Beretning 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2011 20 Beretning 2011"

Transkript

1 011 Beretning 2011

2

3 Indhold Forord 4 Repræsentantskabsmøde Diabetes i Danmark og verden 8 Strategi for fremtiden 10 Faglig sammenhæng 12 Støtte til et liv i balance 14 Diabetes på dagsordenen 16 Kampagnen Sunde Vaner fik danskerne i tale 20 Landsindsamlingen Støt Børn med Diabetes Verdens Diabetes Dag Samarbejdspartnere 25 Ledelsesberetning Diabetesforeningens organisation 33 Diabetesforeningens hovedbestyrelse 34

4 4 Forord Danmark fortjener en stærk Diabetesforening 2011 var et godt år for Diabetesforeningen. Med vedtagelsen af den nye Strategi har vi lagt køreplanen for en endnu mere slagkraftig forening. En forening, der taler diabetikernes sag endnu skarpere, en forening med et unikt fællesskab fra hovedbestyrelse til den enkelte frivillige og en forening, der opnår endnu flere resultater til gavn for foreningens medlemmer, mennesker med diabetes og deres pårørende. Mere end nogensinde før fortjener Danmark en stærk diabetesforening med fagligheden i top, der deltager aktivt i udviklingen af de tilbud, som diabetikere og deres familier har brug for, for at leve et liv i balance med sygdommen. Først og fremmest for deres egen sundheds skyld, men også for samfundets skyld. Med snart danskere med diagnosen diabetes er det også et anliggende for samfundet, at danske diabetikere behandles bedst muligt og får den nødvendige støtte til at tackle livet med en kronisk sygdom. Det har Diabetesforeningen arbejdet for at sikre i mere end 70 år, og det bliver vi ved med. Derfor er der brug for Diabetesforeningen. Diabetesforeningen er klar til at leve op til ansvaret. Efter repræsentantskabsmødet i 2011 har den nye bestyrelse besluttet at styrke sammenhængen i foreningen for at ruste os til fremtiden. Derfor er det vigtigt for Hovedbestyrelsen, at vi konsoliderer samarbejdet i foreningens hus fra fundament til kvist. Ledelsen har fokus på at udvikle foreningen og skabe en endnu bedre intern sammenhæng. Det er vejen til mere indflydelse til gavn for alle diabetikere. Det er derfor, vi har organiseret foreningen med et udvalg i hver region til at forbedre gennemslagskraften ved at skabe endnu bedre udveksling af erfaringer og idéer mellem lokalforeninger. Det gør foreningens stemme stærkere både lokalt og regionalt. Diabetesforeningen er til stede på alle niveauer, hvor der foregår aktiviteter med betydning for diabetikere. Det enkelte medlem mærker det i sin hverdag, hvor den lokale forening arrangerer netværksmøder, foredrag og står for koordineringen af vigtige fælles initiativer som gennemførelse af landsindsamlingen Støt Børn med Diabetes. Det arbejde fortjener den største ros, og den enkelte lokale og regionale frivillige, der arbejder for diabetessagen, fortjener en dyb tak. Men også nationalt bygger Diabetesforeningen videre på foreningens solide fundament af frivillige og engagerede medlemmer. Ledelsen er klar over, at Diabetesforeningen skal kunne tage sager op hurtigt og tale diabetikernes sag med fagligheden i orden. Det gælder

5 Forord 5 både i forhold til beslutningstagere og i offentligheden og som patienternes stemme i netværk og faglige sammenslutninger. Derfor arbejder ledelsen for til stadighed at styrke fagligheden i foreningens sekretariat. Det er nødvendigt for, at diabetikerne har den slagkraftige forening, de fortjener. Vi har i de forgangne år stået bag store konferencer, hvor diabetessagen er blevet sat på dagsordenen, nemlig DiabetesTinget i 2008 og i I 2011 har vi arbejdet hårdt på planlægningen af en international konference om diabetes i København i forbindelse med, at Danmark har formandskabet i EU. European Diabetes Leadership Forum løber efter planen af stabelen i april 2012, og Diabetesforeningen er stolt over at kunne være medvirkende til på den måde at sætte diabetesudfordringen på dagsordenen herhjemme og internationalt. defensivt, men er det langtfra: Diabetesforeningen har det seneste år fortsat været inde i en positiv udvikling, hvor medlemstallet vokser, vores indflydelse styrkes og danskerne i stadigt stigende grad fatter sympati for diabetessagen og får kendskab til Diabetesforeningen. Det er det momentum den positive udvikling vi de kommende tre år vil fastholde. Det er en ambitiøs målsætning om at gøre foreningen endnu stærkere til gavn for alle mennesker med diabetes. Vi ser frem til gøre ambitionerne til virkelighed. Med venlig hilsen Det arbejde vil vi følge op på i 2012 og i årene fremover. Det er simpelthen nødvendigt, at verden står sammen for at imødegå udfordringerne ved diabetes. Her ønsker Diabetesforeningen at spille en rolle for at sørge for, at gode erfaringer og metoder spredes, så de kan gøre gavn andre steder. Diabetesbehandlingen i Danmark skal være i verdensklasse og en rollemodel for andre lande. Det arbejder Diabetesforeningen for at sikre. Kernen i strategien for de kommende tre år er, at vi skal fastholde momentum. Det kan umiddelbart lyde Truels Schultz formand for Diabetesforeningen Henrik Nedergaard adm. direktør i Diabetesforeningen

6 6 Repræsentantskabsmøde 2011 Repræsentantskabsmøde 2011 Diabetesforeningen fik ny formand, da Repræsentantskabet på SAS Radisson Hotel i Odense den 14. maj sagde farvel til Allan Flyvbjerg og velkommen til Truels Schultz. Truels Schultz overtog formandshvervet, efter professoren fra Aarhus i mere end ti år havde stået i spidsen for foreningen. Allan Flyvbjerg forlod formandsposten for at blive dekan på Aarhus Universitet, og Repræsentantskabet sagde tak for indsatsen med lange stående klapsalver, da han holdt sin sidste tale som formand for Diabetesforeningen. Truels Schultz er blevet formand for en forening på vej mod mere politisk indflydelse, større sympati for diabetessagen og dermed også en styrket indsats for diabetikere og deres pårørende, uanset om det er behandling, forebyggelse eller råd og støtte, der er behov for. Sammenhæng lokalt til nationalt Diabetesforeningen er til stede i samtlige 98 kommuner med lokalforeninger, hvor frivillige gør en stor indsats for at repræsentere foreningen, støtte medlemmer og skabe lokalt fokus på sygdommen blev året, hvor der var valg til Diabetesforeningens regionale udvalg, som har været i gang siden De danske regioner har hovedansvaret for sundhedsvæsenet og sygehusene, hvorfor det er af afgørende betydning for Diabetesforeningen at gøre sin indflydelse gældende også der. Regionsudvalgene sikrer en bedre sammenhæng mellem lokalforeningerne, Sekretariatet og Hovedbestyrelsen. "Diabetessagen er en sag med store og alvorlige udfordringer ikke bare for diabetikerne, men for hele samfundet". Diabetesforeningens formand Truels Schultz Samtidig sørger de for vigtig erfaringsudveksling mellem lokale repræsentanter og en øget opmærksomhed på mærkesager og politisk indflydelse på regionalt plan. Ny bestyrelse, nye udfordringer Der var ros til den økonomiske afrapportering vedrørende regnskabet fra 2010 fra Repræsentantskabet. Den globale økonomiske krise og den ekstraordinært

7 Repræsentantskabsmøde store investering i modernisering af Diabetesforeningen, som Repræsentantskabet tidligere havde besluttet, har de seneste år udfordret foreningens økonomi. Men justeringer på Sekretariatet og indførelse af en stærkere budgetstyring samt en pæn fremgang i indtægterne har bragt balancen tilbage i foreningens økonomi. Den nye bestyrelse har med vedtagelsen af Strategi lagt sporene for de kommende tre års indsats. Formålet er, at vi skal fastholde momentum og koncentrere kræfterne, så vi udvikler foreningen på helt konkrete områder, arbejder for mærkesagerne og beholder balance i økonomien. Samtidig vil den nye bestyrelse arbejde med at udvikle foreningen internt og skabe en endnu mere smidig og effektiv organisation. "Vi skal sætte overliggeren endnu højere. Det går forbandet godt for Diabetesforeningen, men vi skal blive ved med at være ambitiøse og arbejde for bedre livskvalitet og længere livslængde til diabetikerne". Afgående formand Allan Flyvbjerg Udover valg af ny formand blev det nuværende medlem af Hovedbestyrelsen, Michael Skjødt Sørensen, valgt til ny næstformand efter den afgående Ib Brorly. Nanna Emilie Overgaard udtrådte også af bestyrelsen, som i stedet blev suppleret med de to nyvalgte medlemmer, Jens Lohfert og Dorthe Lund Pedersen. Thomas Elgaard Larsen opnåede genvalg.

8 8 Diabetes i Danmark og verden Diabetes i Danmark og verden Flere og flere danskere får diabetes. De nyeste tal er fra udgangen af 2010, hvor i alt havde fået diagnosen, hvilket svarer til mere end fem procent af befolkningen. Altså har flere end hver tyvende dansker diabetes. Omkring ti procent har type 1-diabetes, mens en tilsvarende andel har mindre kendte typer som type 1½. Opgør med gammelmandssukkersyge Mennesker med type 2-diabetes udgør 80 procent af det totale antal. Førhen blev type 2-diabetes også kaldt gammelmandssukkersyge, men den betegnelse er i dag helt misvisende: Stort set lige så mange kvinder som mænd har diagnosen diabetes, og udviklingen viser entydigt, at type 2-diabetes rammer danskere i en stadig tidligere alder. Således var den største gruppe af danskere med diabetes frem til årtusindeskiftet de årige, men i dag er der flest i gruppen mellem 60 og 69 år, der har diabetes. Samtidig havde næsten danskere mellem 40 og 49 år diagnosen diabetes, og omkring danskere formodes at gå rundt med en type 2-diabetes uden at vide det. Den stille dræber Type 2-diabetes er blevet kaldt den stille dræber, fordi sygdommen kommer snigende: Kroppens evne til at udnytte det livsvigtige hormon insulin forringes, og samtidig producerer bugspytkirtlen langsomt mindre og mindre insulin. Inden disse ændringer bliver så udtalte, at man har type 2-diabetes, har man såkaldt prædiabetes eller forstadier til diabetes. Efterhånden kan ændringerne blive så markante, at man kan stille diagnosen type 2-diabetes. Baseret på videnskabelige undersøgelser formodes det, at op imod danskere trues af type 2-diabetes, fordi de allerede har forstadier til sygdommen i større eller mindre grad. Videnskabelige undersøgelser viser, at gribes der ikke ind med livsstilsændringer sundere kost og mere fysisk aktivitet vil procent af mennesker med forstadier til diabetes udvikle sygdommen inden for tre til fire år. Til gengæld peger forskningen også på, at op imod halvdelen af alle mennesker med prædiabetes kan forsinke sygdommen eller helt undgå den med markante livsstilsændringer.

9 Diabetes i Danmark og verden 9 Diabetes i verden Også på verdensplan er diabetes en stærkt stigende trussel mod folkesundheden. Den internationale diabetesforening IDF anslår, at 366 millioner mennesker over hele verden har diabetes. Cirka halvdelen af dem, der har sygdommen, ved det ikke, fordi de ikke har fået stillet diagnosen. IDF peger på, at den største gruppe af diabetikere er mellem 40 og 59 år, altså arbejdsdygtige voksne mennesker, og at 80 procent af samtlige diabetikere findes i lande uden for den vestlige verden. Således er der allerede nu over 150 millioner mennesker med diabetes i Kina og Indien. Diabetes er årsagen til 8,2 procent af samtlige dødsfald blandt voksne mennesker (20-79 år) globalt set. (2008 tal, korrigeret for alder og køn) Internationalt udsyn Diabetesforeningen deltager aktivt i den internationale kamp mod diabetes. Det sker gennem den internationale diabetesforening, IDF, hvor både repræsentanter fra Sekretariatet og fra Hovedbestyrelsen arbejder for at udvikle arbejdet med at tackle diabetes globalt. Samtidig er Diabetesforeningen en del af den såkaldte NCD Alliance, som arbejder på at understøtte bekæmpelsen af ikkesmitsomme sygdomme i udviklingslande, og påvirker det internationale samfund til at handle gennem FN. I 2011 har Diabetesforeningens sekretariat også bidraget til udviklingen af søsterorganisationer i afrikanske lande, hvor sundhedssystemet og opmærksomheden på diabetes er i bund. I Uganda og Tanzania har Diabetesforeningen delt ud af erfaringerne med bl.a. organisationsopbygning, politisk og frivilligt arbejde og hvordan, man skaber opmærksomhed om diabetes.

10 10 Strategi Strategi for fremtiden Diabetesforeningen vil være danskernes foretrukne kilde til viden om diabetes og en slagkraftig forening med endnu mere politisk indflydelse til gavn for diabetessagen. Det understreges med vedtagelsen af den nye strategi, som skal holde foreningen på sporet frem mod nye mål. Hovedbestyrelsen vedtog Strategi til afløsning af den tidligere strategiplan, som også har dækket en treårig periode. Strategi fastsætter igen ambitiøse mål i relation til Diabetesforeningens vision og indsatsområder. Diabetesforeningens vision er, at: foreningen fremstår som en stærk faglig, saglig og konstruktiv og derved en troværdig aktør inden for diabetesområdet nationalt, regionalt, kommunalt og internationalt Momentum skal fastholdes Diabetesforeningen vil de kommende år koncentrere kræfterne om at fastholde det momentum, som de seneste års udvikling har skabt. Det betyder en prioritering af konkrete tiltag og foreningens tilbud til medlemmer og frivillige for at fastholde den positive udvikling i f.eks. antal medlemmer. Der sigtes efter at øge foreningens politiske indflydelse både nationalt, regionalt, lokalt og internationalt, at fastholde en positiv vækst i antallet af medlemmer og at øge kendskabet til Diabetesforeningen og sympatien for diabetessagen. Alt sammen i relation til de tre indsatsområder defineret i Diabetesforeningens vedtægter: At helbrede diabetes At forebygge diabetes At leve med diabetes Strategien er gældende indtil den 31. december foreningen bliver det naturlige udgangspunkt for alle interessenter lige fra medlemmer og de pårørende, behandlere, beslutningstagere til samarbejdspartnere, når handlinger og tanker falder på emnet diabetes: Tænk diabetes, tænk Diabetesforeningen foreningen fastholder at være blandt de tre største patientforeninger i Danmark målt på tre parametre: Politisk indflydelse, antal medlemmer samt kendskab og sympati

11 Strategi 11 Med vedtagelsen af Strategi er der endvidere defineret seks konkrete mærkesager, som vil få særlig opmærksomhed i strategi-perioden. Mærkesagerne er: Optimalt patientforløb Organisering af patientens rejse igennem sundhedssystemet. Sammenhæng i behandlingen er alfa og omega for diabetespatienter, som ofte er i kontakt med flere forskellige behandlere på sygehuse, hos de praktiserende læger, fodterapeuter, diætister, øjenlæger og andre. Der må aldrig være tvivl om ansvaret for patienten. Lige adgang til den rigtige medicin og ny teknologi Diabetikere skal have adgang til den bedste og nyeste behandlingsteknologi. Hvis lægen anbefaler brug af f.eks. insulinpumpe, bør patienten have den uden ventetid. Det samme gælder medicin, hvor det aldrig bør være økonomi hverken patientens eller samfundets som forhindrer brugen af de bedste præparater. Opsporing af diabetes i risikogrupper Omkring danskere har en uopdaget type 2-diabetes. Det er en samfundsopgave at finde disse mennesker, så de kan få den hjælp, der skal til for at forebygge udviklingen af alvorlige følgesygdomme. Det vil være til fordel ikke kun for den enkelte, der får den nødvendige behandling, men også for samfundsøkonomien. Sund mad i børneinstitutioner, skoler og idrætsklubber Friture og slik skal ud af sportshallerne. Også i skolen og i institutionerne skal der mere fokus på sund mad og gode kostvaner. Det forebygger mange sygdomme herunder type 2-diabetes og grundlægger gode vaner i voksenlivet. En times idræt i skolen om dagen Danske børn og unge i skolen bør have en times daglig fysisk aktivitet. Det grundlægger gode vaner, forebygger fedme og reducerer risikoen for at udvikle type 2-diabetes senere i livet. Dækning af diabetikeres merudgifter til tandlæge og fodterapeut samt ingen diskriminering i relation til kørekort Diabetikernes retssikkerhed skal være i top. Sygdomsrelaterede merudgifter bør dækkes af samfundet uden unødigt bureaukrati. Diabetespatienter må under ingen omstændigheder diskrimineres på grund af deres kroniske sygdom. Der skal være adgang til støtte til de nødvendige hjælpemidler, regler for f.eks. kørekort skal være fair og gennemskuelige, og der skal være adgang til optimal støtte f.eks. psykologhjælp, fodterapi, ekstra tandlægebesøg og andet.

12 12 Faglig sammenhæng Faglig sammenhæng Diabetesforeningen arbejder målrettet på at samarbejde med de fagpersoner, som varetager diabetesbehandlingen, og andre, der har berøring med diabetikere i deres daglige arbejde. Samarbejdet foregår på mange forskellige planer og drejer sig både om faglighed og om at udvikle politik og holdninger. Derfor deltager Diabetesforeningen i adskillige netværk for patientforeninger, konkrete partnerskaber, sundhedsfaglige fora og arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen. Også gennem medlemskabet af paraplyorganisationen Danske Patienter gør foreningen sin indflydelse gældende. Samarbejdet mellem Diabetesforeningen og diabetesbehandlerne er godt, og det er et højt prioriteret område for foreningen. Det understreges ikke alene af udgivelsen af Behandlerbladet tre gange årligt med de nyeste tendenser inden for diabetesbehandling, men også ved en omfattende produktion af pjecer, behandlingsvejledninger og andet materiale til støtte for en god behandling. Diabetes Update På Verdens Diabetes Dag den 14. november 2011 holdt Diabetesforeningen for første gang Diabetes Update en tværfaglig konference for alle behandlere og andre fagpersoner, der er i berøring med diabetespatienter i deres professionelle virke. Til konferencen på Hotel Nyborg Strand fik flere end 100 sygeplejersker, læger, fodterapeuter, sagsbehandlere og andre fagpersoner input og faglig sparring. Diabetesforeningen var stolt af at kunne præsentere spændende oplæg fra danske og internationale eksperter om blandt andet neuropatibehandling, blodsukkermåling i behandlingsøjemed og nye metoder til at hjælpe patienter med at ændre vaner. Diabetes Update vil fremover finde sted hvert år. I forbindelse med Diabetes Update har Diabetesforeningen udviklet et særligt fagmedlemskab med nyhedsbreve om forskning, rabatter på kurser og konferencer samt Diabetesforeningens trykte medier.

13 Faglig sammenhæng 13 Kurser til fagpersoner Den store viden og erfaring, Diabetesforeningen besidder, gør det muligt at skræddersy relevante kurser til mange forskellige faggrupper. Det gælder naturligvis pleje- og sundhedspersonale, men også pædagoger og lærere, køkkenpersonale og kommunale nøglepersoner, der arbejder med udviklingshæmmede. Nyttige netværk og støtte til forskning Internt i foreningen arbejdes der konstant på at indsamle og formidle viden om alle aspekter af diabetes. Det gælder både ny forskning, nye behandlingsmetoder, psykosociale problemstillinger og egenomsorg. Derfor er Diabetesforeningen det naturlige sted for myndighederne at henvende sig for at bede om høringssvar, når lovgivning med betydning for diabetikere skal ændres eller nye bekendtgørelser skal træde i kraft. Diabetes, som måler kvaliteten af den danske diabetesbehandling. I 2011 deltog foreningen også med faglig støtte og udvikling af opskrifter til det storstilede forskningsprojekt MaxVeg, hvor type 2-diabetikere i en periode har suppleret deres normale kost med grove grøntsager. Også formandskabet i en tænketank for Diabetiske Øjenpatienter har bidraget til den fortsatte udvikling af foreningens vigtige samarbejdsrelationer. Tænketanken skal udvikle en vision for fremtidens diabetiske øjenpatient. Diabetesforeningen vil fortsat udvikle samarbejdet med alle aktører på sundhedsområdet, støtte forskningen og selv bidrage til at indsamle og systematisere viden om alt inden for diabetesområdet. Dertil kommer, at Diabetesforeningen deltager i arbejdsgrupper om blandt andet nationale handleplaner, sammenhængende patientforløb og forebyggelse samt partnerskaber om forbedring af folkesundheden. Hvert år er foreningen repræsenteret på den store internationale diabeteskonference, EASD, men også i det daglige er Diabetesforeningen involveret i en lang række projekter inden for forskning og behandling. Det er blandt andet verdens største forskningsprojekt om type 2-diabetes DD2 og Det Nationale Indikatorprojekt

14 14 Støtte til et liv i balance Støtte til et liv i balance Diabetikere er lige så forskellige, som danskerne er flest. Men fælles for dem er, at deres sygdom stiller særlige krav til hverdagen, hvis den skal foregå i balance med sygdommen og forhindre følgesygdomme. Nogle har derfor brug for ekstra støtte, gode råd eller måske et kursus, der passer til de udfordringer, den enkelte står overfor. Diabetesforeningen tilbyder det hele. Løft røret og få svar Uanset om du har brug for et godt råd fra en diætist, socialrådgiver eller jurist eller måske en snak med en anden diabetiker, der allerede har været igennem det, der giver problemer, så er Diabetesforeningen klar med tilbud til medlemmerne. Det sker selvfølgelig i høj grad via mails, men også i høj grad gennem telefonisk rådgivning både fra fagpersoner og fra mennesker, der har grundige erfaringer med diabetes, med at være pårørende eller andre konkrete ting. Diafonen, som er Diabetesforeningens unikke tilbud om patient-til-patient-vejledning, havde i telefonrådgivninger fordelt på de ti frivillige rådgivere. En analyse af tilbuddet, hvor både brugere og rådgivere deltog, viste, at hver femte henvendelse var fra pårørende, mens resten kom fra mennesker, der selv har diabetes. Analysen viste også, at det er en afgørende styrke ved tilbuddet, at rådgiverne er mennesker, som selv har erfaringer med diabetes og ikke fagpersoner. Diabetesforeningens socialrådgivere håndterede henvendelser i De kliniske diætister fik henvendelser. Udover at hjælpe tusindvis af medlemmer med rådgivning på telefonen, er Diabetesforeningens fagpersoner forudsætningen for, at der hvert år kan produceres materiale af høj faglig kvalitet som f.eks. kogebøger og hjælpemidler som billedkort til kulhydrattælling og føres adskillige klagesager over forkerte afgørelser. Chat og internet Medlemmerne benytter sig også af muligheden for at få svar via medlemsbladet diabetes, der udkommer fire gange årligt. Her indgår hver gang en brevkasse, hvor der gives svar fra et bredt panel af fagpersoner både fra Diabetesforeningens ansatte og tilknyttede læger, psykologer og andre. Diabetesforeningen er katalysator for dannelsen af netværk mellem patienter og pårørende, som giver uvurderlig støtte. Udvekslingen af erfaringer sker i højere og højere grad på internettet, hvor Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk, Facebook-side og tilhørende sider som chatforummet chat.diabetes.dk hvert år bruges af mange tusinde.

15 Støtte til et liv i balance 15 Således havde chat.diabetes.dk næsten unikke besøgende i 2011, der så i alt sider. Omkring modtog det månedlige nyhedsbrev DiabetesLiv med nyheder, madopskrifter og tips til livet med diabetes. diabetes.dk har i 2011 igen oplevet en voldsom vækst og er knudepunktet for viden om diabetes uanset hvem, man er. I 2011 steg antallet af sidevisninger på diabetes.dk med 20 procent til I alt unikke brugere besøgte hjemmesiden i 2011, hvilket er en stigning på 36 procent i forhold til Kurser og motivation Ingen med diabetes skal gå alene med sygdommen, og Diabetesforeningen tilbyder hvert år en bred vifte af kurser til mange hundrede mennesker med diabetes og deres pårørende. Både børn med type 1-diabetes og deres familier og voksne diabetikere har hvert år glæde af at komme på kursus og lære nyt om at leve et liv i balance med sygdommen, men også møde andre i samme situation og danne netværk til fremtiden. For mennesker med type 2-diabetes inviterer Diabetesforeningen til at deltage i grupper for at lære om kost, motion, livsstil og hvordan man tilrettelægger sin hverdag med en god egenomsorg. I en årrække har Diabetesforeningen uddannet særligt engagerede frivillige til at blive instruktører på kurserne, som under betegnelsen motivationsgrupper har været en stor succes. I 2011 var der i alt 96 motivationsgrupper fordelt over det meste af landet. Her fik i alt 835 deltagere viden og støtte til et liv med diabetes. Diabetesforeningens fagpersoner giver tusinder af gode råd hvert år både via telefon og internet.

16 16 Vi taler diabetikernes sag Diabetes på dagsordenen Også i 2011 viste en række sager, at der er behov for en stærk Diabetesforening til at kæmpe for diabetikernes rettigheder, forhindre diskrimination og i det hele taget tale diabetikernes sag over for beslutningstagere, myndigheder og sundhedssystemet. Her nævnes blot et udpluk af de vigtigste sager fra 2011, hvor Diabetesforeningen har spillet en rolle som diabetikernes stemme. Både i Diabetesforeningens egne medier og i eksterne medier, i rådgivningen og i arbejdet med at påvirke myndigheder har sagerne fyldt i det forgangne år. Kommuner indsnævrer frit valg Mange danske kommuner har gjort det sværere for diabetikere at få det udstyr, de er trygge ved og drastisk reduceret adgangen til hjælpemidler og udstyr. Det gælder f.eks. kanyler til insulininjektion og apparater og teststrimler til blodsukkermåling. Diabetikere mange steder i landet oplever, at de ikke længere kan få f.eks. de kanyler til deres insulinpen, som de er vant til og trygge ved. Det er en kernesag for Diabetesforeningen, at diabetikere kan få de nødvendige redskaber til at håndtere sygdommen. Adgang til det bedste udstyr og hjælpemidler som blodsukkermåling type 1 & 2 socialt set frit valg kommuner indsnævrer frit valg Jørgen Møller fra Sønderborg måtte argumentere med kommunen flere gange, før han fik lov til at fortsætte med de nåle, han er vant til at bruge til sin insulinpen. Mange diabetikere oplever, at deres kommune skærer ned på antallet af blodsukkermålere og nåle, som man kan vælge imellem. Diabetesforeningen indskærper, at kommunerne skal informere fyldestgørende om ændringer og tage hensyn til borgere med særlige behov. Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Fotograf Lene Esthave F rederiksberg, Syddjurs, Vejle, Aarhus, Kolding, Viborg, Skive. Listen over kommuner, hvor diabetikere kan støde på problemer med at få den blodsukkermåler med tilhørende teststrimler, som de er vant til at bruge, bliver længere og længere. Siden diabetes i februar skrev om, at flere kommuner enten alene eller sammen i indkøbsfællesskaber arbejder med at begrænse valgmulighederne for diabetikere, når det gælder blodsukkermålere og teststrimler, har Diabetesforeningens rådgivningsafdeling fået mange spørgsmål fra diabetikere over næsten hele landet. Mange er utrygge, fordi deres kommune beslutter, at der fremover er færre hjælpemidler til blodsukkermåling at vælge imellem. Nogle oplever ikke længere at kunne få det apparat, de er trygge ved. Andre, at de kan få apparatet, men ikke de teststrimler, som apparatet bruger, fortæller leder af Rådgivning i Diabetesforeningen, socialrådgiver Signe Hasseriis: - Kronisk syge borgere, som diabetikere, har krav på at få relevante hjælpemidler fra kommunen. Det siger loven. Derfor bekymrer det mig, hvis kommunerne enten på grund af mangelfuld information eller regulære sparehensyn reducerer diabetikeres mulighed for at få det udstyr, der er det rette for dem, siger Signe Hasseriis. Erfarne diabetessygeplejersker har vurderet, at der bør være otte-ni forskellige blodsukkermålere at vælge imellem, hvis de meget forskellige behov, diabetikere har, skal være dækket. Men nogle kommuner forsøger at skære valgmulighederne ned til to eller tre forskellige blodsukkermålere. Nåle gjorde ondt At kommunerne begrænser valgmulighederne gik op for 67-årige Jørgen Møller fra Augustenborg på Als. Augustenborg ligger i Sønderborg Kommune, og Jørgen Møller blev overrasket, da han en dag i januar var på apoteket for som sædvanlig at hente nye nåle til sin insulinpen. - På apoteket sagde de, jeg ikke kunne få mine nåle, fordi kommunen havde opsagt aftalen. Jeg skulle i stedet henvende mig til firmaet Mediq, fortæller Jørgen Møller, der har haft type 2-diabetes siden Siden han kom på insulin i 2007, har han gået meget op i at styre sin diabetes ved at måle blodsukker flere gange dagligt og justere sin mad efter aktivitetsniveauet. Den pensionerede ingeniør har et langtidsblodsukker på 6,5-6,7 og tager insulin fire gange dagligt. Efter at have ventet nogle dage på information fra kommunen, ringede Jørgen Møller til engros-firmaet Mediq for at få sine nye nåle, men så fik han endnu en overraskelse: - Jeg kunne ikke få de nåle, jeg plejede, for de var ikke med i aftalen med Sønderborg Kommune. Der var i stedet tre andre valgmuligheder, og jeg valgte dem fra Schweiz, fordi jeg tænkte, de måtte være af god kvalitet, fortæller Jørgen Møller, som allerede dagen efter modtog en pakke fra Mediq med de nye nåle. - Men det gjorde ondt, når jeg stak mig med dem, og der kom nogle gange en dråbe blod ud. Det havde jeg ikke oplevet, siden jeg begyndte at bruge insulinpen. Selv om nålene ligner dem, jeg plejede at bruge, virker de anderledes, konstaterer Jørgen Møller. Han henvendte sig til kommunen, fortalte om sine gener med at bruge de nye nåle og bad om at få lov at bestille de nåle, han var vant til i stedet. Det kunne ikke lade sig gøre, lød beskeden fra kommunen, som insisterede på, at nålene var ens. Jørgen Møller diskuterede lidt frem og tilbage med kommunen, som holdt på, at der ingen forskel var på nålene, og at han måtte rette sin klage til Mediq. Telefonsamtalen sluttede med, at Jørgen Møller sagde, han i stedet ville kontakte Diabetesforeningen med sin klage. Et par dage senere fik Jørgen Møller brev fra kommunen om, at han kunne få de nåle, han var vant til, og som ikke gjorde ondt at bruge. Han kan ikke vide, om det var hans bemærkning om at inddrage Diabetesforeningen i sagen, der gjorde udslaget, men: - Det kan jo være, at de ombestemte sig, fordi jeg fortalte om mine gener, men jeg har det dårligt med, hvis der er andre, som bare affinder sig med de ringere nåle uden at gøre noget, forklarer Jørgen Møller. Unødigt besvær Historien om Jørgen Møllers problemer med at få de nåle til sin insulinpen, som han var vant til og som ikke gav gener i form af smerter, er et eksempel på, at diabetikere kan komme til at opleve problemer, når kommunerne indsnævrer valgmulighederne. Det er ikke rimeligt, at diabetikere skal kæmpe for at få de hjælpemidler, de er berettiget til, mener Signe Hasseriis: Hun henviser til, at Statsforvaltningen Midtjylland efter en klage fra Diabetesforeningen har indskærpet, at kommunerne skal høre de berørte parter, når sådanne ændringer indføres. Samtidig fortalte Syddjurs Kommune, som var genstand for klagen, at borgere med et behov udover de begrænsninger, kommunen havde besluttet, godt kunne få andre hjælpemidler efter en konkret ansøgning. - Det er ikke hensigten med lovgivningen, at kronisk syge som diabetikere skal kæmpe for at få de relevante hjælpemidler. Det kan ikke være rigtigt, at diabetikere for eksempel skal ulejlige deres læge for at få særlige erklæringer for at få banale ting igennem. Det vil skabe et unødigt bureaukrati for både læger og kommuner og unødvendigt besvær for den enkelte diabetiker, siger hun. Diabetesforeningen følger sagerne rundt om i landet. <> fakta om frit valg Daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) sagde 27. januar 2010 ved fremsættelse af lovforslaget om frit valg af hjælpemidler: Vedrørende frit valg af hjælpemidler fremsættes forslaget med henblik på at sikre, at borgerne fremover gives ret til frit valg med hensyn til leverandør af alle typer af hjælpemidler. Det vil sige, at den adgang til frit valg, der i dag gælder for særligt personlige hjælpemidler, udvides til at gælde for alle hjælpemidler". fakta om brugerinddragelse Brugerindflydelse er obligatorisk i enhver situation, hvor kommunen indgår aftale om, at bestemte hjælpemidler skal leveres af en bestemt leverandør (leverandøraftale). Reglen om brugerindflydelse har til formål at udnytte brugerens viden og erfaringer om produkterne og den service, der bør knytte sig dertil at sikre, at brugernes synspunkter får indflydelse på, hvilke krav kommunerne skal stille til indholdet i leverandøraftaler, herunder krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet mv. at medvirke til at tydeliggøre, hvad brugerne kan forvente af det offentlige system på hjælpemiddelområdet Kilde: Socialministeriets vejledning nr. 7, 15. februar 2011, om brugerinddragelse 34 diabetes juni 2011 diabetes juni frit valg af blodsukkermålere er i fare Kommunerne skal spare penge, og derfor går de sammen i fællesskaber for at få billigere aftaler om de hjælpemidler, borgerne har brug for. Det kan betyde, at du får problemer med at få det blodsukkerapparat og tilhørende strips, du er vant til at bruge. Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Fotograf Bjarke Ørsted Alle, der har type 1-diabetes, får det. Har man type 2-diabetes og får insulin, får man det også: Får delvist betalt sin blodsukkermåler og tilhørende teststrimler, også kaldet strips, af kommunen. Kommunerne går imidlertid i stigende grad sammen i fællesskaber for at få hjælpemidler som blodsukkermålere og strips så billigt som muligt, og det kan betyde, at diabetikernes valgmuligheder begrænses fremover. - Det, vi oplever, er, at kommunerne i stigende omfang gerne vil spare på dette område, fordi især teststrimlerne er dyre. Det er en regulær spareøvelse, fortæller socialrådgiver Signe Hasseriis, chef for Diabetesforeningens rådgivningsafdeling. Kun diabetikere, der får insulin, får beviliget halvdelen af prisen på blodsukkermålere af kommunen. Type 2-diabetikere, der ikke får insulin, kan dog mærkeligt nok godt få tilskud til strips. Det er paradoksalt, men oftest fås apparaterne gratis, hvis man henvender sig til producenterne. Det er nemlig strips, diabetikere køber løbende og derfor dem, som både firmaer og kommuner har fokus på. - Der er de tilhørende strimler og prisen på strimlerne, der motiverer kommunerne til at indskrænke udvalget af blodsukkermålere, understreger Signe Hasseriis. Hun kender flere eksempler på, at kommuner arbejder med planer om at begrænse antallet af blodsukkermålere, diabetikere kan vælge imellem. Det kan gøre det besværligt for nogle at få netop det apparat, der passer til deres behov, vurderer hun. Paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer mener, der er behov for at holde øje med hjælpemiddelområdet og de indkøbsfællesskaber, som kommunerne samler sig i. - Kommunerne skal sikre, at brugerne bliver hørt i processen, men desværre sker det ofte for sent til at få indflydelse på udbuddet. Der er intet i vejen med, at kommunerne vil finde besparelser, men det må ikke ske på bekostning af brugernes krav på at kunne få det hjælpemiddel, de har behov for og er trygge ved, siger politisk konsulent Jesper Fønss i Danske Handicaporganisationer. Tre apparater er for lidt hvem kan få tilskud? Voksne diabetikere har ifølge lov om social service generelt ret til at få tilskud til hjælpemidler som teststrimler, fingerprikker og nåle uden hensyntagen til indkomst, fordi diabetes er en kronisk sygdom. Der er ikke forskel på type 1- og type 2-diabetikere. Tilskuddet afhænger af den behandling, man får. Uanset hvilken hjælp du kan få, er det kommunen, som behandler sagen og skal yde hjælpen. Kommunen har ret til at bestemme, at du skal købe dine hjælpemidler ved en bestemt leverandør, og hvis du ikke ønsker det, kan du få beløbet, som hjælpemidlerne ville have kostet hos den kommunalt valgte leverandør, med til en leverandør, du selv vælger. Hvis du får insulin, insulin i kombination med tabletter eller andre præparater, som skal tages ved indsprøjtning, kan du få det nødvendige antal teststrimler og fingerprikker samt halvdelen af prisen på dit apparat til blodsukkermåling. Et eksempel på en begrænsning af valgmulighederne er midtjyske Syddjurs Kommune. Her modtog diabetikerne i 2010 brev fra kommunen om, at de fremover kun kunne vælge mellem tre forskellige, navngivne blodsukkermålere, fordi Syddjurs i fællesskab med andre kommuner havde indgået en ny indkøbsaftale. - Mange kan muligvis klare sig med eksempelvis de tre apparater. Men ud af 100 diabetikere skal man nok kunne finde en håndfuld, som ikke kan. De kan så risikere, at de får udleveret et måleapparat, som de ikke kan eller ikke er vant til at bruge, forklarer Signe Hasseriis. Diabetesforeningen klagede over begrænsningen til Statsforvaltningen Midtjylland, der fører tilsyn med kommunerne i den del af Danmark. Statsforvaltningen Midtjylland afgjorde sagen kort før jul, hvor det blev indskærpet, at brugerne skulle høres i den konkrete sag. Tilsynet afviste at foretage sig yderligere i sagen, fordi kommunen havde oplyst, at brugere med et behov udover de tre navngivne apparater kunne søge om at få et andet. Det, fastslog tilsynet, skulle kommunen fremover være opmærksom på at oplyse brugerne om. Signe Hasseriis siger om sagen: - Vi er sådan set glade for, at kommunen har understreget, at der kan udleveres andre apparater end de tre, der var kommunens udgangspunkt. Jeg stiller blot spørgsmålstegn ved, om ikke det skaber unødigt bureaukrati, når brugere skal have erklæringer fra læger og ansøge specifikt til kommunen, hvis de skal have noget, der ligger udover det allermest skrabede udvalg. Lignende begrænsninger dukker nu også op i andre kommuner, bl.a. Frederiksberg Kommune, som fremover vil indskrænke udbuddet af blodsukkermålere til kun to. Valgmuligheder er vigtige Hvis man ikke har diabetes og brug for at måle blodsukker, kan det være svært at forstå, hvorfor forskellige mennesker har brug for forskellige apparater, der basalt set opfylder den Hvis du behandles med tabletter, kan du få op til 150 teststrimler med tilhørende fingerprikker årligt, forudsat lægen vurderer, du bør måle dit blodsukker. Du får ikke tilskud til indkøb af selve apparatet til blodsukkermåling. Hvis du kun behandles med diæt og altså ikke får medicin for din diabetes, kan du hverken få tilskud til teststrimler, fingerprikker eller blodsukkermåler. Hjælpemidler giver man som udgangspunkt kun til varige lidelser, hvilket betyder at en række mindre grupper af diabetikere for eksempel kvinder med graviditetsdiabetes falder uden for reglerne. Diabetesforeningen kæmper for, at alle, der har brug for det, skal kunne få økonomisk støtte til blodsukkermåling, fordi måling af blodsukker kan være en vigtig del af egenomsorgen uanset behandling. 10 diabetes februar 2011 diabetes februar

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers Generalforsamling "Trinity", Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia. Den 3. november 2012 kl. 8.30 DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Indhold. Beretning 2008 4. Diabetestinget 6. Opsporingskampagne 10. Skolelivsundersøgelsen 12. Livet med diabetes 14.

Indhold. Beretning 2008 4. Diabetestinget 6. Opsporingskampagne 10. Skolelivsundersøgelsen 12. Livet med diabetes 14. Beretning 2008 Indhold Beretning 2008 4 Diabetestinget 6 Opsporingskampagne 10 Skolelivsundersøgelsen 12 Livet med diabetes 14 Egne medier 18 Verdens Diabetes Dag 2008 20 Økonomi 22 4 Beretning 2008 Beretning

Læs mere

LOKAL- FORENINGS- GUIDE EN KORT GENNEMGANG AF LOKALFORENINGENS OPGAVER OG ORGANISERING

LOKAL- FORENINGS- GUIDE EN KORT GENNEMGANG AF LOKALFORENINGENS OPGAVER OG ORGANISERING LOKAL- FORENINGS- GUIDE EN KORT GENNEMGANG AF LOKALFORENINGENS OPGAVER OG ORGANISERING Lokalforeningsguiden beskriver de rammer, lokalforeningsbestyrelser i Kræftens Bekæmpelse arbejder inden for. Den

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Indhold Forord 4 Delegeretmøde i frivillighedens tegn 6 Tættere på medlemmerne 8 Tættere på danskerne 10 Stor opmærksomhed om landsindsamlingen 13

Indhold Forord 4 Delegeretmøde i frivillighedens tegn 6 Tættere på medlemmerne 8 Tættere på danskerne 10 Stor opmærksomhed om landsindsamlingen 13 012 Beretning 2012 Indhold Forord 4 Delegeretmøde i frivillighedens tegn 6 Tættere på medlemmerne 8 Tættere på danskerne 10 Stor opmærksomhed om landsindsamlingen 13 Særlige projekter 14 Vi taler din

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

2013-2015 HVOR SKAL VI HEN?

2013-2015 HVOR SKAL VI HEN? STRATEGI 20132015 2013-2015 HVOR SKAL VI HEN? PTU har de seneste år været gennem en stor udvikling. Vi har fået foretaget en om- og udbygning af vores faciliteter i Køben havn, og vores afdeling i Århus

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Klik for at redigere i master

Klik for at redigere i master Klik for at redigere i master STRATEGI & HANDLINGSPLAN Vedtaget af bestyrelsen, januar 2014 Vision Privathospitaler skal integreres fuldt i det danske sundhedsvæsen Fra residualspiller til strategisk samarbejdspartner

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Nyhedsmail. Lokalforeningen i Albertslund. Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien er d. 26. maj.

Nyhedsmail. Lokalforeningen i Albertslund. Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien er d. 26. maj. Nyhedsmail gggggggg fra Lokalforeningen i Albertslund Udgivet maj 2015 E-mail: albertslund@diabetes.dk Hjemmeside: albertslund.diabetes.dk Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen,

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen, Kald det kærlighed Må jeg komme til kaffe? Det spurgte diabetesprofessor Henning Beck-Nielsen 19 personer med type 1-diabetes om. De sagde alle sammen ja, og professoren lærte en masse nyt. Nu har han

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere