Årsrapport for KULTURARVSSTYRELSEN

Transkript

1 Årsrapport 2004 for KULTURARVSSTYRELSEN

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Mission Vision Hovedopgaver Overordnede resultater Kommende udfordringer Hovedkonti omfattet af årsrapporten Målrapportering Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Uddybende analyse af Kulturbevaringsplansmålet ABM- Samdata Uddybende analyse af resultatmålet Bruger- og Interessentanalyse Uddybende analyse at resultatmålet Kvalitetsvurdering af museerne Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning Akkumuleret resultat Indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter Anlægsregnskab Tilskudsregnskab Påtegning

3 1. Beretning Kulturarvsstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet. Målene der afrapporteres i denne årsrapport indgår i styrelsens resultatkontrakt for perioden Kontrakten, der er styrelsens første, blev underskrevet den 2. juni Kontrakten udbygges i 2005 med målsætninger formuleret med afsæt i regeringens moderniseringsprogram om klare mål og mere åbenhed Mission Kulturarvsstyrelsen er regeringens centrale styrelse for den del af kulturarven, der vedrører fortidsminder, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger samt kulturmiljøet. Styrelsen bidrager til udformningen og gennemførelsen af regeringens politiske målsætninger for disse områder. Kulturarvsstyrelsens opgave er at bidrage til at sikre de vigtigste vidnesbyrd fra alle tider og gøre dem vedkommende for borgerne. Kulturarvsstyrelsen bidrager til den løbende udvikling af sit ansvarsområde i dialog med styrelsens rådgivende organer: Det Særlige Bygningssyn, Fællesrådet, Nyere Tids Råd, Det Kunsthistoriske Råd, Naturhistorisk Råd og Det Arkæologiske Råd samt de landsdækkende og lokale bevaringsforeninger. Kulturarvsstyrelsens opgave er i samarbejde med ejere, museer og lokale myndigheder at beskytte kulturarven både den stedbundne, og den del af kulturarven der indgår som en del af et museums samlinger. Styrelsen sikrer en sagsbehandling af myndigheds- og bevillingsopgaver, der er korrekt, effektiv og serviceorienteret inden for sit område, samtidig med at styrelsen kan stille betingelser, krav og give påbud som led i sin myndighedsudøvelse Vision Ultimo 2007 har Kulturarvsstyrelsen styrket kulturarvens betydning og synlighed. Borgere, museer og øvrige samarbejdspartnere og politikere har øget deres kendskab til styrelsen og fælles for brugerne er, at styrelsens indsats opleves som værdifuld og brugbar. Kulturarvsstyrelsen er en åben styrelse med høj troværdighed, der tager ansvar for opgavernes løsning og som også gerne tager nye initiativer. 3

4 1.3. Hovedopgaver Kulturarvsstyrelsens hovedopgaver er: Myndighedsopgaver Kulturarvsstyrelsen varetager administrationen af museumsloven 1, lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og lov om regionale faglige kulturmiljøråd. Styrelsen træffer afgørelser i enkeltsager inden for de beføjelser, der er henlagt til Kulturarvsstyrelsen og udøver desuden beføjelser, som er tillagt Kulturministeriet i medfør af disse love, eller som har tilknytning til denne lovgivning. Styrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til kulturministeren og andre centrale og lokale myndigheder inden for Kulturarvsstyrelsens område. Ligeledes forbereder og udarbejder styrelsen generelle retsforskrifter samt forbereder enkeltsager m.v., der skal forelægges for kulturministeren, samt bistår kulturministeren ved behandlingen af EU-sager og internationale sager inden for Kulturarvsstyrelsens sagsområder. Tilskudsadministration Styrelsen yder tilskud til de statsanerkendte museer, til arkæologisk virksomhed samt til fredede og bevaringsværdige bygninger. Betjening af udvalg, nævn og råd Styrelsen varetager sekretariatsfunktionen for Det Særlige Bygningssyn og Kulturværdiudvalget. Derudover sikrer styrelsen dialog og udvikling indenfor sit ansvarsområde gennem de rådgivende organer: Fællesrådet, Det faglige råd for nyere tids Kulturhistorie, Det Kunsthistoriske faglige råd, det faglige råd for Naturhistorie, og det Arkæologiske faglige råd samt de landsdækkende og lokale bevaringsforeninger. Information og formidling Kulturarvsstyrelsen indsamler, bearbejder og formidler oplysninger samt medvirker ved udredningsvirksomhed indenfor styrelsens område, både i relation til formidling i offentligheden og i relation til styrelsens myndighedsopgaver. Derudover varetager styrelsen Kulturnet Danmark, der er Kulturministeriets projekt for en samlet formidling af dansk kultur på Internettet. Udviklings- og vejledningsopgaver Kulturarvsstyrelsen sikrer den fortsatte udvikling og koordineringen af databaserne: Fund og Fortidsminder, Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, Kunst Indeks Danmark, Museernes Samlinger og Danske Museer Online samt medvirker til udviklingen inden for kulturarvsområdet. Der henvises i øvrigt til en nærmere beskrivelse af styrelsens opgaver i bekendtgørelse nr af 21. oktober 2004 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen. 1 Den 1.oktober 2004 trådte den reviderede naturbeskyttelseslov i kraft. Det indebærer, at de dele af naturbeskyttelsesloven, der vedrører bestemmelserne om fredede fortidsminder og jorddiger fra samme dato er overført til museumsloven som kapitel 8a. 4

5 1.4. Overordnede resultater Årets finansielle resultater Kulturarvsstyrelsen havde i 2004 en nettoudgiftsbevilling på 68,9 mio. kr., samt en videreførsel på 10,7 mio. kr. i alt 79,6 mio. kr., fordelt på 40,2 mio. kr. på lønsum, og 39,8 mio. kr. på øvrige drift. Tabel 1. Finansielt resultat 2004 Mio. kr. Indtægter Udgifter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto -347 Akkumuleret overskud til videreførsel Styrelsens økonomiske resultat for 2004 vurderes samlet set som værende tilfredsstillende i lyset af den sene kontraktunderskrivelse, hvormed en del projekter kom sent i gang. Resultatet viser et forbrug på 69,2 mio. kr. Videreførselsbeløbet for 2004 fordeler sig med 6,9 mio. kr. i øvrige drift og 3,4 mio. kr. i lønsum. Styrelsens videreførselsbeløb skyldes, at en række øremærkede bevillinger til specifikke projekter blev forskudt i forhold til kalenderåret (Historiens dag, Kulturnet DK, Renæssance året, Databasen Museernes Samlinger ). Styrelsen nedbringer planmæssigt videreføreselsbeløbet på lønsum. Årets faglige resultater Til opfyldelse af styrelsens mission og vision har styrelsen og departementet aftalt følgende strategiske indsatsområder: En dækkende bevaringsindsats Udvikling af styrelsens databaser og anvendelse af internettet Udvikling af strategiske partnerskaber og dialog med omverden Kompetenceudvikling. Der er aftalt en række mål for hvert af disse områder, som fremgår nedenfor. Derudover indgår regeringens kulturbevaringsplan som en del af aftalegrundlaget for styrelsens virksomhed, ligesom styrelsen varetager de øvrige hovedopgaver. 2 Afvigelsen i forhold til bevillingsafregningen skyldes afrunding. 5

6 Styrelsen samlede indsats og målopfyldelse vurderes i 2005 som værende tilfredsstillende. Dette skal ses i lyset af den sene kontraktindgåelse og usikkerheden, der dermed har været om kontraktens økonomiske grundlag i første halvdel af Dette har medført en forsinkelse på en række arbejdsopgaver. I forhold til resultatkontraktens 15 mål 3 er 11 mål 100 procent opfyldt, 1 mål vurderes som 75 procent opfyldt, og 3 mål vurderes til at være 50 procent opfyldt. Målopfyldelsen indenfor de fire strategiske indsatsområder fordeler sig som følgende: En dækkende bevaringsindsats Satsningsområdet består af 8 resultatmål, hvor 6 af målene er 100 % opfyldt. Det drejer sig om afvikling af tinglysningspukkel, kvalitetsvurdering af museer, seminarer og modeludvikling indenfor projektet industrisamfundets kulturarv samt etablering af database til registrering af museernes samlinger. Der er to mål, hvor målopfyldelsen ikke er opgjort til 100 % Det ene skyldes anmodning om udsættelse af høringsfristen for retningslinier for indsamling og kassation på det kulturhistoriske område (75% gennemført). Det andet, at gennemførelsen af modeltemagangen for havne er udsat til 2005 af ressourcemæssige årsager (50% gennemført). Udvikling af Styrelsens databaser og anvendelse af internettet Satsningsområdet vedrørende styrelsens overgang til digital forvaltning, hvor der i 2004 blev igangsat udviklingen af et nyt system til registrering og formidling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Processen med udvikling af et nyt system har vist sig at være mere kompleks end først antaget, og projektet er derfor forsinket og delvist opfyldt (50%). Udvikling af strategiske partnerskaber og dialog med omverden Satsningsområdet består af 4 resultatmål, hvor 3 af målene er 100 procent opfyldt. Der er således indgået partnerskab med Realdania om Agenda Kulturarv, etableret strategisk partnerskab med Uddannelsesstyrelsen samt gennemført bruger- og interessentundersøgelser. Det 4. mål er delvist opfyldt, hvilket skyldes, at det afgående kunsthistoriske råd fandt det mest hensigtsmæssigt, at opgaven med at etablere et satsningsområde på det kunsthistoriske område afventede det nye råds tiltræden i Kompetenceudvikling Styrelsen har igangsat et kompetenceudviklingsprojekt, der har fået støtte af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. Målsætningen er blevet opfyldt, og der er uddannet 10 projektledere og etableret 7 tværgående projekter samt et projektrum. 3 Kulturarvsstyrelsen havde i resultatkontrakten for 2004 oprindeligt 16 resultatmål, men målet vedrørende kortlægning af muligheden for indgåelse af et strategisk partnerskab med turisterhvervet samt med telesektoren er efter aftale med departementet udgået af kontrakten. 6

7 Kulturbevaringsplan 2004 Styrelsen har i kraft af sin deltagelse i Kulturbevaringsplanen på Kulturministeriets område været tovholdere på 4 projekter i Projekterne har i 2004 haft en væsentlig indflydelse på styrelsens arbejde og indgår delvist i styrelsens øvrige resultatmål. Det drejer sig om konservering af enestående genstande på museer, en særlig bevaringsindsats på 16 museer, industrisamfundets kulturarv samt færdigudvikling af database til registrering af museernes samlinger. De tre førstnævnte er gennemført, mens sidstnævnte kun delvist er gennemført. Særskilt afrapportering af kulturbevaringsplanen er fremsendt til departementet. De uforbrugte midler for 2004 er øremærkede til formålet og overføres til budgettet for Øvrige resultater Styrelsen har i 2004 haft et uændret antal ministersager i forhold til året før. Der er samtidig en stigning i antallet af sager indenfor styrelsens myndighedsopgaver: Tabel 2. Udvikling i antallet af forskellige sagsakter i Ministersager Museer, hastesum ( 16, stk. 2) 118 Museer, Erhvervelsessum ( 16, stk. 2) 65 Museer, Rådighedssum ( 16, stk. 2) 298 Fredede fortidsminder ( 29e & 29F) Arkæologiske undersøgelser ( 26 & 27) Byggesager i forbindelse med fredede bygninger ( 10 & 16) Fra 2005 indgår mål på sagsbehandlingstider for en række brugerrettede ydelser som en målsætning i forbindelse med klare mål. Styrelsen har bl.a. på baggrund af bruger- og interessentanalysen valgt at opprioritere indsatsområdet i 2005 omkring sagsbehandlingstider ved at kvalitetssikre sagsbehandlingsprocedurer, styrke informationen til brugerne gennem øget brugervejledning, hjemmeside og udvikling af selvbetjeningssystemer. Det er samtidig et mål at reducere ressourceforbruget på sagsbehandlingen således, at styrelsen får økonomisk råderum til at løfte nye opgaver. Der vil dog formodentlig gå 1-2 år, før ressourceforbruget ved sagsbehandlingstiden er reduceret væsentligt. Det er vurderingen, at de opnåede resultater i 2004 har bidraget positivt til realiseringen af styrelsens vision. Den gennemførte bruger- og interessentundersøgelse og den opfølgende handlingsplan vil sammen med de opstillede mål i de kommende år udgøre grundlaget for styrelsens videre udvikling. 4 Tallene for 2003 i tabel 2 er en opskrivning af datamaterialet som styrelsen har til sin rådighed, idet sagstyperne først blev tilsluttet journalsystemet , dvs. at tallene bygger på en matematisk opskrivning og ikke fysiske sagsakter 7

8 1.5. Kommende udfordringer Kulturarvsstyrelsen står over for en række udfordringer, som vil være udgangspunkt for virksomhedens virke i de kommende år. Det drejer sig om: Et vigende bevillingsniveau og begrænsede muligheder for at påvirke aktivitetsniveauet inden for styrelsens myndighedsopgaver. En forventning fra de nære interessenter til at udvikle kvaliteten af styrelsens kerneydelser. Et ønske om at udvikle organisationen til en proaktiv samarbejdspartner for minister, departement, andre myndigheder samt styrelsens interessenter. Nødvendigheden af at sikre en fortsat folkelig opbakning til bevaring af kulturarven gennem bred, åben og fordomsfri debat om kulturarvens betydning i videnssamfundet. Den forestående kommunalreform vil både på museums- og fortidsmindeområdet påvirke styrelsens virksomhed, idet styrelsen under henvisning til fremsatte lovforslag får til opgave at administrere en række overgangsordninger. Styrelsen bliver fra 2007 hovedtilskudsyder for en række museer. Ligeledes vil overtagelsen af tilsynsopgaverne på fortidsmindeområdet og tilrettelæggelsen af lovovervågningen på fortidsmindeområdet i forbindelse med evalueringen af museumslovens ændrede bestemmelser være væsentlige udfordringer for styrelsens virke. Derudover skal styrelsen i 2005 gennemføre en undersøgelse af museernes fremtidige virksomhed. Indenfor styrelsens administrative område skal der implementeres et ESDH- system, gennemføres en fortsættelse af kompetenceudviklingsprojektet og implementeres omkostningsbaserede regnskaber Hovedkonti omfattet af årsrapporten Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Kulturarvsstyrelsen Markerstatninger Arkæologiske undersøgelser Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger Fredede og bevaringsværdige bygninger Tilskud til museer med almindelig tilskudsordning Tilskud til museer med særlige tilskudsordninger m.v Diverse tilskud Sikring af kulturværdier i Danmark Anlægsprogram, museer m.v Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger 2. Målrapportering Målrapporteringen aflægges for hovedkonto Kulturarvsstyrelsen. De øvrige hovedkonti afrapporteres i bilag 1. Styrelsens målrapportering for 2004 omfatter mål, der efter aftale med departementet indgår som kontraktgrundlaget i styrelsens resultatkontrakt for perioden Generelt for alle målene er der forsøgt at knytte aktivitetsoplysninger til målene, dvs. timeforbrug og ressourcedelen af øvrige drift. 8

9 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Hovedformål Resultatmål Frist Målopfyldelse En dækkende bevaringsindsats i forhold til den faste kulturarv og den fysiske kulturarv på de kulturhistoriske, kunsthistoriske og naturhistoriske museer 1/ Kulturarvsstyrelsen vil i kontraktåret 2004 afvikle tinglysningspukkel på fortidsmindeområdet med i alt 130 sager. 2/ Kulturarvsstyrelsen vil i kontraktperioden gennemføre kvalitetsvurderinger af mindst 15 museer årligt. 8/ Kulturarvsstyrelsen vil i kontraktperioden årligt gennemføre mindst 1 seminar om temaer relateret til Industrisamfundets kulturarv. På baggrund af hvert seminar udgives en rapport, de er tilgængelig på internettet. 3/ Kulturarvsstyrelsen udarbejder retningslinjer for indsamling og kassation inden for det kulturhistoriske område, herunder beskrivelse af metoder til dokumentation som alternativ til bevaring af omfangsrige genstande fra de seneste 100 år. 4/ Kulturarvsstyrelsen udvikler databaser med henblik på en bedre koordinering af arbejdet med at indsamle og kassere genstande. Resultat % Det oprindelige kontraktmål for 2004 var, at afvikle den ophobede tinglysningspukkel med 250 sager. På grund af forsinkelse i resultatkontraktarbejdet blev målet nedjusteret til 130 fortidsminder. Resultatet for 2004 er, at styrelsens tinglysningspukkel er nedbragt med 141 sager Der er i 2004 gennemført 15 kvalitetsvurderinger. De 15 museer har besvaret evalueringsmatrialet, museerne er besøgt og de faglige råd har gennemført evaluering af museernes forskning. Målet er udvalgt til uddybende analyse, se afsnit Arbejdsrapport fra seminaret om museernes arbejde med industrisamfundets kulturarv 28. august 2003 er redigeret og lagt på nettet medio 2004 se Der er 24. februar 2004 afholdt seminar om udpegning af industriminder, (rapport udarbejdes ikke, fordi de relevante oplysninger er kommunikeret til museerne i brev af 4. maj 2004) Der er 14. december 2004 afholdt seminar om genanvendelse af industribygninger (arbejdsrapport er under udarbejdelse og udsendes senest 30. maj 2005) Styrelsen har efter samråd med Danske Museumsorganisationer efterkommet deres anmodning og udsat fristen for høringssvar yderligere fra den 1. november 2004 til 1. februar Regin version 1.1. blev sat i drift den 6. september 2004 og ved udgangen af 2004 benyttede 50 kulturhistoriske museer systemet til daglig registrering af deres samlinger. Regin er en online registreringsdatabase, som gør det muligt for de deltagende museer at præsentere deres registreringer i Museernes Samlinger på Ressourcer 100 Budget: Timer: 500 Ø.drift: kr. Timer: 475 Ø.drift: kr. 100 Budget Timer: Ø.drift: kr. Timer: Ø.drift: kr. 100 Budget: Timer: 750 Ø.drift kr. Timer: 755 Ø.drift kr. Midlerne er disponeret, men ikke udbetalt. 75 Budget: Timer: 75 Ø.drift: kr. Timer: 36 Ø.drift 0 kr. 100 Budget: Timer: 700 Ø.drift: kr. Timer: Ø.drift kr. 6/ Kulturarvsstyrelsen udarbejder en model for udpegning af de 25 væsentligste industriminder og en model for udpegning af regionale industriminder. Målet indgår som et delmål i den uddybende analyse af kulturbevaringsplanmålet ABM- Samdata, se afsnit Modellen for udpegning er udarbejdet og udsendt til museerne ved brev af 4. maj 2004 (J.nr ). Brevet med beskrivelsen af modellen er tilgængeligt på den særlige hjemmeside for museer og øvrige aktive deltagere i projektet Industrisamfundets Kulturarv: Budget: Timer: 750 Ø.drift kr. Timer: 755 Ø.drift kr kr. Midlerne er disponeret, men ikke udbetalt. 9

10 Hovedformål Resultatmål Frist Målopfyldelse Resultat En dækkende 7/ Kulturarvsstyrelsen planlægger bevaringsindsats i samarbejde med en i forhold til nedsat idegruppe med eksterne den faste kulturarv repræsentanter fra Køben- og den havns Universitet, Arkitektsko- fysiske kulturarv len i Aarhus og museumsver- på de denen en modeltemagennemlen kulturhistoriske, gang for industrisamfundets kunsthisto- kulturarv riske og naturhistoriske museer Udvikling af styrelsens databaser og anvendelse af internettet Udvikling af strategiske partnerskaber og dialog med omverden 5/ Der afsættes en pulje, som kan søges af de statsanerkendte museer til løsning af påtrængende konserveringsopgaver med hensyn til genstande af enestående national betydning og der er udarbejdet retningslinjer for prioritering 10/ Kulturarvsstyrelsen etablerer i samarbejde med andre kulturinstitutioner på AMBområdet standarder for arkivering af komplekse digitale data (bygningstegninger og digitale udgravningsplaner). 11/ Kulturarvsstyrelsen etablerer et strategisk partnerskab med repræsentanter fra undervisningssektoren om udvikling af undervisningsmateriale til grund- og ungdomsuddannelserne 12/ Kulturarvsstyrelsen fastlægger i samarbejde med de faglige råd satsningsområder for det kunst- og naturhistoriske område 9/ Kulturarvsstyrelsen igangsætter en kulturarvskampagne, der involverer lokale og regionale aktiviteter. I forbindelse med virksomhedsmødet vedrørende 2004 fremlægger styrelsen konkrete målsætninger for aktiviteter. 13/ Kulturarvsstyrelsen gennemfører en borger- og en interessentanalyse. Interessentanalysen følges op med en handlingsplan for særlige indsatsområder Principperne for en modeltemagennemgang for havne har været drøftet i den nedsatte idégruppe, men den konkrete tilrettelæggelse af opgaven er ikke igangsat. Dette sker i Vurdering af, om genstandene, hvortil der er søgt konserveringstilskud er af ENB, er gennemført i styrelsens faglige råd på møder i november Resultatet af puljefordelingen er udmeldt til museerne d. 14. januar Kulturarvsstyrelsen har etableret en forsøgsversion til arkivering af digitale udgravningsplaner: ( udgravningsarkiver.htm). På baggrund heraf arbejdes der i 2005 videre med at definere behov og definere standarder. Målet indgår som et delmål i den uddybende analyse af målet ABM- Samdata, se afsnit Kulturarvsstyrelsen og Uddannelsesstyrelsen indledte i november 2004 et samarbejde, som forventes at munde ud i etablering af et partnerskab mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet i Styrelsen har ydet tilskud til et pilotprojekt i Gentofte Kommune, der forventes at udvikle sig til et partnerskab. Projektet udvikles i et samarbejde mellem styrelsen og de lokale aktører (museer, bibliotek, teknisk forvaltning, DPU o.a.) som inddrager undervisningssektoren i udarbejdelse af undervisningsmateriale om kulturarv, der knytter sig kommunens atlas over bygninger og bymiljøer. Undervisningsmaterialet vil blive integreret i en webside for børn: Børnenes Kommuneatlas Det har ikke været muligt for det kunsthistoriske råd at etablere grundlaget for et satsningsområde. Satsningsområde for det naturhistoriske område er blevet fastlagt i december 2004 som Nationalparkernes Naturhistorie Der er indgået aftale med Real Dania om Agenda Kulturarv og program for Historiens Dag er fremlagt for departementet. På mødet om årsrapport 2004 præsenteres aftale med Real Dania om samarbejde med Agenda Kulturarv og program for Historiens Dag Bruger og interessentanalyse er gennemført i nov dec Brugerundersøgelsen bygger på 780 besvarelser, mens interessentundersøgelsen er baseret på 22 kvalitative interviews. Målet er udvalgt til uddybende analyse, se afsnit % Ressourcer 50 Budget: Timer: 750 Ø.drift kr. Timer: 755 Ø.drift kr kr. Midlerne er disponeret, men ikke udbetalt. 100 Arbejdsopgaven er ikke budgetteret selvstændigt, men er omfattet af formålet Tilskudsadministration. 50 Budget: Timer: 150 Ø.drift: kr. Timer: 212 Ø.drift.: kr. 100 Budget: Timer: 200 Ø.drift: kr. Timer: 60 Ø.drift.: 0 kr. 50 Arbejdsopgaven er ikke budgetteret selvstændigt, men er omfattet af formålet Rådsbetjening Budget: Timer: 1000 Ø.drift: kr. Timer: 665 Ø.drift.: kr. 100 Budget: Timer: 150 Ø.drift:: kr. Timer: 157 Ø.drift.: kr. 10

11 Hovedformål Resultatmål Frist Målopfyldelse Resultat Kompetenceudvikling 14/ Kulturarvsstyrelsen indretter projektrum og 3 medarbejdere bliver uddannet til projektledere. Der er identificeret mindst 3 tværgående arbejdsopgaver, der skal gennemføres som projekter 15/ Kulturarvsstyrelsen har udviklet et koncept for kompetenceudvikling for medarbejderne, der afspejler kravene til styrelsens sagsbehandling og øvrige virksomhed Styrelsen har indrettet et projektrum, der anvendes af projektgrupper. Styrelsen har tilrettelagt et uddannelsesforløb for projektledere blandt styrelsens medarbejdere. 10 af styrelsens medarbejdere er uddannet til projektledere, og der er samtidig identificeret 7 tværgående arbejdsopgaver, der gennemføres som projekter Styrelsen har udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi, og har i foråret iværksat et 2 årigt kompetenceudviklingsprojekt med støtte fra SCKK. % Ressourcer Budget: Timer: 1300 Ø.drift: kr. Timer: 996 Ø.drift.: kr. Budgettet er gældende for en toårig periode 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Kulturarvsstyrelsen har efter aftale med departement valgt at analysere særskilt på følgende mål: ABMsamdata, der er en del af regeringens kulturbevaringsplan, og resultatkontraktmålene bruger- og interessentanalyse og kvalitetsvurderinger af museerne Uddybende analyse af Kulturbevaringsplansmålet ABM- Samdata Databasen Museernes samlinger er udviklet til at kunne importere og eksportere data fra museer, der ikke registrerer direkte i Museernes Samlinger fx Nationalmuseet og Statens Museum for kunst. Endvidere er databasen KunstIndexDanmark integreret i Museernes samlinger. Databasen er herefter færdigudviklet til at modtage data fra museerne. Budget: Timer: 625; Resultat timer 324 Budget: Ø.drift: kr.; Resultat 0 Resultatopfølgning Databasen Museernes Samlinger er nu udviklet og frit tilgængelig på Databasen indeholder registreringer over museernes objekter og baserer sig på Dansk Museums Dokumentationsstandard. Databasen kan således modtage og eksportere registreringsdata fra museerne, der overholder dette format. Der er museer, der anvender andre formater, fx Nationalmuseet og Statens Museums for Kunst. Der leveres i foråret 2005 et import-eksportmodul, som gør det muligt for de museer, der anvender andre formater, at foretage import til og eksport fra Museernes Samlinger uden medvirken af styrelsens personale. Selv om kunstmuseerne teknisk set allerede nu kan foretage deres daglige registreringer i Museernes Samlinger, er integrationen af databasen Kunst Indeks Danmark med registreringer og billeder fra landets kunstmuseer i Museernes Samlinger ikke tilendebragt. Dette hænger blandt andet sammen med, at styrelsen har undervurderet projektets tekniske kompleksitet, og det har desuden vist sig at in- 11

12 deholde en række delementer, der har vist sig mere ressourcekrævende end først antaget, herunder fastlæggelse af standarder. En anden afgørende faktor, der har givet anledning til, at målet er forsinket, er eksterne faktorer. Det har vist sig, at de i projektet involverede samarbejdspartnere har haft svært ved at komme til enighed om indholdet af kravspecifikationen grundet en kunstfaglig debat om korrekt registrering af værker. Det vurderes i skrivende stund, at opgaven kan sendes i udbud i foråret 2005 og først kan foreligge færdig ved udgangen af Databasen Museernes Samlinger skal i 2005 omlægges i styrelsens layout, og afløse den foreløbige testversion som pt. er at finde via styrelsens hjemmeside. Hensigten er at lette såvel professionelle brugeres som den brede offentligheds overblik over de genstande, som findes registreret på danske museer. Mere specifikt forudsætter opgaven ikke kun en teknisk implementering, men også at museerne publicerer deres registreringer i Museernes Samlinger. Projektet indgår som et væsentligt led i styrelsens styrkelse af kulturarvens generelle synlighed og betydning og har derved en tæt kobling til styrelsens mission og vision. Det skal samtidig understreges, at databaseudvikling som al anden innovation er vanskelig at forudsige. Udfordringen for styrelsen er fremover at kunne styre og forudsige disse usikkerhedsmomenter bedre. Projektmodellen, der fra 2005 anvendes i styrelsen som styringsredskab, skal fremover være med til, at der bedre tages højde for risikoområder Desuden er det vurderingen, at styrelsen har været for ambitiøs i vurderingen af projekts tidsforløb. Dette betyder at dele af projektet først gennemføres i 2005, og der derved er sket en overførelse af midler fra 2004 til Uddybende analyse af resultatmålet Bruger- og Interessentanalyse Kulturarvsstyrelsen gennemfører en borger- og en interessentanalyse. Interessentanalysen følges op med en handlingsplan for særlige indsatsområder. Tid: Budget: 150 timer, resultat: 156,5 timer Økonomi: Budget: kr., resultat: , 86 kr. Resultatopfølgning Kulturarvsstyrelsen skulle gennemføre en brugerundersøgelse og en interessentundersøgelse i Brugerundersøgelsen skulle afdække brugernes tilfredshed med styrelsens ydelser på museums-, bygnings- og fortidsmindeområdet, mens interessentundersøgelsen skulle belyse de nære interessenters syn på styrelsen samt deres ønsker og behov til den videre udvikling. Undersøgelserne blev gennemført i oktober til december Brugerundersøgelsen bygger på i alt 780 besvarelser fra brugere indenfor museums-, fortidsminde- og bygningsområdet. Interessentundersøgelsen er baseret på 22 kvalitative interview med repræsentanter fra styrelsens nære interessenter, dvs. Kul- 12

13 turministeriet, styrelser, kommuner og amter, faglige råd og nævn samt interesseorganisationer, der samarbejdes med. Der er udarbejdet to rapporter om henholdsvis bruger- og interessentundersøgelse i december 2004 og januar 2005, og styrelsen har i februar 2005 en samlet handlingsplan på baggrund af undersøgelserne. Undersøgelserne var overvejende positive. Størstedelen af brugerne (89 pct.) mener, at Kulturarvsstyrelsen har en væsentlig værdi for kulturarven, og at styrelsen er vigtig for sikringen af kulturarven. Der er forholdsvis stor tilfredshed med den faglige rådgivning (68 pct.), som styrelsen giver, og stor tilfredshed med Kulturarvsstyrelsens informationer (80 pct.). Godt halvdelen (56%) af brugerne er tilfredse med sagsbehandlingstiden i det seneste sagsforløb, de har haft med Kulturarvsstyrelsen. Størst tilfredshed er der på fortidsmindeområdet, hvor 71% er tilfredse, der er mindre tilfredshed med museumsområdet (66%) og bygningsområdet (51%). Det kan konstateres ud fra brugernes og interessenternes udsagn, at der lægges mest vægt på, at Kulturarvsstyrelsen prioriterer indsatsen med at nedbringe sagsbehandlingstiden. Ud fra undersøgelserne har Kulturarvsstyrelsen inden for følgende punkter udarbejdet en handlingsplan, der skal resultere i en øget tilfredshed med styrelsens arbejde både blandt brugere og interessenter: Sagsbehandlingstider- og kvalitet. Styrelsen har udarbejdet klare mål for sagsbehandlingstider, som er lagt på styrelsens hjemmeside. Der er især prioriteret en nedbringelse af sagsbehandlingstiden inden for bygningsområdet. Styrelsen vil inden sommerferien 2005 udarbejde en beskrivelse af den administrative praksis, der dels kan sikre ensartet sagsbehandling, dels kan understøtte vejledningen af brugerne, herunder også oplysning om sagsforløbet. Rådgivning og dialog Styrelsen vil øge den målrettede indsats inden for rådgivning, betjening og service især på museumsområdet. Styrelsen vil på den baggrund inden sommerferien 2005 opstille et rådgivningskatalog på hjemmesiden, der nærmere definerer den rådgivning, der gives inden for styrelsens arbejdsområder. Hensigten er primært at afstemme forventningerne til styrelsens rådgivningsydelser. Information Undersøgelserne viser, at der er et manglende kendskab til styrelsens målsætninger og initiativer. Synligheden af disse områder skal styrkes i 2005 ligesom synligheden af de tilskudsområder, styrelsen varetager inden for for sikring og formidling af kulturarven. 13

14 Policyformulering og nye initiativer Styrelsen vil i 2005 primært sætte fokus på en reduktion af sagsbehandlingstiden og en styrkelse af kvaliteten af samme. I forhold til policyformulering og initiativer finder styrelsen, at der i første omgang er behov for en nærmere dialog med departementet om etablering af en fælles forståelsesramme for karakteren og omfanget af initiativer inden for området. Afrapporteringen af undersøgelserne og handlingsplanen er sendt til departementet og fremgår af styrelsens hjemmeside. Bruger- og interessentundersøgelserne udgør et godt grundlag for styrelsen. Der har været en tilfredsstillende svarprocent og undersøgelserne gentages i 2007, hvor resultatet skal være en væsentlig højere tilfredshed blandt brugere og interessenter. Omkostningerne til gennemførelsen af undersøgelserne vurderes at være rimelige i forhold til det vidensgrundlag, som undersøgelserne har tilvejebragt Uddybende analyse at resultatmålet Kvalitetsvurdering af museerne Kulturarvsstyrelsen vil i kontraktperioden gennemføre kvalitetsvurderinger af mindst 15 museer årligt. Budget: Timer: 1500; Resultat 1214 Budget: Ø.drift: kr.; Resultat Ø.drift: kr.. Resultatopfølgning Der er i 2004 gennemført de i resultatkontrakten anførte 15 kvalitetsvurderinger. De 15 museer har udarbejdet evalueringsmaterialet ( og styrelsen har besøgt de udvalgte museer og undersøgt, om de lever op til vedtagne standarder indenfor f.eks. magasinforhold, registrering af samlingen osv. De faglige råd har evalueret museernes forskning, og styrelsen har udarbejdet 2 vurderingsrapporter, der er helt afsluttet, 8 evalueringsrapporter der er i høring på de respektive museer og fem vurderingsrapporter, der stadig er under udarbejdelse og forventes færdige snarest muligt. Processen fra 2004 har vist, at det ikke er muligt at gennemføre kvalitetsvurderingerne, hvis de sidste af museumsbesøgene ligger i november måned, da dette er for tæt på årsafslutningen. For at sikre et bedre flow i sagsbehandlingen under udarbejdelsen af styrelsens årlige kvalitetsvurdering af 15 statsanerkendte museer, og for at sikre at alle rapporter er udarbejdet inden årets udgang, er tidspunktet for de seneste museumsbesøg rykket frem i året. 14

15 De væsentlige erfaringer fra kvalitetsvurderingerne Kvalitetsvurderingen i 2004 har bl.a. set på kommunale samdriftsaftaler, jf. museumslovens 15 stk. 4. Vurderingen har understreget, at samdriftsaftaler hvor flere kommuner går sammen om driften af ét museum med en tilhørende statslig økonomisk præmiering, har været et rigtigt godt instrument til at styrke museerne. Samtidig har kvalitetsvurderingen også vist, at samdriftsaftalerne ikke er uproblematiske, idet museerne ofte får mange filialer, der er stærkt ressourcekrævende, ligesom aftalerne ikke altid har et indhold der svarer til intentionerne i museumslovens bestemmelse. Med museumsloven fra 2001 fik særlig de kulturhistoriske museer en ny opgave der drejer sig om samarbejdet med planmyndighederne med henblik på sikring af kulturarven i forbindelse med den fysiske planlægning. De fleste museer er kommet langt med at få etableret et fornuftigt samarbejde med myndighederne, men for nogle museers vedkommende er der stadig samarbejdsrelationer, der skal bringes på plads. Kvalitetsvurderingen har endvidere vist, at museerne gør en stor indsats også på forskningsområdet, men at en del mindre museer har vanskeligt ved at varetage såvel samarbejdet med planmyndighederne, formidlingen og forskningen. Det er ofte forskningen, der er taber i denne sammenhæng. Overordnet har 2004 kvalitetsvurderingen påpeget, at mange kommuner/museer gør sig overvejelser over hvorledes museerne skal organiseres i fremtiden, ikke mindst set i lyset af strukturreformen, hvor flere statsanerkendte museer kommer til at ligge i samme kommune. Styrelsen følger op på kvalitetsvurderingen, ved at det enkelte museum senest 3 måneder efter det har modtaget den endelig evalueringsrapport, skal fremsende en plan for, hvad museet agter at foretage sig i forhold til de anbefalinger, som styrelsen har givet. Efter ét år, anmoder Kulturarvsstyrelsen om en rapport fra museet, hvor der redegøres status for opfølgningen på styrelsens anbefalinger. Kvalitetsvurderingerne giver styrelserne en særdeles nyttig dialog med muserne om museumsvirksomhedens fremtidige udvikling og dermed input både til tiltag på det enkelte museum og på museumsområdet som helhed. Der gives fra museernes side udtryk for en stor interesse i at deltage i kvalitetsvurderingerne. Museernes og styrelsens udbytte af den indsats, der lægges i forbindelse med kvalitetsvurderingerne vurderes således, at være særdeles godt. 15

16 3. Regnskab 3.1 Driftsregnskab Tabel 3. Driftsregnskab 2004 * Løbende priser Mio. kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter 74,1 80,2 79,9 0,3 79,9 Indtægter 3,2 0,0 10,7-10,7 11,7 Resultat, brutto 71,0 80,2 69,2 11,0 68,2 Bevilling (nettotal) 73,5 61,6 68,9-7,3 68,2 Resultat, netto 2,5-18,6-0,3-18,3 0 *Omfatter: Finanslovsbevilling, videreførselsbeløb samt forventede tipsmidler, resultatkontraktsmidler og midler i forbindelse med Kulturbevaringsplanen. Driftsregnskabset omfatter Kulturarvsstyrelsens almindelig virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter., og Byggesagsadministration. Tabel 4. Oversigt over hovedformål kr. Indtægter Udgifter Resultat Efteruddannelse og kompetanceudvikling Myndighedsopgaver Tilskudsadministration Betjening af udvalg nævn og råd Information og formidling Udvikling- og vejledningsopgaver Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner I alt Bevilling (nettotal) Resultat, netto Bevillingsafregning Tabel 5. Bevillingsafregning (oversigt) 2004 Mio. kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, oversk. der bortfalder Driftsbevilling Lønsum 36,1 37,3-1,2 0,0 3,4 Øvrig drift 32,8 32,0 0,8 0,0 6,9 I alt 68,9 69,3-0,4 0,0 10, Drift og istandsættelse af fredede bygninger Lønsum Øvrig drift 5,3 8,4-3,1 4,5 I alt 5,3 8,4-3,1 4,5 Anlægsbevilling Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger Udgifter 1,1 0,6-0,0 0,4 Akkumuleret oversk. til videreførsel 16

17 Indtægter 0,1 0,0-0,0 0, Anlægsprogram, museer m.v. Udgifter 8,5 1,5 7,0 12,0 Indtægter 3,0-3,0 Anlægsbevilling i alt Udgifter 9,6 2,1 7,5 12,5 Indtægter 3,1-3,1 Reservationsbevilling Arkæologiske undersøgelser Udgifter 9,0 7,7 1,3 0,0 3,0 Indtægter 0,1 0,0 0,1 0, Fredede og bevaringsværdige bygninger Udgifter 29,4 32,9-3,6 0,0 0,7 Indtægter 0,1 0,0 0,1 0, Tilskud til museer med særlige tilskudsordninger Udgifter 77,9 77,3 0,6 1,2 Indtægter 1,7 1,7 0, Diverse tilskud Udgifter 27,0 17,4 9,6 19,3 Indtægter Sikring af kulturværdier i Danmark Udgifter 0,0-0,1 0,1 0,4 Indtægter Reservationsbevilling I alt Udgifter 143,3 135,2 8,1 24,7 Indtægter 1,9 1,7 0, Akkumuleret resultat Tabel 6. Akkumuleret resultat 2004 Løbende priser, mio. kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Hovedkonto ,0 15,8 18,3-0,3 10,3 Det opsparede videreførselsbeløb afvikles planmæssigt. Ultimo 2004 Det akkumulerede underskud for 2004 fordeler sig således på følgende underkonti: Tabel 7. Fordeling af det akkumulerede underskud Videreførselsoversigt 2004 Underkt. Underkt. Underkt. Underkt kr Indtægter , ,0 0,0 0,0 Udgifter ,0 765,8 0,0 0,0 Årets resultat -620,0 234,2 0,0 0,0 Akk. resultat til videreførsel ,2 - - Ultimosaldo beholdningskonti ,

18 Ultimosaldo på beholdningskonti skyldes uforbrugte midler vedrørende projektet Kulturnet Danmark, Historiens dag, Renæssance året, Agra Mindreforbruget skyldes, at projekterne ikke følger kalenderåret. Midlerne er således disponeret til de næste projekter. Tabel 8. Anvendelse af akkumuleret overskud Konto Beløb Bemærkninger ,1 mio kr. Af de 10, 1 mio. kr. vedr. 3,3 mio. kr. lønsum, og 6,8 mio kr. øvrig drift. Mindre forbruget dækker hovedsagligt Industriens Kulturarv (2,1 mio kr.), Landsdækkende kortlægning (1,2 mio. kr.), Nyberejsning af fredede bygninger (1,1 mio. kr.), Implementering af Regin (0,7 mio. kr.), Tinglysning af ophobede sager (0,4 mio kr.) m.m ,2 mio kr. Af de 0.2 mio. kr. vedr. 0,1 mio. kr. lønsum og 0,1 mio kr. øvrig drift. I alt 10,3 mio kr Indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter På finansloven har styrelsen hjemmel til at drive indtægtsdækket virksomhed. Styrelsen har ikke indtil nu haft indtægtsdækket virksomhed. Af tabel 7 kan man se styrelsens indtægter og udgifter på overordnede niveau samt ultimobeløb, der er registeret på beholdningskonto. Beholdningsbeløbet forventes anvendt i 2004 til bl.a. Kulturnet Danmark projektet. Tabel 9 og 10 viser fordelingen af udgifter og indtægter på projekter. Tabel 9. Tilskudsfinansieret forskning Oversigt 2004 Modtagne Mio. kr. tilskud Udgift Overskud Udgifter i 2003 som afventer indt. 2004, agra 0,1 0,1 0,0 I alt 0,1 0,1 0,0 Tabel 10. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Oversigt 2004 Modtagne Mio. kr. tilskud Udgift Overskud Arena 0,1 0,1 0,0 Renæssance året 0,4 0,4 0,0 Historiens dag 0,1 0,1 0,0 Kulturnet Danmark 6,4 6,4 0,0 I alt 7,0 7,0 0 18

19 3.5. Personaleregnskab Tabel 11. Personaleoplysninger Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Gennemsnitligt årsværksforbrug Tilgang/afgang 0/0 14/3 10/15 12/8 - Bemærkning: Styrelsen blev oprettet pr. 1. januar Den store tilgang i personale i 2002 skyldes hovedsageligt opbygningen af administration og hjælpefunktioner samt studenter til de forskelige områder. Tilgangen i 2003 skyldes besættelse af ledigblevne stillinger. I 2003 skyldes afgangen af 6 stillinger alder, og at 3 stillinger knyttet til opgaver vedrørende ruiner og megalitter overførtes til Nationalmuset. Den resterende afgang i 2003 skyldes almindelig afgang. Tilgangen og afgangen for 2004 skyldes bl.a. mobilitet som følge af turnusmedarbejdere, og medarbejdere, der er gået på pension, hvorefter stillingen er genbesat Anlægsregnskab Tabel J. F. Willumsen Museet, udbygning 1000 Kr. Videreførselsbeløb primo 2003 Bevilling Regnskab Afvigelse Videreførselsbeløb ultimo 2004 Udgifter Indtægter I forbindelse med forberedelse af bevillingsafregningen for 2004 har det vist sig, at bevillingen til Dansk Landbrugsmuseum, køb af kartoffelmelsfabrikken ved en fejl er blevet placeret på en underkonto, som allerede var i anvendelse til en anden anlægsbevilling. Fejlen er opstået som en skrivefejl i Akt 37 1/ , hvor bevillingen foreslås optaget på underkonto 29 frem for underkonto 79. Fejlen er rettet i forbindelse med bevillingsafregningen for 2004, hvor der er foretaget omflytning mellem underkontiene. Tabel Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger 1000 Kr. Videreførselsbeløb Bevilling Regnskab Afvigelse primo 2004 Udgifter Indtægter Styrelsen har i 2004 købt Karnaphuset på Bornholm for kr. Den resterende bevilling er overført til FL 2005, hvor den forventes at blive brugt til offentlig overtagelse efter bygningsfredningslovens bestemmelser. 19

20 3.7. Tilskudsregnskab Tabel Markskadeerstatninger (Lovbunden) 1000 Kr. Bevilling Regnskab Afvigelse Udgifter Indtægter Tabel Arkæologiske undersøgelser (Reservationsbevilling) Løbende priser, mio. kr Tilskudsordning Videreførsel, Bevilling Disponibel Regnskab Årets Videreførsel, Hensættelser, Videreførsel, Bevilling primo ramme i alt resultat ultimo ultimo primo ,8 9,0 10,8 7,7 1,3 3,0 0,0 3,0 10,7 Mindreforbruget skyldes, at der er afgivet tilsagn om bevillinger, der endnu ikke er udbetalt, idet undersøgelserne ikke er afsluttet. Mindreforbruget forventes anvendt i 2005 til allerede afgivne tilsagn om arkæologiske undersøgelser og tilskud til bygherrers udgifter til arkæologiske undersøgelser. Tabel Fredede og bevaringsværdige bygninger (Reservationsbevilling) Løbende priser, mio. kr Tilskudsordning Videreførsel, Bevilling Disponibel Regnskab Årets Videre- Hensæt- Videre- Bevilling ramme i resultat førsel, telser, førsel, primo alt ultimo ultimo primo ,4 29,4 33,8 32,9-3,5 0,7 0,0 0,7 32,1 Det opsparede videreførselsbeløb afvikles planmæssigt. Tabel Museer med almindelig tilskudsordning (Anden bevilling) Løbende priser, mio Kr. Bevilling Regnskab Afvigelse Udgifter Indtægter kr Tilskudsordning Videreførsel, Bevilling Disponibel Regnskab Årets Videre- Hensæt- Videre- Bevilling ramme i resultat førsel, telser, førsel, primo alt ultimo ultimo primo ,0 78,9 78,9 78,8 0,1 0,1 0,0 0,1 78,7 Tabel Museer med særlige tilskudsordninger (Reservationsbevilling) Løbende priser, mio kr. Tilskudsordning Videreførsel, Bevilling Disponibel Regnskab Årets Videre- Hensæt- Videre- Bevilling ramme i resultat førsel, telser, førsel, primo alt ultimo ultimo primo 20

21 ,6 76,2 76,8 75,6 0,6 1,3 0,0 1,3 75, ,0 1,7 1,7 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Mindreforbruget forventes anvendt i 2005 til opfølgning på 16 rapporten. Tabel Diverse tilskud (Reservationsbevilling) Løbende priser, mio kr. Tilskudsordning Videreførsel, Bevilling Disponibel Regnskab Årets Videre- Hensæt- Videre- Bevilling ramme i resultat førsel, telser, førsel, primo alt ultimo ultimo primo ,2 14,7 19,9 13,9 0,8 6,0 0,0 6,0 15, ,2 0 1,5 0 0,0-0,2 0,0-0,2 0, ,5 5,0 9,5 2,5 2,5 7,0 0,0 7,0 4, ,0 6,0 6,0 0,0 6,0 6,0 0,0 6,0 4, ,0 1,3 1,3 1,0 0,4 0,4 0,0 0,4 1,3 Videreførselsbeløbet er disponeret til konkrete projekter i form af tilsagn. Midlerne udmøntes i takt med at projekterne realiseres. Tabel Sikring af kulturværdier i Danmark (Reservationsbevilling) Løbende priser, mio kr. Tilskudsordning Videreførsel, Bevilling Disponibel Regnskab Årets Videre- Hensæt- Videre- Bevilling ramme i resultat førsel, telser, førsel, primo alt ultimo ultimo primo ,3 0,0 0,3-0,1 0,1 0,4 0,0 0,4 0,0 I medfør af 11 i lov nr. 332 af 4. juni 1986 om sikring af kulturværdier i Danmark påhviler det Kulturværdiudvalget at fremsætte tilbud om erhvervelse af kulturgenstande, for hvilke der søges om udførselstilladelse, som Kulturværdiudvalget ikke kan imødekomme. Tilbuddet skal være den pris, der kan opnås ved salg i det frie marked af genstanden. Det akkumulerede overskud til videreførsel i 2005 kan anvendes til sådanne forpligtelser. 21