banker? Hvad skal vi med Bjarne Graven Pensionsselskaber på frierfødder Derfor forlod jeg Danmark Dansk realkredit under beskydning

Transkript

1 Bjarne Graven Hvad skal vi med banker? Opbrud Lars Seier Fusioner Bjerre-Nielsen Dansk realkredit under beskydning Derfor forlod jeg Danmark Pensionsselskaber på frierfødder Læs om FS-direktørens sejr over døden

2

3 FinansWatch plads til nuancer Til december er det to år siden, at FinansWatch gik i luften. Aldrig har der været mere brug for et kritisk, uafhængigt og fair medie, der tager den finansielle sektor alvorlig. Man kan godt tage fejl, selv om man er professor. Man er ikke nødvendigvis overbetalt og pengegrisk, fordi man arbejder i den finansielle sektor. Og det er i orden at arbejde hårdt for at øge indtjeningen og ruste sin virksomhed til fremtidens udfordringer og kapitalkrav. Ovenstående udsagn burde være indlysende, men følger man dækningen af den finansielle sektor i landets store erhvervsmedier, kan man komme i tvivl. På FinansWatch går vi kritisk til branchen. Og der er masser at tage fat på. Men vi mener, at god kritisk journalistik har nuancer. Vi tror på, at substansen er vigtigere end den skarpe vinkel, der kan rydde forsiden. Og vi ved, at den finansielle sektor gemmer på mange flere historier end de, der finder vej til de store medier. 1. december er det to år siden, at FinansWatch publicerede den første nyhed om den finansielle sektor. Siden er cirka fulgt efter og vi kan heldigvis konstatere, at vi på redaktionen ikke er de eneste, der mener, at der er behov for FinansWatch. I dag abonnerer stort set samtlige virksomheder i den finansielle sektor på FinansWatch. Det er vi stolte af. Men vi er ikke tilfredse. Vi vil være meget bedre. Vi sætter en ære i også at rette det kritiske blik indad, og vi vil bruge vores stærke position i branchen til at udvikle vores medie yderligere. Lige nu sidder du med vores seneste tiltag mellem hænderne. Et trykt magasin, hvor du kan læse et udvalg af vores historier på en ny måde. Her kan du blandt andet læse om Henrik Bjerre-Nielsens livtag med døden, om Lars Seier Christensens nye liv i Schweiz og Bjarne Graven Larsens opsang til bankerne. Du kan også læse om fremtidens stjerner i finanssektoren, om forsikringsselskabernes evige jagt på de højtbetalte aktuarer og om konsolideringen blandt pensionsselskaberne. Og du kan læse om realkredit, kapitalforvaltning, Cibor-rente, finansmode, danske finansfolk i udlandet og meget mere. Trykt magasin eller ej. FinansWatch er først og fremmest et onlinemedie. Og mens du læser dette magasin, publicerer vi endnu flere artikler på finanswatch.dk. Vi udsender Nyheder Substans Profiler Baggrund»I dag abonnerer stort set samtlige virksomheder i den nansielle sektor på FinansWatch. Det er vi stolte af. Men vi er ikke tilfredse. Vi vil være meget bedre.«to daglige nyhedsbreve, men sidder altid klar ved taster og telefoner for at sende nyhederne online, så snart de lander. En del af artiklerne er forbeholdt vores abonnenter, da det koster penge at producere kvalitetsjournalistik. Med en IP-løsning kan alle medarbejderne i din virksomhed tilgå alt vores indhold uden at skulle bøvle med kodeord. Er du interesseret i andre brancher end finanssektoren, kan du gå på opdagelse på vores søstersites MediaWatch, Shipping- Watch og MedWatch. Alle en del af Watch Medier, der ejes af landets stærkeste mediehus, JP/Politikens Hus. Når vi om kort tid fejrer vores 2 års-fødselsdag med lagkage og champagne er det med bevidstheden om, at FinansWatch aldrig har stået stærkere og at der aldrig har været mere brug for os. Jeg håber, at du og din virksomhed vil være med til at gøre os til et endnu bedre medie. Brug os, tip os, giv os ris og giv os ros. Vi er kun en opringning væk og vi er oprigtigt interesseret i, hvad du har på hjertet. God læselyst. ANDERS HEERING Chefredaktør, Watch Medier Udgiver: FinansWatch/JP/Politikens Hus Ansvarshavende chefredaktør: Anders Heering Redaktion: FinansWatch Layout: Circle Line Graphic Design Forsidefoto Carsten Bundgaard Annoncesalg: Abonnementssalg: Jobannoncer:

4 GAMLE DRENGE 30 OG NYT BLOD Carnegie Asset Management vil fordoble kapitalen under forvaltning. Læs hvordan og hvad det kræver at komme med på Bo Knudsens hold. 24 Under skærpet tilsyn Skærpet tilsyn er ingen garanti mod nedbrud. Hverken i et pengeinstitut eller når det gælder helbredet. Henrik Bjerre-Nielsen kan tale med om begge dele. Læs det eksklusive interview med direktøren i Finansiel Stabilitet, der var død i fire minutter. STØRRELSEN ER AFGØRENDE Læs hvad direktørerne i to vidt forskellige pensionsselskaber forventer af fremtiden for en branche i opbrud. NYE TIDER I MARKETS Finanskrisen vendte op og ned på forretningsgrundlaget i bankernes markets-afdelinger, hvor der ikke længere spindes guld på simpel aktiehandel. OPGØR MED 40 FORTIDEN En ny generation af bankdirektører er i færd med at rydde op efter finanskrisen. Læs om deres opgør med topstyring, dårlige medarbejdere, bonusser og meget mere DE USKREVNE REGLER Hvor konservativt skal slipset være og hvor casual er casual Friday egentlig? Læs om finanssektorens uskrevne moderegler. 4

5 MAS MASTER I SKAT Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet? Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere skattemæssige problemstillinger inden for f.eks. beskatning af finansielle kontrakter og aktier. TILMELDINGSFRIST: YDERLIGERE OPLYSNINGER: Findes på eller ved kontakt til Helle Ibæk, Programkoordinator. Tel.: hi.stu@cbs.dk

6 FOTO: JACOB EHRBAHN Rådgivning vinder frem aktiehandel visner Tiderne, hvor bankerne spandt guld på simpel aktiehandel, er slut. Krisen har gjort markederne mere vanskelige at navigere i, men det skaber samtidig et større rådgivningsbehov hos kunderne. TEKST MATHIAS BENCKE FREMMEN Gordon Gekko-dagene, hvor børsmæglere tjente stort på at købe og sælge aktier for kunder over telefonen, er slut. Den simple aktiehandel udgør i dag en stadig mindre del af omsætningen i marketsafdelingerne, der i stedet har øget deres kundefokus og i højere grad lever af kunderådgivning og afdækning.»aktier er jo et godt eksempel, men valuta og handel med statsobligationer er det samme. Det er blevet automatiseret, foregår via e-handel, er ekstremt transparent, nemt for en kunde at tilføje flere modparter, og så oplever du prispres,«siger markets-chef i SEB Peter Lauridsen. Tendensen bekræftes hos konkurrenterne. Også tal fra den foretrukne handelsplads viser samme udvikling. I maj 2012 var den gennemsnitlige daglige omsætning på Nasdaq OMX København halveret i forhold til maj I samme periode er antallet af ikke-nordiske børsmægleres markedsandel gået fra 20 til 50 pct. Samlet set efterlader det en væsentlig mindre kage til de danske børshuse.»vi har jo en meget dygtig aktieafdeling her, som jeg er rigtig glad for, men cash-equities fylder relativt og absolut mindre. De mere effektive distributionskanaler gør, at indtjeningen per transaktion er blevet mindre cash equity er blevet et volumen-game,«siger direktør i Danske Markets Jens Peter Leschly Neergaard. Det svenske analysehus TNS Prospera undersøger hvert år de institutionelle kunders holdning til danske børsmæglere. Prospera har lavet en særkørsel for FinansWatch, der viser, at 6

7 FORDI VI HAR MEDARBEJDERNE OG LØSNINGERNE......FÅR DU OVERBLIK OVER POSITIONER, STØRRE HANDLEKRAFT OG STYR PÅ DIN OPERATIONELLE RICISI. OMKOSTNINGS-EFFEKTIVT! Vores corporate treasury-løsninger tager udgangspunkt i din forretning. Vi er her for at gøre en god afdeling og forretning endnu bedre - nemlig din. ØGET EFTERSPØRGSEL, KONKURRENCE- DYNAMIK OG ET STÆRKT PRODUKT BETYDER AT VI SØGER EN SALES EXECUTIVE MERE TIL VORES TEAM I ALOC. LÆS MERE PÅ ALOC.DK ELLER KONTAKT OS: ALOC A/S

8 den samlede kommission på danske aktier betalt af institutionelle kunder er faldet fra 225 mio. kr. i 2007 til 115 i Det reelle tal er en smule højere, da Prosperas undersøgelse ikke dækker hele markedet. På trods af faldet i indtjening på gammeldags trading, er indtjeningen stadig stærk i marketsafdelingerne. Danske Markets stod for 82 pct. af Danske-koncernens overskud før skat i første halvår. Krisen har ikke kun gjort det sværere for bankerne at agere på kapitalmarkederne det har i høj grad også gjort det sværere for bankens virksomhedskunder.»når man er presset på sin kerneforretning, bliver de finansielle risici endnu tydeligere. Spillerummet for, hvor meget der må gå galt på valutaen, på renteudgifterne eller råvarepriserne, indsnævres alt andet lige. Vi ser et voksende behov for at hjælpe kunderne med det, der er vores kerneydelse, nemlig at analysere og afdække deres risici. Det er især på råvaresiden, at der er et udviklingsbehov. Vi forsøger ude i virksomhederne at forklare og argumentere for, at råvarer er lige»vi forsøger ude i virksomhederne, at forklare og argumentere for, at råvarer er lige så integreret en del af virksomhedens nansielle risiko som renter og valuta.«mads G. Jakobsen, Nordea så integreret en del af virksomhedens finansielle risiko som renter og valuta. Så hvorfor ikke integrere det i risikostyringen? Med de prissvingninger, vi ser i øjeblikket på råvarer, bliver det ikke mindre interessant og relevant at se på,«siger Mads G. Jakobsen, der er chef for Fixed Income, Currency and Commodities i Nordea. Krisen gjorde det klart for virksomhederne, at det kan være sundt at afdække sin risiko, inden det er for sent. Markets-afdelingerne sælger i dag langt flere rente-, valuta- og råvarederivater, som sikrer kunderne et stabilt cash flow i en usikker verden. Ud over et øget behov for specialiseret rådgivning, peger de danske markets-chefer enstemmigt på virksomhedsobligationer som et vækstområde. En del virksomheder føler sig klemt af bankernes lånevillighed, og kapitalmarkederne kræver en lavere pris end bankerne. Samtidig fylder virksomhedsobligationer ganske lidt i finansieringen hos danske virksomheder sammenlignet med eksempelvis USA.»Danske virksomheder vil i stigende grad hente kapital direkte fra kapitalmarkederne som supplement til deres bankfinansiering. Det er stadig et relativt umodent marked i Danmark- også i forhold til landene omkring os men vi forventer at se øget aktivitet i dette i årene fremover, bl.a. som følge af den regulering, der er på vej. Vi følger den udvikling tæt og er klar til at øge aktiviteten i dette område i takt med, at virksomhederne søger kapital. I den forbindelse er det jo en klar fordel, at vi har øget vores fodaftryk blandt danske virksomheder de seneste år,«siger Peter Lauridsen fra SEB. FOTO: JACOB EHRBAHN 8

9 Danske størst på fondsbørsen Markedsandel på aktieomsætning på OMX København i første halvår Broker 1 Danske Bank A/S Markedsandel , , , , , ,82 FOTO: JACOB EHRBAHN 2 Nordea Bank Danmark A/S 8,93 12,94 8,68 7,25 4,29 8,34 3 Merrill Lynch International 6,38 5,71 1,87 2,84 4 3,43 4 Morgan Stanley & Co. International plc 5,39 4,73 4,06 5,03 5,21 5,77 5 Sydbank A/S 4,79 4,16 5,00 4,35 4,12 3,60 6 Credit Suisse Securities (Europe) Ltd 4,71 4,44 4,17 3,47 2,77 N/A 7 Carnegie Bank A/S 4,04 2,85 3,01 3,21 4,39 3,74 8 Jyske Bank A/S 3,77 3,43 3,00 2,78 3,15 2,86 9 Deutsche Bank AG 3,64 3,27 3,68 2,72 1,75 1,63 10 Nomura International Plc 3,46 3,73 1,68 N/A N/A N/A 14 Skandinaviska Enskilda Banken AB 2,88 5,71 6,28 7,62 7,77 5,60 Kilde: Nasdaq OMX JP-grafik: RINA KJELDGAARD 4786 En 2-sæders Mercedes, der ikke spolerer din frisure (eller din økonomi). A Daimler Brand. De gule plader er tilbage. Mercedes GLK 200 CDI BE fra kr. på papegøjeplader. Det er ikke kun Mercedes sportsvogne, der er 2-sæders. Det danske afgiftssystem betyder, at hvis du kan nøjes med 2 sæder, kan du få sikkerheden, komforten og køreegenskaberne i en Mercedes til prisen for en varevogn. Se f.eks. Mercedes GLK. Den kompakte SUV med de selvbevidste linjer og køreegenskaber i særklasse. Kabinen er stram og stilren med mængder af standardudstyr som integreret navigation og Bluetooth. Måske kan du nøjes med en 2-sæders Mercedes. Bent Pedersen AS: Esbjerg. Mercedes-Benz CPH: Herlev, Hørsholm, Ishøj. Ejner Hessel A/S: Herning, Næstved, Randers, Roskilde, Slagelse, Vejle, Viborg, Aalborg, Århus. P. Christensen a/s: Kolding, Odense. Mercedes-Benz GLK 200 CDI BlueEFFICIENCY. På papegøjeplader, inkl. moms og afgift fra kr. På gule plader, ekskl. moms men inkl. afgift fra kr. Forbrug ved blandet kørsel: 18,2 km/l. CO2-emission: 153 g/km. Alle priser er vejledende. Bilen er vist med ekstraudstyr.

10 Nye tider i markets Finanskrisen bød på voldsom volatilitet og afgørende ændringer på de finansielle markeder. De danske marketsafdelinger i de store banker har formået at klare sig igennem med en stabil indtjening. Her forklarer fire danske markets-chefer, hvordan strategien ser ud fremover. TEKST MATHIAS BENCKE FREMMEN Mads G. Jakobsen, head of Fixed Income, Currency and Commodities, Nordea En simpel strategi»vi har en simpel strategi om at være tæt på vore kunder, forstå deres behov og hjælpe dem med at finde frem til effektive løsninger. Krisen har kun gjort den nære relation og samarbejdet med kunden endnu mere relevant, fordi den har ført meget volatile markeder og historisk lave renter med sig. Det giver kunderne en række udfordringer men også en masse muligheder.«hvad gør I så for kunderne?»når vi har analyseret og aftalt hvilken risiko, der skal være, kan vi rådgive og hjælpe kunden, hvad vi skal have afdækket, hvordan vi skal gøre det bedst muligt, og hvor ofte vi skal revurdere behovet. Så i lyset af udviklingen er behovet kun blevet større. Det forhold, at renteniveauet er kommet så langt ned, har kun gjort det mere interessant at afdække renteeksponeringen.«ivan Stendal Hansen, direktør for Jyske Markets En oplagt nummer to»vores niche er, at vi typisk er inde som bank nummer to til de helt store koncerner, og dermed kan vi bidrage med tilgængelighed på eksempelvis derivat- og valutasiden. På pensionskasserne tror jeg, vi står på lige fod med vores konkurrenter i ind- og udland, for der stiller vi op i nøjagtig det samme på aktie- og obligationssiden.«hvad er jeres rolle på markedet for erhvervsobligationer, der er på vej frem?»jeg tror, vi får en rolle her uden det store corporate finance setup, hvor vi har en rolle som colead, altså hvor vi går sammen med en af de store banker, der laver de her obligationsudstedelser, og så går vi ind og tager en bid af dem og sælger dem til vores kunder, som investerer i corporate bonds. Vi vil nok ikke være primære udstedere, men vil distribuere dem til vores kunder. Og det er et marked, der vil komme til at vokse over tid.«læs hele interviewet med Mads G. Jakobsen på FinansWatch. Læs hele interviewet med Ivan Stendal Hansen på FinansWatch. 10

11 Det skriver vi også Jens Peter Leschly Neergaard, global head of Danske Markets Peter Røder Lauridsen, head of Foreign Exchange, Trading and Capital Markets, SEB Tidligere Lehman-chef oppe med 500 pct. på boliglånsspekulation Deepak Narula var chef for en af Lehman Brothers mortgage bond hegde fonde, der blev lukket i Siden har han haft stor succes med sin nye fond, der også investerer i boliglån. Han har haft et afkast på 500 pct. siden Slut med one-sizefits-all»rådgivning af kunder bliver meget vigtigere. Hvor en investerings- eller markets-operation måske for ti år siden primært rådgav kunderne om egentlig transaktionsrisiko, altså det at få et fornuftigt match på deres balance, så går rådgivning i dag meget dybere.«når rådgivning fylder relativt mere, hvad fylder så relativt mindre?»det er den rene transaktion, hvor en kunde ringer op og beder om en pris, og vi executer den pris. En investeringsstrategi bliver sendt ud, kunden læser den og gør, hvad der står, eller noget i retning af, hvad der står. Vores research var tidligere one-size-fits-all med et stort univers af faste publikationer, hvor nu fortæller Danske Markets, hvad vi synes om verden. Det gør vi stadig, men den er mere baseret på cases for den enkelte kunde og det enkelte segment, og researchen er også blevet mere tematisk.«har der været nogen udvikling i, hvor meget I handler for egen bog?»tiden, hvor vi som bank kunne have en egentlig proprietary trading-enhed, lidt groft sagt en hedge fond inde i banken, er forbi. Jeg tror, at modellen døde i 2008, hvor markederne frøs til, og korrelationerne knækkede, så halerisikoen ved at køre sådan en operation blev simpelthen for stor.«læs hele interviewet med Jens Peter Leschly Neergaard på FinansWatch. Vækst hos virksomheds kunderne»det, der især har ændret sig i forhold til for fem-seks år siden, er den satsning, vi har gennemført inden for corporate banking, hvilket også har haft en positiv effekt på markets. Vi har udviklet os til at blive en relationsbank, der tilbyder en fuld palette af produkter og serviceydelser til virksomheder og institutionelle kunder. Nogle af de produkter hører hjemme i min afdeling, som kan være råvarehandel, valutahandel og renteafdækninger som de mest prominente. Og dét er nyt i forhold til for femseks år siden, for dengang var vi i altovervejende grad fokuseret på det institutionelle segment, altså pensionskasser, kapitalforvaltere mv.«er de brede kundeforhold vejen til succes, når vi taler om virksomhedssegmentet?»uden tvivl. Det kan vi se, ikke så meget på markets isoleret set, men vi ser i højere grad, at hvis du går fem-seks år tilbage, var vi meget mere afhængige af det resultat, der blev skabt på vores trading-relaterede aktiviteter, og det er stadig en stor del af vores forretning. Den del er dog blevet mindre, idet vi i dag er en full-scale erhvervsbank over for virksomhedskunder og de institutionelle kunder, og vi har i dag en langt højere grad af vores samlede indtjening fra vores corporate-kunder.«læs hele interviewet med Peter Røder Lauridsen på FinansWatch. If sænker præmien på miljørigtige biler Fremover vil If tilbyde bilforsikringer til erhvervslivet, der er baseret på bilernes CO2-udslip. Dermed er der lavere præmie på miljøvenlige biler. Det sker i et samarbejde med Green Mobility, der certificerer bilerne som miljørigtige. Opsplitning lurer for finansiel grundlov EU-lovgivning kan tvinge myndighederne til at splitte Lov om Finansiel Virksomhed op i en håndfuld nye love. Tilsynet foretrækker den nuværende lov, mens Forsikring & Pension jubler over udsigterne. Fyret bankchef skifter til ejendomskæmpe Afskediget bankdirektør er rykket videre til ejendomskæmpe, der for tiden tynger bøgerne hos en stribe banker. på 11

12 Meget mere end pension Nye regler og krav om effektivitet vil medføre flere og flere fusioner og administrative samarbejder, forudser direktørerne i både Danica og Industriens Pension. Pensionsformuens størrelse betyder også, at selskaberne anser sig selv som too big to fail. Læs mere om sektorens udfordringer set fra direktionsgangen i to helt forskellige pensionsselskaber. TEKST HEIDI BIRGITTE NIELSEN Danica Pension, adm. direktør PER KLITGÅRD Hvad er den største udfordring for pensionssektoren i de kommende år? Der er flere udfordringer. Sektoren har været begunstiget af, at pensionsindbetalingerne er vokset i takt med, at arbejdsmarkeds- og firmapension blev mere udbredt og udbygget. Det billede kommer til at ændre sig i de kommende år, hvor udbetalingerne fra pensionsselskaberne kommer til at overstige indbetalingerne. Den udvikling mærker sektoren allerede på konkurrencesiden, hvor presset øges, og priserne falder. Den økonomiske usikkerhed og en deraf øget reguleringen af sektoren er en anden udfordring. Ikke mindst møder vi en stadig skrappere lovgivning, der stiller større krav til selskabernes compliance og kapitalkrav. Hvordan møder man disse udfordringer bedst? Med prispresset og de regulatoriske forhold er vi i en verden, hvor det handler mere og mere om størrelse. Det handler om at være stor nok til at blive ved med at sænke enhedspriserne og samtidig også være i stand til at håndtere de øgede kapitalkrav og større indblanding fra myndighederne, som vi bliver mødt med. Mulighederne for vækst ligger i opkøb, fusioner eller administrative fællesskaber. I et mættet marked hvor pension er udbygget og udbredt i alle hjørner af Danmark, er organisk vækst ikke svaret på kort sigt. Vi skal blive bedre til at håndtere vores kunder og tage hånd om deres pension bl.a. ved at være på de platforme, hvor kunden er. Branchen har i alt for mange år været reaktiv. Det skal vi gøre op med og i stedet være der proaktivt for kunden. Endelig skal vi give en bredere og bedre rådgivning end en endimensionel rådgivning, som kun handler om pension. Vi skal give en helhedsrådgivning, der også inddrager alle kundens øvrige aktiver. Pensionssektoren har fået flere håndsrækninger af staten her i krisen er I too big to fail? De finansielle og regulatoriske forhold har ændret sig og spiller i dag meget mere ind i hinanden end tidligere. Samtidig har vi me- 12

13 get store investeringer i Danmark, der bidrager til den fortsatte udvikling af vores samfund. Man skal være opmærksom på, at branchen ikke har modtaget økonomisk støtte. Ikke en krone har vi modtaget. Det, vi har fået, er en ny rentekurve, og det var en fornuftig løsning for den danske økonomi.»endelig skal vi give en bredere og bedre rådgivning end en endimensionel rådgivning, som kun handler om pension.«per Klitgård, adm. direktør, Danica Hvordan ser du på konsolidering i sektoren er det slut, eller kommer der flere fusioner? Jeg tror slet ikke, at vi har set begyndelsen endnu. Den demografiske udvikling herunder en forstærket konkurrencesituation, øget regulering af branchen og den økonomiske virkelighed taler for, at vi kommer til at se konsolideringer. Det kan være i form af opkøb, fusioner eller fælles administrationsselskaber. Flere selskaber har annulleret medlemmernes garantier har det traditionelle produkt overhovedet en fremtid og hvorfor/hvorfor ikke? Vi anbefaler nye kunder at spare op i Danica Balance. Her er udsigten til et fornuftigt afkast langt bedre end i det traditionelle produkt. I den forbindelse anbefaler vi, at kunden sikrer sig imod negative afkast i de sidste 10 år, inden pensionen kommer til udbetaling. AP og Skandia fører vækst-løbet AP Pension og Skandia er relativt set de to pensionskasser, som de seneste fem år er vokset mest både på antal kunder og på hvor mange pensionskroner, selskaberne forvalter for kunderne. AP Pension har efterfølgende fået endnu flere kunder, idet sammenlægningen med Finanssektorens Pensionskasse har fået medlemstallet op på kunder og 83 mia. kr. under forvaltning. Imponerende er det dog også, at PFA Pension med en beskeden kundevækst på 3 pct. på de knap fem år siden udgangen af 2007 har formået at øge formuen under forvaltning med hele 53 pct. I den anden ende af det kommercielle spektrum finder man SEB, som med en tilbagegang i antallet af kunder på 9 pct. kun har øget formuen med 11 pct. Også Topdanmark har mistet kunder, men har alligevel formået at øge formuen mere end Danica, som har fået 8 pct. flere kunder i perioden.»jeg tror slet ikke, vi har set begyndelsen endnu,«lyder det fra Danicas topchef Per Klitgård med henvisning til konsolideringen blandt pensionsselskaberne. AP Pension vokser mest AP Pension Skandia PFA Nordea Topdanmark Danica SEB Pension Kapital under forvaltning ,5 12, , ,1 67,9 mia. kr. Kapital under forvaltning 1.H ,5 23, ,8 31,2 279,7 75,6 Vækst pct. 102% 96% 53% 46% 25% 23% 11% Kunder Kunder H 2012 (1.000) (1.000) Vækst pct Kilde: Selskabernes egne oplysninger % 35% 3% 10% -7% 8% -9% JP-grafik: RINA KJELDGAARD 13

14 Det kan blive en udfordring at bevare det stærke danske pensionssystem, advarer Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension. FOTO: GREGERS TYCHO Industriens Pension, adm. direktør LAILA MORTENSEN Hvad er den største udfordring for pensionssektoren de kommende år? Det lave renteniveau og tilpasningen af forretningen til myndighedernes stærkt stigende kontrol og regulering ser jeg som de største udfordringer for branchen i de kommende år. Set i et længere perspektiv kan det også blive en udfordring at bevare opbakningen til det stærke danske pensionssystem blandt politikere og beslutningstagere i virksomheder og organisationer. Interessen for pension er meget beskeden i store dele af befolkningen, og dermed risikerer danskernes store pensionsformuer at blive et fristende skatteobjekt eller på anden vis agere redningskrans. Hvordan møder man disse udfordringer bedst? Vi skal være dygtige til at tilpasse os forandringerne og gode til at synliggøre værdien af det danske pensionssystem. Det kræver stor forandringsparathed og beslutningsdygtighed i selskaberne, kompetente medarbejdere og ikke mindst en velfungerende og smidig it-platform. Pensionssektoren har fået flere håndsrækninger af staten her i krisen er I too big to fail? Det ville være katastrofalt, hvis det danske pensionssystem brød sammen, men det ser jeg heller ikke tegn på. Vi har et særdeles robust og velfungerende pensionssystem, som nyder stor anerkendelse i verden omkring os. Det udsprang af tre-partsforhandlingerne tilbage i 1987, og både politikere og overenskomstparter virker meget optaget af sikre en bæredygtig udvikling af dette system, som betyder, at der ikke er nær det samme pres efter skattefinansierede ydelser til den voksende ældrebefolkning, som mange andre lande i vores del af verden står med. Forskellen er, at i Danmark er traditionen, at den enkelte får sparet op til sin egen pension løbende gennem sit arbejdsliv og pengene er således sat til side til den enkelte. I udlandet sker det ofte ved, at de, der aktuelt er i arbejde, finansierer pensionen for de, der er gået pension. Det vil sige samme system som vores folkepension. Og så bliver det en udfordring med den demografiske udvikling, vi ser i Europa, hvor der bliver færre på arbejdsmarkedet til at finansiere pensionisterne. Derfor er det så klogt, det vi gør her i Danmark. Det, at man sparer op til sin pension gennem hele sit arbejdsliv, gør omvendt, at det er nødvendigt at være sikker på, at pengene er der, når man skal på pension. Man får jo ikke en mulighed for igen at spare op, når man først er pensionist. Så det er helt naturligt, at der må herske en form for too big to fail. Derfor har både myndigheder og pensionsbranchen været interesseret i, at vi lavede disse korrektioner, som du kalder en håndsrækning fra staten. Hvordan ser du på konsolidering i sektoren er det slut, eller kommer der flere fusioner? Her og nu ser jeg ikke tegn på fusioner, men der er mange eksempler på, at selskaber finder sammen i administrative fællesskaber. På sigt kan der komme fusioner mellem arbejdsmarkedspensionsselskaber i takt med, at erhvervsstrukturen og det organisatoriske landskab omkring arbejdsmarkedspensionsselskaberne ændrer sig, men jeg tror, det er en lang proces, og grundlaget for konsolidering blandt arbejdsmarkedspensionsselskaber vil være, om det er til fordel for pensionsopsparerne. I har selv annulleret jeres medlemmers garantier har det traditionelle produkt overhovedet en fremtid og hvorfor/hvorfor ikke? Det er forkert at beskrive vores overgang til markedsrente som annullering af garantier. Vi gik over til markedsrente, fordi tusindvis af medlemmer havde mistet deres arbejde i industrien, og de ville gå glip af en stor del af deres opsparing ved at skifte pensionsselskab i forbindelse med et nyt arbejde. Det var hensynet til dem og deres økonomi, der gjorde, at vi skiftede til markedsrente. Jeg kan se mange fordele ved pension på gennemsnitsrentevilkår, og jeg tror, at arbejdsmarkedspensionsselskaber med en medlemskreds, der typisk arbejder i den pågældende branche gennem et helt liv, med fordel kan fortsætte i gennemsnitsrentemiljøet. Det passede blot ikke længere til vores særlige situation, hvor der er nedlagt mange arbejdspladser i industrien, som ikke kommer igen. 14

15 Først med Windows 8 bankapp»den rigtige service på det rigtige tidspunkt«bent Bøjden, IT-direktør Arbejdernes Landsbank Arbejdernes Landsbank var klar med Danmarks første bankapp til Windows 8 på styresystemets første dag efter et tæt samarbejde med BEC Den 26. oktober blev Windows 8 lanceret i hele verden. Allerede samme dag kunne Arbejdernes Landsbanks kunder downloade en bankapp til deres tablet eller pc og bl.a. få nem adgang til at:» «siger IT-direktør Bent Bøjden fra Arbejdernes Landsbank.»Og vi forventer, at den nye app bliver et hit ikke mindst blandt vores mange unge kunder, som er ivrige tabletbrugere. Man må sige, at det er den rigtige service på det rigtige tidspunkt«. Mere end 25 pengeinstitutter, som er tilknyttet BEC, tilbyder i ugerne efter lanceringen også den nye bankapp. BEC tilbyder også skræddersyede apps til iphone, Android og ipad. Denne nye Windows 8-app blev udviklet af BEC på kun 5 uger. BEC Havsteensvej Roskilde bec@bec.dk BEC er et dansk full service it-hus, som er ejet af en række pengeinstitutter. Kundelisten tæller flere hundrede finansvirksomheder. BEC har ca. 500 ansatte, og hovedkontor i Roskilde med underafdelinger og datterselskaber i Herning, København og Odense. I 2011 genererede vores ansatte en omsætning på 1,225 mia. kr.

16 Mød fremtidens stjerner TEKST METTE MANDRUP FOTOS: CARSTEN BUNDGAARD Gennem de såkaldte graduateprogrammer, har kandidatuddannede fra universiteter eller handelshøjskoler mulighed for at komme rundt i forretningen hos blandt andet Danske Bank, Nordea og Tryg. Et program varer mellem ét og halvandet år, hvor de nyuddannede dels bliver introduceret til virksomheden, og dels får lov til at prøve kræfter med forskellige stillinger. Mød to nyudklækkede kandidater og en kvinde, som har været igennem Nordeas graduateprogram og nu er analytiker i banken. 16

17 17

18 Mille Schultz-Møller, cand. merc.fir., officer af reserven og analytiker i Nordea Markets, graduate i Hvorfor ville du arbejde i finanssektoren? Jeg har læst matematik og finansiering, og allerede da jeg gik i folkeskolen, var jeg meget begejstret for at lave blækregning. Så den tekniske tilgang til et fagområde er jeg rigtig glad for, og en af tingene, som tiltaler mig ved banksektoren, er, at der er mulighed for at blive specialist inden for det fag, jeg har læst. Hvorfor valgte du graduateprogrammet? Graduateprogrammet er et utroligt stærkt redskab til at komme ind i en virksomhed og få en viden om, hvilke muligheder der er. Som graduate kommer man ind og får en stilling, men roterer rundt, så man kan finde ud af, hvad man gerne vil. Man får set mange sider af banken, som man ikke ville få set, hvis man startede i en mere fast defineret stilling. Oven på det er der et fantastisk netværk, som åbner sig for en. I Nordea møder man de andre graduates fra hele Norden, så man møder både dem, der sidder i samme type stilling som en selv, og dem der sidder i helt andre typer jobs. Hvordan har din oplevelse af finansverdenen været indtil nu? Finansverdenen er meget skiftende, og man får hele tiden nye muligheder. Jeg har siddet i en stilling, hvor jeg troede, at jeg skulle blive siddende, men så opstod der nye muligheder, og jeg skiftede til den stilling, jeg sidder i nu. Når man taler om bankverdenen, har mange mennesker måske en lidt støvet forestilling af, hvad en bank er. Men når man så er i banken, er det noget helt andet, fordi det er et meget dynamisk miljø. Mathias Yde Myrfeld, cand. merc. i forandringsledelse, graduate i Danske Banks Lean Competency Center fra 1. september Hvorfor valgte du at arbejde i finanssektoren? Jeg gik ikke specifikt efter finanssektoren. Det var mere indholdet i jobbet, som tiltalte mig. Jeg havde været til en workshop i forbindelse med mit studie, som min nuværende chef stod for. Der fik jeg indblik i bankens filosofi omkring lean og de udfordringer og udviklingsmuligheder, der er i Danske Bank-koncernen. Det har også betydet noget for mig, at Danske Bank er en af Danmarks førende virksomheder, hvor der er gode udviklingsmuligheder. Derudover er jeg er meget procesorienteret, og bankerne er meget procestunge virksomheder, så det gav meget god mening for mig. Hvorfor valgte du at søge graduate programmet? Hovedårsagen var, at der var et attraktivt job. Jeg har generelt haft fokus på graduateprogrammer, fordi jeg ser det som en utrolig privilegeret indgang til jobmarkedet, fordi man hurtigt får mulighed for at markere sig og vise sit værd. Hvad håber du at opnå med programmet? For det første håber jeg at blive klogere og udvikle mig. Jeg håber også, at jeg får mulighed for at se en masse ting, jeg ikke ville have gjort i en almindelig stilling. Man får et indblik i andre afdelinger, så ens forståelse for den samlede virksomhed er meget større, og vi har mange arrangementer i graduateprogrammet, så efter halvanden måned i programmet har jeg allerede et stort netværk i banken. Hvad vil du gerne lave bagefter? Lige nu fokuserer jeg bare på programmet, for jeg har været her meget kort tid. Men jeg vil gerne arbejde med det samme område, som jeg arbejder med nu: procesoptimering, udvikling og forandringsledelse. Sarah Bovbjerg Jensen, cand. merc. i international business, graduate i Trygs privatafdeling fra 1. september Hvorfor valgte du at søge hos Tryg? Da jeg var færdig med min uddannelse, var jeg ret opsat på, at jeg ville finde et graduateprogram og undersøgte selvfølgelig en masse forskellige programmer. Jeg syntes, at finanssektoren virkede rigtig spændende, og Tryg havde fokus på rigtig mange vigtige ting blandt andet på personlig udvikling og uddannelse igennem hele forløbet. Jeg synes også, at Tryg er en virksomhed, som er velanset og er med til at skabe værdi for sine kunder. Det er et produkt, jeg kan stå inde for. Hvorfor har du valgt at arbejde i finanssektoren? Det er en spændende branche, som står over for rigtig mange udfordringer, og det gør, at man kan lære en masse, og man kan være med i mange spændende projekter. Hvordan har det været indtil nu? Den første måned blev gruppen af graduates introduceret til alle afdelingerne og var rundt i hele virksomheden. Da vi startede ude i afdelingerne i oktober, havde vi allerede et rigtig godt grundlag for at forstå virksomhed. Generelt har det levet op til alle mine forventninger. Det er et godt sted at være, og man fornemmer, at der er en helt klar mening med, at de har graduates. Hvad håber du at få ud af graduateprogrammet? Jeg satser på at få et meget bredt kendskab til Tryg som virksomhed, og så håber jeg selvfølgelig, at jeg får et bredt netværk på tværs af organisationen. Jeg håber at ende i en rigtigt spændende stilling, når jeg er færdig i programmet. Det lægger op til, at vi enten skal ende som specialister eller ledere, og jeg håber selvfølgelig at være tættere på sådan en funktion, når programmet slutter. 18

19 Omtale i erhvervsmedier har ofte større effekt end annoncer. Men man skal fatte sig i korthed. Direktør Simon Richard Nielsen, Capital Relations Capital Relations er specialister i finansiel kommunikation. Vi har siden 2009 været bindeleddet mellem finansielle virksomheder og medier med fokus og interesse for finanssektoren. Kontakt os på: info@capitalrelations.dk

20 Unge tænder på forsikringsmatematik Landets højeste løn hjælper med at tiltrække unge til forsikringsmatematik. Der bliver i dag uddannet dobbelt så mange aktuarer som i TEKST MATHIAS BENCKE FREMMEN Aktuarer er dem, der ikke kan udholde den endeløse spænding i bog-» holderiet.«citatet tilhører aktuar og direktør for koncernrisiko i Tryg Ole Hesselager. Med en god portion selvironi understreger det meget godt fordommen om aktuarer lidt introverte matematiske teoretikere med støv på ærmerne. Noget tyder dog på, at landets unge mennesker er ved at ændre opfattelse af faget. I hvert fald er antallet af optagne på Forsikringsmatematik, som faget hedder på Københavns Universitet, fordoblet siden I 2008 blev 25 optaget på studiet, og ansøgertallet var så lavt, at alle blev tilbudt plads uanset karaktergennemsnit. Siden da har faget vundet popularitet, og i 2012 var der 245 ansøgere, som er en stigning på 10 pct. i forhold til året før. Ansøgerstatistikken viser også en markant fremgang i antallet af studerende, der har en fremtid som aktuar som studiemæssig førsteprioritet. Adgangskravet var i år på 10,0 på den nye skala. Det er kun overgået af ét fag inden for naturvidenskaben, mens almindelig matematik blot kræver et snit på 5,3.»Der har været skrevet meget om ansættelsesvilkårene for aktuarer, som måske har fået nogle af dem, der ikke tidligere så forsikringsbranchen som interessant, har fået øjnene op for, at det måske var et speciale, der var værd at interessere sig for,«siger underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening Mariane Dissing. Hvis man Googler ordet aktuar, er det første forslag fra Google aktuar-løn. Ansættelsesvilkårene kan da heller ikke siges at være helt skidt. Magasinet Penge på DR1 kårede i 2011 på baggrund af en analyse fra AE Rådet aktuarlønnen som Danmarks fedeste. 25 mio. kr. tjener en forsikringsmatematiker gennemsnitligt på et liv, der er praktisk talt ikke arbejdsløshed eller nedslidning. Gennemsnitslønnen blandt de 121 aktuarer uden ledelsesansvar i Danmark er kr., viser tal fra FA. Med ledelsesansvar er den gennemsnitlige løn kr. om måneden. I AE-analysen har aktuarer en overledighed på -100 pct. Der er med andre ord ingen ledige aktuarer. Det har over de seneste år været svært at finde nok aktuarer, men der er ikke længere akut mangel, lyder det fra FA. Rekrutteringen er dog besværet af, at det generelt er et smalt jobområde. Men med de seneste års tilstrømning til uddannelsen, kan situationen blive anderledes i fremtiden.»der er tale om en fordobling af optaget, og det er nok svært at få øje på, at det nuværende marked kan opsluge alle dem,«siger Mariane Dissing. Dog kan øget regulering også øge behovet for aktuarer. Landets største forsikringsselskab Tryg har tidligere haft svært ved at finde aktuarer nok. Der er dog en lille vending at spore.»der begynder at være lidt flere ansøgere til stillingerne. Det er nok ikke populationen af aktuarer, der er ændret, men mere situationen på arbejdsmarkedet med stigende arbejdsløshed, der er årsagen,«siger Ole Hesselager, der glæder sig over et større optag og stigende interesse for faget. Tryg er flere gange gået uden for feltet og har taget matematikøkonomer eller statistikere i stedet, når der har manglet aktuarer. Det tager dog lige nogle år, før de er oppe på fuldt niveau. Det kan det dog også gøre for en nyuddannet aktuar. Teoretikerne skal vænne sig til den praktiske virkelighed.»aktuarers gebet er at analysere tal - trække viden ud af det og på den baggrund komme med forslag til forretningsmæssige beslutninger. Man skal kunne manøvrere rundt i tal og datasæt, som selskaberne har. Og det er altså ikke ligefrem regneark, vi snakker om her,«siger Ole Hesselager. Til gengæld er aktuarerne selve grundstenen i et forsikringsselsskab. Deres tilstedeværelse er tvingende nødvendig, og positionen som ansvarshavende aktuar er defineret i den finansielle regulering.»hele grundlaget for en forsikringsvirksomhed er, at vi ud fra statistik kan beregne præmien hørende til en risiko. Vi lever af at analysere tal,«siger Ole Hesselager. 20