3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test"

Transkript

1 HIV OG SIKKER SEX

2 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning

3 Hiv, aids og dig Hiv er et virus, der ødelægger kroppens immunforsvar. Hvis du bliver smittet med hiv, kan du være rask i mange år. Men på et tidspunkt vil kroppens immunforsvar blive så svækket, at du får nogle sygdomme, som kroppen normalt ville kunne modstå du får aids og kan dø. Nogen får aids efter et år andre efter mange år. Hiv kan ikke helbredes, og der findes ikke en vaccine. I dag findes der medicin, der kan bekæmpe hiv, så mange kan leve som hiv-smittede uden at blive alvorligt syge og udvikle aids men medicinen skal tages hver dag resten af livet. I Danmark er langt de fleste blevet smittet med hiv ved at have sex uden kondom. Hiv er en sexsygdom. Du kan ikke se, om en person er hiv-smittet. Du kan beskytte dig og andre mod hiv ved at bruge kondom, når I har sex. 3 > HIV OG AIDS - Hiv er det virus, der giver aids. Har du har hiv i kroppen, er du hiv-positiv. Hiv står for Human Immundefekt Virus. - Du har aids, hvis du har fået en eller flere særlige aids-sygdomme. Aids står for Acquired Immuno Deficiency Syndrome.

4 4

5 Sådan smitter hiv Den vigtigste måde at stoppe hiv på er at forebygge smitte. Hvis du ved, hvordan hiv smitter, og hvordan hiv ikke smitter, kan du også tage din del af ansvaret for, at smitten ikke bringes videre. 5 > HIV-SMITTEVEJE Du kan blive smittet med hiv: - ved at have sex uden beskyttelse, f.eks. uden kondom - gennem blod og sprøjter, der ikke er sterile. Derudover kan en hiv-smittet mor smitte sit barn under graviditet, fødsel og amning.

6 SEX OG HIV Hiv kan smitte ved sex med en hiv-smittet. Hvis du har sex med en hiv-smittet uden at beskytte dig, løber du en risiko for at blive smittet med hiv. Man kan blive smittet gennem kroppens slimhinder. Slimhinderne har vi for eksempel i endetarmen, i skeden, på penis og i munden. Risikoen for at blive smittet er størst ved analsex - nogle få procent. Risikoen er noget mindre ved samleje i skeden, men den varierer fra person til person. Risikoen for at blive smittet er større, hvis der er sår eller rifter på slimhinderne, eller hvis du har andre sexsygdomme. Risikoen for at blive smittet ved mundsex, er meget lille. Det er, fordi det er vanskeligt at blive smittet gennem mundens slimhinde, og fordi spyt ikke kan overføre hiv. Men der er risiko for smitte, fordi der er hiv i både sæd, skedevæske og blod. 6 BLOD OG SPRØJTER Hiv kan smitte gennem blod. I Danmark undersøges alt blod fra donorer derfor for hiv. De, der er blevet smittet med hiv gennem donorblod i Danmark, er smittet før 1986, hvor man begyndte at undersøge blodet for hiv. Du behøver derfor ikke at være nervøs for at blive smittet, hvis du skal have blodtransfusion. Hver tiende, der får hiv i Danmark, er stiknarkoman. Narkomaner kan smittes, når de deler sprøjter eller har sex. Mange apoteker udleverer gratis sprøjter for at begrænse smitten. SMITTE FRA MOR TIL BARN En hiv-smittet mor kan smitte sit barn under graviditeten, og når hun føder og ammer. For at nedsætte risikoen for smitte behandler man moderen for hiv under graviditeten, og hun får tilbud om at føde ved kejsersnit. Når barnet er født, får det modermælkserstatning i stedet for at blive ammet og får hiv-medicin i nogle uger. Derfor er der meget lidt smitte fra mor til barn i Danmark. Men i andre lande bliver mange børn smittet på denne måde.

7 7 > SÅDAN SMITTER HIV IKKE - Du bliver ikke smittet ved at bide af den samme is eller drikke af den samme kop som en hiv-smittet - Du bliver ikke smittet ved bruge det samme toilet som en hiv-smittet - Du bliver ikke smittet ved at bruge offentlige svømmehaller, saunaer eller ved at dyrke sport - Du bliver ikke smittet af kys og kram - Du bliver ikke smittet gennem spyt, tårer eller sved - Du bliver ikke smittet af myggestik eller af at blive stukket af en bi eller hveps.

8 8

9 Kondom beskytter Kondom beskytter mod graviditet, hiv og andre sexsygdomme. Hvis du eller din partner bruger kondom, er risikoen for at blive smittet og at blive gravid meget, meget lille. 9 > SIKKER SEX Brug kondom, når du har samleje. Det er den sikreste måde at beskytte dig selv, og den du er sammen med på. Kondom beskytter mod hiv og andre sexsygdomme. Herudover er sikker sex, hvad du ellers kan finde på og synes er dejligt: - Du kan onanere din partner - Du kan kysse, kæle og kærtegne din partner over hele kroppen.

10 10 KONDOM GIVER TRYGHED Mange synes, at sex uden kondom er bedre end sex med kondom. Men der er klare fordele ved at bruge kondom. Når du som mand bruger kondom, får du ikke så hurtigt udløsning. Det kan også betyde, at I får mere ud af det. Kondomer giver næsten 100% sikkerhed. Du kan være sikker på, at du eller din partner ikke bliver smittet, hvis du bruger kondomet rigtigt under hele samlejet, og det ikke går i stykker. Mange møder deres kæreste til en fest eller i byen. Det betyder, at du kan være lidt fuld første gang, du er sammen med én. Når du er fuld, kan du blive fummelfingret og skødesløs. Det bliver nemt at overbevise dig selv om, at det nok skal gå denne ene gang uden kondom. Det er en god idé at få talt om kondomet, inden I kommer for godt i gang. Det kan være svært at sige, at du vil bruge kondom lige før samlejet. Især hvis I begge to er ophidsede. Du kan beslutte dig for at se positivt på kondomet og se det som en naturlig del af at have sex. Vælger du kondom, slipper I begge to for en masse frygt. Kvinden bliver ikke gravid, og I bliver ikke smittet med en sexsygdom. Det betyder, at I kan koncentrere jer om hinanden uden at spekulere eller være bekymrede. DET GÆLDER OM AT FÅ DET SAGT Det er godt at tænke over, hvornår og hvordan du vil sige, at du eller din partner skal bruge kondom. Du kan for eksempel tage kondomerne frem, når I begynder at smide lidt af tøjet og sige, at du har kondomer med. Så ved begge fra begyndelsen, at I skal bruge kondom. Hvis du er genert, er det vigtigt, at du overvinder det og beslutter dig for at sige, hvad du føler. Det er en vigtig del af sexlivet, og det viser, at du tager ansvar for din og din kærestes sundhed. NÅR KONDOMET SKAL PÅ Det er vigtigt at tage kondomet på, før samlejet begynder. Når manden er ophidset, kan der godt komme lidt sæd eller præsperm ud før selve udløsningen. Det kan gøre kvinden gravid. Og hvis én af jer har en sexsygdom som hiv eller klamydia, kan det også smitte. I kan hjælpe hinanden. Du kan kæle lidt for din partner, måske lave lidt sjov med situationen, så stemningen bliver afslappet. Som kvinde kan du også sætte kondomet på, så bliver det en del af forspillet.

11 Hvis du som mand mister rejsningen, kan du vente eller kæle lidt mere, til den er der igen. Hvis I skifter stilling under samlejet, skal kondomet holdes fast ved roden af penis, når manden trækker sig ud. Hvis kondomet falder af, så tag et nyt på. For at være ordentligt beskyttet skal kondomet være på under hele samlejet. Det er vigtigt at bruge vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme, hvis I har analsex. Glidecreme kan bl.a. købes på apoteket. Oliebaserede cremer som f.eks. bodylotion, vaseline eller madolie opløser kondomet. Lad være med at bruge dem, de kan ikke erstatte glidecremen. > ØV DIG I AT BRUGE KONDOM - Find det rigtige kondom. Kondomer findes i mange størrelser og former. Det er en god idé, at du som mand har forsøgt dig frem, inden du skal have samleje. Find en model, der passer dig, også hvis du er allergiker. Der findes mange forskellige kondomer: tynde, riflede, cremebehandlede, farvede, osv. Måske har kvinden også en mening om hvilket kondom, der føles godt Øvelse gør mester. Øv dig i at tage eller give kondomet på. - Brug kondomet rigtigt. Åbn emballagen forsigtigt uden at bruge negle eller tænder, så du ikke ødelægger kondomet. Rul kondomet rigtigt på. Der må ikke være luft under kondomet eller i tutten på spidsen af kondomet. Kondomet skal sidde godt fast, når det er rullet på. Hold på kondomet, mens manden trækker sig ud. Kondomer skal være datomærkede. Vær opmærksom på, at de ikke er for gamle. - Husk dem, selv om det kan være svært. Det kan føles pinligt at købe kondomer. Men det er ikke en undskyldning for ikke at beskytte sig. At købe kondomer er også en del af sexlivet. Kondomer kan købes på apoteker, tankstationer, i supermarkeder, automater, per postordre eller på internettet.

12 12 FERIE UDEN SMITTE Der er flere gode grunde til at overveje, hvordan du beskytter dig mod smitte, før du rejser på ferie. Det er vigtigt at være særlig forsigtig, når du er i udlandet, hvor der er langt flere hiv-smittede end i Danmark. Det er ikke kun, når du er sammen med en fra udlandet, at du skal dyrke sikker sex. Det gælder også, hvis du har sex med en anden dansker i udlandet. Det er en god idé at overveje, hvordan du vil beskytte dig, før du rejser på ferie. Mange får lavet tatoveringer, huller i ørerne eller piercinger, når de er ude at rejse. Det kan være et sjovt minde fra en god ferie. Problemet er, at de redskaber, som bruges til at lave tatoveringerne og hullerne i ørene med, kan smitte dig med hiv og andre sygdomme. For at være på den sikre side må du selv vurdere, om stedet har rene lokaler, god hygiejne, og om pierceren bruger sterile engangshandsker. I Danmark behøver man ikke at være nervøs for at blive smittet, når man modtager donorblod. Sådan er det ikke alle steder i udlandet. Især ikke i tredjeverdenslande, hvor der er mange hivsmittede, og hvor der samtidig ikke er mulighed for at undersøge alt donorblod. Det øger risikoen for at blive smittet ved en blodtransfusion. Medmindre det gælder liv og død, er det bedst at undgå blodtransfusioner i udviklingslande, hvor hiv er udbredt. Men du skal ikke sige nej til en livsnødvendig behandling af frygt for hiv-smitte. Hvis du skal have indsprøjtninger, mens du er i tredjeverdens lande, kan du også blive smittet, hvis kanylerne har været brugt før og ikke er sterile. Det kan derfor være en god ide at købe sterile sprøjter og kanyler med hjemmefra eller købe dem i det land, du er i. > KONDOM BESKYTTER MOD - Graviditet - Hiv - Klamydia - Syfilis - Gonore - Kondylomer - Herpes og andre sexsygdomme.

13 > Beslut dig for sikker sex: Bestem dig for en gang for alle - at dyrke sikker sex. Gør det lettere for dig selv at gøre, som du på forhånd har bestemt. Tag altid kondomer med i byen, og læg nogle på dit værelse. Brug kondom hver gang og hele tiden. Det gælder om at beskytte den, du er sammen med, og dig selv. 13

14 14 Find det rigtige kondom. Kondomer findes i mange størrelser og former. Måske har din partner også en mening om hvilket kondom, der føles godt. I kan tale om det.

15 15

16 16

17 Hvem, hvad, hvor om hiv Hiv og aids er en verdensomspændende epidemi. I Danmark har vi forebygget en større udbredelse af hiv, men der er fortsat risiko for smitte. Der er ingen vaccination mod hiv, og behandlingen kan ikke helbrede den smittede. Hiv/aids er meget alvorlig for dem, der smittes, og der bruges mange ressourcer på at forebygge og behandle hiv og aids. 17 > HVEM HAR HIV? Statistikken over hiv-smittede viser, at de fleste, der er smittet, tilhører bestemte befolkningsgrupper. Disse grupper er: - Mænd, der har sex med mænd (homoseksuelle og biseksuelle mænd) - Personer, der er født og/eller opvokset i lande, hvor der er mange hiv-smittede - Stiknarkomaner - Udlandsrejsende/udstationerede, der har været i lande hvor hiv er udbredt. Hiv kan smitte alle, der dyrker ubeskyttet sex. Du kan ikke på forhånd vide, hvem der er smittet med hiv eller en anden sexsygdom. Derfor må I beskytte jer.

18 HIV OG AIDS HISTORIEN I 1981 døde nogle amerikanske mænd helt uventet af særlige former for lungebetændelse og hudkræft. Mændene havde det tilfælles, at de var unge, at de døde med et helt ødelagt immunforsvar, og at de var homoseksuelle. Det viste sig, at de var blevet smittet med hiv og havde fået aids. Senere fandt man ud af, at der var aids i Afrika og andre steder. I 1983 fandt forskerne det virus, der er årsag til aids. Det hedder hiv-virus. Efter nogle år blev der udviklet en hiv-test, og det blev herefter muligt at afgøre, om en person var smittet med hiv. I Danmark spredtes smitten i begyndelsen af 1980 erne - særligt i nogle homoseksuelle miljøer i København og lidt senere blandt stiknarkomaner. Der var også blødere, som blev smittet gennem donorblod, og i 1986 blev det derfor indført, at alt donorblod skulle testes for hiv. 18 HIV-SMITTEDE I DANMARK I Danmark regner man med, at der er cirka hiv-smittede, og der dør ca. 25 personer om året af AIDS. Langt de fleste hiv-smittede er smittet seksuelt. I dag er cirka halvdelen af alle de, der er smittet med hiv, homoseksuelle eller biseksuelle mænd. Hvor mange hiv-smittede der er, kan man ikke vide præcist, for det er ikke alle, der er testet for hiv. Der kan altså være nogen, der er smittet uden at de selv eller andre ved det. Hvert år viser det sig at af de, der bliver testet, er smittet med hiv. Nedenfor ses en fordeling, der viser, hvordan de er blevet smittet. Nye hiv-smittede i Danmark i perioden (Kilde: Statens Serum Institut) Heteroseksuelle: (44%) Homoseksuelle/ biseksuelle: (38%) Stiknarkomaner: 390 (10%) Mor til barn smitte: 63 (2%) Andre: 222 (5%) Ikke oplyst: 58 (1%)

19 EN EPIDEMI PÅ VERDENSPLAN Man regner med, at der er 38 millioner hiv-smittede verden over. Langt de fleste - fire ud af fem er smittet seksuelt, de fleste gennem sex mellem mand og kvinde (heteroseksuel sex). I dag er hiv og aids meget udbredt især i Afrika og i Asien. I nogle lande er sygdommen så udbredt, at den udgør en trussel mod landets udvikling. Det er især de voksne og ofte også veluddannede, som er hårdest ramt af epidemien. I f.eks. Botswana er næsten 40% af de årige smittet med hiv. I Danmark er det tilsvarende tal 0,1%. Der er i de seneste år også sket en voldsom stigning i antallet af hiv-smittede i Rusland, Baltikum og Østeuropa. Flere lande i Mellemamerika og Caribien er også hårdt ramt. De lande, hvor hiv og aids er meget udbredt, har det til fælles, at hiv-smitten ikke er koncentreret i bestemte befolkningsgrupper. I disse lande er der ligeså mange kvinder som mænd, der er smittet med hiv og i nogle lande endda flere kvinder end mænd. Hiv/aids på verdensplan (Kilde: UNAIDS 2004) 19 Region Personer (mio.) med hiv/aids Afrika syd for Sahara 25,0 Nordafrika og Mellemøsten 0,5 Syd- og Sydøstasien 6,5 Østasien og Oceanien 0,9 Sydamerika 1,6 Caribien 0,43 Østeuropa og Centralasien 1,3 Vesteuropa 0,58 Nordamerika 1,0 Australien og New Zealand 0,032 I alt 38,0

20 20

21 At leve med hiv I dag kan hiv-smittede behandles. Behandlingen kan dog ikke helbrede den smittede, som skal være i behandling resten af sit liv. Mange hiv-smittede føler sig raske, men andre får bivirkninger af deres medicin. Der arbejdes på at finde en vaccine mod hiv, men hidtil er det ikke lykkedes at finde frem til en vaccine, der kan forebygge hiv-smitte. 21 > HVOR MANGE LEVER MED HIV? I Danmark regner man med, at der er cirka hiv-smittede.

22 HIV KAN IKKE SES ELLER MÆRKES Du kan ikke mærke, hvis du bliver smittet med hiv. Det er derfor kun, hvis du er blevet testet, at du kan vide, om du er hiv-smittet. Mange hiv-smittede finder først ud af, at de er smittede, når de flere år senere bliver syge. Det gør de, når immunsystemet er blevet nedbrudt af hiv. Men faktisk får hveranden af de, der er smittet med hiv, noget, der ligner influenza. Det sker cirka en til fire uger efter, at de er blevet smittet. Symptomerne kan være feber, hævede lymfeknuder, træthed, hovedpine eller hududslet. De forsvinder af sig selv efter en til to uger. Mange vil derfor ikke tænke på, at det kan være hiv. 22 OM AIDS Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, fra en person er blevet smittet med hiv, til immunforsvaret er blevet svækket. Hos nogle hiv-smittede varer det kun et år hos andre varer det helt op til år. I gennemsnit går der uden behandling syv til ni år fra smitten, til den første alvorlige infektion viser sig. I de år vil den hiv-smittede ikke have nogle symptomer og føle sig rask. Efterhånden som immunsystemet går i stykker, vil den hiv-smittedes krop begynde at vise flere tegn på hiv. De første symptomer kan være vægttab, diarre eller udslet. En hiv-smittet har aids, når immunforsvaret bliver så dårligt, at kroppen får nogle infektioner, som folk med et velfungerende immunforsvar ikke får. I Danmark er det for eksempel en særlig lungebetændelse eller svamp i spiserøret. Det kan også være specielle kræftformer. Hvis aids-patienten ikke behandles, dør han eller hun inden for 1-2 år. I Danmark dør ca. 25 personer af AIDS om året.

23 HIV-SMITTEDE FÅR BEHANDLING Med behandling kan mange udskyde det tidspunkt, hvor de får aids. I Danmark får alle hiv-smittede tilbudt behandling, når deres immunsystem ikke længere virker, som det skal. Behandlingen kan dog ikke helbrede den smittede. Den kan forlænge de fleste hiv-smittedes liv med mange år. Behandlingen kaldes en kombinationsbehandling, og den består af flere slags medicin, som kombineres og tages på én gang. En hiv-smittet, som bliver behandlet, kan på mange måder leve sit liv som før hun eller han fik hiv. En af de store forskelle er, at den hiv-smittede skal tage sin medicin på helt faste tidspunkter hver dag. Og med faste mellemrum skal en hiv-smittet til kontrol på sygehuset. For nogle opleves det som svært at skulle tage medicinen, og det kræver disciplin og omhu at følge behandlingen. For nogle betyder det også, at de kommer til at leve med ubehagelige bivirkninger af behandlingen, for eksempel diarre, kvalme eller ændret fedtfordeling på kroppen. De kan også få hjertesygdomme og sukkersyge efter flere års behandling. Den hiv-smittede skal være i behandling resten af sit liv. 23 PEP PEP er en behandling som kan gives til personer, der har haft ubeskyttet sex med en hiv-smittet eller til sundhedspersonale, der har stukket sig på en sprøjte, som har været brugt af en hivsmittet. PEP kan muligvis forhindre hiv i at udvikle sig og skal gives hurtigst muligt og inden for 24 timer, efter at man er blevet udsat for smitte. PEP udleveres udelukkende på hospitalerne og har mange bivirkninger. Den bruges sjældent og mest til behandling af sundhedspersonale. Hvis du har haft ubeskyttet sex med en hiv-smittet, skal du kontakte en læge eller fx. AIDS- Linien, der kan henvise dig til nærmeste infektionsmedicinske afdeling (se telefonnummer på AIDS-Linien bagest i pjecen).

24 24 Man kan ikke helbredes for hiv, men så længe behandlingen er effektiv, vil mange kunne leve næsten som andre, der ikke er smittede.

25 25

26 26

27 Hiv-test I Danmark kan alle blive undersøgt for hiv anonymt og gratis. Det sker med en blodprøve. Hvis du har en alvorlig mistanke om, at du er smittet med hiv, kan du søge råd om din situation og blive testet. > HVIS DU VIL TESTES 27 Du bør overveje at blive testet, hvis du har haft ubeskyttet sex med en, der måske er hiv-smittet. Der er nogle situationer, hvor du skal være særlig opmærksom på risikoen for at blive smittet med hiv. Det er, hvis du: - har haft ubeskyttet sex med en person fra et land, hvor hiv er meget udbredt - har haft ubeskyttet sex med en stofmisbruger - er mand og har haft ubeskyttet sex med en anden mand - er kvinde og har haft ubeskyttet sex med en biseksuel mand.

28 HIV-TESTEN En hiv-test viser, om kroppen har antistoffer mod hiv. Antistofferne viser, om der er tegn på, at hiv-virus er til stede i kroppen. Det er disse antistoffer, man prøver at påvise ved hiv-testen. Normalt skal hiv-testen tages mindst tre måneder efter det tidspunkt, hvor du kan være smittet. Det er, fordi det er forskelligt, hvor hurtigt kroppen danner antistoffer. Langt de fleste har dannet antistoffer allerede en måned efter smittetidspunktet, og testen vil vise, at de har hiv. Men for nogen tager det helt op til tre måneder for kroppen at danne antistoffer. Der vil derfor være nogle få personer, som først efter tre måneder får at vide, at de er blevet smittet med hiv. I perioden, hvor du venter på resultatet af en hiv-test, er det vigtigt at fortsætte med at dyrke sikker sex, så du ikke risikerer at give smitten videre, hvis det viser sig, at du er smittet. 28 HVOR KAN DU BLIVE TESTET? En hiv-test kan du få hos egen læge, på et hospital eller en kønssygdomsklinik. Fra du får taget testen, og til du får svar, går der 4-14 dage afhængigt af, hvor testen er taget. Nogle steder får du rådgivning både inden testen og efter testen. Svaret på testen bør normalt gives personligt og ikke over telefonen eller pr. brev. Det sker ikke alle steder, så det kan være en god idé at aftale en tid til at få svaret på testen. I nogle lande er der mulighed for at købe en hiv-hjemmetest. De kan for øjeblikket ikke købes i Danmark. Hvis du vælger at teste dig selv med en hjemmetest, skal du være opmærksom på, at testen kan give forkerte svar. Hjemmetests kan vise, at du er smittet, uden at du faktisk er det (falsk positiv). Testen kan være af dårlig kvalitet, og det er kun test, som har et CE-mærke, der overholder EU s krav om kvalitet. Hvis du har brugt en hiv-hjemme test og den viser, at du er smittet, skal du kontakte din læge, sygehuset eller kønssygdomsklinikken og få lavet en rigtig hiv-test. Den giver dig fuld sikkerhed for, om du rent faktisk er blevet smittet. Samtidig kan du få råd om testen og din situation i øvrigt.

29 SKAL DU TESTES? Du kan søge råd og blive testet, hvis du har mistanke om, at du er smittet med hiv. Hvis du overvejer at blive testet for hiv, er det vigtigt at finde ud af, om du overhovedet har været i risiko for at blive smittet. Kontakt din læge, en kønssygdomsklinik, eller AIDS-Linien, hvis du er i tvivl. (Se telefonnummeret bagest i pjecen.) > FORDELE VED EN HIV-TEST Hvis du er bliver testet for hiv, kan du: - få råd og vejledning - blive bedre til at dyrke sikker sex og vælge den prævention, der passer bedst til dig - få vished, om du er smittet eller ikke er smittet - opdage hiv tidligt, så du kan få behandling på rette tidspunkt, og inden du bliver syg - være med til at bryde smittekæden ved at kontakte tidligere partnere med råd om hiv og hiv-test. 29 Inden du bliver hiv-testet, skal du overveje, hvordan du vil reagere, hvis testen viser, at du er smittet med hiv. Det er en god idé at lufte dine overvejelser med andre, som står dig nær, eller med din læge eller en anden rådgiver. Du kan også læse om eller stille spørgsmål om hiv og aids på internetadressen eller ringe til AIDS-Linien (se telefonnummer bagest i pjecen). Hvis hiv opdages tidligt, kan behandlingen startes på det rigtige tidspunkt, inden der kommer alvorlig sygdom, aids og skader på kroppen som følge af sygdom. Hvis du har symptomer på akut hiv-infektion, skal du lade dig hiv-teste, fordi lægerne ofte vil forsøge en kortvarig behandling på dette tidspunkt. Du kan tale med din læge eller en anden rådgiver om symptomerne.

30 30

31 ANONYM TEST Lægen må kun tage en hiv-test, hvis du selv har givet lov til det. Lægen har altid tavshedspligt, hvis du undersøges for hiv og må ikke uden videre give oplysningerne videre hverken til privatpersoner eller til andre sygehuse. Sygehuslægen må heller ikke give oplysningerne videre til din egen læge. Du skal give din tilladelse til, at lægen videregiver oplysningerne. Dog må lægen eller en rådgiver i helt særlige tilfælde informere en partner, hvis en hiv-smittet ikke selv har fortalt ham eller hende om det. Du kan blive testet uden at opgive dit personnummer, og uden at der bliver skrevet noget i din journal om det. Det gælder på alle hiv-test steder, det vil sige på et hospital, en kønssygdomsklinik eller hos lægen. Du skal blot oplyse, at det er dét, du ønsker. Testen er normalt gratis, men hvis du ønsker anonym undersøgelse hos en praktiserende læge må du regne med selv at skulle betale for undersøgelsen. 31

32 32 > ANSVAR Ansvaret for at stoppe hiv-smitten er fælles for dig og den, du er sammen med. I skal begge sørge for, at I dyrker sikker sex. Ansvar handler også om at passe på den, du er sammen med. Hvis du dyrker sikker sex og for eksempel bruger kondom, har du gjort dit bedste for, at din partner ikke bliver smittet med hiv. Og så er I også beskyttet mod klamydia, andre sexsygdomme og graviditet.

33 Hiv-smittede og straffeloven En hiv-smittet, der udsætter sin partner for smitte med hiv, kan straffes, hvis partneren ikke ved, at der er en risiko for at blive smittet. Helt konkret siger loven, at en person, der "på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom" kan straffes. Loven siger altså med andre ord, at en hiv-smittet skal dyrke sikker sex eller fortælle sin partner, at han eller hun er smittet. Den hiv-smittede bryder loven og kan straffes med fængsel i op til otte år, hvis han hverken gør opmærksom på, at han er smittet, eller dyrker sikker sex. 33 Den hiv-smittede kan i princippet straffes, selv om partneren ikke er blevet smittet. Det strafbare er at udsætte sin partner for en smitterisiko, som partneren ikke kender til. Loven gælder også for dem, som ikke er testet for hiv, men som har god grund til at tro, at de er smittede. Som hiv-smittet kan du ikke straffes, hvis du dyrker sikker sex eller på forhånd fortæller din partner, at du er hiv-smittet.

34 34

35 Information og rådgivning Sådan smitter hiv INTERNET-RÅDGIVNING OG INFORMATION TELEFONRÅDGIVNING Information til unge om seksualitet, sexsygdomme og hiv/aids. Chat og brevkasse. Du kan blive smittet med hiv - Mange ved links. at have sex uden beskyttelse, f.eks. kondom - gennem blod og sprøjter, der ikke er sterile. Rådgivning eller information om hiv, aids og sexsygdomme. Chat og . Derudover kan en hiv-smittet mor smitte sit barn under graviditet, fødsel og amning. Internet-portal med oplysninger om og kontaktadresser til de danske hiv/aids organisationer. Hjemmeside om hiv for hiv-smittede og deres partnere. Indeholder information om hiv, aids, behandling og støtte. Chat og brevkasse. Statens Serum Institut overvåger hiv og aids i Danmark. På siden finder du informationer om hiv/aids og andre smitsomme sygdomme. Hos UNAIDS FN s AIDS-program - får du information om hiv/aids globalt. AIDS-Linien Åben hverdage samt lørdage, søndage og helligdage AIDS- Linien er en telefonlinie for alle, der har brug for rådgivning om hiv/aids, sexsygdomme, sikker sex, hiv-test m.m. AIDS-Linien kan blandt andet oplyse om, hvilke sygehuse der tilbyder hiv-test og rådgivning. Sexlinien Rådgivning til unge om seksualitet, sex, sexsygdomme og prævention. Åben mandag til fredag klokken SKRIFTLIGE MATERIALER Sundhedsstyrelsen På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse om Sundhedsstyrelsens aktiviteter. Du kan bestille materialer om hiv/aids og sexsygdomme på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller hos Sundhedsstyrelsens Publikationer på telefon

36 HIV OG SIKKER SEX Hiv og sikker sex giver viden om hiv og aids, og om hvordan du beskytter dig. Pjecen fortæller også om, hvordan test og behandling foregår, hvordan hiv har spredt sig, og hvor udbredt sygdommen er. Hvert år får personer besked om, at de er blevet smittet. I Danmark er der ca hiv-smittede. Hiv er en livslang sygdom, som du kan dø af. Hiv og sikker sex handler om sexsygdommen hiv. Det er en sygdom, der ikke kan vaccineres imod, og som ikke kan helbredes. Viden om risikoen for at blive smittet og hvordan du beskytter dig og din partner kan stoppe smitten. Sundhedsstyrelsen 2004 Advice A/S

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning LIVET MED HIV 3 Indledning 5 Facts om hiv og aids 17 At leve med hiv 29 Hiv og jura 37 Information og rådgivning Indledning Denne pjece indeholder information om hiv og aids og giver indsigt i sygdommen

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

At være ung og hivsmittet

At være ung og hivsmittet At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler HIV, liv & behandling Rejser, forsikringer, love og regler Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om nogle af de praktiske og juridiske problemer, der kan være i forbindelse

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Pessar K L A R B E S K E D Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Din. præventionsguide

Din. præventionsguide Din præventionsguide Hvis du skal vælge prævention side 1 Få hjælp til valget. Hvis du er dreng side 3 Sandsynligvis har du ikke lyst til at blive far allerede nu. Du kan sikre dig imod dette ved at bruge

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested Den Unge Piges Bog Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding Praktiserende læge Lise Petri Praktiserende læge Liselotte Hyllested Praktiserende læge Malene Graae Praktiserende læge

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen Den Unge Piges Bog Denne brochure er udarbejdet af : Praktiserende læge, Helle Field Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen Praktiserende læge, Jørgen Bach Holm Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Læs mere

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag oversigt Indledning s. 36 2.1: At blive testet

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Din Medicin. Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids.

Din Medicin. Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Din Medicin Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Indhold 3 4 5 6 6 8 9 10 11 13 15 16 23 24 25 Velkommen Håb og mirakler Immunforsvar

Læs mere

Denne side er til brug for ambulatorierne

Denne side er til brug for ambulatorierne Levekårsundersøgelse Denne side er til brug for ambulatorierne SIDEN SKAL AFRIVES INDEN SKEMAET UDLEVERES TIL PATIENTEN! Udgave september 00 LEVEKÅR OG LIVSKVALITET 00 UNDERSØGELSE AF HIV-SMITTEDES LEVEKÅR

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

Sund og sikker sex. Den unge mands bog

Sund og sikker sex. Den unge mands bog Sund og sikker sex Den unge mands bog Tina Gaarden Geertsen Tina Gaarden Geertsen Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske tina.gaarden.geertsen@hjoerring.dk tina.gaarden.geertsen@hjoerring.dk Birgitte Koch

Læs mere

dansk Familieplanlægning

dansk Familieplanlægning dansk Familieplanlægning P-piller P-piller består af to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først

Læs mere

Danish Lad os snakke om hiv på vort eget sprog

Danish Lad os snakke om hiv på vort eget sprog Danish Lad os snakke om hiv på vort eget sprog AIDS & Mobility Europe håndbog Imprint AIDS & Mobility Europe Guidebook Information about HIV and AIDS, Hepatitis, STIs, Safe Sex and Safe Drug Use A Guidebook

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Sex skal være sjovt og trygt 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

talk JEG ER DEN SAMME, SOM JEG ALTID HAR VÆRET Svetlana Stalmakova, 20 år, hiv-smittet [s.22] TEST ------------------ ------------------

talk JEG ER DEN SAMME, SOM JEG ALTID HAR VÆRET Svetlana Stalmakova, 20 år, hiv-smittet [s.22] TEST ------------------ ------------------ talk ------ TEST Tør du RØRE ved en, der har hiv? [s.24] ------ EUGENIES BØRN UNDGÅR HENDE Det ville være nemmere, hvis jeg bare døde. [s.23] Skal alle hiv-smittede have medicin? Ekspert siger NEJ [s.21]

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed

Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed - herunder forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde er udgivet af Sex &

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv

Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv Sex & Sundhed har i forbindelse med dette opdaterede kapitel i HIV-håndbogen sat fem helt almindelige danskere stævne til en samtale om deres

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 5 Sexlivet 99 104 106 107 111 112 115 117 118 119 124 Hiv påvirker sexlivet Bekymringen i forbindelse med sex At vælge hiv-smittede partnere Opsummering Seksuelle vanskeligheder Opsummering Usikker

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Prævention hvad skal du vælge?

Prævention hvad skal du vælge? Prævention hvad skal du vælge? Skal du have samleje for første gang? Har du brug for prævention ofte eller sjældent? Har du en kæreste eller skiftende partnere? Kan du huske at bruge prævention (fx tage

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Barnelandet. En pille fuld af håb. Nyt fra. + Mød hiv-smittede Juliet, der igen tør drømme + Aids-epidemien er på retur + 17-årige Rachel er fadder

Barnelandet. En pille fuld af håb. Nyt fra. + Mød hiv-smittede Juliet, der igen tør drømme + Aids-epidemien er på retur + 17-årige Rachel er fadder Nyt fra Barnelandet EN FREMTID FOR FORÆLDRELØSE BØRN / MARTS 2010 d+ En pille fuld af håb + Mød hiv-smittede Juliet, der igen tør drømme + Aids-epidemien er på retur + 17-årige Rachel er fadder Husk morgenmaden!

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Mange veje til sikker beskyttelse 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

2 juni 2001. Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Hiv og aids

2 juni 2001. Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Hiv og aids 2 juni 2001 Tema: Hiv og aids Tidsskrift om forebyggelse 6 11 18 8 Leder... s. 3 Interview: Synlig og mere udfarende Sådan ser den ud ny medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik gerne, at Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere