Børne- og Ungepanelet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Ungepanelet"

Transkript

1 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009

2 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger UdviklingsForum september 2009 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , Pjecen er udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Børnerådet, Vesterbrogade 35A, 1620 København V, tlf , Udgivet i København 2009 Layout: Tegn og Hund Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Kan downloades på og på ISBN-nr UdviklingsForum er et konsulentfirma, der er specialiseret inden for det pædagogiske, psykologiske og sociale område. UdviklingsForum arbejder både for ministerier, kommuner, organisationer og institutioner med en lang række opgaver inden for evaluering, dokumentation, brugerundersøgelser, metodeudvikling, pædagogiske forløb og undervisning. Udviklingsforum har stor erfaring i dataindsamling, analyser, rapporteringer. Se også 2 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

3 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 3

4 Indhold Resumé... 7 Børnerådet... 9 Børnerådets lovgrundlag Børnerådet og FN s Børnekonvention Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - et satspuljeprojekt...11 En unik mulighed...11 Fremgangsmåde for Børne- og Ungepanelet Dokumentation af Børne- og Ungepanelet Formål...13 Dokumentationens metode og datagrundlag Undersøgelser og rapporter, der indgår i dokumentationen Barnets liv i familien Det primære fokus...17 Børns opdragelse...17 Skilsmisser...17 Omsorgsdage...18 Ideer til det videre arbejde...18 Børnerådets rapporter om barnets liv i familien...18 Barnets liv i skolen Det vigtige skoleliv...19 Et godt skolemiljø...19 Der er også negative oplevelser...19 Skoletoiletter...20 Ideer til det videre arbejde...20 Børnerådets rapporter om barnets liv i skolen...20 Børnenes eget liv Børnelivet uden de voksne...21 Chat og computerspil Alkohol og tobak...21 Fællesskaber...21 Ideer til det videre arbejde...22 Børnerådets rapporter om børnenes eget liv...22 Forskelligheder og fællesskab De vigtige forskelle Venskaber Drenge og piger Ideer til det videre arbejde...23 Børnerådets rapporter om forskelligheder og fællesskab Medbestemmelse og rettigheder Medbestemmelse og rettigheder en helt central opgave...25 Medbestemmelse...25 Børns rettigheder Ideer til det videre arbejde...26 Børnerådets rapporter om medbestemmelse og rettigheder Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

5 Mobning Fokus på arbejdet mod mobning Mobning er udbredt blandt børn...27 Hvad er mobning Digital mobning Følger og omfang af mobning Hvem er det, der mobber...28 Mobningen er mindre udbredt...28 Lærere og mobning...28 Positive relationer mellem lærere og elever Negative relationer mellem lærere og elever Samarbejdet med andre organisationer...29 Ideer til det videre arbejde...29 Børnerådets rapporter om mobning...29 Sundhed Et sundt liv...31 Alkohol Overvægt...31 Mad i skolen Aktivitet/inaktivitet Mental sundhed...31 Ideer til det videre arbejde...32 Børnerådets rapporter om sundhed...32 Unges holdninger De unge har holdninger Rigtigt og forkert...33 Politik De vigtige fællesskaber...33 Ideer til det videre arbejde...33 Anvendte rapporter Børne- og Ungepanelets tilgængelighed Børne- og Ungepanelets resultater og gennemslag Samarbejdsflader om Børne- og Ungepanelet Konklusion og sammenfatning Anbefalinger til videreudvikling af Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 5

6 6 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

7 Resumé Børnerådets Børne- og Ungepanel er finansieret af satspuljemidler ved bevilling i på i alt kr. 2,7 mio. Formålet med Børne- og Ungepanelet er at inddrage børn og unges synspunkter og herigennem give dem bedre mulighed for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og ungepanelet giver et helt unikt indblik i børn og unges liv set ud fra deres eget perspektiv. Panelet består i dag af ca. 85 klasser med ca skolebørn repræsentativt fordelt over hele landet. Flere gange om året gennemfører Børnerådet en undersøgelse i samarbejde med panelet. I bevillingsperioden er der gennemført 18 undersøgelser. Børns egne beskrivelser af deres tanker, meninger og oplevelser er vigtige bidrag til udviklingen af samfundets syn på børn og inddragelse af dem som fuldgyldige samfundsborgere. Børns holdninger og forslag kan kvalificere det politiske arbejde og gøre det mere relevant for børn. Et bredt spektrum af temaer Rapporterne, der er blevet til på baggrund af de digitalt gennemførte spørgeskemaundersøgelser, beskriver et bredt spektrum af temaer, der er relevante for børn og unge, for alle der arbejder med børn og unge samt for beslutningstagere på alle niveauer. Rapporterne giver relevant og nødvendig viden til de debatter, der foregår i samfundet, og som ofte er blevet kvalificeret ved hjælp af Børnerådets børnepanel. Evalueringen inddeler undersøgelserne i en række overordnede temaer: 1. Barnets liv i familien, 2. Barnets liv i skolen, 3. Børnenes eget liv, 4. Forskelligheder og fællesskab, 5. Medbestemmelse og rettigheder, 6. Mobning, 7. Sundhed, 8. Unges holdninger. Der er i dokumentationen lagt vægt på at undersøge temaer, der belyser børns oplevelse af deres rettigheder, og som inddrager deres synspunkter i debatten om f.eks. alkohol og mobning. Rapporterne udarbejdes på baggrund af besvarelserne fra børne- og ungepanelet, og de er en meget central del af Børnerådets opfyldelse af sit primære formål. Undersøgelserne har et stort gennemslag medierne. De bliver formidlet til og diskuteret mange forskellige steder. Det er især i dag- og fagbladene, at gennemslaget ses. Derudover ses, at undersøgelserne har været brugt i mange sammenhænge som inspirationsmateriale ved udviklingen af politikker på forskellige områder og som inspiration til at igangsætte aktiviteter på skoler og andre steder. Denne succes skal ses på baggrund af datamaterialets høje kvalitet og repræsentativitet, der er en konsekvens af Børnerådets systematiske og målrettede arbejde med Børne- og Ungepanelet. Et arbejde, forskellige samarbejdspartnere har været med til at kvalificere ved at stille deres ekspertise til rådighed. Konklusion Børne- og ungepanelet bidrager i meget høj grad til realiseringen af Børnerådets opgaver. Derfor er det et paradoks, at denne kerneopgave ikke er dækket af Børnerådets grundbevilling. Børne- og Ungepanelet kan kun beskrives som unikt og som en stor succes. Det anbefales, at arbejdet med Børne- og Ungepanelet fortsættes og udbygges, og at der afsættes yderligere ressourcer, således at der kan ske en indholdsmæssig udvikling af Børne- og Ungepanelet både til førskoleområdet og det egentlige ungdomsområde (15-18 år). Endvidere bør der satses på at have særligt fokus de 5-15 procent af børnene, der ikke trives og lærer tilfredsstillende. En gennemførelse af anbefalingerne eller dele deraf kan imidlertid ikke ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Derfor anbefales, at der sikres en fast udvidelse af grundbevillingen til at videreføre og udvikle Børneog Ungepanelet. Det vil sikre stabilitet og kontinuitet i Børnerådets arbejde og dermed også sikre de særlige kompetencer, der er en forudsætning for at gennemføre undersøgelser på et højt niveau og med en høj grad af pålidelighed. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 7

8 8 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

9 Børnerådet I denne rapport dokumenteres Børnerådets arbejde med Børne- og Ungepanelet. I en anden rapport (UdviklingsForum og Børnerådet september 2009) dokumenteres Børnerådets arbejde med udvalgte projekter under projekt Børneinfo. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Børnerådet blev etableret i 1994, og i 1997 besluttede Folketinget at gøre Børnerådet permanent. Børnerådet er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlemmer. Tilsammen repræsenterer rådet en bred indsigt i børns opvækst og udvikling. Børnerådets lovgrundlag Børnerådets arbejde bygger på Bekendtgørelse om et Børneråd, Bekendtgørelse nr. 458 af 15. maj 2006, hvori der står, at der skal nedsættes et børneråd, der skal arbejde på at sikre børns rettigheder samt sætte fokus på og informere om børns forhold i samfundet. Rådet skal kunne yde rådgivning til myndigheder om spørgsmål, der vedrører børns vilkår. Rådet skal inddrage børns synspunkter i arbejdet. Rådet skal endvidere vurdere de forhold, børn i Danmark lever under set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Det hedder endvidere, at det påhviler Børnerådet: at vurdere og påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på børns udviklingsmuligheder, at følge og synliggøre udviklingen i børns opvækstvilkår herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis, hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses eller direkte tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode opvækstvilkår, at formidle information om børn, at sætte aktuelle spørgsmål til debat og at tale børnenes sag i den offentlige debat og at arbejde for at give børn bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og Ungepanelet er oprettet som et led i opfyldelsen af det overordnede formål med Børnerådets arbejde. Børnerådet og FN s Børnekonvention Børnerådets arbejde hviler på FN s Børnekonvention. Konventionen blev vedtaget på FN s generalforsamling i 1989 og ratificeret af Danmark i Ratifikation indebærer, at landene er forpligtet til at leve op til konventionens krav ved at implementere dem i lovgivningen. Konventionens 54 artikler kan naturligvis ikke detailregulere alle livets forhold for børn og unge. Den fastslår en række overordnede principper om barnets ret til bl.a. at blive beskyttet mod alle former for overgreb og som det radikalt nyskabende retten til at blive hørt og medinddraget i alle forhold, der vedrører barnet. På institutions- og undervisningsområdet etablerer konventionens artikler 18, 19 og 28 en forpligtelse for medlemsstaterne til at yde det bedste, landet formår, både hvad angår de fysiske og de psykiske forhold. Børnekonventionen er en del af den internationale folkeret, men handlinger, som er uforenelige med konventionen, kan ikke forfølges ved nogen international domstol, som det er tilfældet med for eksempel Den Europæiske Menneskeretskonvention. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 9

10 Kritik og påtale er reelt de eneste mulige sanktioner, når et land ikke lever op til konventionen. For at overvåge medlemsstaterne har FN i Geneve nedsat en Børnekomité for barnets rettigheder. Hvert 5. år skal alle medlemsstater afrapportere til komiteen om situationen for børn i landet. Danmark har ikke inkorporeret konventionen. Dette betyder, at konventionen ikke har status som lov ved landets domstole, og at al ny lovgivning ikke bliver aktivt vurderet i forhold til Børnekonventionen. FN s Børnekomité har flere gange opfordret Danmark til at inkorporere den i lovgivningen. Den danske regering besluttede i 2002 at vente med at inkorporere Børnekonventionen bl.a. med henvisning til konventionens forholdsvis upræcise formuleringer om børns rettigheder og til det forhold, at der ikke er etableret en klageadgang for enkeltpersoner, som ville kunne præcisere barnets rettigheder og medlemsstaternes forpligtelser. 10 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

11 Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - et satspuljeprojekt Børne- og Ungepanelet er finansieret af en satspuljebevilling i november Bevillingen på 2,2 mio. kr. er treårig og en videreførsel af en bevilling fra 2006 på 0,5 mio kr. Med bevillingen følger et krav om evaluering med udgangen af projektet. Pengene skal primært bruges til at videreføre og udvikle det digitale Børne- og Ungepanel. I den forbindelse blev det besluttet, at indsatsen og resultaterne skal dokumenteres. I begrundelsen for at etablere Børne- og Ungepanelet er blandt andet: At Børnerådet skal inddrage børn og unges synspunkter i arbejdet for at give dem bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og Ungepanelet er et panel af børn og unge over hele landet. Flere gange om året gennemfører Børnerådet en undersøgelse i samarbejde med panelet. Panelet er udvalgt således, at det er en række skoleklasser, der er den grundlæggende enhed. Børne- og Ungepanelets styrke er, at det udgør et repræsentativt udsnit af den pågældende aldersgruppe. Børnerådet har kontakt til klasselærerne, der organiserer elevernes besvarelse af spørgeskemaerne via internettet Efterfølgende videreformidler lærerne den tilbagemelding, som Børnerådet giver til deltagerne i form af en lille let læst pjece. Børne- og Ungepanelet består i dag af ca. 85 klasser med ca børn repræsentativt fordelt over hele landet. Spørgeskemaerne bliver altid besvaret anonymt. En klasse er børnepanel i tre skoleår, således at man kan følge børnene, mens de f.eks. går i 5., 6. og 7. klasse. En unik mulighed Arbejdet med rapporterne, som udarbejdes på baggrund af spørgsmål til Børne- og Ungepanelet, er en meget central del af Børnerådets arbejde. Det primære formål med Børnerådets Børne- og Ungepanel er at sikre, at børnene kan komme til orde på centrale områder for deres liv. Børns egne beskrivelser af deres tanker, meninger og oplevelser er vigtige bidrag til udviklingen af samfundets syn på børn og inddragelse af dem som fuldgyldige samfundsborgere. Børns holdninger og forslag kan både kvalificere det politiske arbejde og kan gøre det politiske arbejde mere relevant for børn. Børne- og Ungepanelet er en meget vigtig informationskilde både for Børnerådet og for offentlighedens viden om børns liv. Rapporterne er et værktøj for Børnerådet og en pålidelig formidling af et børneperspektiv til offentligheden. Børne- og Ungepanelet er et helt unikt værktøj til at skaffe denne viden. Det unikke består i, at Børne- og Ungepanelet er det eneste panel i Danmark, der er repræsentativt for denne aldersgruppe på landsplan, og at det er skabt med henblik på at få viden om børn og unges egne synspunkter og deres egne perspektiver på det liv, de lever. Derved er Børne- og Ungepanelet en unik kilde til pålidelig viden. Fremgangsmåde for Børne- og Ungepanelet Alle undersøgelser indledes med et eller flere fokusgruppeinterview, hvor det er hensigten at kortlægge målgruppens viden og erfaringer med det emne, der senere skal udarbejdes et spørgeskema om. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 11

12 Flere af undersøgelserne er igangsat i et tæt samarbejde med eksperter inden for de pågældende områder og i et tæt samarbejde med en lang række samarbejdspartnere. Listen over disse samarbejdspartnere kan ses på side 38. Når spørgeskemaerne er udarbejdet, gennemføres en pilotundersøgelse, hvorefter de sidste justeringer finder sted. Den viden om børn og unges liv, der er et resultat af undersøgelserne, lever op til de forskningsmæssige kriterier for indsamling af pålidelige data. At de forskningsmæssige kriterier for dataindsamling til stadighed er opfyldt sikres ved, at der i forbindelse med en undersøgelse nedsættes en faggruppe med særlige metodiske og faglige kompetencer. Det sikrer, at Børnerådet leverer resultater, der er valide og generaliserbare for den pågældende aldersgruppe. 12 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

13 Formål Dokumentation af Børne- og Ungepanelet Formålet med dokumentationen er dels at give en status over det, der er gennemført i projekterne, dels at komme med forslag til videreudvikling. Dokumentationen og evalueringen er udført for Børnerådet af UdviklingsForum I/S. Det skal understreges, at Børne- og Ungepanelet kun er en af Børnerådets mange aktiviteter, der gennemføres for at realisere det overordnede formål, som er beskrevet i starten af rapporten. Dokumentationens metode og datagrundlag UdviklingsForums dokumentationsopgave har bestået i at kortlægge, hvilke aktiviteter der har fundet sted, og at indsamle de tilgængelige materialer herom. Derefter er alle materialer systematiseret således, at der er skabt et samlet billede af projektets aktiviteter med udgangspunkt i Børne- og Ungepanelets formål. Ved gennemgangen af materialerne er der foretaget: interview med medlemmer af Børnerådet og med de ansatte i Børnerådets sekretariat, gennemgang af alle de 28 rapporter, der er udarbejdet, gennemgang af beslutningsreferater med relevans for panelet, gennemgang af presseklip fra InfoMedia, gennemgang af Børnerådets egen Evalueringsrapport Børnerådets Børne- og Ungepanel og ansøgningen om satspuljemidler fra Undersøgelser og rapporter, der indgår i dokumentationen Børne- og Ungepanelet er i hele perioden fra blevet finansieret af flere bevillinger fra satspuljen. En videreførelse af Børne- og Ungepanelet er således helt afhængigt af fortsatte bevillinger, da udgifterne ikke er eller kan dækkes af Børnerådets grundbevilling. I perioden fra har Børnerådet gennemført i alt 29 undersøgelser, der alle har resulteret i en eller flere rapporter. Titel på rapport 1. Om venskab, drilleri og mobning Børn i skilsmisse Børn om computerspil Det er ikke rummet som sådan, der er rart Forbyd salg af tobak til unge under 15 år Når min mor er hjemme børns meninger om omsorgsdage Medbestemmelse i folkeskolen Teenagere og alkohol Chat en del af børns virkelighed Børn og politik Mobning en undersøgelse i 7. klasse 2004 årstal 12. Børns rettigheder 2004 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 13

14 klasses mening om påklædning, bedømmelse Sundhed i 8. klasse klasses mening om læring og det faglige niveau På sporet af 5. klasse hvem er Børnerådets børnepanel Mobning og Konflikt klasse evaluerer deres skoleliv Rigtigt og forkert en publikation om unges holdninger Medbestemmelse i skolen Opdragelse Medbestemmelse i folkeskolen Portræt af 5. klasse Mobning Forskelligheder og fællesskab Mental sundhed at føle man er noget værd Skoletoiletter Børn, køn og ligestilling Relationer mellem lærere og elever 2009 En del af undersøgelserne skal ses i forlængelse af hinanden. Derfor medtages samtlige rapporter i denne dokumentation selv om den sidste satspuljebevilling der skal dokumenteres kun løber fra Under det digitale børnepanel har Børnerådet siden 2006 drevet en lang række aktiviteter. Disse aktiviteter er: Etablering og vedligeholdelse af kontakten til de deltagende skoleklasser. Udarbejdelse af rapporter, notater og inspirationsmaterialer målrettet kommuner med henblik på at inddrage børn og unge i lokale beslutningsprocesser. Afholdelse af følgegruppemøder. Afholdelse af workshops. Møder med politikere og relevante organisationer. Kvalitative undersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaer m.m. Ved den indledende gennemgang af rapporterne blev de gennemgået med udgangspunkt i følgende søgekategorier, hvis indhold blev analyseret. Formål Samarbejdsflader Aktiviteter Tilgængelighed Relevans Resultater og gennemslagskraft 14 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

15 Der er fulgt op på flere af temaerne fra rapporterne, således at der spørges til f.eks. mobning i flere undersøgelser. Ligesom f.eks. forskelle imellem kønnene indgår som et tværgående tema i flere undersøgelser. Ved gennemgangen af rapporterne viste det sig, at de meningsfuldt kunne inddeles i en række temaer. Det førte frem til en opdeling af alle rapporternes emner i otte temaer. Disse temaer er: Barnets liv i familien Barnets liv i skolen Børnenes eget liv Forskelligheder og fællesskab Medbestemmelse og rettigheder Mobning Sundhed Unges holdninger I det følgende gennemgås de otte temaer. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 15

16 16 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

17 Barnets liv i familien Det primære fokus Det primære fokus for de undersøgelser, der falder ind under temaet barnets liv i familien, har været at undersøge: Børns opdragelse: børns holdninger i 5. klasse til og erfaringer med opdragelsesmetoder. Herunder at afdække omfanget af fysisk afstraffelse og børnenes kendskab til forbud herom samt omfanget af psykisk vold. Skilsmisse: hvad børn mener om forældrenes skilsmisse, i hvor høj grad de bliver hørt og medinddraget i beslutningerne, og hvordan forældre kan tage hensyn til deres børn. Omsorgsdage: børnenes syn på omsorgsdage, hvilke tanker de har, og hvilke ønsker de har om deres forældres nærvær. Børns opdragelse Børns opdragelse herunder fysisk afstraffelse og revselsesretten har været diskuteret og diskuteres stadig med jævne mellemrum blandt politikere, i medierne og ikke mindst i familierne. Det er uden tvivl et vigtigt tema også at høre børnenes synspunkter på. Langt de fleste børn får en opdragelse præget af forældrenes forståelse, ros og støtte. De fleste børn oplever at blive taget alvorligt, og at der lyttes til dem, samtidig med at børnene forbinder begrebet opdragelse med skældud og andre former for restriktioner. Dog viser der sig også følgende: 18 pct. af børnene har været udsat for vold eller er truet med vold. 40 pct. af børnene er grebet hårdt i armen 10 pct. oplever det jævnligt. 14 pct. af børnene oplever at få meget skældud mindst én gang om ugen. 82 pct. af børnene ved, at det ikke er tilladt for forældre at slå deres børn. Skilsmisser Et andet vigtigt tema er børn i skilsmisser, der ligeledes har været og stadig diskuteres, men ofte uden at høre børnenes meninger herom. Mange børn oplever i løbet af deres opvækst, at deres forældre bliver skilt. Undersøgelsen viser, at børnene gerne vil tale om deres forældres skilsmisse, og at de gerne vil være med til at bestemme, hvor de skal bo, og hvordan samværet skal organiseres 1. Ifølge Børnekonventionen 3 skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. Børn prioriterer - ifølge Børne- og Ungepanelets besvarelser - egne ønsker og behov højest. De mener, at børn skal høres fra 8-årsalderen, og at søskende ikke skal skilles ad. Børnene ønsker, at de tages med på råd tidligt i forløbet. 1. Der er naturligvis en række etiske problemstillinger i denne forbindelse, som vi ikke kommer ind på i denne rapport. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 17

18 Omsorgsdage Børns omsorgsdage har især været diskuteret i forbindelse med overenskomster og forældrenes ret til at holde fri, når børnene er syge og ikke kan være i dagtilbuddet, dog uden at det konsekvent ses ud fra børnenes perspektiv. Det bliver ofte anskuet som et pasningsproblem, der skal løses som et sådant. Ved børnenes sygdom har 72 pct. af børnene forældrene hjemme hos sig. Det fleksible arbejdsmarked synes ikke at spille nogen rolle for antallet af omsorgsdage. Børnene ønsker en lov om omsorgsdage. Børnene bruger begrebet omsorg bredere end i den voksne diskussion. For børn er begrebet omsorg ikke kun forbundet med sygdom. 19 pct. er for det meste eller altid alene hjemme, når de er syge. Ideer til det videre arbejde De temaer, der er undersøgt om børns liv i familien, er væsentlige både set fra børn og unges og voksnes perspektiv. Det drejer sig om temaer, der fylder meget for mange børn og unge, og som det kan være vanskeligt at tale om. I forbindelse med at give børn og unge stemme er der flere temaer, der kunne sættes i fokus i fremtiden. To eksempler kan være børns forhold til deres stedforældre og de indbyrdes relationer, der er i (halv-)søskendegrupper. Børnerådets rapporter om barnets liv i familien Opdragelse 2007 Når min mor er hjemme børns meninger om omsorgsdage 2001 Børn i skilsmisser Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

19 Barnets liv i skolen Det vigtige skoleliv Barnets liv i skolen er sammen med mobning det tema, som Børne- og Ungepanelet har besvaret flest spørgsmål om. For de større børn er skolegangen, hvad man lærer, og hvordan man trives, blandt de meget væsentlige temaer i dette livsafsnit. De vigtigste temaer, der undersøges gennem Børne- og Ungepanelet er: Den gode lærer og lærerens betydning for det faglige og sociale liv Det faglige i skolen - elevernes oplevelse af det faglige niveau, interesse for læring og lærerens faglighed Forholdet mellem elever og lærere Undervisningsmiljøet Social integration og isolation i skolen Det fysiske skolemiljø især toiletter Medbestemmelse og demokrati delt op i hovedkategorierne: Elevrådet, det nære demokrati, uformelt demokrati, indflydelse i klassen. Medbestemmelse og demokrati behandles i et andet afsnit af rapporten. Det sociale i skolen klassekammeraterne og klassen, venskaber og mobning. Mobning behandles i et andet afsnit af rapporten. Et godt skolemiljø Generelt udtrykker børnene, at de trives godt i skolen, og at der er et godt socialt miljø i klassen. Undersøgelserne viser også, at langt de fleste elever tager skolens læring seriøst. Flertallet af eleverne oplever respekt, støtte, motivation, tolerance, interesse, forståelse og ros fra lærerne. Dog er der en gruppe, som ikke oplever dette. Der er også negative oplevelser Det er de fagligt svage elever, der har flest negative oplevelser, og de fagligt stærke elever har flest positive oplevelser. Jo flere positive oplevelser en elev har, jo mere positivt vurderer eleven muligheden for at blive fagligt dygtig og muligheden for medbestemmelse. Der nævnes mange gange en lille gruppe på 5 15 procent, som ikke fungerer godt i skolen, er ensomme og ikke trives. Det afdækkes også, at der er mobning og negativ sproglig kultur på nogle skoler. Ikke mindst er det lykkedes at få afdækket og sat fokus på, at der også er lærere, der mobber eleverne et resultat, der også bekræftes af anden forskning (Jan Kampmann Helle Rabøl 2009). Eleverne accepterer de forskelligheder, der er blandt dem, og oplever generelt, at der er et fællesskab og et rimeligt godt sammenhold i klassen. De største hindringer for at lære noget er, når eleverne oplever støj og uro i klassen, og at der er et dårligt forhold mellem lærer og elev. Det er i denne forbindelse interessant, at 93 pct. af eleverne mener, at lærerne i fremtiden skal blive dygtigere til at hjælpe, hvis man har faglige problemer. 83 pct. af eleverne mener, at lærerne bør blive bedre til deres fag. 56 pct. af eleverne mener, at der skal stilles større faglige krav til eleverne. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 19

20 Skoletoiletter Skoletoiletterne er en del af livet på skolen og for mange en af de negative dele heraf med uhumske toiletter, der lugter og ikke er rene. Det er et af de områder, hvor Børnerådet virkelig har formået at sætte en debat i gang en debat, som næppe er helt afsluttet endnu. Ideer til det videre arbejde Børn og unge har i Børne- og Ungepanelet fået mulighed for at sige deres mening om en række forhold, der har stor betydning for deres daglige liv i skolen og for den læring, som skal finde sted. Det gælder både deres oplevelse af bygninger, medbestemmelse, relationen til deres lærer, deres indbyrdes kammeratskab i klassen og deres oplevelse af fagligheden i skolen, anerkendelse, inklusion og eksklusion. Børnerådet ligger inde med så mange data på skoleområdet, at det kunne overvejes systematisk at lave opfølgninger på nogle af de undersøgte temaer med henblik på at undersøge de forandringer, der er sket over tid. Det vil ideelt set også være en mulighed at undersøge, hvorledes eleverne oplever forskellige former for undervisning. Børnerådets rapporter om barnets liv i skolen Skoletoiletter 2009 Medbestemmelse i skolen klasse evaluerer deres skoleliv klasses mening om læring og det faglige niveau 2005 Medbestemmelse i folkeskolen 2007 Det er ikke rummet som sådan, der er rart om børns fysiske skolemiljø 2000 På sporet af 5. klasse hvem er Børnerådets børnepanel 2005 Relationer mellem lærere og elever en undersøgelse i 7. klasse Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

lærere og elever 2009

lærere og elever 2009 Relationer mellem lærere og elever 2009 en undersøgelse i 7. klasse en undersøgelse i 7. klasse De skal ikke begynde at gøre sådan, at vi er utilpas i skolen og sådan noget. (Pige, 7. klasse.) Hvis nu

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Højsted, den 08-02-16 UMV januar 2011 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi brugte spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen foregik i perioden fra april 2010

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 20. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Afd. 3 uvm-undersøgelse

Afd. 3 uvm-undersøgelse Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Tal fra Dagtilbudstermometeret 2015 6 1 02 Indhold Termometertal for 2015 03 Fakta om datamaterialet 04 Repræsentativitet og reliabilitet 4 Børnenes syn på børnemiljøet

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne 2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. En dårlig dag er når vi er uvenner (Citat barn) En god dag er når jeg leger med mine venner i sandkassen.. (Citat barn) 1 Beskrivelse af rammerne om børnemiljøvurdering.

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere