BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser
|
|
- Rune Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R er rammerne for energiselskabernes energispareindsats ændret markant. Energiselskaberne skal levere ca. tre gange så mange besparelser som tidligere inden for den samme økonomiske ramme. Det er et meget ambitiøst mål, som det kræver en stor indsats at opfylde. Når vi tror på, at vi kan nå i mål med en så kraftig effektivisering af indsatsen, så er det, fordi rammerne for selskaberne til at sikre reelle energibesparelser samtidigt er blevet udvidet. Det er nu overladt til forbrugerne selv at vælge, hvilket selskab eller anden aktør de ønsker til at bistå dem. Selskaberne har tilsvarende frihed til at realisere besparelser uden for deres naturlige forsyningsområde. Gas kan hente hos el, el hos fjernvarme osv. Mulighederne for at hente besparelser stiger som følge af de bredere rammer. Energispareprojekter, som selskaberne tidligere måtte sige nej til, kan nu gennemføres. Dette medvirker til at bringe omkostningerne ned, således at flere besparelser kan opnås ved samme indsats. Samtidigt er energiselskabernes spareindsats er gået fra at være et hvile-i-sig-selv system til et system, hvor der ligger en tilskyndelse for selskaberne til at nå de billigste energibesparelser. I figuren nedenfor er dette illustreret. rne viser, at den sidste besparelse er dyrere end den første. Man høster jo de lavest hængende frugter først. Samtidigt viser kurverne, at den samlede indsats ikke nødvendigvis bliver større for selskaberne. Det afhænger helt af om de øgede omkostninger ved den større indsats overstiger effektiviseringen ved, at selskaberne nu kan agere mere frit. I det gamle system udgjorde den samlede omkostning ved at nå sparemålet arealerne og. Nu udgør de arealerne og. Hvilket areal der er størst afhænger helt af, hvor meget omkostningerne falder. Men det er klart, at en tredobling af indsatsen er voldsom.
2 Gl. omkostningskurve Gl. mål Nuværende mål ntal energibesparelser Hidtil er besparelserne primært nået via rådgivning mv. hvor selskaberne afholder omkostningen ved det enkelte projekt. Og nogle projekter er billigere end andre vist med de stigende omkostningskurver ovenfor. Det vil sige at nogle besparelser er høstet ved lavere omkostninger end andre. Og det er klart, at selskaberne vil gå efter de besparelser, som det er billigst, for det enkelte selskab at realisere. For det enkelte selskab kan det sagtens være billigere at give tilskud til, at andre laver energispareprojektet, end selv at lave en rådgivningsindsats, som udmønter sig i energibesparelser. Hvis man f.eks. er et selskab uden ekspertise inden for pumpeteknologi, så kan det være fornuftigt for selskabet at give tilskud til udskiftning af en pumpe på trods af, at selskabet derved giver et tilskud, som er større end den faktiske omkostning. For alternativet for at nå målet kunne jo være rådgivningsomkostninger på andre områder, hvor besparelserne er endnu dyrere for selskabet at nå. Dette er illustreret nedenfor, hvor Projekt, der opnås via tilskud, er det bedste projekt på trods af, at selskabet ved dette projekt skal yde et tilskud, som er større end den faktiske omkostning ved at gennemføre projektet. For alternativet er selv at gennemføre projekt, som er dyrere, på trods af, at selskabet her alene afholder de faktiske omkostninger. For andre energiselskaber er dette naturligvis lidt uheldigt. For muligvis kan andre selskaber realisere projektet uden tilskud, men via konkret rådgivning, hvor det alene er de faktiske omkostninger, der afholdes. Den virksomhed, som får den nye pumpe vil dog foretrække tilskuddet, som giver det bedste resultat for virksomheden. rugen af f.eks. tilskud er derfor med til at presse priserne lidt op ad. rugen af tilskud er dog efter sekretariatets opfattelse fuldt ud lovligt, og de bredere rammer for energispareindsatsen er en forudsætning for mange elselskabers ja til aftalen. Der er dog ikke fuldstændigt frie rammer. For at besparelserne kan hentes hjem, kræves at bekendtgørelsens ordlyd er overholdt. Derudover har elselskaberne indgået en god forretningsskik for energispareinitiativer, hvoraf følger, at alene reelle energibesparelser indregnes. Således 2
3 indregner elselskaberne ikke såkaldte free-ridere (aktiviteter som ville være sket uanset elselskabets involvering) i sin indrapportering. Projekt Projekt Energispareprojekter Regeringen har i sin energistrategi lagt op til, at der skal være etableret et egentligt energisparemarked i 2010 et marked for såkaldte hvide certifikater. Et sådant marked kan, hvis det vel at mærke kan etableres uden øgede administrative omkostninger medføre en effektivisering af energispareindsatsen. Men vi har allerede et ganske markedsbaseret system, hvor selskaber har en tilskyndelse til at nå de billigste besparelser. Det er derfor usikkert, hvor meget et certifikatmarked vil drive omkostningerne ned. Derimod vil prisdannelsen uden tvivl ændres. Et velfungerende marked er kendetegnet ved, at der dannes en og kun en pris på energibesparelserne. Prisen bestemmes af omkostningen ved at lave den sidste besparelse, som sikrer at målet nås. Målet for energibesparelserne bliver så at sige efterspørgslen efter energibesparelser, for det er det antal besparelser, som sektoren forpligtes til at nå. Prisen på energisparebeviser fastsættes af det projekt, som lige netop sikrer, at målet nås, i nedenstående figur. Hvis prisen er større vil vi overopfylde målet. Hvis prisen er mindre vil vi underopfylde målet. egge dele vil bevirke en pristilpasning, så vi rammer målet ved prisen. Da det er et marked, vil alle besparelser handles til den samme pris. Dvs. at hvor selskaberne nu bevæger sig op ad omkostningskurver og afholder omkostninger svarende til arealet (plus en lille smule af hvis der udbetales tilskud mv.), så vil selskaberne fremover skulle afholde hele arealet og. Dette er naturligvis en kraftig stigning i selskabernes omkostninger, som sektoren må forvente finansieret. 3
4 De samlede omkostninger afhænger imidlertid af, hvor meget certifikatmarkedet vil drive omkostningerne ned. Mål ntal energibesparelser Det er klart, at nye aktører åbner op for nye projekter, som alternativt ikke ville blive gennemført. Visse af disse projekter kan være billigere end de projekter, som elselskaberne ville sikre realiseret i samarbejde med andre. Da der allerede er et marked for energibesparelsesprojekter er det usikkert, hvor meget omkostningskurven vil skubbes nedad. Men noget vil den, hvilket er vist ved pilene på figuren og den nye omkostningskurve. * Mål ntal energibesparelser 4
5 Med det samme energisparemål vil prisen blive presset ned til *, og selskabernes omkostninger vil blive reduceret som følge heraf svarende til det skraverede areal. I det omfang markedet for hvide certifikater giver anledning til øgede administrative omkostninger, så skal dette naturligvis trækkes fra, for at få et billede af samfundsøkonomien i et sådant initiativ. Regeringen har i sin energistrategi lagt op til, at selskabernes indsats skal øges. Dette bevirker at målet rykker mod højre, og der skal skaffes endnu flere energibesparelser. Da de lavthængende frugter er høstet, må sektoren forventes at skulle finde nogle dyrere besparelser end dem vi realiserer i dag illustreret ved at omkostningskurven er stigende. Det vil trække prisen opad. Dette fremgår af nedenstående figur, hvor det for enkelthedens skyld er antaget at omkostninger ikke reduceres, som følge af indførelsen af markedet. Prisen stiger til *. * E D Nuværende mål Nyt Mål ntal energibesparelser Selskabernes omkostninger til køb af energisparebeviser stiger. Ikke alene med arealet til de nye energibesparelser men med arealet, D og E, da prisstigningerne vil gælde alle de øvrige energispareinitiativer, som jo også modtager et energisparecertifikat. Prisstigningen bliver naturligvis mere moderat, hvis omkostningskurven rykker ned som følge af introduktionen af certifikatmarkedet. Dette er vist i nedenstående figur, hvor den lavere omkostningskurve flytter prisen på energisparebeviset fra * til **. 5
6 * ** E D Gl. Nuværende mål Nyt Mål ntal energibesparelser Free-ridere En lang række energibesparende foranstaltninger sker, hvad enten selskaberne involverer sig eller ej. Hvis der etableres et system, hvor alle får tilskud vil de som ville have gjort det alligevel, benævnes som free-ridere. Det er altså nogle, som får tilskud til at gøre noget, som de ville have gjort under alle omstændigheder. Elselskaberne har en god forretningsskik på energispareområdet som blandt andet betyder, at man ikke indregner free-ridere i energisparemålet, og således heller ikke giver tilskud el.lign. til dem. I et system med hvide certifikater vil det være vanskeligt at udskille free-ridere uden store administrative omkostninger. Det er i et sådant system ikke elselskaberne, som vurderer om aktiviteten ville være foretaget alligevel. Derimod får den enkelte forbruger en rettighed til et certifikat, hvis der eksempelvis udskiftes vinduer eller isoleres, hvad enten man ville gøre det eller ej. Indførelsen af certifikater medfører derfor, at der ydes tilskud til flere projekter end der alternativt ville være blevet. Samtidigt må myndighederne stille endnu større krav til energimålene, da energiforbruget jo ikke påvirkes af projekter, som ville være foretaget alligevel. 6
7 * E D ntal energibesparelser Free-ridere Nuværende mål Ekstra Mål Der skal således afholdes omkostninger til det skraverede areal til tilskud til projekter, som ville være foretaget alligevel. Dette er ikke et samfundsøkonomisk tab men det er en omfordeling, således at øvrige elforbrugere giver de elforbrugere, som udskifter vinduer mv (og som ville have gjort dette uanset tilskud) et tilskud. Det er afgørende ikke at søge at minimere det skraverede areal for det vil kun kunne ske ved store administrative omkostninger, og så vil ideen med et marked for certifikater være gået fløjten. Free-rider-problematikken er således en problematik man må lære at leve med, hvis man indfører et sådant marked for hvide certifikater. 7
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereNyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015
Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og
Læs mereEnergisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007
Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932
Læs mereEnergiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015
Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereEnergispareordningen - Status og ny aftale
Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereGenforhandling af energisparaftalen
Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereEtablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber
NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereNotat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet
Notat Dok. ansvarlig: AJE Sekretær: Sagsnr: s2014-348 Doknr: d2015-3245-1.0 09-03-2015 Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Indledning Under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler
Læs mereForpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg
Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg
Læs mereENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN. Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne
ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne 2 ENERGISPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereStatus på øget energispareindsats
Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål
Læs mereAktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo
Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet
Læs mereNettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse
AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme
Læs mereHMN GasNet P/S. Håndtering af den nye energispareaftale Energisparechef Per Jensen
HMN GasNet P/S Håndtering af den nye energispareaftale Energisparechef Per Jensen Agenda Status på energispareindsatsen i HMN GasNet Overordnede betragtninger om den nye energispareaftale Håndtering af
Læs mereTabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013
Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mere- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats
Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er
Læs mereEnergieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser
Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt 347-009 Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Q41: Har du planer om, at investere
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereVejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereKontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 150 endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Bilag 10 Enhed Handicap Sagsbehandler Tina Hansen Koordineret med Udgifter Sagsnr. 2015-10323 Doknr. Dato 12-02-2016
Læs mereEnergispareindsatsen
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 82 Offentligt Energispareindsatsen Energipolitiskudvalg 19. november 2015 v/ adm.dir. Anders Millgaard, Modstrøm adm.dir. Jette Miller, De
Læs mereNotat: Forståelse af Energispareaftalens krav til dokumentation for aftaler og dokumentation for realisering
Notat: Forståelse af Energispareaftalens krav til for aftaler og for realisering Kontor/afdeling Center for energieffektivisering Dato 28. juni 2019 J nr. 2019-90400 lagr/mbr Energispareaftalens afsnit
Læs merePunkt 5 Energitilsynets møde den 19. december Rammerne for virksomhedernes indsats
Punkt 5 Energitilsynets møde den 19. december 2011 19-12-2011 Varme/Detail & Distribution 4/0906-0300-0024 /JMC/MLD/KHA Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2010 til energispareindsatsen hos
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007
NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om
Læs mere1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen:
Spørgsmål og svar vedrørende ansøgninger om tilskud til partnerskaber for energieffektive bygninger Status for spørgsmål og svar per 13. oktober 2016. Den 13. oktober. Tilføjet spørgsmål og svar nr 16.
Læs mereRegneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken
Vejledning Regneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken Side 1/6 TEKNIQ og VELTEK har i samarbejde med Kuben Management udarbejdet et regneark for energieffektivisering. Det kan benyttes
Læs mereOpmandsafgørelse. Afgørelse i opmandssag mellem Klager A/S og INDKLAGEDE Net A/S om Virksomhed A A/S
Opmandsafgørelse Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig: HBJ/JGH Sekretær: JLO Sagsnr: 09/161 Doknr: 9 09-07-2009
Læs mereByggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?
Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Disposition Hvor bruges energien?
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereEnergiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri
Energiledelse og energibesparelser 1 Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri Hvorfor er energiledelse? Der kan ofte spares minimum 30% på energi omkostningerne 2
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om energispareordningen
Rigsrevisionens notat om beretning om energispareordningen December 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 23/2016 om energispareordningen
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereBilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale
Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til
Læs mereDansk Energis høringssvar til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sendt pr. email til kgr@ens.dk samt irk@ens.dk Dok. ansvarlig: TJS Sekretær: EDR Sagsnr: s2017-045 Doknr: d2017-6747-9.0 04-05-2017 Dansk Energis høringssvar
Læs mereENERGISPAREAFTALEN. Energipolitisk udvalg Torsdag den 12. november 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 68 Offentligt ENERGISPAREAFTALEN Energipolitisk udvalg Torsdag den 12. november 2015 UIGENNEMSIGTIG OG DYR OMFORDELING AF FORBRUGERNES PENGE,
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereEnergiselskabernes Energispareindsats. GUIDE Energisparetilskud til private
Energiselskabernes Energispareindsats GUIDE Energisparetilskud til private HVORFOR KAN DU FÅ TILSKUD TIL ENERGISPARETILTAG? En reducering af energiforbruget i Danmark er til fordel for både klima, sundhed
Læs mereENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen
ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer
Læs mereFORSLAG TIL. Gladsaxe Fjernvarmes. Handlingsplan for energibesparelser
FORSLAG TIL Gladsaxe Fjernvarmes Handlingsplan for energibesparelser 2011-15 Oktober 2010 Indhold 1. Formål... 3 2. Status for energibesparelsesindsatsen... 3 2.1 Realisering af energibesparelser 2006-09...
Læs mereUdbudspligt i tværkommunalt samarbejde
Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret
Læs mereDokumentationskrav til egenrealiseringer
Dokumentationskrav til egenrealiseringer Aftale af 16. december 2016 om energiselskabernes energispareindsats Den 2. maj 2018 v/ Morten Søgaard Nielsen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Hvad er en
Læs mereKENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer
KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereGÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?
GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været
Læs mereEnergispareindsatsen
Energispareindsatsen Energipolitisk Udvalg 21. maj 2015 v/ adm.dir. Anders Millgaard, Modstrøm adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber adm.dir. Søren Hoelgaard Justesen, Natur-Energi Udgangspunktet
Læs mereOpgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen
Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med
Læs mereREGIONALMØDER 2017 KORT ORIENTERING OM ENERGIBESPARELSER
REGIONALMØDER 2017 KORT ORIENTERING OM ENERGIBESPARELSER Kurt Mortensen Teknisk konsulent ksm@danskfjernvarme.dk AGENDA Ny energispareaftale. Hvad er i sær vigtigt! Dokumentationskrav og kvalitetsstyring,
Læs mereAftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren
Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale
Læs mereEnergiforbedringer i eksisterende bygninger
Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereSEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab
SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser
Læs mereFormandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012
20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.
Læs mereENERGISPAREBENCHMARK 2016
PUNKT 7 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 31. OKTOBER 2017 ENERGISPAREBENCHMARK 2016 11. oktober 2017 Center for Energibesparelser RESUMÉ 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet om offentliggørelse
Læs mereNotat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR)
KØBENHAVNS KOMMUNE Borgerrådgiveren NOTAT Til medlemmerne af Borgerrådgiverudvalget Notat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR) 22-01-2015 Sagsnr. 2014-0217319
Læs mereTeknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 2016
Teknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 216 Kontor/afdeling Center for Energieffektivisering Indhold Introduktion 2 Sammenfatning af resultater
Læs mereEnergisparetilskud til offentlige og private virksomheder
Energisparetilskud til offentlige og private virksomheder Energisparetilskud til offentlige og private virksomheder Energisparetilskud gør jeres energioptimering til en endnu bedre forretning Hvis din
Læs mereHvidovrevej 279 og 279A-C
Notat vedr. energirenovering 1 / 5 Formål OBH Rådgivende Ingeniører A/S er rekvireret af Andelsforeningen Hvidovrevej 279 til at gennemgå og besigtige de eksisterende bygningsdele på bygningerne Hvidovrevej
Læs mereDet er blevet mere byrdefuldt at drive virksomhed i Danmark
ANALYSE Det er blevet mere byrdefuldt at drive virksomhed i Danmark Resumé Det er blevet mere byrdefuldt at drive virksomhed i Danmark. Det er vurderingen fra 447 virksomheder, der har deltaget i en survey
Læs mereAdministrationsgrundlag for energiselskabernes spareindsats
NOTAT 23. maj 2013 J.nr. Ref. pvl/jtj/tsk Administrationsgrundlag for energiselskabernes spareindsats 2013-2015 Energiselskabernes spareindsats for 2013-15 er udmøntet i Energispareaftalen af 13. november
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereNotat om billiggørelse af energiaftalen - overblik
Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik På baggrund af forhandlingerne om en kommende energiaftale er der udarbejdet et samlet forslag til at billiggøre regeringens udspil i Vores energi. Forslaget
Læs mereEnergiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen.
Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Disposition Loven/Bekendtgørelsen. Energiselskabernes krav. Energiselskabernes muligheder. Energiselskabernes tilbud (indsatsen).
Læs mereTilskud til energibesparelser
Nyt om Tilskud til energibesparelser Indlæg d. 2/3 2017, for SAGRO s svinegruppe Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk Tilskud til energibesparelser
Læs mereBaggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA
Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan
Læs mereGRUNDNOTAT 4. november 2010
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 75 Offentligt GRUNDNOTAT 4. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. RIN Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om to delegerede forordninger
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K. Sendt pr. til og med kopi til
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Sendt pr. e-mail til anb@sum.dk, kme@sum.dk og hbj@sum.dk med kopi til sum@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereGrafmanipulation. Frank Nasser. 14. april 2011
Grafmanipulation Frank Nasser 14. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereBeretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk
Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft
Læs mereFjernvarmeselskabernes muligheder, barrierer og indsatser for energibesparelser. Mette Hansen, Dansk Fjernvarme
Fjernvarmeselskabernes muligheder, barrierer og indsatser for energibesparelser Mette Hansen, Dansk Fjernvarme Disposition af indlægget Hvad siger lovgivningen Hvad er vi oppe imod Hvad tror vi kan hjælpe
Læs mereIndberetning
27/3/2018 Indberetning 27-03-2018 Periode: 31-12-2017 Værk: TREFOR Varme A/S Indberetningsskema 1: Ialt 29.693.637 kwh kwh Fjernvarme Naturgas Olie El Kul mv. Biomasse Øvrigt Husholdninger Specifik opgørelse
Læs mereMeddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser
I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 9. februar vedr. status for energispareordningen
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 139 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 9. februar vedr. status for energispareordningen Samrådsspørgsmål
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereMiljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr.
Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: 2014-190737 Dokumentnr.: 2014-190737-2 Titel: Status for ressource- og energispareindsats
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereAftale om energibesparende rådgivning under SKI rammeaftale Elektricitet - delaftale 4
Bilag 3.1 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 02-09-2010 Aftale om energibesparende rådgivning under SKI rammeaftale 06.02 Elektricitet - delaftale 4 Mellem parterne Greve Kommune,
Læs mere