FTF s vurdering af Fair Løsning 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FTF s vurdering af Fair Løsning 2020"

Transkript

1 LIBA Kontakt: Lisbeth Baastrup - - Tlf: FTF s vurdering af Fair Løsning 2020 Socialdemokraterne og SF har i dag fremlagt deres bud på en 2020-plan. Planen er en opdatering og udbygning af Fair Løsning, som blev fremlagt sidste år. Hovedindholdet er, at vejen ud af krisen går gennem investeringer i vækstinitiativer og prioritering af en omfattende indsats på bl.a. uddannelsesområdet. Den langsigtede økonomiske holdbarhed skal fortsat sikres via trepartsforhandlinger. _ S-SF har den udsendt deres udspil Fair Løsning 2020 Målet med Fair Løsning 2020 er at: Sætte gang i væksten og beskæftigelsen Bringe balance i budgettet i 2020 Fremtidssikre velfærdssamfundet Fair Løsning 2020 forbedrer de offentlige finanser med 47 mia. kr. i 2020 og sikrer dermed balance. De 40 mia. kr. stammer fra kendte initiativer fra Fair Løsning og deres forslag til finanslov for De resterende 7 mia. kr. sikres gennem øget arbejdsudbud fra bedre integration, bedre forebyggelse, lavere strukturel ledighed og færre lukkedage. Men S-SF-planen lukker ikke kun hullet på de 47 mia. kr. men skaffer yderligere midler så der kan investeres i at sætte gang i vækst og beskæftigelse og sikre velfærdssamfundet. Fair Løsning 2020 betyder, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser er væk allerede i 2013, mens regeringens Reformpakken 2020 først vil medføre balance fra Det skyldes primært regeringens tilbagetrækningsreform, som forværrer de offentlige finanser markant indtil 2015, fordi de indbetalte efterlønsbidrag skal udbetales, og indbetalingerne til efterlønsordningen ophører for dem, der mister retten til efterløn. Der er ingen tvivl om, at Danmark står over for store udfordringer i de kommende år, og der findes ikke hurtige snuptagsløsninger eller trylleformularer, som kan bringe os ovenpå efter krisen. Det er et langt sejt træk, der skal til, hvor det er helt afgørende med en offensiv vækst Notat Side 1

2 strategi. Det er derfor positivt, at S og SF i deres 2020-plan fastholder en langsigtet investeringsstrategi, som fundamentet for deres økonomiske plan. Der er fortsat grund til at stimulere væksten og at gøre det i et meget tæt samspil mellem den offentlige og private sektor. Det er også omdrejningspunktet for det vækstoplæg, FTF lancerede i sidste uge. FTF ser det derfor også som positivt at der ikke kun satse på at lukke hullet på de 47 mia. kr., men at der faktisk lægges op til investeringer der kan sætte gang i vækst og beskæftigelse. Gang i væksten Vækstinitiativer gang i væksten S-SF har en række forslag til, hvordan der kan skabes gang i væksten igen. Der er tre hovedelementer på vækstområdet: Et investeringsvindue, fremrykning af offentlige investeringer samt en vækstreform. Investeringsvinduet betyder, at virksomhederne i 2012 kan straks-afskrive investeringer i nye maskiner, hvilket skønnes at forøge erhvervsinvesteringerne med 9 mia. kr. Forslaget vil på kort sigt forværre de offentlige finanser med 15 mia. kr. pga. lavere virksomhedsskat, men skønnes på længere sigt at balancere, da der blot er tale om fremrykning af skattefradrag, som virksomhederne alligevel skulle have haft senere. Det andet hovedelement er fremrykningen af offentlige investeringer. Der sigtes mod forskellige indsatsområder for investeringerne, bl.a. energirenovering, velfærdsteknologi og undervisningslokaler. Der skal fremrykkes investeringer for 10 mia. kr. i det første år, hvorefter investeringerne sammenlagt reduceres tilsvarende i de efterfølgende 10 år. Derved vurderes dette forslag også at være udgiftsneutralt. Det tredje element er en samlet vækstreform med en lang række forskellige initiativer. Der skal bl.a. ske en forenkling af erhvervs- og innovationsstøtten, og medarbejderdreven innovation skal styrkes i dialog med arbejdsmarkedets parter. ATP og LD skal kunne drive finansiel virksomhed, og nye virksomheder med underskud skal kunne få en rentefri skattekredit, så de også kan trække udgifter til forskning, udvikling og investeringer fra. Der skal udvikles en talentstrategi med bl.a. oprettelse af flere internationale skoler, og så skal det offentligeprivate samarbejde styrkes ved bl.a. større engagement fra ATP og LD i offentlige anlægsprojekter og større anvendelse af funktionsudbud frem for traditionelle udbud. Konkurrence skal styrkes blandt private virksomheder, og endelig skal der føres en mere strategisk erhvervspolitik med fokus på fire satsningsområder: Velfærds- og sundhedsteknologi, energi og klima, vand samt bioteknologi. Notat Side 2

3 Vækstreformen skal finansieres ved en omprioritering af den nuværende erhvervsstøtte, der er på i alt ca. 22 mia. kr. Der skal findes i alt 2,2 mia. kr., som fordeles med 1 mia. kr. til et nyt klimafradrag for virksomheder, der investerer i energibesparelser, og 1,2 mia. kr. til vækstreformens øvrige elementer. Grundlæggende er det fornuftigt at fremlægge en samlet vækstplan i forbindelse med planen. Generelt er der mange konstruktive vækstforslag i udspillet, som vil kunne bidrage til fornyet vækst. Dog argumenteres der ikke overbevisende for, at de 1,2 mia. kr., der årligt er afsat til vækstreformen, er tilstrækkeligt til, at de mange initiativer får tilstrækkelig volumen og effekt. Det er positivt, at investeringerne i både private og offentlige virksomheder fremrykkes. Det giver forhåbentlig den nødvendige kickstart af væksten. Men faren er, at der allerede året efter fremrykningerne sker en så voldsom opbremsning af investeringerne, at det skader et skrøbeligt opsving. FTF mener derfor, at man bør overveje om fremrykningerne kan jævnes ud over eksempelvis 2-3 år. FTF finder det positivt, at S-SF vil åbne for, at ATP og LD kan placere midler i datterselskaber og derved drive finansiel virksomhed, uden at ATP og LD bliver begrænset i forhold til det, der gælder for andre virksomheder i branchen - fx at deres navn og logo ikke må bruges i markedsføring af et penge- eller realkreditinstitut. S og SF vil med dette forslag styrke ATP og LD s opgave med at varetage sine langsigtede investorinteresser bedst muligt. Mange af elementerne i vækstreformen flugter godt med forslagene i FTF s helt nye vækstoplæg, Vækst 2, som også understreger betydningen af dynamisk samarbejde mellem offentlig og privat, og kombinationen af gode rammebetingelser og strategisk satsning på udvalgte danske styrkepositioner. FTF havde dog gerne set, at der i oplægget var endnu flere konkrete bud på styrket offentlig-privat samarbejde. Fx er OPI fraværende, hvilket ellers er en meget perspektivrig måde at udnytte det innovative potentiale i offentlige og private virksomheder til gavn for både vækst og velfærd. Til gengæld er det meget velkomment, at der lægges op til en satsning på og bredt samarbejde om medarbejderdreven innovation, som hidtil har manglet i regeringens og Vækstforums udspil på trods af at bl.a. OECD har anbefalet bedre muligheder for medarbejderdreven innovation. FTF er endvidere imod at liberalisere bl.a. apotekerne, som det antydes i oplægget. Regeringen har tidligere foreslået dette, hvilket dog er blevet skudt til hjørne med den nye konkurrencepakke fra april. FTF ser en alvorlig risiko for, at en liberalisering går ud over patientsik- Notat Side 3

4 kerheden, da det meget hurtigt kan betyde dårligere faglig rådgivning og manglende dækning i yderdistrikter, hvor apoteksdrift ikke længere vil være rentabelt. Styr på indtægterne Øgede skatteindtægter S-SF vil med Fair Løsning 2020 øge skatterne med i alt 17,7 mia. kr. netto. Det er sammensat af, at der udskrives øgede skatter for i alt 24,1 mia. kr., men samtidig gives der lettelser for 6,4 mia. kr. S-SF vil blandt andet hæve afgifter på cigaretter og usunde fødevarer, afskaffe fradrag for sundhedsforsikringer, beskatte indkomster over 1 mill., lægge loft over fradragsmuligheder for pensionsindbetalinger også for livrenter, beskatte aktiehandel samt øge skatten på den finansielle sektor. I forhold til de skatteforslag der indgik i S-SF s tidligere skatteudspil Fair Forandring vil de nu ikke hæve selskabsskatten, men til gengæld regner de med det dobbelte i provenu fra finanssektoren. Samtidig vil S-SF videreføre skatteelementerne fra Genopretningsaftalen, nemlig at skattegrænserne ikke reguleres før i 2014, og at der anvendes markedsrente for pensionister, der ønsker at indefryse ejendomsskatten. Udskydelsen af forhøjelse af topskattegrænsen vil S-SF udskyde til efter 2020, modsat regeringen der kun udskyder den til S-SF vil fjerne det loft for fradrag for fagforeningskontingent, som blev indført med Genopretningsaftalen. FTF er enig i, at der kan være behov for at hæve skatterne for at finansiere den offentlige sektor, og de forskellige tiltag for at sætte gang i væksten mv. som også indgår i Fair Løsning FTF ser derfor positivt på at fradraget for sundhedsforsikringer afskaffes, og at afgifterne på cigaretter og usunde fødevarer øges ud fra en sundhedsmæssig betragtning. FTF er imod at loftet for pensionsindbetalinger også kommer til at indbefatte indbetalinger til livrenter fra arbejdsmarkedspensioner. FTF ser det som en vigtig ting, at der bliver sparet op til pensionisttilværelsen. Det vil også øge skatteindtægterne på det tidspunkt hvor den offentlige sektor belastes med udgifterne til de ældre borgere. Med et loft over alle pensionsformer er FTF bekymret for at incitamentet til pensionsopsparing svækkes. Notat Side 4

5 FTF ser et klart behov for, at der satses på forbedret ligning, og at de nødvendige ressourcer hertil skal være til stede. De skattelettelser som S-SF foreslår, er FTF positive overfor. FTF havde dog gerne set, at man helt havde afskaffet multimedieskatten frem for endnu en lappeløsning på en skat, der i realiteten hæmmer væksten og kompetenceudviklingen hos medarbejderne. Afskaffelsen af loftet over fradrag for faglige kontingenter bakkes op af FTF. Specielt fordi regeringen ikke gennemførte den parallelle begrænsning for arbejdsgivernes mulighed for at fratrække kontingenter til arbejdsgiversammenslutninger. FTF må advare stærkt imod, at man bare øger lønsumsafgiften for at skaffe ekstra provenu. Lønsumsafgiften er en skat på beskæftigelse og kan tvinge danske banker til at reducere antallet af ansatte i Danmark, for så til gengæld at udvide staben i udlandet. Det vil være konkurrenceforvridende og næppe hensigtsmæssigt. En effektiv offentlig sektor Kommuner og regioners økonomi S-SF lægger med deres Fair Løsning 2020 op til et forandret samarbejde med kommuner og regioner. I fremtiden skal samarbejdet hvile på flerårige økonomiaftaler, der fastlægger rammerne for kommuner og regioners økonomi og der indføres et trafiklyssystem til budgetstyring. Kommunerne tilføres årligt 1,25 mia. kr. frem til 2020 og regionerne tilsvarende årligt knap 1,9 mia. kr. Både kommunerne og regionerne skal årligt effektivisere for 1 mia. kr., og kan selv beholde gevinsten. Væksten i det offentlige forbrug frem til og med 2015 skal være på 1,4 pct. og det skal skrives ind i en budgetlov. Fra 2016 til 2020 regner S-SF med en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct. Begrænsningen af væksten i det offentlige forbrug skal ses med baggrund i, at målsætningen om balance i 2020 skal opnås. S-SF regner dog med, at der i perioden frem til 2016 bliver muligt at begrænse væksten på baggrund af systematiske reformer og investeringer i centrale velfærdsområder. FTF synes det er en positiv indgang til samarbejdet med regioner og kommuner, og at det skal ske med udgangspunkt i flerårsaftaler. Det kan medvirke til at give kommuner og regioner mere frihed og råderum til at investere over tid og indrette deres levering af velfærdsydelser bedst muligt. Notat Side 5

6 FTF ser også flere muligheder for det kommunale selvstyre i en trafiklysmodel frem for de rigide sanktionslove der nu indkredser kommunernes økonomi overordentligt stramt hvert enkelt år. FTF tror dog, at S-SF er noget optimistiske i forhold til at tro, at systematiske reformer og effektiviseringer kan give et så begrænset behov for vækst i den offentlige sektor som en vækst på 0,9 årligt er udtryk for. Det er jo i en periode hvor presset på de offentlige ydelser vokser på baggrund af den demografiske udvikling med blandt andet flere ældre. Det må forudses, ar der vil være behov for meget skarpe prioriteringer på trods af, at der lægges op til en lidt større vækst end i regeringens plan. Effektivisering og kvalitetsudvikling S-SF vil indføre fair benchmarking af kommunerne, hvor der indgås aftaler om kvalitetsudvikling med resultatmål. De bedste kommuner skal have flere frihedsgrader end de mindre gode kommuner. Pensionskasserne skal have en større rolle i bygningsvedligeholdelsen, og der skal laves flere infrastrukturprojekter efter samme model som fx Storebæltsforbindelsen (halvoffentligt selskab og delvis brugerfinansiering). Endvidere skal der frigøres ressourcer ved øget brug af digitalisering og ny teknologi i den offentlige sektor bl.a. videokommunikation og videotolkning. Det kræver betydelige investeringer, som dog skønnes at være udlignet gennem besparelser i 2015, hvorefter der vil være en nettogevinst på 1 mia. kr. Der ligger fornuftige signaler i tanken om fair benchmarking, da det er bedre at styre på resultater og kvalitet frem for proces og indhold. Det er dog ikke særligt tydeligt, hvad der konkret sigtes mod, men centralt bør stå, at der på de forskellige områder udvikles nogle få, konkrete og meningsfulde resultatmål, og at disse udvikles i tæt samspil med ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Der savnes også konkrete initiativer til en forstærket afbureaukratiseringsindsats. Her har FTF bl.a. foreslået en målsætning for afbureaukratiseringen, som man kender det fra erhvervslivets måling af administrative byrder, og mere systematiske vurderinger af merbureaukrati, når stat og kommuner laver nye regler. Satsningen på teknologi og digitalisering er positiv, og FTF har bl.a. også i sit nye vækstudspil foreslået, at der laves en national målsætning om overgangen til ren digital kommunikation med borgere og virksomheder. Også her er det meget afgørende at inddrage medarbejderne, så teknologierne udvikles og tilpasses så tæt som muligt på den hverdag, de skal bruges i. Notat Side 6

7 I afsnittet indgår også de konkrete spareforslag på 4 mia. kr., som også var med i Fair Løsning fra Forslagene indgår kun i oversigtsform, så det er vanskeligt at vurdere, hvor realistiske forslagene er fx om der reelt kan spares næsten 1 mia. kr. årligt i det offentlige på energieffektiviseringer og optimal vedligeholdelse. Sundhedsfremme og forebyggelsesindsats S-SF ønsker, at der fastsættes nationale mål for folkesundheden 10 år frem i tiden, eksempelvis fald i antal rygere, antal overvægtige, antal kronisk syge og helbredstilstanden hos de kronisk syge. Derudover skal der udvikles nationale tilbud om helbredstjek til nærmere definerede befolkningsgrupper der aftales en kommunal og regional indsats ud fra de nationale mål. Bedre forebyggelse forventes ifølge planen at gøre yderligere danskere i stand til at passe et arbejde i FTF synes, det er meget positivt at der med udspillet lægges op til at der skal sættes nationale mål for forebyggelsesindsatsen. Som det er i dag er det helt tilfældigt, hvilken hjælp, borgerne får. Der er ingen mål for indsatsen, og der er intet, der forpligter kommunerne til at gøre en ekstra indsats. Derfor er det helt rigtigt set, at S og SF vil indføre nationale mål for eksempelvis faldet i antal rygere og for helbredstilstanden hos kronisk syge. Det er ikke bare væsentligt for at forbedre livskvaliteten hos borgerne, men også for at få de økonomiske rammer til at holde. En reel forebyggelsesindsats vil dæmpe udgifterne til sygdomsbehandling, sygedagpenge og førtidspensioner på længere sigt. Den forventede øgede arbejdsudbudseffekt vil være et væsentligt bidrag til den samlede økonomi. FTF har samtidig positivt noteret, at SF i forbindelse med partiets landsmøde den maj har fremlagt en omfattende plan, der skal gøre op med det dårlige psykiske arbejdsmiljø, der hvert år koster menneskeliv og er skyld i over halvdelen af sygedagene i EU. Planen går ud på, at sidestille det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i den forebyggende indsats. Det må forudsættes, at den indsats også er tænkt ind i de to partiers 2020 udspil. Besparelser i forsvaret Forsvarsudgifterne reduceres med 2 mia. kr. fra og med Samtidig etableres en pulje på 1½ mia. kr. til en ny sikkerhedspolitik, der bruger ikke-militære midler, der typisk også fungerer som ulandsbistand. Notat Side 7

8 FTF mener, at en besparelse på forsvaret af den størrelse naturligvis vil få konsekvenser for de aktiviteter forsvaret kan engagere sig i og de vilkår de ansatte i forsvaret har. Forsvaret vil få svært ved at kunne løfte de opgaver, de er pålagt ved så kraftig en beskæring af budgettet. Arbejde mere og uddanne os bedre Trepartsaftale om langsigtet økonomisk holdbarhed I S-SF udspillet er der i lighed med det tidligere Fair Løsning-udspil lagt om til at der skal indkaldes til trepartsforhandlinger med henblik på at sikre langsigtet økonomisk holdbarhed. I udspillet er der nu også opstillet 10 principper for disse forhandlinger herunder at de skal indledes senest 60 dage efter et regeringsskifte og i finansministeriets regi. Trepartsforhandlingerne skal bidrage med 15 mia. kr. til holdbarheden i dansk økonomi og i det omfang denne målsætning ikke kan realiseres med andre tiltag skal arbejdstiden øges med overenskomstmæssige redskaber fx forøgelse af normalarbejdstiden. Temaerne i trepartsforhandlingerne vil fokusere på fastholdelse af seniorer, uddannelse af arbejdsstyrken, social ansvarlighed, modvirke social dumping og en genopretning af den danske flexicurity. FTF har tidligere tilkendegivet, at være parate til at tage medansvar for genopretningen af dansk økonomi. Det tilsagn står fortsat ved magt. Vejen ud af krisen forudsætter et tæt samarbejde mellem den til en hver tid siddende regering og arbejdsmarkedets parter. FTF ønsker, at en regering sammen med arbejdsmarkedets parter aftaler mål for, hvordan man gennem bedre arbejdsmiljø, mindre sygefravær, senere tilbagetrækning mv. kan øge den arbejdstid, danskerne lægger i gennemsnit, og er også parat til at se på den aftalte arbejdstid i overenskomsterne. Uddannelsesreform Det står centralt i Fair Løsning 2020, at der skal gennemføres en uddannelsesreform, hvor målet er at styrke alle dele af uddannelsessystemet. Reformen har fire hovedelementer, som styrker indsatsen overfor unge så flere tager en uddannelse, fremmer kvaliteten i velfærdsuddannelserne, styrker universiteternes bidrag til vækst og sætter ind med et uddannelsesløft for ufaglærte voksne. Som udgangspunkt vil S-SF rulle regeringens nedskæringer tilbage på uddannelsesområdet som følge af genopretningsaftalen, FL 2011 og besparelser på de kommunale budgetter, samlet i alt 3 mia. kr. i 2011, stigende til mindst 5 mia. kr. i Notat Side 8

9 De samlede initiativer til reform af uddannelserne medfører ifølge oplægget et samlet løft af uddannelses- og forskningsområdet på 10 mia. kr. årligt. Udgangspunktet for den brede uddannelsesindsats er, at der er en afgørende samfundsmæssig gevinst ved uddannelse. Udspillet fremhæver, at der er en nøje sammenhæng mellem uddannelse og vækst, fordi personer med uddannelse er bedre til bl.a. at anvende ny viden og ny teknologi. Med uddannelse følger også en række andre gevinster som højere beskæftigelsesfrekvens, senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mm. S-SF udspil på uddannelsesområdet er ambitiøst. FTF kan fuldt ud tilslutte sig, at en uddannelsesreform skal bidrage på afgørende vis til at bringe Danmark ud af krisen. Der peges helt rigtigt på den positive sammenhæng mellem uddannelsesindsatsen og betydningen for væksten i økonomien. I FTF s oplæg til en vækststrategi VÆKST2 understreges det på samme måde, at en styrkelse af væksten i dansk økonomi kræver velkvalificerede og innovative medarbejdere. Også set i et vækstperspektiv er S-SF udspil og satsningen på uddannelse derfor den rigtige vej at gå. Det er positivt, at Fair Løsning 2020 ledsager ambitionerne for uddannelsesområdet med bevillinger, som giver håb om, at målene har en mulighed for at blive realiseret. Men det er vigtigt, at der bliver tale om budgetforbedringer, der er varige. Uddannelsesområdet kan vanskeligt klare pludselige omstillinger og økonomiske vilkår, der ændres dramatisk fra finansår til finansår og dermed forhindrer en langsigtet planlægning på de enkelte uddannelsesområder eller uddannelsesinstitutioner. De besparelser, som uddannelsesområdet har oplevet, begrænser sig ikke til genopretningsaftalen og FL Der har været massive besparelser på hele uddannelsesområdet siden Og problemerne rammer dermed også bredere end folkeskole, ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelsesområdet. Blandt andet har de videregående uddannelser og de videregående efter- og videreuddannelser fået sparekniven at føle. Og her er konsekvenserne også et vedvarende problem med frafald. Nylige undersøgelser af undervisningstimetallet på videregående uddannelser til lærer, pædagog og sygeplejersker viser, at antallet af lektioner er helt nede på mellem 11 og 14 om ugen som gennemsnit. De initiativer fra trepartsaftalen 2007, som skulle give et massivt kompetenceløft til medarbejdere i den offentlige sektor, har ikke helt haft den forventede effekt, fordi de stramme offentlige budgetter ikke rummer mulighed for medarbejderes kompetenceudvikling. Og med genopretningsaftalen er vilkårene for, at medarbejdere i den private og den offentlige sektor deltager i kompetenceudvikling blevet alvorligt forringet. Notat Side 9

10 Flere skal lære mere Oplægget fokuserer i forhold til folkeskolen på, at alle børn skal lære mere og have reel mulighed for at uddanne sig senere i livet. Folkeskolens sociale fællesskab skal udbygges gennem forældrekontrakter, som sikrer forpligtende medansvar mellem forældre, elever og skolen. Fagligheden skal løftes ved at indføre tolærerordninger i de mindste klasser, et loft på 24 elever i klasserne, lektiecafe og flere helhedsskoler. Endvidere skal undervisningens kvalitet løftes gennem øget anvendelse af digitale redskaber m.v. Den samlede investering beløber sig til 2 mia. kr. årligt. S-SF forslår, at erhvervsskolerne skal have et kvalitetsløft, for at færre elever falder fra, og for at øge kvaliteten. Al undervisning skal være lærerstyret, der skal være færre elever på holdene, bedre sammenhæng mellem skoletid og praktik og bredden i elevgruppen skal fastholdes gennem differentierede tilbud, der også appellerer til de fagligt stærke unge. Der skal indføres praktikpladsgaranti, og brugen af sociale klausuler ved offentlige byggerier skal øges. Sideløbende skal skolepraktikken forbedres og den samlede efteruddannelse af erhvervsskolelærerne løftes. Oplægget indeholder forslag, som skal gøre målsætningen mere realistisk, herunder oprettelse af en ny fleksuddannelse til unge, der ikke magter en ordinær ungdomsuddannelse. Unge under 25 år, som ikke har ungdomsuddannelse, skal have en uddannelsesplan når de ansættes i ufaglært job, og en ny taxametermodel skal tilgodese socialt belastede skoler og uddannelsestilbud i udkantsområder. Det er positivt at folkeskolen får bedre rammer for at udfolde alle børns potentiale, og de skitserede indsatser, som er mere udførligt beskrevet S-SF s forslag En ny start for folkeskolen, bidrager hertil. Reel adgang til efteruddannelse for folkeskolens lærere og etablering af nationale videncentre er andre væsentlige indsatsområder, som også skal tilgodeses. Erhvervsuddannelserne har ganske sikkert behov for en særlig indsats. FTF kan støtte et løft af den samlede efteruddannelse af erhvervsskolelærerne og at der sættes ind for at øge kvaliteten og nærheden i uddannelserne, uanset hvor i uddannelsessystemet, dette er relevant. Problemer med lærerfri timer og overfyldte klasser er ikke kun et problem på erhvervsuddannelserne, det gælder også de gymnasiale uddannelser. FTF støtter målet om, at der skal være praktikpladser til alle, og at sociale klausuler tages mere effektivt i brug i forbindelse med fx offentlige byggerier. Også forslaget om udvikling af en ny fleksuddannelse er rigtigt set. Forslaget kan sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og er et tiltag, som kan skabe bedre alternative veje til Notat Side 10

11 at tage en uddannelse for de unge, der ikke kan gå den slagne vej igennem en ungdomsuddannelse. Professionshøjskolerne skal give Danmark velfærdsteknologisk forspring S-SF ønsker stærke professionshøjskoler, der uddanner velfærdsmedarbejdere af høj kvalitet. Man understreger betydningen af udannelserne for kvaliteten i velfærdsydelserne og for at udvikle en innovativ offentlig sektor. Samarbejdet mellem professionshøjskoler og kommuner og regioner skal styrke udvikling en af velfærdsteknologi, der gør det muligt at styrke såvel effektiviteten som kvaliteten. Der udpeges fire indsatsområder som er: 1 En styrkelse af den praksisnære forskning, 2. Fremme af partnerskaber, 3. Velfærdsteknologi som eksportvare og 4. Tilbagerulning af nedskæringerne på professionshøjskolerne. S-SF vil her ud over oprette nye erhvervsforskningscentre med fokus på vækstområder indenfor velfærdsteknologi, miljø, klima samt sundhed og forebyggelse. Forskningscentrene skal tilknyttes et af de eksisterende universiteter. Det er meget positivt, at oplægget udpeger uddannelser og videnmiljøer på professionshøjskolerne som et særligt indsatsområde, herunder ønsker at tilbagerulle regeringens besparelser. FTF er helt enig i, at de aktuelle nedskæringer afgørende begrænser professionshøjskolernes muligheder for at sikre uddannelsernes kvalitet og for at spille en aktiv rolle i forhold til vækstudfordringen. Også forslaget om en øget indsats for at styrke den praksisnære og anvendte forskning imødekommer et stort behov. Der skal prioriteres øgede midler til forskningsområder, der er relevante for professionerne, f.eks. indenfor sundhedsområdet og pædagogik og undervisning. Der er forsat ikke en tilstrækkelig sammenhæng mellem forskning og praksis ganske simpelt fordi der ikke forskes tilstrækkeligt i de relevante områder. Den praksisnære forskning skal også fremmes gennem udbygning af PhD programmer med relevans for professionerne og ved at åbne for anvendt forskning på professionshøjskolerne. I denne sammenhæng vil det også være væsentligt, at de foreslåede erhvervsforskningscentre i tilknytning til universiteterne også forpligtes til at samarbejde med erhvervsakademier og professionshøjskoler og deres relevante videnmiljøer. Det er positivt at det fremhæves, at partnerskaber om udvikling af velfærdsteknologi i højere grad skal bygge på medarbejdernes viden. Vi er i for ringe grad opmærksomme på at inddrage medarbejderne i udvikling af nye løsninger. Medarbejdernes innovative kompetencer ud- Notat Side 11

12 nyttes ikke tilstrækkeligt heller ikke når det handler om at se mulighederne for at udvikle velfærdsteknologier med henblik nye produkter, der kan omsættes til eksport. Hurtigere igennem uddannelserne I udspillet lægges op til at unge skal hurtigere igennem uddannelserne. Det foreslås opnået gennem en række initiativer, der tidligere er fremlagt i Fair Løsning fra maj Dels ønsker man at unge påbegynder uddannelse hurtigere. Der lægges op til, at det kan ske gennem en kombination af en eller flere af nedenstående konkrete initiativer: Tidlige startere får fortrinsret gennem kvoter 1,08 reglen fremrykkes, så den gælder indtil et år efter adgangsgivende eksamen Tidlige studiestartere får højere SU, fx en bonus på 1000 kr. om måneden i to år Herudover nævnes mulige gevinster ved en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af værnepligt og studiestart flere gange om året, og der lægges op til at unge på lange videregående uddannelser skal tilskyndes til at gennemføre uddannelse hurtigere. Konkret foreslås en kontant bonus på kr. til unge, der gennemfører kandidatuddannelser på normeret tid. FTF støtter målet om, at unge gennemfører uddannelse hurtigere. Det er i den forbindelse vigtigt, at konsekvensen af konkrete initiativer ikke bliver ringere muligheder for andre grupper af studerende. Derfor er det vigtigt og positivt, at S-SF ikke vil finansiere forslagene gennem lavere SU til andre grupper af studerende. Den eksisterende 1,08 regel rammer studieskiftere, der får vanskeligere ved at komme ind på deres ønskede andetvalg. Det er et problem for den enkelte og et problem generelt, fordi et velfungerende uddannelsessystem skal indeholde gode muligheder for at påbegynde og fuldføre en ny uddannelse efter frafald. I dag har omkring hver fjerde på de videregående uddannelser tidligere afbrudt en anden videregående uddannelse. Derfor må der tages hånd om denne problemstilling, hvis man ønsker at flere i fremtiden skal opnå en videregående uddannelse. Derfor er FTF betænkelig i forhold til at fremrykke 1,08-reglen til at gælde kun i ét år efter afslutningen af den adgangsgivende ungdomsuddannelse. Det vil på den anden side være positivt, at kombinere reglen med en kontant bonus til tidligere studiestartere. FTF ser ligeledes positivt på en kontant bonus til unge, der færdiggør en uddannelse på normeret tid. Notat Side 12

13 Herudover foreslår FTF en målrettet indsats mod frafald. Det vil føre til, at de unge kommer hurtigere igennem uddannelserne fordi de ikke bruger tid på dobbelt uddannelse og omvalg. FTF har tidligere beregnet, at hvis frafaldet på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne reduceres med en fjerdedel, vil det i løbet af 5 år give et ekstra arbejdsudbud på personer med professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelse. Herudover vil man kunne spare 600 mio. kr. årligt alene på uddannelsestaxametre. Rigtig uddannelse på højeste dagpenge skal kvalificere personer Den økonomiske krise har betydet at en række ufaglærte stillinger er forsvundet. Jobs, som ikke kommer tilbage. I udspillet beskrives en model, hvor voksne årligt får mulighed for at tage en kompetencegivende uddannelse på fulde dagpenge. Uddannelsesmuligheden målrettes mod ufaglærte og personer, der har en uddannelse, der må anses for at være forældet rent beskæftigelsesmæssigt. Uddannelser, der gennemføres, skal være kompetencegivende, fx inden for sundhed, pædagogik, omsorg og anden offentlig service. Retten til uddannelse skal omfatte voksne, der er mindst 30 år. Retten omfatter både ledige og beskæftigede, og skal kunne spille sammen med de voksenlærlingeuddannelser, der eksisterer og fortrinsvis er målrettet traditionelle erhvervsuddannelser. Højst personer kan være i gang med de nye opkvalificeringsforløb af gangen, og den enkelte får maksimalt 3 års ret til uddannelse på dagpenge. Hvis muligheden udnyttes fuldt ud betyder det en reduktion af arbejdsstyrken, som belaster de offentlige budgetter svarende til 2,5 mia. kr. Hertil kommer direkte udgifter til uddannelsespladser på mio. kr. årligt. Den reelle udgift forventes dog at blive mindre, idet en del af dem, der benytter retten, alternativt ville være på dagpenge eller i aktivering. Det er rigtigt, at der inden for en 10årig periode vil være overskud af ufaglært arbejdskraft og samtidig mangle personer med erhvervsuddannelse og med videregående uddannelse. FTF ser derfor positivt på forslaget om, at voksne frem mod 2020 skal have mulighed for at løfte deres uddannelsesniveau med en kompetencegivende uddannelse, og lægger vægt på, at mulighederne både skal være tilgængelige for de voksne, der har folkeskolen eller en almen gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau. For det er afgørende, at den ny uddannelsesmulighed for voksne giver adgang til at tage fx akademi- og professionsbacheloruddannelser, hvor der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Der er dog samtidig tale om en meget stor uddannelsesmæssig investering, og den konkrete udformning af modellen for uddannelse på dagpenge bør fastlægges i en drøftelse med ar- Notat Side 13

14 bejdsmarkedets parter, så der i enighed kan fastlægges vilkår, der tilgodeser i princippet alle voksne uden erhvervskompetencegivende uddannelse. FTF mener, at den nærmere beskrivelse af retten til uddannelse bør tage højde for de behov for kvalificeret arbejdskraft, som analyser peger på. Kontanthjælpsreform Kontanthjælpsmodtagere skal have hurtigere og bedre hjælp/støtte til uddannelse og job så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og færre ender på førtidspension. S-SF vil reformere kontanthjælpssystemet på følgende områder: Fattigdom er ikke vejen til beskæftigelse. Derfor afskaffes de særlige lave kontanthjælpsydelser. Det drejer sig om starthjælp, 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen. De skal enten anvises ordinær beskæftigelse eller til et kontanthjælpsjob efter 1 måned Flere yngre kontanthjælpsmodtagere skal kunne pålægges at tage en kompetencegivende uddannelse. Aldersgrænsen på 25 år, der i dag kan henvises til uddannelse, skal hæves til 30 år. SU for forsørgere forbedres og alle skal kunne henvises til kortere uddannelsesforløb. Uddannelsesrevalidering skal anvendes mere end det sker i dag Der skal være mindre regelstyring og bureaukrati, der bl.a. skal medføre at ressourcerne anvendes på den enkelte med mere individuelle tilbud De ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal have bedre tilbud, hvor især personer med psykiske problemer skal hjælpes hurtigere og bedre. Hurtig udredning og anbefalet behandling skal påbegyndes tidligt, og der skal indføres en bedre mulighed for at få støtte til psykologhjælp. Desuden skal der iværksættes en koordineret indsats mellem praktiserende læger og psykiatrien FTF er enig i, at fattigdom ikke er den bedste vej til beskæftigelse. Fattigdom giver et øget incitament til kriminalitet og skaber uværdige sociale konsekvenser for børn, unge og ældre. Derfor er FTF enig i, at de lavere kontanthjælpsydelser skal afskaffes. Det er også FTF s vurdering, at indførelse af en ny individrettet social hjælp og støtte giver større sandsynlighed for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Notat Side 14

15 Endvidere kvitterer FTF for, at indsatsen for psykisk syge generelt skal løftes, både hvad angår forebyggelse, udredning og behandling for at nedbringe sygefravær, fastholde psykisk syge i beskæftigelse og begrænse tilgangen til førtidspension. Målrettet arbejdsmarkedspolitik S-SF vil gennemføre en reform af arbejdsmarkedsindsatsen baseret på 4 grundlæggende principper. Den tidlige ledighedsperiode bør anvendes til jobsøgning Fremrykning af aktivering til efter 6 måneder med øget fokus på opkvalificering Formidling af jobtilbud til en bred vifte af job Klar arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre Den ny arbejdsmarkedspolitik skal sikre en samlet besparelse på 1 mia. kr. frem til Besparelserne skal ske gennem en reduktion af de administrative udgifter og ved at flere forlader aktiveringssystemet bl.a. for at tage en uddannelse på dagpenge. Udmøntningen af den ny beskæftigelsespolitik skal drøftes i forbindelse med trepartsforhandlingerne om langsigtet holdbarhed. FTF er enig i, at der er behov for en gennemgribende reform af beskæftigelsespolitikken, der kan bidrage til et øget udbud af kvalificeret arbejdskraft og en forbedring af den økonomiske holdbarhed. Derfor har FTF sammen med LO og AC opstillet en række fælles holdepunkter for den nødvendige reformering af beskæftigelsessystemerne og den arbejdsmarkedspolitiske indsats. På overskriftsplanet er der en række temaer, der flugter med LO, FTF og AC udspillet. Det gælder bl.a. fremrykningen af aktiveringsindsatsen med fokus på opkvalificering samt en klarere arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre i beskæftigelsesindsatsen. Herudover peger hovedorganisationerne bl.a. på, at der er behov for at ændre den kommunale forankring af beskæftigelsesindsatsen. Lønmodtagerens fælles bud er mere konkrete end de principper, der nævnes i S-SF planen, hvilket jo bl.a. hænger sammen med, at principperne er tænkt udmøntet i kommende trepartsdrøftelser. Notat Side 15

16 Blandt de temaer, der er behov for at konkretisere nærmere er styrkelsen af opkvalificeringsindsatsen. S-SF planen er i forbindelse med den forstærkede uddannelsesindsats meget konkret, hvad angår voksnes muligheder for opkvalificering, hvor får mulighed for at tage en kompetencegivende uddannelse på fulde dagpenge. Dette er en ordning FTF oprindeligt har foreslået, og som vil bidrage til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft på de områder, hvor der i fremtiden vil opstå mangel på arbejdskraft. Herudover er der i forbindelse med trepartsdrøftelserne behov for at konkretisere, hvorledes opkvalificeringsindsatsen generelt kan styrkes i en reform af beskæftigelsesindsatsen. Her foreslår hovedorganisationerne bl.a. ret til korterevarende opkvalificering målrettet konkrete job. Varigt lavere arbejdsløshed S-SF-planens initiativer vedrørende aktivering af kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige, uddannelsesinitiativerne, hvor flere får en kompetencegivende uddannelse, samt en fornyet vækst og erhvervspolitik antages at nedbringe den strukturelle ledighed med personer. Regeringen regner med en strukturel ledighed på i alt personer. Det er givet, at de investeringsstrategier, der er indeholdt i S-SF-planen, på de vækst- uddannelses- og beskæftigelsesmæssige områder, vil bidrage til en varig forøgelse af beskæftigelsen og dermed til at nedbringe den strukturelle ledighed. Det er imidlertid svært at vurdere de præcise effekter af initiativerne i de enkelte år, som S- SF-planen her gør i forhold til 2020-planen. Men en samlet effekt på personer forekommer ikke urealistisk. Således vurderer Det Økonomiske Råd f.eks., at alene en tidligere og mere intensiv indsats for ledige kan reducere ledigheden med ca personer. Hertil kommer at usikkerheden i beregningerne i princippet ikke adskiller sig fra de skøn regeringen opererer med f.eks. i de samfundsøkonomiske virkninger af ændringerne i efterlønsordningen. Fastholdelse af seniorer efterlønsjob For at fremme at flere bliver længere på arbejdsmarkedet foreslår S-SF 3 konkrete initiativer Oprettelse af seniorjob i kommunerne på ordinære vilkår. Alle ledige over 55 år der mister dagpengeretten får ret til et statsligt tilskud på kr. og kan herefter søge seniorjob i kommunen Notat Side 16

17 Styrke de offentlige arbejdsgiveres økonomiske incitament til at ansætte eller beholde ældre medarbejdere f.eks. gennem en institutionsafhængig afgift på medarbejdere under 60 år Ansatte der planlægger at gå på efterløn skal have tilbud om deltidsarbejde Set i lyset af forkortelsen af dagpengeperioden er FTF positiv over for initiativer, der begrænser konsekvenserne af, at flere mister dagpengeretten, herunder bør indgå overvejelser om en revitalisering af den eksisterende seniorjobordning, der blev indført i forbindelse med Velfærdsaftalen i 2006 og som ind til nu kun er anvendt i et begrænset omfang. FTF er enig i, at der er behov for at øge mulighederne for fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. FTF har peget på potentialet i aftalebaserede løsninger, der inddrager mulighederne i den fleksible efterløn, herunder kan indgå aftaler om deltidsansættelse. FTF stiller sig imidlertid tvivlende over for virkningen af at indføre særlige økonomiske incitamentsordninger målrettet bestemte aldersgrupper, men finder at problemstillingen sammen med andre mulige tiltag for at få ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet kan indgå i kommende trepartsdrøftelser. Lukkedage Socialdemokraterne afsætter 500 mio. kr. til begrænsning af lukkedage i daginstitutionerne. Det har været en mærkesag for FTF, at begrænse kommunernes øgede brug af lukkedage. De mange lukkedage begrænser fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og de er med til at bestemme forældrenes arbejdstider. De har gjort det vanskeligere for børnefamilier at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen, når én af forældrene tvinges til at bruge feriedage for at passe deres børn på de planlagte lukkedage. Notat Side 17

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst 11-0770 - JKRO - 23.08.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED. Fra uddannelse til arbejde og vækst

Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED. Fra uddannelse til arbejde og vækst Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED Fra uddannelse til arbejde og vækst 1 Hvis Danmark skal fremtidssikres, skal vi ikke fokusere på afskaffelse af efterlønnen, men på hvordan vi skaffer uddannelse

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse Emne: Statens økonomi Område: Stat Udgivet: 21-11-2011 Redigeret: 01-12-2011 Social dumping og arbejdsklausuler ved udbud Aftaleparterne er enige om at fremme brugen af arbejdsklausuler og sociale klausuler

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Flere job i København

Flere job i København Flere job i København Nye arbejdspladser er helt afgørende for, at vi kan få råd til fx bedre skoler, daginstitutioner og ældrepleje i København. Selvom København har klaret sig bedre gennem krisen end

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Enhedslistens folketingssekretariat 20. maj 2013 NOTAT Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Dette notat beskriver hovedelementerne i Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Notatet er delt op

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat 09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE

UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE På vej mod FREMTIDEN Udspil fra 6-byerne om ungeledighed, job og uddannelse Udspil fra 6-byerne Ungdomsledighed er et voksende

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

ET TÆPPELAND, DER STÅR SAMMEN

ET TÆPPELAND, DER STÅR SAMMEN TORSKEROGNEN ET TÆPPELAND, DER STÅR SAMMEN OKTOBER 2011 TORSKEROGNS G R U N D L A G 5 ET TÆPPELAND, DER STÅR SAMMEN Tæppeland er et fantastisk land. Det er et land med fri og lige adgang til sundhed. Det

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Vækst og velfærd hviler på et

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere