MADAKADEMIET COOL BEANS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MADAKADEMIET COOL BEANS"

Transkript

1 MADAKADEMIET COOL BEANS For madglade børn og unge i folkeskolen Melting Pot Fonden Kastanievej Frederiksberg Danmark CVR nr

2 Madakademiet Cool Beans - Danmarks maddannelse for børn, et train- the- trainer kursus, et digitalt undervisningsværktøj og konkrete handlinger skabt af børn til børn. Konceptet er et nationalt undervisningskoncept, der med frivillige kræfter skal gøre det til den naturligste ting for børn at gå i køkkenet og lave sund mad til sig selv og deres familie. Herigennem får børnene en stolthed over at kunne noget med mad, som påvirker madvanerne i nutidige og fremtidige generationer. Dansk gastronomi er et stort samtaleemne både i Danmark og i udlandet. To danske restauranter rangerer på listen over verdens 50 bedste, og danskerne går op i mad som aldrig før. Men dansk mad er i høj grad også den, der bliver lavet og spist til hverdag hjemme hos børnefamilierne. Desværre er børnene på vej ud af både hjemmekøkkenet og skolekøkkenet og det går ud over sundheden. At lave sin egen mad er nemlig afgørende for vores madvaner, viser omfattende forskning. I dag er op mod hvert femte danske barn overvægtigt, og forskningen viser, at 2 ud af 3 overvægtige unge forbliver overvægtige som voksne. Heldigvis kan denne tendens påvirkes. Et netop gennemført pilotprojekt i Tingbjerg kommune og 14 års erfaring med Kulinarisk Fritidsordning i Meyers Madhus viser, at dette koncept kan påvirke børns adfærd direkte. Kulinarisk Fritidsordning rykker børns madvaner ved at involvere dem, eksponere dem for gode og sunde råvarer og lade dem opleve glæden ved at kunne selv. Melting Pot Fonden ønsker derfor at muliggøre en national udrulning, der bygger på principperne bag Kulinarisk Fritidsordning og med en række konkrete hands on aktiviteter skabt af - og til - børn. Aktiviteter som skal være med til at inspirere børn til at blive forbilledlige samfundsborgere og ikke bare forbilledlige madlavere. Madakademiet er for elever på folkeskoleniveau og skal ses i sammenhæng med den nye folkeskolereform og understøtte intentionerne bag reformen. Derfor er der i konceptet tænkt læringsaspekter ind, så det kobles til andre fag og ikke kun har fokus på, at børn bliver gode til at lave mad. Med opstart i Herning Kommune, der ønsker at være foregangskommune for etableringen af den nationale model, er der et solidt fundament for: 1. at få skabt grundlaget, udviklet, afprøvet og evalueret de enkelte elementer i løsningen 2. at få skabt en eit-model, der sikrer en permanent forankring i Herning Kommune, hvor erfaringerne kan bruges af andre kommuner og i den videre udbredelse. Med opstart i Herning Kommune fra august 2014 skabes der endvidere erfaringer med, hvordan løsningen kan integreres i den nye folkeskolereform. Projektet startes op i Herning Kommunes fritidstilbud, som består af både skolernes SFOer og fritidshjem, og vil herefter ved en glidende overgang indgå i den understøttende undervisning på skolerne. Det er ambitionen, at der i Herning Kommune kommer 1500 børn igennem Madakademiet i løbet af 3 år, og at vi i de efterfølgende år runder børn på landsplan. Løsningen skal endvidere spille tæt sammen med ungdomsuddannelser, efterskoler og højskoler for at fastholde børn og unge i de gode sundheds-, trivsels- og beskæftigelsesmønstre. Side 1 af 21

3 Bygger på et velafprøvet koncept - Kulinarisk Fritidsordning Konceptet tager afsæt i Kulinarisk Fritidsordning, som er et enkelt og veldefineret undervisningskoncept, der er udviklet af Claus Meyer og hjemkundskabslærer Ole Poulsen. Konceptet har siden 1999 eksisteret i Meyers Madhus på Nørrebro i København, hvor mere end børn allerede har været igennem. Kendetegnende for konceptet er, at drivkraften i undervisningen er glæde, nysgerrighed og kammeratskab børnene lærer gennem det, de gør, og gennem samtalen over gryderne og omkring bordet. "Børn skal dufte, smage og røre ved friske råvarer. Deres nysgerrighed skal vækkes, og de skal turde springe ud i at smage på ting, de ikke kender. Det handler om at give børn de madoplevelser i en tidlig alder, der giver gode madvaner på sigt" - Claus Meyer Madakademiet Cool Beans giver børn i alderen 9-15 år mulighed for at få et rigt madliv med sunde madvaner, som de kan tage med sig resten af livet, og som de kan give videre til deres venner, søskende og en dag til deres egne børn. At lære at lave mad gennem Madakademiet er med til at gøre børnene til kritiske forbrugere, der træffer sunde kostvalg, stiller krav til morgendagens fødevareproduktion og påvirker den danske madkultur i en retning, hvor kvalitet, nydelse og det gode måltid er et naturligt omdrejningspunkt. Undervisningsformen kort: Børnene laver hver gang et måltid fra bunden med underviserens hjælp og vejledning. Måltidet består af to til tre retter med sæsonens friske råvarer. Børnene arbejder i grupper af fire og får opskrifterne med hjem, så de kan lave maden sammen med deres familie, hvis de har lyst. Alle undervisningsgange afsluttes med et fælles måltid, som børnene er værter for, og hvor dagen evalueres. Side 2 af 21

4 Hvorfor? Vi står med et omfattende sundhedsproblem med uoverskuelige konsekvenser for vores børn. I Danmark er % af alle børn overvægtige med følgevirkninger som indlæringsvanskeligheder, social stigmatisering og forhøjet risiko for livsstils-sygdomme allerede tidligt i børnenes liv. Der er ca svært overvægtige børn i Danmark i dag, og 70% af de overvægtige unge forbliver overvægtige også som voksne (Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen 2013). Børns madvaner er en central del af udfordringen. Det bærende spørgsmål er, hvordan vi kan påvirke dem. Forskning fra Harvard University (David Cutler, 2003) peger på, at blandt de mest afgørende forhold, der determinerer det enkelte menneskes sundhed, er om man ofte laver sin mad selv. Utallige andre undersøgelser viser, at sansetræning og deltagelse i madlavning får børn til at udvikle bedre og mere varierede madvaner. Disse forhold taler stærkt for en praktisk tilgang, der giver børnene kompetencerne til at leve et sundt liv. Børn er på vej ud af køkkenet og det går ud over sundheden Børnene er på vej ud af køkkenet herhjemme. Ifølge en DTU-undersøgelse, har kun 1,6 procent af danske børnefamilier børnene med i køkkenet jævnligt (DTU, 2009). Faktisk hjælper kun 1 ud af 25 danske børn til med aftensmaden på en almindelig hverdag ifølge en undersøgelse foretaget af Coop i Denne manglende involvering svækker forudsætningerne for, at de madvaner, børnene udvikler, også ruster dem til et sundt liv. Kulinarisk Fritidsordning kan være med til at dæmme op for denne udvikling. Skolens hjemkundskab kan ikke stå alene Skolernes hjemkundskab kan løfte en del af denne opgave, men tendensen går desværre i den modsatte retning: Hver anden skole har kun obligatorisk hjemkundskab i et år. For 37 % af eleverne er der kun 6-10 kroner til rådighed pr. gang. Undervisning i hjemkundskab er forsvundet fra mange danske lærerseminarier. Kilder: Hjemkundskabslærerforeningen (2010). Samt Jette Benn, Ph.D og forsker i hjemkundskab i tidskriftet Folkeskolen (2010). Med de få midler [til hjemkundskab] er der mange fødevarer, som eleverne aldrig kommer til at tilberede og smage, ja i sidste ende lære at kende - Ulla Hedegaard, hjemkundskabslærerforeningen Side 3 af 21

5 Oplysningskampagner flytter ikke adfærd det gør handlinger Oplysningskampagner står traditionelt centralt i indsatsen for at påvirke folkesundheden. Men mange nye undersøgelser peger på, at oplysningskampagner ikke har den ønskede effekt. Vejen frem er handlinger, der gør en forskel i menneskers hverdag. Selvom det ultimative mål er at få folk til at ændre holdning og i sidste ende adfærd, ender mange kampagner med primært at virke som en påmindelse. [...) Det store potentiale for dybere involvering, holdningsændring og egentlig adfærdsændring ligger i at møde målgruppen der, hvor den allerede færdes. - Tracking af Sundhedsstyrelsens kampagner for forebyggelse, 2009 Madakademiet Cool Beans løsningen, der rammer, hvor den skal Vores løsning påvirker adfærden direkte. Børns madvaner formes gennem den mad, de eksponeres for, og den madkultur, de involveres i. Konceptet sætter ind med en handlingsorienteret tilgang, hvor der i dag er et tomrum fra tabet af madkundskaber i hjemmet og nedprioriteringen af hjemkundskab i skolen. Fylder vi ikke noget i dette tomrum, kommer nutidens børn til at leve betydeligt mindre sundt end deres forældre en udvikling, der allerede ses i dag. Pilotprojekt i Tingbjerg (forår 2013) Kulinarisk Fritidsordning, som Madakademiet bygger på, er afsluttet som pilotprojekt på Tingbjerg Heldagsskole, med særligt fokus på integration, og finansieret af foreningen Net Step. Som resultat af projektet er de deltagende børn kommet væk fra gaden og har fået noget at gå op i. Det har været en kæmpe oplevelse for børnene. De er blevet taget seriøst, de har været vildt interesserede og stolte, og nogle har sågar brugt fritiden på at google løg-typer Gitte Larsen, afdelingsleder, Klubben på Terrasserne Ifølge lærerne i Tingbjerg har forældrene engageret sig bemærkelsesværdigt i skolelivet i forbindelse med Kulinarisk Fritidsordning, og har eksempelvis taget børnene med på indkøb i Torvehallerne, hvilket er meget atypisk i denne befolkningsgruppe. Efter endt pilotprojekt har Områdesekretariatet i Tingbjerg finansieret en fortsættelse af Kulinarisk Fritidsordning i form af et selvstændigt projektforløb på initiativ af Tingbjerg Heldagsskole. I efteråret 2013 har de samme børn været igennem et overbygningsforløb, der blev afsluttet med en middag i december måned, med deltagelse af bl.a. daværende Børne- og Ungeborgmester, Jesper Christensen. I april 2014 er der startet et nyt hold børn på grundforløbet, ligeledes finansieret af Områdesekretariatet i Tingbjerg. Side 4 af 21

6 Erfaringer fra kokkeskoler i danske fængsler Fra projektet Kokkeskoler i danske fængsler, som startede med Melting Pots engagement i Statsfængslet i Vridsløselille, og er vokset til at omfattede tre fængsler i dag, har vi den erfaring, at mad, måltider og madundervisning kan være en stærk social forandringsmotor. Gennem maduddannelse har indsatte rykket sig både fagligt, menneskeligt og socialt. Også på denne baggrund og ud fra erfaringerne fra pilotprojektet i Tingbjerg forventer vi, at konceptet har potentiale som en integrationsfremmende faktor i de kommuner, der har udfordringer med integration, og hvor der med projektet vil være mulighed for netop at fokusere på denne målgruppe. Understøtter en lang række velfærdsdagsordener Med konceptet kan vi ramme rigtig mange danske børn - og ikke bare gøre dem til bedre madlavere, men også til bedre, billigere og mere værdiskabende samfundsborgere. De bliver den første generation, der lærer kommende generationer at lave mad. Målgruppen er alle danske skolebørn i alderen 9-15 år, da de samfundsmæssige udfordringer, som projektet her tager afsæt i, findes på tværs af sociale, kønsmæssige og etniske skel. Maden er omdrejningspunktet, men understøtter følgende dagsordener: Sundhed Læring Integration Inklusion Trivsel Mobning Ulighed i sundhed Forebyggelse af kriminalitet Et eksempel på, hvordan f.eks. Kulinarisk Fritidsordning understøtter især integrationsdagsordenen, viser resultaterne af Kulinarisk Fritidsordning i Tingbjerg i Se evt. afsnittet Vi har løsningen, der rammer, hvor den skal ovenfor. Principper for undervisningen Undervisningen er karakteriseret ved en række principper, som vi værner meget om, og som vi ønsker skal afspejle sig i de forløb, som vi laver sammen med aktører rundt i landet. Du viser, du fortæller, du gør er grundprincippet for undervisningen. Teori og praksis, viden og håndværk er integreret i det, man gør sammen omkring køkkenbordet. Det praktiske arbejde bliver anledningen til at tale om smag, råvarer, sæsoner, madkultur, fødevareproduktion, bæredygtighed mv. Maden skal afspejle de skiftende årstider og hvor vi er (Ny Nordisk Køkken) fordi det både giver den bedste smag, er godt for miljøet og er god økonomisk logik. Og så giver et sæsonnært køkken en naturlig anledning til at tale med børnene om naturens gang. Side 5 af 21

7 Plads til at se, dufte, røre og smage der skal være tilstrækkeligt med friske råvarer til, at børnene har mulighed for at røre, dufte og smage undervejs. Og der skal være tid til det. Kulinarisk Fritidsordning er en måde at give børn tid og ro til at fordybe sig og derigennem erhverve færdigheder for livet. Sansetræning og tilsmagning der er et indbygget element af sansetræning i undervisningen, centreret om tilsmagningen af maden. Her smager børnene på maden, mens den er i gryderne og taler om, hvad der evt. mangler salt, surt, sødt eller bittert. Her får børnene en fornemmelse for, hvad det vil sige at lave mad, der virkelig smager godt, og de oplever, at de selv har evnerne til det. Sund mad, der inspirerer maden, der laves, er sammensat ud fra den gældende viden om sundhed. Derfor giver den et naturligt udgangspunkt for at lave sund mad fremadrettet. Madlavning er håndværk maden er sammensat, så børnene kommer til at arbejde med et bredt spektrum af teknikker og tilberedningsmetoder. Børnene laver for eksempel supper og simreretter, og de koger, blancherer, damper, bager, marinerer og lynsteger blandt meget andet. Opbyg en måltidskultur for mange børn er det ikke en naturlig ting, at man dækker bord, serverer maden og spiser sammen. På Kulinarisk Fritidsordning arbejder vi med at opbygge en måltidskultur og gøre det fælles måltid til ramme om en samtale. Det er ofte ved bordet, når de andre børn spiser maden, at kræsne børn af sig selv bryder grænser. Bæredygtighed også i praksis den forståelse for bæredygtighed, vi vil formidle til børnene, skal komme til udtryk i handling. Derfor lægger vi op til mindst 30% økologi, hvilket svarer til bronzespisemærket, samt en bevidst anvendelse af råvarer med forholdsmæssigt lavt CO2 aftryk (sæsonvarer, nedjusterede kødmængder mv.) Brug kulturelle forskelle aktivt (Mad)kulturelle forskelle er en ressource i et køkken. Religiøse og kulturelle spiseregler som krav om halal løser vi pragmatisk og udramatisk i dialog med børn og forældre. Det har vi gode erfaringer med fra de eksisterende ordninger. God tid God tid er nødvendigt for at kunne integrere Kulinarisk Fritidsordnings principper i et forløb og det er faktisk noget af det, vi mener, er med til at gøre Kulinarisk Fritidsordning ganske unikt. Vi anbefaler, at der er afsættes 2,5 time pr. undervisningsgang. Side 6 af 21

8 Resultat efter 10 gange af 2 ½ time: Børnene kan selv lave enkle måltider fra grunden. De kender en lang række almindelige, sunde råvarer, deres egenskaber og ved, hvor de kommer fra. De kender grundsmagene og kan arbejde med dem. Børnene har fået større lyst, motivation og interesse for at lave mad. Børnene har fået en større forståelse og en større nysgerrighed overfor deres madkultur og ikke mindst overfor andres. Børn viser interesse for mad hjemme og laver mad i hjemmet. Side 7 af 21

9 Hvordan de konkrete elementer? Infrastrukturen i konceptet hviler på fem ben: Digitalisering af undervisningskonceptet Adgang til undervisningsfaciliteter i forbindelse med opkvalificering af undervisere Gratis adgang til skolekøkkener Konkrete aktiviteter der kommunikerer og skaber forankring og ejerskab Digital platform med hotline hvor børn kan få nye informationer, dele deres erfaringer i en ung-til-ung kommunikation via chat, billeder mv. Underviserne vil også kunne bruge denne service Gratis adgang til skolekøkkener er af afgørende betydning for udbredelsen i alle afkroge af landet. Adgangen hertil skal ske i kraft af et tæt samarbejde med kommuner og aktører som KL, Skolelederforeningen, Børne- og kulturchefforeningen og ministerier. Projektets elementer 1. Et opkvalificeringskoncept (train-the-trainer), der ruster undervisere rundt omkring i Danmark til at varetage udrulningen lokalt og booster fagligheden og passionen ud mod børnene 2. Et digitalt undervisningskoncept, der dels supporterer den lokale underviser og dels opfordrer til udveksling af opskrifter, informationer og erfaringer om emnet madundervisning af børn. 3. Digital platform med hotline til børn og underviserne. 4. Et ambassadørkorps af lokale kokke der fungerer som muser og understøtter undervisningen og den lokale forankring 5. Et børneambassadørkorps der fungerer som talsmænd i en ung til - ung kommunikation, holder kurser for andre børn og inddrages i aktiviteterne 6. En national og rullende kokkeskole (landshold) med børn som rollemodeller, der opererer på tværs af fysiske lokationer og på den måde bevæger sig ud i alle landets afkroge og bliver rollemodeller for andre børn. Kokkelandsholdet skal forankres og koordineres med regioner og kommuner, det lokale erhvervsliv og civilsamfund, så det kan give effekt i forhold til regioners og kommuners egne målsætninger for området. Det kan f.eks. være i form af et folkekøkken og pop-up restauranter mv. 7. Et tv-program Børn ændrer verden igennem mad, følger børnenes rejse ind i madens verden og fortæller historier om menneskene bag og herigennem er med til at ændre adfærd og skabe nye holdninger. 8. Børnenes maddag en gang hvert år på den samme dag laver alle børn i DK mad til deres forældre. Via opskrifter og sparring på digitale platforme og lokale kokke laver børn mad til deres forældre. Der skabes en stærk kommunikation om dagen, og civilsamfundet inddrages. Side 8 af 21

10 9. Børn laver morgenmad til andre børn på skolerne, der ikke får morgenmad 10. Lokale Pop Up restauranter lavet af børn Kommunikation via konkrete handlinger Handlinger skaber holdninger, og vi anser kommunikation med konkrete handlinger, der involverer, som et centralt element i udrulningen af konceptet, for at sikre tilslutning, medejerskab og fremtidig rekruttering. Projektet skal skabe vedkommende public service tv, der for alvor gør en forskel. Melting Pot har påbegyndt en dialog med relevante produktions-selskaber. Tv-programmet vil i en ung- til-ung kommunikation fortælle historien om madundervisningen, børnenes rejse ind i madens verden, deres hverdag og ikke mindst løft af samfundsborgernes sundhed, trivsel, uddannelse og fremtid gennem arbejdet med kommende generationer. Vi anser sociale medier og brugen af applikationer som et vigtigt element i en moderne fortælling, hvorfor vi påtænker at udvikle sider på de sociale medier, og apps der kan bidrage med historier og åbne for alle tænkelige indgange til projektet. Side 9 af 21

11 Projektets faser og tidsplan Projektet gennemføres i Herning Kommune over en periode på 3 år i følgende 3 faser. I år 2 og 3 indlejres flere kommuner, hvor Herning Kommune bidrager med viden og erfaring. Fase 0 Udrulning af Kulinarisk Fritidsordning i Tingbjerg Afsluttet. Se evt. ovenfor under Vi har løsningen, der virker, hvor den skal. Fase 1 Konceptbeskrivelse og finansiering Fase 2 Udvikling af koncept i følgende spor: Udvikling af digitalt værktøj til undervisere I samarbejde med eksperter i digital involvering og læringsmidler og Meyers Madhus, der har mange års erfaring med udvikling af opskrifter og erfaring siden 1999 med at planlægge Kulinarisk Fritidsordning forløb, vil Melting Pot udvikle et digitalt værktøj til underviserne. Værktøjet vil indeholde en opskriftsdatabase, hvor undervisere kan søge på en række kriterier som sæson, råvare eller teknik. Den skal indeholde færdige 10-ugers forløb samt mulighed for at planlægge skræddersyede forløb tilpasset tid i køkkenet, antal undervisninger osv. Værktøjet skal desuden rumme små videoer til underviseren til brug for genopfriskning af hovedpointer fra opkvalificeringskurset f omkring tilsmagning og til visning af faglige teknikker som f filetering af fisk, partering af fjerkræ og lignende, så de lokale undervisere føler sig rustede til at gå i køkkenet og være forbilleder i Kulinarisk Fritidsordning. Værktøjet spiller en afgørende rolle i udrulningen, hvor det kan understøtte kokkenes undervisning, der er flankeret af en lokal, pædagogisk ildsjæl. Erfaringen viser, at underviserens faglighed og evne til at skabe fantastiske madoplevelser for børnene er vigtig for børnenes engagement og nysgerrighed. Melting Pot Fondens ambition er derfor at videregive så meget viden og inspiration som muligt fra dygtige kokke til de frivillige ildsjæle, der først og fremmest har lysten og engagementet. Side 10 af 21

12 Kombinationen af det digitale værktøj og et grundlæggende kursus for underviserne skal således sikre en langsigtet forankring af viden og inspiration hos den enkelte underviser efterfølgende. Forankring og rekruttering af tovholdere, undervisere og børn samt ambassadører Sideløbende med udvikling og test af værktøjet vil Melting Pot sammen med Herning Kommune sikre, at øvrige kommune hører om Hernings konkrete aktiviteter, læringer og resultater, så de efterfølgende og efter det første år sluses ind og kan anvende løsningen. Hermed skabes en bevægelse, hvor flere børn får mulighed for at deltage. April 2014 Den lokale forankring er nødvendig for udrulningen og er ligeledes lokalområdets investering i projektet. Den lokale forankring vil være båret af en eller flere tovholdere (en medarbejder i kommunen eller en frivillig), brugsret til et eller flere køkkener, der hver især kan rumme børn, og som lever op til rimelige og beskedne krav til udstyr og faciliteter. Det kan være et skolekøkken, et institutionskøkken eller et køkken i et forsamlingshus. Områdets børn findes via den lokale tovholder, undervisere og kommunen. I praksis kan tovholderen både være en medarbejder i kommunen, som Melting Pot selv skaber kontakt til, og en frivillig, der selv kontakter Melting Pot. I begge tilfælde administrerer tovholderen kontakten til underviserne og følger op på kvaliteten af undervisningen. Melting Pot koordinerer de opkvalificerende kurser med tovholderen, der ligesom underviserne får stillet det digitale værktøj til rådighed. Herudover skal der via tovholderne rekrutteres lokale ildsjæle til undervisning. Undervisere kan eks. være hjemkundskabslærere, kokke, forældre m.v. Det forventes, at en underviser kan have to hold i løbet af 1 år. I alt 40 børn pr. underviser pr. år. Børnene rekrutteres først gennem skolerne og senere hen også gennem projektets kommunikationsaktiviteter. Det er vigtigt, at vi får fat i pigerne (pga. udfordringer med at fastholde pigerne i fritidstilbud efter skoletiden), børn der er særligt eksponeret for at udvikle en kriminel løbebane (pga. udfordringer med at holde dem fra gaden og beskæftige dem med interesser, der sår frø til en ungdomsuddannelse) og børn af anden etnisk herkomst (pga. udfordringer med at integrere via fritidstilbud, da skole prioriteres over fritidstilbud heldagsskolen skal bl.a. styrke dette). Derfor skal der i lokalområdet indgås samarbejde med Politiet, der arbejder kriminalpræventivt med skoler, samt andre relevante organisationer og netværk inden for ovennævnte områder. Underviserne skal flankeres af pædagoger, hvor det er nødvendigt. Der rekrutteres henholdsvis et ambassadørkorps af landets ypperste kokke, som repræsenterer hvert sit område af Danmark, og et ambassadørkorps af de mest talentfulde børn i kokkeskolen. Samarbejdet med de bedste kokke i lokalområdet er afgørende for fagligheden og kvalitetssikringen i projektet. Derfor arbejder vi med alle relevante partnere og Claus Meyers netværk inden for gastronomi, de deltagende restauranter i Melting Pots event Smagens Time og endelig de komplementære projekter inden for området børn & mad. Fra kokke-ambassadørkorpset kvalitetssikres undervisningen, der rekrutteres regionale, faglige tovholdere, og der er mulighed for at bruge repræsentanter herfra i et advisory board for det samlede projekt og hele maddannelsesprogrammet. Børneambassadørkorpset tager på Road show rundt på landets skoler, virker som forbilleder og rollemodeller og rekrutterer nye kokkeelever blandt skolebørnene. Side 11 af 21

13 Rekruttering på alle niveauer er kontinuerlig gennem hele projektet. Opkvalificering af undervisere lokale pædagogiske ildsjæle Uddannelse af lokale undervisere påbegyndes, og de første lokale forløb går i gang. Det opkvalificerende kursus afholdes af professionelle kokke med stor erfaring i formidling af faglig viden til både professionelle og amatører. Kurset er et grundkursus, der har til formål at klæde underviserne på i forhold til principperne i Madakademiet og i grundlæggende kokkefaglige teknikker og formidling. Grundkurset forløber over to dage. Efter endt kursus stiller Melting Pot gratis det digitale værktøj til rådighed for underviserne, der er klar til at gå i gang hjemme i deres lokalområde. Kommunikations elementer Der skal fortælles en række historier og skabes en række indgange til projektet, eksempelvis: Mål: Adfærdsændring, rekruttering af børn Partnere: UVM, KL, Skolelederforeningen, Børne- og kulturchefforeningen Rullende kokkehold (landshold) Mål: Skabe nye holdninger, rekruttering af børn Partnere: Skoler, Skolelederforeningen Børnenes maddag Mål: Skabe selvtillid og tillid til børnenes evner i et køkken, adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Eks. Skolelederforeningen med hotline Mål: Vidensdeling, kvalitetssikring Partnere: Eks. Workz, We loved People Tv-program Mål: Agendasetting, adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Eks. DR, TV2 + produktionsselskab Madlavningens døgn Mål: Agendasetting, adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Skoler, lokale kokke mv. Mål: Kvalitetssikring, kommunikation, rekruttering af undervisere Partnere: Horesta, Smagens Time SKOLE MEDIER ORGANISERING SAMFUND Skolebørn laver morgenmad til hinanden Digitalisering af undervisningskoncept og digitalplatform Kokkeambassadørkorps Børn og ældre udveksler mad og opskrifter Børnekokkeambassadørkorps Mål: Kommunikation, rekruttering af børn Partnere: Eks. Smagens Time Mål: Skabe nyttefølelse blandt børn og ældre, adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Ældreforeninger, plejehjem m.m. Pop up restaurant med børn bag gryderne Mål: Adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Eks. Smagens Time Der kan i øvrigt samarbejdes med følgende eksterne aktiviteter og partnere med henblik på at sikre maksimal effekt: DM i madkundskab (Madkulturen, Professionshøjskolerne) Smagens Time og Madmodsløbet (Melting Pot) Københavns Madhus Smagens Dag Kommunale og private skolehaver + Haver til Maver Lokale uddannelsesinstitutioner, private fritidstilbud m.m. Hjemkundskabslærerforeningen Efterskoleforeningen Side 12 af 21

14 Højskolernes Hus Ungdomsuddannelserne Fase 3 Overlevering og eit I den sidste fase afsluttes projektet. Melting Pot evaluerer projektet sammen med de lokale aktører i forhold til en selvkørende model, der efterfølgende bruges i Herning Kommune permanent og som landets øvrige kommuner kan inspireres af og bruge efterfølgende. Herning Kommune første skridt på vejen Med opstart i Herning Kommune er det første skridt taget mod en national model. Herning ønsker at indgå i samarbejdet med Melting Pot, hvor alle elementer i løsningen igangsættes med det klare mål at skabe en permanent forankring efterfølgende, der kan bruges af andre kommuner, der løbende rekrutteres i processen, når de første resultater er opnået i Herning Kommune. Herning Kommune har med fokusområderne Flere inkluderes i almenområdet og Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Alle børn skal blive så dygtige, de kan sat en række klare mål. Madakademiet Cool Beans er én af vejene til at nå nedenstående mål sat af kommunen. Forældresamarbejde: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Reflekteret praksis: Implementering af passion for læring I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de børne-/elevinitierede aktiviteter Dagtilbudslovens 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelleudtryksformer og værdier Madakademiet Cool Beans vil for de deltagende institutioner skulle indgå i alle læreplanstemaerne og beskrives i kommunens kvalitetsrapport. Rekruttering I Herning kommune er det besluttet, at der kan deltage 7 institutioner, der har børn i alderen fra 0. klasse til og med 4. klasse. Side 13 af 21

15 Institutionernes ledere vil på det kommende ledermøde den 24. april 2014 blive orienteret om projektet. De interesserede institutioner kan tilmelde sig projektet, og såfremt der er flere end 7 institutioner, der ønsker at deltage, udpeger Center for Børn og Læring, hvilke institutioner der kan deltage. Der kan fra fritidshjemmene og SFO erne deltage: 1500 børn over en periode på tre år. Udpegnings-kriterierne er følgende: geografisk spredning specialgruppe vedvarende initiativ produktions / kombikøkken Projektorganisering. Herning kommune nedsætter følgende: en styregruppe, bestående af rep. fra Center for Børn og Læring, institutionsledere, pædagogisk leder i dagplejen og rep. fra sundhedsplejen en arbejdsgruppe, bestående af rep. fra Center for Børn og Læring, institutionsledere, dagplejen Der holdes jævnligt møder med Melting Pot, der sammen med kommunen og tovholderne vil sikre fremdrift, konceptualisering og manualisering. Indfasning. Styregruppen udarbejder projektbeskrivelse indeholdende tids- og handleplan for projektet. Indfasning til projektet bliver udmøntet i fælles opstart for de deltagende institutioner. Her deltager dagtilbudslederen og de pædagogiske ledere, Center for Børn og Læring samt rep. fra Melting Pot og Meyers Madhus. Samarbejdet med den tilhørende skole Skolereformen, som træder i kraft 1. august 2014, betyder en forandring for mange folkeskoler. Ikke bare for eleverne, men også for skolernes pædagogiske medarbejdere og ledere. Med skolereformen skal lærere og pædagoger til at samarbejde om børnenes læring. Skolens hverdag vil efter 1. august 2014 bestå af disse forskellige elementer: Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og lektiehjælp. Undervisning er afgørende for børnenes læring. Formålet med undervisning er altid læring. Undervisning er altså kort sagt en aktivitet, som det pædagogiske personale har iværksat for at nogle børn skal lære noget. Og læring er en proces inde i barnet, hvori dette tilegner sig en viden, en kompetence, en færdighed o.l. Læring kan finde sted alle steder og til alle tider - ved læsning, sport, leg, madlavning og ved socialt samvær osv. Undervisning adskiller sig herfra ved målrettet af have bestemte læringer for øje. I folkeskolens element, den understøttende undervisning, bringes projektet ind, og derfor udarbejdes der en samarbejdsplan med den tilhørende skole om projektet. Samarbejdsplanen skal sikre, at der i det årlige mini-kokkeprojekt er sammenhæng mellem undervisningen, den understøttende undervisning og fritidstilbuddets aktivitet. Side 14 af 21

16 Den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Det er et nyt kapitel i folkeskolens historie, at lovgiver pålægger den lokale folkeskole at åbne sig mod omverden og inddrage lokalsamfundet i sin virksomhed. Eleverne skal kunne relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. Eleverne skal også lære at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre. Kravet om at åbne skolen giver skolen nye muligheder. Skolen skal løfte ansvaret for alle elevers læring og udvikling i samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Folkeskolens opgave er i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. Kommunikation. Internt: Samrådet for skoler og daginstitutioner orienteres om projektet på samrådsmøde. (Samrådet består af Børne- og Familieudvalget, alle bestyrelsesformænd samt forvaltnings rep. ) Vidensdeling på de fagopdelte ledermøder Eksternt: Styregruppen udarbejder løbende nyhedsbreve, som lægges på Herning.dk Projektet kommunikeres ud til de lokalområder, hvor projektet gennemføres og til alle forældre til børn i aldersgrupperne. Forankring. Der udarbejdes en forankringsplan for hver af de deltagende institutioner med henblik på at få projektets elementer implementeret i den daglige pædagogiske praksis. Det er vigtigt at have fokus på overgang fra projekt til drift. Ved hver institution sikres det, at der er lokale kokke-ambassadører både børn og voksne. Disse ambassadører skal hvert år i de kommende år laver mini-kokkeprojekter for et antal børn samt en årligt tilbagevendende maddag for de lokale forældre. Der skal etableres et ambassadørkorps af lokale kokke/lærere, som understøtter aktiviteten og fagligheden. Lokale aktører inviteres ind i projektet; det kan være forældre, bedsteforældre og leverandører af råvarer, dette med henblik på at etablere samarbejdsrelationer omkring projektet. Generelt tænkes projektet ind i Herning Kommunes entreprenørskab. Side 15 af 21

17 Dokumentation og evaluering Der udarbejdes dokumentation og evaluering på projektet, her anvendes SMTTE modellen. Dokumentation: Daglig dokumenteres projektet gennem fotos. Derudover udarbejdes der udviklingsbeskrivelser over de enkelte deltagende børn. Evaluering: der udarbejdes løbende evaluering på projektet. Budget Side 16 af 21

18 Bilag 1 Om Herning Kommune Herning - et knudepunkt i rivende udvikling Herning ligger lige midt i Jylland som et midtjysk knudepunkt for udvikling, uddannelse, kultur, messer og internationale events inden for sport og musik. Ud over hovedbyen med indbyggere spreder kommunen sig samlet set over et areal, der gør den til landets tredjestørste. Herning kommune har i alt knap indbyggere. Hele egnen er kendt for en stærk sammenhængskraft båret af iderigdom, iværksætterånd, viljen til at se resultater samt en stærk tradition for samarbejde mellem erhvervsliv, kulturinstitutioner, ildsjæle og kommune. Man taler ligefrem om, at der findes en særlig "ånd" på egnen - eller om Hernings DNA. Et godt eksempel på sammenhængskraften er Birk-området, hvor et helt unikt uddannelses- og universitetsmiljø bor dør om dør med virksomheder og kunstoplevelser i international klasse. Her har blandt andet AU-Herning, TEKOs design- og tekstiluddannelser, kunstmuseet HEART og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum til huse - og det er også her, man finder Hernings uofficielle vartegn, Ingvar Cronhammars gigantiske skulptur "Elia". Også byens status som messe- og udstillingsby kan i høj grad tilskrives iværksætterånd og vilje. Inden for de senere år er Herning desuden i flere målinger blevet fremhævet som landets mest erhvervsvenlige kommune. Ambitionen er, at Herning Kommune samlet set skal være et godt sted at bo, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed - kort sagt et godt sted at leve. Herning Kommune inviterer folk velkomne uanset om de kommer for at handle, gå i teatret, opleve kunst, deltage i konferencer, møder eller messer, gå til koncert eller deltage i sportsbegivenheder. Herning - her er alle muligheder åbne". Side 17 af 21

19 Bilag 2 Herning Kommunes årsmål 2014 Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål Flere inkluderes i almenområdet I 2012 ekskluderedes 4,8% af folkeskoleleverne til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Der er derfor behov for en sammenhængende inklusionsstrategi for hele 0-16 års området Andelen af ekskluderede folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015 Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Veje til målet Forældresamarbejde Reflekteret praksis Forældresamarbejde: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne Igangsætning af projekt Bogkuffert til alle toårige Reflekteret praksis: Dialogisk læsning Implementering af passion for læring Implementering af Strategi- og handleplan for sprog- og læsning I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning, Sundhedsplejerske og Dagtilbud) I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de børne/elevinitierede aktiviteter Side 18 af 21

20 Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Alle børn skal blive så dygtige, de kan I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til 95% i 2015 Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Veje til målet Lederskab i et børneperspektiv Kvalitetsudvikling Lederskab i et børneperspektiv: Gruppe- og klasseledelse Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler og dagtilbud Teamsamarbejde Entreprenørskab i skolen Kvalitetsudvikling: Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Meningsfuld dokumentation og evaluering Implementering af strategi for natur og naturfænomener Forberedelse og implementering af kvalitetselementerne i skolereformen Implementering af IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler Velfærdsteknologi i dagplejen Indsats mod drop-outs Side 19 af 21

Skolens navn: Vildbjerg Skole

Skolens navn: Vildbjerg Skole 2014-2015 Udviklingsplan Skolens navn: Vildbjerg Skole Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Baggrund... 2 Udviklingsplanen... 2 Udarbejdelse af udviklingsplanen for 2014-2015... 2 Årsmål 2014-2017...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG GRØNT INDLEDNING... 3 FØDEVARER ØKOLOGI OG ANDRE MÅL... 4 STATUSOPGØRELSE OG KONKLUSION... 5 EVALUERING AF INDSATS...7 GRØNNE TILTAG OG AKTIVITETER... 8 GRØNT FLAG, GRØN SKOLE... 8 NATURFAGSMARATON...

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere