Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland."

Transkript

1 Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både våde heder med dominans af klokkelyng og hedemoser med forskellige dværgbuske, smalbladet kæruld, alm. star, tue-kogleaks, benbræk m.fl. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. ved Allestrupgård Plantage. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. Arealet med våd hede er gået voldsomt tilbage som følge af dræning, vandstandssænkning, eutrofiering og ophørt græsning og våd hede er en nationalt sjælden naturtype, med en stor sårbarhed og en række sjældne og stærkt specialiserede arter knyttet til sig. gives høj prioritet i forvaltningen især i det østlige Danmark hvor den er næsten forsvundet. Beskyttelse er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som hede eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede naturtyper overstiger 2500 m 2 (se også By- og Landskabsstyrelsen 2009). Habitattypen våd hede ( Våde dværgbusksamfund med klokkelyng) er inkluderet i plantesamfundet våd hede. Plantesamfundet er defineret i overensstemmelse med feltkortlægningen af våd hede (4010) og der vil i praksis være et stort sammenfald mellem plantesamfundet og habitattypen. For den gældende danske beskrivelse af habitattype 4010 henvises til (

2 Våde heder i klitterne hører til habitattypen klithede (2140) eller klitlavning (2190), ligesom våde heder i randen af højmoser er omfattet af habitattypen højmose (7110) eller nedbrudt højmose (7120). Økologi Den våde hedes vegetation er lysåben, fugtig, meget sur og ekstremt næringsfattig (Figur 3.1) og da ganske få arter er tilpasset disse ekstreme levevilkår er vegetationen som oftest temmelig artsfattig. I omtrent halvdelen af de 1051 prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet våd hede, er der svage eller moderate tegn på eutrofiering (næringsratio over 0,7). Figur 3.1. Karakteristik af de økologiske kår i plantesamfundet våd hede ud fra prøvefelternes gennemsnitlige Ellenbergværdier for fugtighed, næringsstof, reaktionstal (ph) og næringsratio (næringsstof/reaktionstal). Den fuldt optrukne vertikale linie viser de gennemsnitlige værdier for de 1051 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd hede, medens de stiplede linier viser standardafvigelsen. Detaljerede beskrivelser af Ellenbergs indikatorværdier findes i Bilag 3. Fugtighed Næringsstof Reaktionstal Næringsratio Moderat fugtigt (4-6) Fugtigt (6-8) Vådt (8-10) Ekstremt næringsfattigt (< 2) Næringsfattigt (2-4) Moderat næringsrigt (4-6) Næringsrigt (6-8) Surt (2-4) Moderat surt (4-6) Svagt surt/svagt basisk (6-8) Uden tegn på eutrofiering (< 0,7) Svage eller moderate tegn på eutrofiering (0,7-0,8) Tydelige tegn på eutrofiering (0,8-0,9) Ekstremt belastet af eutrofiering (> 0,9) Artssammensætning I Tabel 3.1 er vist en række udvalgte arter fra plantesamfundet våd hede. For hver art er angivet: Artens specificitet (S), der er plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten. Denne værdi siger noget om, hvor specifik arten er for samfundet våd hede i forhold til de øvrige plantesamfund, der indgår i analysen. De sure og næringsfattige plantesamfund har et stort fælles kontingent af arter, og meget få karplanter er derfor specifikke for et samfund. De mest specifikke arter for våd hede er arter fra den tørre hede såsom hede-melbærris, tyttebær og bølget bunke samt tue-kogleaks. Artens konstans (K), der er andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret. Denne værdi udtrykker, hvor hyppigt arten forekommer i vegetationen på våd hede. Som det fremgår af tabellen, er der 16 arter, der forekommer i mere end 20% af de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet våd hede. Og arterne klokkelyng, blåtop, hedelyng, revling og smalbladet kæruld er registreret i mere end hvert andet prøvefelt. Arterne i den våde hedevegetation er kendetegnet ved langsom vækst (nøjsomhedsstrategi) og er tilpasset uforstyrrede levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer (Figur 3.2).

3 Klokkelyng. Foto: Peter Wind, DMU. Tabel 3.1. Oversigt over de mest konstante arter og de vigtigste indikatorarter for plantesamfundet våd hede. For hver art er listet den maksimale indikatorværdi (IV max), indikatorværdien for våd hede (IV) samt det plantesamfund, arten har den højeste indikatorværdi for. Indikatorværdiernes statistiske signifikans er testet ved en Monte Carlotest med 1000 permutationer (*** = < 0,001, ** < 0,01, * < 0,05). For hver art er angivet specificitet (S = plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten) og konstans (K = andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret). # = Arter med en artsscore på 6 eller 7 i Fredshavn & Skov (2005). Art IV Max (p) S K IV Plantesamfund klokkelyng 23.6 (***) blåtop 18.4 (***) hedelyng 27.5 (***) revling 22.8 (***) smalbladet kæruld 14.1 (***) bølget bunke 18.2 (***) dun-birk 21.3 (***) alm. star 23.2 (***) tue-kogleaks # 17.7 (***) tormentil # 24 (***) mose-pors 13 (***) Tørveflade tue-kæruld 52.5 (***) mose-bølle 7.5 (***) tranebær 35.6 (***) hirse-star 12.4 (***) Tørveflade benbræk 10.2 (***) Tørveflade smalbladet mangeløv 5 (*) bjerg-fyr 6.9 (***) tyttebær 9.8 (***) rundbladet soldug # 11.9 (***) Tørveflade liden soldug # 39.8 (***) Tørveflade hvid næbfrø # 16.8 (***) Tørveflade

4 Artens indikatorværdi (IV) for plantesamfundet våd hede. For arter, der er udpeget som indikatorer for våd hede, som fx klokkelyng, svarer denne værdi til den maksimale indikatorværdi for analysen. Klokkelyng har en indikatorværdi for våd hede på 22, hvilket dækker over, at 28% af alle prøvefelter, hvori klokkelyng er registreret, tilhører plantesamfundet våd hede (specificitet), og at klokkelyng samtidig er registreret i 86% af alle prøvefelter, der tilhører våd hede (konstans) (0,28 0,86 = 0,24). Konkurrencestrategi Nøjsomhedsstrategi Pionerstrategi Figur 3.2. Oversigt over arternes livsstrategier i de 1051 prøvefelter, der tilhører plantesamfundet våd hede. Konkurrenceplanterne (fx stor nælde og lådden dueurt) er hurtigtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med rigelige ressourcer (Cstrategi). Nøjsomhedsplanterne (fx hjertegræs og tranebær) er små og langsomtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med ressourceknaphed (S-strategi). Pionerplanterne (fx tigger-ranunkel og sump-evighedsblomst) er tilpasset forstyrrede levesteder med rigelige ressourcer ved en hurtig og rigelig frøsætning (R-strategi). Artens maksimale indikatorværdi (IV maks) i analysen. I kolonnen plantesamfund er vist, hvilket samfund denne værdi er knyttet til. Klokkelyng, der er den hyppigst registrerede art i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører våd hede (86%), er samtidig en signifikant indikatorart for våd hede. Derimod er hedelyng, der er registreret i 80% af alle prøvefelterne fra våd hede, hyppigere forekommende i og dermed udpeget som indikatorart for plantesamfundet højmose. med benbræk, blåtop, klokkelyng og spredt hedelyng. Foto: Peter Wind, DMU. Indikatorartsanalysen bygger på prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd hede, samt en række samfund, der har stor floristisk lighed med denne type: hængesæk, fattigkær, tidvis våd eng, højmose, næringsfattig søbred og tørvelavning.

5 Afgrænsning i forhold til andre plantesamfund Figur 3.3 viser placeringen af de 1051 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd hede, i forhold til de plantesamfund, der har størst floristisk lighed med våd hede. I figuren øverst til venstre er prøvefelterne vist langs variationsakse 1 (gradient i ph og næringsrigdom) og variationsakse 2 (gradient i fugtighed), og i figuren øverst til højre er vist placeringen langs variationsakse 1 og 3 (gradient i lystilgængelighed). Nederst i Figur 3.3 ses, hvorledes de våde heders gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys fordeler sig i forhold til de øvrige 16 plantesamfund i mosemodellen. Variationsakse Variationsakse Variationsakse 1 Variationsakse 1 12 Næringsstof Reaktionstal Fugtighed Lys Figur 3.3. Øverst ses placeringen af de 1051 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd hede, langs hhv. variationsakse 1 og 2 (figuren til venstre) og variationsakse 1 og 3 (figuren til højre). Nederst ses boxplots over prøvefelternes gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys for hvert af de 17 plantesamfund. For hvert plantesamfund er de tilhørende prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg-værdier vist ved et boxplot med median (vandret hvid streg), 25 og 75 percentil (rektangel) og 10 og 90 percentil (vandrette streger på lodrette linjestykker). Inden for hver Ellenberg indikator er plantesamfundene rangordnet efter medianværdierne, således at det plantesamfund, der har den laveste median for indikatoren, er længst til venstre, og plantesamfundet med den højeste medianværdi er længst til højre. For Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof har de prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet højmose, den laveste medianværdi, medens prøvefelter fra urtebræmmer har den højeste medianværdi. De røde pile viser de våde heders placering i denne rangordning af plantesamfund.

6 Planterne i våd hede er tilpasset de samme ekstremt næringsfattige vækstvilkår som på højmosen, medens ph er knap så lav. Arterne i den våde hede har deres økologiske optimum i midten af fugtighedsgradienten sammen med rigkær og våd eng og er tilpasset relativt lyåbne forhold. De mest sure og næringsfattige våde heder har en sammensætning af arter, der minder om højmoser, og de mere næringsrige våde heder ligner tidvis våde enge. Der er en gradvis overgang mellem artssammensætningen i de mest fugtige våde heder og vegetationen i tørvelavninger og hængesække.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard.

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard. Plantesamfundet fugtig brakmark dækker over næringsrige og fugtige enge med spontan vegetation, der forekommer på forstyrrede arealer domineret af overfladevand. Samfundet er karakteriseret ved en relativt

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse Faglig rapport fra DMU nr. 728 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANSKE PLANTESAMFUND

Læs mere

Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg.

Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg. Silkeborg Golf Club Att: Kurt Schuster Sensommervej 15 C 8600 Silkeborg 3. april 2011 Sagsnr. 09/73381 Varsel om påbud samt foreløbig vurdering af ulovlig dræning til beskyttet mose, inddragelse af beskyttede

Læs mere

Besigtigelse af 3-arealer

Besigtigelse af 3-arealer Besigtigelse af 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Billund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Billund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune 1 - TM-Landbrug-Høringssvar til anden kommune vedr. mi Billund kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Mette Hammershøj 2. januar 2017 Side 1 af 7 J. nr.: 09.17.00-P19-73-16 Vurdering af udbringningsarealer

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Skov 22 - Bunken Plantage

Skov 22 - Bunken Plantage Skov 22 - Bunken Plantage Bunken Plantage rummer 540 hektar med beskyttede naturtyper, hvilket svarer til ca. 39 % af dens samlede areal. Naturarealet er fordelt på ca. 344 hektar klithede, 111 hektar

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Gammelmosen i Vangede

Gammelmosen i Vangede Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse

Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje... 9 6.

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Naturpleje i sommerhusområder

Naturpleje i sommerhusområder Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter

Læs mere

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 157 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi

Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 658, 2008 Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi Analyse af NOVANA-data 2004-2006 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af træopvækst på beskyttet hede

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af træopvækst på beskyttet hede Salten Langsø Skovadministration A/S Michael Hauberg Lehrmann Additvej 15 8740 Brædstrup Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af træopvækst på beskyttet hede Salten Langsø Skovadministration

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Naturtype Tålegrænse Kg N/ha/år Differentiering Kg N/ha/år Overdrev 10-25 sure overdrev 10-20, kalkholdige

Læs mere

Vurdering af ammoniakfølsom natur i relation til husdyrregulering

Vurdering af ammoniakfølsom natur i relation til husdyrregulering Vurdering af ammoniakfølsom natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2015 Bettina Nygaard, Jesper L. Bak & Rasmus Ejrnæs Institut for

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70

Forslag til Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Frøslev Mose Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Frøslev Mose Udgiver: Aabenraa

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Referenceområder på Randbøl Hede.

Referenceområder på Randbøl Hede. Notat. Referenceområder på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. 1 Referenceområder. Det er velkendt, at heder skal plejes for at vedblive med at være heder,

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget Varde. Teknik og Miljø. Bytoften 2, 6800 Varde. 14. juli 2017

TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget Varde. Teknik og Miljø. Bytoften 2, 6800 Varde. 14. juli 2017 TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget 20 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Midlertidig grundvandssænkning samt midlertidig tilladelse til udledning af indtil 90.000 m³ grundvand.

Læs mere

Terrestriske Naturtyper 2006

Terrestriske Naturtyper 2006 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 643, 2007 Terrestriske Naturtyper 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU

Læs mere

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner NOTAT Miljø og Natur Sags id.: 01.05.18-P17-2-14 Sagsbeh.: DL16CB/DL18LP 02-03-2015 Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner 2016-21 Naturstyrelsen har offentliggjort forslag til Natura 2000-planerne

Læs mere

71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage

71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage 71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Randbøl Hede/Frederikshåb Plantage er udpeget både som et habitatområde (nr. 71) og fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet:

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER 2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1

Læs mere

Skov 14 Hvidbjerg Plantage

Skov 14 Hvidbjerg Plantage Skov 14 Hvidbjerg Plantage De store, åbne klitheder i Hvidbjerg Plantages nordlige og vestlige del er omfattet af særlige plejeplaner for hhv. Stenbjerg-Hvidbjerg Hede og Lyngby-Lodbjerg Hede. Her omtales

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2 Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose

Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose 1997-2013. BAGGRUND Frøslev Mose er fredet for at sikre og forbedre tilstanden af højmose. Samme målsætning gælder for den tyske del af mosekomplekset (Jardelunder

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Dansk Center for Vildlaks Ånumvej 163 6900 Skjern Telefon 97 35 15 33 E-mail dcv@vildlaks.dk

Rekvirent. Rådgiver. Dansk Center for Vildlaks Ånumvej 163 6900 Skjern Telefon 97 35 15 33 E-mail dcv@vildlaks.dk Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal dal 2009 Rekvirent Dansk Center for Vildlaks Ånumvej 163 6900 Skjern Telefon 97 35 15 33 E-mail dcv@vildlaks.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 8260 Viby J Telefon

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde mose Dato: 12. november 2014

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde mose Dato: 12. november 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde mose Dato: 12. november 2014 Du har søgt om dispensation til at afgræsse og rydde på din ejendom matr. nr. 12e, Fugdal By, Hejnsvig. Ejendommen

Læs mere

Botanisk kortlægning af Åmosen

Botanisk kortlægning af Åmosen Lokalitet : Verup Mose (Bodal Mose) 43 Beliggenhed : Undersøgt d.: Lokalitetstype Fredningsstatus østligste del af Verup Mose Areal i ha 0.0 16/06/2006 Af : gca Kort : 1413 II NØ fugtig eng med spredt

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Natura 2000-område nr.75.

Forslag til. Natura 2000-handleplan Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Natura 2000-område nr.75. Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Natura 2000-område nr.75 Habitatområde H64 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021. Harrild Hede, Ulvemosen

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

OVERDREV, ENGE OG MOSER

OVERDREV, ENGE OG MOSER OVERDREV, ENGE OG MOSER Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr. 727 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Action D1 Overvågning af habitatnaturtyper

Action D1 Overvågning af habitatnaturtyper LIFE14 NAT/DK/000012 Raised Bogs in Denmark Delprojekt 2 Holmegaard Mose Action D1 Overvågning af habitatnaturtyper Baseline overvågning efterår 2016 Naturstyrelsen Hannenovvej 22 Egehus Tingsted 4800

Læs mere

ÆNDRINGER I 3-AREALET

ÆNDRINGER I 3-AREALET ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse

Læs mere

TERRESTRISKE NATURTYPER 2008

TERRESTRISKE NATURTYPER 2008 TERRESTRISKE NTURTYPER 28 NOVN Faglig rapport fra DMU nr. 765 21 DNMRKS MILJØUNDERSØGELSER U RHUS UNIVERSITET [Tom side] TERRESTRISKE NTURTYPER 28 NOVN Faglig rapport fra DMU nr. 765 21 Marianne ruus Knud

Læs mere

Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013.

Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Lokalitet 1, Flade Sø øst. Rigkær (7230) indenfor kanal/bred grøft. Relativ tør med karakter af tidvis våd eng (6410). Mange bidende ranunkler. Lavtvoksende,

Læs mere

BILAG 1 KONSEKVENSVURDERING PÅ NATURTYPE OG ARTSNIVEAU 11

BILAG 1 KONSEKVENSVURDERING PÅ NATURTYPE OG ARTSNIVEAU 11 Konsekvensvurdering af nyt vejforløb i Natura2000 område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Plantage. (Habitatområde H73, Fuglebeskyttelsesområde F50 og F56). Notat Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Høringssvar til Fanø Kommunes årlig besparelse på kr. i forbindelse med naturpleje

Høringssvar til Fanø Kommunes årlig besparelse på kr. i forbindelse med naturpleje Olivier Vryens Fanø Kommune Selvstændig naturkonsulent Skolegade 5-7 Dagmarsvej 12 6720 Fanø 6720 Fanø raadhuset@fanoe.dk olivryens@gmail.com Høringssvar til Fanø Kommunes årlig besparelse på 150.000 kr.

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr.

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr. Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr. 221). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014 Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere

Læs mere

Landzonetilladelse til udstykning og ændret anvendelse til naturformål på Fjerbækvej 3, Vostrup, 6880 Tarm

Landzonetilladelse til udstykning og ændret anvendelse til naturformål på Fjerbækvej 3, Vostrup, 6880 Tarm Returadresse Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensenvej 1, 6950 Ringkøbing LandSyd I/S Nordre Boulevard 93 6800 Varde Mail: mvp@landsyd.dk Sagsbehandler Mona Trærup Lassen Direkte telefon 99741347

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage

Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage Naturforvaltning 2012 Cecilie Grønlund Clausen, Johanne Damgaard, Lærke Heimdal Holm, Kathrine Høyrup, Jacob Krogh Keldsen, Mia Mouridsen, Trine Sofie Nielsen,

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Mose ved Karstoft Å. Natura 2000-område nr. 70. Habitatområde nr. H63

Natura 2000-handleplan. Mose ved Karstoft Å. Natura 2000-område nr. 70. Habitatområde nr. H63 Natura 2000-handleplan Mose ved Karstoft Å Natura 2000-område nr. 70 Habitatområde nr. H63 Kolofon Titel Natura 2000-handleplan 2010-2015 Mose ved Karstoft Å Natura 2000-område nr. 70 Habitatområde H63

Læs mere

Terrestriske Naturtyper 2005

Terrestriske Naturtyper 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 596, 26 Terrestriske Naturtyper 25 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 596,

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

NOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn

NOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn Til: Frederikssund Kommune Att: Minna Møller 1. udgave 10. december 2009 NOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn Tekst: Thomas Vikstrøm

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Alslev Hede. Tilstand og forslag til plejetiltag Juni 2016

Alslev Hede. Tilstand og forslag til plejetiltag Juni 2016 Alslev Hede Tilstand og forslag til plejetiltag Juni 2016 Del af Alslev Hede lige syd for vandhullet midt på heden. En stor del af heden er domineret af revling, i forgrunden en senil hedelyng og i baggrunden

Læs mere

Vurdering af naturtilstand på 3-arealer

Vurdering af naturtilstand på 3-arealer Vurdering af naturtilstand på 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 sklasser 5 kvalitetsklasser for tilstand og målsætning I Høj naturtilstand, tæt på det i dag

Læs mere

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGIGSGRUDLAG I DE BERØRTE ATURA 2000- OMRÅDER OG POTETIEL BETYDIG A ÆDREDE GØDSKIGSORMER af øget næringsstoftilførsel på atura 2000-r ( ), herunder habitat-( ) og fuglebeskyttelsesr

Læs mere

Naturforholdene langs den planlagte vej Drewsensvej Øst i Silkeborg Kommune 2011

Naturforholdene langs den planlagte vej Drewsensvej Øst i Silkeborg Kommune 2011 Naturforholdene langs den planlagte vej Drewsensvej Øst i Silkeborg Orbicon, oktober 2011 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89 70

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere Ansøger/sagsrejser i 3 afgørelser for 2006 Det er undersøgt, hvem der er oplyst som ansøger eller sagsrejser i hver enkel 3 afgørelse for 2006. Ansøgerne og sagsrejserne til samtlige 1391 3 afgørelser

Læs mere