Østgrønland inklusive Indlandsisen. En ferskvandsmængde, der samlet set forventes at stige med 50 % i fremtiden ( ).
|
|
- Lise Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ferskvandsafstrømning - fra Østgrønland i en tid med klimaforandringer Indlandsisen i Grønland set fra satellit 15. juli (Copyright: SeaWiFS Project, NASA/Goddard Space Flight Center, and ORBIMAGE) Af ph.d.og postdoc Sebastian H. Mernild, International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks, USA og lektor Bent Hasholt, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Danske forskningsstationer i Østgrønland bidrager med nyttig viden til bestemmelsen af klimaets effekt på ferskvandsafstrømningen fra Østgrønland inklusive Indlandsisen. En ferskvandsmængde, der samlet set forventes at stige med 50 % i fremtiden ( ). Ice on the Run, Seas on the Rise sådan er effekten af klimaforandringerne. I en tid, hvor klimaforandringer i stigende grad fylder i vores bevidsthed og dagligdag, er behovet for en bredere og bedre forståelse af klimaets variationer, indvirkning på og samspil med den arktiske cryosfære (sne, is og permafrost) og hydrologi steget betydeligt. Ændringer i cryosfærens elementer og i hydrologiske processer er et resultat af klimaforandringerne. Inden for de sidste fire til fem årtier er der observeret en markant temperaturstigning i Arktis med iøjnefaldende ændringer til følge blandt andet i sne- og isudbredelsen samt i afsmeltningen og afstrømningen fra lokale gletschere og 4 GeologiskNyt 3/09
2 fra Indlandsisen. En forståelse af de nutidige og tidligere tiders cryosfæriske og hydrologiske processer og variationer er nødvendig for modellering af fremtidige klimaændringers effekt på ferskvandsbidraget fra Østgrønland. Observationer fra forskningsstationer I Østgrønland findes meget få observationer af cryosfæriske og hydrologiske ændringer over lang tid. Sermilik Stationen, som er beliggende ved Mittivakkat-gletscheren nær byen Tasiilaq (Ammassalik) i det lavarktiske Sydøstgrønland (65 N), er én af to fungerende kystnære forskningsstationer på den cirka km lange østkyst, hvor der i de sidste 15 år er forsket intensivt i klimaets effekt, og hvor der samtidig findes meteorologiske observationer tilbage til 1895 foretaget af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Den anden forskningsstation er Zackenberg beliggende i det højarktiske Nordøstgrønland (74 N) nær stationen Daneborg. Ved Mittivakkat-gletscheren blev der i 1933 for første gang udført videnskabelig forskning i cryosfæriske processer i form af målinger af gletscherens udbredelse og afsmeltning. Feltmålinger, som i 1958 og med jævne mellemrum derefter er blevet gentaget med den hensigt at belyse den direkte cryosfæriske og hydrologiske effekt af Mittivakkat-gletscheren (31 km 2 ) ved forskningsstationen Sermilik på øen Ammassalik, Sydøstgrønland. Mittivakkat-gletscherens massebalance har varet målt kontinuerligt siden 1994 og er den eneste opmålte gletscher i Østgrønland med en sammenhængende tidsserie. Siden de første observationer for godt 75 år siden, i 1933, har gletscherfronten trukket sig i gennemsnit 1,3 km tilbage (= en gennemsnitlig afsmeltning på 18 meter pr. år). Modelberegninger fra 1898 til 2005 bekræfter denne ablations-tendens, da negativ massebalance, altså tab, og forøget afstrømning til havet forekom i 89 ud af de 107 år. Det er et tegn på, at gletscheren er ude af balance med nutidens klimatiske forhold som følge af klimaforandringer, hvilket er generelt for langt de fleste lokale gletschere i det arktiske område. (Foto: Danish Journal of Geography) SnowModel er et modelværktøj, som udover at simulere snefordeling og -udvikling er i stand til at beregne overfladeafsmeltningen og afstrømningen fra sne og gletscheris (figur). SnowModel har været afprøvet og testet geografisk bredt i forskellige klimatiske og fysiske miljøer i både Arktis og Antarktis samt i det vestlige USA. Modellen er anvendt med en opløsning fra 5 5 meter til 5 5 km, og tidsmæssigt fra 10 minutters interval til årligt interval. SnowModel er en overflademodel. Rutiner til beregning af gletscherdynamiske processer er ikke inkluderet i modellen endnu, hvilket er et af de langsigtede mål for udviklingen af modellen. SnowModel består af fire sub-modeller, der: 1) beregner den rumlige variation af meteorologiske parametre (fx lufttemperatur, nedbør, vindretning, vindhastighed, solarindstråling, skydække m.m.); 2) beregner energibalancen for terrænoverfladen, inklusiv energibidraget til smeltning af sne og is, fordampning og sublimation fra bl.a. fygesne; 3) simulerer fordelingen og transporten af sne rundt i landskabet og 4) simulerer SnowModel Principskitse af SnowModel s hovedprocesser omkring sneafl ejring og -fordeling. Når sneen smelter bort, beregnes smeltebidraget fra gletscherisens overfl ade automatisk i det omfang, et energipotentiale er til rådighed. Turbulent suspension Saltation Overflade-ruhed densitets-, temperatur- og snedybdeudviklingen over tid. I arbejdet med at simulere indlandsisen er meteorologiske data (lufttemperatur, relativ fugtighed, vindhastighed, vindretning og nedbør) fra 25 meteorologiske stationer fordelt på såvel Indlandsisen som i randområdet mellem iskappen og oceanet anvendt som input i modellen. Modellering af Indlandsisen er gennemført med en opløselighed på 5 5 km. SnowModel er i stand til, for perioden 1995 til 2007, at simulere Indlandsisens smelteareal med en gennemsnitlig afvigelse på 4 % fra det Sublimation Aflejring Nedbør Erosion Gletscher Vind Aflejring satellitobserverede areal. Desuden er den rumlige variation i det simulerede smelteareal overordnet identisk med det observerede areal for to udvalgte år 1996 (året med det mindste smelte-areal) og 2007 (året med det største smelteareal). Ved at anvende SnowModel på Indlandsisen er vi kommet skridtet videre i forståelsen af de processer, der i større eller mindre grad øver indflydelse på Indlandsisens overflademassebalance. (Denne tekst har været bragt i Aktuel Naturvidenskab nr ). GeologiskNyt 3/09 5
3 Et eksempel på modellering af snedybden ved Mittivakkat gletscheren, Sermilik, for perioden 1999 til SWE betyder snow water equivalent og er et udtryk for snedybden i sum milimeter vandsøjle (= mm water equivalent (mm w.eq)). (Grafi k: Sebastian H.Mernild) Et eksempel på modellering af afstrømningen ved Mittivakkat-gletscheren, Sermilik, for perioden 1999 til (Grafi k: Sebastian H.Mernild) Et eksempel på modellering af massebalancen ved Mittivakkat-gletscheren, Sermilik, for perioden 1999 til (Grafi k: Sebastian H.Mernild) 6 GeologiskNyt 3/09
4 Zackenbergdalen i juni måned. Dalen er beliggende ved udløbet af Zackenbergoplandet (512 km 2 ) i Nordøstgrønland. (Foto: Charlotte Sigsgaard) klimaforandringerne samt de såkaldte feedback-processer, som er processer, der styres af klimaet, men som i sig selv også påvirker klimaet. Studier af de cryosfæriske og hydrologiske forhold og deres indbyrdes relationer ved Sermilik har gjort det muligt at efterligne processerne i fysisk baserede computermodeller som for eksempel SnowModel. SnowModel er efterfølgende blevet afprøvet og testet på sne-, gletscher- og afstrømningsforhold ved Sermilik og Zackenberg med tilfredsstillende resultat, hvorefter en regional opskalering til hele Østgrønland blev foretaget. Formålet er at beregne den regionale ferskvandsafstrømning til det Nordatlantiske ocean. Et regionalt studie baseret på observerede klimadata fra henholdsvis DMI s kystnære stationer og Greenland Climate Network s stationer på Indlandsisen (tilhørende University of Colorado at Boulder). Modellering af den fremtidige afstrømning ( ) er gennemført ved at anvende modellerede klimadata fra DMI s regionale klimamodel HIRHAM baseret på FN s klimapanel s fremskrivninger af scenarierne A2 og B2. For områderne Sermilik og Zackenberg er tendensen i afsmeltningen og afstrømningen den samme. I den nuværende periode ses en tilbagesmeltning af lokale gletschere og dermed en øget afstrømning til havet. Disse tendenser vil fortsætte i fremtiden baseret på modellerne og FN s klimafremskrivninger. Den modellerede afstrømning fra såvel Sermilik som Zackenberg vil være omkring 60 % større i end i dag, hvor afstrømningen fra de to områder henholdsvis er m 3 og m 3 pr. år. På regionalt niveau fra Østgrønland er det samlede ferskvandsbidrag til Nordatlanten i den nuværende periode beregnet til i gennemsnit ~440 km 3 pr. år. Heraf kommer omkring 60 % fra Indlandsisafsmeltning og -afstrømning samt fra kælvning af isbjerge (bidraget fra kælvning er baseret på tidligere studier af Indlandsisen). De resterende cirka 40 % kommer fra landområdet beliggende mellem Indlandsisens rand og oceanet i form af snesmeltning, lokal gletscherafsmeltning og -afstrømning samt Zackenbergdalen i august måned. (Foto: Charlotte Sigsgaard) GeologiskNyt 3/09 7
5 Ferskvandsbidrag fra henholdsvis Sermilik og Zackenberg og fra Østgrønland fra Indlandsisen og landområdet beliggende mellem Indlandsisens rand og oceanet til det Nordatlantiske ocean for perioderne og De fremtidige klimaestimater er baseret på FN s scenarier A2 og B2 beregnet af DMI s klimamodel HIRHAM. Beliggenheden af Sermilik- og Zackenberg-oplandene er markeret på kortet med rød cirkel. Den stiplede linje indikerer Indlandsisens topografi ske vandskel, der adskiller ferskvandsafstrømningen henholdsvis mod øst og vest. (Grafi k: Sebastian H.Mernild) fra regnvand. Det samlede ferskvandsbidrag svarer til en global havniveaustigning på omkring 1,1 mm pr. år. Heraf bidrager Østgrønland alene til en nettotilvækst i havniveaustigningen på 0,3 mm pr. år. Forøget afsmeltning For Østgrønland viser de fremtidige beregninger ( ), at det samlede ferskvandsbidrag til Nordatlanten i gennemsnit vil stige med omkring 50 % fra de nuværende ~440 km 3 til cirka ~650 km 3 pr. år svarende til en havniveaustigning på omkring 1,6 mm pr. år. Det fremtidige bidrag alene fra Indlandsisen vil blive omtrent fordoblet fra cirka 260 km 3 til 460 km 3 pr. år. Derfor Ændringer i årlig lufttemperatur mellem nuværende periode og FN s fremtidige klimaperiode ( o C) Årlig modelleret middeltemperatur for perioden ( o C) Modelleredeændringer i årlig nedbør (P) mellem nuværende periode og FN s fremtidige klimaperiode (mm pr. år) Modelleret årlig nedbør (P) for FN s fremtidige klimaperiode (mm pr. år) Modelleret gletscheris-reservoirændringer (ΔS) for nuværende periode (mm pr. år) Modelleret gletscheris-reservoirændringer (ΔS) for perioden (mm pr. år) Modelleret afstrømning (R) for nuværende periode (mm pr. år og m 3 pr. år) Modelleret afstrømning (R) for perioden (mm pr. år og m 3 pr. år) vil omkring 70 % af det samlede fremtidige bidrag alene komme fra Indlandsisen og de resterende cirka 30 % fra landområdet mellem Indlandsisen og oceanet. Tendensen er klar. Mere og mere af lokale gletschere og af Indlandsisen smelter, og mere og mere ferskvand tilføres havet. Den forøgede grønlandske afsmeltning og det stigende ferskvandsbidrag indikerer, at indlandsisen er på vej til at blive en væsentlig bidragsyder til stigningen af det globale havniveau. Effekten af klimaforandringer kan vise sig at hæve det globale havniveau yderligere. Da havvandet samtidig vil blive varmere, kan vandstandsstigningen blive endnu større, idet vand udvider Sermilik (65 o N) Zackenberg (74 o N) +1,4 +3,7-0,2-5,4 ~+200 ~+30 ~1.700 ~250 ~ ~ ~ ~2.000 ~ x x 10 6 ~3.200 ~ x x 10 6 Årlig middeltemperatur, nedbør og ferskvandsafstrømning for nuværende periode for Sermilik ( ) og Zackenberg ( ) og for FN s fremtidige klimaperiode baseret på klimascenarier A2 og B2. Det topografi ske opland for Sermilik og Zackenberg er henholdsvis 18 km 2 og 512 km sig i takt med, at det bliver varmere. FN s Klimapanel udkom i 2007 med fire rappor- Vandbalanceligningen For et afgrænset område kan man opstille en vandbalanceligning, der balancerer de faktorer, der henholdsvis tilfører eller fjerner vand fra et område. Vandbalanceligningen kan beskrives på følgende måde: P (ET+SU) R ± ΔS = 0 ± η, hvor P er nedbør fra sne og regn (og bidrag fra kondensation), ET er fordampning, SU er sublimation fra sne- og isoverfladen samt snefygning (sublimering er et skift i fase direkte fra fast form til dampform), R er afstrømning, ΔS er reservoirændringer (fx overfladevand, gletscheris, eller sneudbredelsen) og η er usikkerhedsparameteren. Usikkerhedsparameteren er 0 (eller lille), såfremt alle større vandbalancekomponenter (P, ET, SU, R og ΔS) er bestemt nøjagtigt. Den sæsonmæssige akkumulation (pålejring) beregnes ud fra P og ablationen (dvs. fjernelse af materiale) udfra ET, SU og R. Nettobalancen er den sæsonmæssige forskel mellem akkumulation og ablation. 8 GeologiskNyt 3/09
6 Indlandsisen Atmosfære Advektion af vand og energi Indlandsisens areal er på omkring 1, km 2 svarende til næsten 43 gange Danmarks størrelse. Isens længde fra nord til syd er ca km svarende omtrent til afstanden fra Danmark til det nordlige Afrika. Den maksimale bredde på Indlandsisen er cirka 950 km svarende omtrent til afstanden fra København til Bruxelles. På det tykkeste sted er Indlandsisen over m høj. Isen har et volumen på omkring km 3, som svarer til omkring 8 % af Jordens samlede ferskvandsmængde. Smelter Indlandsisen helt, vil det medføre en global stigning af havoverfladen på ca. 7 til 8 m. Principskitse af de klimatiske, cryosfariske og hydrologiske processer i et opland som Sermilik og Zackenberg, beliggende mellem Indlandsisen og oceanet (Grafi k: UVH modifi ceret efter Douglas L. Kane og Daqing Yang). Stråling Vegetation Udveksling Vind Evapotranspiration/Kondensation Permafrost Gletscher- og sneafsmeltning Smeltevand Aktivt lag Vandløbsafstrømning Sø Nedbør (Regn og sne) Afstrømning Overfladisk afstrømning under overflade Konvektion ter om klimaets tilstand, hvor de forudså en stigning i det globale havniveau på mellem 18 og 59 cm i løbet af dette århundrede, heri er bidraget fra Indlandsisen dog ikke medtaget. Meget tyder på, at det kan gå endnu hurtigere, og at vandstanden globalt allerede inden år 2100 kan være steget med op til 1,9 meter. Ferskvandsbidraget fra Østgrønland til havet er ikke kun væsentlig i relation til ændringer i det globale havniveau, men også i relation til: 1) de globale havstrømme, herunder energitransporten fra troperne til Nordeuropa via den Nordatlantiske strøm; 2) salinitetsforholdene og dybvandsdannelsen (den termohaline cirkulation) mellem Østgrønland og Vestnorge (den termohaline circulation beskriver den globale massedrevne cirkulation i havene. Ordet stammer fra en sammensætning af termo- for varme og -haline for salt); 3) havis-dynamikken; og 4) næringsstof- og sedimenttilføjelsen til havet. Vi lever i en tid, hvor klimaforandringerne i Østgrønland sætter sig tydelige spor i cryosfæren og i hydrologien, dels på lokalt og regionalt niveau, dels på globalt niveau i form af stigende havniveau. Uden de lokale modelstudier ved Sermilik og Zackenberg havde det ikke været muligt at bestemme klimaets effekt på den regionale ferskvandsafstrømning fra Østgrønland. Men ikke alle cryosfæriske og hydrologiske sammenhænge er endnu helt afklaret. Jo bedre styr vi i modelsammenhænge har på Indlandsisens dynamiske processerne, jo mere nøjagtigt vil vi for fremtiden kunne beregne ændringer og tendenser i ferskvandsbidraget inklusive andelen fra kælvning af isbjerge. De store udløbsgletschere fra Indlandsisen er derfor kommet under lup for at klarlægge koblingen mellem Indlandsisens overfladeprocesser og dens interne dynamiske og bundnære processer. Ekstra litteratur: Mernild, S. H., Liston, G. E., Hasholt, B. og Knudsen, N. T Snow distribution and melt modeling for Mittivakkat Glacier, Ammassalik Island, SE Greenland. Journal of Hydrometeorology, 7: Mernild, S. H., Liston, G. E., og Hasholt, B Snow-distribution and melt modeling for glaciers in Zackenberg River drainage basin, NE Greenland. Hydrological Processes. 21: DOI: /hyp Mernild, S. H., Liston, G. E., og Hasholt, B East Greenland freshwater runoff to the North Atlantic Ocean and Hydrological Processes 22: DOI: /hyp Mernild, S. H., Liston, G. E., Hiemstra, C. A., og Steffen, K Surface Melt Area and Water Balance Modeling on the Greenland Ice Sheet Journal of Hydrometeorology, 9(6): Link til de fi re rapporter fra FN s klimapanel: Jubilæumsudgave af Danish Journal of Geography: 75 years of research at the Sermilik Station, : dk/djg/pdfs/108/1/01.pdf Ferskvandsbidrag fra den østlige del af Indlandsisen i i form af af afstrømning og isbjerge-kælvning calving (km 3 pr. år) (km 3 pr. år) Ferskvandsbidrag fra fra landområdet beliggende mellem Indlandsisens rand og og oceanet (km (km 3 pr. 3 pr. år) år) Ferskvandsbidrag fra fra Østgrønland (km 3 pr. 3 pr. år) år) Nuværende periode FN s FN s klimaperiode ~260 (~60%) ~460 (~70%) ~180 (~40%) ~190 (~30%) ~440 ~650 Ferskvandsbidraget fra Østgrønland til Nordatlanten for nuværende periode ( ) og for FN s fremtidige klimaperiode baseret på FN s klimascenarier A2 og B2. Simplifi ceret principskitse af Indlandsisen og dens dynamiske fl ydestrukturer når isen dels fl yder på grundfjeld, dels ud i oceanet. På den centrale del af Indlandsisen forekommer der en netto-pålejring af sne, hvorimod der langs isranden sker et netto-tab af is og sne pga. fordampning, sublimation og afsmeltning (ferskvandsafstrømning) samt dannelsen af isbjerge. Ved bunden af Indlandsisen forekommer ligeledes et netto-tab af is pga. bundsmeltningen som følge af geotermal varme (jordvarme). (Grafi k: Sebastian H. Mernild) GeologiskNyt 3/09 9
Indlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereDen grønlandske flom, juli 2012
Den grønlandske flom, juli 2012 Af Sebastian H. Mernild, Jeppe K. Malmros, Jesper Eriksen og Leif Rasmussen»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereNÅR SMELTEVANDET ER EN VIGTIG RESSOURCE
NÅR SMELTEVANDET ER EN VIGTIG RESSOURCE Mange regioner i Sydamerika er afhængige af smeltevand fra Andesbjergene. Derfor arbejder forskere med at kortlægge, hvilken betydning de stigende temperaturer har
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereÆndringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
Læs mereChristian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi
boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs merePolar Portalens Sæsonrapport 2016
Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereGreenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing
Klimaprojekter i Arktis 2018 Herunder findes en oversigt over projekter, som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2018. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2017
Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs merevores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2014
Polar Portalens sæsonrapport 2014 År 2014 ligger over middel, når det gælder mængden af afsmeltning fra Indlandsisen siden 2002. Til gengæld kommer havisen styrket ud af 2014. De væsentlige overvågningsresultater
Læs merePolar Portalens Sæsonrapport 2015
Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland
Læs mereKLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima
KLIMAVARIATIONER - fl ere ekstremer i et varmere klima Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja,
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning
Læs mereStormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Læs mereDMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereEt perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis
Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs merePolar Portalens Sæsonrapport 2017
Polar Portalens Sæsonrapport 2017 Usædvanlig smeltesæson i Arktis Sæsonen i Arktis 2016-17 har på flere måder været ekstraordinær. Vejret har været usædvanligt gunstigt for is- og sneforholdene i Arktis,
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereKlimaændringer de seneste 150 år
10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mereTeknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs mereSynker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata (jofle@sdfe.dk) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2016
Klimaprojekter i Arktis 2016 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2016. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereKlimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe
Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereTeknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereCLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Læs mereFremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereReferenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør
Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.
Læs mereByudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Læs mere