Forebyggelse af stress og mistrivsel praksisbaseret viden og erfaringer fra BALANCE-projektet. Arbejdsmiljøkonferencen 2016
|
|
- Anna Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af stress og mistrivsel praksisbaseret viden og erfaringer fra BALANCE-projektet Arbejdsmiljøkonferencen 2016
2 Workshop program Ca. tid Emne Hvem 13:05-13:15 INTRO: Et par ord om BALANCE-projektet 13:15-13:30 Erfaringer fra BALANCEprojektet 13:30-14:00 En øvelse Eksempler fra arbejdet med rummelighed og håndtering på arbejdspladsen 14:10-14:15 Opsamling og afrunding Jesper Kristiansen Birgit Aust og Astrid Jørgensen Lasse Rønnoe
3 BALANCE-projektet Formål At reducere risikoen for psykiske helbredsproblemer, bevare og forbedre arbejdsevnen, og fasthold og styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at forbedre trivslen hos lærere med nedsat trivsel gennem tidlige indsatser til lærerne med nedsat trivsel (individrettede indsatser) og hele skolen (organisationsrettede indsatser)
4 Individrettede interventionsaktiviteter Screening Koordinator-samtale(r) for kortlægning af ressourcer og behov Stresshåndteringskursus Arbejdsmodifikation Efter screeningen blev lærerne med tegn på nedsat psykisk velbefindende tilbudt: Samtaler med BALANCEkoordinatoren Tilbud om mulighed for arbejdsmodifikation Tilbud om deltagelse i stresshåndteringskursus.
5 Organisationsrettede interventionsaktiviteter Triouddannelse og sparring med proceskonsulenter Seminar Videre proces om psykosociale arbejdsmiljø Uddannelse af TRIO og efterfølgende sparring med proceskonsulenter fra. Afholde et seminar lokalt på skolen for alle skolens lærere for at øge viden om psykisk velbefindende Igangsætte en proces omkring forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø på skolen. TRIO = Ledelsesrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, og tillidsrepræsentant
6 Udfordringer Holdninger Manglende viden Tabu Kollegareaktioner Privatsfæren Psykisk sygdom Fordomme Stigmatisering Barrierer Diskrimination
7 Workshoppen i dag Holdninger Manglende viden Tabu Kollegareaktioner Privatsfæren Psykisk sygdom Fordomme Stigmatisering Barrierer Diskrimination
8 Ca. tid Emne Hvem 13:05-13:15 INTRO: Et par ord om BALANCE-projektet 13:15-13:30 Erfaringer fra BALANCEprojektet 13:30-14:00 En øvelse Eksempler fra arbejdet med rummelighed og håndtering på arbejdspladsen 14:10-14:15 Opsamling og afrunding Jesper Kristiansen Birgit Aust og Astrid Jørgensen Lasse Rønnoe
9 Erfaringer fra BALANCE-projektet OPSPORING, KONTAKT OG HÅNDTERING AF TRIVSELSPROBLEMER I ORGANISATIONEN - UDFORDRINGER OG DILEMMAER
10 Kontakt en opsøgende indsats Screeningen viste at ca. en tredjedel af lærerne (95 lærere) havde nedsat trivsel Kun 13 ud af 95 lærere valgte selv at tage kontakt til koordinatoren. Koordinator forsøgte gentagne gange at kontakte de øvrige 81 lærere, hvoraf 44 lærere valgte at deltage efter koordinatoren kontaktede dem. I alt tog 57 lærere (60 %) imod tilbuddet om en afklarende samtale med BALANCE-koordinatoren. Af disse 57 lærere valgte 45 lærere at deltage i enten stresshåndteringskurset (41 lærere) og/eller indgå i en arbejdsmodifikationsproces (28 lærere).
11 Arbejdsmodifikation Arbejdsmodifikation organisatorisk håndtering af individrettet interventionsaktivitet Eksempler To-lærerordning i enkelte timer Skemaændringer fra næste skoleår + fritaget for møder og gårdvagter Blandede oplevelser med arbejdsmodifikationsaftalen Positive erfaringer med relevante ændringer Manglende opfølgning på aftale Processen gik i stå
12 Samspil mellem individ- og organisationsrettede interventionsaktiviteter Forventninger TRIO-medlemmerne kan bedre understøtte lærere med nedsat psykisk trivsel. Hvad skete der? Omkring halvdelen (46%) af TRIOmedlemmerne har ikke ændret den måde, de håndterer lærere med nedsat psykisk trivsel. Alle TRIO-medlemmerne deltager i arbejdsmodifikationssamtaler og den følgende proces. De fleste samtaler blev holdt mellem leder og lærer. Opfølgning manglede ofte. TRIO-medlemmerne sikrer, at arbejdsmodifikation for nogle, ikke medfører større belastninger for andre. Ikke nok opmærksomhed på konsekvenser af arbejdsmodifikation for kollegaers arbejdsbyrde.
13 Opmærksomhed på den enkelte og kollegaerne arbejdsmodifikationen skal jo ikke bare være sådan at man flytter en byrde fra en lærers skuldre over på mine skuldre vel, så den næste dominobrik falder. Det har været meget vigtig pointe synes jeg ( ) at det hjælper ikke noget at flytte lorten væk eller over på en andens skulder fordi så får man jo bare den der domino-effekt, så triller de alle sammen omkuld over tid, ikke? (Arbejdsmiljørepræsentant fra en TRIO). ledelsen har holdt møde med den stressramte medarbejder, og siger til os, det her har jeg aftalt med stressramte medarbejder, uden ligesom at høre os;»hvad tænker I? Er der en eller anden lille ting, som I har brug for, som vi skal tænke ind?«(lærer i de individrettede interventionsindsatser og kollega til lærer der fik arbejdsmodifikation).
14 Manglende samspil og læring ml. individet og organisationen? Altså jeg savner jo for eksempel noget opsamling. ( ) jeg kan ikke forstå, at min ledelse ikke er meget interesseret i at høre vores bud på, hvorfor, at vi er bonget ud i den test for eksempel [screening] Har I gjort jer nogle tanker? ( ) hvad er det i vores arbejdsplads, der gør, at vi bliver stressede? Hvor kunne vi justere noget? ( ) Jeg kan ikke forstå, at de ikke er interesserede i, hvad vi har at sige, ( ) (Deltager i de individrettede interventionsindsatser). Ja, og det er det,( ), at så sender vi læreren på kursus, og så vasker vi dem pænt rene, og så kommer de her tilbage og så er de friske igen-agtigt ( ) Men skolen er stadig beskidt, og det er lidt den følelse, man har haft, at det har været rigtig godt for mig, ( ) men jeg kan stadigvæk godt sidde tilbage med en følelse af OK, og hvad så-agtigt. Og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt ( ) ( Deltager i de individrettede interventionsindsatser).
15 Trods udfordringer anbefaler 75 % af TRIO-medlemmerne og 70 % af lærerne projektet til andre skoler
16 Ca. tid Emne Hvem 13:05-13:15 INTRO: Et par ord om BALANCE-projektet Jesper Kristiansen 13:15-13:30 Erfaringer fra Balanceprojektet Birgit Aust og Astrid Jørgensen 13:30-14:00 En øvelse Eksempler fra arbejdet med rummelighed og håndtering på arbejdspladsen 14:10-14:15 Opsamling og afrunding Lasse Rønnoe
17 Dilemmaer Balancer Individ - Organisation Hvis AMR og TR skal mere på banen/involveres, så rejser det nogle vigtige spørgsmål Hvordan undgår vi stigmatisering, for hurtige, for individuelle løsninger på kollektive problemer.eller for kollektive løsninger på individuelle problemer? Poler: Individualisering, Do-it-yourself-society : Mindfulness, coaching, psykolog, yoga (relationstyveri?) Kollektivisering, afprivatisering: Al for høj gennemsigtighed ift sygdom, livskrise, arvelighed osv. (den individuelle historie får alt for stor betydning)
18 4 hjørner gå hen til det spørgsmål, du er mest optaget af 1. Hvordan opdager vi i min organisation, at enkeltpersoner har det hårdt, svært, lav trivsel?(lytteposter og pusterum) 2. Hvordan sikrer vi respekten, diskretionen, konduiten ift enkeltpersoner ifm stress? 3. Hvordan får vi skabt noget organisatorisk læring, så vi lærer noget efter individuelle forløb med lav trivsel? 4. Hvordan holder vi fast i organisatoriske indsatser?
19 De organisatoriske tiltag Seminar: Synliggøre indsatsen TRIO fortæller om org. Indsatspunkt Konsulenter fortæller om psykisk mistrivsel Træning i samtaler og kollegial hjælp, afdækning af copingstile i organisationen, afdækning af stressorer (Mr. Stress), anerkendelser af det vi allerede gør, som virker... og meget mere. TRIO arbejder videre med Kollektivt: Indsatspunktet, synlighed, aktiviteter Individuelt: Fokus på kolleger med lav trivsel: Zeismograf, afdækning, arbejdsmodifikationer, opfølgninger.
20 De 8 skolers fokuspunkter: Skole 1: Stresspolitik Skole 2: At få øje på mistrivsel og trivsel, retfærdighed, sammenhængskraft Skole 3: Arbejdsglæde ifm arbejdstidsaftale Skole 4: Kommunikation i balance, TRIOs rolle Skole 5: Procesplan ifm reform Skole 6: Supervision som kultur Skole 7: Mentorordning Skole 8: Mødekultur
21 Forbedringspunkter Mere vidensflow fra individuelle samtaler og træning over i organisationen Bedre opfølgning på arbejdsmodifikationer og kollektive tiltag Samspil med andre aktører i organisationen: Ledergruppen, Ressourcecentret, Udviklingsgruppen, Koordinationsgruppen osv..
22 Forslag til det videre arbejde i TRIO Mere systematik i TRIOers møder: Systematisk Opsporing, hvad ser vi i afd 1, 2, 3? Runde.. zeismografer Hvem har kontakten? Hvem følger op? Hvad er vores fokuspunkter i år? Mere synlighed, flere akviviteter Hvad gør hver person i TRIO til næste møde? Gå på metaplan en gang imellem og drøft jeres eget samarbejde
23 Når leder, TR og AMR sammen er opmærksom på individer Eksempel 1. Trioen drøfter konkret hvem er sygemeldt og hvad sker der? Leder taler altid med den fraværende en af de første dage Hvad har du brug for, hvor længe tror du, det varer? Trioen drøfter ugentligt Hvad har personen sagt og hvordan kan vi hjælpe?. Hvem er tættest på? Relationen TR eller AMR tager en snak med kollegaen efter nogle dage der sker det og det på skolen og med dine klasser, når du får det bedre, kunne du starte med matematik og historie, vi kan evt. kigge på det sammen (OPGAVEN I FOKUS, FREMADRETTET, KONKRET, INKLUDERENDE)
24 Hvordan opdage trivselsproblemer? Ja, først bad vi TRIO medlemmer om at hænge i dørkarmen Individuel monitorering WHO 5 (nu Howdy) Sætte temaet på dagsordenen.fællesmødet tilgængelige ledere og repræsentanter
25 TR og AMR hang i dørkarmen Hvis du er presset og har meget om ørerne, og din trivsel er lidt nede, hvad har så været hjælpsomt, at skolen og personer på skolen gjorde? (det kan være lederen, kollegaen, teamet, ressourcecentret eller andre)
26 Gruppen Hvad er hjælpsomt?..tilbagemeldinger En god lyttepartner i mit team Kolleger, som viser at de har tid Kolleger, som både lytter og giver en hånd, ex bruge hinandens materialer Mentor Siger når omsorgen bliver for meget Leder Giver en frihed i korte perioder Viser tillid Giver sparring, fagligt Samarbejder med TR og AMR Uformelle samtaler -Åben dør Mig selv Organisationen Bliver mindre åben Tager én ting af gangen Sørger for at få min søvn, motion og ordentlig mad Begrænser information Der bliver fulgt op på det, jeg siger God tilbagevenden efter sygdom Faglig hjælp, Ressource Center Anerkendende kultur
27 4 hjørner helt almindelige reaktioner - hvad kan du genkende og hvad er hjælpsomt i situationen? 1. Når jeg bliver presset, begynder jeg ofte at arbejde hårdere og bliver mere bekymret. Jeg føler at jeg skal være på forkant med alt og går op i tempo for ikke at fremstå svag 2. Når jeg bliver presset, trækker jeg mig ofte helt fra det faglige og sociale fællesskab fordi jeg ikke føler jeg har tid til det 3. Når jeg bliver presset går jeg ofte op i tempo, man bliver usammenhængende og ineffektiv jeg kan ikke samle mig eller finde ro til fordybelse og jeg får derfor ikke meget fra hånden. 4. Når jeg bliver presset, har jeg tendens til at blive handlingslammet og gå i stå
28 Drøft Hvad kan jeg genkende? Hvad er hjælpsomt imod disse drillepinde?
29 Social support 5 typer hjælp 1. Praktisk hjælp -en hjælpende hånd, ekstra ressourcer, låne redskaber Følelsesmæssig støtte -kolleger og leder er villige til at lytte og snakke, læsse af 3. Bedømmelses støtte -kolleger og leder hjælper med at bedømme det arbejde du udfører, hensynsfuldt og konstruktivt Informations støtte at få vigtige informationer, f.eks. om planer, økonomi, gode tips, nye idéer/forslag 5. At tilhøre en gruppe - at være en del af en gruppe, et hold, som står sammen om at få løst opgaverne. En støttende atmosfære Kilde: Kristina Orth-Gomer m.fl.
30 Hvad har vi set?...hypoteser TRIOerne har i forskellig grad: Deltaget aktivt på seminariet: Rammesætter, præs. af fokuspunkt, opsamler (jo mere aktiv, jo mere mening og tro på projektet) Deltaget aktivt i opsporing af mistrivsel, udredning, visitation, handling (jo mere aktiv ude i teams og afdelinger, jo mere effekt) Involveret andre aktører på skolen i opsporing, udredning, hjælp, vurdering. It takes a village (jo mere system-koordination, jo mere effekt) Drøftet hver persons opgaver og ansvar i TRIOen, således at de forskellige formelle og uformelle kompetencer i TRIOen udnyttedes bedst (jo højere samarbejde, arbejdsdeling, koordinering, jo bedre effekt)
31 Succesfaktorer for TRIO scor jer selv, hvor ligger i? Deltager aktivt på fællesmøder, præsenterer, faciliterer, samler op Er relativt usynlige på fællesmøder Deltager aktivt i opsporing af mistrivsel, udredning, visitation Deltager med det, de selv synes Involverer andre aktører på skolen i opsporing, analyse, handling Drøfter hver persons opgaver og ansvar i TRIOen, giver feed-back til hinanden Tur-tagning Holder sig lidt for sig selv og venter på at blive inviteret Uklar arbejdsdeling, ingen klarhed over særlige kvaliteter og opgaver
32 Howdy, hvordan fungerer det? Appen kan bruges på enten din PC, tablet, privat eller arbejdsmobil Hver 2. uge får du tilsendt en eller sms om, at det er tid til at svare på 5 spørgsmål om din trivsel. Din besvarelse giver en indikation af, hvordan du trives. Din besvarelse er anonym, og din leder kan ikke se, hvad netop du har svaret Ledelsen får en samlet rapport for enheden, som skal bruges i arbejdet med at forbedre trivslen generelt.
33 Ca. tid Emne Hvem 13:05-13:15 INTRO: Et par ord om BALANCE-projektet Jesper Kristiansen 13:15-13:30 Erfaringer fra Balanceprojektet Birgit Aust og Astrid Jørgensen 13:30-14:00 En øvelse Eksempler fra arbejdet med rummelighed og håndtering på arbejdspladsen 14:10-14:15 Opsamling og afrunding Lasse Rønnoe
34 Opsamlingspointer Folk kommer ikke af sig selv Opsøgende indsats er nødvendig! Indsatser rettet til den enkelte kan også have konsekvenser for kollegerne Vigtigt med organisatorisk opmærksomhed på kommunikation, opfølgning og organisatorisk læring på individrettede indsatser! Selv den bedste organisatoriske indsats kan tabe pusten Vigtigt at indsatsen er vedholdende og systematisk, fx rolle- og opgavefordeling afklares, og der følges op på aktiviterne.
35 BALANCE-projektet Rapporten: Flerstrenget indsats for at bevare og forbedre folkeskolelæreres psykiske trivsel - resultater og erfaringer fra BALANCE-projektet. NFA-rapport, juni Link til rapporten: Link til nyhed på NFA s webside:
36
BALANCE-projektet Resultater og praktiske erfaringer. Gå-hjem-møde om redskaber til at håndtere mentalt helbred på arbejdspladsen, 16.
BALANCE-projektet Resultater og praktiske erfaringer Gå-hjem-møde om redskaber til at håndtere mentalt helbred på arbejdspladsen, 16. november 2016 BALANCE-projektet NFA projektgruppe: Jesper Kristiansen,
Læs mereBALANCE-projektet. TRIO ens rolle i forebyggelse og håndtering af trivselsproblemer
BALANCE-projektet TRIO ens rolle i forebyggelse og håndtering af trivselsproblemer Astrid Jørgensen, Cand.scient.soc. Videnskabelig assistent, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Stressbehandlingskonferencen
Læs mereBALANCE-projektet Nyhedskatalog
Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...
Læs mereTidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
Læs mereNFA. Gå hjem møde Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred. Den 21. oktober 2015
NFA Gå hjem møde Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred Den 21. oktober 2015 Arbejdsmiljø København Københavns kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv Rådgivningen henvender sig både til arbejdspladser,
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereHvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?
P r æ s e n t a t i Majbritt Grønvad, Videnskabelig Assistent Astrid Jørgensen, Akademisk Medarbejder Lene Rasmussen, Videnskabelig Assistent Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvordan tager arbejdspladsen
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET. Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse. Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse
Side 1/5 Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse Baggrund AU Uddannelse ønsker at være en attraktiv og socialt ansvarlig arbejdsplads,
Læs mereCenter for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk
Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith
Læs mereNotat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.
Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat
Læs mereFAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet
FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereJob & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer
Job & Sind Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Projektgruppen Otto Melchior Poulsen Mette Andersen Nexø Josefine Vejlby Kristensen
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereDIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN
DIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES SYGEFRAVÆRSARBEJDE Udgiver: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Koncernservice, Koncern HR Tekst: Arbejdsmiljø
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereTILBUD Målrettet indsats mod stress
TILBUD 2018 Målrettet indsats mod stress Indhold Målrettet indsats mod stress 3 Sæt din kurs, skab klarhed og handlekraft Ledere med personaleansvar 4 Skab fælles kurs og sammenhold Lederteams 6 Skab rammer,
Læs mereTilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)
Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater
Læs mereWORKSHOP OM SYGEFRAVÆR. Temadag om arbejdsmiljø den 18. maj 2018 Aarhus Universitet
WORKSHOP OM SYGEFRAVÆR Temadag om arbejdsmiljø den 18. maj 2018 Aarhus Universitet Chefkonsulent og HR-ansvarlig HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus
Læs mereHjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik.
SYGEFRAVÆRSINDSATS Dagsorden 1. Møde med Lederne (1. time) Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik. Hvilke udfordringer er der på arbejdspladsen i forhold til sygefraværet?
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereBaggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR Organisation NOTAT Til BUU Redegørelse af læreres stress i BUF 2014 Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen: -
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016
HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016 De primære psykiske APV-handleplaner i Enhedsadministrationen ligger på administrationscenter- og vicedirektørniveau samt underliggende enheder.
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereSygefravær - hvilken rolle har arbejdsmiljøgruppen? Workshop 2, C
Sygefravær - hvilken rolle har arbejdsmiljøgruppen? Workshop 2, C v. Maja Frahm Oue Socialrådgiver/Psykoterapeut Optakt Sygefravær, hvordan påvirker det vores hverdag og hvilken rolle har vi som AMO? På
Læs mereFÆLLESSKAB OM FRAVÆRSINDSATSEN
MEDARBEJDER FÆLLESSKAB OM FRAVÆRSINDSATSEN Københavns Kommunes Task Force ved højt sygefravær taskforce arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold Et typisk Task Force-forløb 4 Inddragelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
Læs mereIndledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd
Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for
Læs mereLederen og sygefraværet
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 29. september 2010 Furesø Kommune Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Indhold Holdninger om lederen
Læs mereKonference: Vejen til et godt arbejdsmiljø OPSAMLING FRA WORKSHOPS
Konference: Vejen til et godt arbejdsmiljø OPSAMLING FRA WORKSHOPS WORKSHOP 1 TEMA: HVORDAN SKABER I ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ? V / MIKKEL HAVELUND, COO, ADVICE Gruppe 1 (virksomhed over 100 medarbejdere)
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs meregode råd til ledere om at nedbringe højt fravær
gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,
Læs mereDen gode Arbejdsplads. Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler
Den gode Arbejdsplads Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler Historik Den gode Arbejdsplads Første udgave af DGA blev lanceret i år 2000 MED-rammeaftalen blev aftalt i 1996 For 20 år siden
Læs mereStressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse. - et nøgleelement i. stressbehandlingen
Stressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse - et nøgleelement i stressbehandlingen Lederinddragelse som nøgleelement i stressbehandlingen Dette oplæg 1. Kort om
Læs mereTRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske
Læs mereGå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen
Gå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 29. Marts 2016 Program Tre oplæg om psykisk arbejdsmiljø, social kapital
Læs mereStatus til Social- og Sundhedsudvalget på tiltag i Familierådgivningen, Afsnit for børn.
Notatark Status til Social- og Sundhedsudvalget på tiltag i Familierådgivningen, Afsnit for børn. Møde i Social- og Sundhedsudvalget 20. marts 2019 Senior- og Socialforvaltningen Nicolaiplads 6 6000 Kolding
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs mereFORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP
FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereStresspolitik i Varde Kommune
Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme
Læs mereSystematik og sammenhæng i arbejdsmiljøarbejdet
Systematik og sammenhæng i arbejdsmiljøarbejdet Erfaringer, dilemmaer og iagttagelser Arbejdsmiljøkonference i Næstved Kommune 31. oktober 2017 Inger-Marie Wiegman imw@teamarbejdsliv.dk www.teamarbejdsliv.dk
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs merestress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress
stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere
Læs mereDagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mere3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune
3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive
Læs mereRetningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk
Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:
Læs mereKRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS
arbejdsmiljøkøbenhavn KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS Spørgsmål, der fylder på mange arbejdspladser, når fravær skal forebygges
Læs mereTRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereTrivselsmåling for hjemmeplejen og sygeplejen. Handleplan for Sygeplejen, jf. trivselsundersøgelse, efteråret 2016
Trivselsmåling for hjemmeplejen og sygeplejen Indsatsområder Handleplan for Sygeplejen, jf. trivselsundersøgelse, efteråret 2016 Trivselsundersøgelsen viste tydeligt, at sygeplejerskerne ønsker mere kontinuitet
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereHvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc.
Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc., NFA Oplæg Indflyvning: Hvorfor se på lederen? Resultater fra et kvalitativt
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereFlerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser
Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser AM:2014 workshop Henriette Cranil, Psykiatrifonden Signe Ravn Andersen
Læs mereKursustilbud Efterår Sygefravær & Trivsel
Kursustilbud Efterår 2014 Sygefravær & Trivsel Sproget, som skabes af fælles kultur og trivsel Målgruppe: Formål: Indhold: Undervisere Afdelings-, funktionsledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.
Læs mereLEDER STØTTE TIL JERES FRAVÆRSINDSATS. Københavns Kommunes Task Force ved højt sygefravær. taskforce. arbejdsmiljøkøbenhavn
LEDER STØTTE TIL JERES FRAVÆRSINDSATS Københavns Kommunes Task Force ved højt sygefravær taskforce arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold Dem skal I møde 4 Det skal der ske 6 I har flere muligheder for støtte 7
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereSTYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN. Arbejdsmiljødagene 2017
STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN Arbejdsmiljødagene 2017 Lidt om mig Lidt om Jer Hvem er her i dag håndsoprækning: Arbejdsmiljørepræsentanter? Arbejdsmiljøledere? Hele arbejdsmiljøgruppen?
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereTRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE. Grindsted, 19 sep Ann Cathrine Lebech Hoe
TRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE Grindsted, 19 sep. 2019 7.40-9.30 Ann Cathrine Lebech Hoe Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 LOKALOMRÅDE VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM SKJULHØJGÅRD. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 95% (36/38)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 LOKALOMRÅDE VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM SKJULHØJGÅRD Arbejdspladsrapport Svarprocent: 95% (36/38) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt
Læs mere6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser.
Bilag 2 6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. 1. Tilbud til arbejdspladser, hvor medarbejdere har hårdt fysisk arbejde, f.eks. Materielgård, affaldssorteringen etc.
Læs mereDen Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress
Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af
Læs merePersonalepolitik. December 2018
Personalepolitik December 2018 2 Indholdsfortegnelse Formålet med en personalepolitik 3 Ledelse og samarbejde 4 Ansættelse 5 Kompetenceudvikling 8 Løn 10 Familie- og seniorliv 12 Sundhed og arbejdsmiljø
Læs mereMENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH
MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mere3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning
Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske
Læs mereHvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv
NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereTemadag om MTU2009- benchmarking
Temadag om MTU2009- benchmarking Introduktion til metoder og værktøjer til opfølgning på MTU ESB-netværket, 6. oktober 2009 Sidsel Westi Kragh, Rejseholdet Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE ÅLHOLM SKOLE. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 98% (42/43)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE ÅLHOLM SKOLE Arbejdspladsrapport Svarprocent: 98% (42/43) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive
Læs mere