Projektgrundlag. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling i Århus Kommune

Transkript

1 Projektgrundlag Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling i

2 Side 2 Indhold Indhold Baggrund Introduktion Baggrund for pilotprojektet Målgruppe Formål Resultatkrav Mål Afgrænsning Krav til kvalitetssikring Evaluering Forudsætninger Tidsmæssige forudsætninger Risikohåndtering Faglige forudsætninger Sammenhæng til øvrige projekter Projektfremgangsmåde Lokale projektbeskrivelser Tids- og aktivitetsplan Ressourcer og økonomi Ressourcer til udvikling Driftsøkonomi Organisering og bemanding Organisationsdiagram for projektorganisationen Organisering Kommunikationsstrategi Interessenter Midler Ansvar... 18

3 Side 3 1. Baggrund 1.1 Introduktion I dette dokument beskrives projektgrundlaget for et pilotprojekt om kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling, som Børn og Unge,, igangsætter i samarbejde med tre skoledistrikter. Kompetencebaseret rullende skolestart betyder, at børn fra dagtilbud vil få mulighed for at begynde i skole, når forældre efter en status- og udviklingssamtale med pædagoger vurderer, at det enkelte barn er parat. Der vil være mulighed for at starte på 3-4 forskellige tidspunkter i løbet af året. Med aldersintegreret indskoling optages børnene i en indskolingsdel, som dækker henholdsvis 0., 1., 2. og eventuelt 3. klasse (med trinvis opstart på skolerne). Som afløser for årgangsdelte klasser dannes aldersintegrerede klasser, hvori børnene løbende optages. Derudover etableres der faglige læringsrum, hvortil holddannelsen kan foretages på baggrund af børnenes kompetencer, køn, interesser, behov mv. Dermed forbedres mulighederne for en systematisk differentiering af undervisningen. Målet er herigennem at skabe øget trivsel, læring og udvikling for alle børn. 1.2 Baggrund for pilotprojektet Igangsættelsen af et pilotprojekt om kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling ligger i forlængelse af både lokalpolitiske og nationalpolitiske målsætninger. I har byrådet vedtaget følgende effektmål for læring og udvikling: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at de bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske borgere. I tilknytning til effektmålet har Børn og Unge udviklet en fælles læringsforståelse, som er grundlaget for indsatsen over for alle børn og unge mellem 0 18 år. I Børn og Unges udviklingsplan fremgår det, at: vi skal have et højt ambitionsniveau på alle børns vegne. Men der er behov for en differentieret indsats base-

4 Side 4 ret på det enkelte barns forudsætninger. Vi skal behandle børn forskelligt for at give dem lige muligheder. De lokale mål og intentioner knytter an til bestemmelserne i folkeskolelovens 18. Ifølge paragraf 18 forudsættes en differentieret undervisning, hvor undervisningen i alle fag skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad den enkelte elev kan opnå. Forskning peger på, at undervisningsmiljøer, der bygger på differentiering i forhold til børnenes forudsætninger og behov, giver størst trivsel og fagligt udbytte af undervisningen. 1 Imidlertid viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, at undervisningen i skolerne generelt ikke differentieres i en tilstrækkelig grad 2. Det medfører, at børns viden, færdigheder, lyst og nysgerrighed i forhold til læring ikke udvikles og stimuleres optimalt. Intentionen med kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling er at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov. Pilotprojektet adskiller sig fra tidligere erfaringer ved, at børnenes kompetencer er i centrum frem for deres alder. De kommuner, som har gennemført forsøg med rullende indskoling, har valgt at lægge børnenes alder til grund for tidspunktet for den rullende skolestart. Typisk er det organiseret således, at barnet begynder i skole umiddelbart efter dets 6 års fødselsdag. Den kompetencebaserede tilgang vil give forældrene øget mulighed for at tilpasse skolestartstidspunktet til netop deres barns aktuelle kompetencer og forudsætninger for fortsat udvikling, læring og trivsel. Dette indebærer og forudsætter et forstærket samarbejde mellem dagtilbud, skole og forældre. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling bryder med de eksisterende og bærende principper for vurderingen af børns skoleparathed, organiseringen af skolestarten og indskolingsforløbet. Dermed berøres og udfordres vaner og rutiner i skoler og dagtilbud. Den viden, der udledes af pilotprojektet vil derfor ikke alene have fokus på børns udvikling og trivsel men også på bl.a. organisationsformer, kompetenceudvikling m.m. Pilotprojektet har været under idéudvikling siden marts 2007 og er planlagt til at træde i kraft fra august Undervisningsministeriet har ultimo oktober givet dispensation til, at projektet kan løbe frem til De første erfaringer fra projektet offentliggøres i september 2009 og den afsluttende evaluering foretages i 1 Uddannelsesstyrelsen (2003): Evaluering af forsøg med rullende skolestart 2 Danmarks Evalueringsinstitut (2004): Undervisningsdifferentiering i folkeskolen

5 Side Evalueringen danner grundlag for en særskilt drøftelse i byrådet ultimo Målgruppe Pilotprojektet gennemføres i et samarbejde med ledere, medarbejdere og forældre på Lisbjergskolen, N. J. Fjordsgades Skole og evt. Malling Skole med tilknyttede dagtilbud pr. 1. august Pilotprojektet omfatter børn i børnehave samt børn, der ellers ville frekventere børnehaveklasse, 1. klassetrin og 2. klassetrin. Skolerne i pilotprojektet har mulighed for også at medtage 3. klassetrin. Da de tre skoler deltager i projektet med forskellige modeller vil de konkrete konsekvenser for allerede optagne børn være forskellig fra skole til skole. 2. Formål Formålet med at indføre kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling er først og fremmest at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer. Formålet er, at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber. I den kompetencebaserede rullende skolestart og aldersintegreret indskoling afprøves nye undervisnings- og organisationsformer, som fremmer en pædagogisk og faglig differentiering. Formålet er desuden at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile. Ifølge dagtilbudslovens formålsformulering skal dagtilbud i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Dagtilbuddene er derved forpligtede til at arbejde for, at børnene bliver parate til at begynde i skole og at samarbejde med forældrene herom. Dagtilbuddene skal endvidere udarbejde en pædagogisk læreplan, hvori de beskriver målene for børnenes læring inden for seks forskellige læringstemaer. Læreplanen skal bl.a. beskrive de pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Samarbejdet med forældrene og udarbejdelsen af læreplanen er tiltag i forbindelse med dagtilbuddenes deltagelse i pilotprojektet.

6 Side 6 Det er formålet, at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre. Pilotprojektet skal have en positiv effekt for både stærke og mindre stærke elever, idet kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling netop giver mulighed for at fokusere på den enkelte elevs behov og kompetencer. Erfaringerne fra projektets pilotskoler bidrager til, at byrådet får de bedste forudsætninger for at træffe beslutning om, hvorvidt der er basis for at udbrede ordningen, og hvad forudsætningerne i givet fald er herfor. 3. Resultatkrav 3.1. Mål Pilotprojektet skal jf. effektmålet under Læring og Udvikling styrke grundlaget for børns faglige, personlige, sociale og kulturelle udvikling ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer frem for dets alder. Pilotprojektet har som mål, at: Styrke alle børns læring og udvikling i dagtilbud og i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer Afprøve nye undervisnings- og organisationsformer, der fremmer en pædagogisk og faglig differentiering Afdække behovet for kompetenceudvikling hos de involverede medarbejdere Styrke dagtilbuddenes arbejde med at sikre, at børnene er parate til at begynde i børnehaveklasse og SFO samt at kvalificere arbejdet med de pædagogiske læreplaner og styrke det forpligtigende forældresamarbejde Afdække, hvordan et aldersintegreret indskolingsforløb organiseres og implementeres bedst muligt, herunder: Organisering af samarbejdet mellem undervisningstid og fritid Det indholdsmæssige samarbejde mellem pædagoger og lærere på skolen Det eksterne samarbejde mellem dagtilbud og skole, herunder samarbejdet mellem pædagoger i dagtilbud og pædagoger i skolen De fysiske rammer, anvendelse af ressourcer m.v., behov for ændring af økonomimodel Børnenes overgang fra aldersintegrerede klasser til årgangsopdelte klasser Sikring af deltagelsesmuligheder for forældrene Forældresamarbejde og -engagement

7 Side 7 Indvirkning i forhold til frit skolevalg samt L594 (mulighed for henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til en anden skole end distriktsskolen) Indvirkning i forhold til distriktssamarbejdet Dagtilbuddenes arbejde med at kvalificere status- og udviklingssamtalerne med forældrene Dagtilbuddenes inddragelse af læringsmål og indikatorer i arbejdet med de pædagogiske læreplaner Dagtilbuddenes kvalificering af det pædagogiske arbejde med de potentielle skolebegyndere 3.2. Afgrænsning Pilotprojektet er afgrænset til de tre skoler: Lisbjergskolen, N.J. Fjordsgades Skole og evt. Malling Skole og tilhørende dagtilbud. Der blev i begyndelsen af 2007 indledt drøftelser med flere skoler med henblik på deltagelse i projektet. Et grundlæggende kriterium for deltagelse var, at det var frivilligt for skolerne at deltage. Udgangspunktet var derudover at sikre deltagelse fra skoler, der var kendetegnet ved at modtage elever fra henholdsvis mange og få dagtilbud og ved at have henholdsvis solide og begrænsede erfaringer med samarbejde mellem pædagoger og lærere. Endvidere blev der sigtet på, at de deltagende skoler havde et varierende antal spor i indskolingsdelen. Det ligger implicit i pilotprojektets form og karakter, at ikke alle tænkelige tematikker og problemstillinger kan håndteres og belyses i projektet. Alle skoledistrikter fungerer således med afsæt i specifikke forudsætninger og betingelser, og der kan være forskel på de udfordringer, som skolerne og dagtilbudene står over for i de respektive skoledistrikter. Det ligger uden for pilotprojektets målsætning at rette særlig opmærksomhed mod at identificere effektiviserings- eller besparelsesmuligheder, men det vil blive indtænkt, hvordan der sikres optimal ressourceudnyttelse Krav til kvalitetssikring Følgende elementer bidrager til kvalitetssikringen af pilotprojektet om kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling: Inddragelse af ekstern ekspertise fra COWI og Professionshøjskolen VIA Høj grad af lokal inddragelse og medbestemmelse Procesbeskrivelsen angiver roller, ansvar og struktur for implementering af pilotprojektet Der sikres løbende evaluering og opfølgning jf. organisationsmodellen

8 Side 8 Den valgte projektorganisation sikrer feedback-strukturer via erfa-møder mv. Der planlægges kvartalsvis information til Børn og Unge-udvalget Følgegruppen sikrer dialog om projektets resultater og problemstillinger med væsentlige interne og eksterne interessenter 3.4. Evaluering I pilotprojektet foregår der systematisk erfaringsopsamling og evaluering. Dette foregår i en af styregruppen fastlagt evalueringsmodel. Som eksterne evaluatorer indgår COWI samt Professionshøjskolen VIA, som bidrager med evalueringsfaglig kompetence. I forbindelse med evalueringen af pilotprojektet vil s virksomhedsmodel blive anvendt. Virksomhedsmodellen er en helhedsorienteret organisationsmodel, der giver et overblik over aktiviteterne, tydeliggør de forskellige dele af indsatsen og fokuserer på, hvordan delene skal ses i en sammenhæng. De ovenfor formulerede mål i afsnit 3.1. kan således indplaceres i hver af virksomhedsmodellens kategorier i henhold til, om der er tale om et ressourceorienteret mål, et organisationsorienteret mål, et procesmål eller et effektmål. Hvor det første vedrører inputsiden, omhandler det sidste outputsiden af indsatsen. Målenes placering skal ikke opfattes som kategorisk, idet der kan være overlap mellem mål og kategorier, men placeringen kan bidrage til at skabe overblik over sammenhængen samt målenes status og art. Ressourcer Organisation Ydelser Effekt De fysiske Afdække, hvor- Afprøve nye un- Styrke alle rammer, an- dan et aldersin- dervisnings- og børns udvikling vendelse af res- tegreret indsko- organisations- og læring i dag- sourcer m.v., lingsforløb or- former, der tilbud og i sko- behov for æn- ganiseres og fremmer en lestarten med dring af økono- implementeres pædagogisk og et særligt fokus mimodel bedst muligt faglig differenti- på sprog, læs- Indvirkning i Organisering af ering ning og sociale forhold til frit samarbejdet Børnenes over- kompetencer skolevalg samt mellem under- gang fra alders- Forældresamar- L594 (mulighed visningstid og integreret un- bejde og for henvisning fritid dervisning til engagement af elever med et Det indholds- klasseundervis- ikke uvæsentligt mæssige sam- ning behov for arbejde mellem Sikre deltagel- sprogstøtte til pædagoger og sesmuligheder en anden skole lærere på sko- for forældrene

9 Side 9 end distriktsskolen) Afdække behovet for kompetenceudvikling hos de involverede medarbejdere len Det eksterne samarbejde mellem dagtilbud og skole, herunder samarbejdet mellem pædagoger i dagtilbud og pædagoger i skolen Indvirkning i forhold til distriktssamarbejdet Dagtilbuddenes arbejde med at kvalificere status- og udviklingssamtalerne med forældrene Dagtilbuddenes inddragelse af læringsmål og indikatorer i arbejdet med de pædagogiske læreplaner Dagtilbuddenes kvalificering af det pædagogiske arbejde med de potentielle skolebegyndere Der er udarbejdet en forudsætningsanalyse i de tre pilotdistrikter, som danner udgangspunkt for evalueringen sammen med ovennævnte evalueringspunkter. 4. Forudsætninger 4.1. Tidsmæssige forudsætninger Pilotprojektet træder i kraft fra august 2008, og Undervisningsministeriet har givet dispensation til, at projektet kan løbe frem til Se i øvrigt tids- og procesplanen i bilag Risikohåndtering Med reference til erfaringer fra tidligere større projekter i Børn og Unge er det hensigtsmæssigt at være opmærksom på følgende problemstillinger i pilotprojektets implementering: Da pilotprojektet efter evalueringen i 2010 danner grundlag for byrådets beslutning om en eventuel udbredelse af rullende skolestart i Århus Kommune, er det afgørende, at der sikres en høj grad af inddragelse af alle interessenter i udviklingsprocessen kombineret med et klart struktureret projektforløb.

10 Side 10 Endvidere er det afgørende for pilotprojektets succes, at alle aktører: ledere, medarbejdere, forældre og børn er aktivt involveret i udviklingsprocessen og tager ejerskab af projektet. Styregruppen har et særligt ansvar for at sikre fokus på balancen mellem inddragelse og fremdrift i projektet. Med afsæt i Uddannelsesstyrelsens evaluering af forsøg med rullende skolestart fra er det vigtigt at have fokus på følgende faldgruber: Da implementeringen kan være krævende tidsmæssigt i forhold til planlægning og gennemførelse af møder med forskellige interessenter, er det vigtigt at afsætte tilstrækkelig tid Der kan være behov for ekstra ressourcer til udvikling jf. afsnit 7.1 Det kan være en udfordring at få forældre til nye børn på omgangshøjde og blive en del af den samlede forældregruppe Opbakningen fra forældre og fra afgivende institutioner kan være afgørende for projektets succes Der henvises ligeledes til afsnit 3.1, som omhandler pilotprojektets mål. Her berøres en række problemstillinger, som vil blive tildelt særlig opmærksomhed med henblik på at afdække den bedst mulige organisering og implementering af aldersintegreret indskoling Faglige forudsætninger Pilotprojektet tager afsæt i en fælles læringsforståelse, som bygger på erkendelse af: At fagpersoner har høje ambitioner på alle børn og unges vegne, samt er nærværende og engagerede i mødet med børn, unge og forældre At barndommen og ungdommen ses som faser i livet, der har værdi i sig selv og samtidig er en afgørende periode for hele vores livsforløb At en sammenhængende indsats på tværs af alle kompetenceudviklingsområder og fagområder styrker læring og udvikling At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling Centrale pædagogiske principper i en fælles læringsforståelse er, at alle fagpersoner i Børn og Unge: Anerkender barnets udgangspunkt for læring (nærmeste udviklingszone) og udfordrer dem i forhold hertil (differentiering) såvel individuelt som i fællesskaber 3 Uddannelsesstyrelsen (2003): Evaluering af forsøg med rullende skolestart

11 Side 11 Sikrer, at alle børn har gode relationer og udvikler ansvarlighed i de fællesskaber, de er en del af (inklusion) Tilrettelægger arbejdet, så børnene kan være aktive, undersøgende og eksperimenterende, og så de får mulighed for indsigt i egen læring og udvikling Sætter mål for og evaluerer børnenes læring med udgangspunkt i, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Dette sker i et tæt samarbejde med børn og forældre. Pilotprojektet hviler derudover på en række faglige forudsætninger: Dagtilbuddene anvender systematikken med læringsmål og indikatorer 4 som grundlag for en dialog med forældrene om barnets skoleparathed I indskolingen tages udgangspunkt i de kompetencer børnene har tilegnet sig frem til skolestarten med henblik på at nå målene for SFO samt de faglige og alsidige personlige mål, som er fastlagt i Fælles Mål Samarbejdet mellem undervisningsdel og SFO, herunder lærere og pædagoger, systematiseres og intensiveres Kompetenceudvikling 4.4. Sammenhæng til øvrige projekter Som det fremgår af ovenstående afsnit knytter pilotprojektet an til udviklingen af en fælles læringsforståelse i Børn og Unge. Udviklingsplanens strategi for læring og udvikling består bl.a. i, at Børn og Unge vil udvikle og implementere en fælles læringsforståelse, som er en forpligtende ramme for alle medarbejdere i arbejdet med børnene, de unge og deres forældre. Udvikling og implementering af en fælles læringsforståelse er koblet til indsatsområdet sprog og læsning. Indsatsen for sprog og læsning er udmøntet i Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning. Handlingsplanen beskriver en række indsatser, som har til formål at fremme børn og unges sprog og læsefærdigheder gennem en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. 5. Projektfremgangsmåde 5.1 Lokale projektbeskrivelser De involverede pilotdistrikter forestår den lokale udmøntning af projektet. Med de lokale projektbeskrivelser kan der tages afsæt i de lokale ønsker til og forudsætninger for organisering af arbejdet med implementeringen inden for den fælles ramme, som er opstillet i nærværende dokument samt byrådsindstillingen. 4 Jf. hæfterne med læringsmål og indikatorer til status og udviklingssamtaler på 0-6 års området.

12 Side 12 Pilotdistrikterne har udarbejdet forudsætningsanalyser og skolerne har lavet skitser til pædagogiske modeller. Senest 1. maj 2008 skal pilotdistrikterne have udarbejdet den endelige projektbeskrivelse med udgangspunkt i en fælles skabelon. Heri indgår de endelige pædagogiske modeller samt en procesplan. Den lokale projektgruppe har desuden ansvar for at gennemføre evaluering efter den model, som vedtages i pilotprojektet. VPU vil bistå med en projektskabelon, som kan bidrage til en fælles systematik og retning i de lokale projektbeskrivelser. 6. Tids- og aktivitetsplan En detaljeret tids- og processplan er vedlagt som bilag (bilag 7). 7. Ressourcer og økonomi 7.1. Ressourcer til udvikling De centrale udgifter til mødeafholdelse, videnskonference, frikøb af personale og kontrakter med eksterne parter forudsættes afholdt inden for videncentrets budget. Forplejning/lokale til følgegruppe, arbejdsgruppe, projektgruppe, ERFAmøder, temadage og konferencer i perioden anslås til i alt kr. Anslået forbrug af konsulentbistand fra VPU: 2,7 årsværk i perioden COWI: Indgået kontrakt for kr. (herunder til bl.a. udkast til oprindelig projektbeskrivelse, forudsætningsanalyse, evaluering mv.). Professionshøjskolen VIA: Anslået forbrug: kr. (herunder til bl.a. ekstern konsulentbistand, erfaringsopsamling og evaluering). De tre pilotskoler tilføres samlet i projektperioden kr. fra centrale udviklingspuljer i VPU til udvikling, planlægning, kompetenceudvikling, erfaringsopsamling og evaluering. De involverede dagtilbud tilføres i alt i projektperioden kr. til status- og udviklingssamtaler, kompetenceudvikling, planlægning, mødeaktivitet, erfaringsopsamling og evaluering.

13 Side Driftsøkonomi Driftsøkonomien i pilotprojektet vedrører tre elementer: 1. Budget fra kommunekassen til Børn og Unge som reguleres via budgetmodellen 2. Budget fra Børn og Unge til skolerne, som reguleres via en tildelingsmodel 3. Betaling fra forældre til Børn og Unge, som reguleres via taksterne Ad 1) Budgetmodellen Pilotprojektet gennemføres således, at det er budgetneutralt for, hvilket indebærer, at der i projektperioden sker en teknisk tilpasning af budgetmodellerne på området. Den budgettekniske opgørelse af indskrevne børn er i den eksisterende budgetmodel forskellig mellem skoler og SFO/dagtilbud. I skolerne foregår den budgettekniske opgørelse af børnene alene den 5. september hvert år, mens der er månedsvis opgørelse i de øvrige tilbud. For at sikre uændrede overordnede økonomiske rammer i forbindelse med projektet forslås det, at de skolebørn, der starter på andre tidspunkter end august, i projektperioden fortsat afregnes som værende i dagtilbud indtil førstkommende august. Ad 2) Tildelingsmodellen til skolerne Ressourcerne fra budgetmodellen tilføres pilotskolerne således, at pengene følger barnet. Princippet herfor er nærmere beskrevet i bilaget: Driftsøkonomi i Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret rullende skolestart (bilag 5). Ad 3) Forældrebetaling Børn, som starter i skole på andre tidspunkter end august, skal betale taksten for et 45-timersmodul i et dagtilbud i perioden frem til førstkommende august. Fra august betales gældende SFO-takst såfremt børnene går i SFO. Børn, som starter i skole og SFO i august, betaler almindelig SFO-takst. Generelt Den tekniske tilpasning af budgetmodellen og fordelingsmodellen samt det foreslåede takstprincip vil gælde hele projektperioden. I forbindelse med evaluering af forsøget, vil byrådet skulle tage stilling til den fremtidige økonomiske model.

14 Side Organisering og bemanding 8.1. Organisationsdiagram for projektorganisationen Styregruppe Følgegruppe (interessenter) Arbejdsgrupper Projektgruppe Erfa-gruppe (Nedsat ad hoc) Lokal projektgruppe Lokal projektgruppe Lokal projektgruppe Lisbjerg N. J. Fjordsgade Malling Skole Dagtilbud Skole Dagtilbud Skole Dagtilbud 8.2. Organisering Styregruppe Styregruppen er ansvarlig for at: Sikre, at pilotprojektet følger projektplanens mål og rammer (herunder de rammer Undervisningsministeriets dispensation opstiller) Sikre kommunikation intern og ekstern Prioritering af økonomiske og personalemæssige ressourcer i forhold til udviklingsaktiviteter i projektet Sikre balance mellem involvering og fremdrift Afholde møder med følgegruppen Styregruppen består af: Nils Petersen, Børn og Unge direktør, styregruppeformand og strategiansvarlig (indtil besættelse af Børn og Unge-chefstillingen) Inger Thyrre Sørensen, Videncenterchef VPU, indsatsansvarlig Lone Abildgaard, Sektionsleder VPU, projektleder Søren Jermiin Olesen, Økonomichef 1 områdechef, repræsentant for de 3 områdechefer, der deltager i pilotprojektet 1 dagtilbudsleder, repræsentant for de 4 dagtilbud, der deltager i pilotprojektet 1 skoleleder, repræsentant for de 3 skoler, der deltager i pilotprojektet

15 Side 15 1 medarbejderrepræsentant. Line Asp Hansen, VPU, sekretær for styregruppen Projektgruppe Projektgruppen er ansvarlig for: Daglig ledelse af projektet, herunder sikring af fremdrift i de lokale pilotprojekter Håndtering af tværgående problemstillinger for de 3 lokale pilotprojekter Udvikling af pædagogiske og projektledelsesmæssige værktøjer til pilotprojekterne, herunder metoder til erfaringsopsamling og evaluering. Samarbejde med COWI og Professionshøjskolen VIA Forberedelse af styregruppens møder Drøftelse af kommunikationsplanen Projektgruppen består af: Inger Thyrre Sørensen, Videncenterchef VPU, indsatsansvarlig Lone Abildgaard, Sektionsleder VPU, projektleder Birgitte Simonsen (Områdechef/leder af den lokale projektgruppe) Lisbeth Løwenstein (Områdechef/leder af den lokale projektgruppe) Peter Fosgrau (Områdechef/leder af den lokale projektgruppe) En repræsentant fra Videncenter for Sprogstøtte & Integration En repræsentant og Videncenter for Rådgivning & Specialpædagogik En repræsentant fra Økonomiafdelingen De 3 skoleledere (Lars Wørts, Finn Anbo/Flemming Hagelquist og Hanne Gammelgaard) De 4 dagtilbudsledere (Lisbeth Skjøttgaard, Martin Hundrup, Frank Lauge Nielsen og Jane Kilt) 3 medarbejderrepræsentanter Line Asp Hansen, VPU, projektkoordinator Herudover deltager konsulenter fra VPU, COWI og VIA efter behov. Arbejdsgrupper Projektgruppen nedsætter flere mindre arbejdsgrupper til i en tidsbegrænset periode at drøfte og løse konkrete opgaver for projektgruppen. Arbejdsgrupperne sammensættes af medarbejdere/ledere, der samlet set vurderes som nødvendige for at sikre faglig viden og ledelsesmæssigt fokus med henblik på at løse en specifikt beskrevet opgave. Arbejdsgruppens medlemmer kan både udpeges indenfor og udenfor den beskrevne projektorganisation. Opgaverne defineres af projektgruppen i en arbejdspakke, der som minimum beskriver: Baggrund Den konkrete opgavebeskrivelse o Hvad skal udvikles, eller hvad skal der findes løsninger på

16 Side 16 o Kvalitetsmæssige krav Organisering af arbejdsgruppen samt referenceforhold Tidsmæssige rammer På det foreliggende projektgrundlag nedsættes der som minimum en arbejdsgruppe vedr. erfaringsopsamling og evaluering. Erfa-møder Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling er i høj grad et udviklingsarbejde, hvor ideer afprøves, og hvor pilotprojektet i nogle tilfælde bevæger sig på ny ubetrådt jord. Der afholdes 2 gange årligt i løbet af projektperioden Erfa-møder med deltagelse af styregruppen, projektgruppen og de 3 lokale projektgrupper (herunder alle relevante medarbejdere). Formålet med Erfa-møder er, at: Sikre en bred drøftelse af erfaringer i pilotprojektet. Give gejst og motivation til de lokale projekter Udveksle gode og dårlige erfaringer Bidrage til løbende erfaringsopsamling Prøve nye ideer af Sikre information Sikre fremdrift i projekterne Understøtte dialog på tværs af områderne Følgegruppe Der etableres en central følgegruppe af repræsentanter fra: Århus Lærerforening (ÅLF) BUPL FOA Forældrenævnet Børn og Unge Rådet Århus Skolelederforening (ÅS) Århus SFO-lederforening (ÅSLF) Foreningen af skolebestyrelser i Skole og Samfund Derudover deltager: Nils Petersen, Børn og Unge direktør Ole Kiil Jacobsen, Børn og Unge-chef Inger Thyrre Sørensen, Videncenterchef VPU Lone Abildgaard, Sektionsleder VPU Skoleledere, medarbejderrepræsentanter og forældrerepræsentanter fra de tre pilotskole

17 Side 17 Dagtilbudsledere, medarbejderrepræsentanter og forældrerepræsentanter fra de fire dagtilbud i pilotdistrikter Der holdes to årlige møder med følgegruppen med henblik på at sikre orientering, involvering og relevant indspil. Konsulenter fra VIA og COWI deltager i det omfang, styregruppen finder det hensigtsmæssigt. VPU er ansvarlig for mødeafholdelse i følgegruppen. Lokale projektgrupper Pilotprojektet gennemføres i 3 områder i 3 skoledistrikter, og det er de lokale projektgruppers ansvar at tilrettelægge og gennemføre det lokale pilotprojekt. Den lokale projektgruppe skal samtidig sikre løbende information og inddragelse af bestyrelse, medarbejdere og udvalg. Områdechefen sørger som leder af det lokale projekt for, at det gennemføres indenfor rammerne af det overordnede pilotprojekt, således som det er beskrevet i projektgrundlaget. Den lokale projektgruppe skal som minimum bestå af: Områdechefen Pædagogisk konsulent fra VPU Skolelederen Dagtilbudslederne Medarbejderrepræsentanter fra henholdsvis skole og dagtilbud En forældrevalgt bestyrelsesrepræsentant fra henholdsvis skole og dagtilbud. 9. Kommunikationsstrategi 9.1. Interessenter Direkte interessenter: Byrådet Børn og Unge-udvalget Rådmand for Børn og Unge Magistratsafdelingen for Børn og Unge Involverede skoler og dagtilbud Bestyrelser fra involverede skoler og dagtilbud Forældre og børn fra involverede skoler og dagtilbud Relevante fagforeninger og interesseorganisationer Indirekte interessenter: Øvrige skoler og dagtilbud i Bestyrelser fra øvrige skoler og dagtilbud

18 Side 18 Forældre og børn fra øvrige skoler og dagtilbud i Andre kommuner Undervisningsministeriet KL Offentlighed 9.2. Midler Den centrale kommunikation til interessenter og offentlighed foregår gennem: Midtvejskonferencen september 2009 og Videnskonferencen august 2011 med bred deltagelse af interessenter, herunder politisk deltagelse s hjemmeside Lokale medier Fagblade og tidsskrifter Diverse informationsskrivelser pr. mail Den lokale kommunikation til børn og forældre foregår gennem: Forældreinformationsskrivelser Skoleblade Skolernes/institutionernes hjemmesider Diverse forældremøder 9.3. Ansvar Styregruppen har ansvaret for kommunikation vedr. projektet. Drøftelse af kommunikationsplan indgår som et fast punkt på projektgruppens møder.