Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Teori Krop eller ikke-krop Offline eller online Opfattelsen af selvet Metode Valg af metode Dataindsamling og informantpopulation Entrée og spørgsmål Etiske problemstillinger Analyse Applicering af teori Overordnede mønstre Online embodiment: Der er overordentlig meget krop til stede på Grindr Reelt eller ideelt selv: hvem vælger vi at være online? Grindr: et behov der bliver opfyldt og tryghed for en minoritet? Grindr-brugere: kommercialiserede subjekter? Konklusion Bibliografi Bilag

2 1. Indledning [Grindr] has become the smartphone symbol for the possibilities of organising sex, friendship and relationships with the tap of a screen. ( Så koncist beskrives emnet for min opgave i britiske The Guardian. Der er dog meget mere til emnet end som så: Jeg vil i min opgave undersøge hvordan man gør Grindr, en app der henvender sig til homoseksuelle mænd og ved hjælp af såkaldt geotagging sorterer folk efter geografisk nærhed til én selv. Jeg lægger mig dermed op ad et stort korpus af forskning, der har beskæftiget sig med seksualitet og køn, offline såvel som online. Jeg har grundet min opgaves begrænsede tilladte omfang kun mulighed for at dyppe tæerne i det enorme hav, hele feltet udgør, og vil derfor være nødt til at udelade mange mulige perspektiver på mit emne, der helt overordnet, og uden at jeg vil søge at redegøre grundigere for det her skriver sig ind i cultural studies-traditionen. Mit emne har altså at gøre med det, der af Mowlabocus er blevet kaldt digital cruising (Mowlabocus 2010), der henviser til to ting: nemlig den homoseksuelle praksis, der har at gøre med at finde (seksuelle) partnere, og at denne praksis i stadig stigende grad er på vej online (jf. ovenstående citat). Hvad gør dette ved vores måde at opfatte kroppen på? Tager vi den, så at sige, med os online, eller sker der en kropsfralæggelse, når vi går online? Og performer vi et anderledes selv online end offline? Disse, og andre relevante problematikker, vil jeg komme ind på i nærværende opgave. Min problemformulering lyder som følger: Jeg vil gennem kvalitative interviews med udvalgte homoseksuelle mænd forsøge at belyse, hvordan og med hvilket formål app en Grindr bruges hvordan gør man Grindr, og hvilke implikationer har denne praksis for vores opfattelse af krop og selv? Jeg vil i opgaven først give et overblik over det forskningsfelt, jeg skriver mig ind i, som har beskæftiget sig med krop og selv online og offline og i denne forbindelse blandt andet redegøre for John Edward Campbell, Judith Butler og Monica Whittys begreber. Herefter vil jeg udrulle nogle metodologiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen, der ligger til grund for opgaven, og endelig vil jeg udfolde selve kernen i nærværende opgave: nemlig analysen af mine interviewsvar. 2

3 2. Teori Mit opgavefokus er homoseksuelle mænds aktivitet på mobilapp en Grindr, og dermed vil opgaven nødvendigvis skrive sig ind i det konfuse forskningsfelt, der kaldes for queer-teori. Hvordan denne defineres og afgrænses hersker der stor uenighed om, netop på grund af feltets ganske diffuse karakter. Således er selve queer-begrebet flydende, og en stringent forståelse af det og en konsekvent applicering af queer-metodologi på et givent emne lader sig næppe gøre, mener Ashford (Ashford 2009, p. 308), der selv beskæftiger sig med queer-begrebet og cyber-etnografier indenfor en homoseksuel forståelsesramme. Queer-teorien kan anvendes og appliceres på mange måder; jeg vælger i min opgave at bruge den som en slags kritisk måde at tænke problematikker på. Den vil altså hos mig blive brugt som en art bagvedliggende forståelsesramme: Jeg vil forsøge at se køn og seksuel praksis performativt, frem for som fastlåste og snævert afgrænsede kategorier. Med Judith Butlers ord: [ ] er køn altid en gøren. (Butler 2010, p. 71). Netop Butler fortjener lidt yderligere opmærksomhed: Den overordnede tanke bag hendes performative identitets- og kønsbegreb vil nemlig også ligge som en understrøm i min måde at begribe mine informanters svar på, selv om denne opgaves fokus ikke er en decideret gennemgang af Butlers teori (der hurtigt ville kunne udgøre en hel opgave i sig selv). Altså: køn er performativt, og konstituerer den identitet, det angiveligt repræsenterer det er en gøren (Butler 2010, s ). Desuden vender hun vores forståelse af køn om: hvor vi naturligt tager udgangspunkt i det biologiske køn og derefter måske ville italesætte hvordan vores kultur fordrer os til at gøre dette køn, mener Butler, at det er vores kultur, der definerer hvordan køn kommer til at se ud. Det biologiske køn er skabt af kulturen, og er ikke i sig selv (Butler 2010, p ). Hierarkiserer man Butlers kønsopfattelse finder man ud af, at kønnet og dermed kroppen altså er kulturel(t), før det er biologisk, idet hun mener, at vi bruger vores kultur, til at opfatte biologi (Butler, ibid.). 2.1 Krop eller ikke-krop Et overordnet skisma, indenfor forskningen i menneskelig praksis on- og offline, er, hvorvidt den virtuelle gøren skal forstås som en kropsfralæggelse, eller, hvad man kunne kalde, en kropsforlængelse. Her positionerer markante forskere indenfor området sig forskelligt, og det er værd at kaste et nærmere blik på, da det, gennem min læsning af dem, også influerer på min egen position. Annette Markham (gengivet hos Ashford) taler om en disembodiment i forhold til 3

4 online-aktivitet, altså, at vi lægger vores fysiske selv fra os, når vi går online, mens Ashford selv mener, at det er misvisende at tale om en sådan disembodiment (Ashford 2009, p. 298). Heller ikke én af de fremmeste repræsentanter indenfor feltet, der beskæftiger sig med LGBTcommunities på nettet, John Edward Campbell, der står bag hovedværket Getting it on Online: Cyberspace, Gay Male Sexuality, and Embodied Identity, mener, at det er meningsfuldt at tale om disembodiment. Han er repræsentant for den gren af forskningen, der så at sige er meget tæt på sit emne, både idet han selv er homoseksuel mand, og idet han for rigtigt at belyse sit problemfelt selv er en del af det/tager del i dets aktiviteter (ifølge Ashford 2009, p. 308). Campbell går direkte imod det, han kalder the disembodiment thesis, og de binære logikker der, ifølge ham, følger med en sådan tankegang (Campbell 2004, p. 12). Han prøver derimod at begribe, hvordan mennesker integrerer deres oplevelser on- og offline i et forsøg på at nå til en bredere forståelse af hverdagslivet. Hans værk fremkommer med et bud på, hvordan homoseksuelle mænd søger at tilfredsstille fysiske offlinebehov gennem deres onlineageren. Vi integrerer altså, ifølge Campbell, kroppen i vores færden på nettet, og han stiller sig således i skarp opposition til de forskere, der taler om disembodiment. Han mener, at homoseksuelle mænds offlinebehov kan komme trygt til udtryk online, da det, han kalder en virtual queer havens (Campbell 2004, p. 83) der vel bedst kan oversættes som et online homoseksuelt helle netop giver mulighed for at udforske ens seksualitet og kontrollere selvfremstillingen, mens ens fysiske selv er i tryghed bag en skærm, og ikke er tvunget til at agere i en fjendtligt indstillet, heteroseksuel offlineverden. Med andre ord risikerer man mindre i mødet med andre online, og man kontrollerer ens selvfremstilling 100 pct. (Campbell 2004, p. 99). Her ser vi, at han arbejder med en performativ tilgang til krop og seksualitet, og han baserer da også dele af sin fremstilling på Judith Butler (se ovenstående). Med hans egne ord: Penises and vaginas as constitutive parts of the body are very real, but they acquire distinction and meaning only within a social universe. (Campbell 2004, p. 150) Således fralægger han sig helt the disembodiment thesis og man kan hos Campbell direkte tale om et modsat begreb. Han opererer nemlig med online embodiment (Campbell 2004, p. 145), og man kan altså hævde, at mens Markham står for the disembodiment thesis, står Campbell for the online embodiment thesis. 4

5 Begreber anvendt i det ovenstående vil i varierende grad blive anvendt i nærværende opgaves analyseafsnit, ligesom også de nedenstående begreber i dette teoriafsnit vil kunne finde anvendelse i analysen. 2.2 Offline eller online Skismaet mellem krop og ikke-krop kan med en tilsnigelse også forstås som offline stillet overfor online, og eksemplificeres hos Whitty, der, baseret på Goffman, undersøger hvordan man arbejder med selvpræsentation online. Hendes artikel demonstrerer lighederne mellem det man tiltrækkes af off- som online (Whitty 2008, p. 14). Ifølge hende bruges online-værktøjer til at lokalisere en offline-krop man kan mødes med (Whitty 2008, p. 17). Begrebet disembodiment (det, jeg har valgt at kalde ikke-krop i ovenstående afsnit) synes altså ikke helt at holde vand, da onlineaktiviteten, i hvert fald ifølge Whitty, ikke i sig selv kan ses som et medium til at lære en anden disembodied person at kende (Whitty 2008, ibid.). Nej, den fysiske fremtræden er vigtig og online-aktiviteten bruges til at opnå kropslig offline-aktivitet (Whitty 2008, p. 14). Online-aktivitet må derfor i forhold til mit emne forstås som faciliterende offline- og kropslig kontakt. Sagt på en anden måde, kan man altså hævde, at der er overordentlig meget krop tilstede online. Jeg stiller mig dermed på (blandt andre) Campbells og Whittys side i diskussionen om disembodiment eller embodiment. 2.3 Opfattelsen af selvet Som nævnt arbejder Whitty med begreber lånt fra Goffman. Konkret applicerer hun begreberne reelt og ideelt selv i sit arbejde med online selvpræsentation. Det ideelle selv er den, man egentlig føler sig som, og gerne vil være, men ikke altid kan udtrykke, når man er sammen med andre, mens det reelle selv er det, der rent faktisk kommer til udtryk (Whitty 2008, p. 3). Disse begreber er i spil, f.eks. når man opretter en datingprofil: man vil gerne fremstå så attråværdig som mulig online, og søger derfor at fremstille et ideelt selv, som man dog har man selverkendelse nok til at vedkende sig, at man måske har tendens til at pynte lidt på sandheden netop ikke må pynte for meget på, da uoverensstemmelsen mellem det fremstillede, ideelle selv, og det selv, den anden person så møder offline, altså det reelle, så vil kunne tænkes at være for stor, og dermed sætte en stopper for en videre relation. Whitty konkluderer således blandt andet, at dem, der formår at portrættere et reelt selv online har større chance for at få et succesfuldt offline-forhold (Whitty 2008, p. 19). Whittys tekst får én til at tænke over, hvorvidt Grindr i kontekst til min opgave blot 5

6 skal ses som en online-forlængelse af den måde offline-kurmageri i mangel af et bedre ord mellem homoseksuelle mænd altid har foregået? Campbell mener dog, at bevidstgørelsen om ens selv ( ideelt eller reelt uudtalt) er vigtig i en online kontekst. Han beskriver i sin artikel om overvågning og gay marketing hvordan marketing rettet mod homoseksuelle mænd først er blevet muliggjort, efter at man, malerisk beskrevet, er kommet ud af skabet (Campbell 2005, p. 667). Uanset om man performer et reelt eller ideelt selv online gør man sig stadig synlig, og gør sig dermed tydelig overfor markedskræfter og profithungrende reklamefolk, ved f.eks. at oprette en profil på gay.com, som Campbell beskriver det. Dette kommercielle og, må vi forstå, profiterbare aspekt ved gøren krop og køn online åbner interessante perspektiver og vil i forhold til mit emne om brug af Grindr blive søgt draget ind i slutningen af denne opgave. 3. Metode Det overordnede emne for min opgaves undersøgelse er, hvordan homoseksuelle mænd gør digital cruising (begreb lånt fra Mowlabocus 2010, p. 187): altså hvordan homoseksuelle mænd finder (seksuelle) partnere (= cruiser), og hvordan denne praksis med smartphonens indtog i stigende grad foregår netop ved hjælp af for eksempel en iphone (= foregår digitalt). Mere specifikt har jeg beskæftiget mig med, hvordan man gør Grindr, og metoden til at belyse dette har været kvalitative interviews med en af mig udvalgt informantpopulation. Idet jeg anvender begrebet at gøre om et fænomen som Grindr, tilkendegiver jeg, at jeg lægger mig op ad et performativt kultur- og identitetsbegreb, og jeg skylder derfor at eksplicitere, at jeg i nærværende opgave vælger at anskue kultur på samme måde som Fetterman, der definerer kultur som: [ ] den indre logik i en given gruppering. En kombination af handlinger, ideer, forståelse og viden. (Fetterman 1998, p. 17) I forbindelse med denne opgave, der belyser brugen af en app, der henvender sig til homoseksuelle mænd og ved hjælp af såkaldt geotagging sorterer folk efter geografisk nærhed til én selv, bliver det hurtigt klart, at vi både har at gøre med handling/ gøren, idéer og forståelse, og det giver derfor god mening at tale om både kultur, identitet og køn. Som nævnt må opgaven dog ikke læses som en 6

7 udtømmende redegørelse for hverken Butlers poststrukturalistiske køns- og identitetsbegreb eller en dybdegående diskussion af, hvad kultur er; begreberne anvendes, for bedre at kunne se de resultater, der måtte fremkomme af mine interviews, og som vil blive analyseret senere i denne opgave. Mens det overordnede emne for opgaven altså er homoseksuelle mænds gøren digital cruising, har min undersøgelses konkrete mål været at komme ind til en dybere forståelse af, hvordan man gør Grindr. Motivationen for denne undersøgelse har været, forhåbentlig, at kunne frembringe ny viden om dette felt, simpelthen at blive klogere på bevæggrundene for at gøre digital cruising, samt hvilke implikationer dette har for vores opfattelse af krop og selv. 3.1 Valg af metode Jeg har i denne opgave valgt at fokusere på de kvalitative aspekter ved brugen af Grindr og har til dette formål valgt at gøre brug af online interviews som min overordnede metode. Dels fordi emnet, der omhandler noget så intimt som folks kønsliv, kan tænkes at være prekært at beskæftige sig med for mange, og derfor gør sig bedst i forbindelse med et begrænset antal informanter; dels fordi det har været, og er, min vurdering, at online interviews kan bibringe en dybere og mere subjektiv forståelse af mit emne (Kozinets 2010, p. 47), og derfor til mit formål frembringer mere interessante svar, end en kvantitativ metode ville have gjort. Jeg har efter bedste evne forsøgt at være holistisk i mit arbejde med undersøgelsens resultater og har arbejdet ud fra en induktiv tilgang i forhold til de i interviewene fremkomne svar. Jeg har søgt at tage fordomsfrit udgangspunkt i de foreliggende data, frem for med remmer og tøj forsøgt at presse en eksisterende teoriramme ned over svarene. Mit forbillede i denne forbindelse er Campbells arbejde om cyberspace og mandlig homoseksualitet (Campbell 2004), hvor han også forsøger at gå fordomsfrit til sit interviewmateriale ved at stille åbne spørgsmål og gennem disse forsøge at gøre en praksis, han selv tager del i, tydelig for en udenforstående: at gøre det implicitte eksplicit (Campbell 2004, p. 39). Da jeg, ligesom Campbell, selv tager del i den etnografiske praksis jeg beskriver, skylder jeg at kaste et kritisk blik på min rolle som forsker. Mere herom senere Dataindsamling og informantpopulation Da mit emne, som nævnt, kan tænkes at være om ikke ømtåleligt, så i hvert fald meget privat for mange, har jeg ikke turde gøre mig forhåbninger om en stor informantpopulation i forbindelse med min undersøgelse. Denne problematik har jeg vendt med min underviser, der mente, at det var i orden med en ganske lille informantpopulation, da mit mål med opgaven netop ikke har været at 7

8 forsøge at fremdrage generaliserbare sandheder eller fremkomme med kvantificerbare resultater, men tværtimod forhåbentlig at blive klogere på Grindr som fænomen gennem en lille, veludvalgt informantpopulation. Da jeg har valgt en lille informantpopulation til min opgave har jeg samtidig valgt ikke at gøre brug af eksempelvis tekstbehandlingsprogrammer, eller andre tekniske hjælpemidler, der kan hjælpe én på vej, når man arbejder med større mængder data. Min dataindsamlingsmetode har bestået i interviewspørgsmål sendt ud via mail, og de tilbagesendte svar og den efterfølgende læsning og kategorisering af deres indhold har, i mangel af et bedre ord, været håndholdt af undertegnede. Jeg har med en åben tilgang søgt at uddrage essenser af de data, min informantpopulation har sendt tilbage, og fokus har her igen været kvalitativt. Jeg har for eksempel prøvet at se på hvilke mønstre kan man se i svarene, hvad er svarene udtryk for etc., frem for eksempelvis at kvantificere hvor mange gange ordet tryghed eller anonymitet er brugt af informanterne. Informantpopulationen består af tre homoseksuelle mænd i alderen år, og er alle folk fra min omgangskreds. Rekrutteringsstrategien med at søge informanter i ens eget netværk har været bevidst fra min side, da jeg har vurderet, at jeg ville få mere fyldige og, forhåbentlig, ærlige svar, hvis informantpopulationen er tryg ved mig i forvejen, jf. Kivits overvejelser om forholdet mellem forsker og informantpopulation (Kivits i Hine 2006, p ). Man kunne også, havde der været længere tid til opgaven, have søgt efter informanter, man ikke kendte i forvejen, og så bruge tiden på at oparbejde trygheden mellem dem og én selv, og sandsynligvis være fremkommet med lige så brugbare og gode svar som de foreliggende, men jeg har altså efter samtaler med underviser valgt en anden rekrutteringsstrategi i forbindelse med nærværende opgave. I forbindelse med informantpopulationen bør det nævnes, at kommunikationen med denne har ladt en del tilbage at ønske: hvor jeg oprindeligt håbede på en noget større population end de tre, der ligger til grund for denne opgave, har jeg måttet sande, at det simpelthen ikke kunne lade sig gøre. Folk er sprunget fra, eller har først indvilget i at deltage i undersøgelsen, og er så aldrig vendt tilbage med svar; heller ikke efter en opfølgende mail fra undertegnede. Dette frafald havde jeg ikke kalkuleret med, og er en faktor i forbindelse med interviewundersøgelser om et (prekært) emne som mit, jeg vil tage med i mit videre akademiske virke. 8

9 3.1.2 Entrée og spørgsmål Inden analysen vil jeg give en kort præsentation af min såkaldte entrée (den første kontakt, man som forsker etablerer i/til det forum/de mennesker, man henvender sig til), samt mine interviewspørgsmål. Da min informantpopulation alle er folk, jeg kender, og i større eller mindre grad omgås i mit privatliv, var der ikke store udfordringer forbundet med formuleringen af min entrée. Jeg skulle, så at sige, ikke træde varsomt for ikke at fornærme folk, jeg ikke kendte; ej heller være bange for at blive misforstået af en informantpopulation, der forholdt sig skeptisk til mine intentioner med projektet. Dog var jeg mig meget bevidst om vigtigheden af at få etableret en positiv og tryg kontakt i den mail, jeg rundsendte med spørgsmålene (jf. Kozinets 2010, p og Kivits i Hine 2006, p. 40). Min entrée lød som følger: Kære XX, Jeg skriver i øjeblikket eksamensopgave om folks brug af Grindr, og skal i den forbindelse interviewe personer med en Grindr-profil om deres brug af app en. Alle svar vil kunne blive anvendt i min opgave, men de vil naturligvis fremstå 100 pct. anonyme. Jeg har i håb om din deltagelse tilladt mig at medsende mine spørgsmål i denne mail, og håber du vil kaste et blik på dem og forhåbentlig besvare dem, og dermed være med til at hjælpe min opgave godt på vej. Jeg har forsøgt at stille brede spørgsmål, der indbyder til fyldige, beskrivende svar fra dig, og der vil garanteret være overlap i det, jeg har spurgt om. Det vigtige er ikke, at du svarer lige uddybende på alle spørgsmål, men at du med dine egne ord forklarer, hvordan/hvornår/hvorfor (osv.) du bruger Grindr. Har du gjort dig andre overvejelser om brug af Grindr, eller har du erfaringer du vil dele, som jeg ikke har fået spurgt ind til, må du endelig gøre det. Svarene skal være mig i hænde hurtigst muligt. Jeg vil igen understrege, at alle svar selvfølgelig vil fremstå 100 pct. anonyme i den færdige opgave. Har du spørgsmål, eller ting du undrer dig over, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig. Mange hilsner Kasper 9

10 Som det også er antydet i det ovenstående søgte jeg at stille åbne, ikke-dømmende spørgsmål, der indbød til fyldige svar. I forbindelse med udformningen af disse har jeg gjort brug af den guide Cresswell tilbyder i denne forbindelse, gengivet hos Kozinets (Kozinets 2010, p ). 3.2 Etiske problemstillinger Inden jeg breder analysen ud, fortjener et par etiske overvejelser at blive udfoldet: Da jeg, som mange før mig, også skriver mig ind i dette felt som en homoseksuel mand, og dermed er tæt på det emne, jeg behandler, er jeg nemlig repræsentant for det, Ashford kalder the good gay academic (Ashford 2009, p. 302), der hverken har stor afstand til sit emne eller hel konkret fysisk samvær med sin undersøgte population. Denne trækker derimod på sit netværk, ved f.eks. at interviewe venner, eller andre i ens umiddelbare netværk, der, grundet tætheden til én selv, kan tænkes at være repræsentanter for de samme holdninger og værdier som én selv. Da mit mål med denne opgave imidlertid ikke er at fremkomme med kvantificerbare data, eller rigide sandheder om mit emne, men derimod at tydeliggøre, hvordan man gør Grindr gennem kvalitative interview med en snævert udvalgt informantpopulation, vurderer jeg, at min position ikke står i vejen for målet med nærværende opgave. Jeg er, med Campbells ord, både forsker og positioneret subjekt (Campbell 2004, p. 41) i forbindelse med det foreliggende akademiske arbejde. Så længe jeg imidlertid er mig dette bevidst, kan det forhåbentlig blot medvirke til en (endnu) bedre analyse, end den en komplet udenforstående, der skulle prøve at læse sig ind på et komplet nyt felt, selv efter bedste evne, ville kunne bibringe. Campbell, der, ligesom jeg, har gjort brug af en udforskende tilgang i forbindelse med sit arbejde (Campbell 2004, p. 9) rammer hovedet på sømmet i overvejelserne om sin egen forskerposition, når han medgiver, at han er: [ ] less an academic gone native than a native gone academic. (Campbell, gengivet hos Ashford 2009, p. 298). Med disse etiske overvejelser in mente vil jeg begive mig videre til opgavens analyse. 10

11 4. Analyse Fokuspunktet for denne opgave er hvordan man gør Grindr, og i den forbindelse er det værd at bruge et par linjer på at beskrive selve det fænomen, opgaven beskæftiger sig med: nemlig app en Grindr og dens opbygning, hvorefter den egentlige analyse vil blive udfoldet. Når man har oprettet sin profil med hvad dertil hører af personlige oplysninger om højde og drøjde, kan man beskrive hvad man søger, og uploade et billede af sig selv, der så vil være synligt for andre. Alle disse muligheder for at bygge sin profil er ikke spor unikke for Grindr, de vidner til gengæld om den måde hvorpå man fremstiller sig selv i dette specifikke rum. Man uploader måske et mere vovet billede her, end man ville gøre på for eksempel Facebook, måske lurker man mere end man egentlig er aktivt opsøgende (Kozinets 2010, p. 33), og har for eksempel ikke uploadet et billede. Det er altså tydeligt, at selvfremstillingen er 100 pct. i brugerens magt. (Hvorvidt det er et reelt eller ideelt selv der fremstilles, vil jeg ikke komme ind på her, men komme med et bud på senere). Når profilen er oprettet er hovedvinduet i app en en liste med billeder af mænd, sorteret efter geografisk nærhed til én selv (hvor det, til sammenligning, på Facebook er et newsfeed, der samler ens venners aktiviteter). Man kan så i ro og mag scrolle ned gennem billederne indtil den rette mand viser sig, og ved et klik kommer man videre ind på dennes profil. Herfra kan man så tage kontakt, og hvad der herefter sker, kan kun den menneskelige kreativitet sætte grænser for. Man kan i øverste højre hjørne også klikke sig ind på ens favoritter (man har mulighed for at markere en person som favorit ved at give dem en stjerne), eller opgradere til Grindr Extra, der for eksempel tilbyder pushnotifikationer og mulighed for at se flere fyre (og således åbner for et kommercielt aspekt, der vil blive diskuteret senere), og endelig er der også en filterknap, hvor man kan sortere efter alder eller type (kaldet tribes ). Køber man Grindr Extra udvides disse filtre. Endelig har man selvfølgelig mulighed for til enhver tid at redigere ens egen profil, beskedlyde, kontoinstillinger mv. Af hensyn til andres, så vel som undertegnedes, privatliv har jeg valgt ikke at skitsere ovenstående ved hjælp af billeder, men efter bedste evne søgt at beskrive de mange selv- og kropsfremstillingsmuligheder Grindr tilbyder. 11

12 4.1 Applicering af teori Som tidligere beskrevet har jeg været induktiv i min kodning af interviewsvarene, og har så vidt muligt prøve at se fordomsfrit på dem, uden at tvinge en bestemt tolkning ned over dem. Dog giver det jo ikke meget mening at lade svarene stå fuldstændigt for sig selv, hvorfor jeg har prøvet at anskue dem gennem nogle af de tidligere i opgaven nævnte begreber: på hvilken måde vidner svarene om performativitet hos informantpopulationen? Kommer Campbells online embodimenttese til udtryk, og ser vi, at folk performer et reelt og/eller ideelt selv på Grindr? Disse, og andre, interessante aspekter ved interviewsvarene vil der blive set nærmere på i det følgende, med det mål at komme med et fyldestgørende bud på, hvordan man gør Grindr. Jeg vil for at underbygge analysen eksemplificere med svar fra informanterne, der, af hensyn til disses anonymitet, har fået tildelt et andet navn, end deres rigtige, af mig. Alderen, der er angivet sammen med navnene, er dog korrekt. Jeg har også rettet informanternes eventuelle stavefejl (informanternes svar fremstår i deres uredigerede helhed i medsendte bilag). 4.2 Overordnede mønstre Alle mine informanter havde hørt om Grindr gennem deres venner, hvilket indikerer, at det altså er en app, der lever via word-of-mouth. Det er noget man har hørt om fra en ven, snarere end gennem en reklame. Andreas, 23, skriver: Jeg lærte at kende til Grindr igennem en homoseksuel ven der fortalte om det. Overordnet set er det ligeledes tydeligt, at Grindr hos mine informanter både bruges med seksuel udfoldelse for øje, men også som en mere klassisk social kontaktplatform a la Facebook, forstået på den måde, at man eksempelvis logger på, mens man sidder på en station og venter på et tog, eller er til en konference, og ud på aftenen, under en pause, lige vil tjekke, om der er andre homoseksuelle til stede ved samme konference, da man jo så, udover den fælles interesse for den konference man er til, også vil have seksualiteten til fælles. 4.3 Online embodiment: Der er overordentlig meget krop til stede på Grindr Dykker vi længere ned i den seksuelle/romantiske udfoldelse, som alle mine informanter i større eller mindre grad har anvendt Grindr til, synes Campbells online embodiment-tese hurtigt at blive bekræftet. Andreas, 23, skriver: 12

13 Da jeg brugte Grindr var det primært tænkt som en kontaktplatform, altså et sted, hvor jeg kunne finde andre homoseksuelle mænd [ ] Jeg brugte det dog også til at træffe mænd blot for at have sex. Jeg kunne let udskille godt fra skidt, og på Grindr kan ens blufærdighedsgrænse være ret så nedlagt til tider. Ovenstående udtalelse vidner om to ting: Dels at onlinetilstedeværelsen giver mulighed for at performe ens seksualitet mere direkte end offline, da ens blufærdighedsgrænse tilsyneladende sænkes, når man er på Grindr; og dels bekræftes billedet af, at der er overordentlig meget krop tilstede online. Beskrivelsen af let at kunne udskille godt fra skidt er jo et sprogbillede vi også bruger, når vi taler om loppemarkedets enorme udbud eller kølediskens mange tilbud: der er sat en masse til skue, og man kan så i ro og mag vælge, hvad/hvem man synes bedst om. Det vidner om en kropsliggørelse/embodiment på Grindr, der dog ikke kun går én vej. Ganske rigtigt har man mulighed for at beskue andre, men ved at være til stede på app en går man også ind på dens præmis, og stiller dermed også sig selv til skue for andre. Campbell bruger udtrykket virtual gay bars (Campbell 2004, p. 53) til at beskrive fænomenet: mange af de samme dynamikker man kender fra den fysiske verdens bøssebar går så at sige igen på Grindr. På Grindr er der dog en skærm og en internetforbindelse mellem folk, mens der på den fysiske bar nogle gange blot er få centimeters afstand. Til gengæld tilbyder Grindr, at man kan sortere i udbuddet og altså målrette sin søgning på en helt anden måde end på en fysisk bar. Thomas, 36: Man spørger om data, skriver Hej som indledning, spørger om folk er top, bottom eller versatile. Thomas udtalelse om data henviser til den praksis at spørge om højde, vægt og nogle gange penisstørrelse, mens begreberne top, bottom og versatile forklarer, om man er den penetrerende eller den, der bliver penetreret i den seksuelle akt, eller gør begge dele. Sådanne spørgsmål går jo direkte på det fysiske: Lever vedkommende, man skriver med, mon nu op til ens fysiske krav og præferencer? Er vedkommende så for lav, eller har en anden seksuel præference end den, man søger, kan man komme hurtigt videre, uden at opleve den trykkede stemning man kunne forestille sig, der ville opstå, hvis man havde haft samme spørgsmålsudveksling ansigt til ansigt. Denne udtalelse viser også med al tydelighed, at kroppen er til stede online, og samtidig eksemplificerer 13

14 den det, Campbell kalder for virtual queer havens (Campbell 2004, p. 82): nemlig at den seksuelle udforskning online foregår i tryghed og, hvis ønsket, i anonymitet. Kan den, man skriver med, ikke tilbyde det man ønsker, kan man rykke hurtigt videre, uden hverken risiko eller omkostninger. Det er i det ovenstående blevet tydeligt, at kroppen er med online, ja aktivitet på Grindr må endog forstås som faciliterende offline- og kropslig kontakt og bekræfter dermed Whittys tese (Whitty 2008, p. 14). Desuden står det klart, at kommunikationen er mere eksplicit på Grindr, men er denne direkte kommunikation mon et tegn på, at man performer ens reelle eller ideelle selv? Det vil jeg se nærmere på i det følgende. 4.4 Reelt eller ideelt selv: hvem vælger vi at være online? Jeg har tidligere i opgaven belyst, hvordan ens reelle selv er den, man egentlig er, eller i hvert fald den man fremstår som overfor ens omverden, mens det ideelle selv er den, man gerne vil være (Whitty 2008, p. 3). Hvem er vi så på Grindr? Det er der uenighed om blandt mine informanter. Andreas, 23: Jeg mener faktisk, at min adfærd offline var meget lignende den online. Sådan ser Michael ikke helt på det: Michael, 27: Man kan kommunikere langt mere direkte på Grindr. Er du til sex ja eller nej? Interesseret ja eller nej? Her bliver det tydeligt, at Michael er sig helt bevidst om Grindrs mulighed for at være mere eksplicit i sin kommunikation til andre, mens Andreas mener, at adfærden er den samme online som offline. Sammenholdt med det ovenstående, hvor Andreas forklarer, at blufærdighedsgrænsen kan være sænket ( [ ] ret så nedlagt til tider ) på Grindr, vurderer jeg, at vi her ser et om end beskedent clash mellem reelt og ideelt selv. Hvor Andreas, når han bliver spurgt til brug af Grindr, er meget reel omkring, at der hersker mindre blufærdighed hos én selv, når man er online, mener han senere, at adfærden offline er meget lig den, der performes online. Her er min bedste vurdering, at han bliver fanget i godt at ville fremstå som én, der står ved, hvem han er, ved at performe et reelt selv i sit svar (den påståede overensstemmelse mellem sin off- og onlineadfærd), mens han, i forsøget på dette (grundet uoverensstemmelsen med sit tidligere givne svar) tværtimod kommer til at performe et ideelt selv. Hvorvidt on- og offlineadfærden er den samme eller ej, er 14

15 ikke det interessante her; det er derimod Andreas (ubevidste?) forsøg på at fremstå på en bestemt måde (ideelt selv) ved at svare i en anden retning end den, han tidligere tilkendegav (reelt selv). Forskerens rolle bør dog diskuteres i forbindelse med ovenstående forhold: Det kan nemlig meget vel skyldes mine spørgsmål de kan have været ledende, uklare eller begge dele? Dog mener jeg stadig, at det lille clash tjener som et fint eksempel på skismaet mellem det reelle og ideelle selv; i dette tilfælde ikke det selv, der performes på Grindr, men det, der kommer til syne i de til interviewet afgivne svar. Thomas, 36, har et helt andet bud på problematikken mellem reelt og ideelt selv på Grindr: Et eller andet sted synes jeg jo, at Grindr er kujonernes legeplads, fordi du kan sende en besked, og så kan du lade den ligge, indtil du kommer på det rigtige svar; hvor du på en bar er tvunget til at være i nuet, og være til stede i ping pong-spillet. Analyserer vi Thomas ord nærmere, er det tydeligt, at han mener, at den til tider asynkrone kommunikation på Grindr kan bevirke muligheden for den perfektionerede selvfremstilling. Med andre ord ser vi, at Thomas er sig ganske bevidst om den totale kontrol, folk har med deres selvfremstilling på Grindr, og et eller andet sted finder den ureel. Hvor man på Grindr har mulighed for at performe et perfekt ideelt selv, er man på den fysiske bar tvunget til at forholde sig til ens omgivelser med det samme, og kan altså ikke i samme grad, ifølge Thomas, performe dér. Den fysiske bøssebars omgivelser tvinger dig med andre ord udi i hvert fald i højere grad end på Grindr at være dit reelle selv. Anskuer vi det gennem Whittys briller, stemmer det overens med hendes tese om, at man ikke kan performe et ideelt selv, der er for langt fra det reelle, idet en videre relation i den fysiske verden så vil kunne tænkes at blive stoppet af den part (Thomas?), der føler, at den anden har givet udtryk for at være noget andet, end vedkommende egentlig er (Whitty 2008, p. 19). Det reelle og ideelle selv performes både offline og online og tilsyneladende i interviewsituationer men vi kan ikke ustraffet performe et for ideelt selv online: der må være nogenlunde overensstemmelse mellem den person man fremstiller på Grindr, og den man er offline, for at en onlinerelation succesfuldt kan facilitere en offlinerelation. 15

16 4.5 Grindr: et behov der bliver opfyldt og tryghed for en minoritet? I det ovenstående har vi fået bekræftet Campbells online embodiment-tese og har lært, at der må være en vis overensstemmelse mellem det ideelle og reelle selv, man performer, både on- og offline. Men hvilke implikationer vidner disse mønstre om? Man kan hævde, at måden man gør Grindr på vidner om en effektivisering af sexlivet blandt homoseksuelle mænd med en smartphone. Kroppen er i 2013 i overordentlig stor grad kommet online, man kan altså spare sig turen på en bar eller i en park, og hvis der er overensstemmelse mellem det selv, man fremstiller via Grindr, og det man performer face-to-face, er grobunden lagt for en ny, homoseksuel relation hvad end denne udvikler sig til et venskab, en date, sex, eller måske et forhold. Thomas, 36: Du behøver ikke gå i byen for at score mere, det kan du gøre online. Så du har meget mere tid til at pleje din ikke-homoseksuelle omgangskreds. Jeg ville typisk tidligere gå på en bøssebar for at mødes, og det behøver du jo ikke mere. Jeg har ikke ændret mit mønster så meget, men det tror jeg den næste generation gør. Der er dog også en anden, ifølge mine informanter afgørende, grund til at gøre Grindr: Andreas, 23: Der er [ ] en afgørende grund til, at Grindr er nødvendigt; vi er et minoritet og selv i et land som Danmark er et sikket forum, hvorpå vi kan udtrykke os frit, stadig et nødvendigt behov. Vi kan ikke regne med, at det er sikkert at flirte med hvilken som helst fyr, der interesserer os, på gaden. Det kan tages ilde [op] og gå grusomt galt. Der er altså mange grunde til, at man gør Grindr og mange måder at gøre Grindr på. Hvad end man søger en date, sex eller et forhold vidner app ens fremkomst om en effektivisering af det homoseksuelle (seksual)liv og samtidig skriver dens brug sig ind i den lange historie om homoseksuel sex (jf. Ashford 2009, p. 298). Mødet mellem mænd, der er interesserede i andre mænd, er i stigende grad rykket online og giver både uanede muligheder for selvfremstilling, men også en tryghed i en til tider stadig fjendtligt indstillet omverden styret af og indrettet til heteroseksuelle. Grindr kan måske slet og ret forstås som et (nyt) middel, der skal tilfredsstille et behov, endnu en farve på den palet af muligheder, vi har for seksuel/romantisk udfoldelse, eller, med Thomas ord: 16

17 Thomas, 36: Grindr kan forstås som et behov, der bliver opfyldt. Det er bare en forlængelse af homomiljøet på nettet. 4.6 Grindr-brugere: kommercialiserede subjekter? Afslutningsvis i nærværende analyse er det værd at knytte et par ord til det kommercielle aspekt ved brugen af Grindr. Jeg nævnte øverst i dette afsnit, hvordan man, ved at købe sig til Grindr Extra, ville få adgang til flere søgefiltre, og ved at købe denne udvidelse af app en får man også mulighed for at scrolle sig gennem flere mænd, end man kan med den gratis udgave. Denne lille krølle på halen, at man kan købe sig til en bedre app, må underkastes et kritisk lys: ved at gøre det, går man nemlig fra at være bruger af Grindr til at være forbruger. Man underligger sig dermed en kommerciel diskurs, og de noble tanker om, at Grindr er et forum for homoseksuel udfoldelse i en fjendtligt indstilling omverden får selskab af den realitet, at man også måske endda først og fremmest er et kommercialiseret subjekt. Hvis man ved at gøre Grindr, gør sig selv til forbruger, kan man spørge sig selv, hvorvidt Butlers italesættelse af blandt meget andet seksuelle minoriteter i sidste ende har fungeret som en støtte til markedskræfternes evige jagt på profit, og dermed forstærket kommercialiseringen af f.eks. homoseksuelle mænd? Hun giver selv sit bud, når hun siger, at: [ ] subjektet er en konsekvens af bestemte regelstyrede diskurser, der styrer den forståelige påberåbelse af identitet. (Butler 2010, p. 240). Altså: det faktum, at vi som homoseksuelle mænd/subjekter er til stede på Grindr, er en konsekvens af den i øjeblikket herskende diskurs, da denne diskurs, og den kommercialisering den indebærer, er styrende for vores måde at begribe os selv på. Sagt på en anden måde: vi er ifølge Butler kommercialiserede subjekter hvad enten vi vil være det eller ej. Sammenholdt med, hvad der i øvrigt er belyst i denne opgave, må dette dog ikke foranledige os til at tro, at vi dermed også er determinerede. De mange muligheder for handlekraft og gøren seksualitet og identitet, gøren Grindr, sætter os netop fri til at performe, som vi vil. 17

18 5. Konklusion Jeg har i nærværende opgave efter bedste evne søgt at belyse hvordan man gør Grindr, samt hvilke implikationer denne gøren har for vores opfattelse af krop og selv. Jeg har til dette formål valgt at gøre brug af online interviews som min overordnede metode. Frafald blandt informantpopulationen må, i forbindelse med den anvendte metode, medregnes som en fejlkilde i opgaven; denne fejlkilde vurderes dog ikke til at være så stor, at den har ødelagt de essenser, jeg har kunnet uddrage af mine interviewdata. Jeg har blandt andet anvendt Campbells og Whittys begreber på mine interviewdata, og har kunnet konstatere, at der er overordentlig meget krop tilstede online, samt at det blandt informanterne, i overensstemmelse med Whittys tese, anskues som vigtigt at portrættere et reelt selv online. Det er i opgaven blevet klart, at Grindr både bruges med seksuel udfoldelse for øje, men også som en mere klassisk social kontaktplatform a la Facebook. Aktivitet på Grindr må forstås som faciliterende offline- og kropslig kontakt. Som svar på problemformuleringen er der altså mange måder at gøre Grindr på. Implikationerne for vores opfattelse af krop og selv i relation til denne gøren er dog næppe voldsomme: tværtimod tyder noget på, at Grindr blot tilbyder endnu en mulighed for homoseksuel udfoldelse. Sagt med én af mine informanters ord: Grindr kan forstås som et behov, der bliver opfyldt. Det er bare en forlængelse af homomiljøet på nettet. Denne gøren kan dog have en stigende kommercialisering som konsekvens. Denne skal dog, i overensstemmelse med Butler, ikke nødvendigvis ses som determinerende, men snarere ses som sættende os fri til at performe, som vi vil. De kvalitative essenser, der er udledt om måder at gøre Grindr på i denne opgave vil meningsfuldt kunne udbygges med mere omsiggribende kvantitativ forskning indenfor samme område. 18

19 6. Bibliografi Litteratur: Ashford, C. (2009): Queer theory, cyber-ethnographies and researching online sex environments i Information & Communications Technology Law, Vol. 18, No. 3, Butler, J. (dansk udgave 2010): Kønsballade Feminisme og subversionen af identitet (pp , ) København: Forlaget THP. Campbell, J. E. (2004): Getting it on Online: Cyberspace, Gay Male Sexuality, and Embodied Identity. New York: Harrington Park Press. Campbell, J. E. (2005): Outing PlanetOut: Surveillance, gay marketing and internet affinity portals i New Media & Society, 7(5) Fetterman, D. (1998): Walking in rhythm: Anthropological concepts i Ethnography (pp ). Thousand Oaks: Sage Publications. Kivits, J. (2006): Online interviewing and the research relationship i C. Hine (Ed.) Virtual methods: Issues in social research on the internet (pp ). Oxford: Berg Publishers. Kozinets, R. (2010): Netnography: Doing ethnographic research online. Los Angeles: Sage. Mowlabocus, S. (2010): Digital Cruising: Mobile and Locative Technologies in Gay Male Subculture i Gaydar Culture: Gay Men, Technology and Embodiment in the Digital Age. (pp ) Surrey: Ashgate Publishing Ltd. Whitty, M. T. (2008): Revealing the real me, searching for the actual you: Presentations of self on an internet dating site i Computers in Human Behavior, 24, Anvendt internetside: 19

20 7. Bilag 1 Nedenstående bilag består af min informantpopulations svar i deres uredigerede helhed. Om hvordan man gør Grindr Beksriv hvordan du bruger/har brugt Grindr? o Herunder: Anvender du den primært til at søge efter sex, anvender du den nærmere som en slags homo-facebook (altså: logger ind for at se hvem der er på, men uden noget egentligt formål for øje/som en slags tidsfordriv), eller har du et helt andet formål med at bruge den? Uddyb. o Hvilke erfaringer har du gjort dig i forbindelse med din brug af Grindr? Er der bestemte måder at skrive på/ koder, når man er på Grindr, en kultur omkring den? Andet? Forklar. Michael, 27: Jeg har anvendt Grindr på både som en slags Facebook/tidsfordriv, samt til at se efter potentiel hook-up. Endelig har jeg brugt Grindr, hvis jeg er til større forsamlinger (kongres, konference), hvor jeg er nysgerrig efter at se, hvorvidt der er andre homoseksuelle. Under de sociale indslag (middag, musik, aftensnak) kan man så prøve at mødes med nogen, der måske har samme interesser (da de deltager i samme event). Andreas, 23: Da jeg brugte Grindr var det primært tænkt som en kontaktplatform, altså et sted, hvor jeg kunne finde andre homoseksuelle mænd, der tiltalte mig så dermed muligvis gerne på en mere seriøst mente dates med. Men jeg brugte den dog også til at træffe mænd blot for at have sex. Jeg kunne let udskille godt fra skidt, og på grinder kan ens blufærdighedsgrænse være ret så nedlagt til tider. Jeg brugte den også tit for ren tidsfordriv. Hvis jeg f.eks. sad og ventede på en station eller andet i den retning, for at se hvad der fandtes af forskellige fyre de forskelig steder. Jeg har faktisk også anvendt grinder som et sted hvor jeg kan hold kontakt med forskelige mennesker og venner uden formål med at dat eller sex, det er dog ikke der jeg føre de dybe samtaler. - grinder har bestemt sine koder men personligt har jeg aldrig været særlig god til dem. Jeg har hverken brugt dem eller rigtig nogensinde forstået dem. En kode/regel/kultur som jeg mener alle mænd på grinder virker til at være indforstået med er at man skal være ærlig omkring sine intentioner (ønsker man sextræf, søndags hygge, eller en date, og hvilken slags fyr man søgte til hver af disse formål). Og man fortæller eller giver hurtig indtryk til den anden part af hvad man englelig ønsker. Min oplevelse er for det meste at ingen bliver ført bag lyset på grinder. 20