Børne- og Ungepanelet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Ungepanelet"

Transkript

1 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009

2 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger UdviklingsForum september 2009 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , Pjecen er udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Børnerådet, Vesterbrogade 35A, 1620 København V, tlf , Udgivet i København 2009 Layout: Tegn og Hund Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Kan downloades på og på ISBN-nr UdviklingsForum er et konsulentfirma, der er specialiseret inden for det pædagogiske, psykologiske og sociale område. UdviklingsForum arbejder både for ministerier, kommuner, organisationer og institutioner med en lang række opgaver inden for evaluering, dokumentation, brugerundersøgelser, metodeudvikling, pædagogiske forløb og undervisning. Udviklingsforum har stor erfaring i dataindsamling, analyser, rapporteringer. Se også 2 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

3 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 3

4 Indhold Resumé... 7 Børnerådet... 9 Børnerådets lovgrundlag Børnerådet og FN s Børnekonvention Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - et satspuljeprojekt...11 En unik mulighed...11 Fremgangsmåde for Børne- og Ungepanelet Dokumentation af Børne- og Ungepanelet Formål...13 Dokumentationens metode og datagrundlag Undersøgelser og rapporter, der indgår i dokumentationen Barnets liv i familien Det primære fokus...17 Børns opdragelse...17 Skilsmisser...17 Omsorgsdage...18 Ideer til det videre arbejde...18 Børnerådets rapporter om barnets liv i familien...18 Barnets liv i skolen Det vigtige skoleliv...19 Et godt skolemiljø...19 Der er også negative oplevelser...19 Skoletoiletter...20 Ideer til det videre arbejde...20 Børnerådets rapporter om barnets liv i skolen...20 Børnenes eget liv Børnelivet uden de voksne...21 Chat og computerspil Alkohol og tobak...21 Fællesskaber...21 Ideer til det videre arbejde...22 Børnerådets rapporter om børnenes eget liv...22 Forskelligheder og fællesskab De vigtige forskelle Venskaber Drenge og piger Ideer til det videre arbejde...23 Børnerådets rapporter om forskelligheder og fællesskab Medbestemmelse og rettigheder Medbestemmelse og rettigheder en helt central opgave...25 Medbestemmelse...25 Børns rettigheder Ideer til det videre arbejde...26 Børnerådets rapporter om medbestemmelse og rettigheder Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

5 Mobning Fokus på arbejdet mod mobning Mobning er udbredt blandt børn...27 Hvad er mobning Digital mobning Følger og omfang af mobning Hvem er det, der mobber...28 Mobningen er mindre udbredt...28 Lærere og mobning...28 Positive relationer mellem lærere og elever Negative relationer mellem lærere og elever Samarbejdet med andre organisationer...29 Ideer til det videre arbejde...29 Børnerådets rapporter om mobning...29 Sundhed Et sundt liv...31 Alkohol Overvægt...31 Mad i skolen Aktivitet/inaktivitet Mental sundhed...31 Ideer til det videre arbejde...32 Børnerådets rapporter om sundhed...32 Unges holdninger De unge har holdninger Rigtigt og forkert...33 Politik De vigtige fællesskaber...33 Ideer til det videre arbejde...33 Anvendte rapporter Børne- og Ungepanelets tilgængelighed Børne- og Ungepanelets resultater og gennemslag Samarbejdsflader om Børne- og Ungepanelet Konklusion og sammenfatning Anbefalinger til videreudvikling af Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 5

6 6 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

7 Resumé Børnerådets Børne- og Ungepanel er finansieret af satspuljemidler ved bevilling i på i alt kr. 2,7 mio. Formålet med Børne- og Ungepanelet er at inddrage børn og unges synspunkter og herigennem give dem bedre mulighed for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og ungepanelet giver et helt unikt indblik i børn og unges liv set ud fra deres eget perspektiv. Panelet består i dag af ca. 85 klasser med ca skolebørn repræsentativt fordelt over hele landet. Flere gange om året gennemfører Børnerådet en undersøgelse i samarbejde med panelet. I bevillingsperioden er der gennemført 18 undersøgelser. Børns egne beskrivelser af deres tanker, meninger og oplevelser er vigtige bidrag til udviklingen af samfundets syn på børn og inddragelse af dem som fuldgyldige samfundsborgere. Børns holdninger og forslag kan kvalificere det politiske arbejde og gøre det mere relevant for børn. Et bredt spektrum af temaer Rapporterne, der er blevet til på baggrund af de digitalt gennemførte spørgeskemaundersøgelser, beskriver et bredt spektrum af temaer, der er relevante for børn og unge, for alle der arbejder med børn og unge samt for beslutningstagere på alle niveauer. Rapporterne giver relevant og nødvendig viden til de debatter, der foregår i samfundet, og som ofte er blevet kvalificeret ved hjælp af Børnerådets børnepanel. Evalueringen inddeler undersøgelserne i en række overordnede temaer: 1. Barnets liv i familien, 2. Barnets liv i skolen, 3. Børnenes eget liv, 4. Forskelligheder og fællesskab, 5. Medbestemmelse og rettigheder, 6. Mobning, 7. Sundhed, 8. Unges holdninger. Der er i dokumentationen lagt vægt på at undersøge temaer, der belyser børns oplevelse af deres rettigheder, og som inddrager deres synspunkter i debatten om f.eks. alkohol og mobning. Rapporterne udarbejdes på baggrund af besvarelserne fra børne- og ungepanelet, og de er en meget central del af Børnerådets opfyldelse af sit primære formål. Undersøgelserne har et stort gennemslag medierne. De bliver formidlet til og diskuteret mange forskellige steder. Det er især i dag- og fagbladene, at gennemslaget ses. Derudover ses, at undersøgelserne har været brugt i mange sammenhænge som inspirationsmateriale ved udviklingen af politikker på forskellige områder og som inspiration til at igangsætte aktiviteter på skoler og andre steder. Denne succes skal ses på baggrund af datamaterialets høje kvalitet og repræsentativitet, der er en konsekvens af Børnerådets systematiske og målrettede arbejde med Børne- og Ungepanelet. Et arbejde, forskellige samarbejdspartnere har været med til at kvalificere ved at stille deres ekspertise til rådighed. Konklusion Børne- og ungepanelet bidrager i meget høj grad til realiseringen af Børnerådets opgaver. Derfor er det et paradoks, at denne kerneopgave ikke er dækket af Børnerådets grundbevilling. Børne- og Ungepanelet kan kun beskrives som unikt og som en stor succes. Det anbefales, at arbejdet med Børne- og Ungepanelet fortsættes og udbygges, og at der afsættes yderligere ressourcer, således at der kan ske en indholdsmæssig udvikling af Børne- og Ungepanelet både til førskoleområdet og det egentlige ungdomsområde (15-18 år). Endvidere bør der satses på at have særligt fokus de 5-15 procent af børnene, der ikke trives og lærer tilfredsstillende. En gennemførelse af anbefalingerne eller dele deraf kan imidlertid ikke ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Derfor anbefales, at der sikres en fast udvidelse af grundbevillingen til at videreføre og udvikle Børneog Ungepanelet. Det vil sikre stabilitet og kontinuitet i Børnerådets arbejde og dermed også sikre de særlige kompetencer, der er en forudsætning for at gennemføre undersøgelser på et højt niveau og med en høj grad af pålidelighed. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 7

8 8 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

9 Børnerådet I denne rapport dokumenteres Børnerådets arbejde med Børne- og Ungepanelet. I en anden rapport (UdviklingsForum og Børnerådet september 2009) dokumenteres Børnerådets arbejde med udvalgte projekter under projekt Børneinfo. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Børnerådet blev etableret i 1994, og i 1997 besluttede Folketinget at gøre Børnerådet permanent. Børnerådet er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlemmer. Tilsammen repræsenterer rådet en bred indsigt i børns opvækst og udvikling. Børnerådets lovgrundlag Børnerådets arbejde bygger på Bekendtgørelse om et Børneråd, Bekendtgørelse nr. 458 af 15. maj 2006, hvori der står, at der skal nedsættes et børneråd, der skal arbejde på at sikre børns rettigheder samt sætte fokus på og informere om børns forhold i samfundet. Rådet skal kunne yde rådgivning til myndigheder om spørgsmål, der vedrører børns vilkår. Rådet skal inddrage børns synspunkter i arbejdet. Rådet skal endvidere vurdere de forhold, børn i Danmark lever under set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Det hedder endvidere, at det påhviler Børnerådet: at vurdere og påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på børns udviklingsmuligheder, at følge og synliggøre udviklingen i børns opvækstvilkår herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis, hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses eller direkte tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode opvækstvilkår, at formidle information om børn, at sætte aktuelle spørgsmål til debat og at tale børnenes sag i den offentlige debat og at arbejde for at give børn bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og Ungepanelet er oprettet som et led i opfyldelsen af det overordnede formål med Børnerådets arbejde. Børnerådet og FN s Børnekonvention Børnerådets arbejde hviler på FN s Børnekonvention. Konventionen blev vedtaget på FN s generalforsamling i 1989 og ratificeret af Danmark i Ratifikation indebærer, at landene er forpligtet til at leve op til konventionens krav ved at implementere dem i lovgivningen. Konventionens 54 artikler kan naturligvis ikke detailregulere alle livets forhold for børn og unge. Den fastslår en række overordnede principper om barnets ret til bl.a. at blive beskyttet mod alle former for overgreb og som det radikalt nyskabende retten til at blive hørt og medinddraget i alle forhold, der vedrører barnet. På institutions- og undervisningsområdet etablerer konventionens artikler 18, 19 og 28 en forpligtelse for medlemsstaterne til at yde det bedste, landet formår, både hvad angår de fysiske og de psykiske forhold. Børnekonventionen er en del af den internationale folkeret, men handlinger, som er uforenelige med konventionen, kan ikke forfølges ved nogen international domstol, som det er tilfældet med for eksempel Den Europæiske Menneskeretskonvention. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 9

10 Kritik og påtale er reelt de eneste mulige sanktioner, når et land ikke lever op til konventionen. For at overvåge medlemsstaterne har FN i Geneve nedsat en Børnekomité for barnets rettigheder. Hvert 5. år skal alle medlemsstater afrapportere til komiteen om situationen for børn i landet. Danmark har ikke inkorporeret konventionen. Dette betyder, at konventionen ikke har status som lov ved landets domstole, og at al ny lovgivning ikke bliver aktivt vurderet i forhold til Børnekonventionen. FN s Børnekomité har flere gange opfordret Danmark til at inkorporere den i lovgivningen. Den danske regering besluttede i 2002 at vente med at inkorporere Børnekonventionen bl.a. med henvisning til konventionens forholdsvis upræcise formuleringer om børns rettigheder og til det forhold, at der ikke er etableret en klageadgang for enkeltpersoner, som ville kunne præcisere barnets rettigheder og medlemsstaternes forpligtelser. 10 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

11 Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - et satspuljeprojekt Børne- og Ungepanelet er finansieret af en satspuljebevilling i november Bevillingen på 2,2 mio. kr. er treårig og en videreførsel af en bevilling fra 2006 på 0,5 mio kr. Med bevillingen følger et krav om evaluering med udgangen af projektet. Pengene skal primært bruges til at videreføre og udvikle det digitale Børne- og Ungepanel. I den forbindelse blev det besluttet, at indsatsen og resultaterne skal dokumenteres. I begrundelsen for at etablere Børne- og Ungepanelet er blandt andet: At Børnerådet skal inddrage børn og unges synspunkter i arbejdet for at give dem bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og Ungepanelet er et panel af børn og unge over hele landet. Flere gange om året gennemfører Børnerådet en undersøgelse i samarbejde med panelet. Panelet er udvalgt således, at det er en række skoleklasser, der er den grundlæggende enhed. Børne- og Ungepanelets styrke er, at det udgør et repræsentativt udsnit af den pågældende aldersgruppe. Børnerådet har kontakt til klasselærerne, der organiserer elevernes besvarelse af spørgeskemaerne via internettet Efterfølgende videreformidler lærerne den tilbagemelding, som Børnerådet giver til deltagerne i form af en lille let læst pjece. Børne- og Ungepanelet består i dag af ca. 85 klasser med ca børn repræsentativt fordelt over hele landet. Spørgeskemaerne bliver altid besvaret anonymt. En klasse er børnepanel i tre skoleår, således at man kan følge børnene, mens de f.eks. går i 5., 6. og 7. klasse. En unik mulighed Arbejdet med rapporterne, som udarbejdes på baggrund af spørgsmål til Børne- og Ungepanelet, er en meget central del af Børnerådets arbejde. Det primære formål med Børnerådets Børne- og Ungepanel er at sikre, at børnene kan komme til orde på centrale områder for deres liv. Børns egne beskrivelser af deres tanker, meninger og oplevelser er vigtige bidrag til udviklingen af samfundets syn på børn og inddragelse af dem som fuldgyldige samfundsborgere. Børns holdninger og forslag kan både kvalificere det politiske arbejde og kan gøre det politiske arbejde mere relevant for børn. Børne- og Ungepanelet er en meget vigtig informationskilde både for Børnerådet og for offentlighedens viden om børns liv. Rapporterne er et værktøj for Børnerådet og en pålidelig formidling af et børneperspektiv til offentligheden. Børne- og Ungepanelet er et helt unikt værktøj til at skaffe denne viden. Det unikke består i, at Børne- og Ungepanelet er det eneste panel i Danmark, der er repræsentativt for denne aldersgruppe på landsplan, og at det er skabt med henblik på at få viden om børn og unges egne synspunkter og deres egne perspektiver på det liv, de lever. Derved er Børne- og Ungepanelet en unik kilde til pålidelig viden. Fremgangsmåde for Børne- og Ungepanelet Alle undersøgelser indledes med et eller flere fokusgruppeinterview, hvor det er hensigten at kortlægge målgruppens viden og erfaringer med det emne, der senere skal udarbejdes et spørgeskema om. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 11

12 Flere af undersøgelserne er igangsat i et tæt samarbejde med eksperter inden for de pågældende områder og i et tæt samarbejde med en lang række samarbejdspartnere. Listen over disse samarbejdspartnere kan ses på side 38. Når spørgeskemaerne er udarbejdet, gennemføres en pilotundersøgelse, hvorefter de sidste justeringer finder sted. Den viden om børn og unges liv, der er et resultat af undersøgelserne, lever op til de forskningsmæssige kriterier for indsamling af pålidelige data. At de forskningsmæssige kriterier for dataindsamling til stadighed er opfyldt sikres ved, at der i forbindelse med en undersøgelse nedsættes en faggruppe med særlige metodiske og faglige kompetencer. Det sikrer, at Børnerådet leverer resultater, der er valide og generaliserbare for den pågældende aldersgruppe. 12 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

13 Formål Dokumentation af Børne- og Ungepanelet Formålet med dokumentationen er dels at give en status over det, der er gennemført i projekterne, dels at komme med forslag til videreudvikling. Dokumentationen og evalueringen er udført for Børnerådet af UdviklingsForum I/S. Det skal understreges, at Børne- og Ungepanelet kun er en af Børnerådets mange aktiviteter, der gennemføres for at realisere det overordnede formål, som er beskrevet i starten af rapporten. Dokumentationens metode og datagrundlag UdviklingsForums dokumentationsopgave har bestået i at kortlægge, hvilke aktiviteter der har fundet sted, og at indsamle de tilgængelige materialer herom. Derefter er alle materialer systematiseret således, at der er skabt et samlet billede af projektets aktiviteter med udgangspunkt i Børne- og Ungepanelets formål. Ved gennemgangen af materialerne er der foretaget: interview med medlemmer af Børnerådet og med de ansatte i Børnerådets sekretariat, gennemgang af alle de 28 rapporter, der er udarbejdet, gennemgang af beslutningsreferater med relevans for panelet, gennemgang af presseklip fra InfoMedia, gennemgang af Børnerådets egen Evalueringsrapport Børnerådets Børne- og Ungepanel og ansøgningen om satspuljemidler fra Undersøgelser og rapporter, der indgår i dokumentationen Børne- og Ungepanelet er i hele perioden fra blevet finansieret af flere bevillinger fra satspuljen. En videreførelse af Børne- og Ungepanelet er således helt afhængigt af fortsatte bevillinger, da udgifterne ikke er eller kan dækkes af Børnerådets grundbevilling. I perioden fra har Børnerådet gennemført i alt 29 undersøgelser, der alle har resulteret i en eller flere rapporter. Titel på rapport 1. Om venskab, drilleri og mobning Børn i skilsmisse Børn om computerspil Det er ikke rummet som sådan, der er rart Forbyd salg af tobak til unge under 15 år Når min mor er hjemme børns meninger om omsorgsdage Medbestemmelse i folkeskolen Teenagere og alkohol Chat en del af børns virkelighed Børn og politik Mobning en undersøgelse i 7. klasse 2004 årstal 12. Børns rettigheder 2004 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 13

14 klasses mening om påklædning, bedømmelse Sundhed i 8. klasse klasses mening om læring og det faglige niveau På sporet af 5. klasse hvem er Børnerådets børnepanel Mobning og Konflikt klasse evaluerer deres skoleliv Rigtigt og forkert en publikation om unges holdninger Medbestemmelse i skolen Opdragelse Medbestemmelse i folkeskolen Portræt af 5. klasse Mobning Forskelligheder og fællesskab Mental sundhed at føle man er noget værd Skoletoiletter Børn, køn og ligestilling Relationer mellem lærere og elever 2009 En del af undersøgelserne skal ses i forlængelse af hinanden. Derfor medtages samtlige rapporter i denne dokumentation selv om den sidste satspuljebevilling der skal dokumenteres kun løber fra Under det digitale børnepanel har Børnerådet siden 2006 drevet en lang række aktiviteter. Disse aktiviteter er: Etablering og vedligeholdelse af kontakten til de deltagende skoleklasser. Udarbejdelse af rapporter, notater og inspirationsmaterialer målrettet kommuner med henblik på at inddrage børn og unge i lokale beslutningsprocesser. Afholdelse af følgegruppemøder. Afholdelse af workshops. Møder med politikere og relevante organisationer. Kvalitative undersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaer m.m. Ved den indledende gennemgang af rapporterne blev de gennemgået med udgangspunkt i følgende søgekategorier, hvis indhold blev analyseret. Formål Samarbejdsflader Aktiviteter Tilgængelighed Relevans Resultater og gennemslagskraft 14 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

15 Der er fulgt op på flere af temaerne fra rapporterne, således at der spørges til f.eks. mobning i flere undersøgelser. Ligesom f.eks. forskelle imellem kønnene indgår som et tværgående tema i flere undersøgelser. Ved gennemgangen af rapporterne viste det sig, at de meningsfuldt kunne inddeles i en række temaer. Det førte frem til en opdeling af alle rapporternes emner i otte temaer. Disse temaer er: Barnets liv i familien Barnets liv i skolen Børnenes eget liv Forskelligheder og fællesskab Medbestemmelse og rettigheder Mobning Sundhed Unges holdninger I det følgende gennemgås de otte temaer. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 15

16 16 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

17 Barnets liv i familien Det primære fokus Det primære fokus for de undersøgelser, der falder ind under temaet barnets liv i familien, har været at undersøge: Børns opdragelse: børns holdninger i 5. klasse til og erfaringer med opdragelsesmetoder. Herunder at afdække omfanget af fysisk afstraffelse og børnenes kendskab til forbud herom samt omfanget af psykisk vold. Skilsmisse: hvad børn mener om forældrenes skilsmisse, i hvor høj grad de bliver hørt og medinddraget i beslutningerne, og hvordan forældre kan tage hensyn til deres børn. Omsorgsdage: børnenes syn på omsorgsdage, hvilke tanker de har, og hvilke ønsker de har om deres forældres nærvær. Børns opdragelse Børns opdragelse herunder fysisk afstraffelse og revselsesretten har været diskuteret og diskuteres stadig med jævne mellemrum blandt politikere, i medierne og ikke mindst i familierne. Det er uden tvivl et vigtigt tema også at høre børnenes synspunkter på. Langt de fleste børn får en opdragelse præget af forældrenes forståelse, ros og støtte. De fleste børn oplever at blive taget alvorligt, og at der lyttes til dem, samtidig med at børnene forbinder begrebet opdragelse med skældud og andre former for restriktioner. Dog viser der sig også følgende: 18 pct. af børnene har været udsat for vold eller er truet med vold. 40 pct. af børnene er grebet hårdt i armen 10 pct. oplever det jævnligt. 14 pct. af børnene oplever at få meget skældud mindst én gang om ugen. 82 pct. af børnene ved, at det ikke er tilladt for forældre at slå deres børn. Skilsmisser Et andet vigtigt tema er børn i skilsmisser, der ligeledes har været og stadig diskuteres, men ofte uden at høre børnenes meninger herom. Mange børn oplever i løbet af deres opvækst, at deres forældre bliver skilt. Undersøgelsen viser, at børnene gerne vil tale om deres forældres skilsmisse, og at de gerne vil være med til at bestemme, hvor de skal bo, og hvordan samværet skal organiseres 1. Ifølge Børnekonventionen 3 skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. Børn prioriterer - ifølge Børne- og Ungepanelets besvarelser - egne ønsker og behov højest. De mener, at børn skal høres fra 8-årsalderen, og at søskende ikke skal skilles ad. Børnene ønsker, at de tages med på råd tidligt i forløbet. 1. Der er naturligvis en række etiske problemstillinger i denne forbindelse, som vi ikke kommer ind på i denne rapport. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 17

18 Omsorgsdage Børns omsorgsdage har især været diskuteret i forbindelse med overenskomster og forældrenes ret til at holde fri, når børnene er syge og ikke kan være i dagtilbuddet, dog uden at det konsekvent ses ud fra børnenes perspektiv. Det bliver ofte anskuet som et pasningsproblem, der skal løses som et sådant. Ved børnenes sygdom har 72 pct. af børnene forældrene hjemme hos sig. Det fleksible arbejdsmarked synes ikke at spille nogen rolle for antallet af omsorgsdage. Børnene ønsker en lov om omsorgsdage. Børnene bruger begrebet omsorg bredere end i den voksne diskussion. For børn er begrebet omsorg ikke kun forbundet med sygdom. 19 pct. er for det meste eller altid alene hjemme, når de er syge. Ideer til det videre arbejde De temaer, der er undersøgt om børns liv i familien, er væsentlige både set fra børn og unges og voksnes perspektiv. Det drejer sig om temaer, der fylder meget for mange børn og unge, og som det kan være vanskeligt at tale om. I forbindelse med at give børn og unge stemme er der flere temaer, der kunne sættes i fokus i fremtiden. To eksempler kan være børns forhold til deres stedforældre og de indbyrdes relationer, der er i (halv-)søskendegrupper. Børnerådets rapporter om barnets liv i familien Opdragelse 2007 Når min mor er hjemme børns meninger om omsorgsdage 2001 Børn i skilsmisser Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

19 Barnets liv i skolen Det vigtige skoleliv Barnets liv i skolen er sammen med mobning det tema, som Børne- og Ungepanelet har besvaret flest spørgsmål om. For de større børn er skolegangen, hvad man lærer, og hvordan man trives, blandt de meget væsentlige temaer i dette livsafsnit. De vigtigste temaer, der undersøges gennem Børne- og Ungepanelet er: Den gode lærer og lærerens betydning for det faglige og sociale liv Det faglige i skolen - elevernes oplevelse af det faglige niveau, interesse for læring og lærerens faglighed Forholdet mellem elever og lærere Undervisningsmiljøet Social integration og isolation i skolen Det fysiske skolemiljø især toiletter Medbestemmelse og demokrati delt op i hovedkategorierne: Elevrådet, det nære demokrati, uformelt demokrati, indflydelse i klassen. Medbestemmelse og demokrati behandles i et andet afsnit af rapporten. Det sociale i skolen klassekammeraterne og klassen, venskaber og mobning. Mobning behandles i et andet afsnit af rapporten. Et godt skolemiljø Generelt udtrykker børnene, at de trives godt i skolen, og at der er et godt socialt miljø i klassen. Undersøgelserne viser også, at langt de fleste elever tager skolens læring seriøst. Flertallet af eleverne oplever respekt, støtte, motivation, tolerance, interesse, forståelse og ros fra lærerne. Dog er der en gruppe, som ikke oplever dette. Der er også negative oplevelser Det er de fagligt svage elever, der har flest negative oplevelser, og de fagligt stærke elever har flest positive oplevelser. Jo flere positive oplevelser en elev har, jo mere positivt vurderer eleven muligheden for at blive fagligt dygtig og muligheden for medbestemmelse. Der nævnes mange gange en lille gruppe på 5 15 procent, som ikke fungerer godt i skolen, er ensomme og ikke trives. Det afdækkes også, at der er mobning og negativ sproglig kultur på nogle skoler. Ikke mindst er det lykkedes at få afdækket og sat fokus på, at der også er lærere, der mobber eleverne et resultat, der også bekræftes af anden forskning (Jan Kampmann Helle Rabøl 2009). Eleverne accepterer de forskelligheder, der er blandt dem, og oplever generelt, at der er et fællesskab og et rimeligt godt sammenhold i klassen. De største hindringer for at lære noget er, når eleverne oplever støj og uro i klassen, og at der er et dårligt forhold mellem lærer og elev. Det er i denne forbindelse interessant, at 93 pct. af eleverne mener, at lærerne i fremtiden skal blive dygtigere til at hjælpe, hvis man har faglige problemer. 83 pct. af eleverne mener, at lærerne bør blive bedre til deres fag. 56 pct. af eleverne mener, at der skal stilles større faglige krav til eleverne. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 19

20 Skoletoiletter Skoletoiletterne er en del af livet på skolen og for mange en af de negative dele heraf med uhumske toiletter, der lugter og ikke er rene. Det er et af de områder, hvor Børnerådet virkelig har formået at sætte en debat i gang en debat, som næppe er helt afsluttet endnu. Ideer til det videre arbejde Børn og unge har i Børne- og Ungepanelet fået mulighed for at sige deres mening om en række forhold, der har stor betydning for deres daglige liv i skolen og for den læring, som skal finde sted. Det gælder både deres oplevelse af bygninger, medbestemmelse, relationen til deres lærer, deres indbyrdes kammeratskab i klassen og deres oplevelse af fagligheden i skolen, anerkendelse, inklusion og eksklusion. Børnerådet ligger inde med så mange data på skoleområdet, at det kunne overvejes systematisk at lave opfølgninger på nogle af de undersøgte temaer med henblik på at undersøge de forandringer, der er sket over tid. Det vil ideelt set også være en mulighed at undersøge, hvorledes eleverne oplever forskellige former for undervisning. Børnerådets rapporter om barnets liv i skolen Skoletoiletter 2009 Medbestemmelse i skolen klasse evaluerer deres skoleliv klasses mening om læring og det faglige niveau 2005 Medbestemmelse i folkeskolen 2007 Det er ikke rummet som sådan, der er rart om børns fysiske skolemiljø 2000 På sporet af 5. klasse hvem er Børnerådets børnepanel 2005 Relationer mellem lærere og elever en undersøgelse i 7. klasse Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Børnerådets undersøgelse foretages i forbindelse med kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed der er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL,

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Friskolen i Starreklinte

Friskolen i Starreklinte FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, marts 2013 UMV Undervisningsmiljøvurdering på Friskolen i Starreklinte Indholdsfortegnelse: 1. Indledning, baggrund og struktur for Undervisningsmiljøvurderingen

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport 1. Forord: Kan man spørge børn om skilsmisser? Hvad mener børn om forældres skilsmisse? Hvor meget vil børn selv være med til at bestemme, når mor og far går

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere