ISSN Angstforeningens nyhedsbrev nr. 4. Dec. 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591 Angstforeningens nyhedsbrev nr. 4. Dec. 2002"

Transkript

1 ISSN Angstforeningens nyhedsbrev nr. 4. Dec NYE BØGER: ANGST BERØRER 20% AF BEFOLKNINGEN EFTERÅRETS PSYKIATRI- UGE DANSKERE LIDER AF HYPOKONDRI ANGSTBEHANDLING I UDLANDET NY FORSKNING: MÅSKE NYE BEHANDLINGS- MULIGHEDER OM 2-3 ÅR? HVORFOR FEDER MEDICIN? DUFTE FJERNER ANGST ANGST GIVER KVALME LYS MOD ANGST WORKSHOP OM ANGST MED DEN ENGELSKE PSYKIATER PAUL SALKOVSKIS: GAMIANS KONFERENCE OM ANGST RAPPORT FRA ANGSTKLINIKKEN ANGSTBEHANDLING VIA NETTET

2 AngstAvisen december 2002 Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Alexandra Pilegaard Lind Petrine Severin Marie Särs Andersen Produktion: SaloDigital Oplag: 900 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller til Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og rediger Angstforeningen er politisk og religiøst uafhængig og forholder sig neutral ang. medicin og behandlingsformer. Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer p.t. 3 x årligt.: Marts, juli, november. Løssalg pr. stk.: kr Medlemskab af Angstforeningen koster 120 kr. om året. Gaver og sponsorering op til kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens 8A Angstforeningen Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg Tlf.: Forside: Ljubljana, Sloveninen, bronze s. 1 Redaktion og indhold... s. 2 En landsdækkende forening... s. 3 Store fremskridt i angstforskningen s. 4 Skal man fortælle om sin angst? s. 6 Angst i udlandet... s. 7 England: s. 7 England: s. 8 England: No Panic... s. 8 Norge: s. 9 GAMIAN-konference:... s. 10 Fedende medicin... s. 15 Bogreolen:... s. 16 Rosenberg, Hougaard, Nielsen: Angst og Angstbehandling... s. 16 I. Wilhelmsen: Livet er et usikkert projekt s. 17 Kirsten Behnke: Psykiske Sygdomme s. 18 Isaac M. Mark: At Leve med frygt... s. 19 Psykiatriugen, efterår s. 20 Rapport fra Angstklinikken på RH... s. 24 Forskningsnyt: Livsstilsmedicin.. s. 26 Genetisk konstruktion. s. 26 Dufte kan fjerne angst s. 26 Kan flyskræk dække over andre angst.. s. 27 Lys for enden af tunnelen.... s. 27 Angst giver kvalme.. s. 27 Forebyggelse af angst hos skolebørn s. 28 Teenagere, PTSD og angst... s. 28 Angstbehandling via internettet... s. 28 2

3 En landsdækkende forening Af Kamma Kaspersen, Redaktør I sensommeren og efteråret har Angstforeningen fået markeret sig som en ægte landsdækkende forening. Den 15. august sendte: God Aften Danmark, TV 2, et indslag med min angst-historie, hvor Angstforeningens hjemmeside fremtrådte. Vi havde rødglødende telefoner i flere uger derefter, og på et tidspunkt var der flere hundrede mennesker inde på vores hjemmeside på samme tid. Den 9. september lavede Køge lokalradio et indslag om angstlidelser i forbindelse med opstart af selvhjælpsgruppe den 12. september. Hannah Bagger Sidenius og undertegnede holdt foredrag om henholdsvis panikangst og socialfobi da gruppen startede officielt op. Lørdag d. 21. september havde vores praktikant, Marie Särs Andersen, arrangeret en angstbod på Kultorvet i København. Vi havde søgt tilladelse hos kommunen til at stå med vores brochurer og materiale og var tre personer tilstede iklædt T-shirts med foreningens hjemmeside skrevet med store blå bogstaver på hvide T-shirts. Indimellem tog vi hver især en tur ned af Købmagergade og delte løbesedler ud om angst. Det skal lige nævnes af vi alle tre er/var socialfobikere, så det var også lidt af en personlig udfordring. 26. september var jeg inviteret til Vejle af Psyk.Info. til at holde foredrag om angst sammen med psykolog og medlem af S.A.K.T. Lizette Myrting, der er ansat i Vejle Amt. Salen havde plads til 175 mennesker, og endnu 50 interesserede måtte afvises, så måske bliver der snart arrangeret noget tilsvarende. Der var mange spørgsmål bagefter, og lokalradioen var mødt op og sendte direkte. 30. september havde selvhjælpsgruppen i Ålborg arrangeret lokaler i Huset i Hasserisgade kl Her holdt jeg foredrag sammen med cand.psych. Antje Fries fra Psykologklinikken i Ålborg, Jessie Havemann, fra selvhjælpsgruppen, der har lidt af panikangst i 23 år samt bytræner Britta Fisker fra Randers. Lokalet var fyldt op (ca. 60 mennesker) og Nordjyske Stiftstidende omtalte arrangementet oktober var Angstforeningen repræsenteret til konferencen i Slovenien, med formand og næstformand. Det er en vigtig opgave at knytte kontakter til lignende foreninger i andre europæiske lande (se artikel inde i bladet). Jeg blev ved denne lejlighed valgt som ekstern revisor i Gamian sammen med den svenske og den engelske formand, og vi vil mødes inden næste generalforsamling, som bliver i Marseilles, i efteråret oktober holdt jeg foredrag om angst hos Psyk. Info. i Viborg sammen med overlæge i psykiatri, Karsten Bjørnholt. Samtlige 200 pladser i salen ved Søndersøparken var besat, og Viborg Stifts Folkeblad skrev en to sider lang beretning om arrangementet dagen efter, hvor også foreningens hjemmeside og telefon nr. blev nævnt. Jeg fik en varm velkomst og god behandling af teamet bag Psyk.Info. 9. november holdt vores næstformand, Alexandra Pilegaard Lind og jeg foredrag hos Linien i København. De har 80 frivillige og fire ansatte, man kan ringe til med psykiske problemer, og de ville gerne vide lidt mere om angst. Vi blev samtidig klogere på deres felt, og det er vigtigt at vi, der udfører beslægtede frivillige opgaver, kender til hinanden og kan henvise indbyrdes. Næste arrangement kommer nok til at foregå på Fyn, som har været lidt forsømt. Så hold øje med hjemmesiden under arrangementer, da vi har en igangsætter fra Odense, der planlægger et weekend-seminar i februar Angstforeningen har i skrivende stund 664 medlemmer. 3

4 AngstAvisen december 2002 Store fremskridt i angstforskningen Af Raben Rosenberg Adm. Overlæge, professor, dr.med. Institut for Psykiatrisk Grundforskning Psykiatrisk Hospital i Århus Der har i de sidste 30 år over hele verden været forsket meget i angst og angsttilstande. Det kan man let orientere sig om ved at gå ind på de store medicinske eller psykologiske databaser, som findes tilgængelige på internettet Videnskabseksplosion Der kommer faktisk så meget litteratur, at det er vanskeligt at holde sig ajour med den faglige udvikling. For et par år siden besluttede denne artikels forfatter og lektorerne, cand.psych. Esben Hougaard og Thomas Nielsen, Psykologisk Institut, Århus Universitet, at redigere en bog om de væsentlige resultater fra de sidste 30 års forskning. Det førte til udgivelsen af bogen Angst og Angstbehandling, Hans Reitzels Forlag, Jeg skal naturligvis ikke anmelde min egen bog, men trække nogle vigtige aspekter frem. Angstens psykologi og biologi I bogens første kapitel: Angstens psykologi og biologi gennemgår vi normale former for angst. Angst er en medfødt reaktion, der forenklet sagt tjener til organismens overlevelse ved at aktivere organismen på en hensigtsmæssig måde, når man stilles over for farer. Angsten viser sig således både kropsligt og psykologisk. Megen forskning har fokuseret på de biologiske og psykologiske processer i hjernen, der ligger til grund for menneskets angstreaktioner. Vi forsøger i bogen at sammenfatte denne forskning til en neurofysiologisk angstmodel, der viser, hvilke områder af hjernen, der er særligt betydningsfulde, når vi står over for mulige trusler, nærværende trusler eller overhængende trusler. Der er opstillet mange forskellige teorier omkring angst, som kort omtales. Tidligt i bogen nævner vi eksistentialistiske teorier, som ser angsten som et særligt kendetegn for mennesket og som et værn mod at leve et overfladisk og trivielt liv. Meget af litteraturen er filosofisk præget, hvor Søren Kierkegaard er en fornem dansk repræsentant. Denne retning har især haft betydning i litterær og filosofisk sammenhæng hvorimod deres betydning omkring angsttilstande og deres behandling har været mindre udtalt. Psykodynamisk tilgang Den psykodynamiske angstopfattelse med fokus på angstens grundlæggelse i den tidlige barndom og dens udvikling i samspil med forældrene er i en vis grad en humanistisk tilgang til forståelse af angst. Den psykodynamiske teori har gennemgået forskellige ændringer i nyere forskning, som detaljeret omtales i bogen. Angst er ikke kun kropslige reaktioner, men hos mange primært bevidste oplevelser, og relationen mellem tænkning og angst har derfor haft høj prioritet i de senere års forskning. Er der særlige tankemønstre, som kendetegner angst? Hvorledes indlæres angstreaktioner i den sociale sammenhæng, hvor mennesker befinder sig. Hvorfor forsvinder angsten ikke blot, når faren er overstået. Hvorfor er mange generet af forventningsangst og undgår angstprovokerende situationer? Er der sammenhæng mellem høj grad af angst og særlige personlighedsforhold? Er der nogle former for fobier, der er medfødte? Hvilken rolle spiller arvelige faktorer? Det er blot nogle af de komplicerede spørgsmål, som drøftes i flere af bogens kapitler. Arv og miljø Ud fra en vurdering af forskningsresultaterne forsøger vi i bogen at sammenfatte den psykologiske og biologiske forskning til en meningsfuld helhed, der tilgodeser det klassiske samspil mellem arv og miljø, og som har ligeligt fokus på psykologiske og biologiske forhold. Angst er dermed både en kompleks og dynamisk egenskab ved mennesket. Undersøgelser i USA I 1980 fremkom den amerikanske nye klassifikation af psykiske lidelser. Frem for at tale om klassiske neuroser talte man nu om panikangst, generaliseret angst, socialfobi og lignende (se Angstforeningens hjemmeside). En væsentlig del af denne 4

5 forskning har forsøgt at beskrive angsttilstandenes udbredelse, forekomst og mulige årsagsforhold. Ved brug af spørgeskemaer er der udført større befolkningsundersøgelser især i USA, der har vist, at angsttilstande er hyppigt forekommende, således at ca. 25% på et eller andet tidspunkt i livet vil have haft en angstlidelse, således som de defineres i de psykiatriske diagnosesystemer. Det er meget høje tal, men det er måske endnu mere provokerende, at angstlidelser forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. En sikker forklaring herpå har man endnu ikke. Såvel psykologiske, sociale som biologiske forhold spiller formentlig en rolle. Et andet vigtigt fund er, at angstlidelser kan debutere allerede i barnealderen, men at den hyppigste debutalder er de tidlige voksenår. Subjektive forhold omkring livskvalitet er også belyst. Et centralt fund har været, at angstlidelser i betydelig grad nedsætter livskvalitet og social funktionsevne, men at psykoterapeutisk og farmakologisk behandling kan føre til væsentlig bedring. Endnu et markant fund fra de nyere undersøgelser er, at personer med angstlidelser ofte har depressive symptomer, evt. i form af reelle depressioner. Selv om angstlidelser ofte henregnes under lettere psykiske lidelser, har forskning fra de senere år klart dokumenteret, at der er væsentlige følger til angsttilstande, både på det individuelle og samfundsmæssige plan. Angstlidelser repræsenterer en udfordring for behandlingssystemet. Mennesker med angstlidelser har krav på den effektive behandling, man i dag kan tilbyde. Sårbarheds-stress-model De fleste forskere anlægger en sårbarheds-stressmodel for at forklare angsttilstandes udvikling. Hos det enkelte menneske kan der være disponerende faktorer, fx i form af arvelig disposition, tidlige biologiske eller psykologiske skader og sociale belastninger. Under særlige udløsende forhold fx pga. akutte belastninger og legemlige sygdomme, kan der udløses en behandlingskrævende angsttilstand. Når man ser på de forskellige angstlidelser, har man ved stort set alle et ganske godt kendskab til vigtige disponerende og udløsende faktorer. Ikke overraskende er der i den biologiske forskning tilbøjelighed til at lægge hovedvægt på biologiske, herunder genetiske forhold og dermed til at se angstlidelser som særlige biologiske forstyrrelser. Det er i særlig grad forskellige signalstoffer, man har fokuseret på i disse forklaringsmodeller. Tilsvarende lægger man i de psykologiske teorier mere vægt på indlæring, psykologiske forhold og ændringer i tænkningen. Forskellige såkaldte kognitive forstyrrelser spiller en central rolle for udvikling af angsttilstande, og blandt de nyere behandlingsmetoder er kognitiv adfærdsterapi. Som navnet anfører, forsøger man ved behandlingen at ændre tankemæssige forstyrrelser og uhensigtsmæssig adfærd. Der er udviklet en række nye metoder, som grundigt omtales i bogen, og som i tiltagende grad benyttes i angstbehandling. Selv om der er kommet en imponerende mængde viden, er der desværre kun tale om forskellige brikker til et meget kompliceret puslespil. Der er derfor behov for meget mere forskning, før man har et klart billede af angstlidelsernes årsager. Behandling: Store fremskridt Der er sket væsentlige fremskridt i behandlingen af angstlidelser, både den medicinske og den psykoterapeutiske. Et af de væsentligste fremskridt i den medicinske behandling har været, at det efterhånden er veldokumenteret, at antidepressiva er virksomme over for en række angstsymptomer. En af forklaringerne på et stigende forbrug af såkaldte lykkepiller i det danske samfund er givetvis, at disse antidepressive lægemidler ikke længere kun bruges til depressioner, men i høj grad også til angsttilstande. Sammenlignet med tidligere lægemidler af stesolid-typen har antidepressiv behandling en række fordele. Særligt vigtigt er det, at de ikke fører til udvikling af afhængighed, således som det kan ses ved stesolid-lignende præparater. Der findes også andre lægemidler, der i dag bruges i angstbehandlingen, og i bogen gives en kort gennemgang af det farmakologiske grundlag herfor. Mange patienter vil formentlig i særlig grad interessere sig for de kapitler i bogen, som omhandler virkningen af medicinsk psykoterapeutisk behandling og specielt forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling. Man hører ofte, at psykiatere og psykologer slet ikke har dokumenteret effekt af deres behandling i samme grad, som man ser inden for den traditionelle læ- 5

6 AngstAvisen december 2002 gevidenskab. Det er faktisk ikke korrekt. Det fremgår af kapitlerne, at der i dag er en omfattende viden om effekten på især kort sigt, men også længere sigt af såvel medicinsk som psykoterapeutisk behandling af angsttilstande. Denne forskning omtales detaljeret i bogen. Psykoterapi og/eller medicin? Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling er traditionelt et kontroversielt område. Det gælder ikke mindst i mediesammenhæng. Mange ser en modsætning mellem medicinsk og psykoterapeutisk behandling, således at det bliver et enten eller. Det er ikke det standpunkt, som den nyere forskning fører til, snarere tværtimod. Alligevel er der faglige problemer omkring valget af behandling. Hvornår skal man især vælge psykoterapi, og hvornår medicinsk behandling? Ud fra en nøje gennemgang af litteraturen har vi følgende retningslinjer: Påbegynd så vidt muligt behandling med kognitiv adfærdsterapi uden medicin. Tilføj medicinsk behandling, når der ikke er klare fremskridt i behandlingen, enten fordi det ikke virker, eller fordi patienten ikke er motiveret til psykoterapi. Overvej altid kombinationsbehandling, hvis symptomerne er særligt udtalte, eller der er betydelig depression sammen med angstsymptomerne. Afrunding Med denne koncentrerede gennemgang af nogle af de mange emner, der omtales i bogen, ønsker jeg at fremhæve, at vi i dag har fået større forståelse for angstlidelser og deres behandling og dermed at opfordre til, at personer med angst tidligt får stillet en korrekt diagnose og tidligt påbegynder den effektive behandling, som i dag er tilgængelig. Vi har også med bogen ønsket at bidrage til at nedbryde myter omkring angst og angsttilstande ved at dokumentere, hvad vi i dag faktisk ved herom. Og det er ikke så lidt. Den nyeste forskning tyder på, at tidlig og præcis diagnostik og tidlig behandling vil kunne hindre, at angsttilstande bliver kronisk forløbende med nedsættelse af livskvalitet og social funktionsevne. Som det fremgår af bogen og dens bidragsydere er angst og angsttilstande et område præget af høj grad af tværfaglighed og åbenhed. Gennem redaktørernes samarbejde har vi forhåbentlig demonstreret, at psykologer og psykiatere arbejder godt sammen, og at samarbejdet er frugtbart. Personligt håber jeg, at den ofte påståede modsætning mellem psykologi og biologi kan nedbrydes. Mennesket er jo både sjæl og legeme. Skal man fortælle om sin angst? af Marie Särs Andersen Af og til når folk ringer til Angstforeningen, tøver de med at melde sig ind. For afsenderadressen på indmeldelsesmaterialet er jo afslørende! Postbudet kan se, hvor det kommer fra. Og ægtefællen. Og børnene. Derfor har jeg måttet sende post ud uden afsender, men aldrig uden en velmenende dundertale om, hvor forstærkende det virker på angsten, når man forsøger at skjule den. For nylig talte jeg med en kvinde fra et lille samfund, hvor alle kender hinanden. Hun ønskede ikke mere at modtage Angst-Avisen pga. afsenderadressen. Jeg må indrømme, at hun argumenterede rimeligt for ikke at skilte med sin angst. Hun ønskede ikke, at hun i lokalsamfundet fik påklistret et usynligt skilt med teksten hende der har angst. Hvis man føler, at man bliver opfattet som "hende der har angst", kan det være svært at vise, hvem man ellers er, og dermed også svært at nedtone problematikken for sig selv. Man har ikke samme mulighed for anonymitet som i en storby hvor man kan glemme angsten blandt mængden for en stund. Man bør dog nok være ærlig over for sine nærmeste. De kan se mange andre sider af én foruden angsten, så man kan opleve sig selv som et helt, mere harmonisk og mindre angst menneske. At være åben om sin angst er ofte en langvarig proces med mange forskellige stadier, og derfor er det langtfra alle, der er parat til dette på et givent tidspunkt. Angstforeningen kan derfor tilbyde at registrere de medlemmer, der ikke ønsker stempel på kuverten. Man kan også vælge selv at downloade avisen. 6

7 www. social-anxiety. org.uk Af Kamma Kaspersen. I England findes en socialfobi-forening, der er stiftet i marts 2000 med oprettelse af selvhjælpsgrupper og information om behandling. I 2002 blev den mere organiseret med egen bestyrelse og vedtægter. Det er således en ret ny forening, hvorfor man kan tilgive deres lidt rodede hjemmeside og links til bl.a. læsning af deres nyhedsbrev, hvor de undskylder forsinkelsen af sidste nummer, der skulle være kommet i 2001!!! Man kan bestille nyhedsbrevet, der er gratis, da det skal sponsoreres via fonde (måske det svage led i udgivelsen?). Foreningen gør meget ud af at få socialfobikere i kontakt med hinanden. De oplyser, at socialfobi er den tredje største psykiatriske lidelse efter depression og alkoholisme. Der findes en chat (hvor engelsktalende fra hele verden kan boltre sig, og her taler vi mange millioner socialfobikere, og ikke kun de omkring vi har her til lands. Siden laves af socialfobikere, der ikke lover mirakelkure, men har erfaret at det at tale med ligesindede har gjort livet bedre at leve, så man ikke lider i stilhed, og at man kan opnå bedring blot ved at blive informeret. Der er således mange medlemsprofiler på hjemmesiden, så man kan kontakte dem man gerne vil maile/mødes med. Der er også et diskussionsforum, hvor jeg var inde og læse en 20-årig ung mands (fra Singapore) SAD-historie, som han kaldte den (Socil-Angst-Diagnose). Han fik svar fra både England og USA, og det gør selvfølgelig forum meget aktivt med dette store fælles sprog. I forum understreger man, at der ikke må foregå medicinsk rådgivning, hvortil manmå søge professionel hjælp. Hjemmesiden har mange link til behandlere, som de åbenbart står inde for. Der er også en side, hvor talentfulde fobikere kan indsende deres kunst: billeder, poesi, musik o.l. Det er begrænset, hvad der findes, men ideen er da storartet. Under arrangementer er der fx en guidet tur rundt i York. En pub-ekskursion i Stratford on Avon (Shakespeare, you know!) hvor der skal besøges en hel del værtshuse undervejs! En meget informativ side om diagnoser deler socialfobi op i forskellige typer: Specifik socialfobi og generaliseret socialfobi, som 70% af alle socialfobikere ender med at få. Behandlere uddannet i kognitiv terapi skelner mellem disse to typer. Dernæst gøres der meget ud af en diagnose, vi i Danmark sjældent hører om: APD (avoident personality disorder), som er en alvorligere udgave, som flere med generaliseret socialfobi har fra starten eller ender med at få. Den findes i diagnosesystemet ICD: F60.6: ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse. Det oplyses at socialfobi er den mest u- udforskede og undervurderede angsttype. Før 1980 fandtes den ikke (i diagnosesystemet, red.). Socialfobikere undgår oftest at søge behandling i længere tid end andre angste, og livstidsrisikoen for lidelsen er 13,3%. Den debuterer ofte tidligere end både andre angstlidelser og depression. Jeg kan varmt anbefale alle engelsktalende at benytte siden. Der er virkelig stof til mange lange vinterdage og hvem ved, måske finder man en engelsk penneven? 7

8 AngstAvisen december 2002 England:www.phobics-society.org.uk Af Marie Särs Andersen Tager vi til nabolandet England, nærmere bestemt til Manchester, finder vi National Phobics Society. Denne pendant til Angstforeningen, som blev dannet for 30 år siden af en agorafobiker, tæller 5000 medlemmer og er således den ældste og største af slagsen i Storbritannien og Nordirland. National Phobics Society drives af mennesker, der selv har eller har haft en angstlidelse. Foreningens formål er at støtte folk inden for et bredt spektrum af angstlidelser herunder også OCD, posttraumatisk stresssyndrom og enkeltfobier: tordenvejr, skolefobi, edderkopper, tandlægeskræk, HIV osv. I den forbindelse tilbydes et hav af ydelser som f.eks. selvhjælpsgrupper, besvarelse af almindelige breve og s. Nyhedsbrevet "Don't Panic" med artikler om angst, forskning og anden relevant information udkommer hver 12. uge. Via kontaktlister kan medlemmer finde andre med samme problemer til gensidig støtte, uanset geografisk beliggenhed. Der ydes medlemsrabat på forskelligt informationsmateriale om angst. Alle modtager ved indmeldelsen en gratis selvhjælpsguide til forståelse af angst: årsager, symptomer og behandlingsmåder. Telefonlinien er åben for medlemmer og yder støtte og information. På forskellige tidspunkter er det muligt at ringe til eksperter, der rådgiver om behandling og medicin. Man kan også tale med nogen, der har særlig forstand på OCD, skolefobi, panikangst, socialfobi, at holde taler, beroligende midler, osv. Under en særlig ordning kan foreningens medlemmer konsultere en kognitiv adfærdsterapeut til det halve af, hvad det ellers koster i en privat praksis. Studerende og folk med lav indkomst får en særlig rabat. Også hypnose og andre alternative behandlingsformer tilbydes til særlige takster, ligesom medlemmer kan opnå rabat på fx weekendkurser i selvtillidstræning og kurser mod flyskræk. Medlemmer med kørefobi kan sågar få rabat hos et selskab, der hjælper folk tilbage bag rattet igen. Hjemmesiden med læsernes egne historier om, hvordan det er at leve med socialfobi, vil måske især interessere socialfobikere. England: Don t suffer alone, just pick up the phone! No Panic Af Kamma Kaspersen Den engelske forening: No Panic s hjemmeside er et forbillede i overskuelighed. Den er opdelt i menuer, der faktisk indeholder det lovede og ikke mere, hvilket betyder, at når man forlader siden, føler man sig godt orienteret og har fået lige præcis den mængde information man kan rumme om foreningens aktiviteter. Der er ingen links, der fører en ind i en labyrint, hvorfra man aldrig kommer ud igen. Foreningen har meget at tilbyde sine medlemmer og må stå som et forbillede for Angstforeningen på flere områder. Den er en forening for mennesker med fobier, OCD og langvarigt nervemedicinmisbrug. Trods navnet No Panic nævnes panikangst ikke som en særskilt lidelse, men sammen med agorafobi, og man når frem til, at angst og fobi rammer 18% af den engelske befolkning fordelt på: - 5 mio. med agorafobi - 1 mio. med socialfobi - 4 mio. med enkeltfobier - 2 mio. med OCD - 2 mio. med nervemedicin-misbrug 75% af alle med angst får overhovedet ingen professionel hjælp. Professor Isaac Marks udtaler, at sundhedssystemet ville bukke under, hvis alle, der lider af angst, søgte hjælp. Som vi kan se, er de engelske tal med agorafobi alarmerende høje, det skyldes selvfølgelig, at panikangst gemmer sig i tallet, hvorimod tallet for socialfobi synes ekstremt lavt i forhold til andre vestlige lande og de seneste undersøgelser. Panikangst omtales da også både som et symptom på fobi eller OCD, men også som en selvstændig diagnose. Teksten om socialfobi fylder da også kun syv linier, hvorimod teksten om enkeltfobi fylder 13 linier til sammenligning. Man får derfor fornemmelsen af, at foreningen mest er en Panikangst/OCD-forening eller at hovedinteressen ligger der. Derfor var 8

9 det også særdeles interessant at finde: på No Panic s liste over henvisninger til andre foreninger (se omtalen af denne). No Panic har meget at tilbyde sine medlemmer (medlemskab koster 10 pund): - Samtalelinie åben fra alle ugedage - Aften-krise-linie fra 22-10, af frivillige - Kom-forbi-center - Telefonkæder på tværs af bygrænser - mail/penne-venner. - Salg af bøger om angst, lydbånd og video, bl.a.. via hjemmesiden. - Skriftligt selvhjælpsprogram for fobier Støtte til medicinmisbrugere der ønsker at holde op med medicin. - Tilgængeligt materiale om angst. - Kognitiv adfærdsterapi-program, tilgængeligt for ikke-fagfolk. - Selvhjælpsgrupper, hvor frivillige kan tilbyde adfærdsterapi med assistance Derudover kan medlemmerne tilbydes et 14- ugers telefonkursus i kognitiv adfærdsterapi for agorafobikere, der ikke kan forlade deres hjem. Man får en times undervisning om ugen i den billige telefontid om aftenen og betaler kun telefontaksten. Pårørende kan deltage som hjælpere. Man møder angsten trin for trin og læser en vejledning samtidig med at man skal være parat til at gøre en indsats NO PAIN NO GAIN (for at blive i de engelske ordspil). Alt foregår via telefonkonference, med kontakt til en gruppe, der har en erfaren underviser med undervejs. Efter kurset kan deltagerne fortsætte i en telefonisk selvhjælpsgruppe, så længe de ønsker. Lider man af en fysisk sygdom, skal man kontakte sin læge først. Der findes også en skriftlig kursuspakke. Selv om tusindvis er blevet hjulpet via kognitiv terapi, er der ingen GARANTI eller MAGI. Kurserne er kun hjælp til selvhjælp. P.S. Da vi mødte et bestyrelsesmedlem fra England på konferencen i Slovenien, meldte vi Angstforeningen ind i No Panic, så vi modtager den skriftlige selvhjælpspakke fra dem. Denne kan forhåbentlig komme vores medlemmer til gode. Vi vil søge om tilladelse til at lave en oversættelse til dansk. Norge: Et norsk brugerstyret informationscenter for angst og depression. Af Marie Särs Andersen I 1985 startede gruppen "Bare Angst" med selvhjælpsgrupper som primært formål og med underafdelinger rundt om i Norge. Efterhånden ville man ikke nøjes med at sidde og snakke om, hvor forfærdeligt man havde det. Man ville ud og blande sig aktivt i debatten om psykiske lidelser, om behandling eller manglen på samme. Man ville informere og formidle, og i 1995 blev der taget navneforandring til "Informasjonssentret Hieronimus". (Navnet stammer fra forfatteren Amalie Skrams nøgleromaner "Professor Hieronimus" og "På Sct. Jørgen" (begge 1895) hvori hun - på baggrund af egne indlæggelser - kritiserer det psykiatriske system, repræsenteret ved professor Hieronimus). Amalie Skrams fødeby var Bergen, og det er her Informasjonssentret Hieronimus har et hus med mødelokaler, café og aktivitetsrum. Fra hovedmenuen er der adgang til "Spørgsmål og svar". Hieronimus besvarer generelle spørgsmål, mens et ekspertpanel bestående af jurister, psykologer og psykiatere tager sig af spørgsmål af faglig karakter. Der er 3683 besvarede spørgsmål med overskrifter som "Hvad er der galt?", "Angsten og kvalmen", "Hvordan slipper jeg af med mareridtene?", "Remeron + Tolvon" - så det skulle være muligt at finde noget at identificere sig med. Man kan klikke på "Aktuel litteratur" med anmeldelser af skøn- og faglitterære bøger. Under "Digte" kan man se smerte og angst omsat til ord. Der er "Chat" og "Publisher", sidstnævnte med mulighed for at lægge artikler og kommentarer ind eller anbefale gode bøger. Især "Artikler" indeholder gode indlæg opdelt i kategorier som: Medikamenter, Sex og Angst, Behandling, Fagstof, Børn og unge. Under medikamenter kan man læse om virkning og bivirkninger, mens der under "Behandling" kastes lys over alternative terapiformer som hypnose og lysterapi. Læs også om andre indfaldsvinkler til behandling fx om valg af terapeut, om psykologer og etik eller om at forelske sig i terapeuten. 9

10 AngstAvisen december 2002 Lad være med at tænke på en giraf foredrag om OCD af Paul Salkovskis. Referat fra konference i Ljubljana, Slovenien mental helse. Af Alexandra Pilegaard Lind og Kamma Kaspersen GAMIAN er en europæisk sammenslutning af mere end 50 forskellige patientforeninger med relation til det mentale sundhedsområde. Målet er at forbedre forholdene for alle med en psykisk lidelse: mild eller svær. GAMIAN blev grundlagt i 1997 i Venedig, Italien, men har hovedsæde i Bruxelles, hvor de fleste vigtige beslutninger om Europas fremtid træffes. Hvert år afholdes en konference som den Angstforeningen netop har deltaget i. Et fremragende forum for udveksling af idéer og erfaringer og mulighed for at få venskaber og samarbejdspartnere på tværs af grænserne i Europa. GAMIAN ønsker, at mennesker med psykiske lidelser bliver respekteret som ligeværdige medlemmer af samfundet, så de kan leve et selvstændigt liv. For at fremme forståelsen for mental sundhed deltager GAMIAN i større konferencer og inviteres ofte med, når medicinalfirmaerne holder konferencer. Det drejer sig om at bryde tabuer og fordomme og at udrydde misforståelser om psykiske sygdomme i offentligheden og hos politikere. Psykiske sygdomme kan behandles lige så effektivt som mere "almindelige" sygdomme. Oplysning, dialog og samarbejde er derfor GAMIANS vigtigste metoder til at nå målet for større accept af og forståelse for mennesker med psykiske lidelser. Lad være med at tænke på en giraf lød det fra den engelske psykiater Paul Salkovskis på et medrivende foredrag om OCD. Opfordringen fra Salkovskis til IKKE at tænke på en giraf, vakte vanskeligheder hos de fleste. Det er faktisk ikke så let at styre sine tanker. Billeder af giraffer i alle mulige størrelser blev i hvert fald ved med at "poppe" op hos mig. Men hvordan hører giraffer hjemme i et foredrag af en højt respekteret psykiater? Girafeksemplet er brugt til at illustrere tankens magt. Og netop tanker har en helt central plads hos OCD-ramte, hvilket også var emnet for Salkovskis foredrag. Med udgangspunkt i girafbilledet, forklarede Paul Salkovskis os, at vi ikke nødvendigvis led af OCD, hvis vi ikke kunne lade være med at tænke på en giraf. Op mod 90 % af tankegangen kan have strejf af OCD- symptomer. Fx tanken om det måske tændte strygejern der kan trænge sig på - især langt væk fra hjemmet. Det er helt normalt og ganske harmløst, forsikrede Salvkovskis. Herefter fortsatte Paul Salkovskis med en definition af OCD, tvangstanker- og handlinger, der er en lidelse, der er kendetegnet af tilbagevendende, men uønskede tanker, som medfører angst og irrationel adfærd ved at man føler sig tvunget til at udføre bestemte handlinger om og om igen for at dæmpe den angst, som tankerne har skabt. Hyppige tvangstanker drejer sig om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for snavs og smitte samt behov for symmetri og orden. De fleste af os lærer heldigvis, at de fjollede, ubehagelige tanker eller små skøre ritualer ikke er forbundet med fare. Hos OCD-patienter er det omvendt. Her fylder tankerne så meget, at deres tilværelse bliver invalideret. Selv om deltagerne med girafeksemplet havde oplevet, hvor svært det var at styre tanker, mente over 50 % direkte adspurgt, at tvangstanker og tvangshandlinger var temmelig bizarre. Faktisk havde de svært ved overhovedet at forstå dem. 10

11 "Okay", sagde Salkovskis. "Skriv at den person I holder mest af i dag vil dø en forfærdelig død" - Stilhed. Kun én ud af en større forsamling havde fuldført sætningen. Endnu et slående eksempel på, at tankens kraft eller frygten herfor har sit tag i de fleste af os. Definitionen på OCD synes at være klar, men hvad skyldes den? Der er i dag flere forskellige teorier. OCD anses overvejende for en biologisk betinget hjernesygdom, men belastende faktorer i miljøet kan udløse eller virke forstærkende. Et vist arveligt element synes også tilstede. Det ikke nemt at sætte sig ind i denne lidt bizarre sygdom. Ifølge Salkovskis handler det om større forståelse: "Det er ikke tankerne, der er problemet, men processen med at skubbe dem væk." Det er her der skal arbejdes, hvis den OCDramte skal helbredes. Budskabet er et ønske om en kognitiv, psykologisk indgang til OCD. På trods af sin lægelige baggrund, ser han ikke OCD primært som en biologisk lidelse, men afviser ikke, at OCD er en neurobiologisk sygdom. Han fremhæver vigtigheden af at inddrage andre faktorer. "Det handler også om miljømæssige og kulturelle faktorer i vores samfund. Angst for snavs og sygdomme hører til de mest almindelige symptomer hos en OCD-ramt, dvs. ens tanker kredser hele tiden om angsten for at pådrage sig en farlig sygdom. I dag er det fx Aids og kogalskab. Disse sygdomme eksisterede ikke for 200 år siden, hvor man også kendte til OCD. Det synes jeg er ganske tankevækkende." Han er bestemt ikke imod SSRIpræparater, der har vist gode resultater i behandlingen af OCD: "SSRI-præparater skal bruges rigtigt, dvs. i de rette mængder og til dem, der virkelig har et behov. Til gengæld er der flere ulemper som det er værd at bemærke. Der kan gå temmelig lang tid før virkningen indtræder. Desuden er behandlingen dyr i det lange løb, og undersøgelser har vist, at 90% af patienterne fik tilbagefald indenfor syv uger, efter at de var ophørt med medicinen. Hvad angår kognitiv terapi har denne behandlingsform vist sig langt mere effektiv og ikke mindst billigere. Desværre findes der ikke nok gode behandlere indenfor kognitiv adfærdsterapi. Essensen er, hvordan man forener de to på bedste vis?" En spændende formiddag med en karismatisk personlighed var slut. Vi må efterhånden erkende, at OCD er en angstlidelse eller en del af en angstlidelse. Mere om OCD på Ring på tlf.: Professor Paul Salkovskis (England) fortæller om panikangt og socialfobi. Salkovskis mener, det er forkert kun at benytte kliniske undersøgelser til at fortælle om den procentsats, der opnår bedring. Undersøgelserne skulle i stedet fokusere på de andre, der ikke får det bedre. Kognitiv terapi foregår ofte med syv timer fordelt over 12 uger. Men hvad med lidt nytænkning? Kunne det ikke lige så godt være fem timer på en gang? 80% af den terapi man får er virkningsløs, vi ved stadig ikke hvilke 20%, der virker. Det er vigtigt at finde de 20%. Man må prøve sig frem og acceptere, at ingen er god til alt. Er terapeuten god til at behandle panikangst, så bør vedkommende også lave sin egen supervision ved at videofilme terapien for efterfølgende gennemsyn. Båndet husker det hele, modsat en selv: Hvad kunne have været bedre? Man skal nå helt derind, hvor det gør ondt og samtidig være opmærksom på, at patienten er den, der arbejder hårdest og derfor skal have al den hjælp, han har brug for. Hvis terapeuten tænker: Her sidder en biokemisk forstyrrelse, er der ikke meget håb. Man bør i stedet yde hjælp til selvhjælp. Salkovskis kommer ind på, hvordan man ændrer sin tankegang med et eksempel. En person træder i en hundelort og kan opleve en eller flere af disse tanker og følelser: vrede, sorg, angst eller - glæde over at have taget sko på! Kognitiv terapi giver mulighed for at vælge en anden måde at reagere på og kan frigøre mennesker fra at gå i vanetænkningens fælde. 11

12 AngstAvisen december 2002 Det er oftest katastrofetænkningen mere end de kropslige fornemmelser, der udløser angstanfald. Alene det at angstramte tror sikkerhedsadfærden redder dem, er et stort problem. Med kognitiv behandling kan der opnås lige så gode resultater med kortvarig behandling som langvarig. Salkovskis har en bog undervejs omkring dette. Der er millioner af mennesker med angst, og selv tusindvis af terapeuter er ikke nok til at hjælpe dem, man må se i alternative baner og inddrage: læger, præster og oprette selvhjælpsgrupper. Det er nødvendigt, at professionelle deler erfaringer med andre og hinanden. Kun døde og de, der ikke ønsker det, er ikke modtagelige for kognitiv terapi. Meget intelligente mennesker kan være vanskelige at behandle, da de simpelthen ønsker at terapien skal være mere kompliceret end som så. Der skal tages forebyggende foranstaltninger omkring panikangste, der ofte havner på skadestuerne. Der skal informeres, laves film. Skolelæger og virksomheder bør undervises i mentalhygiejne. Da der ikke synes at være sammenhæng imellem, hvor længe man har haft angst og en efterfølgende helbredelse, må man afstå fra at diskriminere angstramte pga. alder. Angstens onde cirkel kan starte således: problematisk livsoplevelse depression flere dårlige livsoplevelser mister enten job, ægtefælle e.l. alkoholmisbrug dårlig økonomi føler sig som et fjols kontroltab angst sehvilket-fjols-jeg-er-følelse socialfobi. Angste er ofte modigere end andre, da de er nødt til at gøre det, de ikke tør: gå i supermarked, gå til fest. Det er vigtigt at forstå, at angsten må udfordres, at ændre sig fra at være jaget (af angsten) til selv at jage den. Workshop om panikangst og socialfobi. Begge referenter fra konferencen deltog i Paul Salkovskis enestående workshop. Vi har nemlig (haft) henholdsvis socialfobi og panikangst, så vi var kommet det rigtige sted hen. Vi var 15 personer, der repræsenterede ni forskellige lande. En af deltagerne var en juridisk embedsmand fra EU, Horst Kloppenburg, der udelukkende var med for at blive belært om disse angsttilstande. Vi fik en gennemgang af et panikangstanfalds onde cirkel, fra de første tanker opstår, til anfaldet klinger af. Det blev meget levendegjort af Salkovski, der faldt om på gulvet som en ægte skuespiller. Han pointerede, at det er overordentlig vigtigt, at den panikangste er klar over, at dette er panik. Det er IKKE et hjerteanfald. Information er af overordentlig stor betydning. Der bør undervises i skoler, oplyses gennem medierne og pårørende må involveres. De fleste får information om angst alt for sent i forløbet. Til ære for dem på holdet, der ikke vidste, hvordan det føles at have socialfobi, fik vi alle en opgave. Vi skulle sidde over for hinanden to og to og tale sammen. Den person, der ikke kendte til socialfobi, skulle fortælle den anden en historie. Samtidig med at hun talte, skulle hun hele tiden tænke tanker som: Hvordan mon det lyder, det jeg siger, lyder det dumt? Kunne jeg ikke have fundet et mere dækkende udtryk. Hvordan mon jeg ser ud nu, rødmer jeg, kan det ses? Ser hun, at jeg er nervøs? Tror hun, jeg er mærkelig? Fik jeg nu sagt det på en rigtig måde? Hvad mon hun egentlig tænker om mig? Hun synes nok, det er dumt, det jeg sagde nu. Har jeg sved på panden? Bare jeg nu ikke går helt i stå? Denne lille sketch var særdeles effektiv. Alle sagde, at de nu forstod nøjagtigt hvordan det måtte føles at have socialfobi. Salkovskis understregede, at der oftest ikke er belæg for disse katastrofetanker, og at man af og til bør prøve dem af og forsøge at dumme sig bevidst for at opdage, at ens verden ikke falder sammen af den grund. Afslutningsvis sprøjtede Salkovskis vand fra sit vandglas op under begge armhuler uden på skjorten og talte videre, som om intet var hændt. Har vi nu mistet al respekt for ham, fordi hans våde armhuler signalerer nervøsitet? Absolut nej. Tværtimod. Det lykkedes ham at flytte alle tilstedeværende inkl. EUembedsmanden på denne eftermiddag. En alt for sjælden oplevelse. 12

13 Arbejdsløshed og mental helse: Ethvert land har brug for naturlige og menneskelige ressourcer. Især Malta. På den lille ø i Middelhavet er vand en mangelvare, hvorfor der er investeret i et projekt, der skal konvertere saltvand til ferskvand. Kunne man forestille sig menneskelige ressourcer "gå til spilde" på arbejdsmarkedet pga. psykiske lidelser? Sagtens, men ikke på Malta! Med afsæt i ovennævnte metafor fortalte det maltesiske regeringsmedlem, Helen D'Amato, på konferencen i Ljubjlana, med brændende engagement om "Maltaprojektet". Et succesfuldt projekt mod de sociale omkostninger, som arbejdsløshed ved psykiske sygdomme giver. "Arbejde er en menneskeret, der er nedfældet i Menneskerettighedernes artikel 23. Mennesker med psykiske problemer har også ret til et arbejde og er en ligeså vigtig ressource i samfundet som alle andre", understregede Helen D'Amato. Projektet står overfor store udfordringer. Det er vigtigt at forstå, at mennesker med psykiske problemer ikke er en homogen gruppe. Hvor villige er arbejdsgivere til ansætte dem? Hvordan skal man få folk, hvis problemer er opstået i arbejdsmiljøet, tilbage igen? Kan det overhovedet betale sig? Ja, det kan det, mener D'Amato. "Ikke alene for den psykisk syge og hans familie. Også for samfundet. Undersøgelser har vist, at beskæftigelse til psykisk syge reducere deres symptomer. Beskæftigelse giver øget velstand, og psykisk syge er ikke længere en byrde for Socialkontoret." Helen D'Amato sætter det hele i relief ved at stille dette spørgsmål: "Er det økonomisk og menneskeligt forsvarligt ikke at gøre brug af psykisk syges ressourcer, blot fordi de har det svært? De kan måske ikke altid have en arbejdsdag på 8 timer, men behøver arbejdsmarkedet at være så stringent? At arbejdsmarkedet ofte er tilpasset de arbejdsduelige oplevede Helen D'Amato, da projektet skulle søsættes. Helen indkaldte til et stormøde for at informere om regeringens tiltag. Helt naturligt inviterede hun den maltetiske arbejdsgiverforening. Invitationen var forgæves, hvorfor hun resolut ringede dem op for at høre årsagen til deres udeblivelse: "Jamen, hvad har emnet med os at gøre?", lød svaret. Nu er holdningen ændret på Malta, men kampen har ikke været nem. En del virksomheder var positive over for idéen med at ansætte psykisk syge, men også skeptiske. Derfor tilbyder en uafhængig maltetisk organisation, Richmond Foundation, i samarbejde med en maltetisk arbejdsgiverforening, et særligt støtteprogram. Programmet retter sig mod både arbejdstager og arbejdsgiver og er tænkt som en hjælp for begge parter. Arbejdsrelaterede problemer kan stilles op i tre kategorier: 1) problemer opstår pga. arbejde 2) problemer lå forud for ansættelsen 3) problemer pga. pårørendes problemer. Det bør være muligt at gå fra at være en byrde til at blive en bidrager i samfundet. Vejen dertil er dog besværet af megen frygt, der grunder i mangelfuld viden om psykisk sygdom samt fordomme hos arbejdsgiveren. Men vi må selv kontakte arbejdsgiverne og informere dem, så de kan blive klogere. Der kan også etableres støtteordninger, og der er behov for et 2. arbejdsmarked, hvorfra man skal kunne overgå til det 1. (ustøttede) arbejdsmarked. Får man et hjertetilfælde eller et barn med Downs Syndrom, får man automatisk sympati, men ikke med psykisk sygdom. Ingen taler om det. For år siden var fysisk og psykisk syge låst inde i deres hjem (på Malta). Der er stadig lang vej, før forholdene forbedres. Til sidst vendte Helen D'Amato tilbage til de knappe vandressourcer på Malta og sluttede af med at omskrive det maltetiske ordsprog: "Hver en dråbe tæller" til "Hvert et menneske tæller". Mere enkelt og forbilledligt kan det næppe udtrykkes. 13

14 AngstAvisen december 2002 Professor Antony Sheenan (Den engelske sundhedsstyrelse). Anthony Sheenan finder det respektløst kun at fokusere på symptomer ved psykisk sygdom. Frivilligt arbejde i samarbejde med professionelle bør opprioriteres. I England kan der være op til to års ventetid på at komme i behandling, hvilket indebærer mange selvmord i ventetiden. Alle burde have rettigheder, også til en rimelig ventetid. Siger Sheenan. Ændrede man psykisk syges egne senge til hospitalssenge, ville man spare penge, da 80% vil kunne behandles hjemme, og derudover behøver 1/3 af de nu indlagte ikke indlæggelse, mener Sheenan. I stedet burde familiebånd styrkes og brugeren sættes i centrum, så pengene følger patienten. Det er nødvendigt med et paradigmeskift, hvor støtte og opmuntring prioriteres. Ingen bør nogensinde få at vide, at de har en kronisk lidelse. Syge er ofte eksperter i egen lidelse, og de burde medindrages mere. Modstanden mod nytænkning kommer fra de etablerede organisationer: sygeplejersker og de psykiatriske organisationer. Endvidere er det vigtigt, at fremtrædende personer står frem og fortæller om egen psykisk sygdom for af afmystificere dette. Sheenan fremhæver, at en norsk minister stod frem og fortalte om sin depression og blev genvalgt! Dr. Horst Kloppenburg (EU). Foredragslisten bød på fint besøg fra EU, Horst Kloppenburg, en ældre distingveret advokat. Han skulle tale om arbejdsløshed i relation til psykisk syge. Udgangspunktet var en undersøgelse om konsekvenserne af arbejdsløshed. Ikke overraskende konkluderede undersøgelsen, at arbejdsløshed generelt har en negativ effekt, hvilket kan føre til eller forværre psykiske problemer. Kloppenburg forkastede dog i sidste øjeblik sit oprindelige manuskript og lod os i stedet få indblik i sit personlige udbytte af deltagelsen i GAMIANS konference. Kloppenburg havde dagen forinden deltaget i en workshop om angst ledet af den engelske psykiater Paul Salkovskis, hvor også overtegnede skribenter deltog. Workshoppen koncentrerede sig om øvelser og tankeeksperimenter mhp at opnå større forståelse for de forskellige angstlidelser. Vi var en broget skare af angstramte, fagfolk og altså Kloppenburg, der var ubekendt med angsttilstande. Da Kloppenburg gik på talerstolen, erkendte han, at hans tale med tørre tal var vand ved siden af, det han havde lært dagen forinden. Under en livlig diskussion i workshoppen, gav Kloppenburg udtryk for stor undren over, hvorfor socialangste var så fokuserede på, hvad andre måtte tænke om dem. Selv kunne han ikke være mere end ligeglad, mente han. "Okay, så smid bukserne", opfordrede Salkovskis. Forsamlingen måbede, inklusiv Kloppenburg, der lettere forlegen afslog. "Hvorfor ikke, spurgte Salkovskis: Jeg er sikker på, at du har flotte ben som damerne ikke vil have noget imod at se". Salkovskis gik ham yderligere på klingen og til sidst måtte Horst Kloppenburg erkende, at han ikke ønskede at smide bukserne af den simple årsag, at han ville føle sig flov trods påstand om det modsatte. Det var derfor en mere tænksom Kloppenburg vi mødte på talerstolen dagen efter. Han forstod pludselig alvoren bag angsttilstande. En alvor, der slet ikke kunne måle sig med de tørre tal i hans tale. Derfor opgav han den. Endnu en spændende dag var slut, og vi konstaterede med glæde, at der kan rykkes ved forestillinger og uvidenhed. Også Kloppenburg. Han har en høj stilling indenfor EU og sidder om ikke på pengekassen, så i hvert fald i nærheden af den. Og hvordan skal han kunne tage stilling til forskellige undersøgelser og projekter i relation til psykisk syge, hvis han ikke har kendskab til og forståelse herfor? Netop derfor er et medlemskab af GAMIAN så værdifuldt. JULEFROKOST I ANGSTFORENINGEN. Sæt X i kalenderen fredag den kl Og tilmeld dig/jer på tlf.: eller angstforeningen.dk, senest Det foregår på Peter Bangsvej 1, G, Fr-berg i cafeen. Vi bestiller mad i centralkøkkenet. Pris: ca. 50 kr. plus drikkevarer. 14

15 Fedende medicin? - Et overset problem Af Alexandra Pilegaard Lind Ikke nok med at mange må kæmpe med angst og andre psykiske sygdomme. Medicin tager symptomerne, men måske kommer patienterne også til at kæmpe mod mange ekstra kilo på kroppen. Ca. halvdelen af dem, der er i medicinsk behandling med neuroleptika 1 tager desværre på af medicinen. Det skal der nu gøres noget ved. I ekstreme tilfælde kan normalvægtige tage mellem 10 og 30 kilo på i løbet af få måneder. Hvordan kan det lade sig gøre? Medicinen påvirker de kemiske processer i hjernen, herunder også det center, der styrer appetitten. Centret bliver bragt ud af balance, og det samme gør appetitten. Mange medicinbrugere får derfor en ustyrlig trang til grovæderi og helst i usunde og fedende kulhydrater som slik, sodavand, sukker og kager. Kan man ikke bare lade være med at overspise? Jo, i princippet, men det kræver uhyre opmærksomhed. Har man det dårligt i forvejen, kan det være svært at styre. Det er ikke medicinen, der gør, at man tager på, men appetitforøgelsen. Lars Brun, medlem af Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere fortæller, at appetitten kan være så stor, at det føles som om, man ikke har fået noget at spise i flere dage. 1 Neuroleptika er medicin, der påvirker de kemiske processer i hjernen. Overvægt er faktisk en af de mest almindelige årsager til at patienter i medicinsk behandling springer fra behandlingen. Hidtil har der ikke været meget fokus på problemet, men Psykiatrifonden er i gang med at udarbejde en håndbog om medicin-relateret overvægt til både patienter og pårørende. Ofte har patienterne ikke selv sat lighedstegn mellem deres vægtøgning og medicinindtagelse, da overvægten måske blot var én af mange andre bivirkninger. Men de fysiske og psykiske problemer ved at være overvægtig kan ofte være lige så store som de psykiske. Det er derfor vigtigt og glædeligt, at der nu bliver gjort noget ved problematikken. Kilde: Berlingske Tidende: Nynne Bjerre Christensen: Til kamp mod fedende medicin. Tirsdag 20. august Flere penge til de ikke-psykotiske. En aftale mellem regeringen og Amtsrådsforening vil dreje prioriteringen af puljemidlerne over mod børne- og ungdomspsykiatrien samt de ikkepsykotiske patienter (angst, depression, personlighedsforstyrrelser). En rapport fra Dansk Psykiatrisk Selskab: peger på at disse grupper savner behandlingstilbud. Stressklinik: I oktober åbnede Danmarks første stressklinik på Hillerød Sygehus. 1/4 af danskerne er så stressede at det påvirker livskvaliteten. Klinikken skal støtte folk, som er ved at ryge ud af arbejdsmarkedet. Pensionskasser og virksomheder skal finansiere klinikken, som behandler ansatte eller medlemmer derfra 15

16 AngstAvisen december 2002 Angst og angstbehandling Redigeret af Esben Hougaard, Raben Rosenberg & Thomas Nielsen. Hans Reitzels Forlag. Kbh sider. Af Alexandra Pilegaard Lind. Angsttilstande er den mest udbredte psykiske lidelse, og berører mere end 20 % af befolkningen over et livsforløb. En nyere undersøgelse konkluderer, at angstlidelser tilhører den gruppe af psykiske lidelser, som påfører samfundet de største økonomiske udgifter. Alligevel har angstlidelser ikke haft behandlersystemets store bevågenhed. Stadig mange angste får ikke en passende behandling, hvilket i sig selv er ganske rystende. For metoderne er der, og de er samlet i ovennævnte bog. Bogen her er et kærkomment forsøg på at gøre status over den foreliggende viden om angst og angsttilstande. Det gøres tilmed på en overskuelig måde. Der redegøres på meget indlevende vis om angstens årsager og natur, for de forskellige angsttilstande og for egnede metoder til angstbehandling. Bogen er delt op i særskilte kapitler om de to mest anvendte behandlingsmetoder: Den psykodynamiske og kognitive terapi. Derudover diskuteres valget mellem psykologisk og medicinsk behandling og om metodernes eventuelle kombination. Slutteligt findes der en vejledning i diagnosticering af angsttilstande. Bogen henvender sig derfor først og fremmest til professionelle, der arbejder med angstramte, men flere af kapitlerne kan med fordel læses af interesserede. Særligt kapitel 3 og 4, der omhandler psykoterapi og kognitiv terapi. Dog et lille klagesuk! En ordliste, hvor de vigtigste lægefaglige udtryk blev forklaret ville have været dejlig. Man kunne derved måske have ramt et lidt bredere publikum. For bogen er vigtig. Det er vigtigt at øge kendskabet til og ikke mindst interessen for angstlidelser. Især fordi, som forfatterne selv skriver, angst tilhører gruppen af relativt oversete psykiske lidelser. Der er efterhånden behov for et tydeligere videnskabeligt grundlag for angstbehandling. Den årelange strid mellem biologi og psykologi synes - fremgår det - at være på retur. Idéen til bogen udsprang også af et ønske om at etablere et tværfagligt samarbejde i et forsøg på at forene de bedste resultater fra deres respektive felter. Det må siges, at det er lykkedes ganske godt. Bogen er for øjeblikket det bedste bud på en "bibel" indenfor angstforskningen. En bog enhver praktiserende bør have liggende på sit natbord. Vi andre kan nøjes med at læse udvalgte kapitler. Benny Nielsen ANGST OG INGENTING mit spørgsmål om hvad angst er besvarede den anerkendte psykiater med ordet INGENTING på mit næste spørgsmål hvad er skjult bag angsten var svaret igen INGENTING det sidste afgørende svar var jeg skræmt væk fra spørgsmålet er hvad er jeg 16

17 Livet är ett osäkert projekt Om känslor och kognitiv terapi. Ingvard Wilhelmsen. Wahlström & Widstrand, sider. ISBN Af Kamma Kaspersen Ingvard Wilhelmsen er en norsk professor og overlæge i psykiatri, der især interesserer sig for hypokondri og kognitiv terapi, som han skrev en bog om i 1998, der er udgivet på dansk. Denne bog er oversat til svensk og fortjener en dansk udgivelse. Kognitiv terapi arbejder med tænkningen, forestillingerne, den indre dialog. Den påvirker vores følelsesliv i et kompliceret samspil med hormoner, personlighed og ydre faktorer. Både Wilhelmsens kliniske erfaring og forskning viser, at tankefejl fører til følelsesmæssige problemer. Har man en unuanceret og irrationel opfattelse af skyld og værdiløshed, vil det åbenlyst føre til vanskeligheder. Det er irrationelt at sabotere sit velbefindende med: Enten-eller-tankegang, katastrofetanker, generalisering, drage forhastede slutninger, kikkertperspektiv, personalisering, årsagsforklaring, skulle-burde-tænkning, magisk tænkning og perfektionisme. Terapeuten skal fungere som sportstræner og observatør. Ikke som behandler, det associerer til passiv hjælp. Idræts-grenen er livet selv. Øvelserne skal ikke vinde guld, fordi nogen kræver det. Tankegangen skal blot korrigeres, som idrætsmanden korrigerer sit spring. Angste har ofte svært ved at acceptere livets usikkerhedsmomenter, og spreder usikkeheden sig til de fleste af livets områder, kan det ledetil generaliseret angst. Men livet er som titlen antyder et usikkert projekt. Der gives INGEN garanti. At acceptere usikkerheden er god beskyttelse mod mange bekymringer, hvor det modsatte giver øget sårbarhed. Et godt råd er ikke at tænke på den mindst sandsynlige og farligste situation, der kan opstå. Ikke gøre undtagelse til hovedregel. Wilhelmsens terapi består af 16 timer à 50 min. samt opfølgning over et år. Forud for behandling ligger to vurderende samtaler. Bogen skildrer et forløb med dødsangst, hvor patienten langsomt går fra en urealistisk opfattelse af, hvor tæt han er på døden, til en rationel forståelse med mindre uro. At acceptere verden som uretfærdig er ikke et dårligt udgangspunkt. At synes man har fortjent bedre, er ikke til megen nytte. Hvem skal man rette sine beklagelser mod? Urealistiske forventninger giver frustration og mismod. Mark Twain sagde mod slutningen af livet: Jeg har hele livet ventet på katastrofer, der aldrig indtraf, og jeg har i grunden ikke haft meget glæde af det. At vente det værste er trættende og gør ikke én til en god problemløser. Bogen arbejder med udtrykket norsk standard som er målet at arbejde imod. Det er fx ikke norsk standard at tro, man har fået en hjernetumor, fordi man har lidt hovedpine! Skulle/burde-tanker er en kilde til frustration og følelsesmæssige problemer, fx: Jeg SKAL lykkes med mine forehavender, have anerkendelse fra andre, ellers er jeg totalt værdiløs. Terapien skal flytte os fra at være ubevidst inkompetent til bevidst kompetent. Hjælperen har svært ved at sætte personlige grænser og har et Messias-kompleks om at redde verden. Han har svært ved at sige nej og afgøre, om problemet er hans. Hører han om det, føler han medansvar for at løse det. Forskning tyder på at 80% af ens medmennesker synes om en, så det er ikke værd at gå efter de sidste 20%, men bedre at lære at sige: Nej, det passer mig desværre ikke i aften uden lange forklaringer på hvorfor. Det tager kortere eller længere tid at ændre grundlæggende personlighedstræk og indøve nye færdigheder, alt efter hvor man var før angsten. Ligesom nuværende parforhold, økonomi og sociale forhold spiller ind. Det er en pragmatisk bog med gode, enkle leveregler, og den kan varmt anbefales som selvhjælpsbog til angstramte og som genopfriskning for behandlere. 17

18 AngstAvisen december 2002 Psykiske sygdomme Symptomer - årsager -behandling Kirsten Behnke. Lindhardt og Ringhof & DR Multimedie, Kbh Af Alexandra Pilegaard Lind Her er den så endelig! Bogen om psykiske sygdomme skrevet i et lettilgængeligt sprog. Praktiserende speciallæge i psykiatri, Kirsten Behnke beskriver enkelt og informativt symptomer og årsager til de mest almindelige psykiske sygdomme. Der er i høj grad brug for sådan en bog, da ca. hver femte dansker på et eller andet tidspunkt rammes af en behandlingskrævende psykisk sygdom. Som tv-lægen, Peter Qvortrup Geisling, skriver i forordet: "Der er 50% risiko for, at en i din familie kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Så almindelige er de psykiske sygdomme, men vi taler sjældent om dem. Sikkert fordi vi er bange for disse noget abstrakte lidelser." Psykiske sygdomme, heriblandt angst, er desværre omgærdet af tabu og misforståede opfattelser. Så udover at være en informativ bog til både patienter og pårørende, er bogen et opgør mod de mange fordomme. Om socialangst skriver Kirsten Behnke: "Man skal undgå gode råd som fx: "Du skal se at møde nogle andre mennesker", "find dig en kæreste" eller "tag dig dog sammen". Og videre om panikangst: "Der er mange fordomme og uvidenhed om panikangst, men faktisk er panikangst en sygdom på linie med sukkersyge og forhøjet blodtryk". Dejligt med en så ligetil og ufordømmende indfaldsvinkel. Bogen er samtidig overskueligt opbygget, hvor hver sygdom har sine afsnit med overskrifter som fx symptomer, årsager og behandling. Netop behandlingsdelen er en vigtig faktor, og her gør Kirsten Behnke på fin vis rede for mulighederne, så alle kan være med. Bogen udmærker sig med patienthistorier, der er knyttet til hvert kapitel. Historierne gør det lettere at forstå og leve sig ind i sygdommene. Forståelse er nøglen til nedbrydning af myter og fordomme omkring psykiske sygdomme. Et stort plus er bogens ordliste, der forklarer de medicinske termer for os lægmænd, samt en adresseliste på forskellige patientforeninger. En ekstra glæde er det derfor at se, at Angstforeningen er med på denne liste. Desværre er der sneget sig en beklagelig fejl ind i den forbindelse. Lider man af socialangst, anbefales det, at man tager kontakt til Depressionsforeningen (!) eller kigger på Nu forholder det sig imidlertid sådan, at Depressionsforeningen arbejder for depressionsramte og ikke for de angste. Angstavisen henvendte sig derfor til Depressionsforeningen, der heller ikke kunne opklare begrebsforvirringen. Den omtalte hjemmeside har desuden ikke været opdateret siden Peter Qvortrup Geisling fra "Lægens Bord" skriver desuden i sit forord, at hans programredaktion er meget opmærksomme på at fortælle de historier, der knytter sig til mennesker med psykiske lidelser. Lad os derfor håbe, at han tager sig selv på ordet og får lavet nogle programmer. Viden og indsigt er nødvendig for forebyggelse og behandling, men også for en offentlig accept af psykiske sygdomme. 18

19 At leve med frygt (Living with fear) Forståelse og håndtering af angst Isaac M. Marks, M.D. McGraw-Hill Publishing Company, UK, Af Marie Särs Andersen Hvis nogen skulle antyde, at "almindelige" fobikere er underlige, bare fordi de er bange for simple ting som supermarkeder, busser og andres opmærksomhed så se lige her. Bortset fra råd om hvornår, man bør søge professionel hjælp, henvisninger til selvhjælpsorganisationer i hele verden, websites, information om medicin og et kapitel om selvhjælp indeholder "Living with Fear" interessante oplysninger om angstens mange afskygninger lige fra såkaldt normal angst over et bredt spektrum af fobisk angst til massefobier. Det er således normalt, at børn i forskellige stadier af deres opvækst er forbigående bange for f.eks. fremmede mennesker, hunde og mørke. Senere i livet er det almindeligt med eksamensangst, tandlægeskræk og dødsangst. (Dødsangst aftager i øvrigt med alderen). Men hvad med en fløjlsstof-fobi? I bogen gives der et eksempel på, hvordan denne fobi gik i arv gennem tre generationer. Og paryk-fobi? En dame, var så bange for parykker og kunstigt hår, at hendes frisør måtte gemme den slags langt væk, før pågældende dame turde blive klippet. I stormagasiner styrtede hun forbi parykker og kunstigt hår. Hun undgik at sidde og spise over for folk med paryk og var lige ved at styrte ud gennem vinduet, hvis en person med paryk trådte ind i det lokale, hvor hun befandt sig. Gennem tiderne har der også eksisteret massefobier, som da syfilisepidemien ramte Europa - eller vore dages AIDS-fobi. Fobier kan desuden være kulturelt betinget. Således er der blandt kineserne i Sydøstasien (hvor mandlige kønsorganer betragtes som livsvigtige) et begreb, der kaldes koro. En tilstand, hvor man frygter at penis krymper og forsvinder ind i bughulen. For at forhindre dette binder venner eller slægtninge snore eller spisepinde fast i "den angrebnes" penis. Tilstanden er desuden forbundet med angstsymptomer som åndedrætsbesvær, synsforstyrrelser, prikken i hænder og fødder osv. Som regel optræder der kun enkeltstående tilfælde af koro, men lejlighedsvis er der tale om koro-epidemier. En sådan epidemi opstod i Singapore i Årsagen var, at der i juli måned udbrød svinepest. For at forhindre sygdommen i at brede sig, vaccinerede man svinene. I oktober klagede nogle få mennesker over koro, og rygterne gik pludselig, at man kunne få koro af at spise kød fra inficerede eller vaccinerede svin. Pludselig klagede flere hundrede mennesker over koro. Da epidemien efter syv dage var på sit højeste, stod et ekspertpanel frem i radio og tv og forklarede, at koro var et psykisk fænomen, og at det var umuligt for penis at forsvinde ind i bughulen. Herefter ebbede epidemien hurtigt ud. Nej, lad os holde os til en ganske almindelig bybus eller en tur på café. Det ved man hvad er! Hvem vidste i øvrigt at Sigmund Freud var bange for at rejse, da han var i tredverne? Medlemskontingent overgår vi til årskontingent på 120 kr. Det betyder at alle der melder sig ind i løbet af år 2003 betaler dette beløb for resten af dette år. Melder man sig først ind i november og december 2003 gælder medlemskabet dog også for Vi har derfor en del rest-indbetalinger til flere af vores medlemmer, som kommer ud sammen med denne avis. Det er betaling for tiden frem til januar Det har været et større detektivarbejde at finde frem til, da vi også er overgået til et nyt medlemsdatabasesystem - men vi håber I vil bære over med os, hvis der skulle opstå fejl. 19

20 AngstAvisen december 2002 Psykiatri-uge, efteråret Af Kamma Kaspersen Vibse Christiansen og Marie Särs Andersen I efterårets psykiatriuge på Rigshospitalet i København, var tre personer fra Angstforeningen tilstede i tre dage. Vi fik desværre ikke samtlige foredrag med, da vi også havde en stand at sætte op og passe med foldere og brochurer. 7. oktober: Samspillet mellem krop og sjæl, biologi og psykologi, følelser og hjernens struktur. Lektor Erling Mellerup fra neuropsykiatrisk Lab., Rigshospitalet fortalte om serotonin og psyke hos raske og psykisk syge. Man ved meget om serotonin, der påvirker basale psykologiske fænomener som: lyst, appetit, seksual-adfærd, impulsivitet, smertetærskel, angstniveauer og stemningsleje. Evolutionært har stofskiftet og seksualiteten spillet den største rolle, på et tidspunkt er der opstået en form for smerte, der måske har skabt bevidstheden og har gjort det naturligt at søge hvile efter en skade/smerte. Angsten bliver et beredskab der scanner omgivelserne for det smertefulde/farlige og bliver en slags forebyggende instans: flygt eller kæmp! Ved sygelig angst er det nødvendigt at dæmpe angstinput, så man kan handle og tænke anderledes. Lektor Anders Gade, Institut for Psykologi fortalte om mandelkernens rolle i normal og abnorm frygt. Mandelkernen er et hurtigt og effektivt advarselssystem ved opstået fare. En enkelt oplevelse med fare kan imidlertid skabe en fobi, som kan være svær at udslukke. Hvis mandelkernen stimuleres kan dette være angstfremkaldende. Første gang det sker, er der ofte stor respons med bl.a. sved. Man har i år 2000 hos børn med generaliseret angst og voksne med social angst fundet en forstørret højre mandelkerne. Problemet med mandelkernen er, at den har en meget hurtig indlæring og en meget langsom aflæring. Gade refererer til Tomas Furmark, afhandling (ISSN ) om socialfobi (2000), der nævner kognitiv terapi og SSRI som redskaber til at dæmpe den overstimulerede mandelkerne. Psykolog og lektor Peter La Cour, Københavns Universitet talte herefter om Psykiatri og religion. Han nævnte det mærkværdige i at efter en ægtefælles død, dør den tilbageblevne ofte 3-6 mdr. senere af sorg. Dødsattesterne har selvfølgelig en anden årsag. Lindre -professionerne kan samles i billeder af: munk, læge, præst, psykiater, psykolog. De kan alle ændre noget pludseligt: skabe en indsigt, en samtale der sætter noget på plads. Som en sagde: Jeg havde det meget, meget bedre, men var selvfølgelig stadig syg. Tro kan være grundlaget for, at vi holder os i live også selv om vi ikke ved om troen holder. Der findes ingen danske undersøgelser om tro og helbred, men i USA, hvor kirken har en markant indflydelse, viser det sig, at jo mere man går i kirke jo færre indlæggelser, mindre angst, depression, psykoser, alkohol og ensomhed. Hvis man er trivelig på det eksistentielle område, hænger tilværelsen ofte bedre sammen. 8. oktober: Hypokondri og funktionelle lidelser. Overlæge Morten Birket-Schmidt, Liaisonpsykiatrisk Enhed, Bispebjerg hospital startede dagen med en oversigt over hypokondri, funktionelle lidelser, psykosomatik. Lidelserne er langt hyppigere end tidligere beregnet, fx skønnes det at omkring danskere har disse lidelser. Anne Mette Holm Halvorsen, Dansk Fibromyalgiforening fortalte herefter sin personlige beretning, men også hvilke problemer andre med lidelsen støder ind i. Der er meget tabu om lidelsen, som stadig ikke anerkendes ret mange steder i systemet. Herefter fortalte psykolog Ulla Wattar, Center for Kognitiv Psykologi, København om hypokondri 20

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Å ANGSTEN om angstlidelser blandt unge

Å ANGSTEN om angstlidelser blandt unge Per Straarup Søndergaard Å ANGSTEN N om angstlidelser blandt unge Når angsten tager magten om angstlidelser blandt unge Per Straarup Søndergaard 2009 Per Straarup Søndergaard & 1. udgave, 1. oplag 2009.

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Bange, mere bange, angst

Bange, mere bange, angst Bange, mere bange, angst Kerstin Hellstöm, Åsa Hanell & Lisa Liberman Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske problemer Frydenlund Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Kognitiv behandling af angsttilstande

Kognitiv behandling af angsttilstande KOGNITIV TERAPI 1471 Kognitiv behandling af angsttilstande Lennart Holm & Pia Callesen Angst- og depressionsbehandling er et kerneområde i kognitiv terapi. Vi bringer her en forbilledlig kort og klar kognitiv

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere