Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk

Transkript

1 nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk Af Leif Husted, AKF Indvandrerkvinder er engagerede i dansktimerne, men de har behov for fleksibel undervisning, hvis de skal fuldføre sprogskolernes kurser. Det viser en ny rapport, som AKF har udarbejdet for Integrationsministeriet. Mange indvandrerkvinder vil rigtig gerne lære dansk, men de kommer til sprogskolerne med forskellige forudsætninger. Derfor skal danskundervisningen tilrettelægges fleksibelt og med udgangspunkt i den enkeltes behov. Ellers risikerer kvinderne at få langvarige pauser undervejs i kurserne og måske ender de med at droppe helt ud af undervisningen. Det viser en ny analyse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning. I alt udgør kvinderne 68 pct. af sprogskolernes kursister. 83 pct. af kvinderne har tidligere skolegang bag sig og går til dansk på det højeste eller næsthøjeste niveau. 17 pct. har svage forudsætninger såsom analfabetisme, og går til dansk på det laveste niveau. Fælles for kvinderne er ofte, at de står med ansvaret for børn og hjem. Resultaterne viser bl.a. at: hver tredje kvinde på det laveste niveau (Danskuddannelse 1) har risiko for langvarige pauser i kursusforløbet Hver femte kvinde på det højeste niveau (Danskuddannelse 3) har risiko for langvarige pauser i kursusforløbet. Otte ud af ti af alle de kvindelige kursister består danskprøverne efter endt kursusforløb Læs artiklen side 7.

2 INDHOLD side 03 side 06 NYT FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET arbejdsmarkedsuddannelser / AMU Fra integration til fastholdelse Af Bente Egede og Jens Normann, EUC Sjælland og Connie Toft og Jesper Tranberg-Hansen, Næstved Sprog- og Integrationscenter Temadag om AMU for tosprogede Af Annette Ramsøe, Kontor for livslang læring side 07 side 10 NYT FRA INTEGRATIONMINISTERIET DANSKUDDANNELSER Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk Af Inge Storgaard Bonfils og Helle Bendix Lauritzen, AKF De mange muligheder i it-baserede undervisningsmaterialer Af Johanne Köpfil Møller, Rambøll side 14 Succes med arbejdsmarkedsrettet undervisning i dansk Af Anja Kragh, NIRAS Analyse og Strategi side 16 opslagstavlen side 16 side 18 side 20 MobiStiks uformel mobil læring i hverdagen og på arbejde Af Mads Bo- Kristensen, VIFIN Kvinder på vej - EU socialfondsprojekt Af Annette Thielke, Sprogcenter Nordsjælland Chriba tastaturet Af John Christensen Udgives af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder: Undervisningsministeriet: Grundskole og folkeoplysning, Erhvervsfaglige uddannelser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), Gymnasiet (Det almene gymnasium), handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX), Korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning. Integrationsministeriet: Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt. Dette nummer er udsendt marts Deadline for næste numre: , og Tilmelding til nyhedsbrevet: Du kan tilmelde dig Det Flyvende Tæppe via Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: aktuelt/abonner.aspx. Nyhedsbrevet kan læses på adressen: og%20efteruddannelse/arbejdsmarkedsuddannelser/ Tosprogede/Det%20Flyvende%20Taeppe.aspx, eller søg Det flyvende tæppe på: Det Flyvende Tæppe offentliggøres på Bidrag til det Det flyvende tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 A4 sider. Redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner i Integrationsministeriet: Peter Villads Vedel (ansvarshavende), e-post: pvv@inm.dk eller Lone Fensmark Andersen, e-post: lfa@inm.dk. Kontaktperson i Undervisningsministeriet: Annette Ramsøe, e-post: annette.ramsoe@uvm.dk Layout: Tingkov Design DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 2 ud af 23

3 Undervisningsministeriet / arbejdsmarkedsuddannelserne / AMU Fra integration til fastholdelse Af Bente Egede og John Norman EUC Sjælland, Connie Toft og Jesper Tranberg-Hansen, Næstved Sprog- og Integrationscenter EUC Sjælland og Næstved Sprog- og Integrationscenter samarbejder i et projekt om dansksproglig og faglig opkvalificering af tosprogede beskæftigede, i Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner med fastholdelse som perspektiv. Baggrund Under højkonjunkturen var der mangel på arbejdskraft og virksomhederne kunne opsuge det meste af den arbejdskraft der var til rådighed på arbejdsmarkedet. I perioden med stor efterspørgsel på arbejdskraft var manglende danskforudsætninger ikke i sig selv en forhindring for at få arbejde i mange brancher. Erfaringerne fra tidligere ledighedsperioder har vist, at når ledigheden stiger, er det de kortest uddannede der først mister jobbet. Det bringer tosprogede medarbejdere i farezonen. På den ene side er mange gennem årene kommet ind på arbejdsmarkedet uden at mestre det danske sprog på et tilstrækkeligt niveau. På den anden side er kravene til medarbejdernes kvalifikationer blevet skærpede og behovet for opkvalificering af arbejdsstyrken øget. 1) En del medborgere med etnisk minoritetsbaggrund kan ikke umiddelbart deltage i de ordinære voksen- og efteruddannelsestilbud. Et utilstrækkeligt dansk og manglende læse- og skrive-færdigheder gør det vanskeligt for dem, at efteruddanne sig og vedligeholde og udvikle deres arbejdsmarkeds-kompetencer. EUC Sjællands AMU afdeling og Næstveds Sprog- og Integrationscenter (NSI) har gennem årene samarbejdet om en række beskæftigelsesaktiviteter, med det formål at kvalificere ledige tosprogede til jobåbninger på arbejdsmarkedet i samarbejde med kommunerne og AF. Kommunalreformen i 2006 fulgtes af et ændret beskæftigelsespolitisk fokus i jobcentrene, der i højere grad prioriterede aktiviteter der fokuserede på allokering og på de lediges søgeadfærd. Det betød en neddrosling af længerevarende beskæftigelsesaktiviteter med Danskuddannelse og AMU kurser som hovedindhold. Samarbejdet i mellem skolerne var derfor på vågeblus i et par år. 1) Prognoser fra bl.a. AE Rådet peger på at et meget stort antal ufaglærte arbejdspladser vil forsvinde i den næste tiårsperiode. OECD s SIALS undersøgelse peger samtidig på at en stor del af arbejdsstyrken ikke har de nødvendige kompetencer, der skal til for begår sig på at arbejdsmarked i hastig forandring. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 3 ud af 23

4 Undervisningsministeriet / arbejdsmarkedsuddannelserne / AMU Fra integration til fastholdelse Fortsat... Fra integration til fastholdelse For NSI var udfordringen at den overvejende del af målgruppen ikke længere var omfattet af Danskuddannelsesloven og derfor ikke havde mulighed for et tilbud om undervisning i dansk som andetsprog i regi af sprogcentret. For EUC Sjælland var perspektivet, at AMU lovgivningen rummede mulighed for at tilbyde denne gruppe undervisning i dansk (Dansk for F/I) og fagunderstøttende dansk, i tilknytning til den faglige AMU undervisning. Samarbejde og synergi EUC Sjælland og NSI blev enige om at mulighederne i AMU lovgivningen skulle danne grundlag for samarbejdet om et egentligt projekt, der dels skulle bidrage til en konkret indsats overfor målgruppen. Dels være en proces frem mod et tæt samarbejde mellem skolerne om indsatsen for tosprogede på arbejdsmarkedet i Næstved, Faxe og Vordingborg kommuner. Nu handler det om at holde fast i de gode resultater, der er skabt under højkonjunkturen, hvor langt flere indvandrere, flygtninge og deres efterkommere er kommet i beskæftigelse. Nøglen til fastholdelse er danskundervisning og faglig opkvalificering på arbejdspladserne Formål I begyndelsen af 2009 mødtes EUC Sjælland og NSI for at drøfte hvordan skolerne i fællesskab kunne etablere tilbud om dansksproglig og faglig opkvalificering til de tosprogede medarbejdere på det lokale arbejdsmarked, der havde en forøget risiko for ledighed på grund af lavkonjunkturen. Udgangspunktet var at bringe de ordinære uddannelsesressourcer i spil i samarbejdet. Målgruppen der blev indkredset, var tosprogede medarbejdere uden formelle arbejdsmarkeds-kompetencer, som var kommet på arbejdsmarkedet uden at have afsluttet eller påbegyndt undervisning i dansk som andetsprog eller Danskuddannelsen. Erfaringerne pegede på at personer i målgruppen ofte har problemer med at klare sig på dansk på arbejdspladsen 2) For EUC Sjælland og NSI var perspektivet ud over den konkrete indsats for de tosprogede også den gensidige faglige og pædagogiske læring og udvikling, som samarbejdet ville indebære for to skoleformer med meget forskellige faglige, didaktiske og pædagogiske traditioner og udgangspunkter. Rammen om at udvikle samarbejdet og indsatsen for tosprogede på arbejdsmarkedet, blev projekt Fra Integration til fastholdelse. Kort før sommerferien i 2009 blev der meddelt støtte til projektet fra Integrationsministeriet og de Lokale Beskæftigelsesråd i de nævnte kommuner. Lokalt ejerskab Det stod fra starten klart, at forudsætningen for en vellykket indsats var at få alle relevante aktører til at samarbejde om opgaven. På Kick-Off seminaret i september 2009 samledes virksomhedskonsulenter fra jobcentrene, fagforeningernes uddannelsesmedarbejdere mfl. med medarbejdere fra NSI og EUC Sjælland for at drøfte projektets tidsplan og opgaver og kvalificere strategien for den opsøgende indsats på overfor virksomhederne. Deltagerne i seminaret gav samtidig tilsagn om at medvirke gennem projektforløbet. De udgør et uvurderligt netværk, der løbende bidrager til at kvalificere projektet og ikke mindst til at åbne døre på 2) I en undersøgelse gennemført af Catinet Research for Fagbladet 3f i 2005, svarer op mod 45 % af de adspurgte med etnisk minoritetsbaggrund, at et begrænset kendskab til det danske sprog er en barriere for dem på det danske arbejdsmarked. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 4 ud af 23

5 Undervisningsministeriet / arbejdsmarkedsuddannelserne / AMU Fra integration til fastholdelse Fortsat... arbejdspladserne i området. Projektet har endvidere prioriteret den løbende informationsindsats og dialog om projektet højt. Alle aktører, der deltog i projektets Kick-Off og startseminar, herunder virksomheder, LBR medlemmer, erhvervsråd og organisationer, orienteres løbende om aktiviteter og resultater gennem projektets nyhedsbreve og bidrager til at sprede kendskabet til projektet i deres baglande. Uddannelsespakker Ud over projektets udbud af ordinære og virksomhedstilrettelagte AMU-kurser, danskundervisningstilbud iht. Danskuddannelsesloven og Dansk for F/I i AMU regi, har den opsøgende indsats afdækket behov for blandt andet kurser i rengøring og fødevarehygiejne, tilpasset deltagernes danskforudsætninger. Pakkerne indenfor disse områder, kombinerer faglige AMU kurser med fagunderstøttende dansk og basisdansk for F/I. Da der sjældent kan etableres et helt undervisningshold på én enkelt virksomhed, udbydes uddannelsespakkerne, fortløbende, bredt til områdets virksomheder, jobcentre, fagforeninger og A-kasser. VEU, også for tosprogede Projektets målsætning er at gøre det enkelt for virksomhederne at benytte mulighederne i VEU systemet og kombinere den offentlige VEU finansiering med tilskud fra arbejdsmarkedets kompetencefonde. På denne måde vil virksomhedernes udgifter til medarbejderuddannelse kunne holdes på et lavt niveau og det vil være muligt at få løntabsdækning på op til 85 % af medarbejderens normale løn. Målet er endvidere at projektet skal bidrage til at gøre det enkelt for virksomheder og medarbejdere at efterspørge uddannelse, og tilrettelægge undervisning, så den modsvarer virksomhedernes og medarbejdernes konkrete behov, samt at lette virksomhederne for de administrative og planlægningsmæssige opgaver i forbindelse med medarbejderuddannelse. UDDANNELSE AF MEDARBEJDERE? Vi løser opgaven... En håndholdt, men tidsmæssigt og administrativt krævende indsats Den vigtigste erfaring der indtil nu er indhøstet gennem projekt fra Integration til fastholdelse er, at virksomheder, tillidsrepræsentanter og medarbejdere generelt har et begrænset kendskab og erfaring med såvel skolernes udbud, som de administrative procedurer der er forbundet med tilmelding og ansøgning om VEU godtgørelse, og tilskud fra arbejdsmarkedets kompetencefonde. Før processen på en virksomhed er nået frem til en uddannelsesaktivitet, ligger der forud et stort forarbejde i at skabe kontakt til virksomheden, indgå i dialog med ledelse og medarbejdere om konkrete uddannelsesbehov, skabe motivation, niveauafklare deltagere og planlægge og tilrettelægge uddannelsesaktiviteten. Der ligger samtidig en logistisk udfordring i at kunne samle et tilstrækkeligt antal deltagere på tværs af virksomhederne for at kunne danne hold af en størrelse, der kan gennemføres økonomisk forsvarligt for skolerne. Processen er meget tidskrævende og der anvendes mange administrative, konsulent og vejlednings ressourcer fra skolernes side før en uddannelsesaktivitet kan gennemføres. Det gælder uanset om der er tale om 6 timers undervisning i 3 uger - eller det er et længevarende undervisningsforløb, der skal gennemføres. Uanset om det drejer sig om VEU for tosprogede, eller etnisk danske medarbejdere, der skal deltage i uddannelse er det afgørende, at skolerne kan tilbyde virksomhederne, en håndholdt indsats, der omfatter alle de faser og administrative procedurer, der er forbundet med at iværksætte og gennemføre en uddannelsesaktivitet. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 5 ud af 23

6 Undervisningsministeriet / arbejdsmarkedsuddannelserne / AMU Temadag om AMU for tosprogede Af Annette Ramsøe, Kontor for livslang læring Undervisningsministeriets Kontor for livslang læring inviterer til en temadag om AMU for tosprogede onsdag d. 14. april 2010 i Odense. Målgruppen er lærere, konsulenter og ledere med interesse for AMU s indsats for tosprogede samt efteruddannelsesudvalgene. Formålet med temadagen er at drage erfaringer fra igangværende og afsluttede udviklingsprojekter for at styrke det fremtidige arbejde med målgruppen tosprogede. Temadagen er planlagt som en kombination af præsentationer, grupperefleksioner og fælles drøftelse af en række af de særlige spørgsmål og udfordringer, som arbejdet med tosprogede stiller os overfor. Det drejer sig bl.a. om følgende aspekter: Hvordan styrker vi rekrutteringen af tosprogede til uddannelse i AMU? Hvordan markedsføres AMU i forhold til forskellige målgrupper af tosprogede, og hvordan styrkes motivationen for efteruddannelse hos ansatte og virksomheder? Hvordan styrker vi det lokale samarbejde med virksomheder, jobcentre, sprogcentre og andre relevante samarbejdspartnere? Hvordan udvikler og tilrettelægger vi relevante efteruddannelsestilbud til målgruppen? (Indhold, form, læringsmiljø og økonomi). Hvordan understøtter vi, at tosprogede deltagere i den ordinære undervisning får det bedst mulige udbytte? Du kan læse programmet og tilmelde dig her: eller finde det på under Arbejdsmarkedsuddannelse for faglærte og ufaglærte, tosprogede DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 6 ud af 23

7 integrationsministeriet / danskuddannelse Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk Af Inge Storgaard Bonfils, cand.scient.pol. ph.d. isb@akf.dk og Helle Bendix Lauritzen, cand.scient.soc. hbl@akf.dk. AKF analyserer i en ny undersøgelse, hvilke muligheder og vanskeligheder der for indvandrerkvinder kan være forbundet med at deltage i og bestå et danskuddannelsesforløb. Undersøgelsen giver en generel karakteristik af de kvinder som deltager i undervisningen og øger forståelsen for, hvad der har betydning for deres danskuddannelsesforløb samt hvad der motiverer dem til at deltage. Undersøgelsen giver derudover eksempler på, hvordan danskuddannelsestilbuddet tilrettelægges på sprogskoler der har succes med at føre indvandrerkvinder hurtigt gennem en danskuddannelse. Kvindernes karakteristika Et øjebliksbillede fra 2006 viser, at de kvindelige kursister adskiller sig fra mændene på centrale områder, og at der ligeledes er store forskelle blandt kvinder på DU1, DU2 og DU3. Størstedelen (47 pct.) af de kvindelige kursister på sprogcentrene går på danskuddannelse 3 2) mens henholdsvis 36 pct. og 17 pct. går på danskuddannelse 2 og 1. I andel er de kvindeligelige kursister generelt overrepræsenteret på danskuddannelserne, hvilket især gælder på DU1, hvor hele 79 pct. af kursisterne er kvinder. Sammenlignet med mændene på DU1 har kvinderne dårligere forudsætninger hvilket særligt viser sig i form af en ringere skolebaggrund. Mens 28 pct. af de kvindelige kursister på DU1 ingen skolegang har bag sig gælder det 17 pct. af de mandlige DU1-kursister. Kønsforskellene med hensyn til skolegang mindskes på DU2 og er stort set forsvundet blandt kursister på DU3, hvor omkring 75 pct. af både mænd og kvinder har hvad der svarer til en studentereksamen. Der er således også stor forskel blandt kvinder på tværs af danskuddannelserne med hensyn til skolebaggrund. Blandt både mænd og kvinder adskiller DU1 sig fra DU3 ved at rumme betydeligt flere kursister over 40 år og ved at stort set alle kursister oprinder fra et ikke-vestligt land. Sidstnævnte gælder for mellem 50 og 60 pct. af kursisterne på DU3. Med hensyn til kvindernes samlivsforhold har godt 62 pct. på DU1 en ikke-vestlig partner mens det tilsvarende gælder 20 pct. på DU3, hvor flere har en dansk partner. Generelt har langt flere kvindelige kursister end mandlige en dansk partner. 2) Danskuddannelserne omtales i det følgende som DU1, DU2 og DU3. 3) Kvinder som har været på barsel i året er taget ud af analysen, da de trækker andelen op. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 7 ud af 23

8 integrationsministeriet / danskuddannelse Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk Fortsat... Endeligt viser analysen, at der er forskel på i hvor høj grad kvinder på DU1, DU2 og DU3 har beskæftigelse ved siden af danskuddannelsen. På DU1 gælder det ca. 10 pct. af de kvindelige kursister mens det gælder 25 pct. af kvinderne på DU3. Analysen viser dog, at de mandlige kursister i langt højere grad, på alle tre danskuddannelser, har beskæftigelse ved siden af. Hvad har betydning for kvindernes danskuddannelse? Det er kommunernes ansvar at tilbyde danskuddannelse til udlændinge. Analyserne viser, at 94 pct. af de kvindelige indvandrere efter 4 måneder målt fra henvisningsdatoen er mødt frem til undervisning. For de få resterende kvinder som udebliver, er det blandt andet karakteristisk, at de ofte er yngre end 20 år, at de har opholdt sig kortvarigt i Danmark og at de ingen skolegang har med sig fra hjemlandet. Erhvervserfaring og beskæftigelse øger ligeledes sandsynligheden for at udeblive og det samme gør en partner som oprinder fra et ikke-vestligt land. Et andet aspekt af uddannelsesforløbet handler om frafald undervejs, hvilket her omfatter pauser i undervisningsforløbet af minimum 4 måneders varighed, samt i hvor høj grad kvinderne vender tilbage efter en eventuel pause. Tabel 1 herunder illustrerer kvindernes risiko for at have en fraværsperiode fra uddannelsen på mindst 4 måneder i Tabel 1 du1 DU2 DU3 Risiko for pause/frafald (i %) Analysen viser desuden, at pausens længde har betydning for hvor mange der vender tilbage i året. Blandt samtlige kvindelige kursister som holdt en pause på minimum 4 måneder i perioden vendte godt 53 pct. tilbage i samme periode. Kvinder i risiko for en sådan langvarig pause og måske et efterfølgende frafald er blandt andet karakteriseret ved en relativt høj alder 3) des ældre den kvindelige kursist er des større er risikoen for et frafald. På samme måde øger en kort opholdstid i Danmark inden kursusstart risikoen for en længerevarende pause. På DU2 og DU3 har kvinder uden skolegang desuden en øget risiko mens det på alle tre danskuddannelser gælder kvinder som er enlige eller har beskæftigelse ved siden af danskuddannelsen. Endelig har vi undersøgt, hvor mange kursister der består danskuddannelsen samt hvad der har betydning herfor. Tabel 2 beskriver andelen af kvindelige kursister, som i 2006 bestod en danskuddannelse. Tabel 2 PrøveDansk Andel der bestod (i %) 80,1 83,5 78,5 Af de kvinder som gik op til de afsluttende danskprøver i 2006 var der gennemsnitligt 77 pct. som bestod 4). De faktorer som især har betydning for, hvorvidt en kvindelig kursist består en danskuddannelse er blandt andet hendes alder. Kvinder mellem 41 og 46 år eller kvinder ældre end 50 år har således en reduceret chance for at bestå. Derudover viser fraværet ikke overraskende at få betydning for at bestå. Her viser analysen imidlertid at vi skal helt op på et fravær på mellem 50 og 75 pct. før sandsynligheden for at bestå falder markant. Endeligt indikerer analysen at selvforsørgende kvinder har en reduceret chance for at bestå danskuddannelsen. Kvindernes perspektiv på danskuddannelsen For at opnå en uddybet forståelse af hvilke forhold der motiverer eller vanskeliggør kvindernes deltagelse i danskuddannelsen, har vi til undersøgelsen interviewet 31 kvinder om deres erfaringer. Kvinderne udgør en sammensat gruppe fra ikke-vestlige lande og er rekrutteret fra følgende fire sprogcentre: Høje-Taastrup sprogcenter, Lærdansk i Ringsted, Vejle Sprogcenter og sprogcentret i Holstebro. Sprogcentrene er udvalgt på baggrund af en benchmarking-analyse, og de fire sprogcentrene er valgt således at de befinder sig blandt de 20 i landet hvor kvindelige kursister har den hurtigste progression. Kvinderne er valgt således, at de bibrin- 3) Kvinder som har været på barsel i året er taget ud af analysen, da de trækker andelen op. 4) Inklusive andelen som bestod Studieprøven. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 8 ud af 23

9 integrationsministeriet / danskuddannelse Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk Fortsat... ger erfaringer fra alle tre danskuddannelser, mens enkelte har afsluttet uddannelsen. Analysen viser, at det som motiverer kvinderne til at tage imod tilbuddet om en danskuddannelse først og fremmest er ønsket om at udvikle deres sprogfærdigheder således at de kan kommunikere på dansk, opnå en uafhængig position og kunne klare sig selv uden tolk eller bistand fra ægtefælle eller børn. Det handler for eksempel om, at blive i stand til på egen hånd at gå til læge, at gøre sig forståelig og forstå de medarbejdere de møder i skole, børnehave, kommune, supermarkedet m.v. En af kvinderne siger: Jeg skal lære dansk fordi jeg skal have arbejde, og når jeg er syg, så skal jeg til læge og snakke dansk, eller hvis jeg skal købe ind. Derfor. En anden kvinder mener at: Du skal forstå samfundet og danskerne, for du kan ikke altid have tolk. Du skal klare dig selv. I forlængelse heraf synes børn at udgøre en væsentlig motivationsfaktor for kvindernes ønske om at lære dansk, i kraft af, at kvinderne har brug for danske sprogfærdigheder for at kunne følge med i børnenes liv. Der er desuden kvinder som fremhæver et ønske om at lære dansk for sidenhen at komme i gang med en videreuddannelse eller komme i beskæftigelse mens enkelte kvinder nævner ønsket om at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse som primær motivationsfaktor. Analysen viser ligeledes, at nogle af kvinderne har problemer med fravær fra danskundervisningen. Her synes egen, børns eller ægtefælles sygdom at udgøre den primære forhindring for at møde til dansk. Kvinderne og deres familie har ofte ikke noget netværk at trække på i situationer, hvor et barn er sygt, og det er typisk kvinden der bliver hjemme; særligt hvis ægtefællen er beskæftiget, da beskæftigelse og lønindtægt synes at prioriteres højere i familien. Længerevarende perioder med beskæftigelse eller barsel udgør ligeledes en central udfordring for kvinderne. Flere oplever vanskeligheder ved at vende tilbage til danskuddannelsen efter langvarigt fravær, mens undersøgelsen samtidig indikerer, at kvinderne genoptager uddannelsen på det niveau de slap. For kvinderne er det således vigtigt, at uddannelsesforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og at sprogcentret bistår dem hermed. Nøgleord fleksibilitet og individuelle hensyn Vi har i undersøgelsen set nærmere på, hvad der karakterisere undervisningstilbuddet på de fire sprogcentre. De fire sprogcentre udmærker sig ved en høj grad af fleksibilitet og de synes at være gode til at tilrettelægge undervisningen, så den imødekommer kvindernes/kursisternes individuelle behov og forudsætninger. Sprogcentrene følger de enkelte kvinder/kursister tæt ligesom der foregår en systematisk udveksling af viden og erfaring omkring den enkelte kursists progression. Sprogcentrene iværksætter løbende tiltag, som kan støtte kursisterne i en hurtig progression. Ambitiøse kursister kan for eksempel udnytte mulighederne i et studiecenter, hvor lærerne støtter dem i deres indlæring mens kursister med svagere forudsætninger eller særlige behov får tilrettelagt undervisningen på særlige hold eller modtager eneundervisning. De fire sprogcentre synes ikke at tilrettelægge undervisningen ud fra kønsmæssige forhold med særlige tilbud for kvinderne, men de udnytter i vidt omfang de lovgivningsmæssige muligheder for at tilrettelægge danskuddannelsen fleksibelt. De kvindelige kursister udgør en heterogen gruppen og det er af stor betydning for dem, at der netop tages afsæt i deres individuelle forudsætninger og behov. Det øger deres muligheder for at gennemføre og bestå danskuddannelsen. Erfaringer fra de fire sprogcentre kan herved udgøre gode eksempler som andre kan drage nytte af. Evalueringen kan hentes på: / sprogcentre DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 9 ud af 23

10 integrationsministeriet / integrationsafdelingen De mange muligheder i it-baserede undervisningsmaterialer Evaluering af puljen Udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer til danskuddannelserne for voksne udlændinge Af Johanne Köpfil Møller, Rambøll 12 nye it-baserede undervisningsmaterialer er blevet udviklet med tilskud fra Integrationsministeriet. De nye materialer giver forskellige muligheder for at øge især fleksibiliteten i danskuddannelserne samt for at differentiere undervisningen. Rambøll Management har evalueret materialerne for Integrationsministeriet. Evalueringen af materialerne peger desuden på nogle opmærksomhedspunkter i udviklingen af fremtidige it-baserede undervisningsmaterialer. Erfaringer til kommende udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer Brugervenlighed Evalueringen viser, at brugervenlighed er afgørende. Brugervenlighed dækker over mange grundlæggende elementer ved materialerne, og det kan anbefales, at fremtidige materialer: Bygges pædagogisk op og har et overskueligt design Kan anvendes af kursister, som kun har få tekniske kundskaber Giver overblik over, hvilke opgaver/dele der er målrettet hvilke kursistniveauer, og hvilke opgaver/dele der kan anvendes for at træne hvilke færdigheder Giver rig mulighed for afveksling i forhold til emner, færdigheder m.m., således at kursister og undervisere ikke keder sig. Indbygget lærer For at opnå et velfungerende materiale er det vigtigt, at materialet kan registrere rigtige og forkerte svar og uden assistance fra en underviser kan tilbyde kursisten en forklaring på det, der er rigtigt/forkert. Det er med andre ord vigtigt, at materialerne har en indbygget lærer. Anvendelse af it-mediet Fremtidige materialer kan udnytte it-mediets muligheder bedre, eksempelvis ved at anvende tankerne bag computerspil: gøre det sjovt/levende at lære, indbygge konkurrencer, indbygge synlig progression etc. Et andet vigtigt element i it-baserede undervisningsmaterialer er adgangen til løbende opdatering. Kommende it-baserede undervisningsmaterialer bør aktivt inddrage it-mediets muligheder for løbende og aktiv opdatering af materialet. Eventuelt kan kursister og lærere få adgang til selv at opdatere materialet efter behov. Målgruppe Der synes at være behov for at udvikle it-baserede undervisningsmaterialer til følgende målgrupper: 1. Personer på de første moduler af DU1 og DU2 2. Personer, der ikke er tilknyttet danskuddannelserne. Mobiltelefon Mange kursister er fortrolige med mobiltelefoner og mindre fortrolige med computere. Mobiltelefoner har de desuden altid til rådighed ikke blot på sprogcentret, men også i hjemmet, på arbejdspladsen og ude i byen. For at øge materialernes fleksibilitet og dermed anvendelse er der derfor behov for at udvikle flere materialer til mobiltelefonen og i videst muligt omfang gøre de eksisterende materialer tilgængelige på en mobil. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 10 ud af 23

11 integrationsministeriet / integrationsafdelingen De mange muligheder i it-baserede undervisningsmaterialer Fortsat nye it-baserede undervisningsmaterialer Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværkstedet fokuserer generelt på udtaletræning med særlig vægt på prosodiske forhold. Brugeren kan læse og høre et forlæg, indspille sin egen gentagelse heraf og derefter høre og sammenligne forlæg med egen produktion. Derudover er der udarbejdet en række øvelser, hvor brugeren kan træne sin udtale. Tilsammen rummer materialet mere end 5000 øvelsessætninger og -ord. Endelig indeholder materialet animationer af danske enkeltlyde. Til hver lyd er der et videoklip og en række tips til, hvordan man siger lyden. Materialets indlæringsniveau er tilpasset alle fra begynderen, der ønsker fundamental udtaletræning i enkeltlyde, til den avancerede og rutinerede dansktalende, der ønsker at finpudse sin udtale. www. dansk.nu Den elektroniske avis Fire sider 5) er en letlæselig avis med artikler om det danske samfund. Avisen tager udgangspunkt i, hvad andre aviser skriver, hvilket sikrer autenticitet. Avisen udgives udelukkende online. Til avisen hører ordlister, ordforklaringer samt oplæsning foretaget af skuespillere. Materialets primære styrke er, at det rammer et behov for lettere tilgængeligt aktuelt journalistisk materiale og bidrager til opøvelse af såvel indholdslæsning som skimning, skanning, udtale og lytteforståelse. Svagheden er, at it-mediets tekniske muligheder kun udnyttes i meget begrænset omfang. Den digitale udtaletræner 6) kan anvendes til at træne udtale. Kursisten kan indtale forskellige ord og lade computeren vurdere, hvorvidt fonemer er rigtigt eller forkert udtalt. Prototypen har dog en del uhensigtsmæssigheder, hvoraf de vigtigste er, at kursisten skal vælge ord til træning ud fra en alfabetisk liste, men uden et indbygget værktøj til at lade kursisten afgøre, hvilke ord der kan være relevante at træne. Endvidere træner materialet kun udtale af enkeltord og fonemer i disse, dermed trænes kursisterne ikke i udtale af ord i sætningssammenhæng med indbygget prosodi. Det mobile sproglaboratorium indgår som et tillægsmodul til alle Dansk.nu-abonnementer. Materialet består af 10 treminutters videooptagelser af samtaler mellem danskere i hverdags- og arbejdssituationer. Disse kan frit downloades til brugerens mobiltelefon. Herudover har brugeren mulighed for at uploade lyd- og videofiler fra mobiltelefonen. Alle samtaler er transskriberede, og til alle samtaler er der opgaver, der sætter fokus på de kommunikative fænomener i samtalen. Endelig rummer materialet en række tekster om samtaler og samtaleroller samt gode råd om og forslag til, hvordan man selv kan arbejde med læring i praksis. Materialets indlæringsniveau er lagt an på brugere på danskuddannelse 2 og 3, modul 3-4. Materialets primære styrker er, at det inddrager (relativt) autentiske dialoger i undervisningen, at samspillet mellem internet og mobilteknologien skaber en kobling mellem formel og uformel læring, hvorved kursisten i højere grad gøres til aktiv medspiller ift. egen indlæring, og at materialet rummer dialoger, der varierer i sværhedsgrad Dialogbaseret dansk udtaletræning for indvandrere består af tre modeller for oprettelse af dialogøvelser, som kan anvendes til løbende produktion af interaktive undervisningsmaterialer til skiftende målgrupper og i skiftende sammenhænge. Fokus i produkterne til kursisterne er verbal forståelse og udtryksformer gennem dialog. Målgruppen er undervisere på alle tre danskuddannelser. Materialets udviklingsfunktionalitet, der giver undervisere mulighed for selv at udvikle egne interaktive it-baserede materialer, er en unik kvalitet og giver en række interessante muligheder i forhold til at udvikle egne målrettede materialer efter behov. Da få undervisere har anvendt denne funktionalitet, er det uklart, om materialet realiserer sit potentiale. Materialet er gratis tilgængeligt online ner=248,249,250,251&text=projekt%20-%20dialogbaseret%20dansk& stylesheet=default.xsl Interaktivt udtaleprogram har fokus på at forbedre kursisters sproglige kompetencer i forhold til udtale. Det består af 4 discipliner: 1) Sætninger, hvor brugeren kan læse, høre, udtale og optage de ord, sætninger og vendinger han/hun møder i materialets 14 kapitler, 2) Udtale, hvor brugeren specifikt kan træne sproglige problemer, som fx konso- 5) Nu under titlen ligetil.nu. 6) Indeværende beskrivelse omhandler prototypen på den digitale udtaletræner, da den endelige version endnu ikke var udviklet på tidspunktet for evalueringen. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 11 ud af 23

12 integrationsministeriet / integrationsafdelingen De mange muligheder i it-baserede undervisningsmaterialer Fortsat... nantgrupper, 3) Mit hjørne, hvor brugeren kan vælge selv at indtale nye ord og sætninger og 4) Underviserens hjørne, hvor underviseren kan indtale et nyt emne med tilhørende ord og sætninger. Materialet gør god brug af lydfunktioner og animationer, men kunne være bedre til at skabe kobling mellem formel og uformel læring. Materialet er oversat til otte sprog. Størstedelen af funktionerne i materialet er gratis. Målgruppen er danskuddannelse 1, 2 og 3, om end materialet kan være for nemt til kursister på danskuddannelse 3. Sprogquizzen er et arbejdsmarkedsrettet e-learningsmateriale for udlændinge med kortere skolebaggrund. Materialet består af tre overordnede emner med mellem 59 og 145 filmklip og dertilhørende opgaver. I opgaverne anvendes lyd, animation og pointgivning til at fremme kursisternes evne til at læse, forstå og skrive dansk. Filmklip såvel som vejledning findes kun på dansk. Materialet er gratis og brugervenligt. Materialets primære fordele er, at det er autentisk, og at brugerne ved hjælp af materialet kan tilegne sig viden om danskere og den danske kultur, herunder arbejdskulturen. Materialets primære svaghed er, at det ikke giver plads til kreativitet, da opgaverne ofte er opbygget, så de kan vurderes med klar en ja/nej-bedømmelse. Undervisning/jobforalle/undersider/sprogquizzen.htm Lexin Billedtema er et flersprogligt interaktivt lyd- og billedordbogsmateriale. Materialet tilbyder ca ord, som er illustreret på en række tegninger, der er fordelt på 31 temaer. Når man har valgt et tema, kan man tage udgangspunkt i sit modersmål (albansk, arabisk, bosnisk, dari, engelsk, finsk, græsk, lulesamisk, nordkurdisk, nordsamisk, persisk, russisk, spansk, sydkurdisk, sydsamisk og tyrkisk). Billederne i det valgte tema er beskrevet og udtalt på modersmålet. Ved at skifte til dansk ses de samme billeder med danske ord og dansk udtale. Materialet er frit tilgængeligt, brugervenligt og kan anvendes af kursister på DU1. Materialets primære svaghed er, at det ikke indeholder adverbier, verber og adjektiver Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online, er en virtuel skole. Undervisningen i Netdansk foregår på nettet. Kommunikationen med medkursister og lærere foregår via forum, chat, webkonferencer og private beskeder. Der udarbejdes løbende opgaver ud fra kursisternes behov og interesser, og alle opgaver vurderes og kommenteres af lærere og/eller medkursister. Materialet indeholder alle nødvendige elementer, for at kursisten kan gennemføre danskuddannelse 3. It-mediets muligheder, såsom lydfunktioner og animationer, dialog, sproglig egenproduktion m.m., kompenserer for manglende direkte (fysisk) interaktion mellem kursister og lærer. Netdansk kan alene anvendes af kursister, der er indskrevet på online-danskuddannelsen Opgaver til læseværkstedet består af en række opgavesæt til de mest populære titler i rækken af letlæselige bøger på forskellige niveauer. Opgavesættene er lagt ud på internettet, hvorfra de kan downloades af undervisere i dansk som andetsprog. Det er gratis at downloade materialet, som fungerer godt som redskab i forhold til at sikre forståelse af teksten. Opgaverne er udformet med det formål at spejle niveauinddelingen fra bogsystemet. Materialets største svaghed er, at der i konstruktion og opbygning ikke er tilstrækkeligt fokus på at give kursisten mulighed for at tage ansvar for egen læring asp?group=275 (se Bog med gratis opgaver ). Ultimate Danish indeholder 12 emner, hver med tre underkategorier. Inden for hver underkategori er der én animeret kortfilm, der omhandler/præsenterer det valgte emne. Derudover er der audiodialoger, skrive, grammatik- og læseøvelser, udtaleøvelser med mulighed for at indspille egen udtale og sammenligne denne med originaludtalen samt diverse andre øvelser. Ud over de 12 emner indeholder materialet en række lister med emner, en grammatikdel med forklaringer på ordklasser og ordstilling samt en integreret ordbog. Endelig er der mulighed for at få øvelsesinstruktioner og forklaringer på både dansk og engelsk. Ultimate Danish er designet specielt til selvstudiebrug. Det er dog også muligt for sprogcentre og andre udbydere af dansk at købe en licens til materialet. Materialets indlæringsniveau er lagt an på brugere med lang eller mellemlang skolebaggrund, som behersker engelsk. Materialets primære styrker er, at det giver mulighed for træning af alle områder i danskundervisningen læse, skrive, lytte og tale, samt at der ikke stilles store krav til it-kendskab for anvendelse af materialet. Materialets design kan dog i nogle tilfælde virke forvirrende for kursisterne DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 12 ud af 23

13 integrationsministeriet / integrationsafdelingen De mange muligheder i it-baserede undervisningsmaterialer Fortsat... Vores fælles sprog er elektroniske udgaver af 10 kontrastive grammatikbøger (på tyrkisk, arabisk, serbokroatisk, engelsk, fransk, persisk, somali, swahili, vietnamesisk og spansk). I materialet er den basale danske grammatik oversat til og sammenlignet med 10 indvandrersprog. Det pædagogiske princip bag materialet er, at brugerne bliver bevidste om deres modersmåls grammatik, og at de ved at bruge denne bevidsthed i sprogtilegnelsen af det nye sprog opnår en større sproglig indsigt og forståelse. Materialet er opdelt i kapitler efter ordklasser og et kapitel med ordstilling. Derudover indeholder materialet en overordnet, men grundig vejledning, et minileksikon, en oversigt over grammatiske betegnelser samt forståelsesspørgsmål og øvelser. Materialet er frit tilgængeligt og anvendeligt på internettet. Materialets primære svaghed er, at det ikke indeholder opgaver, hvor der skal produceres hele sætninger, og ingen af opgaverne tager udgangspunkt i autentisk kommunikation Rapporten kan hentes på: / sprogcentre DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 13 ud af 23

14 integrationsministeriet / integrationsafdelingen Succes med arbejdsmarkedsrettet undervisning i dansk Ny rapport og god praksis katalog til sprogcentre, virksomheder og jobcentre Af Anja Kragh, NIRAS Analyse & Strategi Puljen Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk Pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning har vist sig at være en succes, da de medvirkende kursister har haft et stort udbytte ud af at deltage i kurset. Kurset er også blevet positivt modtaget af både underviserne selv, udbydere af grundkurset samt virksomheder og jobcentre. NIRAS har evalueret puljen for Integrationsministeriet Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk er blevet modtaget meget positivt blandt både kursister, undervisere, udbydere, virksomheder og jobcentre, og kurset er et vigtigt tilbud, som mange beskæftigede og arbejdssøgende kan have stor gavn af fremadrettet. Kurset udfylder nemlig en stor efterspørgsel efter danskkurser rettet mod arbejdsmarkedet, som giver kursisterne et indblik i den danske arbejdsmarkedskultur samt en række faglige og sociale kompetencer. Puljens formål, kort fortalt Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk er kort fortalt et tilbud til de personer, som mangler dansksproglige kvalifikationer til at kunne fastholde et job eller komme i beskæftigelse. Kurset, der kan foregå på selve virksomheden eller hos udbydere af danskuddannelser (ofte regionale sprogcentre), omfatter et undervisningsforløb på op til ca. 70 timer, og holdstørrelsen er som hovedregel mindst seks personer. Kursisterne bliver undervist i undervisningsmateriale og praktiske redskaber, der tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads og/eller branche, så kursisterne bliver bedre til at indgå i konkrete forløb og opgaver på deres nuværende eller måske kommende arbejdsplads. NIRAS Analyse & Strategi (tidligere NIRAS Konsulenterne) har i samarbejde med Karen Lund og Ellen Bertelsen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole det seneste år gennemført en evaluering af puljen Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Evalueringen har kortlagt de væsentligste karakteristika ved de gennemførte kurser, de deltagende kursister, udbytte og effekter af kurserne samt gode erfaringer fra gennemførelsen af kursusforløbene. Det har resulteret i en evalueringsrapport og et elektronisk god praksis-katalog rettet mod undervisere, udbydere, virksomheder og jobcentre, som indeholder anbefalinger til og vejledning i planlægning og gennemførelse af samt opfølgning på et grundkursus. Der er adgang til kataloget via Hvem er kursisterne? Den gennemførte evaluering viser, at kursisterne primært har en progression svarende til danskuddannelse 2 eller 1, mens der kun har deltaget enkelte kursister med et niveau svarende til en danskuddannelse 3. De f leste kursister befinder sig på begyndermodulerne, hvorfor deres sproglige kompetencer i mange tilfælde er relativt lave. Kursisterne er generelt kortuddannede og har ingen eller få fremmedsprogskompetencer i øvrigt. Kursisternes nationalitet varierer alt efter køn, da et stort flertal af de medvirkende kvindelige kursister kommer fra Mellemøsten og Asien, hvorimod de mandlige kursister oftest kommer fra Østeuropa og Mellemøsten. Alle kursisterne har generelt været i Danmark i relativt lang tid nemlig i knap otte år. Overordnet set har der været udbudt flest grundkurser inden for brancherne rengøring, industri og produktion. Kursisternes udbytte af grundkurset I henhold til puljens målbeskrivelse forventes kursisterne at blive bedre til at forstå og tale dansk, hvilket overordnet også viser sig at være tilfældet. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 14 ud af 23

15 integrationsministeriet / integrationsafdelingen Succes med arbejdsmarkedsrettet undervisning i dansk Fortsat... Spørger man kursisterne selv, har de været glade for og tilfredse med at deltage på grundkurset. Deres egen vurdering er, at de er blevet bedre til at tale og forstå arbejdsmarkedsdansk. Kursisterne er derudover blevet bedre til at begå sig på arbejdspladsen både fagligt og socialt og har fået en bedre forståelse for den danske arbejdsmarkedskultur, der også har gjort dem bedre klædt på til at samtale med deres kolleger i frokostpauserne. Kursisterne føler sig, som følge heraf, i højere grad som en del af arbejdspladsen og fællesskabet med deres kolleger. For de kursister, der har indgået i kurser for ledige, har deltagelsen på et grundkursus haft den effekt, at de nu selv er i stand til at gå ud og søge efter et arbejde, fordi de er blevet mere frie i deres måde at formulere sig på og dermed også kan håndtere en eventuel jobsamtale. Udbydere og undervisere er også positive i deres bedømmelse af kursisternes sproglige fremskridt og mere overordnet af undervisningens fleksibilitet, samarbejdsrelationerne mellem de involverede aktører og puljens relevans som helhed. De medvirkende virksomheder og jobcentre er ligeledes positive over for kursisternes udvikling og puljens relevans dog ikke i samme omfang som udbydere, undervisere eller kursisterne selv. Til trods for, at alle aktører samlet er enige om, at puljen har en effekt, er der ikke foretaget egentlige før- og eftermålinger af kursisternes sproglige kompetencer, hvorfor kursisternes fremskridt ikke kan vurderes ud fra egentlige målinger. Et krav om at gennemføre en før- og eftermåling af kursisternes kompetencer i videreførelsen af grundkurser i arbejdsmarkedsdansk vil en give en mere solid platform at vurdere kursets effekt ud fra. Er målet nået om at få flere i beskæftigelse? Den nuværende økonomiske situation i Danmark, hvor mange virksomheder skærer ned på bemandingen og har ansættelsesstop, har haft en negativ indvirkning på målet om at fastholde og få flere i arbejde. Derfor er effekten af kursisternes fremskridt nedjusteret lidt af de generelle samfundsmæssige forhold. Effekten af puljen kunne på et andet tidspunkt forventeligt have været større. At 8 procent af kursisterne derfor har mistet deres arbejde kan realistisk set i højere grad tilskrives konjunkturændringer end grundkursets manglende evne til at fastholde kursisterne i job. Omvendt er det positivt, at flere virksomheder har valgt at medvirke i mere end ét grundkursusforløb, hvilket må betyde, at virksomhederne finder kurset brugbart, effektivt og relevant i forhold til deres medarbejdere og at de forventer at fastholde deres medarbejdere, hvis deres danskkundskaber forbedres. Sammenhæng med andre uddannelsestilbud Der er blandt alle aktører generel enighed om, at grundkursus i arbejdsmarkedsdansk på mange måder supplerer de eksisterende udbud af danskuddannelser, især fordi grundkurset med sit arbejdsmarkedsrettede sigte og fleksibilitet udfylder en stigende efterspørgsel blandt indvandrere og nye EU-borgere, der er ankommet til landet i en sen alder, men som stadig er aktive på arbejdsmarkedet. Omvendt har evalueringen kunnet påvise, at deltagelse på grundkurset kun i mindre omfang fremmer kursisternes ønske om at komme i uddannelse, da det betragtes som en omvej først at medvirke i kurset og derefter at påbegynde en uddannelse. Overordnet set er de målbare effekter og der, hvor kurset gør størst gavn, således blandt kursister, der er i arbejde, eller som ønsker at komme i arbejde. Puljens udfordringer fremadrettet Beslutningen om at forsætte puljen vil forventeligt medføre en stigende interesse i at udføre og med virke i et grundkursus. Derfor er det også vigtigt, at puljens mål og rammer støtter op om en optimal udnyttelse af grundkurserne og deres fleksibilitet. Her nævnes tidsrammen på de 70 timer som den største udfordring i forhold til at se en effekt af grundkurserne. Der er, ifølge de adspurgte kursister, udbydere og undervisere, ikke tilstrækkelig tid til, at kursisterne kan opnå det ønskede udbytte. Derudover er det en udfordring for gennemførelsen af grundkurset, at der minimum skal være seks deltagere på holdet, da det i nogle tilfælde kan være svært at samle et sådant antal medarbejdere eller at tage højde for eventuelle frafald. Evalueringen og God praksis-katalog kan hentes på: / sprogcentre DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 15 ud af 23

16 opslagtavlen MobiSticks - Uformel mobil læring i hverdagen og på arbejde Af Mads Bo-Kristensen, projektleder, Videnscenter for Integration (VIFIN) og Herluf Schelde, projektdeltager, Lærdansk Århus Følg med i projekt MobiSticks og kom med dine kommentarer og idéer på bloggen Tag en mobiltelefon og før kameraet hen over en 2D-kode Så får du vist en tekst, et billede, en film eller en opgave på sin mobilskærm. Det kan lade sig gøre, fordi 2D-koden fortæller din mobil, hvor mobilen skal hente et specifikt materiale på Internettet. Det eneste, det kræver, er en mobil med et kamera, en 2D-kodelæser og en internetadgang. Du kan hente en 2D-kodelæser til din mobil her: En 2D-kode fra projektet MobiSticks 2D-koder er en moderne udgave af stregkoder. Stregkoder kender vi mange steder fra, f.eks. fra supermarkedet, hvor kassedamen scanner (aflæser) prisen på en vare. Stregkoden indeholder altså information om varens pris. 2D-koder kan indeholde eller opbevare adressen på en webside. Når du scanner 2D-koden med mobilens 2D-kodelæser finder mobilen ud af, hvad websiden hedder og sender dig hen til adressen via mobilens internetbrowser (se figur 2). På websiden kan der ligge alt fra tekst, lyd og billeder til videoer. Lyd og video vil f.eks. kunne afspilles automatisk i det øjeblik mobilens browser har fundet det sted, de ligger. Det tager kun et øjeblik. Det er denne teknologi, projektet MobiSticks udnytter. MobiSticks skal gøre det lettere for bl.a. tosprogede børn og voksne at få adgang til læringsressourcer udenfor den formelle undervisning. Projektet fremstiller et site (Mobisticks.dk), hvor der vil ligge en lang række koder, som lærere og deres kursister/elever kan printe ud og bruge i hverdagen eller indlejre i tekstmaterialer. Projektet fremstiller en database, hvor tekst-, lyd-, billed-, video- og opgavematerialer vil kunne lægges og nemt åbnes på mobilen. Det tager et øjeblik fra du scanner en 2D-kode, til du har adgang til din læringsressource. En helt ny måde at forstå begrebet learning-on-demand på. Du bestemmer selv, hvorfra du vil kunne hente specifikke læringsressourcer. Mobiltelefon scanner en MobiSticks-kode Voksnes brug af MobiSticks Her er nogle eksempler på, hvad man vil kunne bruge MobiSticks til blandt sprogcenterkursister. En kursist vil gerne lære, hvad møblerne i hans eller hendes lejlighed hed- DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 16 ud af 23

17 opslagtavlen der, og hvordan de udtales. På mobisticks.dk vil der ligge 2D-koder som kursisten kan printe ud på små visitkort eller labels, som kan klistres op på møblerne i lejligheden. Ved at scanne koden (MobiStick en), kan kursisten høre navnet på møblet udtalt. Det kan gentages lige så mange gange, der er behov for det. Måske vil kursisten også gerne se, hvordan ordet staves og bøjes. Det vil også kunne lade sig gøre. En anden kursist ønsker at vide, hvad genstande og lokaliteter på arbejdspladsen hedder. Sådanne MobiSticks vil også kunne hentes på Mobisticks.dk. Hvis relevante MobiSticks ikke findes, kan kursisten (fx i samarbejde med virksomheden og en underviser) selv fremstille dem på Mobisticks.dk. Det kunne fx være relevant med oversættelser eller oplæsninger af sikkerhedsskilte og foreskrifter. En tredje kursist henvises via en MobiStick til en opgave. MobiStick en er måske integreret i det miljø, kursisten færdes i. Det kan være en opgave, der er forbundet med en genstand eller et sted. Indholdet af den internetside, som en MobiStick en henviser til, kan opdateres. Det indebærer, at en opgave, som kursisten f.eks. har sat på døren ind til sin stue, sæt dig i sofaens venstre hjørne, kan opdateres til luk døren efter dig. Endelig kan man forestille sig, at MobiSticks vil kunne skabe nye forbindelser mellem sprogcentrenes offline- og onlinematerialer. Et eksempel på offline-materialer er de bøger, kursisterne skal læse i løbet af danskuddannelsen. Mobisticks placeres på bøgerne og med scanneren på mobilen kan kursisterne åbne til en mobilblog, hvor andre kursister i form af indlæg, ranking m.m. har anbefalet bogen. Mobisticks kan også sættes ind i lærebogsmaterialer og derved supplere materialet med faktuelle oplysninger. Oplysninger kan gives i form af tekst, lyd, billeder eller video. Førfagligt dansk En tosproget elev i 7. klasse har vanskeligt ved det førfaglige dansk, der skal bruges for at lære matematik i Danmark. Læreren aftaler med eleven, at eleven skal sætte to Mobisticks op dér, hvor han eller hun bor: Én i hjemmet og én i nærmiljøet. Når eleven så scanner MobiStick en åbner mobilen en opgave. Opgaven læses op, evt. flere gange ved gentagne scanninger: Kig dig omkring. Vælg en vandret flade og beskriv den med dine egne ord. Hvordan ser den ud? Så skal du måle fladen. Når du er færdig med det, så MMS svaret til klassens mobilforum. Husk at tage et billede af den flade, du har beskrevet og målt. Hvis klassen ikke har et forum, kan eleven nøjes med at rapportere sit svar via MMS til læreren. I projektet deltager en 7. klasse på Nørremarkskolen i Vejle. Her skal lærere og elever være med til at udvikle en række MobiSticks, som især tosprogede elever i en syvende klasse kan bruge til at blive bedre til dansk i fagene. Dansk i fagene er det førfaglige dansk, som volder mange tosprogede børn problemer i fx matematik, dansk og historie. Modsat danske elever, er der mange helt grundlæggende hverdagsbegreber, som tosprogede elever ikke har fået med sig i deres opvækst. Uformel læring via mobilen Videnscenter for Integration ( har i en årrække arbejdet med uformel læring. Det er den læring, der foregår udenfor det formelle klasserum. Uformel læring foregår på steder og i sammenhænge, hvor kursisten eller eleven normalt ikke kan nås af undervisningen. Det særlige ved dansk som andetsprog er, at der er masser af muligheder for at hente input til og teste sit sprog dér, hvor man bor eller arbejder. Her er det mobilen kommer ind i billedet. Mobilen har man på sig hele tiden. Den kan registrere læringsbehov (via tekst, fotos, lyd og video) og så kan den hente læringsressourcer (såsom tekst, fotos, lyd og video). Det er det sidste, der vil blive gjort er nemmere med MobiStcks. Prøv selv På MobiSticks projektblog kan du følge med i projektets udvikling. På bloggen er der også mulighed for at se en lille film om, hvad 2D koder er og hvordan de virker (klik på det første billede ude til højre). Har du lyst, kan du downloade en kodelæser til din mobil, og endelig kan man prøve at lave sine egne koder og printe dem ud og f.eks. sætte dem op i klasseværelset eller udenfor! Også elever og kursister har disse muligheder på bloggen. På MobiSticks.dk vil det være sådan, at både lærere og kursister/elever kan lave deres egne MobiSticks. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 17 ud af 23

18 opslagtavlen Projektets partnere og fremtid Projektet støttes økonomisk af IT- og Telestyrelsens Kontor for Tilgængelighed og IT-kompetencer. Projektet realiseres i et samarbejde mellem Videnscenter for Integration, Scanbuy, Webbureauet CPH-Re, Nørremarksskolen i Vejle, Lærdansk i Århus, Vejle Museum, Økolariet i Vejle, Stadsarkivet i Vejle, Center for Sentudviklede Voksne i Vejle. Et kernebegreb for projektet er tilgængelighed. Det skal være enkelt for alle at anvende sitet MobiSticks.dk, dets materialer og faciliteter. Det gælder de 200 eksemplariske MobiSticks, der kommer til at ligge på sitet (100 til sprogcentrene og 100 til folkeskolen). Det gælder også muligheden for selv at fremstille MobiSticks. Det er også vigtigt at man kan finde inspiration på sitet. Derfor vil der være 6 étminuts casevideoer, der viser, hvordan projektets partnere forestiller sig MobiSticks anvendt til uformel læring indenfor deres områder. Der er allerede mange, der har vist interesse for projektet. Vi kan kun opfordre til, at man går i gang. Enten via projektets blog eller via det endelige site, Mobisticks.dk, som gerne skulle stå færdigt 1. april Tanken er, at Mobi- Sticks.dk skal være frit tilgængeligt i hvert fald i et år. Derefter er det muligt, der vi bliver nødt til at opkræve et abonnement til vedligeholdelse og fremtidig udvikling. Der er ingen tvivl om, at en mobilteknologi, der aktivt inddrager læringens steder eller lokationer ( lokationsbaseret læring ) vil byde på mere spændende udvikling indenfor dansk som andetsprog på sprogcentre og i folkeskolen. Kvinder på vej i arbejde - nyt EU Socialfondsprojekt Af Annette Thielke, projektleder Sprogcenter Nordsjælland Nyt projekt for kvinder af anden etnisk herkomst end dansk, som ikke modtager hverken dagpenge eller andre offentlige ydelser, men forsørges af manden eller anden familie. I Region Hovedstaden drejer det sig om kvinder som nu får mulighed for at deltage i undervisning, der kan bringe dem i job og uddannelse. Kvinder på vej er et godt tilbud til kvinder, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet, men har brug for afklaring, undervisning og vejledning i forhold til, hvad de kan og vil. Det kan være kvinder, som ønsker et job på deltid, fordi det passer bedst til familielivet. Det kan være kvinder, som har brug for undervisning indenfor et særligt fagområde, for at få det job de ønsker sig. Det kan være kvinder, som mangler kendskab til forholdene på en dansk arbejdsplads og vil have stor glæde af at komme i praktik. Projektets formål Projektets overordnede formål er: At fremme integrationen af familieforsørgede kvinder af anden etnisk herkomst end dansk på arbejdsmarkedet, hvilket samtidig fremmer ligestillingen af kvinder på arbejdsmarkedet. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 18 ud af 23

19 opslagtavlen At sikre Region Hovedstadens vækstpotentiale ved at udvide arbejdsudbuddet i Regionen ved at mobilisere arbejdskraftreserver i gruppen af familieforsørgede kvinder med anden etnisk herkomst end dansk. Både igennem udslusning til job og uddannelse. At udvikle nye konkrete metoder og redskaber til at bringe målgruppen i uddannelse eller i job, herunder deltidsjob, inden for jobområder som fx: social- og sundhedsområdet, serviceassistenter, køkken / kantine, gymnastik-/fitnessinstruktør. At øge virksomhedernes rummelighed igennem en målrettet dialog, som har til formål at udvide deres rekrutteringsperspektiv og -praksis. Disse mål søges opnået ved at gennemføre en række kombinerede opkvalificerings- og praktikforløb for projektets målgruppen. Forløbene er udformet på baggrund af erfaringer og anbefalinger fra evalueringen fra Socialfondsprojektet Dansk Nok og fra en forundersøgelse af målgruppens motivation for beskæftigelse. Udover projektforløbene gennemføres der også et struktureret opsøgende arbejde i forhold til potentielle praktikvirksomheder med det formål at udvikle praktikstillinger til deltagerne. Praktik- og opkvalificeringsforløb for målgruppen Projektdeltagerne fra målgruppen indgår i individuelt tilpassede kombinationsforløb, der indeholder danskundervisning Forberende Voksen Undervisning (FVU), praktik og fagundervisning. Efter endt uddannelsesforløb vil deltagerne kunne fungere som rollemodeller i forbindelse med formidling af projektet i eget sprogmiljø, netværk og kvindeforeninger. Forløbenes individuelle sammensætning indebærer bl.a. individuel kompetencevurdering i forhold til sproglig, faglige og almene kompetencer, hvilket er med til at synliggøre den enkelte deltagers ressourcer. Desuden er der indarbejdet et element i forløbene omkring motion, krop og sundhed. Endelig åbnes der mulighed for at kvinder, som er motiverede for at starte egne virksomheder kan få tilrettelagt deres forløb, så det sigter på iværksætteri i stedet for job. Den individuelle fleksibilitet er noget relativt nyt i denne sammenhæng og sikres igennem fleksible undervisningsforløb evt. i form af ekstern undervisning og fleksible praktikmuligheder fx i form af uddannelsespraktik. Opsøgende aktiviteter på virksomhederne Sideløbende med afviklingen af forløbene foretages et opsøgende arbejde blandt virksomheder med det formål at matche den enkelte deltagers ressourcer med virksomhedens arbejdskraftbehov. Dette sker med henblik på at skabe praktikpladser til projektdeltagerne. Processen er tosidet: for det første synliggøres og udvikles den enkelte deltagers kompetencer. Det indebærer blandt andet individuelt målrettet opkvalificering i forhold til den aktuelle stilling. For det andet indledes en målrettet dialog med virksomheden om udviklingen af jobdesigns, der gør det muligt at udnytte kvindernes kompetencer og på den måde at udvide virksomhedens rekrutteringsperspektiv og rummelighed. Udvikling og afprøvning af redskaber i dialog med virksomhederne omkring opkvalificeringen af projektdeltagerne vil være baseret på eksisterende viden og erfaringer. Der vil ske en løbende opfølgning overfor borgeren og virksomheden fra projektet i form af danskundervisning og vejledning under virksomhedspraktikken. Praktikken afsluttes med en tre-kantsamtale mellem deltager, underviser og virksomhedskontakt med udgangspunkt i kompetence- og sprogbeskrivelsesskemaet. Der fokuseres på de brancher, der i forundersøgelsen er udpeget som særligt velegnede til at opnå en match mellem den enkelte kvindes ønsker og ressourcer og virksomhedernes arbejdskraftbehov. Disse brancher er bl.a. social- og sundhedsområdet, serviceassistenter, køkken / kantine, med mere. Der udvikles en konkret guide til arbejdet med jobdesign på de enkelte virksomheder i projektets løbetid. Målgruppen for guiden er de vejledere og virksomhedskonsulenter, DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 19 ud af 23

20 opslagtavlen der står for virksomhedskontakten. Projektet foregår i et samarbejde mellem Sprogcenter Nordsjælland, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration(CBSI) samt Ballerup Sprogcenter. Undervisningen, som er gratis, er støttet af EU. Der bliver undervist hver dag fra kl i 24 uger. De første hold startede i september 2009 og afsluttes medio marts i år. Der er startet nye hold i januar i Hillerød, februar På CBSI og marts I Ballerup. Kommende kursusstart: August 2010, januar 2011 og august Forud for hver holdopstart afholdes der informationsmøde på alle tre undervisningssteder. Datoerne bliver annonceret på projektets hjemmeside og på facebook group Kvinder på vej. Kontaktpersoner Sprogcenter Nordsjælland: Projektleder Annette Thielke, tlf.: , athi@hillerod.dk CBSI: Underviser/Vejleder: Susanne Légene tlf.: , susanne.legene@bif.kk.dk. Ballerup Sprogcenter: Pædagogisk afdelingsleder Hanne Vedel, tlf.: , hanne.vedel@ballerupsprogcenter.dk Chriba tastaturet Af John Christensen, Chriba Chriba tastaturet gør en stor forskel. Det har vist sig, at begyndere, herunder ikke mindst tosprogede, har stor glæde af det Chriba tastaturet. Området med bogstaver er farvelagt, så det er let at overskue og skelne fra de øvrige taster. Rød for vokaler og blå for konsonanter. De enkelte bogstaver er angivet i både stor og lille form, og de små bogstaver er desuden vist i både en skrivevenlig og trykt version, når disse ikke er ens. Tasterne Delte, Efter, Returen, Cups lok, pile tasterne har også fået dansk og engelsk tekst på. Artiklen, fortæller lidt om vores integration med alfabetet fra vores fortid nutid og fremtid, hvordan vi forskelligt se på alfabetet i vores kommunikation når vi skal lære at skrive. For 2000 år siden Dengang blev det latinske alfabet kun skrevet og indgraveret med store bogstaver. SÅ ALLE BOGSTAVER HAV- DE DEN SAMME HØJDE. Senere fandt man ud af at det var lettere at læse når bogstaver havde forskellig form og højde, og så blev de små bogstaver indført. I dag er 98 % af bogstaverne i en tekst små. Ikke mange ved at danskeren Rasmus Malling-Hansen i 1865 opfandt skrivemaskinen - skrivekuglen, hvor der på skrivekuglens tastatur blev placeret et stort bogstav midt på tasten, det er siden aldrig blevet ændret. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 20 ud af 23