Kriminalforsorgen. Årsberetning

Transkript

1 Kriminalforsorgen Årsberetning 2003

2

3 Kriminalforsorgen Årsberetning 2003

4 2 Indhold Forord Resultatkontrakt Økonomi Kapacitet og belæg Sikkerhed og orden Nye regler IT Af William Rentzmann Generelt om resultatkontrakten Økonomiske nøgle tal Ekstra bevillinger Spareplan Rigsrevisionens diverse besøg Historisk højt belæg Venterkøproblematik Statsfængslet Østjylland Flygtningelandsbyer Ny halvåben afdeling Grønland Vold mellem indsatte Undvigelser Tilbagefald Nye regler om ophold i varetægt Ændring af prøveløsladelsesreglerne Udelukkelse fra fællesskab Komme/gå-systemet Internet-forsøg Nyt om Klientsystemet Lønsystem indsatte Statens lønsystem Intranet Ny skærmopløsning

5 Kriminalforsorgens årsberetning KUC Behandling og beskæftigelse Personale Organisation English summary KUC får ny hjemmeside Sikkerhedsfunktionær, ny uddannelse Uddannelseskatalog på intranettet Satspuljemidler Behandlingsprojekter Nr. Snede/Jyderup Projekt Menneske i luften Alkoholbehandling Rusmiddelundersøgelsen KiF-projektet Evaluering af Kongens Ø/importmodellen Arbejdstilsynet kigger på Kriminalforsorgen Kompetenceprojekt Ledelse i vækst Torturkomite Inspektioner Analyse af ny fængselsstruktur Kif-analyse Arresthus-analysen

6 4 Forord Det åbne Statsfængsel på Søbysøgaard. Fængselsfunktionær, Karen Bech, er på vej til en af de indsattes arbejdspladser. I baggrunden ses den gamle herregård, hvor fængslet i dag har til huse. Arrestafdelingen i Nyborg Statsfængsel. Fængselsfunktionær Anne Mette Dam tjekker personoplysninger hos en indsat.

7 Kriminalforsorgens årsberetning blev året, hvor vi kunne afslutte vores første flerårsaftale. I 1999 begyndte vi opfyldelsen af en stor og kompleks aftale, som bød Kriminalforsorgen på et væld af opgaver. Forligspartierne viste Kriminalforsorgen stor tillid, og jeg er glad for at kunne fastslå, at vi levede op til denne tillid. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at Kriminalforsorgen på de fem år, også i overført forstand, trådte ind i et nyt århundrede. Der er næppe en eneste medarbejder, som ikke har fået sin arbejdsdag forandret, og alle har fået helt nye muligheder for at løse opgaverne. Organisationsændringer betød drastiske forandringer på fængslerne og i direktoratet. It-investeringer på over 500 mio kroner bragte Kriminalforsorgen fra it-stenalderen til en position som frontfigur. En af Kriminalforsorgens grundydelser til samfundet er sikkerhed. Det gør sig også gældende på it-området, hvor vi er ansvarlige for at beskytte følsomme data. Rigsrevisionen gav Kriminalforsorgen topkarakter for dette arbejde i Al sagsbehandling i Kriminalforsorgen foregår i et fælles it-baseret klientsystem på den samme hovedserver. Det er vel nok et af de største fremskridt, vi kan glæde os over i dag. Mulighederne i systemet er langtfra udtømte. Vi har nu mere og bedre statistik end før, og vi har online og opdaterede oplysninger om vores klienter stående til rådighed for de relevante sagsbehandlere 24 timer i døgnet. Relevante informationer stilles også til rådighed på Kriminalforsorgens nye intranet, som også kom til i den forgangne flerårsaftale periode. Her har direktionen mulighed for at informere alle medarbejdere om afgørende ting hurtigere end nogensinde før. Kriminalforsorgen har i de seneste år mangedoblet afviklingen af samfundstjenestedomme, fået afdelinger for negativt stærke indsatte, svage indsatte, narkomaner, for unge etc. Vi har implementeret en ny straffuldbyrdelseslov, kontraktstyring af fængslerne, projekteret og igangsat byggeriet af et nyt fængsel, recidivet faldt og antallet af undvigelser styrtdykkede. Men der var også problemer. Sygefraværet steg, vi kunne ikke effektivisere fuldt ud som forudsat, og det tvang os ud i skrappe besparelser i Disse besparelser satte deres præg på det forgangne år, som efter fire heftige år med opstart af over 40 projekter blev præget af almindelig drift og afslutning af projekter. Der blev trukket store veksler på medarbejderne i forbindelse med besparelserne, og de fortjener en dobbelt tak. Dels for at have gennemført den store spareplan til punkt og prikke, og dels for at have båret Kriminalforsorgen gennem den krævende udvikling i de forløbne fem år. Oven i det hele fik Kriminalforsorgen helt uventet en historisk stigning i belægget. Det strømmede til med fanger, og vi måtte finde pladser overalt, hvor det var muligt. Der er i de sidste to år bevilget 340 nye pladser hvortil kommer 175 nye pladser, som skal etableres i Det høje belæg var med til yderligere at belaste arbejdsmiljøet, som en stor klimaundersøgelse i 2001 viste var dårligt. Kriminalforsorgen må naturligvis arbejde med det klientel, vi har, men vi kan til gengæld arbejde på at minimere generne for personalet mest muligt, og det gør vi. I 2003 har Kriminalforsorgen iværksat forskellige initiativer for at nedbringe antallet af episoder med vold og trusler mod personalet. På arbejdsmiljø-området er der naturligvis tale om et løbende arbejde, som aldrig helt kan afsluttes. Og ikke mindst på grund af Arbejdstilsynets store kampagne vil der i 2004 komme ekstra fokus på dette område. Et år er gået, en flerårsaftale er slut, og nu kan en ny begynde. William Rentzmann, direktør Direktør William Rentzmann. Foto: Rigmor Mydtskov

8 6 Resultatkontrakt Det åbne Statsfængsel på Søbysøgaard. Fængselsfunktionær, Lars Vang Sørensen, hjælper den indsatte, Paw, med at søge om at få ledsaget udgang. Det åbne Statsfængsel på Søbysøgaard. Paw har fået tilladelse til ledsaget udgang med fængselsfunktionær Anette Andersen. Inden de tager af sted beder Anette Andersen ham om at få ryddet op på sin stue.

9 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 Resultatkontrakt 7 Resultatkontraktens femte og sidste år har været præget af implementeringen af de sidste initiativer og indfrielse af effektiviseringsmålene. Resultatkontraktens mange initiativer er med få undtagelser blevet gennemført, og ved hjælp af en tæt opfølgning på sparekataloget som Kriminalforsorgen vedtog i december 2002 blev også kontraktens krav om effektiviseringer og besparelser indfriet var også året, hvor Kriminalforsorgen evaluerede nogle af de projekter, der er blevet igangsat med afsæt i resultat-kontraktperioden, herunder fængslernes nye struktur, KiF-projekterne og behandlingsafdelingen Kongens Ø. Disse projekter er beskrevet mere detaljeret andetsteds i denne årsberetning. Året har desuden været præget af at forberede den nye flerårsaftale. I 2003 blev der arbejdet videre med de forberedende analyser, der dannede grundlag for en senere vurdering og prioritering af de tiltag og initiativer, som Kriminalforsorgen har foreslået skulle indgå i den nye flerårsaftale. Den nye flerårsaftale for perioden blev indgået den 8. november Flerårsaftale De økonomiske rammer for perioden blev i efteråret 2003 fastlagt gennem vedtagelsen af en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, som sikrer en økonomisk stabil ramme i aftaleperioden. Kriminalforsorgens budget kan i den kommende 4 års periode rumme aktiviteter svarende til aktiviteterne i 2003, dog undtaget mange af besparelserne fra den særlige spareplan. Herudover er der afsat midler til at iværksætte en række nye initiativer, blandt andet: Initiativer mod narkotika i fængslerne. (nultolerance) Styrkelse af behandlingsprogrammer overfor misbrugere i fængslerne. Noget for noget princippet som giver mulighed for tidligere prøveløsladelse. Øget kapacitet som følge af strafskærpelser. Øget fængselskapacitet med henblik på hurtigere afsoning. Styrkelse af Kriminalforsorgen i frihed. Udvidelse af fængselsbyggeriet i Østjylland. Projektering af et nyt fængsel i Østdanmark. Den nye udmøntningsplan for flerårsaftalen blev politisk forhandlet på plads den 25. marts Direktoratet arbejdede intenst med forberedelsen af flerårsaftalen for Den blev indgået 8. november Foto: Morten Ipsen

10 8 Økonomi Det åbne Statsfængsel på Søbysøgaard motions-rummet. Fængselsfunktionær, Lars Vang Sørensen, viser den indsatte, Per, teknikken bag stepmaskinen. Det åbne Statsfængsel på Søbysøgård Fængselsfunktionær Karen Bech og værkmester Bodil Sørensen veksler et par ord med nogle indsatte i frokostpausen på gartneriet.

11 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 Økonomiske nøgletal 9 Årsresultatet Kriminalforsorgens driftsresultat for år 2003 viser et samlet forbrug på ca. 1,8 mia. kr. I 2003 havde Kriminalforsorgen et mindreforbrug på ca. 25 mio. kr. Det lavere forbrug skyldes primært, at der af forsigtighedsgrunde har været udvist stor tilbageholdenhed med vedligeholdelsesinvesteringerne. Cirka halvdelen af overskuddet i 2003 forventes derfor videreført til vedligeholdelse i har været præget af en række omfattende besparelser. Årsresultatet er udtryk for, at det ved at gennemføre den omfattende spareplan, er lykkedes at holde det samlede budget for I tabellen nedenfor er årets resultat opdelt på hovedformål. Det fremgår, at langt størstedelen af de samlede udgifter vedrører driften af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. En lukket fængselsplads koster 1576 kroner i døgnet. Årets resultat opdelt pr. hovedformål i 2003 (mio. kr priser) Indtægter Udgifter Resultat Andel af resultat 1. Fængsler og arresthuse Lukkede fængsler 3,8 409,3 405,5 22,2 - Åbne fængsler 5,9 284,5 278,5 15,3 Arresthuse 1,7 265,0 263,3 14,4 Københavns fængsler (inkl. Sandholmlejren) 7,4 260,8 253,4 13,9 2. Kriminalforsorgen i Frihed 3,3 141,2 137,8 7,6 3. Kriminalforsorgen i Grønland 2,3 27,7 25,5 1,4 4. Produktionsvirksomhed 68,0 74,0 6,0 0,3 5. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 0,0 17,0 16,9 0,9 6. Fællesudgifter 0,1 44,3 44,2 2,4 7. Hjælpefunktioner 5,7 229,5 223,9 12,3 8. Generel ledelse og administration 2,0 171,2 169,2 9,3 Total 100,3 1924,5 1824,2 100,0 Nettobevilling incl. opsparing 124,5 1946,0 1821,5 Resultat, netto -24,2 21,5-2,7 * 1) 1) Kriminalforsorgens videreførte beløb fra tidligere år udgjorde 27,1 mio. kr., således at årets samlede resultat er et mindreforbrug på 24,4 mio. kr.

12 Økonomi 10 Enhedsomkostninger I den nedenstående tabel vises det hvor store udgifter, der er forbundet med at have en indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner. Udgiften er opgjort pr. fangedag og fordelt på institutionstyper. Det fremgår af tabellen, at de gennemsnitlige udgifter pr. fangedag er faldet i 2003 i forhold til Dette skyldes dels gennemførelsen af den omfattende ekstraordinære spareplan i 2003, hvor der midlertidigt blev oprettet en række meget billige pladser, dels det høje belæg i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. Udgifterne er størst i de lukkede fængsler, hvor det i gennemsnit kostede kr. pr. dag. Den tilsvarende udgift var i de åbne fængsler 727 kr., og for Københavns Fængsler var der udgifter på kr. og 832 kr. i arresthusene. Udgifter pr. fangedag (niveau 2001) Lukkede fængsler Institutionstype Københavns fængsler Arresthusene Åbne fængsler Hæfteanstalter Gennemsnit Note: Inklusive alle henførbare udgifter Ekstra bevillinger Her ses en af de flygtningebarakker, som blev stillet op på Statsfængslet i Møgelkær. Kriminalforsorgen har som følge af det meget høje belæg i 2002/2003 fået tilført ekstra midler til etablering af nye pladser på følgende fængsler: Statsfængslet ved Nr. Snede: 55,8 mio. kr. til etablering af 55 nye lukkede pladser samt ombygning af 30 halvåbne pladser til lukkede pladser. Statsfængslet på Søbysøgård: 9,2 mio. kr. til etablering af 26 halvåbne pladser. Statsfængslet Møgelkær og Kærshovedgård: 20 mio. kr. til etablering af 100 nye åbne pladser. Statsfængslet i Horserød: 4,0 mio. kr. til etablering af 15 halvåbne behandlingspladser (Projekt Menneske). Endelig er der i 2003 tilført 12,6 mio. kr. til opførelse af en ny belægsbygning på Statsfængslet i Jyderup, der skal bruges som halvåbne behandlingspladser (narkotikabehandlingsafdeling). Pladserne erstatter utidsvarende pladser i fængslet. For at skabe yderligere kapacitet i 2003 blev det aftalt, at Kriminalforsorgens institutioner i andet halvår af 2003 skulle udnyttes med i gennemsnit 95%, svarende til 3 procentpoint mere end det var forudsat i flerårsaftalen. En gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 95% svarer til en kapacitetsudvidelse på ca. 100 pladser. Til dette fik Kriminalforsorgen en bevilling på 15 mio. kr.

13 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 Spareplan 11 Kriminalforsorgen har i 2003 gennemført en omfattende spareplan. Belægspresset og ændringer i klientellets sammensætning har gjort, at en række forudsatte effektiviseringer ikke har kunnet gennemføres af sikkerhedsmæssige grunde. Den forudsatte effektiviseringsgevinst er derfor opnået gennem besparelser på andre områder. Samlet set har Kriminalforsorgen i 2003 gennemført besparelser for 115 mio. kr. De væsentligste besparelser omfatter: Udskydelse af bygningsvedligeholdelse. Besparelse på tjenestestedernes øvrig driftsbevillinger på 3 procent. Besparelser på IT-budgettet. En etårig begrænsning af efteruddannelse. Begrænsning af overarbejde. Intern afregningsordning ved ind- og udstationering af personale mellem Kriminalforsorgens institutioner samt omlægning af fængselsfunktionæruddannelsen. Effektiv udnyttelse af personaleressourcer. Begrænsning af udgifterne i direktoratet. Besparelser vedrørende afdelinger for negativt stærke indsatte. En del af spareplanens elementer var indarbejdet i fængslernes totalbudgetter i 2003, og det lykkedes at opnå det nødvendige provenu gennem implementeringen af spareplanen, således at Kriminalforsorgen samlet set er kommet ud af 2003 med et positivt resultat. Rigsrevisionen Rigsrevisionen afgav i juni 2003 beretning nr. 15/02 om Kriminalforsorgens flerårsaftale Rigsrevisionen konkluderede, at Kriminalforsorgen har haft en tæt opfølgning på gennemførelsen af flerårsaftalen, og at initiativerne om indførelse af en ny styringsmodel for fængslerne, ny organisationsstruktur henholdsvis for direktoratet og fængslerne i store træk er indfriet. Derimod har Kriminalforsorgen ikke gennemført de planlagte effektiviseringer, og Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet ikke har orienteret Folketinget tilstrækkeligt herom. I september 2003 påbegyndte Rigsrevisionen en undersøgelse af Justitsministeriets økonomistyring. Fokus er rettet mod departementets overordnede styring af ministerområdet og mod Kriminalforsorgens og politiets ressourcestyring. Efter planen gennemgår og vurderer Rigsrevisionen, hvordan Kriminalforsorgen fordeler ressourcerne og planlægger aktiviteter. De undersøger, hvorvidt: Kriminalforsorgens institutioners får tildelt ressourcer, der svarer til deres opgavers omfang Direktoratet for Kriminalforsorgen har etableret systemer, der sikrer gennemsigtighed i ressourceanvendelsen Derudover vil Rigsrevisionen i det omfang det er muligt belyse nogle konkrete konsekvenser af Kriminalforsorgens tilrettelæggelse af ressource- og aktivitetsstyringen. I forbindelse med undersøgelsen har Rigsrevisionen besøgt flere af Kriminalforsorgens tjenesteder. Undersøgelsen skal efter planen være færdig i foråret 2004.

14 12 Kapacitet og belæg Det åbne Statsfængsel på Søbysøgård. Der er mange forskellige arbejdspladser for de indsatte på Søbysøgård. En af dem er gartneriet. Det styres af Bjarne Krogh og Bodil Sørensen (billedet) som er værkmestre. Det åbne Statsfængsel på Søbysøgård. Travlhed på Afdeling A. Fængselsfunktionær Jannie Bendtsen, er i færd med at udlevere post til fængslets sygeplejersken Lene Fredegaard. En indsat har søgt om at få fysioterapi.

15 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 Belæg 13 Kriminalforsorgen havde i 2003 et historisk højt belæg. Den samlede gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse var på 96,5 %, hvilket er en stigning på knap 2 procentpoint i forhold til 2002, hvor belægget også var historisk højt. Københavns Fængsler havde i 2003 en gennemsnitlig udnyttelse på 99 %. Arresthusene havde, i lighed med de åbne fængsler, en gennemsnitlig udnyttelse på ca. 98 %. De lukkede fængsler havde en gennemsnitlig udnyttelse på godt 92%. Det høje belæg har bevirket, at Københavns Fængsler, arresthusene og de åbne fængsler har ligget væsentligt over deres måltal for kapacitetsudnyttelsen. I flerårsaftalen for var det forudsat, at måltallet for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse skulle hæves fra 90% til 92% i perioden. Dette skete i 2003, hvor institutionerne fik udmeldt nye måltal. På grund af en stadigt voksende venterkø blev det imidlertid besluttet at hæve måltallene yderligere til gennemsnitlig 95% i De ændrede måltal blev for: de lukkede fængsler ændret fra et måltal på 93% til 95% de åbne fængsler ændret fra et måltal på 95% til 97% arresthusene ændret fra et måltal på 89% til 93% Københavns Fængsler ændret fra et måltal på 92% til 93% Det høje belæg gav en række problemer for Kriminalforsorgen. Arbejdsmiljøet blev forringet af det ekstra slid på personalet og de indsatte, og der blev brugt en masse energi på at flytte indsatte rundt i landet. Et arbejde der i øvrigt også belaster politiet. I nedenstående figur sammenholdes de forskellige sektorers faktiske gennemsnitlige udnyttelse med de oprindelige samt ændrede måltal. Ligesom for 2002 skyldtes det høje belæg i 2003 et markant højere antal arrestanter samt en øget strafmasse. Overbelægget har blandt andet betydet, at Statsfængslet Møgelkær måtte tage fællesfaciliteter i brug til afsoning. Her er en opholdsstue konverteret til fængselscelle. Kapacitetsudnyttelsen 100 % 92% 93% 95% 98% 89% 93% 99% 92% 93% 98% 95% 97% 96,5% 92% 95% 90 % 80 % Institution Lukkede ængsler Arresthusene Københavns Fængsler De åbne fængsler Gennemsnitlig udnyttelse Udnyttelse Måltal Ændret måltal

16 Kapacitet og belæg 14 Kapacitet og nye pladser Fordelingen af den samlede gennemsnitlige kapacitet i 2003 C D A B Det historisk høje belæg på gennemsnitlig 3641 personer blev afviklet på en samlet gennemsnitlig godkendt kapacitet på i alt 3774 pladser i fængsler og arresthuse. I forhold til 2002 var dette en stigning på 152 pladser. De nye pladser, der er etableret i løbet af 2003, er opført dels på baggrund af vedtagne strafskærpelser i 2002 og dels på baggrund af belægsprognosen for 2003, der vurderede et behov for etablering af yderligere pladser. Endvidere har Politigården været åben i hele 2003, ligesom der er åbnet nye pladser i Statsfængslet ved Nr. Snede, Statsfængslet i Nyborg, Statsfængslet i Vridsløselille, Statsfængslet på Søbysøgård, Statsfængslet Møgelkær og Fængselsafdelingen Kærshovedgård, i alt 213 pladser. A 823 pladser i lukkede fængsler B 1310 pladser i åbne fængsler C 1118 pladser i arresthusene D 523 pladser i Københavns Fængsler Venterkø og yderligere tiltag Selvom belægget har været meget højt, er antallet af personer, der på fri fod ventede på at afsone i en af Kriminalforsorgens institutioner, steget markant i løbet af Antallet af ventere er steget fra cirka 4100 i januar til cirka 5100 ved årets udgang. Normalt opererer Kriminalforsorgen med en venterkø på 3400 personer den såkaldte normalventerkø. Når Kriminalforsorgen får venterkøen ned på 3400 personer, så kan man sige, at der ikke er kø for at komme i fængsel. For at imødegå den voksende venterkø blev der truffet beslutning om en række initiativer i foråret Det blev besluttet at etablere yderligere 100 pladser, at forhøje måltallet for kapacitetsudnyttelsen til 95% samt at gennemføre en fremrykning af prøveløsladelsestidspunktet for udvisningsdømte indsatte. Til trods for de herved frigjorte pladser til afvikling af venterkøen fortsatte venterkøen med at vokse på grund af et fortsat meget højt belæg i efteråret. Venterkø jan. 03 feb. 03 mar. 03 apr. 03 maj 03 juni 03 juli 03 aug. 03 sep. 03 okt. 03 nov. 03 dec. 03

17 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 Statsfængslet Østjylland 15 Den 19. maj tog justitsministeren og borgmesteren i Horsens sammen det første officielle spadestik til fængslet, der samtidig fik navnet Statsfængslet Østjylland efter en navnekonkurrence blandt Kriminalforsorgens personale. Samme dag kunne det gamle fængsel i Horsens fejre 150 års jubilæum, og de to begivenheder blev festligholdt samtidigt. I løbet af sommeren 2003 blev det gamle fængsel, hvis salg skal medfinansiere det nye fængsel, overdraget til det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme A/S, som står for salget af statens ejendomme. Ved årets slutning var den fremtidige brug af det gamle fængsel fortsat ukendt. Sideløbende med udførelsen af grundmodningsarbejderne har direktoratets anlægsenhed i samarbejde med rådgiverne arbejdet videre med projekteringen af selve byggearbejderne. På grund af en politisk beslutning i efteråret om at udvide fængslet med yderligere 48 pladser måtte det planlagte EU-udbud udskydes til marts 2004, idet udvidelsen gjorde en række ændringer og omprojekteringer nødvendigt. Som følge heraf bliver fængslet også først færdigt i midten af 2006, godt et halvt år senere end planlagt. Arkæologiske fund Horsens Museum foretog fra årets første kolde dage og frem til medio april en større arkæologisk undersøgelse af arealet. Et antal prøvegravninger forud herfor havde vist overraskende fund af bopladsrester fra såvel sten-, bronze- som jernalder. Nærmere undersøgelser førte ikke til bemærkelsesværdige fund, men udgravningerne har givet Horsens Museum værdifulde oplysninger om områdets historie. Efter museets undersøgelser rykkede to entreprenørfirmaer med mandskab og gravemaskiner ind på området. Efter afholdt EU-udbud af grundmodningsprojektet fik Colas Novejfa tildelt modningsentreprisen (d.v.s. terrænarbejder, vandledninger, kloakering m.v.) og Skanska Danmark A/S ringmursentreprisen. Modningsarbejderne, som blev udført i perioden april november, forvandlede hurtigt arealets udseende, og det blev allerede i løbet af et par måneder muligt at danne sig et indtryk af det kommende fængsels nærmere placering i landskabet. Opførelsen af den ca m lange betonringmur, som er godt 5 m høj og afsluttes med en murkrone, blev påbegyndt i juli 2003 og forventes afsluttet i foråret Det første spadestik blev taget af justitsminister Lene Espersen og borgmesteren i Horsens. At bygge en fængselsmur kan faktisk være sjovt! Foto: Bo Bjerre Hansen Statsfængslet Østjyllands mur støbes på stedet. Her vises et afsnit af muren under støbningen. Foto: Ole Luk Sørensen Den halvanden kilometer lange ringmur af beton, blev færdigbygget i Foto: Ole Luk Sørensen

18 Kapacitet og belæg 16 Flygtningelandsbyer, Kærshovedgård/Møgelkær. Flygtningebarakkerne ved Kærshovedgård skal tjene til at få bugt med det høje belæg og den voksende venterkø. Foto: Ole Luk Sørensen De 100 pladser til imødegåelse af den voksende venterkø blev etableret ved at flytte barakkerne fra to nedlagte flygtningelandsbyer og placere dem i tilknytning til Statsfængslet Møgelkær og Fængselsafdelingen Kærshovedgård med 50 pladser hvert sted. Arbejdet med flytning og etablering af de 100 pladser blev påbegyndt i juli måned 2003, og kun ca måned senere blev de første pladser taget i brug. Ny halvåben afdeling på Statsfængslet på Søbysøgård Den halvåbne afdeling i Søbysøgård stod klar i september 2003 og erstatter den halvåbne afdeling i Statsfængslet ved Nr. Snede. Foto: Ole Luk Sørensen Som led i etableringen af 85 nye lukkede midlertidige pladser i 2004, blev det besluttet at opføre en ny halvåben afdeling på Søbysøgård. Den nye afdeling skal bruges som erstatning for den halvåbne afdeling i Statsfængslet ved Nr. Snede, der konverteres til lukkede pladser i april Den nye halvåbne afdeling på Statsfængslet på Søbysøgård åbnede med i alt 26 pladser i september Etableringen af den halvåbne afdeling på Søbysøgård var en enestående proces, idet byggeriet inden for kun 14 dage både blev projekteret, sendt i udbud, og der afholdtes licitation. Det første spadestik blev taget i marts 2003, der blev holdt rejsegilde i juli 2003, og allerede i september måned 2003 stod bygningen klar til brug. Den halvåbne afdeling modtager primært svage indsatte, men også enkelte velfungerende stofmisbrugere. Den halvåbne afdeling har siden åbningen fungeret godt, og de indsatte har haft deres hovedbeskæftigelse i gartneriet. Udvidelse af kapacitet på Grønland Anstalten i Nuuk blev i 2003 udvidet. Foto: Poul Hald I Grønland blev arbejdet med konverteringen af ungdomspensionen i Ilulissat til anstalt færdig i Der er nu plads til 9 anbragte i den nye anstalt samt yderligere 10 anbragte i et lejet anneks. På baggrund af yderligere stigninger i antallet af personer, der afventer anstaltsanbringelse, blev også anstalten i Nuuk udvidet med et nyt lejet anneks i sommeren 2003 med plads til 10 anbragte. Kapacitetsudvidelserne betyder, at der i dag er i alt 103 pladser i anstaltssektoren i Grønland, hvilket svarer til en udvidelse på 29 pladser siden starten af 2002.

19 Sikkerhed og orden 17 Det lukkede Statsfængsel i Nyborg rummer også en arrestafdeling. Fængselsfunktionær Finn Fogtmann beder en indsat i arresten om at rydde lidt op og lufte ud i sin celle. Det åbne Statsfængsel på Søbysøgård landbruget. Værkmester, Helge Knudsen, ser til at de indsatte indfanger en ko til klovbeskæring.

20 Sikkerhed og orden 18 Vold mellem indsatte Der har været stigende fokus på vold mellem indsatte i fængsler og arresthuse. Sådanne sager er for det meste svære at få belyst. Ofte vil de involverede ikke udtale sig til personalet, når der er mistanke om vold eller trusler mellem indsatte. Det formodes, at der er et betydeligt mørketal på området. Kriminalforsorgen har ikke tidligere lavet statistik over antallet af trusler og voldshændelser mellem indsatte, men det er i 2003 blevet besluttet, at udarbejde statistik på området. Den nye ordning træder i kraft i I 2003 var der blot en undvigelse over muren fra de lukkede fængsler. Foto: Ole Luk Sørensen Markant fald i antallet af undvigelser Antallet af undvigelser fortsatte i 2003 med at falde. I forhold til 2002 faldt det samlede antal undvigelser med 132. Det er femte år i træk, at der kan konstateres et faldende antal undvigelser. Denne udvikling har medført, at undvigelsestallet er mere end halveret i løbet af de sidste fem år. Faldet i undvigelser kan konstateres inden for alle typer af fængsler. I forhold til 1998 var der i procent færre undvegne fra lukkede fængsler, 76 procent færre fra arresthusene og 73 procent færre fra åbne fængsler. I 2003 undveg een indsat "over muren" fra lukkede fængsler. 8 indsatte i lukkede fængsler undveg, mens de befandt sig uden for fængslets mure, f.eks. fra retten eller fra sygehus. Fra arresthusene undveg 8 indsatte "over muren", mens 5 undveg under ophold udenfor muren. I de åbne fængsler undveg 109 indsatte, heraf 100 fra fængslet. Undvigelser "over muren" er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra fængslets udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital el. lign. eller fra retten. I de seneste tre år har nedbringelse af antallet af undvigelser været et krav i de åbne fængslers resultatkontrakter. Endvidere vedtog Folketinget i 2002 en lovændring, der betyder, at det nu er blevet strafbart at undvige. Det fortsatte fald i antallet af undvigelser kan antages at hænge sammen med såvel den øgede fokus på sikkerheden som med lovændringen. Undvigelse fra åbne fængsler Åbne fængsler

21 Kriminalforsorgens årsberetning Undvigelser over muren fra lukkede fængsler og arresthuse Arresthuse Lukkede fængsler Tilbagefald (recidiv) Kriminalforsorgen opgør årligt, hvor mange dømte, der falder tilbage i ny kriminalitet den såkaldte tilbagefalds eller recidivprocent. Tallet omfatter de personer, der fik en ny dom til betinget eller ubetinget fængsel indenfor en periode af to år fra deres seneste løsladelse eller deres seneste betingede dom. 2004, viser et marginalt fald i tilbagefaldsprocenten fra 27.8% til 27.5% i 2001 for personer, der er løsladt (betinget dømt) i henholdsvis 2000 og Tilbagefald indenfor to år til betinget eller ubetinget dom angivet i procent. Tilbagefaldsprocenten er indenfor de seneste år faldet. Den nyeste opgørelse, der er publiceret i Tilbagefald indenfor to år til betinget eller ubetinget dom, angivet i procent Søjlerne viser hvor mange, der recidiverer fra fire forskellige domstyper. Recidiv beregnes to år efter løsladelse eller datoen for den betingede dom med eller uden samfundstjeneste 29, ,6 Løsladt/dømt , ,5 22,3 21,9 Gennemsnit: 27,5 28, ,5 12, ,0 26, Betinget Samfunds- Ubetinget Betinget dom tjenestedom dom benådet

22 20 Nye regler Det lukkede Statsfængsel i Nyborg. En fængselsfunktionær låser sig ud af fabriksbygningen, der huser de fleste arbejdspladser for de indsatte. Det lukkede Statsfængsel i Nyborg rummer også en arrestafdeling. Fængselsfunktionær Finn Fogtmann beder en indsat i arresten om at rydde lidt op og lufte ud i sin celle.

23 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 Nye regler om ophold i varetægt 21 I forbindelse med gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven blev det besluttet, at der skulle foretages en revision af reglerne om ophold i varetægt. Det blev også besluttet, at udarbejdelsen af nye regler om ophold i varetægt skulle ske efter drøftelse i den styregruppe, som blev nedsat i forbindelse med gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven. Den har blandt andet en repræsentant for Foreningen af Politimestre i Danmark og repræsentanter for Kriminalforsorgens faglige organisationer. Revisionen mundede ud i en ny bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen). I tilknytning hertil er udarbejdet en vejledning om ophold i varetægt (varetægtsvejledningen). Varetægtsbekendtgørelsen indeholder en samlet regulering af reglerne om ophold i varetægt. Varetægtsvejledningen indeholder udover en samlet beskrivelse af reglerne om ophold i varetægt vejledning om hidtil uskreven praksis på området og retsplejelovens regler om varetægtsophold. Revisionen af reglerne om ophold i varetægtsfængsel havde navnlig til formål at skabe et samlet og mere enkelt regelsæt, som i sin struktur svarer til det, der gælder for afsonere. Indholdsmæssigt er reglerne helt overvejende de samme, som de hidtil gældende regler om ophold i varetægt. De nye regler om ophold i varetægt trådte i kraft den 1. december Der kom nye varetægtsregler i Foto: Ole Luk Sørensen

24 Nye regler 22 Ændring af prøveløsladelsesreglerne I juli 2003 blev reglerne om prøveløsladelse ændret, så udlændinge, der er udvist for bestandig, kan løslades og udvises efter afsoning af halvdelen af straffen. Førhen kunne løsladelse og udvisning først ske efter afsoning af 7/12 af straffen. Det er fortsat en betingelse for løsladelse, at udvisningen rent faktisk gennemføres. Udlændinge, der skal udvises med et tidsbegrænset indrejseforbud, kan som hidtil løslades efter afsoning af 7/12 af straffen. Udelukkelse fra fællesskab Reglerne om udelukkelse af indsatte fra fællesskab blev ændret i sommeren De nye regler foreskriver øget opmærksomhed overfor indsatte, der er udelukket fra fællesskab i længere tid. Personalet skal blandt andet overveje: Om den indsatte kan have fællesskab med en enkelt eller flere andre indsatte. Om han eller hun kan arbejde i fællesskab. Om der bør tilbydes samtaler med læge, præst eller psykolog m.m. Pligten til at udvise særlig opmærksomhed indtræder, når en indsat har været udelukket fra fællesskab i mere end 14 dage. Hvis udelukkelsen varer mere end 3 måneder, skal personalet herudover overveje, hvilke tiltag der yderligere kan sættes i værk for at afbøde skadevirkninger af udelukkelsen, f.eks. særligt veludstyret celle eller mulighed for ekstra besøg. Ændringen af reglerne er et resultat af overvejelserne i en arbejdsgruppe, som blev nedsat for at overveje, om de ændrede regler om isolationsfængsling burde have en afsmittende virkning på reglerne om udelukkelse fra fællesskab.

25 IT 23 En indsat skal løslades. Ejendelene er pakket i papkasser og står nu klar til den løsladte i porten. Det lukkede Statsfængsel i Nyborg. En fængselsfunktionær har i dag mange andre opgaver end at låse op og i. Men ikke desto mindre svinges nøglerne utallige gange hver dag.

26 IT 24 Komme/gå-systemet De gamle stempelmaskiner er nu fortid på fængslerne. Et itbaseret system er trådt til i stedet. Foto: Bo Bjerre Hansen 1999 blev det bestemt, at der skulle etableres en it-systemløsning, der understøtter udformningen og vedligeholdelsen af vagtplanerne primært for fængselsfunktionærerne. Der sigtes mod en løsning, der primært understøtter udformningen af de "tomme" vagtplaner, og som gør det lettere at vedligeholde de allerede lagte planer med løbende ændringer. Endvidere skal løsningen understøtte indkaldelsen af ekstra personale ud fra en opgørelse over, hvornår de enkelte medarbejdere sidst har været på vagt samt andre relevante forhold, således at der er et overblik over, hvem det er "billigst" at indkalde. Projektet omfattede fængslerne og de ti største arresthuse. I forbindelse med justeringerne af budgettet for den resterende del af resultatkontraktperioden blev det besluttet, at der skulle reduceres i omfanget af uddannelsesaktiviteter for personalet. Det medførte, at udrulningen af vagtplanlægnings- og tidsregistreringssystemet blev begrænset omfangsmæssigt og tidsmæssigt i kontraktperioden. I december 2003 blev systemet udrullet til to pilotinstitutioner; Statsfængslet i Horsens og Statsfængslet ved Horserød. Begge pilotinstallationer forventes at være evalueret primo/medio 2004, hvorefter udrulning kan påbegyndes til øvrige institutioner. Internetforsøg Horserød/KUC Alle institutionerne inden for Kriminalforsorgen har i 2004 adgang til internettet. I foråret 2003 påbegyndte IT-kontoret et projekt om den fremtidige åbning for kriminalforsorgens netværk til internettet. Udgangspunktet var at give adgang til internettet i videst muligt omfang, men uden at kompromittere it-sikkerheden. Al anvendelse af internettet sluses ud gennem én computer, der er placeret i en sikker zone i netværket. Computeren er udstyret med et program, der sørger for, at regler og politikker, som er vedtaget omkring anvendelsen af internettet, overholdes. Programmet er et kategoriseringsprogram, der indeholder en række kategorier, man kan vælge til og fra. Melder man eksempelvis programmet til kategorien porno, kan brugeren ikke gå ind på sider, der handler om sex og porno. Brugernes færden på internettet logges på den centrale computer, således at en bestemt brugers anvendelse af internettet kan spores. I efteråret 2003 begyndte IT-kontoret, i samarbejde med Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og statsfængslet ved Horserød, et pilotforsøg med internet til alle brugere. Internettet er blevet positivt modtaget og anvendes flittigt på pilotinstitutionerne. Arbejdet har budt på store udfordringer med at få sikkerheds- og driftskonfigurationer på plads. Det forventes, at alle brugere forsøgsvis vil få adgang til internettet i løbet af foråret 2004.

27 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 Klientsystemet 25 Klientsystemet er Kriminalforsorgens hovedsystem til den samlede sagsbehandling og registrering i klientsager. Systemets opbygning og formål tager udgangspunkt i en elektronisk understøttelse af de praktiske arbejdsgange i institutionerne og samspillet med udveksling af sags- og journaloplysninger i klientsager mellem institutionerne, herunder direktoratet. Klientsager begynder i systemet ved den første kontakt til Kriminalforsorgen, typisk ved anmodning om personundersøgelse, tilsyn på en betinget dom, varetægtsfængsling eller anmeldelse af en dom, der skal afsones. I klientsystemet registreres alle aktiviteter, der efterfølgende sker i klientsagens udvikling gennem fuldbyrdelsesforløbet. Da registreringerne i systemet er samlet i en central database og afspejler det faktiske klientforløb, er det naturligt, at Kriminalforsorgens statistik på klientområdet dannes ud fra systemets oplysninger. Statistik i Klientsystemet Statistikken over det daglige belæg i institutionerne (fængsler, arresthuse og pensioner) har igennem længere tid været dannet ud fra Klientsystemets oplysninger og fastfryses dagligt kl. 10. Disse belægstal overføres til intranettet som tilgængelig information. I selve Klientsystemet er det muligt at se alle institutionernes aktuelle belæg og ledige pladser, hvilket giver alle brugere et godt overblik, når man skal have placeret en klient. Kriminalforsorgens kvartalsstatistikker, der hidtil er gennemført ved manuelle optællinger på institutionerne og efterfølgende indtastet i et centralt statistiksystem, bliver nu dannet af oplysninger, som hentes fra Klientsystemets inddaterede oplysninger i forbindelse med den udførte sagsbehandling i klientsagerne. Ved at hente statistikken direkte fra sagsbehandlingens oplysninger sikres en nøjagtig statistik over hændelserne, under forudsætning af at sagsbehandlingens oplysninger er korrekt udfyldt. Udfordringen er at sikre, ved validering og anden teknisk hjælp, at brugerne har fokus på kvaliteten af de indtastede oplysninger. Når statistikken dannes direkte ud fra oplysningerne i klientsystemet, opnår institutioner en arbejdslettelse ved ikke længere at skulle foretage manuelle optællinger. Klientsystemet blev forbedret på flere punkter i 2003.

28 IT 26 Nyt klientøkonomi- og klientlønsystem Udbetaling af løn for de indsattes arbejde udføres nu ved hjælp af et it-baseret system. Foto: Ole Christensen Selvom om projektet vedr. implementering af nyt klientøkonomi- og klientlønsystem blev omfattet af Kriminalforsorgens besparelser i 2002/2003, besluttede IT-kontoret alligevel at få udviklet et nyt klientøkonomi- og klientlønsystem (KØLS). Baggrunden var, at det eksisterende "fangebogholderi" var teknologisk forældet, og en udskiftning var absolut nødvendig. Det blev besluttet at opdele projektet i 2 faser, hvor bl.a. "Det kontantløse fængsel", "integration til Klientsystemet" og "direkte registrering af klienternes tid" af økonomiske grunde blev udskudt til den næste planperiode. KØLS er udviklet som et særligt modul til Kriminalforsorgens eksisterende økonomisystem Navision. Alle klienters aktiviteter opsamles timevis og anvendes til den ugentlige lønberegning. Alle indog udbetalinger til klienterne registreres, så KØLS altid kan vise det præcise økonomiske mellemværende mellem institutionen og klienten. Alle aktivitetsregistreringer gemmes og kan efterfølgende anvendes til statistiske formål. Projektet omfatter alle fængslerne. I februar måned 2003 blev programmet igangsat på to pilotinstitutioner Statsfængslet i Jyderup og Statsfængslet Møgelkær. Samtidig med pilotdriften blev der afholdt orienteringsmøde på samtlige fængsler og gennemført tre brugerkurser. Fra april til udgangen af juni måned blev programmet udrullet til samtlige fængsler. Ny skærmopløsning Alle Kriminalforsorgens over 2000 pc ere fik højere opløsning af skærmbilledet. Foto: Ole Luk Sørensen En af de store omvæltninger for brugerne af Kriminalforsorgens it-systemer i 2003 var, at skærmopløsningen på alle standardarbejdspladser blev ændret til en højere opløsning. Det gjorde, at skriften på skærmen blev mindre. Ændringen havde flere grunde: Kriminalforsorgen kan ikke længere købe hardware, der understøtter den lave opløsning. Kriminalforsorgens Intranet er designet til den nye skærmopløsning. Mange skærmbilleder i Kriminalforsorgens Klientsystem havde ikke plads til alle informationerne, og der var derfor generende rullepaneler. Som forberedelse til almindelig adgang til internettet, da stort set alle hjemmesider er designet til den nye skærmopløsning. Man slipper for alt for mange rullepaneler i Office-programmerne. I det nye system til vagtplanlægning og tidsregistrering vil mange skærmbilleder have rullepaneler med den gamle skærmopløsning. Den ændrede skærmopløsning gav anledning til mange knubbede ord blandt personalet, og direktoratet har da også efterfølgende erkendt, at ændringen fik større betydning end forventet og for flere brugere end forventet. I lyset af den omfattende kritik undersøgte IT-kontoret, hvilken opløsning andre statsinstitutioner benytter på deres standardarbejdspladser. Cirka 2/3 blandt de godt omkring 50 forespurgte statsinstitutioner benyttede den nye skærmopløsning. Den sidste tredjedel forventer at ændre skærmopløsningen i 2004.

29 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 SLS Statens LønSystem 27 Den 1. marts 2003 gik statens nye lønsystem, SLS Statens Lønsystem, i luften i Kriminalforsorgen. Et lønsystem, der har været under udvikling i ganske mange år i Økonomistyrelsen i samarbejde med it-virksomheden CSC. Systemet er windowsbaseret og brugervenligt. Det tidligere lønsystem, Statens Centrale Lønsystem SCL, er i løbet af 2003 blevet udfaset helt, og samtlige statsinstitutioner er overgået til SLS. Til trods for at direktoratet var pilotbrugere på systemet et par måneder, inden det blev taget i brug i hele Kriminalforsorgen, har overgangen ikke været uden problemer. Det var utroligt ressourcekrævende både i lønkontorerne og i regnskabskontorerne at tage SLS i brug. Der var mange systemfejl og uhensigtsmæssigheder. Selvom der nu er gået et år, er der stadig nogle børnesygdomme, der skal kureres. Systemet fungerer stadig ikke optimalt, og der bruges stadig mange ressourcer på nye arbejdsgange og procedurer. Intranet I oktober 2003 søsatte Kriminalforsorgen anden generation af sit intranet. Første generation havde på det tidspunkt været i drift siden 1. december Den første fase af intranettet slog igennem hos personalet. I løbet af 2002 og 2003 blev intranettet brugt af stadigt flere ansatte. Personalet begyndte at komme med krav og forslag til nye tiltag på intranettet. Med tiden opstod der derfor et behov for fornyelse og videreudvikling. Da det fornyede intranet blev sat i drift i 2003, var det med en række nye elementer: nyt design ny it-platform ny menu-struktur Intranettets nye menu er struktureret på en fremtidssikret måde. Der er plads til endnu mange nye menupunkter og emner, og intranettet kan vokse ganske meget indenfor de nuværende rammer. I hele intranettets levetid er der med mellemrum kommet nye funktioner og menupunkter på, og den udvikling fortsættes. Kriminalforsorgens intranet blev fornyet i 2003

30 28 KUC Det lukkede Statsfængsel i Nyborg. Under en rutinemæssig narkorazzia undersøger to fængselsfunktionærer en af de celler, som er trukket ud til eftersøgning. Hver tjekker mindst to celler på hver afdeling, og med mellemrum undersøges hele afdelinger. Af hygiejniske årsager bærer fængselsfunktionærerne plastichandsker. Det lukkede Statsfængsel i Nyborg. Portvagten kontrollerer alle personer og køretøjer, som kommer ind og ud af fængslet. Blandt mange andre ting styrer portvagten den såkaldte sluse, der sikrer, at der aldrig er frit åbent ud af fængslet.

31 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 KUC får hjemmeside 29 Kriminalforsorgens Uddannelsescenter fik i 2003 sin egen hjemmeside: Den nye hjemmeside har uddannelsessøgende som målgruppe og skal medvirke til at styrke arbejdet med rekruttering af nyt personale. Siden blev oprettet på et tidspunkt, hvor der skulle rekrutteres flere fængselsfunktionærer end nogensinde før. Hjemmesiden har detaljerede og brugervenlige oplysninger om alle relevante forhold vedrørende uddannelserne til: Fængselsfunktionær Sikkerhedsfunktionær Værkmester Forskole Hjemmesiden oplyser også om aktuelt ledige stillinger og kommende informationsmøder. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter fik sin egen hjemmeside i Sikkerhedsfunktionærer Den 1. september 2003 begyndte første hold sikkerhedsfunktionærer på Københavns Fængsler. Oprettelsen af denne nye stilling sker på baggrund af et ønske om et bredere rekrutteringsgrundlag. Der er tale om et forsøg, som senere skal evalueres. Sikkerhedsfunktionæren skal løse specialopgaver særligt på Københavns Fængsler. Opgaverne kan deles i to opgaveområder: Personlig kontakt med de indsatte, herunder ansvarlighed, normalisering, mindst mulig indgriben og Orden og sikkerhed. De primære konkrete arbejdsopgaver er transport og fremstilling af indsatte i retten, transport til ambulant behandling og transport i forbindelse med overførsel af indsatte til afsoningsanstalter. Derudover er der en række sikkerhedsmæssige opgaver på fængslet, som sikkerhedsfunktionæren med sin uddannelse kan varetage. Det er opgaver som overvågning, visitationer af de indsatte og deres opholdsrum, vagt ved sikringscelle m.m.

32 KUC 30 Kursuskatalog i elektronisk udgave Kriminalforsorgens Uddannelsescenter håndterer sine kursusudbud via intranet. Kriminalforsorgens Uddannelsescenters katalog for efteruddannelse blev lagt på intranettet. Efteruddannelseskataloget opdateres flere gange i løbet af året. Kataloget indeholder primært obligatoriske kurser: Kriminalforsorgens før-lederuddannelse (KFL), Kriminalforsorgens lederuddannelse (KL) og Kriminalforsorgens overordnede lederuddannelse (KOL). Konfliktløsning og førstehjælp. Debriefing og psykisk førstehjælp. Forhørslederkursus. Desuden udbydes Samarbejdsudvalgskursus (SU), som et nyudnævnte SU-medlemmer skal have tilbudt, og kursus i arbejdsmiljø, som nyudnævnte sikkerhedsrepræsentanter skal deltage i. Ud over de obligatoriske kurser tilbød Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i 2003 også kurserne: tjenestetid 2 og et kursus om stofmisbrug.

33 Behandling og beskæftigelse 31 Det lukkede Statsfængsel i Nyborg. Fængselsfunktionær Arash Abdalkhani får en pot skomagerbillard med en indsat. Samværet med de indsatte er en del af det Kriminalforsorgen kalder Dynamisk sikkerhed. Det lukkede Statsfængsel i Nyborg. På sygeafdelingen gøres sikringscellen klar til fiksering. Den benyttes i tilfælde, hvor den indsatte er så truende og umedgørlig, at vedkommende er til fare for sig selv og for andre.

34 Behandling og beskæftigelse 32 Satspuljemidler Som en del af satspuljeforliget i 2003 fik Kriminalforsorgen tilført ressourcer til udbygning af narkotikabehandlingen i Kriminalforsorgens institutioner. Bevillingen skal ses som første skridt på vejen til at indføre en egentlig behandlingsgaranti for de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Det er i forbindelse med forliget angivet, hvilke projekter der skal iværksættes, men i det omfang bevillingen rækker, skal der ske yderligere udbygning/opkvalificering af behandlingstilbudene med henblik på at komme så tæt på en behandlingsgaranti som muligt. De projekter, som igangsættes, skal evalueres senere. Den samlede bevilling i forbindelse med satspuljeforliget er: I alt 16,0 mio. kr. 18,0 mio. kr. 18,0 mio. kr. 18,0 mio. kr. 70,0 mio. kr. Ifølge satspuljeforliget skal følgende initiativer iværksættes: En afdeling for opioidmisbrugere efter importmodellen. Behandlingen skal være stoffri. Det er besluttet, at denne afdeling skal etableres i Statsfængslet i Horsens i samarbejde med den selvejende institution Hjulsøgård. Behandlingen tager udgangspunkt i socialpædagogiske principper. Denne afdeling etableres i Statsfængslet ved Vridsløselille i samarbejde med den selvejende institution Kongens Ø. Afdelingen skal modtage indsatte fra alle Kriminalforsorgens behandlingsafdelinger Udvikling af behandlingsprogram og etablering af behandlingsafdeling for misbrugere af centralstimulerende midler i samarbejde med det amtskommunale behandlingssystem. Udviklingen af dette behandlingstilbud sker i samarbejde med behandlingscentrene på Fyn, og afdelingen vil blive etableret på Statsfængslet i Nyborg. Udrulning af motivationsprojektet Esbjergmodellen (også kaldet Bågø-projektetet) til yderligere tre amter/tre arresthuse. De tre nye arrester i dette projekt udover Esbjerg arrest bliver arresthusene i Århus, Odense og Slagelse. Alle Kriminalforsorgens behandlingstilbud til stofmisbrugere skal være evalueret ved udgangen af 2005, således at det kan afgøres, dels om der er et tilstrækkeligt antal behandlingspladser i Kriminalforsorgen, dels om det er de rigtige tilbud. En afdeling for indsatte, som har gennemført behandling, men fortsat har lang tid til forventet løsladelse.

35 Kriminalforsorgens årsberetning 2003 Behandlingsprojekter 33 I forbindelse med etablering af 85 midlertidige lukkede pladser i Statsfængslet ved Nr. Snede blev det bestemt, at der i 2004 skal etableres to nye behandlingsafdelinger. Den ene afdeling skal tage sig af behandling og motivation af svage stofmisbrugere, og den anden skal rette sin virksomhed mod indsatte, der gentagne gange har begået voldskriminalitet. Ny behandlingsafdeling i Jyderup I forbindelse med vedtagelse af strafskærpelser blev det besluttet at etablere en ny halvåben behandlingsafdeling for stofmisbrugere i Statsfængslet i Jyderup. Det blev samtidig bestemt, at afdelingen skulle indeholde et behandlingskoncept, der kunne sikre, at Kongens Ø afdelingen i Vridsløselille kunne aflastes, da der ofte var venteliste til denne behandlingsafdeling. Som noget nyt bad direktoratet to private behandlingsinstitutioner om at byde på behandlingen med krav om, at afdelingen i Jyderup og afdelingen i Vridsløselille ville kunne samarbejde med andre ord, at der blev anvendt det samme behandlingskoncept (Minnesota-modellen eller 12 punkts-programmet). På grundlag af udbudet blev der skrevet kontrakt med den selvejende institution Sct. Ols fra Randkløve på Bornholm. I løbet af 2003 er afdelingen blevet bygget der er tale om en helt nybygget afdeling, der er indrettet efter de principper, behandlingen er bygget op omkring. Afdelingen åbnede den 1. februar I 2003 blev det besluttet at åbne to nye behandlingsafdelinger på Statsfængslet i Nr. Snede. Foto: Poul Hampsted Den nye behandlingsafdeling på Statsfængslet i Jyderup skal aflaste Kongens Ø afdelingen i Vridsløselille. Foto: Pedro P. H. Lopez Alkoholbehandling Kriminalforsorgen fik i 2003 sit første alkoholbehandlingstilbud. Umiddelbart efter offentliggørelsen af Rusmiddelundersøgelsen rettede Blå Kors Danmark henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen og tilbød at sammensætte et behandlingsprogram for alkoholafhængige. Kærshovedgård Resultatet blev afdeling L på Fængselsafdelingen Kærshovedgård, hvor der er tilbud om alkoholbehandling efter behandlingskonceptet Punktum. Behandlingen foregår i grupper på op til 8 personer og varer 4 uger. De indsatte bor på afdelingen og Punktum-behandlingen, som er intensiv, struktureret og konfronterende, varetages af tre medarbejdere fra Blå Kors. Fængslets personale henviser nyindsatte med straflængder på over 35 dage til behandlerne, som er ansvarlige for den egentlige visitation til afdelingen. Det første hold begyndte i oktober Møgelkær I forbindelse med den midlertidige kapacitetsudvidelse på Statsfængslet Møgelkær er det besluttet at etablere tilbud om alkoholbehandling i Det er nemlig erfaringen, at personer med korte ubetingede domme ofte har alvorlige alkoholproblemer. Netop denne type afsonere har man mange af i Møgelkær. Behandlingen igangsættes i marts måned I Møgelkær blev der, i forbindelse med etableringen af nye pladser, forberedt et behandlingstilbud til alkoholikere.