UU INFO. September 2014

Transkript

1 UU INFO September 2014 Nyt fra ledelsen side 2 Ændring af vejledning i grundskolen side 3-4 Integrationsprisen til Virksomhedsskolen på Aarhus Havn side 5 UDDANNELSES-SPORET et nyt tilbud side 6-7 Boligsociale indsatser side 8-9 Virksomhedsskolens 2-års jubilæum side 10 Det Kommunale Fastholdelsesberedskab - evaluering af overgangsmøder side Sommerhilsen fra Den Merkantile Virksomhedsskole i Kvickly side 13 Brobygning 2013/14 side Personalia side 20

2 Nyt fra ledelsen Med den nye erhvervsuddannelsesreform "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser" er der nu kommet et nyt nationalt mål, så vi ikke bare skal arbejde for at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Nu skal vi også arbejde for, at 25% af de unge, som i 2020 forlader grundskolen, skal vælge en erhvervsuddannelse - stigende til 30 % i I erhvervsuddannelsesreformen er der mange gode tiltag, som vil gøre målsætningen mulig. Et fagligt løft med bedre mulighed for EUX (erhvervsuddannelse med studiekompetence), samt bedre mulighed for at skabe et ungemiljø, er nogle af elementerne, som vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Med erhvervsuddannelsesreformen fulgte der også ændringer i vejledningsloven, hvor der primært i vejledningen i grundskolen sker store ændringer - og desværre også besparelser. Vi har i UU de sidste måneder haft travlt med både at implementere ændringerne i vejledningsindsatsen i grundskolen og at starte vores nye projekt - UDDANNELSES-SPORET, som er et projekt, hvor vi i grupper skal arbejde med at få unge på uddannelseshjælp tættere på uddannelse. Dette vil selvfølgelig præge dette nummer af UU INFO, som vi vil ønske jer god læselyst med. Claus Bislev Marie Thodberg Anders Skov Illustrationerne i denne udgave er fotos af skulpturer lavet af Ulla Salling- Mortensen, der i august og september udstiller skulpturer og malerier i vore lokaler i Værkmestergade 3. 2

3 Ændring af vejledning i grundskolen - I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen Af Anders Skov, afdelingsleder Med den nye erhvervsuddannelsesreform kom der også en ændring af vejledningsloven, hvor vejledningen skal gøres mere fokuseret. Et af de store mål med erhvervsuddannelsesreformen og ændringerne af vejledningsloven er, at langt flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse nemlig - 25% i 2020 stigende til 30% i Der er flere gode initiativer i erhvervsuddannelsesreformen, som gør det muligt, at flere unge i Aarhus i fremtiden vil vælge en erhvervsuddannelse. Da eleverne i 9. og 10. klasse 2014 skulle vælge, hvad de ville efter grundskolen, valgte kun 4,52% af eleverne i 9. klasse en erhvervsuddannelse, mens tallet var 9.10% af alle elever i 9. og 10. klasse. I den nye reform er der lagt op til et fagligt løft af erhvervsuddannelserne, hvor især den nye EUX (erhvervsuddannelse med gymnasiale niveauer og adgang til videregående uddannelser) sammen med nye muligheder for attraktive ungemiljøer på grundforløb 1, som er forbeholdt unge, gør at erhvervsuddannelserne vil blive mere attraktive for eleverne i grundskolen. Udover mere attraktive erhvervsuddannelser er midlet til at nå målet: Mindre vejledning Mere undervisning Øget samarbejde mellem skole og UU Med fokuseret vejledning menes, at vejledningen i lang højere grad skal gives til de unge i grundskolen, som vurderes ikke uddannelsesparate Uddannelsesparathedsvurdering Med den nye vejledningslov skal alle elever i 8 klasse i perioden 1. december 15. januar uddannelsesparathedsvurderes ud fra deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Kriterierne, som eleverne skal vurderes efter, er: De faglige kompetencer 1) Den unge er uddannelsesparat, hvis den unge har et karaktergennemsnit på mindst 4 af alle karakterer og i øvrigt har de fornødne personlige- og sociale kompetencer De personlige kompetencer. Der skal i vurderingen af de personlige kompetencer foretages en helhedsvurdering, hvori der indgår 1) Motivation for uddannelse og lyst til læring. 2) Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger. 3) Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. 5) Valgparat i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. 3

4 De sociale kompetencer. Der skal i vurderingen af de sociale kompetencer foretages en helhedsvurdering, hvori der indgår: 1) Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. 2) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. 3) Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv. Fra den første uddannelsesparathedsvurdering i midten af 8. klasse skal der foregå en løbende dialog mellem skolen og UU, om der er uddannelsesparate elever, som er faldet væsentligt i niveau, så UU skal vurdere dem ikke uddannelsesparat og selvfølgelig omvendt, om der er ikke uddannelsesparate elever, som nu kan vurderes uddannelsesparate. Vejledning i grundskolen Alle unge, som bliver vurderet ikke uddannelsesparat, skal have en særlig vejlednings- og skoleindsats, hvor målet er, at eleven bliver uddannelsesparat inden afslutningen på grundskolen. Der er altså lagt op til at uddannelsesparathedsvurderingen bliver en proces, hvor der opstilles klare mål for eleven samt en fælles handleplan, hvor både skolen, UU, eleven og forældre bidrager til, at eleven får optimale muligheder for at blive uddannelsesparat inden afslutningen på grundskolen. For de uddannelsesparate elever vil vejledningen fremover bestå af kollektiv klasse- eller holdbaseret vejledning. I UU er vi ved at planlægge den kontinuerlige kollektive vejledning, hvor vi planlægger med en gang kollektiv vejledning om introduktion til vejledningssystemet i 7. klasse og derudover fire gange kollektiv vejledning i både 8., 9. og 10. klasse. Vi arbejder på, at der dels skabes en stor sammenhæng i den kollektive vejledning, og dels at vi kommer rundt om alle væsentlige emner i vejledningen, så eleverne kan vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse på baggrund af indsigt i både uddannelsessystemet, egne kompetencer og muligheder. Udover den kollektive vejledning kan de unge og forældre benytte sig af det nationale evejledning, hvor der er mulighed for vejledning via enten telefon, mail eller chat. Hvordan får vi de unge til at vælge en erhvervsuddannelse? Hvordan når vi målet om, at 25 % af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af grundskolen, når der bliver mindre tid til vejledning til de uddannelsesparate elever. Her er det nye temafag i folkeskolen Uddannelse og Job en del af svaret. Faget, som afløser det tidligere Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA), skal i modsætning til tidligere planlægges i samarbejde med UU. Der er også opstillet nogle konkrete fagformål for faget, som ligger tæt på det, som vi arbejder med i vejledningen. Faget skal udover at give eleverne et bredt kendskab til uddannelsessystemet give eleverne kompetencer til at træffe karrierevalg. Endelig skal faget Uddannelse og Job også udfordre de unge i deres uddannelsesvalg. Så selvom der sker en besparelse på UU vejledningen i grundskolen, er der mange gode initiativer, som gør, at vi nok skal komme tæt på at nå målet om, at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse i forlængelse af grundskolen. Vi glæder os til det øgede samarbejde med skolerne om både faget Uddannelse og Job samt samarbejdet om at gøre flest mulig elever uddannelsesparate. 4

5 Virksomhedsskolen på Aarhus Havn modtager Aarhus Kommunes integrationspris Af konsulent Peter Lilleheden Virksomhedsskolen på Aarhus Havn modtog d. 18. juni Aarhus Kommunes Integrationspris, der i år uddeles for 11. gang. Overrækkelsen af prisen skete ved en ceremoni i Aarhus Kommunes byrådssal. Borgmester Jacob Bundsgaard, der overrakte prisen, begrundede bl.a. valget med, at Virksomhedsskolen på Aarhus Havn gør et fantastisk flot arbejde for at skabe et uddannelseskoncept for unge, der ellers kan have svært ved at komme i gang med en uddannelse. Virksomhedsskolen på Aarhus Havn er den ene af foreløbig to virksomhedsskoler, der er udviklet og etableret i Aarhus. Virksomhedsskoler er praksisnære uddannelsesafklarende og uddannelsesforberedende produktionsskoleforløb, som er placeret i en virksomhed. Skolerne henvender sig primært til unge, der er skoletrætte, uafklarede om valg af uddannelse og som motiveres af en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Forløbet på en virksomhedsskole skal give de unge et realistisk indblik i hverdagen i den pågældende branche og bidrage til, at de bliver brancheafklarede og parate til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for (foreløbig) det merkantile eller det byggefaglige område. Virksomhedsskolen på Aarhus Havn blev etableret i august 2012 inden for Bygge & Anlægsbranchen i forbindelse med opførelsen af multimediehuset Dokk1 på Aarhus Havn. Den anden virksomhedsskole, der orienterer sig mod det merkantile felt, blev etableret i maj 2013 i Kvickly i Bruuns Galleri. Samarbejdsparterne i virksomhedsskolen på Aarhus Havn er: NCC Construction Danmark, Århus Produktionsskole, UU Aarhus-Samsø (Job&Uddannelse) og Urban Media Space Aarhus. Samarbejdsparterne i Den merkantile Virksomhedsskole er: Gøglerproduktionsskolen Århus, Kvickly i Bruuns Galleri, Århus Købmandsskole og UU Aarhus-Samsø (Job&Uddannelse). Claus Bislev, der er centerchef i Job&Uddannelse, anser prisen som et stort skulderklap: Det er en flot anerkendelse af den indsats, der er ydet med at skabe dette koncept, som vi har udviklet helt fra bunden. Borgmester Jacob Bundsgaard med teamet bag virksomhedsskolen og tre af virksomhedsskolens elever. Foto: Jonas Kjærsgaard, Århus Produktionsskole. 5

6 UDDANNELSES-SPORET Et gruppevejledningstilbud til unge på uddannelseshjælp og aktivitetshjælp. Af afdelingsleder Marie Thodberg September 2014 starter vejledningstilbuddet UDDANNELSES-SPORET for unge uddannelses- og aktivitetsparate på uddannelseshjælp. Målet for arbejdet med UDDANNELSES-SPORET er at yde systematisk støtte til de unge i deres arbejde med uddannelsesplanen. Tilbuddet arbejder på at forberede de unge på fremtidig uddannelse og arbejde ved at bibringe dem færdigheder til at træffe valg og lægge planer for fremtiden. Endemålet er, at den unge bliver i stand til at lave en realistisk uddannelsesplan, der peger mod en ungdomsuddannelse eller en uddannelsesforberedende aktivitet. Den slags tilbud er set før, men det særlige ved UDDANNELSES-SPORET er, at det retter sig mod at aktivere unge i samspil med andre unge. At se den unge som en resurse, der kan udfolde sig med de øvrige unge i gruppen. Til gavn for den enkelte og for gruppen. Det opleves blandt sagsbehandlere, at unge ofte udebliver fra uddannelsessteder, fordi de ikke magter den sociale interaktion med andre unge. UDDANNELSES-SPORET er en øvebane til opkvalificering til sociale og personlige kompetencer i en tryg og forudsigelig ramme sammen med andre unge. Den unge visiteres til forløbet af sin sagsbehandler, og herefter møder den unge på en fast ugedag 2 timer om ugen med den samme gruppe unge. Grupperne vil komme til at bestå af faste hold med unge, der ledes af en UU vejleder. Indhold Deltageren kan gennem deltagelse opnå: Indsigt i egne ressourcer, interesser og værdier, viden om uddannelsessystemet, optagelseskrav og støttemuligheder, viden om uddannelsesparathed faglige, sociale og personlige kvalifikationer, indsigt i hvordan egne ressourcer kan sættes i relation til deltagelse i uddannelse og arbejde, redskaber til at udarbejde en uddannelsesplan, der også indeholder en plan for uddannelsesforberedende aktiviteter, redskaber til at udarbejde en plan for personlig og social udvikling, erfaring med at arbejde med personlig og social udvikling gennem deltagelsen i gruppeaktiviteter. Første del har det primære sigte, at den unge gennem indsigt i og arbejde med egen personlige og sociale ressourcer og barrierer skal blive i stand til at opstille en plan for uddannelsesforberedende aktiviteter, der skal sigte mod uddannelse. Anden del har et mere uddannelses-rettet sigte. Her opnås indsigt i uddannelsessystemet og muligheder for støtte under uddannelserne. På denne del arbejdes der med at sætte kompetencer i relation til uddannelsesparathedskriterierne. Der arbejdes videre med uddannelsesforberedelse, og der udarbejdes en uddannelsesplan. 6

7 Efter endt kursusdeltagelse har kursusdeltageren udarbejdet en realistisk personlig uddannelsesplan med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, interesser og ressourcer. Sted UDDANNELSES-SPORET har til huse i tre lokaler på Vikjærvej i Vejlby tidligere Vejlby Skole. Programmet for de første 13 sessioner: UDDANNELSES-SPORET - et gruppetilbud DEL1 Introduktion At lære hinanden at kende, få indblik i uddannelsessystemet og sætte mål for kurset Uddannelsesparathed At forstå hvad uddannelsesparathed er og vurdere hvordan man kan udvikle sine kompetencer Livsstil og livsværdier At se på hvad der forstås ved livsstil og på, hvad der har indflydelse på, hvordan man vælger at leve Individuelle samtaler og selvstændigt arbejde Facilitator taler med deltagerne enkeltvis om, hvordan det går og deres ønsker for resten af kurset Venner og netværk At få et overblik over hvem man kender, og hvordan man bruger og vedligeholder sit netværk Mine styrker og udfordringer At se på egne egenskaber og hvordan de påvirker samvær med andre Bekymring og modstand Se på tanker og reaktioner, der kan gøre det svært at nå sine mål, og strategier til at ændre det Stress At forstå stress som en naturlig reaktion og se på muligheder for at håndtere stress Sundhed At diskutere sundhed og strategier for at få sunde vaner Selvværd At se på hvad der påvirker selvværdet og lære måder at forbedre selvopfattelsen på Motivation og udsættelse af opgaver At se på hvad der får os til at gøre det vi gør, og hvorfor det kan være svært at tage sig sammen Individuelle samtaler og selvstændigt arbejde Facilitator taler med deltagerne enkeltvis om deres udbytte af kurset og ønsker til fremtiden Evaluering og plan for fremtiden Vi runder forløbet af med gruppen og snakker om, hvad vi har lært, og hvor vi er på vej hen. 7

8 Fremskudt job- og uddannelsesvejledning til unge i boligområderne Frydenlund, Trigeparken og Vandtårnsområdet. Af UU vejleder Rikke Marie Schnuchel Mange unge årige, der bor i boligområderne Frydenlund*, Trigeparken** eller Vandtårnsområdet*** er hverken i gang med uddannelse eller i arbejde. Som et led i Helhedsplanerne for de tre områder har Jobcenter Aarhus, Job&Uddannelse, Boligkontoret Aarhus (Vandtårnsområdet og Frydenlund) og Ringgården (Trigeparken) derfor indledt et samarbejde om lokalt forankret job- og uddannelsesvejledning. Målet er, at flere unge, der bor i områderne, derved kommer i uddannelse og job. Målgruppe og indhold Målgruppen er unge årige med bopæl i ét af områderne, som ikke er i uddannelse eller job og vurderes at kunne profitere af job- og uddannelsesvejledning og/eller FVU i lokalområdet. Målgruppen er således bred og rummer både unge: Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Jobparate Unge i risiko for ikke at gennemføre påbegyndt uddannelse Unge uden forsørgelse Indhold og praksis Tilbuddet består af forskellige vejledningsindsatser. De unge i målgruppen må gerne parallelt være tilknyttet flere indsatser. Indsatserne 1. Individuelle forløb: Job- og uddannelsesvejlederen har fast base i boligområdet og tilrettelægger i samarbejde med den unge og andre samarbejdspartnere individuelle forløb, der kan understøtte de job- og uddannelsesrettede indsatser, der er igangsat. Job- og uddannelsesvejlederen arbejder helhedsorienteret og har fokus på den lediges eventuelle barrierer ud over ledighed. Job- og uddannelsesvejlederen kan f.eks. hjælpe de unge ift.: At (gen)finde motivationen ift. uddannelse og job Uddannelsesafklaring Kontakt til studievejleder (evt. ledsagelse) Vanskeligheder i forbindelse med opstart på uddannelse (tilmelding til uddannelse, søge SU, skabe overblik over økonomien under uddannelse, være kontaktperson de første uger under uddannelse etc.) Brobygning til jobcenteret mm. Job- og praktiksøgning (udarbejdelse af CV og ansøgninger, kontakt til virksomheder etc.) Afklaring af individuelle sociale og/eller personlige barrierer Ansøgning om kollegiebolig Skabe netværk i lokalområdet 8

9 Job- og uddannelsesvejlederen har også en koordinerende funktion i forhold til områdets øvrige aktiviteter som fx sundhedstilbud, der kan understøtte den unge i forhold til at nå sine uddannelses- og beskæftigelsesmål. Det forventes, at ca. 30 unge hvert år indgår i et individuelt tilrettelagt forløb. Der er løbende optag. 2.Åben rådgivning: Job- og uddannelsesvejlederen har hver uge åben rådgivning i lokalområdet, hvor alle unge årige i de to områder har mulighed for at få rådgivning og vejledning ift. job- og uddannelse. 3. FVU: Der er indgået aftale med FO om undervisning i lokalområdet (holdstørrelse: Min. 10 personer). 4. Jobklub: Som supplement til de individuelle forløb etablerer job- og uddannelsesvejlederen jobklub med de ledige unge i lokalområdet, hvor de unge kan inspirere, motivere og hjælpe hinanden. Efter behov og ønsker fra de unge kan der i jobklubben arrangeres oplæg med fokus på job- og uddannelsesafklaring, virksomhedsbesøg etc. Info For nærmere info om opstart i forløb i Frydenlund kontakt Søren Andreasen soren@voresbydel.dk eller For nærmere info om opstart i forløb i Trigeparken kontakt Mads Hjortnæs hjma@aarhus.dk eller For nærmere info om opstart i Vandtårnsområdet kontakt Rikke Marie Schnuchel rikke@voresbydel.dk eller Tilbuddet om Job- og uddannelsesvejledning i Trigeparken, Vandtårnsområdet eller Frydenlund hører under områdernes boligsociale helhedsplan. Tilbuddet er gratis. *Boligområdet Frydenlund udgøres af følgende adresser: Fuglebakkevej (lige numre); Musvågevej 4-30 (lige numre); Spættevej 1-35 (ulige numre); Frydenlunds Allé 1-75 (ulige numre); Bogfinkevej 1-63 (ulige numre) og Høgevej ulige numre). **Boligområdet Trigeparken udgøres af følgende adresser: Trige Centervej 1-78 og Trige Parkvej ***Boligområdet Vandtårnsområdet udgøres af følgende adresser: Kalmargade (lige numre) og (ulige numre); Reginehøjvej 1-49 (ulige numre); Jævndøgnsvej 2-17 (alle numre) og (lige numre); Vorregårds Allé 65,68,73,81,84, (ulige numre), 96, (lige numre), (ulige numre) og (lige numre); Fyrkatvej 1-14 (alle numre) og (lige numre); Illerupvej 1-42 (alle numre) og (ulige numre); Skrydstrupvej 1-19 (ulige numre); Grydhøjvej 1-14 (alle numre) og (lige numre); Nydamsvej 2-18 (lige numre); Høstvej 1-11 (alle numre); Lindholmvej 1-24 (alle numre) og (lige numre); Midsommervej 1-11 (alle numre); Midvintervej 4-8 (lige numre) og 1-9 (ulige numre); Solhvervsvej 4-26 (lige numre), 17 og 19: Vårvej 1-10 (alle numre); Bethesdavej 27; Havrebakken 14, 15, 17, 20, 23 og 34; Hvedevangen 11 og 32; Risvangs Allé 73, 75 og 79; Vejlby Ringvej 6, 12, 16 og 24. 9

10 Virksomhedsskolen fejrer sit 2 års jubilæum, og at 30 elever nu er startet på en EUD Af UU vejleder Ilse Fogtmann Fredag den 8. august kunne Virksomhedsskolen Bygge og Anlæg på Aarhus Havn fejre, at det nu er 2 år siden, at de første elever startede i skolen. På det tidspunkt i august 2012 kunne tre elever, en faglærer og en vejleder stå og kigge ned i et kæmpestort hul, hvor der nu i dag står et næsten færdigbygget multimediehus DOKK1 med fuldautomatisk parkeringskælder til over 1000 biler. I de to år der er gået, har Virksomhedsskolen haft til huse i en lille skurvogn på byggepladsen på Aarhus Havn/DOKK1. Og siden maj 2014 har vi også etableret en afdeling i Skejby i forbindelse med byggeriet af Det Nye Universitetshospital. På nuværende tidspunkt har i alt 78 elever været indskrevet og deltaget i byggerierne på forskellig vis. De unge har været i gang ude i de forskellige sjak inden for områder som bl.a. struktør, tømrer, elektriker, tagdækker, VVS, isolatør og maler. Alle er blevet afklarede, og en stor del af eleverne 30 i alt - har efterfølgende valgt at gå bygge-vejen og fortsætte med en uddannelse inden for området. Heraf er 15 startet på Aarhus Tech med den eftertragtede uddannelsesaftale i baglommen. Derfor var det en stor glæde at kunne samle en gruppe af både gamle og nuværende elever til fælles fotografering og hyggeligt gensyn. Der var blevet ringet rundt og lavet aftaler, og det var dejligt, at så mange kunne deltage på en solrig fredag eftermiddag i sensommeren. Billedet er taget på én af de store trappeopgange til DOKK1 og viser gruppen af nuværende og forhenværende elever, samt de to faglærere fra Århus Produktionsskole Thomas Ogola og Kasper Wium, Produktionschef hos NCC Construction Danmark Christian Egemose - og UU vejleder - Ilse Fogtmann. Foto: Peer Mortensen, Århus Produktionsskole. 10

11 Evaluering af Overgangsmøder et oplæg afholdt på temadag for Det Kommunale Fastholdelsesberedskab d. 29. august 2014 Af UU vejleder og koordinator Eva Geer I forbindelse med 15+ kommissoriet og kommissoriet for det kommunale fastholdelsesberedskab, er aftalen, at UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) efter 1. april indkalder FU (Fritids- og Ungdomsskoleområdet) og evt. skolens pædagogiske leder og/eller andre relevante parter til et overleveringsmøde for målgruppen af unge med vejledningsbehov. Møderne handler om unge, der i langt de fleste tilfælde er kendte unge, idet de sandsynligvis har været diskuteret på årgangsmøder i 8. og/eller 9. Klasse. Målet med møderne er, at den unge får den bedst mulige overgang ved begyndelsen på en ungdomsuddannelse eller en uddannelsesforberedende aktivitet. På mødet aftales et forslag til en handleplan for den enkelte unges overgang, og efterfølgende inddrages den unges forældre. I foråret 2014 fandt de første overleveringsmøder sted, og her følger uddrag af evalueringen med særlig fokus på overskrifterne: Problemstillinger, Aftaler, og Andet/ønsker. Ifølge UU vejlederne er det følgende problemstillinger hos de unge, der gav særlig anledning til bekymring: Fastholdelse i overgangen til særligt EUD/10 klasse Fravær Personlige og faglige udfordringer Sårbare unge Store psykosociale udfordringer Svage kognitive forudsætninger Brug for støtte mentor forløb Diagnose (fx ADHD, tourette) Dårlig trivsel Nyudredte unge der pt. ikke går i skole Med udgangspunkt i disse problemstillinger blev der lavet følgende aftaler: FU: Forsøger at finde en eller flere fastholdelsespersoner FU: Kørsel til efterskole, praktik og håndholdt assistance UU: Hjælp til kontakt til socialforvaltningen FU: Lektiecafé FU: Forsøger at overtale navngivne unge til en sommeraktivitet i klubben Pædagogisk-leder: Indkalder til netværksmøde FU: Igangsætter aktivitet for sårbare piger At vi kontakter hinanden, hvis vi hver især kan bidrage med vores fagligheder og muligheder for indsatser for at støtte de unge. At det kan være vanskeligt at lave aftaler på møderne pga. økonomi. Der kan dog laves aftaler om, hvem der kontakter familierne. På temadagen blev en del af disse aftaler uddybet, og FU gav flere eksempler på muligheder for understøttende undervisning samt klubvejledning - også i overgangsperioden. Det blev endvidere konstateret, at en stor del af aftalerne omkring de unge bliver lavet på baggrund af det kendskab, UU og FU har til hinanden i de enkelte områder. Temadagen blev derfor også en dag, der gav mulighed for inspiration og vidensdeling på tværs af byens områder. 11

12 I evalueringen af overgangssamtalerne fremgik det i øvrigt, at UU fremadrettet ønsker sig/eller har kommentarer til følgende: Tilbud til den meget svage unge (dem der ikke møder op i skolen) Der var ikke mange unge fra 9. klasse at tale om, hvorimod der var en liste med mange unge fra 10. klasse med på mødet. Men i 10 klasse kommer eleverne ofte fra forskellige steder i byen, og det kan opleves som vanskeligt at etablere de fornødne tilbud, selvom FU er bydækkende. Det kan være problematisk, hvis de unge ikke bor i det område, hvor de går i skole Det er behov for individuelle tilrettelagte forløb Ønske: at FU laver et katalog med tilbud til de unge/muligheder. Ønske: At FU etablerer tilbud til elever med stort fravær Ønske: Flere individuelle tilbud i de enkelte områder Ønske: At 15+ også kommer til at gælde for specialskoleeleverne. På temadagen blev det understreget, at tilbuddene til de unge ikke vil blive oplistet i et elektronisk katalog. De primære argumenter for dette er, at tilbuddene typisk oprettes med kort varsel for at imødekomme lokalt opståede behov samt det, at vedligeholdelsen af et sådan katalog, ville være bekosteligt både i tid og penge. Det er i stedet altid muligt at kontakte den bydækkende koordinator i Fastholdelsesberedskabet, Anita Frichot, som så vil være behjælpelig med at skabe den rette kontakt. Det blev på temadagen konstateret, at det første formaliserede samarbejdsår i fastholdelsesberedskabet har været udfordrende og lærerigt og ikke mindst gavnligt for den del af vores unge, som høstede frugterne af samarbejdet. Det kommende år står fastholdelsesberedskabet over for interessante udfordringer i forhold til indkøring af vejledningsreformen, den ny FU struktur, samt folkeskolereformen. På den baggrund forklarede socialkoordinator Erna Damgaard med afsæt i begrebet relationel koordinering, hvordan koordineringen af det tværfaglige arbejde bliver vigtigere end nogensinde, hvis vi skal nå vores mål. Med temadagens gode intentioner in mente er der god grund til at tro, at næste års overleveringsmøder vil stå på et endnu stærkere fundament af det tværfaglige samarbejde under fastholdelsesberedskabet. Foto: Peter Lilleheden 12

13 En sommerhilsen fra Den Merkantile Virksomhedsskole i Kvickly Bruun s Galleri Tekst og foto af Birgit Stadsgaard Vores dejlige flok unge har travlt med at blive klar til at komme videre på en ungdomsuddannelse. De har nu fået svar på deres ansøgning til HG, HF og VUC, og de er alle kommet ind på lige det, de har ønsket sig. De har været til test og intro-forløb og begynder virkelig at glæde sig. Feriestemningen begynder også at brede sig og dermed også tristheden over at de nu skal skilles. Der er i løbet af det sidste halve år skabt nogle venskaber som forhåbentligt vil forsætte efter skolen. Det har stor betydning, at de oplever sig som en del af et fællesskab, og at de får troen på at der også er uddannelse til dem. Men det betyder ikke, at vi triller tommelfingre her i Virksomhedsskolen. Alle medarbejdere i Kvickly har travlt med at skabe en spændende butik, og det er vores elever i høj grad en del af. Vi er alle rigtig glade for samarbejdet, og mange af vores elever kommer til at savne deres daglige gang her. Vi har fortsat mange besøg fra folk udefra, der er nysgerrige på, hvad vi går og laver her. Sidst var det udenlandsk besøg fra Academia, og vores elever brillerede på engelsk. Godt gået ;-). At være butiksmedarbejder kræver en god ryg, stærke ben og en viden om, hvordan man bruger sin krop rigtig i arbejdet. Vi har derfor begyndt på et samarbejde med en fantastisk dygtig og sød fysioterapeut, Nanna. Hun underviser de unge i fysiologi og lærer dem nogle gode og enkle øvelser, så de bliver stærke og ved hvordan, de skal bruge deres krop. Vi har nu udfordret hinanden i planken, hvem har flyttet sig mest, inden vi går på sommerferie. Der er ingen tvivl om, at de øvelser vil blive en del af den ugentlige undervisning fremover. Den Merkantile Virksomhedsskole Den Merkantile Virksomhedsskole er for unge, der er uafklarede i forhold til uddannelse, unge der overvejer en merkantil uddannelse, unge der ikke umiddelbart vurderes parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller unge der kan være socialt udsatte eller have diagnoser. De får både praktisk og teoretisk erfaring med det merkantile felt, og der vil være en tydelig kobling mellem teori og praksis. De trænes samtidig i personlige og sociale færdigheder gennem løbende dialog og vejledning. De får hjælp til: At vælge uddannelsesvej At styrke deres faglighed At lære sig selv og sine stærke sider bedre at kende At tage ansvar for egen læring Dagligdagen foregår i Kvickly i Bruuns Galleri, hvor hovedparten af den praktiske læring foregår i samarbejde med Kvicklys øvrige ansatte. Eleverne indgår i butiksarbejdet på lige vilkår med de øvrige ansatte. Mødetiden er mandag til fredag kl til 15.00, og eleverne får produktionsskoleydelse. Den Merkantile Virksomhedsskole er et samarbejde mellem Kvickly Bruuns Galleri, Aarhus Købmandsskole, Gøglerproduktionsskolen og Job & Uddannelse. 13

14 Status på og 10. klasse Intro og Brobygning i Af Ruth Jensen, Bro-koordinator, UU Aarhus-Samsø Samlet set UU Aarhus-Samsø koordinerede i sidste skoleår elevbesøg på ungdomsuddannelserne i Aarhus. Besøgene afvikledes hen over hele skoleåret. Der var obligatoriske kurser i 8. klasse og 10. klasse, frivillige bro-forløb for 9. klasse, særlig brobygning for specialklasseelever og afklaringsforløb for unge, der er på vej til uddannelse. Koordinering og administration af Brobygnings- og Introkurser er således en omfattende opgave i UUerne, og ikke mindst i UU Aarhus Samsø, da det er her trådene samles for alle tilmeldinger til samtlige kurser, der udbydes af ungdomsuddannelserne i Aarhus. De mange og ofte store ungdomsuddannelser i Aarhus tiltrækker elever fra et meget stort opland, specielt Aarhus Tech, Jordbrugets Uddannelsescenter, TEKO og Århus Social- og Sundhedsskole. Koordinering og administration af holdudbud, holdoprettelse, holdjusteringer og fordeling af elever foregår i tæt samarbejde med de omkringliggende UU-centre, som sender mange elever til Aarhus. Tabel 1 herunder viser fordelingen af besøg på de forskellige typer kurser i årene Samlet antal bro og introbesøg i Aarhus klasse klasse klasse Specialbro Særaftaler skønnet Stigende antal (200) (172) - - Frivillig brobygning I alt klasse Intro-besøg I 8. klasse vælger eleverne normalt selv hvilke 2 ungdomsuddannelser, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på de ønskede hold. Tabel 2 herunder viser, hvordan elevernes valg fordeler sig på uddannelsesområder i Som det fremgår, er andelen af besøg på erhvervsuddannelserne i perioden faldet fra 40 % til 35 % med en lille stigende tendens i , mens de gymnasiale uddannelsers andel er steget fra 60 % til 65 % med en lille faldende tendens i Der er flere forklaringer på denne fordeling. Der er langt større kapacitet på de gymnasiale uddannelser, da der er flere institutioner, som kan modtage flere hold. 14

15 På erhvervsuddannelserne er der færre institutioner, og på de tekniske erhvervsuddannelser er der ret begrænset kapacitet. De kan normalt kun modtage et hold ad gangen, så der er indført kvotepladser, hvor hver grundskole kun er sikker på at få et meget begrænset antal pladser til deres elever. Det betyder, at der kan være et skjult behov for flere pladser på de tekniske erhvervsuddannelser. Tabel klasse fordeling på hovedområder klasse Intro. Antal besøg fordelt på hovedområder Erhvervsuddannelser i alt 35% 33% 36% 40% Gymnasiale uddannelser i alt 65% 67% 64% 60% Set i lyset af elevernes faktiske valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse, er fordelingen ikke så unaturlig, da de gymnasiale uddannelser samlet modtager ca % af en ungdomsårgang. Der er således en væsentligt højere procentdel, der deltager i introkurser på erhvervsuddannelserne, end der faktisk vælger dem senere. Herunder viser Tabel 3 antal besøg og antal elever, der deltog i 8. klasse Introbesøg sidste år, både fra Aarhus Kommune og fra omkringliggende kommuner. Tabel klasse Introkurser Introbesøg på ungdomsuddannelser i Aarhus 2 dage 3 dage I alt % Antal Antal elever på Intro i 8. kl. (2 besøg hver) 4011 Antal 8. kl. elever i Aarhus Kommune 2013 (iflg. DS) 3214 Aarhus elevers andel af samlet antal besøg i Aarhus* % Elever udefra af samlet antal på besøg i Aarhus % *Tallet er ikke justeret med de elever fra Aarhus, som deltog i besøg uden for Aarhus Kommune, da tallet heller ikke er justeret for elever der deltog i mere end to besøg. Justeringen skønnes ikke at have villet forrykke procentfordelingen væsentligt. I blev ca. 92 % af alle besøg afviklet i skolernes primære uge. Størstedelen af de resterende besøg blev flyttet på begæring af grundskolerne selv, da eleverne var engageret i andre aktiviteter. 8. klasse Introbesøgene vurderes stadig særdeles positivt af alle deltagere, både elever, skoler, UU vejledere og ungdomsuddannelser. Eleverne opleves på kurserne som positive, interesserede og motiverede, og de giver selv udtryk for, at de har fået meget ud af besøgene, er blevet klogere på uddannelserne og fået hjælp til videre afklaring. Det bliver spændende at følge, hvordan 8. klasse Intro udvikler sig efter reformen, når den tilpasses de nye fire områder på EUD/EUX. 15

16 9. klasse Brobygning Elevernes brobygningsbesøg på ungdomsuddannelserne i 9. klasse fordeler sig på hovedområder, som det fremgår af nedenstående Tabel 4. Som det ses, er der langt flest tilmeldinger til de gymnasiale uddannelser og en del færre til erhvervsuddannelserne. Men tallene svinger meget fra år til år. Fordelingen mellem gymnasiale og erhvervsuddannelser er dog konstant med kraftig overvægt til de gymnasiale uddannelser. En forklaring kan være, at der er flere elever der begynder en gymnasial uddannelse efter 9. klasse end der begynder en EUD. Det vil sige, at mange af de elever der overvejer EUD, tager 10. klasse og får obligatorisk brobygning der. I 10. klasse er der en overvægt af brobygning til EUD i forhold til gymnasiale uddannelser. Tabel klasse fordeling på hovedområder klasse Brobygning. Antal besøg fordelt på hovedområder Erhvervsuddannelser i alt 33% 22% 28% 42% Gymnasiale uddannelser i alt 67% 78% 72% 58% Herunder viser Tabel 5 det antal elever, der deltog i 9. klasse Brobygning sidste år, både fra Aarhus Kommune og elever fra omkringliggende kommuner. I 9. klasse er brobygningskurserne på 5 dage, og eleverne deltager normalt kun i et besøg. Som det fremgå, er antallet af elever i frivillig brobygning i 9. klasse ikke stort, og det har været faldende gennem de seneste år fra 810 elever i til 584 i Fra Aarhus-skolerne deltog sidste år 509 elever, svarende til 17 % af årgangen, hvilket er en lille stigning i forhold til forrige år. Tabel klasse Brobygning klasse Brobygning i Aarhus Antal % Antal elever i brobygning 584 Antal elever fra UU Aarhus i brobygning 509 = 17 % af årgangen Antal elever fra andre UU til Aarhus 75 Antal elever i 9. klasse i Aarhus incl. Privatskoler (iflg. DS) 3041 Brobygning i 9. klasse evalueres meget positivt at ungdomsuddannelserne og de deltagende elever. Specielt er ungdomsuddannelserne glade for forløbet på 5 dage, da de kan nå at give eleverne et bedre indtryk at uddannelsens krav og indhold. Men da 9. klasse er et presset år i grundskolen med mange projekter og faglige aktiviteter, opleves 5 dages brobygning som langt fravær fra undervisningen i 9. klasse. Det er sandsynligvis medvirkende til, at der ikke er flere elever i 9. klasse, der deltager i den frivillige brobygning. Der vil komme en del ændringer med brobygningen i 9. klasse efter reformerne, så også her bliver det spændende at følge udviklingen. 16

17 10. klasse Brobygning Alle elever i 10. klasse deltager i mindst to brobygningskurser på ungdomsuddannelserne som led i deres uddannelsesplan og deres afklaring omkring uddannelse og erhverv. Eleverne vælger selv i samråd med deres UU vejleder, hvilke ungdomsuddannelser, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på ungdomsuddannelserne på de ønskede hold. Tabel 6 herunder viser hvor mange elever, der sidste år deltog i brobygning i 10. klasse, ikke alene fra vores eget område, men også fra vores nabokommuner. Vi modtog i alt 1847 besøgselever i brobygning i 10. klasse på ungdomsuddannelserne i UU Aarhus- Samsøs område. De var ude på tilsammen 3695 besøg. Da der var 1100 elever tilmeldt brobygning fra 10. klasse i Aarhus Kommune i , betyder det, at vore egne elever udgjorde 60 % af samtlige deltagende elever, mens vi modtog 547 elever svarende til 40 % fra andre kommuner. Tabel klasse Brobygning Aarhus klasse Brobygning. Antal besøg Antal I alt % Bro-besøg på ungdomsuddannelser i Aarhus 3695 Antal besøgselever på Brobygning i 10. kl. (2 besøg hver) 1847 Antal besøg af elever fra UU Aarhus-Samsø 2600 Antal 10. kl. elever i UU Aarhus-Samsø % Antal 10. kl. elever fra andre UU på besøg i Aarhus % Andel Aarhus-Samsø besøg af samlet antal besøg 70% Andel besøg udefra af samlet antal besøg 30% Som det fremgår, så stod de 60% af eleverne (Aarhus-eleverne) for 70% af besøgene. Det kan forklares ved, at flere elever deltog i ekstra brobygning, som loven åbner mulighed for i 10. klasse. Der har været en stigning i antallet af elever i længere brobygning end den ene uge. Specielt Center 10 Aarhus har nytænkt deres 10. klasse brobygning for at få den så integreret i elevens uddannelsesplan og de særlige holds temaer som muligt. Det betyder, at de har lavet flere særlige aftaler om fokuserede broforløb med forskellige ungdomsuddannelser, både gymnasiale og erhvervsuddannelser. Denne type brobygning, som er i fin overensstemmelse med intentionerne i brobygningsloven, ser ud til at være i vækst. De hilses derfor velkommen, men må ikke gribe forstyrrende ind i det fælles, offentlige udbud af Intro og Brobygning. I tabel 7 herunder er angivet %-fordelingen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser fra 2010 og frem til Fordelingen har været nogenlunde stabil med 2-3 % udsving til begge sider i de seneste 4 år. 17

18 Tabel klasse. Fordeling på hovedområder klasse Brobygning. Antal besøg fordelt på hovedområder Erhvervsuddannelser i alt 55% 52% 56% 54% Gymnasiale uddannelser i alt 45% 48% 44% 46% Som det fremgår, er der flest tilmeldinger til erhvervsuddannelserne og lidt færre til de gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne tegner sig samlet for ca. 55 % af alle besøg. Det er en lille fremgang i forhold til sidste år. Denne tendens vil sikkert blive forstærket i de kommende år, hvis antallet af de særlige aftaler om fokuserede, tematiserede bro-forløb øges, da brobygning til EUD giver muligheder for forlængede forløb. Ligeledes vil brobygning med elementer af EUX eller ren EUX sandsynligvis vokse og øge andelen af elevbesøg på EUD/EUX brobygning. En særdeles spændende udvikling synes at tegne sig. Special-Bro: Brobygning for specialklasseelever Siden har vi udbudt et særligt Brobygningstilbud til specialklasseelever i samarbejde med UU Odder Skanderborg og Aarhus Tech, SOSU Århus og Jordbrugets Uddannelsescenter. Kurserne udbydes med særlige krav til lærerledsagelse og beskrivelse af eleverne inden kursets start. Alle deltagere har været intet mindre end begejstrede og taknemmelige over tilbuddet til en gruppe elever, som måske på kortere eller længere sigt har et uddannelsesperspektiv eller som sammen med forældre og lærere har behov for afklaring af realistiske muligheder. Ungdomsuddannelsernes lærere har ligeledes været meget positive og glade for at arbejde med eleverne. Tabel 8. Special-Bro: hold og antal tilmeldte Special-Bro. Antal hold og besøg Antal Hold oprettet Antal tilmeldte På grund af reformerne på erhvervsskoleområdet vil der blive tale om nytænkning af Special-broen. Det bliver interessant at se, om reformerne betyder ændret sammensætning af målgruppen og forskydning af forholdet mellem special-bro og det ordinære Intro- og Bro-tilbud. 18

19 Konklusion Der er således et godt grundlag at arbejde videre på i den fortsatte udvikling af introkurser og brobygning. Herunder også udvikling af nye modeller og nye typer brobygningskurser for forskellige elevgrupper. Det tætte lokale og regionale samarbejde om brobygning og introkurser sikrer, at problemer bliver løst hurtigt og smidigt. Derfor også i år en stor tak til alle samarbejdspartnere og deltagere i introkurser og brobygning Jeg takker for mange års godt og imødekommende samarbejde som Bro-koordinator. Jeg giver nu depechen videre til Joan Wøhlk Petersen og Per Vandbæk med håbet om, at samarbejdspartnerne tager lige så godt imod dem, som de har taget imod mig. 19

20 Personalia Nye medarbejdere Jeg hedder Ghassan Hassoun og har været ansat som barselsvikar i projekt Get2Job i Det Boligsociale Sekretariat, Gellerup-Toveshøj siden feb. 2014, som hjælper skoleelever og unge med at søge fritidsjob. Jeg er uddannet socialrådgiver og uddannelsesvejleder og har desuden taget diplomuddannelsen i ledelse. Jeg arbejder anerkendende og systemisk ud fra en empowerment tilgang med et positivt livssyn. Jeg har mange års erhvervserfaring med jobkonsulentfunktioner, uddannelsesvejledning og rådgivning af borgere, hvor jeg har motiveret borgere til at påbegynde og fastholde et job eller en ungdomsuddannelse. I Akantus var jeg projektleder af Shaqo Junior med ansvar for den daglige ledelse og for personalet. Jeg opbyggede en særlig social forståelse for målgruppen og faglig indsigt i at forstå deres mentalitet, behov og bekymringer, hvilket bidrog til en god succesrate. Nu er jeg så heldig at møde rigtig mange søde nye kollegaer i UU Aarhus-Samsø. Jeg brænder for at varetage opgaven med etablering og drift af virksomhedsskolen i Gellerup for unge mellem år. Jeg har stor viden om ungdomsuddannelser og virksomhedsrettede indsatser. Jeg har lyst til at gøre en forskel for både målgruppen og det lokale boligområde. Mit navn er Mads Hjortnæs. Jeg er uddannet lærer og vejleder. Jeg har tidligere været ansat i Aarhus kommune på henholdsvis Holme skole og Jellebakkeskolen som lærer, primært for de tosprogede. Senere blev jeg uddannet vejleder og har været ansat i UU Randers men blev overflyttet til UU Grenå som konsekvens af den nye kommunalreform. Senest har jeg været ansat i Silkeborg kommune, først som mentor og i en kort periode som jobkonsulent. Jeg er blevet ansat som fremskudt uddannelses- og jobvejleder i Trige Parken, hvor jeg skal forsøge at hjælpe nogle unge mennesker videre i livet. Jeg har på nuværende tidspunkt været i gang i et par måneder og må sige, at jeg nyder arbejdet i fulde drag. Glæder mig meget til at lærer jer nærmere at kende. Afsked I juni måned sagde UU farvel til Ruth Jensen efter 11 år. Ruth har været bærer af brobygningen til ungdomsuddannelser i en lang årrække og har sat UU Aarhus på landkortet gennem sit store samarbejde med uddannelsesinstitutioner og UU, ikke blot i Aarhus, men i tilstødende UU centre - Favrskov, Skanderborg- Odder, Djursland m.fl. For Ruth har venlighed, grundighed, kommunikation og samarbejde altid været krumtappen. En ægte brobygger. Med en fortid i det gamle amt, har Ruth med sin store viden ikke blot om uddannelsesinstitutionerne, men også med erfaring og blik for vejledning af de unge bidraget til, at brobygning i dag er en velfungerende del af vejledningsindsatsen i UU. Ruth har været med i overgangen fra den håndholdte optælling af indkomne tilmeldinger til præsentationskurser til indførelsen af det digitale brobygning.net., hvor alle involverede uddannelser, vejledere og grundskoler skulle lære at håndtere et nyt redskab. Ruth har forstået til fulde at udnytte og udvikle samarbejdet og en stolt tradition for brobygning i UU Aarhus. 20