Finansforbundets magasin nr skattely i Danmark. Det danske finansmiljø hjælper udenlandske rigmænd med ondt i skatten Læs side 14

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr skattely i Danmark Det danske finansmiljø hjælper udenlandske rigmænd med ondt i skatten Læs side 14

2 Mange pensionsopsparinger er blevet mindre over night. Men det behøver ikke at ødelægge din nattesøvn. Det er ikke sjovt at bekymre sig om sin pensionsopsparing. Men det har mange forståeligt nok gjort i Navnlig hvis de, ligesom du og andre ansatte i finanssektoren, har oplevet krisen indefra. Heldigvis er pension jo en langtidsopsparing, så du trods kriseår stadig kan få en sjov pension, når du trækker dig tilbage. Særligt når du er medlem af Bankpension. Vores strategi går ud på at give dig det højest mulige afkast på lang sigt. På kort sigt indebærer det en lidt højere risiko. Men aldrig så høj, at vi går på kompromis med vores økonomiske ansvar. Du kan derfor fortsat sove roligt om natten. BANKPENSION SER FREMAD Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer. Læs mere på Bankpension.dk Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

3 indhold 24 bare mandeben er ikke velset 14 Skattelyet Danmark Udenlandske rigmænd kører milliarder af kroner gennem danske selskaber for at undgå at betale skat 22 Kvaliteten skal løftes Finansforbundet går i aktion for at forberede investeringsrådgivningen 24 Bare mandeben er ikke velset På de fleste arbejdspladser er det kun kvinderne, der viser bare ben i sommervarmen 26 Tennis i Køkkenet Finansforbundets yngste medlem elsker at have mange bolde i luften sådan bor finansansatte TEMA: Sådan bor de finansansatte Vallensbæk, Greve og Solrød er de kommuner, hvor der relativt bor flest finansfolk i Danmark, og markant flere af Finansforbundets medlemmer bor i parcelhuse og villaer end gennemsnittet af befolkningen. 40 Finansiering uden om bankerne Peer-2-peer banker skaber hype og får internettet til at summe af tips, råd og dåd 46 Husk nu pauserne En arbejdsdag uden frikvarterer kan være farlig 49 Kreativ omgang med penge Dansk Pengemuseum viser international pengeseddelkunst 50 Vi er flagrende fugle Tillidsmænd dygtiggør sig for at modstå krisen 53 Kender du efterlønnens muligheder? 60 Finansjob: man skal følge sit hjerte Midt i finanskrisen sagde bankrådgiver Berit Simonsen sit job op for at blive selvstændig coach 60 Man skal følge sit hjerte 4-13 Nyheder 7 leder globalt 48 bankhistorie 52 spørgehjørnet ajour om FORBUNDET arrangementer for ledige og seniorer det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 7, juni Næste nummer fredag 7. august 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Sabina Furbo sf@ finansforbundet.dk Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest 17. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Terri torium. Finans august

4 Nyheder Flere ældre i sektoren Aldersfordelingen i sektoren har de seneste 15 år ændret sig med en forholdsmæssigt mindre andel af unge og en større andel af ældre medarbejdere, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. I 2008 var gennemsnitsalderen for en finansansat 42,5 år, mens den i 2000 var 41,2. Ny 50-kroneseddel Tirsdag den 11. august udsendes den nye 50-kroneseddel som den første seddel i rækken af Danmarks nye seddelserie Motivet på 50-kroneseddelen er af Sallingsundbroen og Skarpsallingkarret. Den teknologiske udvikling gør, at falskmøntnere hele tiden får bedre værktøjer til at kopiere de ægte sedler. For at være på forkant igangsatte Nationalbanken i 2006 arbejdet med en ny seddelserie med nye sikkerhedselementer. Blandt andet er der en vinduestråd med bevægeligt bølgemotiv. Et andet element er et nyt avanceret hologram, der reflekterer lyset i forskellige farver. Sedlerne er designet af kunstneren Karin Birgitte Lund og har motiver af danske broer og oldtidsfund. For at tilgodese blinde og svagtseende vil der blive trykt følemærker på de nye 100- og 200-kronesedler, hvilket giver bedre mulighed for at skelne sedlerne fra hinanden. Den nye 100- kroneseddel kommer til maj næste år. Alle danske pengesedler siden 1945 og frem er fortsat gyldige og kan byttes til pålydende i Nationalbanken. /SF Foto: Nationalbanken Foto: Xxx Finanstilsynet roser investeringsrådgivningom tobak På baggrund af en temaundersøgelse af Spar Nord Bank, vestjysk Bank, Sydbank og Nordea i februar og marts konkluderer Finanstilsynet, at danske banker ser ud til generelt at have godt styr på de nye MiFIDregler om beskyttelse af investorer. Vores konklusion er, at alle de fire banker har procedurer og rådgivningsværktøjer, som bør sikre, at rådgiverne spørger ind til kundens erfaring og kendskab med investering og til kundens risikovillighed. Og også, at de tager kundens alder og investeringshorisont med i rådgivningen, siger Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor. Finanstilsynet havde på forhånd fået tilsendt materiale fra bankerne, herunder interne forretningsgange og relevante instrukser til medarbejdere, der yder rådgivning. Undersøgelsen bekræfter også, at stort set alle almindelige kunder bliver rådgivet til at købe investeringsbeviser, da kunderne dermed opnår en mindre omkostningsfuld spredning af risici end ved investeringer i enkeltaktier. 4 Finans august 2009

5 nyheder Foto: Stig Stasig Trods boden hæfter Finansforbundets næstformand Kent Petersen sig ved, at Arbejdsretten legitimerer, at forbundet godt må være kritisk over for virksomheder på medlemmernes vegne. finansforbundet idømt bod på kroner Finansforbundet brød overenskomsten med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, da forbundet sidste efterår udstillede fire banker, som man ikke mente håndterede fyringer ordentligt, vurderer Arbejdsretten Finansforbundet er af Arbejdsretten blevet idømt en bod på kroner i den såkaldte skamstøtte-sag. Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, indklagede Finansforbundet for Arbejdsretten, efter at Finansforbundet på sin hjemmeside i november 2008 offentliggjorde en skamstøtte med fire navngivne pengeinstitutter, som ifølge Finansforbundet ikke havde levet op til deres ansvar, da de fyrede medarbejdere i forbindelse med krisen. Efter påtale fra FA fjernede Finansforbundet den fire dage gamle skamstøtte fra sin hjemmeside, men FA krævede stadig Finansforbundet idømt en betydelig bod for, hvad FA kaldte brug af en overenskomststridig smædekampagne. Arbejdsretten har nu sagt, at vores skridt var et brud på overenskomsten, og det tager vi naturligvis til efterretning. Men samtidig noterer jeg mig, at Arbejdsretten bekræfter, at faglige organisationer har en ret til at ytre sig kritisk om deres modpart, uden at det er et brud på loyaliteten, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. Ved vurderingen af sagen indgik på den ene side hensynet til ytringsfriheden og på den anden side hensynet til de generelle freds- og loyalitetsforpligtelser, som kollektive overenskomstforhold indebærer. I dommen og bodsudmålingen på de kroner lagde Arbejdsretten vægt på, at det overenskomststridige skridt alene bestod i, at kampagnen havde fået en utilbørlig udformning i form af skamstøtten. Retten så det som en formildende omstændighed, at skamstøtten kun befandt sig i kort tid på Finansforbundets hjemmeside og straks blev fjernet, efter FA havde klaget over den. Derudover afviste retten, at kampagnen skulle have medført særlige skadevirkninger for de fire involverede medlemsvirksomheder, som figurerede med logo på skamstøtten. Dommen er langtfra så vidtrækkende, som FA havde tolket vores handlinger til at være. Det er med stor tilfredshed, at vores ret til at ytre os kritisk over for både FA og deres medlemsvirksomheder i forbindelse med fyringsrunder stadig er berettiget, hvis vi oplever, de opfører sig uansvarligt, som vi trods alt havde oplevet de pågældende fire virksomheder gøre i sagen, siger Kent Petersen og understreger med dommen in mente: Vi har fået legitimitet til at være kritiske over virksomheder på vores medlemmers vegne. Det er klart, at der er sat begrænsninger for, hvilke virkemidler vi kan bruge i kritikken. Men vi vil også i fremtiden fortsat forholde os stærkt kritisk til de virksomheder, vi oplever opfører sig uansvarligt i forhold til forhandlinger om afbødeforanstaltninger ved fyringer. /BV Finans august

6 nyheder Foto: Xxx Over finansfolk fyret i 2009 EBH Bank, DnB Nord, Gudme Raaschou og Ekspres Bank har før sommerferien delt fyresedler ud til i alt 93 medarbejdere. Siden årsskiftet er finansansatte i 43 virksomheder fyret Efter et par stille måneder i april og maj med blot 22 afskedigelser i finanssektoren har fire banker sidst i juni sendt 93 medarbejdere på sommerferie med besked om, at de er fyret. Dermed er over finansansatte i Danmark afskediget i årets første seks måneder. Ekspres Banks massefyring af 18 medarbejdere kritiseres voldsomt af Finansforbundets næstformand Kent Petersen. Han mener ikke, at bankens ledelse har indgået i reelle forhandlinger med de ansatte om at få gennemført afskedigelserne på den bedst muligt måde, sådan som overenskomsten foreskriver. Derfor har man indkaldt til et såkaldt fællesmøde, hvor hovedorganisationerne FTF og FA deltager. Afhængig af det møde, kan sagen ende i Arbejdsretten. Vores bekymring er, at det er ved at blive en tendens blandt bankerne, at man dropper den ansvarlighed, som normalt har været en del af den danske model. Mens det nærmest er umuligt at fyre folk i Frankrig, så er det forholdsvis nemt i Danmark. Medarbejderne står faktisk utroligt svagt, og derfor er det en forudsætning for modellen, at arbejdsgiverne udviser ansvarlighed, når de ser sig nødsaget til at fyre folk, siger Kent Petersen til Børsen. I EBH Bank, som siden slutningen af 2008 har været under statslig administration i Finansiel Stabilitet, kommer afskedigelserne ikke som nogen stor overraskelse. 10 ud af 11 filialer er solgt fra senest har Sparbank købt EBH Banks filial i København og efter afskedigelserne af de 29, er der nu blot 32 medarbejdere tilbage for at afvikle resterne af EBH Bank, oplyser fællestillidsmand Villy Thomsen. Bank DnB Nord, som er et joint-venture mellem norske DnB Nor og tyske Norddeutsche Landesbank, fyrede sidst i juni 26 ud af 94 medarbejdere. Seks af de fyrede har dog fået tilbudt stillinger i moderselskabet DnB Nor. Torsdag formiddag den 18. juni blev 20 fyresedler delt ud blandt 70 medarbejdere i velhaverbanken Gudme Raaschou Bank, som er et datterselskab af det statsligt ejede selskab Finansiel Stabilitet. Sedlerne kom ikke som et chok for medarbejderne, som allerede et par uger i forvejen var blevet adviseret om fyringen i forbindelse med Lån og Spar Banks køb af bankens kapitalforvaltningsaktiviteter og en mindre ind- og udlånsportefølje den 28.maj. I juli fyrede Citybank seks medarbejdere. Dermed har foreløbig finansansatte mistet deres job i /CJO 66 procent flere ledige på et år Ifølge FTF-A s seneste ledighedstal fra maj 2009 er ledigheden nu på 1,49 procent blandt Finansforbundets medlemmer. Det svarer til, at 669 i maj var registreret som ledige. Det er faktisk 66 procent flere end i maj 2008, hvor 403 medlemmer af Finansforbundet var ramt af ledighed (0,9 procent). En del afskedigede finansfolk er dog stadig i deres opsigelsesperiode og er således ikke registreret som ledige endnu. Derfor må ledighedstallet i statistikken forventes at stige en del i de kommende måneder. ny digital signatur forsinket Den nye digitale signatur, som for første gang åbner for både offentlige løsninger og netbankerne, kommer først ud i bankerne til februar og ikke til november, som først bebudet. Ifølge firmaet bag, DanID, hænger forsinkelsen sammen med, at bankerne ønsker længere tid til at teste systemerne igennem. Samtidig med at forsinkelsen har signaturen også skiftet navn til NemID. Social ansvarlighed i forbundet I forlængelse af Finansforbundets CSR-politik tiltræder forbundet FN s principper om Global Compact. FN-initiativet er baseret på social ansvarlighed og tager udgangspunkt i sociale og miljømæssige udfordringer på tværs af landegrænser og brancher verden over. Regelsættets ti principper bygger på konventioner inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse. Finansforbundet vil årligt redegøre for de fremskridt, der er sket inden for principperne hen over året. 6 Finans august 2009

7 leder ret til god rådgivning Finansforbundets undersøgelse af rådgivning på investeringsområdet viser, at det er nødvendigt at rydde op i de mange strukturerede produkter. Finansforbundet vil have deklaration på produkterne Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen K underne har krav på god rådgivning, og rådgiverne har krav på at kunne yde den gode rådgivning. Det er desværre ikke virkeligheden for alle kunder og rådgivere i dag. De mange kunder, der i løbet af krisen har tabt penge på investeringer, står i kø for at fortælle deres historie, og medierne er ikke sene til at skyde på rådgiverne. Men hvad er hoved og hale på investeringsområdet? Det synes vi, at der er behov for at få afklaret, og derfor har vi gennemført en undersøgelse af rådgivning af strukturerede produkter produkter, der ikke er rene obligations- eller aktieinvesteringer. Der ydes rigtig meget god rådgivning på højt fagligt niveau i sektoren. Men når vi taler om strukturerede produkter, viser undersøgelsen, at knap 30 procent af rådgiverne har oplevet at rådgive om et produkt, de ikke selv forstod til fulde. Og det er naturligvis ikke tilfredsstillende hverken for rådgiveren eller for kunden. Bankerne har haft vældig travlt med at skrue nogle meget komplicerede investeringsprodukter sammen. Produkter, som ingen rådgiver hverken kan eller skal kunne gennemskue. Og når ledelsen så ikke engang leverer de oplysninger, som rådgiverne har brug for, når de skal vurdere, hvilke kunder der kan bruge produktet, så skal det jo gå galt. Og helt urimeligt falder disse udeladelser og fejl i materialet tilbage på rådgiverne. Men lad os få det helt på det rene: Det er altså arkitekterne bag produkterne, som skal sørge for, at varerne på hylderne er til både at forklare og forsvare. Ikke rådgiverne! Finansforbundet vil kæmpe for, at vi får en deklaration på strukturerede investeringsprodukter, som blandt andet beskriver risiko, og hvilke kunder rådgiverne bør præsentere produktet for. Og vi ser gerne, at det bliver en uvildig institution uden for virksomhederne, der deklarerer produkterne. På den måde får både kunder og rådgivere optimal tryghed. Finansforbundet har allerede forelagt undersøgelsen for Finansrådet, Forbrugerrådet og Finanstilsynet, og vi vil invitere til et samarbejde for at få lavet en deklarationsordning, som alle kan leve med. Vi ved, at flere virksomheder har sagt til deres medarbejdere, at ledelsen påtager sig ansvaret for de fejl, der er begået. Finansforbundet ser gerne, at ledelserne og Finansrådet også henvender sig direkte til kunder og offentlighed med det budskab. Vi vil gerne opfordre Finansrådet til nu at træde i karakter og aktivt gå ind i arbejdet for at rydde op på investeringsområdet. Arbejdsgiverne er meget optagede af deres ledelsesret det ville klæde dem at være lige så insisterende på deres ledelsesforpligtelse. Finans august

8 nyheder Hver fjerde tvunget til overarbejde Ifølge en ny rundspørge til 719 medlemmer af Finansforbundet svarer 27 procent, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde over. Andelen af finansansatte, som føler sig meget stresset, er steget fra 10 til 12 procent de seneste måneder Trivslen på de finansielle arbejdspladser er for nedadgående, viser en rundspørge til 719 medlemmer af Finansforbundet i juni. Hvor 10 procent i en tilsvarende rundspørge i april svarede, at de er virkelig meget eller ret meget stresset, er tallet nu 12 procent. Bekymringen for at blive arbejdsløs er også øget. Nu svarer 28 procent ja til, at de er bekymret for at blive arbejdsløs, mod 26 procent i april måned og blot 10 procent i en undersøgelse i Andelen af finansansatte, som altid eller ofte er nødt til at arbejde over, er 27 procent, hvilket er på niveau med undersøgelsen fra april. Resultaterne i den seneste trivselsundersøgelse bekymrer Finansforbundet. Det er ikke overraskende, at mange medarbejdere er påvirket af finanskrisen. Vi har jo set, at omkring 50 virksomheder i sektoren tilsammen har fyret over medarbejdere det seneste år. Og det har presset mange til at skulle løbe endnu stærkere, end de gjorde i forvejen, for at klare opgaverne. Men det er ikke holdbart, at mere end hver fjerde altid eller ofte føler sig nødsaget til at arbejde over. Jeg frygter, at endnu flere finansansatte vil blive ramt af stress, hvis ikke arbejdsgiverne sørger for en ordentlig bemanding og en ordentlig fordeling af opgaverne, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans. Omsorgen fra arbejdspladsen og støtten fra leder samt kolleger er ligeledes for nedadgående. I trivselsundersøgelsen fra april 2009 svarede 42 procent, at man altid tager sig godt af de ansatte på arbejdspladsen. Nu er andelen skrumpet til 37 procent. 63 procent svarer, at de altid eller ofte kan få hjælp og støtte fra deres nærmeste leder, hvis de har brug for det, mod 65 procent i april. Og 72 procent (mod 75 procent i april) svarer, at de altid eller ofte kan få hjælp og støtte fra deres kolleger, hvis de har brug for det. Selv om talforskellene er forholdsvis små fra april til juni, er der en tendens til, at støtten og omsorgen på arbejdspladsen er vigende. Der ligger helt klart en opgave for virksomhederne i at øge trygheden og trivslen på arbejdspladsen, mener Kent Petersen./CJO Talsmand for IBM I Finans nummer 6 fra juni blev Oluf Nielsen i artiklen om underbetaling af østeuropæiske itfolk hos IBM tituleret tillidsmand. Der skulle imidlertid have stået talsmand, idet medlemmerne af Finansforbundet, som er ansat i IBM, ikke vælger tillidsmænd, men talsmænd. Finans beklager fejlen. FTF-A blandt de billigste a-kasser FTF-A er billigst af de seks store a-kasser i Danmark med over medlemmer. På listen med samtlige 29 godkendte a-kasser er FTF-A sjettebilligst, viser en ny opgørelse. Årligt udgør administrationsbidraget 996 kroner, hvilket er samme beløb som i De dyreste a-kasser: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne, Funktionærer og Servicefag samt 3FA er næsten dobbelt så dyre. Maskinernes indtog i banken Skrivemaskiner, kopimaskiner, regnemaskiner, bogføringsmaskiner, mønttællere. Maskiner er der rigeligt af i pengeinstitutterne, og de har været medvirkende til at revolutionere arbejdslivet i en bank eller sparekasse de seneste 100 år. Det sætter Dansk Pengemuseum, der er en afdeling af Danmarks Industrimuseum i Horsens, nu fokus på i en særudstilling. Udstillingen kan opleves resten af Finans august 2009

9 Kapitalpension Ratepension Max. fradrag kr Livrenter Skatteloft Bundskat Topskat PENSION MED FORÅRSPAKKEN 2009 FÅR LIVSVARIGE LIVRENTER STØRRE BETYDNING I PENSIONSRÅDGIVNINGEN Få din viden opdateret - klik ind på. Skovsvinget Skanderborg Telefon

10 nyheder Løn er tabu på arbejdspladsen 88 procent udveksler ikke oplysninger om deres løn med deres kollegaer, viser en rundspørge til 719 medlemmer af Finansforbundet. Forbundets næstformand, Kent Petersen, kalder resultatet tankevækkende og opfordrer til, at man taler åbent om lønnen. FA-direktør mener, det er naturligt, at man holder lønoplysninger for sig selv Selvom de fleste banker for længst er holdt op med at forbyde kollegial snak om løn, så er lønsnak stadig et tabu på arbejdspladsen. En rundspørge blandt 719 medlemmer af Finansforbundet viser, at ni ud af ti i ringe eller meget ringe grad udveksler oplysninger om løn med kollegaerne. Således svarede 67 procent, at de i meget ringe grad udveksler oplysninger om løn med kollegaer, mens 21 procent svarede, at de i ringe grad udvekslede oplysninger om løn med kollegaer. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, kalder resultatet tankevækkende. En af de store udfordringer, når vi taler om lige løn for lige arbejde, er i realiteten, at vi har meget svært ved at gennemskue, om der er ligeløn for lige arbejde i de statistikker, vi kan se. Og derfor ville det være ønskværdigt, at der blev talt mere om løn medlemmerne og medarbejderne imellem. Det ville gøre det væsentligt nemmere at konstatere, om der er tale om en reel lønforskel blandt ligestillede kollegaer, og ikke mindst at agere derefter, siger Kent Petersen. Han undrer sig over, at pengeinstitutternes ønske om objektiv løndannelse ikke har smittet mere af på kulturen på arbejdspladsen. Når vi taler om objektiv løndannelse, er et af kriterierne netop åbenhed og gennemskuelighed. Det kan der selvfølgelig godt være på den tekniske side, men det er klart, at når der ikke bliver talt om løn, så har kulturen ikke ændret sig. Og det er et problem, idet man mister sammenligningsgrundlaget. Det bliver derfor lidt af en udfordring at få fastsat den rigtige løn, så det bliver en så objektiv løndannelse som muligt. Åbenhed om alle former for belønning i virksomheden tjener alle bedst, fastslår Kent Petersen. Den holdning deler man dog ikke hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). At ni ud af 10 ikke taler om løn med deres kollegaer er ikke overraskende. Mange opfatter deres individuelle løn som noget personligt. Det er heller ikke alle, der vil rykke ud med, hvad de vejer, eller hvor gamle de er. Derfor synes jeg, man fortsat skal respektere den personlige integritet, siger direktør i FA Steen A. Rasmussen. Sociolog og arbejdsmarkedsforsker Pernille Tanggaard Andersen fra Syddansk Universitet forsker i lønforhold. Senest viser hendes forskningsprojekt Når køn forhandler løn, at der er en tydelig tendens til, at løn er et meget tabubelagt emne i dansk arbejdspladskultur. En del virksomheder har, selvom det ikke er direkte hemmeligt at snakke om løn, en kultur, der siger, at det taler man ikke om, det er noget, man taler individuelt om med den enkelte arbejdstager. Og så lever vi i en harmoni- og konsensuskultur, hvor vi hellere taler om ligheder end om forskelle. Hele vores liv har vi været vant til, at alle har lige adgang til alt, og derfor kan det være svært at acceptere og tale om forskelle, siger Pernille Tanggaard Andersen. Hun advarer om, at den manglende gennemskuelighed i løndannelsen gør værdisættelsen meget individuel. Det er vigtigt, at virksomhederne har kommunikeret en række specifikke krav ud til medarbejderne om, hvad de forventer, og hvad eksempelvis ekstra kompetencer eller videreuddannelse giver rent lønmæssigt. Ellers kan det hurtigt blive mere sociale ting, som dit forhold til lederen, der giver udslag, end egentlige faglige begrundelser. Hvis virksomhederne har nogle faste kriterier for, hvad de belønner, bliver det heller ikke tys-tys at tale om løn, mener Pernille Tanggard Andersen. /SF 10 Finans august 2009

11 nyheder finansiel stabilitet overtager roskilde bank Det statslige selskab Finansiel Stabilitet A/S forventes den 10. august at overtage Roskilde Bank fra det afviklingsselskab, Nationalbanken oprettede sidste år. Overtagelsen er dog betinget af, at generalforsamlingen i Roskilde Bank, Konkurrencestyrelsen og Finanstilsynet godkender overdragelsen. Aftalen betyder, at Finansiel Stabilitet overtager ejerskab og forpligtelser i relation til Roskilde Bank samt alle aktier i banken. Derudover indebærer overdragelsen, at Finansiel Stabilitet overtager Nationalbankens mellemværende med Roskilde Bank, der pr. 30. juni 2009 var på 22,4 milliarder kroner, hvoraf aktier i Roskilde Bank udgør cirka 6,7 milliarder kroner, og det ansvarlige lån 1 milliard kroner.i august 2008 overtog Nationalbanken og Det Private Beredskab Roskilde Bank, da det ikke lykkedes at sælge banken. Man stiftede dengang en ny bank med samme navn, der videreførte aktiviteterne i den gamle Roskilde Bank, mens de to nye ejere indskød aktiekapital i den nye bank. Afviklingen af Roskilde Bank vil fortsætte uændret og ikke have nogen betydning for kunderne i Roskilde Bank, oplyser Finansiel Stabilitet. /BV milliardindsprøjtning til islandske banker Den islandske regering har besluttet at tilføre 270 milliarder islandske kroner, svarende til 11,25 milliarder danske kroner, i kapital til landets nødstedte banksektor. En del af pengene skal gå til at betale kreditorerne, efter at landets tre største banker, Glitnir, Landsbanki og Kaupthing, i efteråret måtte reddes af staten. Derudover vil pengene blive brugt til at starte de tre nye banker Islandsbanki (tidligere Glitnir), New Landsbanki og New Kaupthing. Ifølge Islands finansminister, Steingrimur Sigfusson, vil New Landsbanki foreløbig blive i offentligt eje, mens Islandsbanki og New Kaupthing skal sælges. Regeringen vil tilbyde kontrollerende aktieposter i Islandsbanki og New Kaupthing til de gamle bankers kreditorer og samtidig lade staten bevare mindre aktieposter. Aktiesalget skal være afsluttet ved udgangen af september og er betinget af en godkendelse fra tilsynsmyndighederne. /BV Foto: Stig Stasig spionage i storbank En af verdens største banker, Deutsche Bank, erkender, at der er foregået spionage i banken mod flere bestyrelsesmedlemmer og andre enkeltpersoner. En intern undersøgelse i banken afslører fire mistænkelige tilfælde af spionage, og fire topledere tilknyttet bankens sikkerhedsafdeling er blevet fyret på grund af mistanke om spionage. Det skriver epn. dk. Overvågningen blev iværksat af bankens sikkerhedsafdeling, men foretaget af en ekstern partner. Første tilfælde skulle have foregået i 2001, hvor man udspionerede en journalist og et bestyrelsesmedlem, som var mistænkt for at lække interne informationer til offentligheden. Herefter foretog man i 2006 en overvågning af en angiveligt aktivistisk og kritisk aktionær, og i 2006/2007 en overvågning af en privatperson, der havde fremsat trusler mod medlemmer af bankens bestyrelse. Derudover udspionerede man i sommeren 2007 et medlem af bestyrelsen. Statsanklagerne i Frankfurt overvejer i øjeblikket, om man vil indlede en strafferetlig undersøgelse af sagen. /BV Finans august

12 nyheder 50 virksomheder har søgt om statsstøtte Hovedparten af de største danske banker har lagt billet ind på Bankpakke II. Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank ønsker de største lån og tegner sig samlet set for mere end halvdelen af de 63 milliarder kroner, som 50 penge- og realkreditinstitutter i alt har ansøgt om i Bankpakke II Godt en tredjedel af landets 146 penge- og realkreditinstitutter har sagt ja tak til Bankpakke II. Det viser Økonomi- og Erhvervsministeriets optælling, efter at lånefristen for ansøgninger udløb den 30. juni Ministeriet har modtaget 50 låneansøgninger for i alt 63 milliarder kroner. De største danske pengeinstitutter topper listen over de største låneansøgninger. Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank udgør top tre og tegner sig samlet set for 38,6 milliarder. FIH Erhvervsbank, Amagerbanken, Spar Nord Bank og Sydbank har også lagt billet ind på lån i milliardklassen af staten. Faktisk er Nordea og Arbejdernes Landsbank de eneste af de ti største banker herhjemme, som har takket nej til pakken. Nordeakoncernen har imidlertid hentet kapital via en aktieemission på 2,5 milliarder euro, blandt andet fra den svenske stat, som også er aktionær i koncernen. 35 af de ansøgte 63 milliarder kroner er allerede blevet udbetalt af Økonomi- og Erhvervsministeriet, mens ansøgningerne for 28 milliarder stadig er under behandling. Ministeriet oplyser, at behandlingen af ansøgningerne vil fortsætte i den kommende tid, således at alle penge- og realkreditinstitutter, der opfylder kravene i loven, har fået pengene udbetalt inden årets udgang, som er fristen i loven./bv Top 15 over låneansøgninger til Bankpakke II Danske Bank Nykredit Jyske Bank BRF Kredit Skibskreditfonden FIH Erhvervsbank Amagerbanken Spar Nord Bank Sydbank Alm. Brand Bank Sparbank Max Bank Sparekassen Lolland Diba Bank Skælskør Bank 26 mia. kr. 9,5 mia. kr. 3,1 mia. kr. 2,3 mia. kr. 2,0 mia. kr. 1,7 mia. kr. 1,4 mia. kr. 1,2 mia. kr. 1,2 mia. kr. 900 mio. kr. 650 mio. kr. 200 mio. kr. 200 mio. kr. 170 mio. kr. 170 mio. kr. Kilde: Listen er baseret på bankernes tilkendegivelser i pressen. Fakta om Bankpakke II Frem til den 30. juni 2009 kunne alle solvente penge- og realkreditinstitutter søge om et statsligt kapitalindskud i form af hybrid kernekapital, som de kan indfri efter tre år. Det statslige kapitalindskud er et lån, der skal forrentes og tilbagebetales. Staten skal have et afkast, der svarer til den risiko, staten får ved at stille kapital til rådighed. Den rente, bankerne betaler, vil være forskellig. Den vil være fastsat individuelt for hvert institut og afspejle risikoen for staten ved lånet. Det skønnes, at renten i gennemsnit bliver ca. 10 procent årligt. I låneperioden begrænses pengeinstitutternes fradrag for direk tionslønninger. Der indføres et forbud mod aktieoptionsprogrammer og lignende ordninger til direktio- nen, og eksisterende programmer og deslige må ikke forlænges eller fornys. I den politiske aftale om Bankpakke II og lovens tilblivelse i januar i år blev det skønnet, at det maksimale lånebeløb i pakken var på 100 milliarder, heraf 75 milliarder øremærket til bankerne. Det maksimale lånebeløb i pakken er senere blevet nedjusteret til 87 milliarder. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet. 12 Finans august 2009

13 nyheder Nordea er af Højesteret dømt til at indbetale syv millioner kroner til en tidligere filialchefs pensionsordning Højesteret giver fyret filialchef medhold Højesteret gav tirsdag 23. juni Finansforbundet medhold i, at en tidligere filialchef, som Nordea fyrede efter en længere sygdomsperiode, har ret til at få en livsvarig pension som følge af den tjenestemandslignende pensionsordning, vedkommende har. Dermed stadfæster Højesteret en dom fra Østre Landsret. Nordea skal indbetale syv millioner kroner på den tidligere filialchefs pensionsordning, og Nordea blev også dømt til at betale sagens omkostninger, som i alt beløber sig til kroner. Filialchefen blev afskediget den 17. marts 2005 efter at have været sygemeldt i 21 måneder. Sygemeldingen i foråret 2003 skyldtes ifølge filialchefen og Finansforbundet, at han fik det psykisk dårligt og følte sig chikaneret af en filialdirektør i banken. Det udviklede sig til en depression, og oveni fik filialchefen voldsomme rygsmerter. Nordea kaldte ham flere gange til møde i banken for at drøfte hans jobmæssige fremtid, men filialchefen meldte fra til møderne og havde lægeerklæringer, der underbyggede, at han var alvorligt syg og ikke kunne møde op. Da Nordea afskedigede filialchefen, som på det tidspunkt var 53 år, stævnede Finansforbundet banken med krav om, at banken skal opfylde det såkaldte utilregnelighedspensions tilsagn, som man havde givet over for filial chefen. Argumentet er, at det var forhold i banken, som udløste afskedigelsen. Det ville betyde, at Nordea skulle give ham en straks begyndende livsvarig pension uden fradrag af nogen art af samme størrelse som den alderspension, der kunne være opnået ved alderen 65 år og seks måneder. Nordea mener ikke, at filialchefen har krav på denne pension, da afskedigelsen ifølge banken skyldtes, at filialchefen ikke medvirkede konstruktivt til at finde en løsning, hvor han kunne vende tilbage til et job i banken. Fire ud af fem højesteretsdommere gav filialchefen og Finansforbundet medhold. /CJO HVIS DU EN DAG MISTER JOBBET ER DIN A-KASSE KLAR MED FØRSTEHJÆLP TIL DIG! Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på Eller ring KURSER JOBSØGNING 8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

14 pengeflugt 14 Finans august 2009

15 Skattelyet Danmark Udenlandske rigmænd kanaliserer milliarder af kroner ind og ud af Danmark gennem sindrige danske selskabskonstruktioner, som fritager dem for at betale skat. Danmarks finansmiljø har tilmed givet husly til personer med direkte link til illegalt videresalg af atomteknologi. Danske banker er tilsyneladende stiltiende partnere i udviklingen Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium Tæt ved årsskiftet 2002 står en af verdens rigeste mænd, en russisk-amerikaner med navnet Igor Olenicoff, uden for en diskret gul murstensbygning i Omøgade på Østerbro i København. En skatterådgiver fra Liechtenstein er ved hans side. Milliardæren Olenicoff er på vej ind til det første indledende møde med Danmarks finansielle skyggeindustri, og han har forberedt sig til mødet i flere måneder. Han har besluttet, at hans hårdt tilkæmpede formue ikke skal deles med de amerikanske skattemyndigheder: Han er vant til at kæmpe for sit. Ordet skattely leder normalt tankerne hen på lyssky forretninger udført med falsk skæg og solbriller i fjerne eksotiske lande. Langt fra Østerbro. Men hjulpet på vej af Danmarks ry for ordentlighed og redelighed er et ofte overset hjørne af det danske finansielle system i al stilhed i gang med at gøre Danmark til en destination som internationalt skattely. Finans august

16 pengeflugt Skattelyet Danmark Rejsen ind i Danmarks finansielle skyggeindustri, en industri, der helst undgår rampelyset og foretrækker diskretion og stilhed, medfører en tur gennem et finansielt edderkoppespind, der favner hele kloden. Det fører os til København, Schweiz, Liechtenstein, Tyskland, Bahamas, USA, Libyen og Pakistan. Men første største stop er Omøgade 8 på Østerbro. På mødet på 2. sal i Omøgade bliver der udtænkt skattekonstruktioner, som verden aldrig har set før, og som få år efter vil true med at ryste den internationale balance mellem de største og mest kendte skattely-destinationer som eksempelvis Schweiz og Liechtenstein. Nøglepersoner i sagen har desuden forbindelser til smugling af atomvåbenteknologi til Libyen og Pakistan. Blandt verdens 250 rigeste Olenicoff ligner en vejrbidt Marlboro-mand i et jakkesæt, og hans tale er krydret med levende brug af eder og forbandelser. Han er indbegrebet af det amerikanske ideal, self-made. Hans familie flygtede fra politisk tumult i 1940 ernes Sovjetunionen. Han tilbragte barndomsårene i en iransk mineby, før han kom til New York. I 1970 erne stiftede han Olen Properties i Californien, som skabte en større formue baseret på ejendomsinvesteringer (op til 2007 var han ifølge Forbes blandt verdens 250 rigeste). Folk, der står i vejen for ham, sagsøger han lystigt. Hans hovedsæde i Californien er dekoreret med skulpturer og malerier med motiver fra zarens Rusland. På hans skrivebord står en skulptur af en hund, der angriber en bjørn. Den her cowboy skal ikke have noget af at betale skat. Til at hjælpe sig hyrer han Mario Staggl, en rådgiver med base i Liechtenstein. Opgaven er simpel: Flyt selskabet til en onshore-enhed, men som giver komplet anonymitet, skrev Igor Olenicoff i en mail til Mario Staggl i slutningen af Rådgiveren fra Liechtenstein, Mario Staggl, er et geni inden for sit felt: En decideret blæksprutte med fingeren på pulsen, når det gælder alverdens skattelovgivninger. Staggl er en solidt bygget mand i slutningen af 30 erne med tæt hår og briller, der synes at klemme hans ansigt sammen. De to typer, russeren og rådgiveren, er meget forskellige, og Mario Staggl sikrer sig ofte, at kommunikationen ikke løber af sporet: Din seneste gjorde det meget klart for mig, at du vil være onshore, men bibeholde en offshore status i forhold til skat?, spørger han i en mailkorrespondance, som Finans er i besiddelse af. På almindeligt dansk betyder det, at Olenicoffs formue skulle placeres et sted, der så lovligt ud, men hvor der ikke betales skat. Med det opdrag kom Staggl frem til én logisk destination: Danmark. Skattefrihed til udenlandske selskaber Ved årtusindskiftet fik Danmark regler, der fik skattespekulanterne verden over til pludselig at fatte interesse for Danmark. På trods af verdens højeste skattesatser så har vi nemlig regler, der kan give udenlandske selskaber i Danmark skattefrihed. Hvis man registrerer et holdingselskab i Danmark, er udbytte og eventuelt senere salg skattefrit. Det lyder måske ikke af meget, men det adskiller Danmark på én central præmis fra andre skattely: Det er lovligt. Sagen er, at nok kan eksotiske skattely som Bahamas, Liechtenstein og Schweiz gemme dine penge af vejen. Men du kan til gengæld heller ikke bruge dem. Pengene skal med andre ord blive i skattelyet for at forblive skjult. De danske regler åbner op for, at penge fra enten andre skattely eller fra selskaber kan placeres i danske selskaber, hvorfra de kan investeres, så selskabet reelt får en fortjeneste. Dét udbytte kan udbetales skattefrit. Kort sagt: Penge placeret i Danmark kan give en stille og rolig fortjeneste, som kan forsøde livet lovligt. Og gjort på den rigtige måde kan sorte penge i Danmark give et afkast, der bliver hvidvasket. Lige før udgangen af 2001 skriver Mario Staggl en mail direkte til Igor Olenicoff: Shelton, vores korrespondent i Danmark, er indforstået med at indregistrere New Guardian Bancorp, fuldt ud ejet af The Landmark Settlement i Liechtenstein, lyder det. Ned Shelton er en australier, der har boet i Danmark i årtier. Han er en rolig herre med en fattet stemmeføring, vigende hårgrænse og stålindrammede briller. Revisor-looket. Han behersker det danske sprog fuldt ud, og han er det første stop på en rundrejse i Danmarks finansielle skyggeindustri. Ned Shelton rejser verden rundt og underviser i, hvordan man kan optimere sin skattekonstruktion. Kurserne finder sted på glamourøse luksushoteller i Rio de Janeiro, Mexico City, Sao Paolo, Mumbai, London, Amsterdam og SAS-hotellet i København. Ifølge Ned Shelton er mødet i begyndelsen af 2002 med både Igor Olenicoff og Mario Staggl i Danmark en besynderlig oplevelse på den måde, at russeren Olenicoff og rådgiveren Staggl virker ulogisk uforberedte på mødet. De kunne ikke huske, hvem der var deres amerikanske skatterådgiver, husker Ned Shelton. Som det senere forløb viser, er sandheden måske snarere, at de helst vil undgå kontakt med amerikanske skatteråd- 16 Finans august 2009

17 givere. En strategi er nemlig allerede lagt: Danmark skal indgå i en plan, der gemmer over én milliard kroner af vejen. Et virvar af holdingselskaber På mødet på andensalen i Østerbros Omøgade bliver der lagt planer for selskabskonstruktioner, som aldrig er blevet afprøvet før. Konstruktionen er elegant og trækker i lige dele på det unikke danske system og internationale regler i et virvar af internationale holdingselskaber. Takket være Mario Staggls finansielle fodarbejde er ejerstrukturen så konfus, at kun et geni som Mario Staggl kan hitte rede i det. Det nye selskab, New Guardian Bancorp, er ejet af et andet datterselskab, som har hovedkvarter i København, men er ejet af et selskab på Bahamas og styret af en fond i Liechtenstein. Hvis det virker forvirrende, så er det helt på sin plads. Jo mere kompliceret, jo sværere er det nemlig for de forskellige Det kan være svært at gardere sig mod kunder, der giver falske oplysninger. Som udgangspunkt må man jo stole på kunden. Peter Stig Hansen, juridisk direktør i Jyske Bank. landes skattemyndigheder at følge med i, hvad der foregår. Igor Olenicoff har tilsyneladende også svært ved at følge med i konstruktionerne. Mario Staggl beroliger Olenicoff i en mail: For at undgå eksponering, set fra et skattemæssigt synspunkt, så vil jeg anbefale, at aktierne i Bahamas-selskabet bliver overført til et dansk holdingselskab. Selskaberne bliver indregistreret, og konti oprettet ved både internationale og danske banker til de massive transaktioner. Ned Shelton siger i dag, at han gjorde opmærksom på, at lovligheden bag konstruktionerne skulle tjekkes ved kompetente amerikanske rådgivere, og at han, efter han advarede om farerne omkring konstruktionen, aldrig hører mere fra selskabet. Ned Shelton bliver altså tilsyneladende hurtigt kørt ud på et sidespor. I dag hører historien om Mario Staggl og Olenicoff til de få ting, der kan få Ned Shelton op i det røde felt. New Guardian Bancorp blev dannet i begyndelsen af 2002, og New Haven overtog det, kort efter det blev dannet (omkring maj 2002), før det rigtig blev brugt til noget. New Haven (senere under navnet Equinor) har administreret og givet det en direktør siden 2002, forklarer Ned Shelton til Finans. Om Ned Shelton var for godtroende eller lukkede øjnene, er svært at sige. Men faktum er, at planerne, der blev lagt på mødet mellem Ned Shelton, Mario Staggl og Olenicoff tæt ved nytår 2001, muliggjorde, at millioner kunne kanaliseres gennem Danmark skjult for blandt andet de amerikanske myndigheder. Det skulle senere vise sig, at den plan, der blev udklækket på Østerbro, flere år efter trækker dybe spor i den internationale bankverden. Stråmand i kongerigets centrum Selskabet Equinor er næste stop i Danmarks finansielle skyggesystem. Equinor ligger et stenkast fra Amalienborg Slotsplads. Meter fra kongerigets absolutte centrum bliver der dog talt engelsk, når telefonen bliver svaret: Nøglepersonerne i Equinor kommer fra forskellige egne af hele verden: England, Skotland, Frankrig og New Zealand. Chefen er Daniel Reece, en englænder bosiddende i Danmark. En ungdommelig type med et drenget smil. Typen, man drikker en øl med til en fodboldkamp. Han har intet imod at forklare, at hans selskab har stået for driften af New Guardian Bancorp. Daniel Reece foreslår belevent at sætte os i forbindelse med de personer, der har stået bag Mario Staggls selskab. Det bliver dog aldrig til noget. Mario Staggl har ikke svaret på Finans henvendelser. Fra 2002 og frem til 2007 bliver stadig flere dele af Olenicoffs milliardformue kanaliseret til Danmark. Daniel Reece bliver den centrale stråmand for den danske del af operationen over de næste fem år, og han overtager formelt rollen som direktør fra Mario Staggl. Arbejdet er uglamourøst, men udgør en central rolle i Danmarks finansielle skyggeindustri: Daniel Reece hjælper med at føre millioner ind og ud af landet, og en gang om året skriver han under på årsregnskabet. Men andre dele af Olenicoffs skattekonstruktion kræver mere kreativt arbejde. Bradley Birkenfeld, der var ansat i storbanken UBS, står for den schweiziske del af Olenicoffs svindelnummer. En enkelt gang smugler han diamanter, gemt i en tube tandpasta, ind i USA (Læs side i Finans juninummer). Mario Staggl, den reelle leder af de danske skuffeselskaber, begynder dog i den samme periode at arbejde med trans - ak tioner af en langt mere dyster karakter transaktioner, som nærmest får skattefifleri til at virke uskyldigt. Samtidig med at Mario Staggl bruger det danske system Finans august

18 pengeflugt 18 Finans august 2009

19 Skattelyet Danmark til at hvidvaske penge for Olenicoff, får en anden kunde Mario Staggl til at bruge sit kreative finansielle fodarbejde til at hvidvaske transaktioner, der faciliterer illegalt salg af atomteknologi. Det viser retssager i Mannheim og Stuttgart i Tyskland: Næste destination i rejsen med Danmarks finansielle skyggeindustri. Salg af atomvåbendele til Pakistan I vidneskranken i en grå betonbygning i Mannheim i Tyskland sidder i 2006 en af Mario Staggls andre kunder, ingeniøren Gotthard Lerch. Han står anklaget for at have smuglet atomvåbenteknologi til Libyen og Pakistan gennem pakistaneren Abdul Qadeer Khan. Salget til Pakistan blev gennemført, men transaktionen til Libyen kollapser i oktober 2003, da britiske og amerikanske efterretningstjenester beslaglægger et tysk fragtskib på vej til Libyen. Lasten indeholder talrige centrifuger, der bruges til berigelse af uran i atombomber. Libyens diktator, Muammar Ghadhafi, slår en handel af med FN: Han dropper ambitionerne om masseødelæggelsesvåben mod at få løftet de økonomiske sanktioner mod landet. Samtidig udleverer han lister med sine samarbejdspartnere. Mario Staggls kunde, Gotthard Lerch, står øverst på listen. Retssagen placerer Mario Staggl i vidneskranken over to omgange for at forklare om det internationale net af transaktioner, som blev stillet til rådighed for Gotthard Lerch. Senere siger Mario Staggl til det velrenommerede schweiziske blad Neue Zürcher Zeitung, at han aldrig opfangede, at noget var mistænkeligt, og at Gotthard Lerchs transaktioner ikke involverede særlig store summer. Gotthard Lerch bliver idømt fem et halvt års fængsel i november USA s State Department udsteder den 13. januar i år et forbud mod at udføre nogen som helst form for forretning med nogen eller noget, der har forbindelse med Mario Staggls kunde Gotthard Lerch eller Abdul Qadeer Khan. Efterlyst af Interpol I de afsluttende retsmøder skal Mario Staggl også vidne, men jorden er nu for alvor begyndt at brænde under ham. Særligt på grund af hans kreative konstruktioner med danske holdingselskaber for russeren Olenicoff. Han møder ikke op til retssagen af frygt for at blive anholdt. Det viser sig nemlig, at de amerikanske skattemyndigheder, Internal Revevue Service (IRS), er begyndt at overvåge Olenicoffs transaktioner. Og da IRS begynder at stykke Mario Staggl og Olenicoffs svindelnummer sammen, støder de på stråmanden Bradley Birkenfeld ham, der havde smuglet diamanter ind i USA i en tandpastatube. Han bliver anholdt i maj 2008, og der går ikke lang tid, før han prøver at købe sig fri ved at udlevere både Mario Staggl og Igor Olenicoff. Den son of a bitch... han kvidrer som en papegøje til politiet, rasede Olenicoff til et lokalt californisk medie. Både Igor Olenicoff og Bradley Birkenfeld er i dag blevet dømt for at have skjult 200 millioner dollars for det amerikanske skattevæsen. Mario Staggl er blevet internationalt efterlyst af Interpol. Hvis han bevæger sig uden for Liechtenstein, vil han straks blive anholdt og udleveret til USA. Samtidig bliver retssagen i USA om Mario Staggl og Olenicoffs transaktioner et internationalt tilløbsstykke, fordi USA kæder det direkte sammen med et opgør med skattely. Sagen er nu ved at få internationalt diplomatisk efterspil, der er ved at ryste balancen i det internationale finansielle system. Den 1. juli 2008 sender de amerikanske skattemyndigheder, IRS, en helt uventet stævning til Schweiz, hvor dele af Olenicoffs formue sideløbende er blevet skjult. Myndighederne kræver alle dokumenter vedrørende af storbanken UBS De personager, der konstant afprøver den skattemæssige afgrund, har fået det sværere. Vi får konstant flere aftaler om udveksling af informationer med andre lande. Ivar Nordland, leder af Skatteministeriets internationale afdeling amerikanske kunder udleveret. Centralt i anklagen står Bradley Birkenfeld og Mario Staggl de to kumpaner, der hjalp Olenicoff med at kanalisere millioner gennem Danmark. Sammen har de ifølge stævningen hjulpet velhavende amerikanske kunder med at skjule deres aktiver i skattely, lyder det i stævningen. Forbindelse til danske banker Sagsakterne fra Tyskland viser, at Mario Staggl har faciliteret den økonomiske side af smugling af teknologi til atomvåben. Staggl har samtidig brugt danske selskaber til at hvidvaske penge. Staggl brugte ifølge retssagen mod Olenicoff og hans kumpaner danske banker og holdingselskaber til at hvidvaske penge. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorvidt Mario Finans august

20 pengeflugt Skattelyet Danmark Staggl brugte sine danske skuffeselskaber til at kanalisere penge for Gotthard Lerch. Men set fra en dansk synsvinkel afslørede sagerne ting, som er lidet opmuntrende. For ikke nok med, at vi i Danmark har et finansielt skyggesystem, hvor folk som Ned Shelton og Daniel Reece bruger Danmark som skattely. Men retssagen i USA åbenbarer også linket mellem den finansielle skyggeindustri og Danmarks traditionelle banksystem: De banker, som vi alle bruger. Linket mellem Danmarks finansielle skyggesystem og det traditionelle banksystem bliver under domsafsigelsen mod Olenicoffs hjælpere beskrevet sådan her: Birkenfeld og Mario Staggl accepterede bundter af checks fra amerikanske klienter og faciliterede, at de blev sat ind på konti i en scweizisk bank, Liechtenstein og danske banker. For at undgå eksponering, set fra et skattemæssigt synspunkt, så vil jeg anbefale, at aktierne i Bahamas-selskabet bliver overført til et dansk holdingselskab. Mari Staggl, finansiel rådgiver, i en mail til rigmanden Igor Olenicoff Men spørgsmålet er, hvor tætte forbindelser de almindelige danske banker har til transaktionerne? Daniel Reece på peger, at størstedelen af fortjenesten og arbejdet for udenlandske kunder faktisk går til det traditionelle banksystem i Danmark. Vi arbejder mestendels med at indregistrere danske holdingselskaber for ikke-danskere, som vil investere i europæiske aktier og ejendomme, og derfor er omsætningen ikke stor. Det skaber mest arbejde for danske banker, særligt revisorer og advokater, lyder det fra Daniel Reece. Danske banker stiller ikke spørgsmål Banken, der modtog penge fra Olenicoffs og Staggls danske operationer, var Jyske Bank. Banken vil ikke udtale sig om konkrete kundeforhold og kan kun udtale sig helt generelt. Det kan være svært at gardere sig mod kunder, der giver falske oplysninger. Som udgangspunkt må man jo stole på kunden, siger Peter Stig Hansen, juridisk direktør i Jyske Bank. Han konstaterer, at det desværre ikke altid er nok: Hver dag, kloden rundt, er der banker, der bliver snydt. Men ude i verden har danske banker ry for ikke at stille flere spørgsmål end nødvendigt. Et af de største og mest populære sites for international skattetænkning, The Offshore Fox, konstaterer med forundring danske bankers holdning til de store summer, der strømmer ind og ud af landet: Hvor banker normalt hader den gennemstrømsaktivitet, forventer danskerne det. The Offshore Fox konstaterer, at efterspørgslen efter danske holdingselskaber har skabt en dynamisk industri for selskabsregistreringer i København. Efterspørgsler efter hurtige selskabsdannelser, inklusive åbning af lokale bankkonti, bliver mødt med en hjælpsom attitude og effektivitet, lyder det rosende fra The Offshore Fox, der i det hele taget er begejstret for det danske system. Se på det danske nul-skat-holdingselskab, og skål for det i Carlsberg, skriver sitet. Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet mener dog, at nye regler kan betyde en afgørende forskel i forhold til at stoppe hvidvaskning gennem danske holdingselskaber. Ved årsskiftet blev der indført regler, der udvidede bankernes undersøgelses- og overvågningsforpligtelser, så de nu faktisk ikke må indlede forretning med kunder, hvis de ikke kan gennemskue deres selskabskonstruktioner og legitimere de reelle ejere. Muligheden for at sløre ejerskabet af værdier gennem anvendelse af konstruktioner med holdingselskaber er blevet besværliggjort med den seneste opstramning, så nu håber vi, at den trafik er stoppet. Så må vi se, hvad næste træk bliver fra de kriminelle personer, der vil hvidvaske udbyttet fra kriminalitet, siger Per Fiig, vicestatsadvokat og leder af hvidvasksekretariatet. På den anden side af Atlanten har statsanklageren, der fik krammet på Olenicoff, fået blod på tanden. I april sagde han, at USA arbejdede på at stævne andre internationale banker, der bistår med at skjule penge. Vi har identificeret andre internationale banker i sagen, som vi forventer at sende lignende stævninger, sagde statsanklageren. De amerikanske skattemyndigheder har ikke ønsket at svare på, hvorvidt de kommende initiativer vil omfatte de danske banker, som var centrale i sagen mod UBS. En mindre del af researchen til artiklen er udført af freelancejournalist Morten Hansen, Hansen Medier 20 Finans august 2009