Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark Helene Oldrup & Mogens Christoffersen Gå hjem-møde

Transkript

1 Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Helene Oldrup & Mogens Christoffersen Gå hjem-møde Gå hjem-møde SFI

2 Formål Hvad er omfang af vold og seksuelle overgreb? Hvad er kendetræk ved vold og seksuelle og overgreb? Hvad er risikofaktorer? Gå hjem-møde SFI

3 Hvad er vold og overgreb? Child abuse or maltreatment constitutes all forms of physical and/or emotional ill-treatment, sexual abuse, neglect or negligent treatment or commercial or other exploitation, resulting in actual or potential harm to the child s health, survival, development or dignity in the context of a relationship of responsibility, trust or power. (WHO s definition af vold og overgreb mod børn) Gå hjem-møde SFI

4 Hvordan vi undersøger har betydning for, hvad vi undersøger! Spørg de unge: Det brede spektrum af vold og overgreb Kig i registrene: dømte for vold og overgreb: vold og overgreb af særligt grov karakter Gå hjem-møde SFI

5 Disposition Spørgeskemaundersøgelse det brede spektrum af vold og overgreb Registerundersøgelse vold og overgreb af særligt grov karakter Gå hjem-møde SFI

6 Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt unge i 8. klasse i hele DK elever i 8. klasse (2,8 pct. af årgangen) 108 klasser fordelt på 92 skoler, heraf 15 friskoler/privatskoler og 15 efterskoler/specialskoler og skoler med døgnbehandling Gå hjem-møde SFI

7 Dimensioner ved vold og overgreb Hvad sker der? Voldens/overgrebets type og karakter Hvem gør det? Relation mellem offer/udøver Hvor tit og hvor længe? Hyppighed og varighed Hvor sker det? Sted Gå hjem-møde SFI

8 Hvad er psykisk vold? Gentagent mønster af utilstrækkelig omsorg og støtte fra omsorgsgiver, herunder handlinger, der viser barnet, at det er værdiløst, uelsket, uønsket, skadet eller kun brugbart til andres behov (APSAC) Udsagn Har kaldt mig ting, som gjorde mig ked af det Har vist, at personen ikke regnede mig for noget Har udelukket mig med tavshed Har truet med at smide mig ud hjemmefra Har truet mig med noget andet voldsomt Gå hjem-møde SFI

9 Andel af unge, som har været udsat for negative verbale reaktionsmåder fra deres forældre Procent En type reaktion mere end én gang To typer reaktioner mere end én gang Tre typer reaktioner mere end én gang 2 Fire typer reaktioner mere end én gang 1 Fem typer rekationer mere end én gang Gå hjem-møde SFI

10 Fysisk vold Mindst én forælder Vedkommende har skubbet og rusket mig 15 Vedkommende har revet mig i håret 3 Vedkommende har slået mig med flad hånd 8 Vedkommende har slået mig med knyttet hånd 3 Vedkommende har slået mig med en ting 3 Vedkommende har sparket mig 3 Vedkommende har udsat mig for noget andet voldsomt 3 Gå hjem-møde SFI

11 Omfang af fysisk vold, seneste år Vold mod unge 17 pct./7 pct. flere gange Omkring 1/3 langvarig vold, dvs. vold tidligere i livet Både far og mor, både piger og drenge Vold mellem forældre, 4 pct. Vold mod søskende, 10 pct. Gå hjem-møde SFI

12 Hvilke risikofaktorer har betydning for om en ung udsættes for vold? Bronfenbrenners økologiske model: Individuelle niveau forhold hos den unge Individuelle niveau forhold hos forældre Relationelle niveau i familien (Det lokale og det samfundsmæssige) Gå hjem-møde SFI

13 Risikofaktorer for fysisk vold: Forældrebaggrund Sandsynlighed Vold indenfor de seneste 12 mdr. Mors boglige uddannelse 0,5 - Anden baggrund end dansk 2,3 + Sandsynlighed Langvarig vold Gå hjem-møde SFI

14 Risikofaktorer for fysisk vold: De unge Piger 0,7 - Sandsynlighed Vold indenfor de seneste 12 mdr. Efterskoler 2,5 + Friskole/privatskole 1,7 + Praktisk uddannelse 1,7 + Ikke tilfreds 2,4 + SDQ-grænseområde 1,8 + Aldrig nogen at tale med 2,2 + Sandsynlighed Langvarig vold Gå hjem-møde SFI

15 Risikofaktorer for fysisk vold: Familie Sandsynlighed Vold indenfor de seneste 12 mdr. Bor ikke med forældre 2,8 + 4,5 + Sandsynlighed Langvarig vold Psykisk vold i hjemmet, seneste 12 mdr. 3,5 + 6,5 + Familieharmoni Nogenlunde 2,1 + 2,9 + Ikke så harmonisk 2,5 + 4,9 + Gå hjem-møde SFI

16 Harmoni i familien tryghedsmål Din familie kommer godt ud af det sammen Du føler dig tryg derhjemme Du har tilstrækkelig med privatliv derhjemme passer helt, passer delvist eller passer ikke Gå hjem-møde SFI

17 Opsporing og forebyggelse af vold Fokus på *Familiens ressourcer *Unge på privat/fri/efterskoler *Unge i mistrivsel og social isolation *Familier i mistrivsel Gå hjem-møde SFI

18 Omfang af uønskede seksuelle hændelser fra voksne og familiemedlemmer Type Blottelser Berøringer Samleje Hændelser Nogen har blottet sig for den unge Den unge har blottet sig for nogen Nogen har rørt ved den unge på en seksuel måde Den unge har rørt ved en anden på en seksuel måde Nogen har fået den unge til at røre ved sig selv på en seksuel måde Forsøgt samleje Gennemført samleje (vaginalt, analt og oralt) Gå hjem-møde SFI

19 Unges uønskede seksuelle hændelser fra voksen eller familiemedlem Drenge Piger Total Blottelser i alt 1,4 4,5 2,9 Berøring i alt 0,1 3,4 1,7 Samleje i alt 0,2 1,1 0,6 Antal Gå hjem-møde SFI

20 Kendetegn ved krænker ved blottelser, piger & drenge For piger er det typisk en mand, der blotter sig for piger For drenge er det oftest mænd, men for 32 pct. er det en kvinde For d/p typisk en voksen, de har mødt på internettet (60/77 pct.), og omkring 1/3 af tilfælde sker via webcam For drenge er det ofte en voksen fra skole/fritid (24 pct.) og 26 pct. af hændelser sker på skolen Den unges opfattelse af situationen: for ung til at forstå, blev snydt, blev brugt fastholdelse/vold. 13 pct. af drenge angiver, at de har modtaget gave Gå hjem-møde SFI

21 Kendetegn ved krænker, ved krænkelse af piger (berøring, samleje) Langt oftest mænd (92/86 pct.) Familie/stedfamilie (over 50 pct.), voksen mødt via internet (under 50 pct.) Sker typisk i hjemmet, udenfor, et andet sted eller skolen Den unges opfattelse af situationen: for ung til at forstå, brugt vold/fastholdelse (særligt samleje), alkohol Gå hjem-møde SFI

22 Risikofaktorer, uønskede seksuelle hændelser fra voksne og familiemedlemmer (alle typer) Pige 4,0 + Efterskole 3,2 + Bor hos far 3,0 + Sandsynlighed Uønskede seksuelle hændelser, voksne & familiemedlemmer Familieharmoni, nogenlunde Familieharmoni, ikke så harmonisk 2,9 + 6,0 + Gå hjem-møde SFI

23 Opsporing og forebyggelse Fokus på Piger Efterskoler Atypiske familier, bor hos far Familier uden harmoni/tryghed Gå hjem-møde SFI

24 Inddrag ungegruppen i arbejdet med at opspore og italesætte Hvorfor fortæller de unge ikke om hændelsen? Vold: lyst til at glemme, synes ikke det er nødvendigt, svært at tale om, tror ikke de kan hjælpe, vil ikke gøre forældre kede af det Uønskede seksuelle hændelser: synes ikke det er nødvendigt Hvem taler de med? Deres venner! Gå hjem-møde SFI

25 Ofre og gerningsmænd har hovedsagelig de samme risikofaktorer (I) Forklaringer fra andre undersøgelser: Personlige relationer Nærhed Subkulturelle forklaringer Ofre og gerningsmænd har ofte kontakt I hjemmet I nabolaget I skolen På arbejdspladsen Victimization and violent offending

26 Ofre og gerningsmænd har hovedsagelig de samme risikofaktorer (II) fortsat Drenge og mænd har en større risiko for at blive ofre for personfarlig vold end kvinder, Sorte har en højere risiko for at blive udsat for røveri og voldelige angreb end hvide, Personer med lav indkomst har en større risiko for at blive udsat for kriminalitet end mere velhavende personer (Doerner & Lab, 2015). TITEL

27 Subkulturel vold - Subkulturer i hvilke interessekonflikter løses ved brug af vold (Wolfgang, Ferracuti, & Mannheim, 1967).. - Forskningsoversigter er ikke entydige mht diskriminering af etniske minoriteter i forskellige dele af retsprocesserne (Lauritsen & Sampson, 1998) TITEL

28 Undersøgelsen fokuserer på følgende temaer Ofre og gerningsmænd har hovedsagelig de samme risikofaktorer? Subkulturelt vold genererer både ofre og gerningsmænd i det samme kulturelle miljø? TITEL

29 Data om de potentielle gerningsmænd: Age Year Person-år=3,757, birth cohort 1988 birth cohort registry starts study ends Fødselsårgange Fulgt mellem Aldersgruppe N=458,000 TITEL

30 Data: og de potentielle ofre: fødselsårgange Alder år Person-år=3,911, birth cohort 1994 cohort 2001 cohort 2005 cohort Fulgt mellem aldersgrupper 7-18, (og 8 årgange i alderen 0-7) N=623,000 TITEL

31 Tabel 1. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (I) Odds gerning Odds ofre EF ger EF ofre Belastninger gennem barndommen Forældre suicidal adfærd Forældres alkohol misbrug Ns Vold i hjemmet Børnemishandling ns Børnesag Forældre skilt Moder var teenager Ns Forældre langtidsarbejdsløse 1.2 Ns 12 Rammebetingelser for individuelle beslutninger: Somatisk handikap Ikke ungdomsuddannelse Ingen erhvervsuddannelse Stofmisbrug Ns 0.8 Psykiatrisk forstyrrelse TITEL

32 Tabel 1. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (I) Odds gerning Odds ofre EF ger EF ofre Belastninger gennem barndommen Forældre suicidal adfærd Forældres alkohol misbrug Ns Vold i hjemmet Børnemishandling ns Børnesag Forældre skilt Moder var teenager Ns Forældre langtidsarbejdsløse 1.2 Ns 12 Rammebetingelser for individuelle beslutninger: Somatisk handikap Ikke ungdomsuddannelse Ingen erhvervsuddannelse Stofmisbrug Ns 0.8 Psykiatrisk forstyrrelse TITEL

33 Tabel 1. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (I) Odds gerning Odds ofre EF ger EF ofre Belastninger gennem barndommen Forældre suicidal adfærd Forældres alkohol misbrug Ns Vold i hjemmet Børnemishandling ns Børnesag Forældre skilt Moder var teenager Ns Forældre langtidsarbejdsløse 1.2 Ns 12 Rammebetingelser for individuelle beslutninger: Somatisk handikap Ikke ungdomsuddannelse Ingen erhvervsuddannelse Stofmisbrug Ns 0.8 Psykiatrisk forstyrrelse TITEL

34 Tabel. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (II) Odds Ratio gernings Odds Ratio ofre AF ger AF ofre Personen er en dreng/mand ? 17 Umiddelbare situationsforhold: Den unge har ADHD Den unge har alkohol misbrug Lokalområde og supkultur: Udsat boligområde ikke-dansk 2.8 Ns 13 - TITEL

35 Masseskyderi i Tasmanien, Australien april 1996 mistede 35 mennesker livet og 23 blev såret. Den australske regering forbød herefter skydevåben i hjemmene Port Arthur Bay, Port Arthur, was the location of most of the shootings TITEL

36 Tabel. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (II) Odds Ratio gernings Odds Ratio ofre AF ger AF ofre Personen er en dreng/mand ? 17 Umiddelbare situationsforhold: Den unge har ADHD Den unge har alkohol misbrug Lokalområde og supkultur: Udsat boligområde ikke-dansk 2.8 Ns 13 - TITEL

37 Tabel. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (II) Odds Ratio gernings Odds Ratio ofre AF ger AF ofre Personens er en dreng/mand ? 17 Umiddelbare situationsforhold: Den unge har ADHD Den unge har alkohol misbrug Lokalområde og supkultur: Udsat boligområde ikke-dansk 2.8 Ns 13 - TITEL

38 Tabel. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (II) Odds Ratio gernings Odds Ratio ofre AF ger AF ofre Personens er en dreng/mand ? 17 Umiddelbare situationsforhold: Den unge har ADHD Den unge har alkohol misbrug Lokalområde og supkultur: Udsat boligområde ikke-dansk 2.8 Ns 13 - TITEL

39 Særlige forhold vedrørende seksuelle overgreb Gerninsmændene ligner voldsmændene, men har gennemgående haft en barskere opvækst Manglende individuelle ressourcer Ofre for overgreb ligner voldsofrene Dog er der væsentligt flere piger blandt ofrene TITEL

40 Uforudsagte og uventede resultater Hvorfor are ikke-danske skolebørn under-ræpresenterede som ofre for personfarlig vold i det danske retssystem? For de 0-7-årrige (odds ratio: 1.9; AF: 9). TITEL

41 Kriminalitetsforebyggelse (I) Selektive forebyggelses teorier: 1) Højrisiko grupper: fokuseres på børns udviklingsmuligheder, opdragelsesmetoder, og belastninger i børnenes barndom (Farrington & Welsh, 2007). TITEL

42 Kriminalitetsforebyggelse (II) Seletive forebyggelse teorier: 1) Individuelle beslutningsprocesser i højrisiko grupper indenfor rammerne af den de øjeblikkelige og fremtidige ressourcer og betingelser (Becker, 1974). TITEL

43 Kriminalitetsforebyggelse (III) Generel forebyggelse: 1) Lokalområdet er integreret, med social kontrol som baserer sig på internaliserede normer og værdier. (Sampson, Morenoff, & Raudenbush, 2005) TITEL

44 Kriminalitetsforebyggelse (III) de umiddelbare situationsforhold : 1) Forhold i situationen eller omgivelserne, der kan fremprovokere, presse, eller tillade et individ til at voldelig adfærd (Cornish & Clarke, 2003). TITEL

45 Diskussion og begrænsninger Prospektive longitudinale undersøgelser Teorier fordrer risikofaktorer som ikke er tilgængelige Antagelser om dysfunktionel adfærd som normativ indenfor en given kultur -Far Hvordan sætter jeg en bil i brand? TITEL

46 Tak for opmærksomheden TITEL

47 TITEL

48 The search for relevant risk factors (I) Generelle forebyggelses-teorier: 1) setting that may prompt, provoke, pressure, or permit an individual to engage in violent behavior (Cornish & Clarke, 2003). 2) community characteristics (neighborhood): highly integrated community, social control is exercised via internalization of societal norms and values (Sampson, Morenoff, & Raudenbush, 2005) TITEL

49 Kriminalitetsforebyggelse (III) Generelle indsatser: 1) setting that may prompt, provoke, pressure, or permit an individual to engage in violent behavior (Cornish & Clarke, 2003). TITEL

50 The search for relevant risk factors (II) Selection prevention theories: 1) high-risk subgroups: focuses on child development, child-rearing methods, and disadvantages during the formative years (Farrington & Welsh, 2007). 2) individual s decision-making processes in high-risk groups in the context of present and future resources and conditions (Becker, 1974). TITEL

51 The search for relevant risk factors (II) Selection prevention theories: 1) high-risk subgroups: focuses on child development, child-rearing methods, and disadvantages during the formative years (Farrington & Welsh, 2007). 2) individual s decision-making processes in high-risk groups in the context of present and future resources and conditions (Becker, 1974). TITEL

52 Register Prospective longitudinal Variables administrative data Population statistics Medical register on vital statistics Employment statistics Housing statistics Education statistics Social assistance act statistics Labour Market Statistics Crime statistics Income compensation benefits Income statistics tax register Fertility Database National inpatient register National psychiatric register gender, age, marital status, address cause of death, suicide branch of trade, unemployment Ownership, no rooms, disadvantaged area grades, vocational training children in care, preventive care occupation, unemployment violation, adjudication, imprisonment social benefit, duration income no. of siblings, parity, link to parents ICD-8/10 diagnoses (somatic) ICD-8/10 diagnoses (psychiatric)

53 Table 1 Disadvantages during adolescence Parental suicidal behavior Domestic violence Child in foster/residential care Family separation Parent unemployed > 21 weeks (I) (I) (III) (III) (III) % of controls Factors associated with the person and the options of high-risk groups: Severe handicap Not graduated No vocational training (I) (I) (I) Psychiatric disorder (III) TITEL

54 Time (t=1,2,3, ). Individual (i=1,2,3,,) the discrete-time Cox model: log P 1- it P it = α + β t x it

55 Hazards of first time criminality within the following year: ππ(yy = 1) = eeββ 0+ββ 1 +ββ ee ββ 0+ββ 1 +ββ 2+

56 Afkast ved investeringer gennem opvækst. Heckman s model: Afkast ved investering i human kapital Førskole skoleuddannelse ungdomsuddannelser Kilde: Cunha, Heckman, Lochner and Masterov (2006).

57 Tak for opmærksomheden Se hele rapporten på SFI.dk Gå hjem-møde SFI