Avisen i Undervisningen Skindergade København K Telefon:

Transkript

1

2 Avis? Naturligvis! 1. udgave, 1.oplag Avisen i Undervisningen Kopiering efter COPY-DANs regler Layout: Karen Krarup Tegninger: Jørn Villumsen Tryk: Svendborgtryk ISBN: Printed in Denmark 2008 Avisen i Undervisningen Skindergade København K Telefon:

3 Til læreren Skal aviser være en del af læsningen på mellemtrinet? Ja, naturligvis! Læselysten skærpes, når børn oplever sig som en del af et fællesskab ikke kun i klassen med en fælles læseoplevelse men i verden uden for klasselokalet. Læsningen bliver meningsfuld, og det virker stimulerende på læselysten. I indskolingen lærer børnene at læse på mellemtrinet skal de lære at blive ved! Denne bog præsenterer eleverne for avisen som medie - som informationskilde, meningsdanner og debatforum. Den fortsatte læsning med sprogligt udfordrende tekster kræver, at der bevidst arbejdes med at styrke elevernes læseforståelse for at give den fulde oplevelse af læsningen. Bogen præsenterer avisens genrer med enkle forklaringer, teksteksempler og opgaver. Avis? Naturligvis! Indhold Side 5 Hvad er en avis? Side 11 Avisens genrer Side 15 Nyhedsartikler Side 25 Anmeldelser Side 33 Læserbreve Side 41 Alt det andet i avisen Side 47 Avisens layout Side 54 Den store finale Gitte Martens Poulsen Lærer og læsevejleder En lærervejledning med uddybende stof om læsning og journalistik kan downloades på Samme sted findes et evalueringsark til download. Arket henvender sig til eleverne og fungerer både som en oversigt over relevante trinmål før arbejdet med aviser og journalistiske tekster og som et evalueringsark, der efter forløbet kan følge op på, hvilke områder eleverne fik arbejdet med og styrket.

4 Billedstop Hvad er en avis? FOTO: DARWIN WIGGETT/POLFOTO Berlingske ord der fører til noget Tidende Dreng med Skt. Bernhard hvalp. Opgave Billeder af dyr med pels er gode avisbilleder. Hvorfor tror du, det er sådan? Samtale i klassen: Hvilke aviser har I hjemme hos jer? Hvilke aviser kender I? Hvilke aviser læser I? Hvad læser I i avisen? Hvad springer I over? Hvad savner I i avisen?

5 VÆRD AT VIDE OM En avis er et blad Avisen med historier og oplysninger fra virkelighedens En avis er et blad med historier og oplys- Hvis du kører med tog eller bus, har du De fleste aviser er delt op i stofområder, verden. ninger fra virkelighedens verden. Avisen nok lagt mærke gratisaviserne. De udkom- f.eks. indland, udland, kultur, sport, rejser. består af både tekst og billeder. mer også hver dag. Nogle steder bliver de På den måde kan læserne nemt finde frem endda bragt til din postkasse. Kan du til det, som de gerne vil læse. huske, hvad gratisaviserne hedder? Når du skal undersøge en avis nærmere, Hvorfor tror du, at de er gratis? Der er også reklamer, tv-programmer, kan du stille dig selv tre spørgsmål: vejrudsigter, jobannoncer, tegneserier og Koster avisen penge? Der findes også regional- og lokalaviser, meget andet i avisen. Det kan du læse Hvor udkommer avisen?` som kommer på gaden hver dag. De mere om på side 41. Hvor ofte udkommer avisen? udkommer kun i et bestemt område. Måske kan du også gætte på, hvad de tre Bornholms Tidende, Horsens Folkeblad, og svar betyder for avisens indhold og udse- Kjerteminde Avis er nogle af dem. ende. De mest kendte aviser er landsdækkende og udkommer hver dag. De er klar tidligt om morgenen, så man kan læse nyhederne, inden man tager på arbejde. De landsdækkende aviser skriver om nyheder og begivenheder fra hele Danmark, men også om de vigtigste nyheder fra udlandet. Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands- Posten er de største. Ekstra Bladet og B.T. er også landsækkende og udkommer også hver dag. For de to aviser er forsiden meget vigtig, for mange læsere køber dem i kiosker og andre butikker og en god forside med en spændende historie sælger mange aviser.

6 VÆRD AT VIDE OM En artikel En artikel er en historie fra virkeligheden. Mange artikler i en avis handler om noget, som læseren ikke ved i forvejen. De kaldes nyhedsartikler. Men der er også andre artikler i avisen, som blot handler om forskellige emner, som læserne måske vil vide mere om. Rubrik Artiklens overskrift kaldes en rubrik. Rubrikken skal med få ord fortælle, hvad historien handler om. Rubrikken skal være sand, og så skal den være så god, at den lokker læseren til at læse artiklen. Underrubrik I underrubrikken får læseren et mere præcist indtryk af, hvad historien handler om. En god underrubrik giver svar på: Hvor? Hvem? Hvad? Hvornår? Byline En byline er en linje med journalistens navn. Hvis der er et billede til historien, står fotografens navn der også. Det kaldes for en fotobyline. Brødtekst Selve teksten i en artikel kaldes for brødtekst. Mellemrubrik En længere artikel er delt op i korte afsnit, så læseren bedre kan overskue den. Over hvert afsnit er der en mellemrubrik, som fortæller, hvad der står i afsnittet. Berlingske. onsdag 7. februar e fra Maglegårdskolen i Hellerup deltog i går i Sikker Internet Dag. Fra venstre ses Jakob, Thomas, William og Anders med Josephine i midten i færd med at prøve kræfter med Medierådets online quiz om internetsikkerhed. Foto: Morten Juhl Tænk før du klikker MANIPULATION. Nettet er en herlig legeplads, men den kan ikke censureres. Derfor skal børn og unge tidligt lære at begå sig på nettet og advares imod faldgruberne, lyder budskabet fra Medierådet for Børn og Unge, der i går fejrede Sikker Internet Dag Af Annette Hagerup Jakob, Thomas, William, Anders og Josephine ved, at det farligste på internettet er dig selv! Selvom børnene kun går i fjerde klasse, har de god fod på, hvilke faldgruber den virtuelle legeplads også indeholder udover alt det sjove og dybt fascinerende. Billedet bedrager. Ikke mindst på nettet, hvor manipulation med tekst og billeder kun er få museklik væk. Børnenes klasse, 4.e på Maglegårdsskolen i Hellerup, har siden januar arbejdet med billedets magt eller»the Power of the Image«, som de siger på fejlfrit skoleengelsk. Og de er helt med på, at der er manipuleret med de fotos, hvor en af deres klassekammerater løber på løbehjul på skolens tag for bare at tage et eksempel. 4.e har sammen med deres IT-lærer Gitte Tjellesen udarbejdet et powerpoint-show som bidrag til en international Sikker Internet Dag-konkurrence, som flere end 200 skoler i 25 lande deltager i. Anders Rohde Kjær, ti år, synes arbejdet med showet har lært ham mere om, hvad man skal være opmærksom på på nettet.»det er ikke alle, der er lige rare,«siger han.»man skal altid huske at spørge, før man lægger nogens foto ud på nettet. Ellers kan man såre andres følelser,«siger Josephine Gangsted Rasmussen, ti år.»jeg ville i hvert fald selv blive meget ked af det, hvis nogen lagde et foto ud af mig uden at få lov.«nettet efter projekt: Billedets Magt.»Nu ved de, at de skal være meget opmærksomme på, hvilken kilde et billede kommer fra,«fortæller Gitte Tjellesen. Hun vil gerne have forældrene noget mere på banen med hensyn til deres børns brug af nettet.«de skal turde gå i dialog i børnehøjde og bede deres børn vise sig, hvilke spil de spiller, hvor og hvem de chatter med og på hvilke sider, de henter deres information. Børn er superbrugere, der kan lære de voksne en hel masse,«siger Gitte Tjellesen. Medierådet for Børn og unge lancerede i går på den internationale Sikker Internet Dag 2007 en ny etisk website, hvor bl.a. danske folkeskolelærere kan få hjælp til at udvikle deres netkompetencer. En større næse Klassekammeraten William Tans Lærke synes, det er uhyggeligt, så meget man kan ændre på et foto ved hjælp af fototricks.»det gør det svært at gennemskue, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Det er også for let at såre andres følelser f.eks. ved at gøre en stor næse endnu større og gøre folk langt grimmere end de i virkeligheden er,«siger William, ti år. IT-lærer Gitte Tjellesen fortæller, at børnene er blevet mere kritiske brugere af ah@berlingske.dk Billede Et billede skal Siden er redigeret af Christian Mostrup fortælle noget om Opgiv aldrig dit navn, alder, adresse etc. Vis aldrig billeder af dig selv til fremmede. Af Annette Hagerup Indland Gode råd til sikker netadfærd historien. Et godt billede fanger læsernes øjne og lokker dem Mød aldrig folk fra nettet uden forældre eller en ven er me ind i historien. Nogle Tilmeld dig aldrig noget hvis du er i tvivl om, hvad det er. Opgiv aldrig dit kreditkort nr. på nettet medmindre du er h sikker. Kilde: Medierådet billeder kan være en historie i sig selv. Læs Generationskløft mere om avisens billeder nettet på side 52. på undersøge BARRIERE. Børn og unge anvender deres helt ege sprog på nettet, som forældre ikke altid forstår. Undersøgelse skal afdække forældres holdning til deres børns netbrug. Billedtekst En ny stor landsdækkende undersøgelse skal sætte fokus på den digitale generationskløft Billedteksten mellem børn fortæller og chatportaler noget som Arto, billedet, rådet for Børn og Unge og unge og deres forældre. net Dag. Netmødesteder, communities Formanden for M Habbo Hotel, Netstationen sten Gynther, opfordred eller men NationX også er blevet om meget populære i aldersgruppen København forældrene artiklens om indhold. forældrenes hold- verden. også selvom de et arrangement i Filmh 12 til 18 år, men der mangler tage del i deres børns on viden ning til chat og mødesteder ske ikke umiddelbart fo på nettet. den.»mange forældre Den mangel skal to spørgeskemaer nu råde bod på. Et nettet, fordi de ikke ved lidt bange for det dér der spørger ind til forældres om det. Derfor er det v holdninger til deres børns at afdække, hvor meg kommunikation på nettet. ved,«siger Karsten Gynt Et andet der fokuserer på de åriges oplevelser på ah@berlingske.dk nettets mødesteder. Bag undersøgelsen står ph.d.-studerende Malene Charlotte www LÆSMERE: Larsen fra Aalborg Universi- tetscenter i samarbejde Medierådet for Børn og U Undersøgelsen blev l ret, da Medierådet i gå fjerde år i træk fejrede internationale Sikker Faktaboks Hvis en artikel indeholder mange tal og forklaringer, bliver den sværere at læse. Derfor kan tal og forklaringer puttes i en faktaboks.

7 Billedstop»De fortabte sjæles ø«avisens genrer MIRIAM DALSGAARD/POLFOTO At lave visuelle effekter til den nye danske familiefilm»de fortabte sjæles ø«var hårdt men vildt sjovt! Af SUSANNE JOHANSSON Portræt af Ejsa, 11 år, Eksjugoslavien. Fra asylcentret Kongelunden. Præmieret artikelserie om børn i asylcentre. Opgave Billeder kan fortælle en historie. Hvilken historie fortæller dette billede? Han har sorte rande under øjnene efter to års intenst arbejde med den nye eventyrfilm»de fortabte sjæles ø«. Men dem tager 33-årige Jeppe Nygaard gerne med. For selvom randene er resultatet af hårdt arbejde, så har det også været skidesjovt at få dem!»jeg var så vild med projektet, at jeg var parat til at kaste alt andet fra mig,«fortæller han med et smil om sit første møde med instruktør Nikolaj Arcel. Jeppes første mission var at finde frem til, hvordan det ret vigtige fugleskræmsel skulle gøres»levende«.»det var jo sådan noget, jeg drømte om som dreng,«siger han om at have lavet visuelle effekter til en hel spillefilm.»fire millioner kroner var der på budgettet til visuelle effekter og de har slet ikke stået mål med de faktiske udgifter. Men vi har valgt at se filmen som vores visitkort. Og det har allerede givet pote,«fortæller Jeppe, hvis firma har beskæftiget 59 medarbejdere i de 26 uger. B.T. 8. feb Et fugleskræmsel bliver til Vellykket dansk fantasy-film med inspiration fra»harry Potter«og»E.T.«Af Birgitte Grue Tysk tv og ingen Zulu -»Fuck det her!«siger lillebror Sylvester om»det mest nederen sted i hele Danmark«, Broby, som familien er flyttet til. Men storsøster Lulu - der insisterer på, at der må være mere mellem himmel og jord end ligusterhække - skriver»find vej gennem skyggerne og giv mig et tegn!«på sit quija-board. Og så kan det nok være, at der sker noget i»de fortabte sjæles ø«. Det er en flot og spændende Opgave Læs de to tekster. De handler om det samme, men hvad er forskellen? film, med tempo og eventyrlig handling.»de fortabte sjæles ø«har åbenlyst både»harry Potter«og»E.T.«som inspiration, men den formår at finde sin egen danske fantasy-tone. Og den er både hyggelig og uhyggelig. Det er en rigtig familie-spændingsfilm med glimrende præstationer af børnene Sara Langebæk Gaarmann (Lulu), Lucas Munk Billing (Sylvester) og Lasse Borg (Oliver). B.T. 9. feb

8 VÆRD AT VIDE OM Avisens genrer De to artikler på side 11 er skrevet i to forskellige genrer. En genre er en teksttype. Avisens genrer kan inddeles i to store grupper: information (artiklen til venstre) og opinion (artiklen til højre). Information De fleste artikler i en avis er skrevet af journalister, som er ansat på avisen. Det er meget vigtigt, at journalisten fortæller historien, som den skete uden at lyve og overdrive. Han må heller ikke komme med sin egen mening. Derfor bruger journalisten kun sjældent ordene jeg og vi, når han skriver. Opinion Hvis journalisten skriver en anmeldelse af f.eks. en bog, en film eller et computerspil, skal han komme med sin egen mening. Her er avisens tekster inddelt i information Information: Opinion: Læseren vil naturligvis gerne vide, hvem det og opinion. I denne bog kan du lære om de er, der siger sin mening. Derfor bruges jeg genrer, som er markeret med rødt. Nyhedshistorie Kommentar og vi i f. eks. i anmeldelser. Det kaldes Note Leder opinion og betyder mening. Reportage Anmeldelse Baggrund Læserbrev Læserbreve er også opinion. Her handler det Feature Kronik netop om, at læseren siger sin mening. Interview 12 13

9 Billedstop Nyhedsartikler PETER VAN AGTMAEL/POLARIS Gå på jagt i dagens aviser: Hvad er en nyhed? Er der forskel på, hvilke nyheder der kommer på forsiden af forskellige aviser? Sammenlign forsider på forskellige avistyper. Klip mange rubrikker ud af aviser og tal om, hvad aviserne gør for at lokke læserne til at læse artiklerne. Hvad gør en rubrik god? Gæt hvad artiklerne handler om. Hvilke nyheder interesserer børn? Hvad er forskellen på at se nyheder i tv og læse nyheder? Natlig razzia i Irak. Opgave Billeder kan gøre ondt. Læg mærke til lyset i billedet. Hvad kan det betyde? 14 15

10 VÆRD AT VIDE OM VÆRD AT VIDE OM Nyhedsartikler Nyhedskriterier I en nyhedsartikel skriver journalisten det En nyhedsreportage er skrevet af en Dagens vigtigste nyheder står på vigtigste først og det mindst vigtige til journalist, som selv var til stede, da forsiden af avisen. sidst. På den måde kan læseren straks få at begivenheden skete, eller der hvor den vide, hvad historien handler om, og holde fandt sted. Journalisten kan derfor En god nyhed skal helst indeholde en op med at læse når som helst, fordi det beskrive detaljer om, hvad han har set og konflikt, identifikation, sensation, Konflikt: Identifikation: vigtigste allerede er fortalt. hørt. Han kan selvfølgelig også tale med aktualitet, væsentlighed. Der er mange me- Det kunne være andre, som har været til stede, eller som De fem punkter kaldes for ninger om den sag, mig, Bare det var En nyhedsartikel kan være skrevet som et ved noget om emnet. nyhedskriterier. hva? mig, eller Godt det referat eller en reportage. ikke er mig En solohistorie er en historie, som ingen Et nyhedsreferat er en genfortælling af en andre aviser har skrevet om. begivenhed, som journalisten ikke selv har overværet. Journalisten taler med en person, som selv har oplevet begivenheden, Noter er meget korte nyhedsartikler, som ofte og genfortæller så historien til læseren. er placeret i et bånd øverst på siden eller i en Nogle gange er referatet meget kort og spalte. Noter har mange læsere. bliver bragt i avisen som en note. Om interviews Der er ofte citater fra interviews i nyhedsartikler. Et interview er en samtale om et emne. Det er vigtigt, at journalisten stiller åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med et ja eller et nej. Derfor stiller journalisten gerne spørgsmål, der begynder med hv-ord: hvem, hvad, hvor, hvordan osv. og også gerne uddybende spørgsmål: hvad mener du med? og spørgsmål om følelser: hvad er det bedste, sværeste, værste? Sensation: Aktualitet: Væsentlighed: Det er da helt vildt Det har jeg hørt om i fjernsynet Det er da vigtigt, at eller Det er da en nyhed jeg ved det Gode spørgsmål Hvad synes du om... Hvordan oplevede du... er åbne spørgsmål, som ikke kan besvares med et ja eller et nej. Hvor har du... Hvorfor tror du at Hvornår har du sidst... Hvilke muligheder synes du

11 Opgaver til Skole stopper undervisning i forhekset klasseværelse MYSTIK I årevis har eleverne på Holmegaardskolen i Fensmark ved Næstved fået hovedpine og mistet stemmen, når de havde timer i lokale 44. Men nu er det slut. Efter at have ladet lokalet undersøge adskillige gange har skolelederen givet op. Hun aner ikke, hvad der er galt med det mystiske rum, men nu bliver det degraderet til bogdepot. Sidste år begyndte to nyansatte lærere og en 1. klasse i lokalet, og selv om de ikke kendte forhistorien, begyndte de at hænge med ørerne efter 14 dage. Det slog hovedet på sømmet, siger skolelederen, Alice Jelen, til fagbladet Folkeskolen. Problemerne med lokalet har stået på i alle de otte år, hun har været på skolen, og også inden hun kom til, var der problemer med det mystiske lokale. Skolen har fået foretaget prøver i gulv, vægge og loft, af luften og af jorden under lokalet. Loftet er blevet skiftet ud på grund af skimmelsvamp, men det har heller ikke hjulpet. Medarbejderne fra teknisk forvaltning har også kastet håndklædet i ringen. Vi mangler kun besøg fra en åndemaner, men jeg er en jordbunden kone, så det har jeg ikke tænkt mig, siger skolelederen. Politiken 15. nov marie.hjortdal@pol.dk Skole stopper undervisning i forhekset klasseværelse 1 Åbn bogens fold og følg instrukserne, mens du læser noten Skole stopper undervisning i forhekset klasseværelse. 2 Se på de fem nyhedskriterier på side 17. Hvilke nyhedskriterier opfylder noten? 3 Journalisten har interviewet skolelederen, Alice Jelen. Hun bruger tre metaforer. Kan du finde dem og forklare, hvad hun mener? Kan du komme med andre eksempler på metaforer? 4 Journalisten har ikke interviewet eleverne på skolen. Det skal du prøve nu. Gå sammen med en klassekammerat. Den ene skal være journalist den anden skal være elev på Holmegaardsskolen. Journalisten interviewer eleven. Hjælp hinanden med at skrive nogle gode spørgsmål ned. I kan måske optage interviewet og afspille det for klassen. En metafor er et sprogligt billede: f. eks sommerfugle i maven og jord i hovedet. 5 Du kan også lave en tegning til noten. Læs eventuelt om avisens billeder på side

12 Masser af hvalpe Af Janne Mulvad Frederiksværk: Under en varmelampe i køkkengangen på Grønnehavegård ligger 16 hvalpe og kæmper om dievorterne på Emmi, gårdens femårige Sankt Bernhardshund. Hvalpene er stadig blinde og hjælpeløse, og må ofte hjælpes i den rigtige retning mod mor og mælken. De heldige, der har fået en vorte, laver høje smasklyde, der overdøver de andre hvalpes små, tilfredse knirkelyde. Hvalpene kom til verden i lørdags, godt hjulpet på vej af dyrlægerne på Frederiksværk Dyrehospital. Lørdag aften foretog dyrlægerne kejsersnit på Emmi og hentede 18 levende hvalpe ud af maven på den store tæve. - Det er fuldstændigt uhørt det her. Ved så store kuld får man sjældent dem allesammen ud levende, siger dyrlæge Lars Bloch, som sammen med tre andre dyrlæger gennemførte kejsersnittet. Efter få dage bukkede to af hvalpene da også under. Den ene havde store problemer med vejrtrækningen, og den anden var uheldig, for hans store mor kom til at lægge sig på ham. Men der er 16 levedygtige hvalpe tilbage ved Emmis bug. En enkelt hvalp Fødslen begyndte lørdag klokken 13, hvor Emmi selv fødte den første hvalp. Men så skete der ikke mere. - Efter fem timer turde vi ikke vente længere, fortæller Niels Hansen, som ejer Grønnehavegård sammen med sin kone, Dina Schierning. Dyrlægen blev tilkaldt, og da vestimulerende medicin ikke gav resultat, ville hun tage et røntgenbillede for at sikre sig, at der var mere at komme efter i Emmis mave. - Jeg sagde, at det kunne hun godt springe over, for der er en hel pose fuld af hvalpe, siger Niels Hansen, som dog ikke havde forestillet sig, at hunden rummede hele 18 hvalpe. Emmi kom ind på bagsædet af familiens Toyota sammen med den enlige hvalp, og så kørte de til dyrehospitalet, hvor de var fremme klokken Her blev tilkaldt flere dyrlæger, så hele fire læger var klar til at hjælpe. Livmoder tynd som papir - Vi vidste ikke, hvor mange hvalpe der var, inden vi lukkede op, siger Lars Bloch. Og det var et overraskende syn, der mødte dyrlægerne, da de fik åbnet Emmis mave. - Det var fuldstændigt kaotisk. Lægger man hvalpene på en række, fylder de tre til fire meter. De ligger to og to i livmoderen, som var så udspændt, at den var tynd som papir, siger Lars Bloch. Der gik da også hul på Emmis livmoder under operationen, så den blev fjernet. - Hun kan ikke få flere hvalpe, men hun har vist også gjort sin borgerpligt, siger Lars Bloch. To af lægerne tog hvalpene ud af Emmi, og to tørrede dem og gav hvalpene medicin, så de vågnede af bedøvelsen, som ikke kun havde fået Emmi til at sove, men også påvirkede hvalpene i hendes mave. Klokken 23 kunne Niels Hansen og Dina Schierning køre Emmi og de 18 hvalpe hjem til gården igen. Næste dag var hun frisk og har nu ingen smerter længere. - Havde det været ude i naturen, var det gået grueligt galt. Livmoderen kan ikke holde til så mange hvalpe, siger Lars Bloch og fortæller, at store hunde som regel får cirka otte hvalpe ad gangen... Frederiksborg Amts Avis 24. nov Opgaver til Masser af hvalpe 1 Åbn bogens fold og følg instrukserne, mens du læser nyhedsartiklen Masser af hvalpe. 2 Se på de fem nyhedskriterier på side 17. Sådan kan et dobbeltnotat se ud Hvilke nyhedskriterier opfylder artiklen? I den venstre spalte står indledningen og mellemrubrikkerne, og du kan skrive stikord 3 Artiklen er inddelt i tre dele: en indledning til hvert afsnit i den højre spalte. og to afsnit med mellemrubrikker. Lav et dobbeltnotat og tag notater til artiklen. Tal derefter om artiklens indhold i klassen. Masser af hvalpe 4 Artiklens *underrubrik er klippet væk, så Indledning du skal selv skrive en underrubrik, som passer godt til artiklens indhold. Husk at en god underrubrik giver svar på: HVOR? En enkelt hvalp HVEM? HVAD? HVORNÅR? Undersøg klassens forskellige underrubrikker. Vælg det bedste forslag og sammenlign det med Livmoder tynd den underrubrik, som var i avisen. som papir *Den rigtige underrubrik kan findes i Lærervejledningen på

13 Tre børn slap levende ud fra brændende hus Tre børn i alderen fem til 12 år var alene hjemme, da ældre hus i Købelev i aftes udbrændte. Leg med ild sandsynlig brandårsag. Mogens Warrer KØBELEV En 12-årig pige sørgede for at få sine mindre søskende ud af et brændende hus på Købelevvej 24 ved Købelev i aftes. I løbet af få minutter var huset fuldstændig omspændt af flammer. De tre børn i alderen fem til 12 år var alene hjemme, fordi deres mor skulle køre en ældre søskende, som ikke bor på adressen, hjem. Kvinden blev stærkt chokeret, da hun kom tilbage næsten samtidig med brandvæsenet og så hjemmet forvandlet til et stort bål. Men på det tidspunkt var børnene heldigvis i sikkerhed hos naboen og blev tilset af ambulancefolk fra Falck. Frygtede det værste Børnene løb selv over til naboen, som klokken slog alarm til Falck og politi. På det tidspunkt var der ikke fuldt overblik over, om alle børn var kommet ud, og der blev derfor også rekvireret ambulancer. Det tog kun godt 10 minutter, før brandvæsenet var fremme, men i mellemtiden havde ilden bredt sig fra et værelse ud mod vejen til hele ejendommen. Det er et gammelt familiebrug med stråtag. Taget er senere blevet dækket med eternitplader, der eksploderede som krudt og blev spredt over et større areal. Kun tre minutter efter at brandfolkene var begyndt slukningen, væltede husets skorsten, men heldigvis faldt den ned i bygningen uden at ramme nogen fra brandmandskabet. Det lykkedes at redde en sammenbygget lade, mens stuehuset og alt familiens indbo gik til. Også en kat er muligvis omkommet ved branden. Politiet afhørte i aftes børnene og formoder, at brandårsagen er leg med ild. Der er fundet en lighter. Den ældste har forklaret, at hun opdagede, at det brændte på et af de mindre børns værelser. Ilden er startet i sengen, og det var netop i dette værelse, naboen så, at det først brændte. Der har været brandvagt i nat, og i morges blussede ilden op, så Falck igen ved 9-tiden måtte sende et brandkøretøj til stedet. Lolland-Falsters Folketidende 19. okt Opgaver til Tre børn slap levende ud af brændende hus 1 Åbn bogens fold og følg instrukserne, mens du læser nyhedsartiklen Tre børn slap levende ud fra brændende hus. 2 Se på de fem nyhedskriterier på side 17. Hvilke nyhedskriterier opfylder artiklen? 3 Artiklens rubrik er Tre børn slap levende ud fra brændende hus. Kom med forslag til andre rubrikker. 4 I gennemsnit omkommer knap 80 mennesker om året ved brandulykker i Danmark, og mennesker må årligt på skadestuen for at få behandlet brandsår. Heraf er hver tredje et barn under 5 år. Lav to faktabokse til artiklen: Sådan undgår du brand derhjemme og Gode råd til, hvad du skal gøre, hvis det brænder. Du kan måske få gode idéer på internettet. 5 Der står i artiklen, at alt familiens indbo gik til. Forestil dig, at du hurtigt skal forlade dit brændende hjem. Du kan kun nå at tage én ting med! Tag den med i skole. Gå sammen to og to og vis hinanden tingene. Lav et interview med din makker om, hvorfor tingen er vigtig. Forbered mindst fem spørgsmål hver inden selve interviewet. Læs også om interview på side

14 Billedstop Anmeldelser JENS DIGE/POLFOTO Gå på jagt i dagens aviser I avisen er der mange forskellige anmeldelser. Læs dagens aviser og skriv på tavlen eksempler på, hvad der anmeldes i aviser. Hvorfor kan det være interessant at læse, hvad andre mener om en bog, en film, et computerspil eller andet? Koncert med Alberte Winding. Der var boller og saftevand i lange baner efter Albertes koncert på Statens Museum for Kunst. Opgave Billeder kan overraske. Hvorfor er dette billede anderledes? 24 25

15 VÆRD AT VIDE OM Anmeldelser De fleste danske aviser har journalister ansat til at skrive anmeldelser af bøger, film, musik, teaterstykker, tv-programmer, computerspil, restauranter, feriesteder og meget mere. I en anmeldelse skal journalisten skrive sin egen mening, og somme tider er journalister fra forskellige aviser uenige i deres vurdering af f.eks. en film eller en koncert. Anmelder for en dag Har du prøvet at græde over en bog, du har læst? Har du prøvet at falde i søvn i biografen, fordi filmen var rigtig kedelig? Har du danset vildt omkring til en ny cd? Har du mon været i teatret eller på museum for nylig? Har du nogensinde været til en koncert? Eller har du lige fået et nyt spil til din Play Station? Hvis du kan svare ja til bare et af spørgsmålene, og hvis du har lyst til at fortælle andre om din oplevelse, så er du klar til at blive anmelder for en dag. Skriveopgaver Aftal i klassen at I alle sammen ser det samme tv-program. Alle skal derefter skrive en anmeldelse af programmet. Sammenlign jeres holdninger. Du kan også skrive en anmeldelse af en bog, et computerspil, en cd, et rejsemål, en seværdighed eller maden i skoleboden. Når du skriver en anmeldelse, skal din egen vurdering fylde mest. Det kan være en hjælp at lave et dobbeltnotat med plusser og minusser ved det, du skal anmelde. Brug notatet, når du skriver anmeldelsen. Giv stjerner, point eller karakterer. Husk, at artiklen skal indeholde faktaoplysninger, som kan hjælpe læseren på vej, hvis han får lyst til at opleve det, som du har anmeldt. Skriv også et kort referat af handlingen uden at afsløre detaljer. Du kan måske bringe citater fra det, du anmelder

16 Der var engang en dreng som fik en lillesøster med vinger Godt mix: Ny film fra Wikke & Rasmussen kan give familien en glad oplevelse i efterårsferien. Af Kent Hansen keh@jv.dk Der var engang... Sådan begynder et rigtigt eventyr - det ved alle. Og derfor er det en ualmindelig velvalgt titel, fjollehovederne Wikke & Rasmussen - med fornavnene Michael og Steen - har givet deres seneste film. Der var engang en dreng - med undertitlen - som fik en lillesøster med vinger er nemlig et vaskeægte eventyr, der gør brug af en stribe figurer og hændelser, som vi kender fra de klassiske fortællinger. Men med tanke på, hvem det er, der står bag filmen, er indpakningen naturligvis noget anderledes end det. H.C. Andersen og Brødrene Grimm i sin tid gjorde brug af. Hovedpersonen og vores fortæller er Kalle, der bor sammen med forældrene Palle og Trille i pastelfarvet idyl. Indtil den dag forældrene beslutter, at de nu skal være en ægte familie - far, mor og to børn - og lillesøster Lille kommer ind i billedet. For Lille er anderledes. Hun er født med vinger - eller som lægerne, Karin fra Kommunen og alle andre insisterer på at kalde det: Hudlapper, hudlapper, hudlapper! Men Kalle - som er bidt af en gal flyver - er overbevist om, at Lille har vinger - og kan flyve. Så da det kommer på tale at foretage en operation på Lille for at fjerne hudlapperne, går han i aktion. Og derefter er filmen nærmest en amerikansk roadmovie, hvor Kalle drager gennem et eventyrligt landskab i moderne form, der er befolket af en række skæve figurer, der hjælper ham eller lægger ham hindringer i vejen. Det er en banal historie, der i bedste Wikke & Rasmussen-ånd er barnlig og naiv. Men figurerne er herlige, man bliver i godt humør af fortællingen, og musikken i de indlagte musicalnumre er helt i top. Kendte hoveder Familiens små kan muntre sig med hele beretningen, og de voksne vil forhåbentlig kunne more sig over at se kendte hoveder som Anders W. Berthelsen, Nicolas Bro, Peter Frödin, Caroline Henderson, Daimi, Jytte Abildstrøm, Trine Dyrholm, Troels Lyby, Michael Carøe, Peter Mygind og flere i udfoldelser, der adskiller sig noget fra de roller, vi normalt ser dem i. Jeg hyggede mig i hvert fald vældigt med filmen og gik boblende glad fra biografen - med en følelse af at kunne leve lykkeligt til mine dages ende... Fakta Se filmen her: Der var engang en dreng har i dag dansk premiere i Panorama i Ribe, BioCity Esbjerg, Grindsted Kinoteater, Kosmorama i Haderslev, Kosmorama i Sønderborg, Skjern Centerbio, Rødding Bio, Biografen i Tønder, Lido Teatret i Vejle, Kino i Aabenraa, Varde Bio, Biocenter Kolding og Vamdrup Kino. JydskeVestkysten 13. okt OPGAVER TIL Der var engang en dreng som fik en lillesøster med vinger 1 Åbn bogens fold og følg instrukserne, mens du læser anmeldelsen af filmen Der var engang en dreng, der fik en lillesøster med vinger. 2 Hvad handler filmen om? 3 Anmelderen synes, at filmen er god både for børn og voksne. Forklar hvorfor. 4 Anmelderen kan godt lide filmen. Forklar hvorfor? 5 Forestil dig, at du er anmelder på en anden avis. Du bryder dig ikke om filmen og var i dårligt humør, da du forlod biografen. Skriv en ny anmeldelse af filmen. Brug oplysningerne fra den rigtige anmeldelse, men udskift alle de positive ord og vendinger med negative

17 Otto med nyt trut i næsehornet på Det Danske Teater Af Birgitte Grue Ole Lund Kirkegaards eventyr er en elsket børnebog (fra 1972), som blev filmet 10 år senere, og som siden har været opført mange gange som teater. Nu er teaterversionen af, hvad der sker, når man tegner et næsehorn på væggen med en magisk blyant, blevet moderniseret af Waage Sandø. Han har givet Otto nye trut i næsehornet og lavet en sprælsk og glad forestilling. Gul rimer på cool i sangen, som alle børn kan. De ved også, at Otto hverken er et cykelstyr eller har svenskerhår. Han er, nej-nej-nej, et næsehorn! Og i denne version er han meget sød. Og meget gul med store røde bomber på og dværgen Frantz Christoffersen inden i til at styre bevægelserne. Gode skuespillere Der er adskillige kvikke sange i moderne hip-hop stil. Med Elvishår og revy-bevægelser er Søren Hauch-Fausbøl herlig som den vrisne Hr. Løwe. Men også alle de øvrige roller er glimrende besat med gode skuespillere i denne opsætning med den muntre, pastelfarvede scenografi.»otto er et næsehorn«er en ægte hyggelig familieforestilling. B.T. 22. jan OPGAVER TIL Otto er et næsehorn 1 Åben bogens fold og følg instrukserne, mens du læser anmeldelsen af teater- stykket Otto er et næsehorn. 2 Hvem har skrevet bogen om Otto er et næsehorn? Kender du andre bøger af samme forfatter? 3 Find positive ord og sætninger som viser, at anmelderen godt kan lide teaterstykket. 4 Tegn næsehornet Otto ud fra anmelderens beskrivelse. 5 Hvad ville du tegne, hvis du havde en magisk blyant? 30 31

18 Billedstop Jørn Willumsen Læserbreve Gå på jagt i dagens aviser: Find læserbreve i forskellige aviser. Hvad handler læserbrevene om? Ofte skriver læsere om noget, de er utilfredse med. Skriv en liste på tavlen over noget, som I er utilfredse med. Hvordan kan problemerne løses? Hvorfor kan det hjælpe at få bragt et læserbrev i en avis? Opgave Tegninger kan noget, som fotografier ikke kan. Hvorfor tror du, at aviserne bruger tegninger? 32 33

19 VÆRD AT VIDE OM Læserbreve Du har sikkert prøvet at være rigtig sur over et eller andet på skolen. Måske kan du brokke dig til skolens elevråd. Hvis det har interesse for andre uden for skolen, kan det måske hjælpe at skrive et læserbrev til den lokale avis. Et læserbrev er et brev fra læseren til alle, der læser avisen. Ofte skriver læseren læserbrevet, fordi han er utilfreds med noget. En sjælden gang skriver læseren til avisen, fordi han har haft en god oplevelse. Læserbreve giver læserne mulighed for at blive hørt. På de store aviser kommer der så mange læserbreve ind hver dag, at der kun er plads til ca. 10 procent af dem. De læserbreve, der bliver bragt i avisen, er udvalgt af en debatredaktør, som skal forsøge at vise, at danskerne har mange forskellige holdninger. Opinion i tal Af Anja Besser Schmuhl I denne uge har debatredaktionen modtaget 346 debatindlæg og læserbreve, hvoraf der blev plads til 85 i avisens spalter. Politiken 16. dec OPGAVER til Morgensang kan give problemer Åbn bogens fold og følg instrukserne, mens du læser læserbrevet. Martin har skrevet et læserbrev, fordi han har læst i avisen, at sognepræst Anders Kjærsig foreslår at genindføre morgensang i skolerne. Hvilke forskelle er der ifølge Martin på, hvad de store elever og de små elever mener om morgensang? Er I enige med ham? Debat: Morgensang kan give problemer Af Martin Schjødt, Skoleelev, 9. A. Gl. Egebjergvej 33, Horsens JEG HAR LÆST sognepræst Anders Kjærsigs kronik (JP 15/12) om at genindføre morgensang. Det synes jeg ikke er en god idé, fordi det ender i småsnak blandt de store elever, fordi de ikke gider synge. Men blandt de små elever bliver det nok et hit. Det er også kedeligt at synge sådan nogle gamle sange, og der er alligevel ingen, der gider at høre på det. Morgensang er kedeligt, og det er kun for de mindre klasser. Dem på vores alder synger alligevel ikke med, og de synes, at sangene er dårlige. Jeg synes ikke, at der opstår fællesskab, når man synger, men det gør der nok for de små. Det kan være lige meget med, at det er historisk, for jeg vil da hellere synge nye sange, og de gamle sange er for de små. Anders Kjærsig synes sikkert, det er godt, at vi skal synge, og det gør lærerne sikkert også, men de flest af eleverne synes, at det er dødssygt. Hvis man skal komme i godt humør af det, så tror jeg altså, at det skal være nye sange. Morgensang tager også en del tid af undervisningen, og jeg lærer jo noget af undervisningen, men ikke af morgensang. Jeg tror ikke, at børn bliver klogere af at synge, men de bliver klogere, hvis de får den tid til undervisning, som man bruger på morgensang. Hvis man absolut vil synge salmer, så kan man da tage i kirke om søndagen, eller også kan man synge, inden man skal i skole eller efter skole. Jyllands-Posten 23. dec

20 Debat: Farligt at cykle i skole OPGAVER til Avis for børn Af Caroline Wegener 10 år, Keilstruplund 77, Birkerød Hvorfor har I ikke en sektion for børn? For lørdag morgen, når forældrene læser avis, hvad skal vi så lave? I sektionen kunne der f.eks. være anmeldelser af bøger for børn og unge, og det samme med musik, film og tv. Der kunne også være interview med kendte, som vi gider høre på, for eksempel Anna David, Nik & Jay og andre kendte (f.eks. skuespillere og den slags) fra Danmark. Bare sådan en gang om ugen. OPGAVER til Avis for børn Åbn bogens fold og følg instrukserne, mens du læser læserbrevet. Hvilke forslag har Caroline til, hvad en avis for børn skal indeholde? Har I selv flere forslag? Hvornår gør man noget ved trafiksikkerheden på Dravedvej i Løgumkloster? Jeg er skoleelev og går i 10. klasse i Tønder. Jeg har to søskende på henholdsvis 15 og ni år. Vi cykler alle til og fra skole, og utallige gange er vi blevet skubbet helt ud i gruset, når der kommer en lastbil eller en alm. bil med 150 km/t. Forleden stod jeg sammen med min mor ude i køkkenet, da der kom en motorcykel forbi med så høj hastighed, at det kun var lyden, vi nåede at opfatte. Burde det være lovligt på en vej, hvor der cykler børn? Hvis ikke der bliver gjort noget, ender det med en forfærdelig ulykke, hvor et barn mister livet. Sabrina Jensen, Dravedvej 6b, Løgumkloster Ekstra Bladet 9. maj 2006 Farligt at cykle i skole Åbn bogens fold og følg instrukserne, mens du læser læserbrevet. Hvilke eksempler giver Sabrina på den dårlige trafiksikkerhed? Sabrina kommer ikke med forslag til, hvordan skolevejen kan gøres mere sikker. Skriv videre på hendes læserbrev og kom med forslag til, hvem der kan løse problemet, og hvad der bør gøres. Politiken 16. nov Måske kender Caroline ikke Børneavisen? Gør du? Læs mere på