MADAKADEMIET COOL BEANS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MADAKADEMIET COOL BEANS"

Transkript

1 MADAKADEMIET COOL BEANS For madglade børn og unge i folkeskolen Melting Pot Fonden Kastanievej Frederiksberg Danmark info@meltingpotfoundation.org CVR nr

2 Madakademiet Cool Beans - Danmarks maddannelse for børn, et train- the- trainer kursus, et digitalt undervisningsværktøj og konkrete handlinger skabt af børn til børn. Konceptet er et nationalt undervisningskoncept, der med frivillige kræfter skal gøre det til den naturligste ting for børn at gå i køkkenet og lave sund mad til sig selv og deres familie. Herigennem får børnene en stolthed over at kunne noget med mad, som påvirker madvanerne i nutidige og fremtidige generationer. Dansk gastronomi er et stort samtaleemne både i Danmark og i udlandet. To danske restauranter rangerer på listen over verdens 50 bedste, og danskerne går op i mad som aldrig før. Men dansk mad er i høj grad også den, der bliver lavet og spist til hverdag hjemme hos børnefamilierne. Desværre er børnene på vej ud af både hjemmekøkkenet og skolekøkkenet og det går ud over sundheden. At lave sin egen mad er nemlig afgørende for vores madvaner, viser omfattende forskning. I dag er op mod hvert femte danske barn overvægtigt, og forskningen viser, at 2 ud af 3 overvægtige unge forbliver overvægtige som voksne. Heldigvis kan denne tendens påvirkes. Et netop gennemført pilotprojekt i Tingbjerg kommune og 14 års erfaring med Kulinarisk Fritidsordning i Meyers Madhus viser, at dette koncept kan påvirke børns adfærd direkte. Kulinarisk Fritidsordning rykker børns madvaner ved at involvere dem, eksponere dem for gode og sunde råvarer og lade dem opleve glæden ved at kunne selv. Melting Pot Fonden ønsker derfor at muliggøre en national udrulning, der bygger på principperne bag Kulinarisk Fritidsordning og med en række konkrete hands on aktiviteter skabt af - og til - børn. Aktiviteter som skal være med til at inspirere børn til at blive forbilledlige samfundsborgere og ikke bare forbilledlige madlavere. Madakademiet er for elever på folkeskoleniveau og skal ses i sammenhæng med den nye folkeskolereform og understøtte intentionerne bag reformen. Derfor er der i konceptet tænkt læringsaspekter ind, så det kobles til andre fag og ikke kun har fokus på, at børn bliver gode til at lave mad. Med opstart i Herning Kommune, der ønsker at være foregangskommune for etableringen af den nationale model, er der et solidt fundament for: 1. at få skabt grundlaget, udviklet, afprøvet og evalueret de enkelte elementer i løsningen 2. at få skabt en eit-model, der sikrer en permanent forankring i Herning Kommune, hvor erfaringerne kan bruges af andre kommuner og i den videre udbredelse. Med opstart i Herning Kommune fra august 2014 skabes der endvidere erfaringer med, hvordan løsningen kan integreres i den nye folkeskolereform. Projektet startes op i Herning Kommunes fritidstilbud, som består af både skolernes SFOer og fritidshjem, og vil herefter ved en glidende overgang indgå i den understøttende undervisning på skolerne. Det er ambitionen, at der i Herning Kommune kommer 1500 børn igennem Madakademiet i løbet af 3 år, og at vi i de efterfølgende år runder børn på landsplan. Løsningen skal endvidere spille tæt sammen med ungdomsuddannelser, efterskoler og højskoler for at fastholde børn og unge i de gode sundheds-, trivsels- og beskæftigelsesmønstre. Side 1 af 21

3 Bygger på et velafprøvet koncept - Kulinarisk Fritidsordning Konceptet tager afsæt i Kulinarisk Fritidsordning, som er et enkelt og veldefineret undervisningskoncept, der er udviklet af Claus Meyer og hjemkundskabslærer Ole Poulsen. Konceptet har siden 1999 eksisteret i Meyers Madhus på Nørrebro i København, hvor mere end børn allerede har været igennem. Kendetegnende for konceptet er, at drivkraften i undervisningen er glæde, nysgerrighed og kammeratskab børnene lærer gennem det, de gør, og gennem samtalen over gryderne og omkring bordet. "Børn skal dufte, smage og røre ved friske råvarer. Deres nysgerrighed skal vækkes, og de skal turde springe ud i at smage på ting, de ikke kender. Det handler om at give børn de madoplevelser i en tidlig alder, der giver gode madvaner på sigt" - Claus Meyer Madakademiet Cool Beans giver børn i alderen 9-15 år mulighed for at få et rigt madliv med sunde madvaner, som de kan tage med sig resten af livet, og som de kan give videre til deres venner, søskende og en dag til deres egne børn. At lære at lave mad gennem Madakademiet er med til at gøre børnene til kritiske forbrugere, der træffer sunde kostvalg, stiller krav til morgendagens fødevareproduktion og påvirker den danske madkultur i en retning, hvor kvalitet, nydelse og det gode måltid er et naturligt omdrejningspunkt. Undervisningsformen kort: Børnene laver hver gang et måltid fra bunden med underviserens hjælp og vejledning. Måltidet består af to til tre retter med sæsonens friske råvarer. Børnene arbejder i grupper af fire og får opskrifterne med hjem, så de kan lave maden sammen med deres familie, hvis de har lyst. Alle undervisningsgange afsluttes med et fælles måltid, som børnene er værter for, og hvor dagen evalueres. Side 2 af 21

4 Hvorfor? Vi står med et omfattende sundhedsproblem med uoverskuelige konsekvenser for vores børn. I Danmark er % af alle børn overvægtige med følgevirkninger som indlæringsvanskeligheder, social stigmatisering og forhøjet risiko for livsstils-sygdomme allerede tidligt i børnenes liv. Der er ca svært overvægtige børn i Danmark i dag, og 70% af de overvægtige unge forbliver overvægtige også som voksne (Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen 2013). Børns madvaner er en central del af udfordringen. Det bærende spørgsmål er, hvordan vi kan påvirke dem. Forskning fra Harvard University (David Cutler, 2003) peger på, at blandt de mest afgørende forhold, der determinerer det enkelte menneskes sundhed, er om man ofte laver sin mad selv. Utallige andre undersøgelser viser, at sansetræning og deltagelse i madlavning får børn til at udvikle bedre og mere varierede madvaner. Disse forhold taler stærkt for en praktisk tilgang, der giver børnene kompetencerne til at leve et sundt liv. Børn er på vej ud af køkkenet og det går ud over sundheden Børnene er på vej ud af køkkenet herhjemme. Ifølge en DTU-undersøgelse, har kun 1,6 procent af danske børnefamilier børnene med i køkkenet jævnligt (DTU, 2009). Faktisk hjælper kun 1 ud af 25 danske børn til med aftensmaden på en almindelig hverdag ifølge en undersøgelse foretaget af Coop i Denne manglende involvering svækker forudsætningerne for, at de madvaner, børnene udvikler, også ruster dem til et sundt liv. Kulinarisk Fritidsordning kan være med til at dæmme op for denne udvikling. Skolens hjemkundskab kan ikke stå alene Skolernes hjemkundskab kan løfte en del af denne opgave, men tendensen går desværre i den modsatte retning: Hver anden skole har kun obligatorisk hjemkundskab i et år. For 37 % af eleverne er der kun 6-10 kroner til rådighed pr. gang. Undervisning i hjemkundskab er forsvundet fra mange danske lærerseminarier. Kilder: Hjemkundskabslærerforeningen (2010). Samt Jette Benn, Ph.D og forsker i hjemkundskab i tidskriftet Folkeskolen (2010). Med de få midler [til hjemkundskab] er der mange fødevarer, som eleverne aldrig kommer til at tilberede og smage, ja i sidste ende lære at kende - Ulla Hedegaard, hjemkundskabslærerforeningen Side 3 af 21

5 Oplysningskampagner flytter ikke adfærd det gør handlinger Oplysningskampagner står traditionelt centralt i indsatsen for at påvirke folkesundheden. Men mange nye undersøgelser peger på, at oplysningskampagner ikke har den ønskede effekt. Vejen frem er handlinger, der gør en forskel i menneskers hverdag. Selvom det ultimative mål er at få folk til at ændre holdning og i sidste ende adfærd, ender mange kampagner med primært at virke som en påmindelse. [...) Det store potentiale for dybere involvering, holdningsændring og egentlig adfærdsændring ligger i at møde målgruppen der, hvor den allerede færdes. - Tracking af Sundhedsstyrelsens kampagner for forebyggelse, 2009 Madakademiet Cool Beans løsningen, der rammer, hvor den skal Vores løsning påvirker adfærden direkte. Børns madvaner formes gennem den mad, de eksponeres for, og den madkultur, de involveres i. Konceptet sætter ind med en handlingsorienteret tilgang, hvor der i dag er et tomrum fra tabet af madkundskaber i hjemmet og nedprioriteringen af hjemkundskab i skolen. Fylder vi ikke noget i dette tomrum, kommer nutidens børn til at leve betydeligt mindre sundt end deres forældre en udvikling, der allerede ses i dag. Pilotprojekt i Tingbjerg (forår 2013) Kulinarisk Fritidsordning, som Madakademiet bygger på, er afsluttet som pilotprojekt på Tingbjerg Heldagsskole, med særligt fokus på integration, og finansieret af foreningen Net Step. Som resultat af projektet er de deltagende børn kommet væk fra gaden og har fået noget at gå op i. Det har været en kæmpe oplevelse for børnene. De er blevet taget seriøst, de har været vildt interesserede og stolte, og nogle har sågar brugt fritiden på at google løg-typer Gitte Larsen, afdelingsleder, Klubben på Terrasserne Ifølge lærerne i Tingbjerg har forældrene engageret sig bemærkelsesværdigt i skolelivet i forbindelse med Kulinarisk Fritidsordning, og har eksempelvis taget børnene med på indkøb i Torvehallerne, hvilket er meget atypisk i denne befolkningsgruppe. Efter endt pilotprojekt har Områdesekretariatet i Tingbjerg finansieret en fortsættelse af Kulinarisk Fritidsordning i form af et selvstændigt projektforløb på initiativ af Tingbjerg Heldagsskole. I efteråret 2013 har de samme børn været igennem et overbygningsforløb, der blev afsluttet med en middag i december måned, med deltagelse af bl.a. daværende Børne- og Ungeborgmester, Jesper Christensen. I april 2014 er der startet et nyt hold børn på grundforløbet, ligeledes finansieret af Områdesekretariatet i Tingbjerg. Side 4 af 21

6 Erfaringer fra kokkeskoler i danske fængsler Fra projektet Kokkeskoler i danske fængsler, som startede med Melting Pots engagement i Statsfængslet i Vridsløselille, og er vokset til at omfattede tre fængsler i dag, har vi den erfaring, at mad, måltider og madundervisning kan være en stærk social forandringsmotor. Gennem maduddannelse har indsatte rykket sig både fagligt, menneskeligt og socialt. Også på denne baggrund og ud fra erfaringerne fra pilotprojektet i Tingbjerg forventer vi, at konceptet har potentiale som en integrationsfremmende faktor i de kommuner, der har udfordringer med integration, og hvor der med projektet vil være mulighed for netop at fokusere på denne målgruppe. Understøtter en lang række velfærdsdagsordener Med konceptet kan vi ramme rigtig mange danske børn - og ikke bare gøre dem til bedre madlavere, men også til bedre, billigere og mere værdiskabende samfundsborgere. De bliver den første generation, der lærer kommende generationer at lave mad. Målgruppen er alle danske skolebørn i alderen 9-15 år, da de samfundsmæssige udfordringer, som projektet her tager afsæt i, findes på tværs af sociale, kønsmæssige og etniske skel. Maden er omdrejningspunktet, men understøtter følgende dagsordener: Sundhed Læring Integration Inklusion Trivsel Mobning Ulighed i sundhed Forebyggelse af kriminalitet Et eksempel på, hvordan f.eks. Kulinarisk Fritidsordning understøtter især integrationsdagsordenen, viser resultaterne af Kulinarisk Fritidsordning i Tingbjerg i Se evt. afsnittet Vi har løsningen, der rammer, hvor den skal ovenfor. Principper for undervisningen Undervisningen er karakteriseret ved en række principper, som vi værner meget om, og som vi ønsker skal afspejle sig i de forløb, som vi laver sammen med aktører rundt i landet. Du viser, du fortæller, du gør er grundprincippet for undervisningen. Teori og praksis, viden og håndværk er integreret i det, man gør sammen omkring køkkenbordet. Det praktiske arbejde bliver anledningen til at tale om smag, råvarer, sæsoner, madkultur, fødevareproduktion, bæredygtighed mv. Maden skal afspejle de skiftende årstider og hvor vi er (Ny Nordisk Køkken) fordi det både giver den bedste smag, er godt for miljøet og er god økonomisk logik. Og så giver et sæsonnært køkken en naturlig anledning til at tale med børnene om naturens gang. Side 5 af 21

7 Plads til at se, dufte, røre og smage der skal være tilstrækkeligt med friske råvarer til, at børnene har mulighed for at røre, dufte og smage undervejs. Og der skal være tid til det. Kulinarisk Fritidsordning er en måde at give børn tid og ro til at fordybe sig og derigennem erhverve færdigheder for livet. Sansetræning og tilsmagning der er et indbygget element af sansetræning i undervisningen, centreret om tilsmagningen af maden. Her smager børnene på maden, mens den er i gryderne og taler om, hvad der evt. mangler salt, surt, sødt eller bittert. Her får børnene en fornemmelse for, hvad det vil sige at lave mad, der virkelig smager godt, og de oplever, at de selv har evnerne til det. Sund mad, der inspirerer maden, der laves, er sammensat ud fra den gældende viden om sundhed. Derfor giver den et naturligt udgangspunkt for at lave sund mad fremadrettet. Madlavning er håndværk maden er sammensat, så børnene kommer til at arbejde med et bredt spektrum af teknikker og tilberedningsmetoder. Børnene laver for eksempel supper og simreretter, og de koger, blancherer, damper, bager, marinerer og lynsteger blandt meget andet. Opbyg en måltidskultur for mange børn er det ikke en naturlig ting, at man dækker bord, serverer maden og spiser sammen. På Kulinarisk Fritidsordning arbejder vi med at opbygge en måltidskultur og gøre det fælles måltid til ramme om en samtale. Det er ofte ved bordet, når de andre børn spiser maden, at kræsne børn af sig selv bryder grænser. Bæredygtighed også i praksis den forståelse for bæredygtighed, vi vil formidle til børnene, skal komme til udtryk i handling. Derfor lægger vi op til mindst 30% økologi, hvilket svarer til bronzespisemærket, samt en bevidst anvendelse af råvarer med forholdsmæssigt lavt CO2 aftryk (sæsonvarer, nedjusterede kødmængder mv.) Brug kulturelle forskelle aktivt (Mad)kulturelle forskelle er en ressource i et køkken. Religiøse og kulturelle spiseregler som krav om halal løser vi pragmatisk og udramatisk i dialog med børn og forældre. Det har vi gode erfaringer med fra de eksisterende ordninger. God tid God tid er nødvendigt for at kunne integrere Kulinarisk Fritidsordnings principper i et forløb og det er faktisk noget af det, vi mener, er med til at gøre Kulinarisk Fritidsordning ganske unikt. Vi anbefaler, at der er afsættes 2,5 time pr. undervisningsgang. Side 6 af 21

8 Resultat efter 10 gange af 2 ½ time: Børnene kan selv lave enkle måltider fra grunden. De kender en lang række almindelige, sunde råvarer, deres egenskaber og ved, hvor de kommer fra. De kender grundsmagene og kan arbejde med dem. Børnene har fået større lyst, motivation og interesse for at lave mad. Børnene har fået en større forståelse og en større nysgerrighed overfor deres madkultur og ikke mindst overfor andres. Børn viser interesse for mad hjemme og laver mad i hjemmet. Side 7 af 21

9 Hvordan de konkrete elementer? Infrastrukturen i konceptet hviler på fem ben: Digitalisering af undervisningskonceptet Adgang til undervisningsfaciliteter i forbindelse med opkvalificering af undervisere Gratis adgang til skolekøkkener Konkrete aktiviteter der kommunikerer og skaber forankring og ejerskab Digital platform med hotline hvor børn kan få nye informationer, dele deres erfaringer i en ung-til-ung kommunikation via chat, billeder mv. Underviserne vil også kunne bruge denne service Gratis adgang til skolekøkkener er af afgørende betydning for udbredelsen i alle afkroge af landet. Adgangen hertil skal ske i kraft af et tæt samarbejde med kommuner og aktører som KL, Skolelederforeningen, Børne- og kulturchefforeningen og ministerier. Projektets elementer 1. Et opkvalificeringskoncept (train-the-trainer), der ruster undervisere rundt omkring i Danmark til at varetage udrulningen lokalt og booster fagligheden og passionen ud mod børnene 2. Et digitalt undervisningskoncept, der dels supporterer den lokale underviser og dels opfordrer til udveksling af opskrifter, informationer og erfaringer om emnet madundervisning af børn. 3. Digital platform med hotline til børn og underviserne. 4. Et ambassadørkorps af lokale kokke der fungerer som muser og understøtter undervisningen og den lokale forankring 5. Et børneambassadørkorps der fungerer som talsmænd i en ung til - ung kommunikation, holder kurser for andre børn og inddrages i aktiviteterne 6. En national og rullende kokkeskole (landshold) med børn som rollemodeller, der opererer på tværs af fysiske lokationer og på den måde bevæger sig ud i alle landets afkroge og bliver rollemodeller for andre børn. Kokkelandsholdet skal forankres og koordineres med regioner og kommuner, det lokale erhvervsliv og civilsamfund, så det kan give effekt i forhold til regioners og kommuners egne målsætninger for området. Det kan f.eks. være i form af et folkekøkken og pop-up restauranter mv. 7. Et tv-program Børn ændrer verden igennem mad, følger børnenes rejse ind i madens verden og fortæller historier om menneskene bag og herigennem er med til at ændre adfærd og skabe nye holdninger. 8. Børnenes maddag en gang hvert år på den samme dag laver alle børn i DK mad til deres forældre. Via opskrifter og sparring på digitale platforme og lokale kokke laver børn mad til deres forældre. Der skabes en stærk kommunikation om dagen, og civilsamfundet inddrages. Side 8 af 21

10 9. Børn laver morgenmad til andre børn på skolerne, der ikke får morgenmad 10. Lokale Pop Up restauranter lavet af børn Kommunikation via konkrete handlinger Handlinger skaber holdninger, og vi anser kommunikation med konkrete handlinger, der involverer, som et centralt element i udrulningen af konceptet, for at sikre tilslutning, medejerskab og fremtidig rekruttering. Projektet skal skabe vedkommende public service tv, der for alvor gør en forskel. Melting Pot har påbegyndt en dialog med relevante produktions-selskaber. Tv-programmet vil i en ung- til-ung kommunikation fortælle historien om madundervisningen, børnenes rejse ind i madens verden, deres hverdag og ikke mindst løft af samfundsborgernes sundhed, trivsel, uddannelse og fremtid gennem arbejdet med kommende generationer. Vi anser sociale medier og brugen af applikationer som et vigtigt element i en moderne fortælling, hvorfor vi påtænker at udvikle sider på de sociale medier, og apps der kan bidrage med historier og åbne for alle tænkelige indgange til projektet. Side 9 af 21

11 Projektets faser og tidsplan Projektet gennemføres i Herning Kommune over en periode på 3 år i følgende 3 faser. I år 2 og 3 indlejres flere kommuner, hvor Herning Kommune bidrager med viden og erfaring. Fase 0 Udrulning af Kulinarisk Fritidsordning i Tingbjerg Afsluttet. Se evt. ovenfor under Vi har løsningen, der virker, hvor den skal. Fase 1 Konceptbeskrivelse og finansiering Fase 2 Udvikling af koncept i følgende spor: Udvikling af digitalt værktøj til undervisere I samarbejde med eksperter i digital involvering og læringsmidler og Meyers Madhus, der har mange års erfaring med udvikling af opskrifter og erfaring siden 1999 med at planlægge Kulinarisk Fritidsordning forløb, vil Melting Pot udvikle et digitalt værktøj til underviserne. Værktøjet vil indeholde en opskriftsdatabase, hvor undervisere kan søge på en række kriterier som sæson, råvare eller teknik. Den skal indeholde færdige 10-ugers forløb samt mulighed for at planlægge skræddersyede forløb tilpasset tid i køkkenet, antal undervisninger osv. Værktøjet skal desuden rumme små videoer til underviseren til brug for genopfriskning af hovedpointer fra opkvalificeringskurset f omkring tilsmagning og til visning af faglige teknikker som f filetering af fisk, partering af fjerkræ og lignende, så de lokale undervisere føler sig rustede til at gå i køkkenet og være forbilleder i Kulinarisk Fritidsordning. Værktøjet spiller en afgørende rolle i udrulningen, hvor det kan understøtte kokkenes undervisning, der er flankeret af en lokal, pædagogisk ildsjæl. Erfaringen viser, at underviserens faglighed og evne til at skabe fantastiske madoplevelser for børnene er vigtig for børnenes engagement og nysgerrighed. Melting Pot Fondens ambition er derfor at videregive så meget viden og inspiration som muligt fra dygtige kokke til de frivillige ildsjæle, der først og fremmest har lysten og engagementet. Side 10 af 21

12 Kombinationen af det digitale værktøj og et grundlæggende kursus for underviserne skal således sikre en langsigtet forankring af viden og inspiration hos den enkelte underviser efterfølgende. Forankring og rekruttering af tovholdere, undervisere og børn samt ambassadører Sideløbende med udvikling og test af værktøjet vil Melting Pot sammen med Herning Kommune sikre, at øvrige kommune hører om Hernings konkrete aktiviteter, læringer og resultater, så de efterfølgende og efter det første år sluses ind og kan anvende løsningen. Hermed skabes en bevægelse, hvor flere børn får mulighed for at deltage. April 2014 Den lokale forankring er nødvendig for udrulningen og er ligeledes lokalområdets investering i projektet. Den lokale forankring vil være båret af en eller flere tovholdere (en medarbejder i kommunen eller en frivillig), brugsret til et eller flere køkkener, der hver især kan rumme børn, og som lever op til rimelige og beskedne krav til udstyr og faciliteter. Det kan være et skolekøkken, et institutionskøkken eller et køkken i et forsamlingshus. Områdets børn findes via den lokale tovholder, undervisere og kommunen. I praksis kan tovholderen både være en medarbejder i kommunen, som Melting Pot selv skaber kontakt til, og en frivillig, der selv kontakter Melting Pot. I begge tilfælde administrerer tovholderen kontakten til underviserne og følger op på kvaliteten af undervisningen. Melting Pot koordinerer de opkvalificerende kurser med tovholderen, der ligesom underviserne får stillet det digitale værktøj til rådighed. Herudover skal der via tovholderne rekrutteres lokale ildsjæle til undervisning. Undervisere kan eks. være hjemkundskabslærere, kokke, forældre m.v. Det forventes, at en underviser kan have to hold i løbet af 1 år. I alt 40 børn pr. underviser pr. år. Børnene rekrutteres først gennem skolerne og senere hen også gennem projektets kommunikationsaktiviteter. Det er vigtigt, at vi får fat i pigerne (pga. udfordringer med at fastholde pigerne i fritidstilbud efter skoletiden), børn der er særligt eksponeret for at udvikle en kriminel løbebane (pga. udfordringer med at holde dem fra gaden og beskæftige dem med interesser, der sår frø til en ungdomsuddannelse) og børn af anden etnisk herkomst (pga. udfordringer med at integrere via fritidstilbud, da skole prioriteres over fritidstilbud heldagsskolen skal bl.a. styrke dette). Derfor skal der i lokalområdet indgås samarbejde med Politiet, der arbejder kriminalpræventivt med skoler, samt andre relevante organisationer og netværk inden for ovennævnte områder. Underviserne skal flankeres af pædagoger, hvor det er nødvendigt. Der rekrutteres henholdsvis et ambassadørkorps af landets ypperste kokke, som repræsenterer hvert sit område af Danmark, og et ambassadørkorps af de mest talentfulde børn i kokkeskolen. Samarbejdet med de bedste kokke i lokalområdet er afgørende for fagligheden og kvalitetssikringen i projektet. Derfor arbejder vi med alle relevante partnere og Claus Meyers netværk inden for gastronomi, de deltagende restauranter i Melting Pots event Smagens Time og endelig de komplementære projekter inden for området børn & mad. Fra kokke-ambassadørkorpset kvalitetssikres undervisningen, der rekrutteres regionale, faglige tovholdere, og der er mulighed for at bruge repræsentanter herfra i et advisory board for det samlede projekt og hele maddannelsesprogrammet. Børneambassadørkorpset tager på Road show rundt på landets skoler, virker som forbilleder og rollemodeller og rekrutterer nye kokkeelever blandt skolebørnene. Side 11 af 21

13 Rekruttering på alle niveauer er kontinuerlig gennem hele projektet. Opkvalificering af undervisere lokale pædagogiske ildsjæle Uddannelse af lokale undervisere påbegyndes, og de første lokale forløb går i gang. Det opkvalificerende kursus afholdes af professionelle kokke med stor erfaring i formidling af faglig viden til både professionelle og amatører. Kurset er et grundkursus, der har til formål at klæde underviserne på i forhold til principperne i Madakademiet og i grundlæggende kokkefaglige teknikker og formidling. Grundkurset forløber over to dage. Efter endt kursus stiller Melting Pot gratis det digitale værktøj til rådighed for underviserne, der er klar til at gå i gang hjemme i deres lokalområde. Kommunikations elementer Der skal fortælles en række historier og skabes en række indgange til projektet, eksempelvis: Mål: Adfærdsændring, rekruttering af børn Partnere: UVM, KL, Skolelederforeningen, Børne- og kulturchefforeningen Rullende kokkehold (landshold) Mål: Skabe nye holdninger, rekruttering af børn Partnere: Skoler, Skolelederforeningen Børnenes maddag Mål: Skabe selvtillid og tillid til børnenes evner i et køkken, adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Eks. Skolelederforeningen med hotline Mål: Vidensdeling, kvalitetssikring Partnere: Eks. Workz, We loved People Tv-program Mål: Agendasetting, adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Eks. DR, TV2 + produktionsselskab Madlavningens døgn Mål: Agendasetting, adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Skoler, lokale kokke mv. Mål: Kvalitetssikring, kommunikation, rekruttering af undervisere Partnere: Horesta, Smagens Time SKOLE MEDIER ORGANISERING SAMFUND Skolebørn laver morgenmad til hinanden Digitalisering af undervisningskoncept og digitalplatform Kokkeambassadørkorps Børn og ældre udveksler mad og opskrifter Børnekokkeambassadørkorps Mål: Kommunikation, rekruttering af børn Partnere: Eks. Smagens Time Mål: Skabe nyttefølelse blandt børn og ældre, adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Ældreforeninger, plejehjem m.m. Pop up restaurant med børn bag gryderne Mål: Adfærdsændring, skabe nye holdninger Partnere: Eks. Smagens Time Der kan i øvrigt samarbejdes med følgende eksterne aktiviteter og partnere med henblik på at sikre maksimal effekt: DM i madkundskab (Madkulturen, Professionshøjskolerne) Smagens Time og Madmodsløbet (Melting Pot) Københavns Madhus Smagens Dag Kommunale og private skolehaver + Haver til Maver Lokale uddannelsesinstitutioner, private fritidstilbud m.m. Hjemkundskabslærerforeningen Efterskoleforeningen Side 12 af 21

14 Højskolernes Hus Ungdomsuddannelserne Fase 3 Overlevering og eit I den sidste fase afsluttes projektet. Melting Pot evaluerer projektet sammen med de lokale aktører i forhold til en selvkørende model, der efterfølgende bruges i Herning Kommune permanent og som landets øvrige kommuner kan inspireres af og bruge efterfølgende. Herning Kommune første skridt på vejen Med opstart i Herning Kommune er det første skridt taget mod en national model. Herning ønsker at indgå i samarbejdet med Melting Pot, hvor alle elementer i løsningen igangsættes med det klare mål at skabe en permanent forankring efterfølgende, der kan bruges af andre kommuner, der løbende rekrutteres i processen, når de første resultater er opnået i Herning Kommune. Herning Kommune har med fokusområderne Flere inkluderes i almenområdet og Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Alle børn skal blive så dygtige, de kan sat en række klare mål. Madakademiet Cool Beans er én af vejene til at nå nedenstående mål sat af kommunen. Forældresamarbejde: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Reflekteret praksis: Implementering af passion for læring I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de børne-/elevinitierede aktiviteter Dagtilbudslovens 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelleudtryksformer og værdier Madakademiet Cool Beans vil for de deltagende institutioner skulle indgå i alle læreplanstemaerne og beskrives i kommunens kvalitetsrapport. Rekruttering I Herning kommune er det besluttet, at der kan deltage 7 institutioner, der har børn i alderen fra 0. klasse til og med 4. klasse. Side 13 af 21

15 Institutionernes ledere vil på det kommende ledermøde den 24. april 2014 blive orienteret om projektet. De interesserede institutioner kan tilmelde sig projektet, og såfremt der er flere end 7 institutioner, der ønsker at deltage, udpeger Center for Børn og Læring, hvilke institutioner der kan deltage. Der kan fra fritidshjemmene og SFO erne deltage: 1500 børn over en periode på tre år. Udpegnings-kriterierne er følgende: geografisk spredning specialgruppe vedvarende initiativ produktions / kombikøkken Projektorganisering. Herning kommune nedsætter følgende: en styregruppe, bestående af rep. fra Center for Børn og Læring, institutionsledere, pædagogisk leder i dagplejen og rep. fra sundhedsplejen en arbejdsgruppe, bestående af rep. fra Center for Børn og Læring, institutionsledere, dagplejen Der holdes jævnligt møder med Melting Pot, der sammen med kommunen og tovholderne vil sikre fremdrift, konceptualisering og manualisering. Indfasning. Styregruppen udarbejder projektbeskrivelse indeholdende tids- og handleplan for projektet. Indfasning til projektet bliver udmøntet i fælles opstart for de deltagende institutioner. Her deltager dagtilbudslederen og de pædagogiske ledere, Center for Børn og Læring samt rep. fra Melting Pot og Meyers Madhus. Samarbejdet med den tilhørende skole Skolereformen, som træder i kraft 1. august 2014, betyder en forandring for mange folkeskoler. Ikke bare for eleverne, men også for skolernes pædagogiske medarbejdere og ledere. Med skolereformen skal lærere og pædagoger til at samarbejde om børnenes læring. Skolens hverdag vil efter 1. august 2014 bestå af disse forskellige elementer: Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og lektiehjælp. Undervisning er afgørende for børnenes læring. Formålet med undervisning er altid læring. Undervisning er altså kort sagt en aktivitet, som det pædagogiske personale har iværksat for at nogle børn skal lære noget. Og læring er en proces inde i barnet, hvori dette tilegner sig en viden, en kompetence, en færdighed o.l. Læring kan finde sted alle steder og til alle tider - ved læsning, sport, leg, madlavning og ved socialt samvær osv. Undervisning adskiller sig herfra ved målrettet af have bestemte læringer for øje. I folkeskolens element, den understøttende undervisning, bringes projektet ind, og derfor udarbejdes der en samarbejdsplan med den tilhørende skole om projektet. Samarbejdsplanen skal sikre, at der i det årlige mini-kokkeprojekt er sammenhæng mellem undervisningen, den understøttende undervisning og fritidstilbuddets aktivitet. Side 14 af 21

16 Den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Det er et nyt kapitel i folkeskolens historie, at lovgiver pålægger den lokale folkeskole at åbne sig mod omverden og inddrage lokalsamfundet i sin virksomhed. Eleverne skal kunne relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. Eleverne skal også lære at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre. Kravet om at åbne skolen giver skolen nye muligheder. Skolen skal løfte ansvaret for alle elevers læring og udvikling i samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Folkeskolens opgave er i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. Kommunikation. Internt: Samrådet for skoler og daginstitutioner orienteres om projektet på samrådsmøde. (Samrådet består af Børne- og Familieudvalget, alle bestyrelsesformænd samt forvaltnings rep. ) Vidensdeling på de fagopdelte ledermøder Eksternt: Styregruppen udarbejder løbende nyhedsbreve, som lægges på Herning.dk Projektet kommunikeres ud til de lokalområder, hvor projektet gennemføres og til alle forældre til børn i aldersgrupperne. Forankring. Der udarbejdes en forankringsplan for hver af de deltagende institutioner med henblik på at få projektets elementer implementeret i den daglige pædagogiske praksis. Det er vigtigt at have fokus på overgang fra projekt til drift. Ved hver institution sikres det, at der er lokale kokke-ambassadører både børn og voksne. Disse ambassadører skal hvert år i de kommende år laver mini-kokkeprojekter for et antal børn samt en årligt tilbagevendende maddag for de lokale forældre. Der skal etableres et ambassadørkorps af lokale kokke/lærere, som understøtter aktiviteten og fagligheden. Lokale aktører inviteres ind i projektet; det kan være forældre, bedsteforældre og leverandører af råvarer, dette med henblik på at etablere samarbejdsrelationer omkring projektet. Generelt tænkes projektet ind i Herning Kommunes entreprenørskab. Side 15 af 21

17 Dokumentation og evaluering Der udarbejdes dokumentation og evaluering på projektet, her anvendes SMTTE modellen. Dokumentation: Daglig dokumenteres projektet gennem fotos. Derudover udarbejdes der udviklingsbeskrivelser over de enkelte deltagende børn. Evaluering: der udarbejdes løbende evaluering på projektet. Budget Side 16 af 21

18 Bilag 1 Om Herning Kommune Herning - et knudepunkt i rivende udvikling Herning ligger lige midt i Jylland som et midtjysk knudepunkt for udvikling, uddannelse, kultur, messer og internationale events inden for sport og musik. Ud over hovedbyen med indbyggere spreder kommunen sig samlet set over et areal, der gør den til landets tredjestørste. Herning kommune har i alt knap indbyggere. Hele egnen er kendt for en stærk sammenhængskraft båret af iderigdom, iværksætterånd, viljen til at se resultater samt en stærk tradition for samarbejde mellem erhvervsliv, kulturinstitutioner, ildsjæle og kommune. Man taler ligefrem om, at der findes en særlig "ånd" på egnen - eller om Hernings DNA. Et godt eksempel på sammenhængskraften er Birk-området, hvor et helt unikt uddannelses- og universitetsmiljø bor dør om dør med virksomheder og kunstoplevelser i international klasse. Her har blandt andet AU-Herning, TEKOs design- og tekstiluddannelser, kunstmuseet HEART og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum til huse - og det er også her, man finder Hernings uofficielle vartegn, Ingvar Cronhammars gigantiske skulptur "Elia". Også byens status som messe- og udstillingsby kan i høj grad tilskrives iværksætterånd og vilje. Inden for de senere år er Herning desuden i flere målinger blevet fremhævet som landets mest erhvervsvenlige kommune. Ambitionen er, at Herning Kommune samlet set skal være et godt sted at bo, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed - kort sagt et godt sted at leve. Herning Kommune inviterer folk velkomne uanset om de kommer for at handle, gå i teatret, opleve kunst, deltage i konferencer, møder eller messer, gå til koncert eller deltage i sportsbegivenheder. Herning - her er alle muligheder åbne". Side 17 af 21

19 Bilag 2 Herning Kommunes årsmål 2014 Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål Flere inkluderes i almenområdet I 2012 ekskluderedes 4,8% af folkeskoleleverne til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Der er derfor behov for en sammenhængende inklusionsstrategi for hele 0-16 års området Andelen af ekskluderede folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015 Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Veje til målet Forældresamarbejde Reflekteret praksis Forældresamarbejde: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne Igangsætning af projekt Bogkuffert til alle toårige Reflekteret praksis: Dialogisk læsning Implementering af passion for læring Implementering af Strategi- og handleplan for sprog- og læsning I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning, Sundhedsplejerske og Dagtilbud) I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de børne/elevinitierede aktiviteter Side 18 af 21

20 Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Alle børn skal blive så dygtige, de kan I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til 95% i 2015 Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Veje til målet Lederskab i et børneperspektiv Kvalitetsudvikling Lederskab i et børneperspektiv: Gruppe- og klasseledelse Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler og dagtilbud Teamsamarbejde Entreprenørskab i skolen Kvalitetsudvikling: Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Meningsfuld dokumentation og evaluering Implementering af strategi for natur og naturfænomener Forberedelse og implementering af kvalitetselementerne i skolereformen Implementering af IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler Velfærdsteknologi i dagplejen Indsats mod drop-outs Side 19 af 21

COOL BEANS. For madglade børn og unge i Herning Kommune

COOL BEANS. For madglade børn og unge i Herning Kommune COOL BEANS For madglade børn og unge i Herning Kommune Herning Kommune som foregangskommune Herning Kommune er forgangskommune for etableringen af et nationalt undervisningskoncept Med lokale kræfter skal

Læs mere

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler

Læs mere

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune 2014-2015 Udviklingsplan Skarrild Skole Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Baggrund... 2 Udviklingsplanen... 2 Udarbejdelse af udviklingsplanen for 2014-2015... 2 Årsmål 2014-2017... 4 1.

Læs mere

Timring Læringscenter

Timring Læringscenter 2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen

Læs mere

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune 2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning

Læs mere

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

for Sinding-Ørre Midtpunkt, 2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Opfølgning på mål for Budget 2017

Opfølgning på mål for Budget 2017 Opfølgning på mål for Budget 2017 Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 10 Dagtilbud for børn 12 Folke- og ungdomsskoler 16 Børn og familie Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version ) Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET

MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Skolens navn: Vildbjerg Skole

Skolens navn: Vildbjerg Skole 2014-2015 Udviklingsplan Skolens navn: Vildbjerg Skole Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Baggrund... 2 Udviklingsplanen... 2 Udarbejdelse af udviklingsplanen for 2014-2015... 2 Årsmål 2014-2017...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020

BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020 BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020 Udvikling, april 2018, revideret i 2019 1 MÅL FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Langsigtede mål Oversigt over udvalgets langsigtede mål 1. BSU vil i samarbejde

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe

Læs mere