Status er blevet fremlagt på Social- og Sundhedsudvalgsmødet d :

Transkript

1 Bilag 1: Midtvejsstatus for pilotprojektet Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i den specialiserede indsats i Socialafdelingen. Status er blevet fremlagt på Social- og Sundhedsudvalgsmødet d : Pilotprojektet indeholder anskaffelse af relevante redskaber (iphone, ipad og programmer), uddannelse af nøglepersoner, vidensopbygning og erfaringsudveksling. Uddannelsescenter Mariebjerg har gode erfaringer med at undervise i brugen af IKT i forbindelse med særligt tilrettelagt uddannelse (STU), til kommunikation og til at udvikle og understøtte de unges færdigheder i forhold til at leve hverdagslivet. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at de unge, fortsat i et vist omfang kan videreføre Mariebjergs STU-praksis, når de unge stopper i deres STU og får et nyt tilbud. Viden og teknologi kan også bruges bredere i Socialafdelingen, så andre målgrupper kan få gavn heraf. Pilotprojektet implementeres i en organisering med en nøgleperson fra Uddannelsescenter Mariebjerg og enkelte nøglemedarbejdere fra ADHD/Aspergerteamet, Udvidet Bostøtte, hjerneskadeteamet og ungetilbuddet på Skredsande. Pilotprojektet skal tydeliggøre potentialet i IKT og være afsæt for en bredere implementering af IKT i de sociale indsatser efterfølgende. Deltagere: Forvaltningens chefkonsulent, en IT-projektmedarbejder og en afdelingsleder fra Uddannelsescenter Mariebjerg udgør projektledelsesgruppen. Herudover deltager en række fagpersoner fra den specialiserede indsats: 2 medarbejdere fra hjerneskadeteamet (Center for Handicap), 2 medarbejdere fra ADHD/aspergerteam og 2 medarbejdere tilknyttet udvidet bostøtte (Center for Psykiatri). Der har været udskiftning af flere medarbejdere pga. uddannelse/jobrotation. Projektgruppen har i løbet af projektet anskaffet sig udstyr til hjemmevejlederne og til forskellige elevgrupper på Mariebjerg. Det omfatter Ipads, Iphones, forskellige apps til brug for projektet samt en fast monteret kommunikationsskærm på et udslusningstilbud for Uddannelsescenter Mariebjerg. Anskaffelsesudgifterne er afholdt via projektet, mens driftsomkostningerne afholdes af medarbejdernes afdelinger. Medarbejdernes udstyr er blevet tilkoblet kommunens netværk via fjernadgang.

2 Projektgruppen har siden juni 2013 været samlet ca. en gang månedligt, hvor nye idéer og afprøvninger blev drøftet og formidlet, med afsæt i den oprindelige projektbeskrivelse. En tilbagevendende udfordring har været at finde nok brugere til at afprøve teknologien sammen med det pædagogiske personale. Mellem møderne har projektdeltagerne anvendt og afprøvet IKT-redskaberne i det omfang, der har været muligt. Afprøvede redskaber: De ting, der er blevet afprøvet i forskelligt omfang, er følgende: Skype-telefoni, hvor medarbejder og brugere har kontakt via videotelefoni. Brug af google-kalender, hvor online tjenesten kan hjælpe til at strukturere hverdagen med særlige kalenderfunktioner, herunder påmindelser og tekstoplæsning. Oprettelse af medarbejderprofiler på det sociale medie Facebook, så man kan være tilgængelig for brugere i en fagprofessionel kontekst. Oprettelse af lukkede facebookgrupper, så brugere med sammenlignelige problemstillinger kan støttes i at finde ind i et socialt netværk med hinanden og til at dele og efterspørge viden om deres funktionsnedsættelser eller problematikker, fx ADHD eller autisme. Brug af eller introduktion til forskellige applikationer til smartphones eller Ipads. Det er fx madlavning (gocook), Explain Everything (et video/tekst/lyd program der hjælper en til nemt at lave beskrivelser og vejledninger i arbejdsgange til pædagogisk tilgang og til konkrete opgaver). Brug af QR-koder. Projektdeltagerne har fået vejledning i hvordan disse laves. Når koderne scannes af en smartphone eller en Ipad afspilles den tilknyttede information i form af videosekvenser, billeder, lyd eller tekst. Koderne kan klistres på fx vaskemaskiner, redskaber, køkkengrej, badeværelser, og kobles sammen med vejledninger til at bruge udstyret. Opsætning af fast kommunikationsskærm på Mariebjergs udslusningstilbud ved Birkehøj, så brugerne let kan få videokontakt med nattevagt eller andet pædagogisk personale på Mariebjerg. Herudover har personalet anvendt udstyret i det daglige arbejde, fx til mails, planlægning, dokumentation, vidensøgning mv. Afdelingerne tilknyttet Skredsande i Center for Handicap har i forbindelse med projektet anskaffet Ipads i botilbud til spil, musik, administrative opgaver mv., til glæde for brugere og ansatte. Erfaringer og aha-oplevelser :

3 Medarbejderne har gavn af udstyret i det daglige arbejde, også selv om det ikke anvendes direkte i forhold til brugerne. Journalnotater, kalenderstyring, fagsystemer og dokumentationsredskaber er tilgængelig hele tiden. Medarbejdernes sparer transporttid og anden spildtid i forhold til at skulle møde ind på kontor og dokumentere indsatserne i forhold til borgerne. Netadgangen giver medarbejderne en ekstra hukommelse, hvor borgerne kan hjælpes direkte med deres spørgsmål om fx de offentlige myndigheder det kan være kontaktoplysninger, brug af skemaer, lægetidsbestilling osv., hvor medarbejderne typisk undersøger tingene på kontoret. Samtlige projektdeltagere udtrykker, at der er forbavsende meget effektivisering forbundet med at medarbejderne har eget udstyr med adgang til kommunens netværk og systemer med ude i marken. Generelt er projektdeltagerne overraskede over hvor nemt tilgængeligt Ipads, smartphones og applikationer og brugen af de øvrige informations- og kommunikationsteknologier har været, og hvor store anvendelsesmuligheder, der er. Projektdeltagerne vurderer selv at have haft gennemsnitlige forudsætninger for at bruge teknologien, og har hidtil ikke haft nogen speciel interesse for det. Brug af Skype-telefoni har været meget velegnet i forhold til senhjerneskadede brugere. Enkelte brugere fra tilbuddet udvidet bostøtte har også haft gavn af det, herunder under et udlandsophold. Asperger/ADHD brugerne har ikke været interesserede eller motiverede. Årsagerne hertil er flertydige. Dels er der et spørgsmål om hvorvidt brugerne har udstyr (fx smartphones) og netadgang. Senhjerneskadede er typisk kognitivt skadede, men ofte motiverede til at bruge hjælpemidler, der kan mindske funktionstabet ved hjerneskaden. Medarbejderne har fx i forhold til flere brugere erstattet hvert andet bostøttebesøg med Skype-videosamtaler, og haft gode erfaringer med dette. Flere brugere med autismespektrumforstyrrelser tilkendegiver, at Skype ikke er attraktivt (kan ikke lide videokameraer), selv om mange har gode tekniske forudsætninger. ADHD-brugerne er svære at fastholde i at få afprøvet udstyret. Også brugerne fra udvidet bostøtte har været skeptiske i forhold til at afprøve teknologien. De er utrygge ved kontakt via skærm, og de frygter at miste den personlige kontakt med hjemmevejlederne, herunder at de mister støttetimer. Enkelte har der været gode erfaringer med.

4 De aktuelle processer i hjemmevejledningen, hvor individuel bostøtte i hjemmet i højere grad skal erstattes med gruppevejledning uden for hjemmet, er medvirkende til at skabe barrierer for brugen af IKT selv om der som udgangspunkt er tale om to forskellige ting. Der er dog ingen tvivl om, at Skypesamtaler og andet brug af IKT kan være et supplement, der gør det muligt at erstatte individuel støtte i eget hjem med gruppevejledning. I forhold til brugerne, der kommer fra Uddannelsescenter Mariebjerg og udsluses til andre tilbud og bostøtte, er barriererne langt mindre. De har erfaringer med at bruge IKT og er trygge ved det. Det afgørende er her, at de får lov til at blive ved med at bruge teknologien, herunder at deres støttepersonaler i de nye tilbud bruger det. Projektgruppen er opmærksom på at matche brugerne, der afslutter på Mariebjerg, med personale, der er begyndt at bruge IKT. Googlekalender har vist sig meget velegnet til brugere, der har behov for støtte/struktur. En bruger har fx erstattet en masse post-it lapper i hjemmet, der skulle hjælpe med påmindelser, med kalenderfunktionen på computer/telefon. Der er oprettet Facebookgrupper til brugerne og der er professionel kontakt mellem brugere og personale i gruppen. Pt. går kommunikationen mest fra personalet til gruppen fx viden om funktionsnedsættelse - men der er gode muligheder for at knytte sociale bånd mellem brugerne. Potentialet er ikke udtømt. Projektgruppen har stiftet bekendtskab med flere smartphone- og Ipad- applikationer, som kan bruges i det pædagogiske arbejde. Fx applikationen Explain Everything, der koster 19 kr. og som kan bruges til at lave video, billede, lyd og tekst fx til vejledninger for brugere eller personale. Projektgruppen afprøvede teknologien på et enkelt møde, og lavede en kortfilm om det at møde en borger om morgenen. Processen tydeliggjorde, hvor nemme redskaberne kan være, og hvor langt man kan komme med en meget begrænset teknisk indsats. Projektets medarbejdere er meget motiverede til at bruge metoden. Den fungerer i sig selv, eller kombineret med brugen af QR-koder, som også er blevet introduceret i projektgruppen. Mange processer og opgaver, som brugerne har svært ved at huske eller strukturere, kan forklares i den konkrete situation fx brugen af vaskemaskine, vasketøjssortering, madlavning eller en anden arbejdsgang. Applikationen "GoCook vakte også begejstring - det er en lettilgængelig køkkenskole og opskriftsapplikation til unge brugere. Mobido er en applikation specielt udviklet

5 til hjerneskadede, som projektgruppen også er blevet præsenteret for. Projektet har vist, at man kan komme meget langt for små midler. Anskaffelsen af smartphones eller Ipads har været den største udgift applikationer og driftsomkostninger (abonnement) har været meget begrænset. Det er generelt en god idé at bruge det, der findes, end at opfinde nye ting. Applikationer findes i titusindvis, de koster ikke meget, og er netop udviklet som hjælpemidler, der kan gøre hverdagslivet nemmere. Oplevelsen er, at opmærksomhed på det, der findes, og det som udvikles løbende, er af større værdi end at finde særlige Holstebroløsninger eller at anskaffe sig dyre specialprogrammer. Der er en udfordring i forhold til om brugerne har det nødvendige udstyr. Særligt kontanthjælpsmodtagerne har ikke meget økonomi til at anskaffe sig smartphones eller internetadgang. Nogle har funktionsnedsættelser eller sociale udfordringer, som gør, at de hurtigt mister udstyret eller får lukket deres netadgang. Udstyret kunne måske betragtes som et hjælpemiddel, som stilles til rådighed af kommunens medarbejdere. Nogle brugere kan dog have svært ved at administrere dette. Projektdeltagerne udtrykker, at mange af deres kolleger også er interesserede i at bruge udstyret både som hjælp i det daglige arbejde (dokumentation, journalisering, kalender) og som pædagogisk værktøj. Alene potentialet i at gøre det daglige arbejde smartere og mere smidigt burde kunne forsvare anskaffelserne, og perspektiverne i forhold til brugerne er store. Det gælder særligt dem, der på deres STU har fået kompetencer til at bruge IKT. Konklusion: Pilotprojekt har haft stor fremdrift, og læringskurven blandt projektdeltagerne har været høj. Projektdeltagerne er blevet positivt overraskede over de mange muligheder og potentialer, som pilotprojektet har synliggjort. Mange af projektdeltagernes kolleger er også interesserede, og vil meget gerne få stillet samme redskaber til rådighed. Antallet af brugere, der pt. har gavn af de nye teknologier, som fx får Skype-baseret støtte, er indtil videre begrænset. Potentialet er imidlertid stort.

6 Denne midtvejsstatus skal drøftes i Socialafdelingens ledergruppe, hvorefter det bliver afklaret, om pilotprojektet skal fortsætte i sin nuværende form, eller der skal laves en indstilling om at rulle pilotprojektet ud til et projekt i større skala, således at flere fra det pædagogiske personale i Socialafdelingen kan deltage. Det har vist sig, at der kan opnås meget med relativt begrænsede ressourcer.