Tillæg nr. 6 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Transkript

1 Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Vedtaget den 24. april 2014

2 9. Klimatilpasning 9.1 Klimaændringer 9.2 Kortlægning Værdikort Risikokort 9.3 Indsatser Tiltag inden for risikoudpegningerne Placering af nye byområder og anlæg Planlægning og omdannelse af byområder og anlæg Generelle rammer for lokalplaner

3 9. Klimatilpasning Mål Rebild Kommune skal primært være robust overfor konsekvenserne af klimaforandringer i forhold til øget nedbør: Vi skal håndtere øgede regnmængder så oversvømmelser minimeres. Skybrud håndteres på en samfundsmæssig forsvarlig måde. Vandet skal så vidt muligt tilbageholdes og, hvor det er hensigtsmæssigt, anvendes regnvandet, hvor det falder. De negative effekter af klimaændringerne skal imødegås, og i videst muligt omfang bygge på bæredygtige og naturnære løsninger, der om muligt også har rekreative aspekter. Klimaudfordringerne vurderes i forbindelse med konkret planlægning og inddrages i projektløsningen. Eksisterende infrastruktur, anlæg og bygninger søges sikret imod konsekvenserne af klimaændringerne. Byudvikling og anlæg skal søges placeret udenfor de områder, der forventes påvirket af klimaforandringerne. Kommunernes Landsforening har sammen med Regeringen lavet en aftale om, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner for at søge at minimere omkostningerne ved klimaforandringerne. Det ligger i aftalen, at Klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes i Kommuneplanen, enten ved den 4. årige revision eller som tillæg til gældende kommuneplan. Første generation af Klimatilpasningsplanen skal igangsættes i år Klimaændringer Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr. Temperaturen i Danmark er steget med halvanden grad siden I samme periode er nedbøren steget med 15 %, og vindforhold og vandstande har også ændret sig. Den globale gennemsnitstemperatur er de sidste 100 år steget med ca. 0,74 C. De seneste års voldsomme skybrud har givet anledning til at sætte fokus på klimatilpasning, og særligt på vandmængderne. FNs klimapanel IPPC har udarbejdet forskellige scenarier for klimaændringerne, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har justeret til danske forhold. I det meste brugte scenarie, A1B, forventer DMI, at årsnedbøren stiger med ca. 7 % frem til år 2050 og at den i år 2100 er vokset med 14 %. Nedbøren vil især stige om vinteren, mens den samlede nedbør om sommeren falder. Til gengæld vil sommernedbøren indeholde flere kraftige skybrud. A1B scenariet Ifølge dette scenarie topper de menneskelige udledninger af drivhusgasser omkring 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst med en global befolkning, som kulminerer midt i århundredet. Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier og forudsætter, at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder. DMI har beregnet A1B scenariet for Danmark for perioden I denne periode er det på grund af det hidtidige udslip og naturlige variationer i klimasystemet i praksis umuligt at skelne mellem de forskellige scanarier. A1B kan derfor repræsentere alle scenarierne i denne periode. Kilde: Årstid År 2050 (A1B nedbør) År 2100 (A1B nedbør) Årsmiddel +7 % (± 3 %) +14 % (± 6%) Forår +4 % (± 3 %) +14 % (± 6%) Sommer +4 % (± 4 %) +5 % (±8%) Efterår +7 % (± 3 %) +9 % (± 5%) Vinter +11 % (± 3 %) +25 % (± 6%) Kilde: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner (Naturstyrelsen) Kommunernes Landsforening har sammen med Regeringen lavet en aftale om, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner for at søge at minimere omkostningerne ved klimaforandringerne. Staten har i den forbindelse stillet data til rådighed, som grundlag for kommunernes arbejde. Jævnfør ovenstående er der fire former for vandhændelser, som klimatilpasningsplanerne skal tage højde for: Mere hverdagsregn Kraftigere skybrud Stigende havspejl Stigende grundvandsstand Rebild Kommune er højtliggende i landskabet. Modelleringer af stigninger i havspejlet viser, at dette kun vil påvirke meget få arealer i Rebild Kommune. Konsekvenserne af havspejlsstigningen er derfor ikke belyst nærmere. 2 / 9

4 I forhold til grundvandsstigningen vil der i forbindelse med den kommende Spildevandsplan blive udarbejdet et kort som viser den forventede grundvandsstigning ud fra et median-scenarie, som staten har fastlagt. Kortet vil vise, hvor der er potentiale for nedsivning, og hvor grundvandet evt. vil stå så højt, at det kan give problemer i forhold til fx byområder og infrastruktur. Klimatilpasningsplanen for Rebild Kommune vil derfor primært omhandle nedbør i forhold til hverdagsregn og kraftigere skybrud. I og med, at modellerne for fremtidens klima er usikre, så vil der løbende komme ny viden, ligesom kortene bliver opdaterede. Da Klimatilpasningsplanen bliver indarbejdet i kommuneplanen, så vil der også i forbindelse med Planstrategien, som udarbejdes hvert 4. år, blive taget stilling til Klimatilpasningsplanen, og revisionen af denne. Klimatilpasningsplanen er dermed ikke nødvendigvis en statisk plan, men bliver jævnligt gennemset og tilpasset eventuel ny viden. 9.2 Kortlægning Rebild Kommune har tegnet et risikokort, som ligger til grund for Klimatilpasningsplanen. Risikokortet er udarbejdet på baggrund af kortlægninger af oversvømmelsesområder, en værdikortlægning og lokal kendskab til lokale udfordringer. Der er endvidere ud fra risikokortet opstillet en prioritering af indsatserne for at minimere konsekvenserne af den forventede øgede mængde vand, ligesom der er opstillet retningslinjer for, hvordan planlægningen fremadrettet skal søge at undgå eller udnytte vandmængderne på en hensigtsmæssig måde. Disse kan ses under afsnit "9.3. Indsatser". Oversvømmelseskort Der er til klimatilpasningsplanen benyttet to typer af oversvømmelseskort et generelt Blue Spot kort fra Staten, som ud fra højdemodeller viser, hvor der kan forventes en ophobning af vand ved store regnskyl. Der er ikke i modellen indlagt de geologiske forhold, og derfor er der i statens kort en vis usikkerhed. Statens kort kan ses på Derudover har Rebild Forsyning udarbejdet et kort, som viser ophobningen af regnvand i forhold til kapaciteten i kloakkerne primært i byerne hvor der har været kendte problemstillinger med enten regnvand eller ved tøbrud. Regnhændelser Kortene er beregnet på baggrund af 5, 10, 20, 50 og 100 årsregn. Kortet kan ses til venstre for en beregnet regnhændelse på 55 mm/døgn. De øvrige regnsituationer kan ses under "digitale kort" via menuen til venstre. Oversvømmelseskortene er beregnet ud fra GIS analyser eller dynamiske beregninger (1D2D - MIKE FLOOD). Kortene som er udregnet i forhold til kloakkapaciteten viser, at vandstanden generelt i kommunen i ekstremsituationerne er lave, men Både Rebild Kommune og Rebild Forsyning er bekendt med, at der er udfordringer nogle steder, som ikke nødvendigvis kan ses på kortene. Flere af de steder, hvor der er udfordringer, er der igangsat projekter, som skal afhjælpe fx i Skørping omkring den nye underføring og Mosevej. Som kortene generelt viser, så er der ikke store udfordringer og ikke ved de hyppigere regnepisoder. Risikokortene søger derfor at kortlægge de steder, hvor der er udfordringer. Kort Kortet viser vandstanden i meter ved en regnhændelse på 55 mm/døgn. 3 / 9

5 9.2 Kortlægning Værdikort Med udgangspunkt i statens værdikortlægning er der foretaget en screening af de områder, hvor det vurderes, der er værdier af en vis størrelse på spil. Statens kortlægning tager udgangspunkt i ejendomsværdier og viser, at det primært er i byområderne, de høje værdier er. Rebild Kommune har valgt at supplere kortlægningen med følgende funktioner, som er vigtige for at samfundet fungerer: Infrastruktur fx vigtige veje, rundkørsler og kryds samt bygninger til trafikanlæg. Forsyning fx almene vandboringer, affaldsbehandlingsanlæg, kraftog varmeværker. Institutioner fx børnehaver, småbørnsinstitutioner, skoler, ældrecentre, sygehus, beredskab og haller. Kultur - fx kirker. Byfunktioner fx erhvervsområder og centerområder. Rebild Kommune har ikke screenet i forhold til jernbanen, da drift og vedligehold af banestrækningen er BaneDanmarks ansvar. Rebild Kommunes værdikortlægning lægger ikke kun vægt på den rene økonomiske værdi, men også på den funktion, som forskellige elementer har. Værdikortlægning Den komplette liste og oversigt over placering af tingene kan se på kort 9.2. Prioriteringen som ligger bag udvælgelsen af temaerne til værdikortene blev besluttet af Byrådet i maj 2013: Infrastruktur, der er nødvendig for at samfundet kan fungere. Institutioner. Bygninger generelt. Landbrugsområder. Kortet viser som nævnt, at det overordnet set er i byområderne de store værdier er, da det er her, de forskellige funktioner er samlet. Der er ikke foretaget en konkret værdiberegning på de temaer, som kommunen har valgt at supplere statens kort med, da kommunen ikke har de fornødne data til dette. Eftersom der hele tiden sker ændringer i værdisættet er kortet kun vejledende. Statens værdikort vedrørende boliger og befolkning kan ses via statens hjemmeside for klimatilpasning: eller på Digitale kort for kommuneplanen. 4 / 9

6 9.2 Kortlægning Risikokort Risikokortet er en sammenholdning af værdikortet, oversvømmelseskortet og lokal viden om, hvor der tidligere har været udfordringer i forhold til skybrud. Kortet udpeger ca. 30 områder, som igen er inddelt i en prioritering i forhold til handlinger. Områderne er afgrænset efter, hvor oversvømmelserne enten kan forventes at ske, eller hvor opstuvningen dannes, så vandet udgør en risiko. Det betyder, at de udpegede områder ofte er enten mindre end det areal, der reelt vil være i fare for oversvømmelse, eller meget større for at vise, hvor oplandet til risikoen er. For hvert af de udpegede områder skal der efterfølgende foretages en overordnet vurdering af mulige løsninger, som der kan arbejde videre med, når en konkret indsats igangsættes senere. Rebild Forsyning er i enkelte af områderne allerede i gang med at gennemføre en række projekter, der afhjælper en del af oversvømmelserne med kraftig regn. Projekterne fremgår af risikokortet. Byerne Risikoudpegninger Der er primært udpeget risokoområder i byerne, da det er her de størte værdier er sammenholdt med risikoen for oversvømmelse (oversvømmelseskortene). Der er udpeget risikoområder i følgende byer: Blenstrup Bælum Nørager Rørbæk Skørping Støvring Suldrup Sørup Terndrup Øster Hornum Landsbyer og det åbne land Der er også udpeget områder i landsbyerne og det åbne land. Her er det primært i forhold til infrastruktur. De udpegede risikoområder er i: Oplev Aarestrup Hjeds Sejlstrup Torup Askildrup 9.3 Indsatser Jævnfør aftalen omkring Klimatilpasning, så skal der i kommuneplanen opstilles retningslinjer og rammer for de tiltag, som kommunen planlægger at administrere efter. Der er to typer af retningslinjer, som er relevante i forhold til tiltag. Dels er der tiltag, som omhandler de områder, som er udpeget som risokoområder, det vil sige de områder, hvor der er kendte udfordringer. Derudover er der retningslinjer for fremtidige forhold, hvilket vil sige planlægningen af nye områder, omdannelse af eksisterende områder og placering af konkrete anlæg. Her er det vigtigt at have for øje, at nye tiltag ikke må forværre eventuelle eksisterende problematikker, men heller ikke sker i områder, hvor det må forventes, at der fremadrettet vil være udfordringer, som følge af ændringer i fx grundvandsstand eller ved søer og vandløb. 5 / 9

7 Rebild Kommune kan ikke løse alle problemer med oversvømmelse. Det er nødvendigt at prioritere indsatsen og politisk vedtage, hvilket serviceniveau kommunen og forsyningen skal levere til borgerne. Der er i øjeblikket en Spildevandsplan under udarbejdelse for Rebild Kommune. Spildevandsplanen vil indeholde bestemmelser om serviceniveauet. Klimatilpasning, der ligger ud over det serviceniveau, der kommer til at fremgå af spildevandsplanen, er borgernes eget ansvar. I fremtiden kan kommunen fastsætte højere serviceniveau, som gælder inden for specifikt angivne risikoområder, men kun efter en konkret vurdering af, at der er helt særlige forhold eller væsentlige samfundsmæssige værdier, som er truede. I det åbne land ledes vandet som oftest bort via vandløb. Det betyder, at "serviceniveauet" er fastsat i vandløbsregulativerne, som bestemmer hvor meget vand, der skal kunne løbe i det enkelte vandløb. Derudover kan der ske lokale oversvømmelser i afløbsløse lavninger. Rebild Kommune har ansvaret for at regulativerne overholdes i alle offentlige vandløb. Derudover kan kommunen udføre projekter med rekreative eller naturgenopretningsformål. Hovedparten af vores bysamfund er kloakerede, så spildevand og regnvand sædvanligvis bliver ledt forsvarligt væk fra bygninger, veje, anlæg osv. Dette sker ved separatkloakering, hvor regnvand og spildevand føres væk i to separate rørsystemer eller ved fælleskloakering, hvor regn og spildevand løber sammen i et fælles kloakrør til renseanlæggene. Kloakkerne er efter almindelig praksis som udgangspunkt dimensioneret til typisk hverdagsregn og kan dermed ikke nødvendigvis håndtere store regnmængder. Rebild Forsyning har ansvaret for kloakkerne i kommunen, og gør en indsats for at separatkloakere, hvor det er muligt. Derfor arbejder forsyningsselskabet med en række forskellige løsningsmodeller, hvor regnvandet kan tilbageholdes på terrænet eller forsinkes i særlige forsinkelsesbassiner. Det er den private husejer/lodsejer, der har ansvar for at sikre sit hjem/ejendom mod oversvømmelser også i forbindelse med ekstrem regnhændelser, som klimaforandringerne forventes at medføre. Du har selv mulighed for at klimatilpasse din ejendom og for at få lavet en klimagennemgang af din ejendom. På kan du få mere inspiration til, hvad du skal have fokus på og, hvordan du kan klimasikre din ejendom. 9.3 Indsatser Tiltag inden for risikoudpegningerne Inden for de 29 områder på risikokortet skal der i perioden etableres tiltag, så vandet i overensstemmelse med serviceniveauet afledes uden gene for boliger, veje eller institutioner. Prioriteringen for tiltagene er vist i tabel 9.3. Tiltagene skal ske i et samarbejde mellem Rebild Kommune og Rebild Forsyning. Redegørelse Områderne på risikokortet er fremkommet ved at sammenholde oversvømmelseskortet og værdikortet med lokal viden. Inden for de udpegede områder skal der gøres tiltag som sikrer, at vandet ledes hen, hvor det gør mindst skade. Der er foretaget en prioritering af områderne ud fra, hvor problemerne vurderes at være størst for øjeblikket sammenholdt med værdikortet. Efterfølgende skal der foretages en screening i forhold til, hvordan vandet skal tackles på de enkelte steder, og konkrete undersøgelser skal vise, Risikoudpegninger 6 / 9

8 præcis hvilke tiltag som skal igangsættes inden for de enkelte udpegninger. Principperne er som udgangspunkt som følger: Vandet skal ledes et andet sted hen. Vandet skal forsinkes - enten lokalt eller centralt. Eksisterende anlæg skal dimensioneres om. Nedsivning. Område Prioritet Støvring Hobrovej - mod Jernbanegade/Stationen og op 1 mod Grangårdsvej. Et bælte på begge sider af Jernbanegade og Hobrovej. 2 Kærvej under Jernbanen. 3 Neptunvej - Erhverv 4 Mastrupsøerne Vestre Primærvej den sydlige 5 ende (Transformer) 6 Støvring Ådale 7 Porsborgvej Sørup Rundkørslen/Lyngmosegrøften. Skørping Mosevej og Sønderbanevej 9 (Der er planlagt et forløb) 10 Skørping skole Øster Hornum Ved hallen mod Nibevej. Suldrup "Svanereden" - vest for skolen 12 og ned mod Hjedsbækvej. Midt i byen øst og vest for 13 Rolighedsvej. 14 Himmerlandshave - Ældrecentret. Veggerbyvej - vest for Suldrup 15 sø. 16 Suldrup Skole Nørager Tandplejen/Skolen - kælderarealer 18 Spurvevænget Rørbæk Børnehave Terndrup Centerområdet Bælum Ældrecentret Fra børnehaven mod skolen / 22 Vestergade. Blenstrup Skolen Det åbne land Oplev 25 Aarestrup - Stubberupvej 26 Hjeds 27 Sejlstrup vandløb 28 Torup Skørpingvej 29 Askildrup Tabel 9.3 Udpegningerne til risikoområder og prioritering. Kort 9.3 Udpegende risikoområder. 9.3 Indsatser Placering af nye byområder og anlæg Nye byområder og anlæg bør ikke placeres i områder, hvor der er fare for oversvømmelse fra vandløb og søer, i lavninger, hvor der topografisk er et 7 / 9

9 større opland, eller i områder med forventet høj grundvandsstand. Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder med risiko for oversvømmelse ved skybrud eller overskydende vand som følge af andre hændelser. Redegørelse Ved planlægning af nye områder til byudvikling eller ved placering af anlæg bør de enkelte områder undersøges i forhold til de forventede klimaændringer. Det vil både gælde i forhold til grundvandsstigning, oversvømmelse fra søer og vandløb samt lavninger, hvor der kan forventes, at vand opstuves i forbindelse med større regnskyl. I forbindelse med placering af nye anlæg inden for områder, hvor der er kendte udfordringer fx fra risikokortet så bør der i en tidlig fase undersøges for løsninger, der som minimum ikke forværrer de kendte problemstillinger. Optimalt vil placeringen af nye anlæg evt. kunne medvirke til at løse nogle af de udfordringer, som er i områderne. Anlæg, som potentielt kan forurene, må ikke placeres inden for områder, hvor der er fare for oversvømmlese. Dette skyldes, at en eventuel forurening kan spredes uhensigtsmæssigt. 9.3 Indsatser Planlægning og omdannelse af byområder og anlæg Ved udlæg af nye byområder og anlæg eller omdannlese af eksisterende områder, skal det så vidt muligt sikres, at områderne placeres og udformes så regnvand nyttiggøres eller afledes lokalt. Der skal i forbindelse med planlægningen og omdannelse af byområder, bygninger og anlæg som minimum tages stilling til anvendelsen af følgende virkemidler: Grønne tage, regnvandsbede/bassiner, befæstelsesgrad, sokkelhøjde, terrænregulering, placering af byggefelter og nedsivning. Ved etablering, ændring eller vedligeholdelse af rekreative arealer, grønne områder, sportspladser, parkeringsarealer, veje, stier mv. skal mulighederne for indretning til dobbeltfunktion som bufferzone til vandopstuvning ved ekstrem regn undersøges, så disse arealer kan fungere som ekstra bufferkapacitet ved ekstreme regnhændelser. Dette kan udvides til private ubebyggede arealer. Redegørelse Ved planlægningen af de enkelte områder vil det være hensigtsmæssigt at udforme områder eller anlæg, så så meget vand som muligt forbliver eller behandles lokalt. Det kan eksempelvis ske enten ved nedsivning på den enkelte grund eller i området eller ved at indarbejde forsinkelse af regnvand som rekreative elementer i området. Der er i Planloven hjemmel til, at kommunen i lokalplaner stiller krav om tiltag, der understøtter klimatilpasning fx befæstelsesgrader og grønne tage. De eventuelle tiltag som indarbejdes i lokalplanerne vil afspejle de lokale forhold og udfordringer. Der kan findes inspiration til tiltag på statens hjemmeside for klimatilpasning på: Indsatser Generelle rammer for lokalplaner Følgende bestemmelser tilføjes afsnittet om "Generelle rammer" i Kommuneplan 2013: Inden for de rammer, der er omfattet af udpegningerne på risikokortet, skal der med lokalplanlægningen særligt tages stilling til håndtering af regnvandshændelser. 8 / 9

10 Der kan i overensstemmelse med spildevandsplan fastsættes bestemmelser om nedsivning, forsinkelse og/eller opsamling af overfladevand. Der kan fastsættes bestemmelser om faskiner, grønne tage og befæstede arealers omfang. Ved nybyggeri skal tage med en taghældning på 30 gr eller derunder etableres som grønne beplantede tage, under hensyntagen til arkitektur, brandkrav mv. Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal det sikres, at en del af opholdsarealet indrettes som grønt beplantet opholdsareal, som samtidig kan tilbageholde eller nedsive regnvand. 9 / 9

11 Detailhandelsafgrænsning Bymidte Forslag til Bymidte Områder til butikker med særlig pladsk... Affaldsbehandlingsanlæg Affaldsbehandlingsanlæg Kraftvarmeværker Kraftvarmeværker Bygninger til trafikanlæg Bygninger til trafikanlæg Pumpestationer Pumpestationer Vandforsyningsboringer Almen vandforsynings boring Infrastruktur Klasse 1 Klasse 2 Statsvej Erhvervsarealer Erhvervsareal Institutioner m.v. Beredskab Center Idrætshal Institution Kulturhistorisk værdi Skole Ældrecenter Geodatastyrelsen 10km Kommuneplantillæg nr. 6 Klimatilpasnings - Værdikort Tidspunkt: :21:43 Udskrevet af: Kenneth Slot Målestoksforhold: 1:130000

12 Regnhændelseskort 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,6 0,6-0,8 0, ,2 1,2-1,4 1,4-1,6 1,6-1,8 1,8-13 Geodatastyrelsen 10km Kommuneplantillæg nr. 6 Klimatilpasnings - Regnhændelse Tidspunkt: :23:57 Udskrevet af: Kenneth Slot Målestoksforhold: 1:130000

13 100 års hændelse < 0,05 0,05-0,1 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,6 0,6-0,8 0,8-1,0 1,0-1,2 1,2-1,4 1,4-1,6 1,6-1,8 1,8-2,0 Geodatastyrelsen 10km Kommuneplantillæg nr. 6 Klimatilpasnings års regnhændelse Tidspunkt: :27:20 Udskrevet af: Kenneth Slot Målestoksforhold: 1:130000

14 Risikoudpegninger 1. Prioritering 2. Prioritering 3. Prioritering Geodatastyrelsen 10km Kommuneplantillæg nr. 6 Klimatilpasnings - udpegning til risikoområder Tidspunkt: :25:56 Udskrevet af: Kenneth Slot Målestoksforhold: 1:130000