalt. Børn med type 1-diabetes
Kort fortalt Børn med type 1-diabetes Børn med type 1-diabetes AT VÆRE ANDERLEDES Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt, at netop de har diabetes. Derfor kan det
Læs mereBørn med type 1-diabetes
Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes
Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,
Læs mereDiabetesforeningens politikpapir Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden
Diabetesforeningens politikpapir 2019 Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden 1 Politikpapir 2019 Forord Flere danskere vil i fremtiden leve med en eller flere kroniske sygdomme som diabetes.
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereType 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse
TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler
Læs mereHverdag med diabetes. Sociale rettigheder Signe Hasseriis, chefrådgiver
Hverdag med diabetes Sociale rettigheder Signe Hasseriis, chefrådgiver Merudgift Testmateriale Børn (merudgift og tabt arbejdsfortjeneste) Kørekort Patientuddannelse Regelsæt Udfordringer Indsats Merudgift
Læs mereUdbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016
Udbud af diabeteshjælpemidler Vejledning til brugerrepræsentanter 1 Diabetesforeningen, oktober 2016 Indledning Skal du hjælpe kommunen som brugerrepræsentant i forbindelse med kommunale udbud af diabeteshjælpemidler,
Læs mereBørn med type 1-diabetes
Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereCystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020
Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige
Læs mereInsulinpumpe. Børne- og Ungeambulatoriet
Insulinpumpe Insulinpumpe 2 Børne- og Ungeambulatoriet Formålet med behandlingen er, at din diabetes bliver så velreguleret som muligt, og at du som barn/ung med diabetes kan have et godt liv med samme
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN
KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes EGENOMSORG Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin,
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereDiabetes og psyken. Kort fortalt
Diabetes og psyken Kort fortalt Diabetes og psyken Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Du står selv
Læs mereVelkommen til regionsmøde. 3. september 2016 Region Hovedstaden
Velkommen til regionsmøde 3. september 2016 Region Hovedstaden Dagens temaer 1. På vej mod ny national handleplan 2. Handleplan for Diabetes i Københavns Kommune 3. Center for Diabetes København 4. Steno
Læs mereAktiviteter tiltrækker relationer fastholder
Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder -De lokale foreningers rolle ift. fastholdelse af sunde friluftsvaner Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetes i Danmark Ca. 250.000 danskere er diagnosticeret
Læs mereEtniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016
Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger
Læs mereDSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?
DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012 Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? Diabetes data 275.000 danskere har diagnosen diabetes. 245.000 danskere
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik Indhold Om frivilligpolitikken 2 Værdier 3 Hvad er frivillighed? 3 Frivillige aktiviteter 4 Frivillige kan forvente 5 Diabetesforeningen forventer 6 Uddybende dokumenter
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereVI VIL ET GODT LIV TIL FLERE
VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt
Læs mereType 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse
TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon
Læs mereDiabetesforeningen Rytterkasernen Odense C. Henvendelse vedrørende indkøbsfællesskabet Indkøb Nordsjælland, repræsenteret ved Gribskov Kommune
Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C 14-08- 2013 Henvendelse vedrørende indkøbsfællesskabet Indkøb Nordsjælland, repræsenteret ved Gribskov Kommune Diabetesforeningen har ved brev af 23. november
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes
Kort fortalt Type 2-diabetes Hvad er type 2-diabetes? Normalt nedbryder kroppen den mad, du spiser til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper det vigtige hormon insulin med at få
Læs mereRing dig til en bedre livskvalitet
4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med
Læs mereBrugen af teknologiske behandlingsredskaber og andre hjælpemidler til tracking og selvmonitorering
Brugen af teknologiske behandlingsredskaber og andre hjælpemidler til tracking og selvmonitorering Titel: Brugen af teknologiske behandlingsredskaber og andre hjælpemidler til tracking og selvmonitorering
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereBørn med type 1-diabetes
TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon
Læs mereRegionsmøde i Region Sjælland den Velkommen
Regionsmøde i Region Sjælland den 8.3.2015 Velkommen Regionsudvalget: Anne Petersen Kim Lidholm Kirsten Bøgh Andersen Kirsten Halech John Flugge Karl Hansen Kurt Rasmussen Suppleant Inge Margrethe Volmer
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereMie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen
Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereVelkommen til regionsmøde i Region Nordjylland
Velkommen til regionsmøde i Region Nordjylland Program 09.30-10.00 Registrering og morgenmad 10.00-10.05 Velkomst/gennemgang af dagens program v/ Henning Nielsen, regionsudvalgsformand 10.05-11.05 Orientering
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereVores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,
Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene
Læs mereVi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Læs mereHandicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.
Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs merePå efterskole med diabetes
Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereRegionsmøde i Region Sjælland den 19.februar Velkommen
Regionsmøde i Region Sjælland den 19.februar 2017 Velkommen Det er i dag et vejr Poul Schierbeck 1939 - Ludvig Holstein 1895 1 Det er i dag et vejr - et solskinsvejr! O, søde vår, så er du atter nær! Nu
Læs mereSteno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?
Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling? 31. Landskursus i Fagligt Selskab for Sygeplejersker Kolding, 27. oktober 2017 Allan
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mere2014-2015. Politisk Program
2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereVelkommen til regionsmøde i Region Sjælland
Velkommen til regionsmøde i Region Sjælland Livstræet Der er så meget, der kan trykke, gøre dagen trist og grå. Se de folk, der uden lykke bare går og går i stå. Lad dem lege i livstræets krone, lad dem
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereNyhedsmail. Lokalforeningen i Albertslund. Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien er d. 26. maj.
Nyhedsmail gggggggg fra Lokalforeningen i Albertslund Udgivet maj 2015 E-mail: albertslund@diabetes.dk Hjemmeside: albertslund.diabetes.dk Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien
Læs mereHvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling
Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereKort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler
Læs mereBrugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen
Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med
Læs mereMundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019
Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019 2019 er et historisk år for Danske Ældreråd. Vores landsorganisation blev stiftet i 1999, og vi kan med dette repræsentantskabsmøde fejre
Læs mereInterview med Kirsten den 25.maj 2011
Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende
Læs mereAnbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center
Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,
Læs mereSimpel lungetest kan redde KOL patienter
Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereDiabetesforeningen. Velkommen til Delegeretmøde 2016
Diabetesforeningen Velkommen til Delegeretmøde 2016 Dagsordenens pkt. 1 Valg af mødeleder Dagsorden Valg af mødeleder Status på Diabetesforeningens arbejde ved Hovedbestyrelsen Fremlæggelse og godkendelse
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereReferat af møde d. 12/4 2011
Referat af møde d. 12/4 2011 Til stede Monica, Bestyrelsen Mariehønen Ditte, Bestyrelsen Mariahjemmet Louise, Bestyrelsen Knasten/Stauninggården Jeanette, Bestyrelsen Abildvænget Lea, Bestyrelsen Mariahjemmet
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereAdm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010
Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.
Læs mereDelegeretmødet 24. maj Afrapportering fra workshops
Delegeretmødet 24. maj 2014 Afrapportering fra workshops Afrapportering workshops Landsindsamling Hvilke aktiviteter virker godt Fortæl gode eksempler. Hvad kan vi også gøre? At stå uden for forretninger/butikker
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereTema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:
Læs mereVærdien af det frivillige engagement. Oplæg ved Regionsmøde Forår 2016 v. Anne Sander
Værdien af det frivillige engagement Oplæg ved Regionsmøde Forår 2016 v. Anne Sander Hvorfor nu det? Det skal give mening at bruge tid og kræfter ellers mister vi motivationen Den enkeltes indsats og aktiviteten
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereAon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet
Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig
Læs mere