Furesø Kommune - Budget 2013 Hovedkonto 07 Økonomiudvalget

Transkript

1 Renter Hovedkonto 07 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Tabel 7.1 budget Alle tal er i budgetårets prisniveau Budget Udgifter Indtægter Netto Netto Netto Netto Renter Finansiering Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Aktivitetsområdet omfatter: Kommunens renteindtægter og -udgifter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Låneoptagelse. Renter Renter af likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter Der er budgetteret med en renteindtægt på 1 mio. kr. for indestående i pengeinstitutter I følge den aftale der er indgået med Jyske Bank omkring de daglige pengeforretninger, tilskrives renterne på kommunens hovedkonto for samtlige af kommunens konti under et. I henhold til kommunens finansielle politik anbringes overskudslikviditet som aftaleindskud i pengeinstitutter eller i obligationer m.v. med henblik på at optimere renteindtægterne. Realkreditobligationer Størstedelen af kommunens overskudslikviditet og deponerede midler er anbragt i obligationer, hvor der forventes en renteindtægt på 9 mio. kr Renter af langfristede tilgodehavender Udlån til beboerindskud -50 Budgettet vedrører renteindtægter for lån til beboerindskud. 141

2 Renter Lån til betaling af ejendomsskatter Lånene forrentes med en rente, der fastlægges af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2013 er der, pga. det lave renteniveau, forudsat en markedsrente på 2,93 pct. Beregning af forrentningen foretages på baggrund af et skønnet tilgodehavende primo 2013 på ca. 216 mio. kr. Der er aktive låntagere. Selskabsgørelse af forsyningsområdet Renteindtægten vedrører kommunens tilgodehavende hos Furesø Spildevand, som er selskabsgjort fra den 1. januar Der er forventet et tilgodehavende på ca. 86 mio. kr. Forrentning skal foretages med en rente, der svarer til obligationsrenten. Der er budgetteret med en rente på ca. 3 pct. Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Furesø Budgettet omfatter forrentning af kommunens mellemværende med renovationen. Forrentningen er optaget som en driftsindtægt under renovation på hovedkonto 01. Forrentning foretages på baggrund af årets gennemsnitlige mellemværende med renovationen og beregnes som udgangspunkt med udlånsrenten Renter af langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Plejehjemmet Ryetbo Beløbet fremkommer som den del af kommunens tilskud der betales til den selvejende institution Ryetbo, og beregnes som renter vedrørende plejehjemmets langfristede gæld Stat og hypotekbank Statslån, Furesøaftalen Statslån på knap 3 mia. kr. blev optaget i 2011 i forbindelse med genforhandling af Furesøaftalen. Lånet har fast forrentning på 2,2 pct. og en løbetid på 30 år. Kommunekredit Låneoptagelse 2011 Lån på 17 mio. kr. optaget i KommuneKredit til en rente på 0,99 %. Renten fastsættes i december for Låneoptagelse 2012 I 2012 optager kommunen et lån på 15 mio. kr. til en rente på 1,00 %. Renten fastsættes i december måned 2012 for Lånet er optaget til dækning af kommunens udgifter til ydede lån til betaling af ejendomsskatter og til kommunens udgifter til energibesparende foranstaltninger. 142

3 Tilskud og udligning Tilskud og udligning Tabel Tilskud og udligning Alle tal er i budgetårets prisniveau Budget Udgifter Indtægter Netto Netto Netto Netto Tilskud og udligning Uldligning og generelle tilskud Udligning og tilskud - udlændinge Bidrag til regionerne Særlige tilskud Furesø Kommune har for budgetåret 2013 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, heri indgår også de tilskuds- og udligningsordninger, der er knyttet til udskrivningsgrundlaget. Derudover indgår befolkningstallet og kommunens grundværdier som et element i statsgarantien. I statsgarantien for 2013 er følgende fastlagt: Indbyggertal Udskrivningsgrundlag 8.088,3 mio. kr. Kommunens grundværdier ,1 mio. kr. Kommunen har son nævn valgt statsgarantien i 2013 og efterreguleres ikke. Budgetoverslagsårene er baseret på selvbudgettering, hvilket vil sige kommunens eget skøn på udviklingen i udskrivningsgrundlaget og befolkningen. Kommunens bidrag til udligningsordningerne er budgetteret i overensstemmelse med forventningerne til udviklingen. Udligning og generelle tilskud Tilskuds- og udligningssystemet består af: Landsudligning - udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Hovedstadsudligning - udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Bloktilskud (statstilskud) - fordeles efter indbyggertal Tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner Særlige tilskuds- og udligningsordninger. Landsudligning Landsudligningen omfatter alle kommuner i hele landet. Systemet er et nettoudligningssystem, der er baseret på den enkelte kommunes strukturelle over-/underskud Det strukturelle over-/underskud beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter, og det er et udtryk for om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få et over- / eller underskud, i 143

4 Tilskud og udligning forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle over-/underskud er således et udtryk for kommunens økonomiske situation. Det beregnede over-/underskud udlignes kommunerne imellem med 58 pct. Furesø kommune har i 2013 et strukturelt overskud beregnet i forhold til landsudligningen på 143,9 mio. kr., svarende til kr. pr. indbygger og skal derfor bidrage til udligningsordningen med 83,4 mio. kr. Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommuner i hovedstadsområdet. Den er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning, hvor der alene er tale om en omfordeling mellem kommuner i hovedstadsområdet Hovedstadsudligningen er på samme måde som landsudligningen opbygget som en nettoudligning, hvor der beregnes et strukturelt over- / eller underskud, som udlignes kommunerne imellem med 27 pct. Furesø Kommune har i 2013 et strukturelt overskud beregnet i forhold til hovedstadsudligningen på 511,2 mio. kr., svarende til kr. pr. indbygger og skal derfor bidrage til udligningsordningen med 137,7 mio. kr. Overudligning Overudligningen omfatter alene kommunens indkomstbeskatning, og skal sikre, at den enkelte kommune maksimalt kan miste 92 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning Furesø Kommune modtager ikke tilskud fra overudligningen, men bidrager i 2013 med et tilsvar på 4,6 mio. kr. Statstilskud (bloktilskud) Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansieringen af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med et højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. I 2013 udgør statstilskuddet til Furesø Kommune 95,5 mio. kr Beløbet er sammensat af et ordinært statstilskud på 68,3 mio. kr., et betinget statstilskud vedrørende serviceudgifter på 20,4 mio. kr. og et betinget statstilskud vedrørende anlæg på 6,8 mio. kr. Sidstnævnte er nyt fra Det betingede statstilskud på i alt 27,2 mio. kr. svarer til Furesø Kommunes andel af de 4 mia. kr. af balancetilskuddet, som Finansministeren ved lov gjorde betinget af, at kommunerne overholder service- og anlægsrammen i 2013 i overensstemmelse med aftalen. Udligning af selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat indgår i en særskilt udligningsordning. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunernes provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal kommunerne bidrage til udligningsordningen, hvis provenuet af selskabsskat er højere end landsgennemsnittet

5 Tilskud og udligning Furesø Kommunes provenu af selskabsskat vedrørende 2010, som indgår i budget 2013, er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet med et provenu på 22,3 mio. kr. svarende til et provenu pr. indbygger på 585 kr. mod et gennemsnitlige provenu pr. indbygger på landsplan på 802 kr. Furesø Kommunes provenu fra selskabsskatterne ligger således under landsgennemsnittet, og kommunen modtager derfor et bidrag fra udligningsordningen på 3,8 mio. kr. Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udligningsordningerne vedrørende udlændinge har til formål, at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter m.v. til udlændinge. Kommunerne finansierer disse ordninger under et, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal (tilsvar). Kommunale bidrag til regionerne Kommunerne yder et udviklingsbidrag til regionerne i 2013 på 124 kr. pr. indbygger (100 kr. i 2003-niveau). Bidraget beregnes på baggrund af indbyggertallet fra statsgarantien. Særlige tilskud Under særlige tilskud indgår: Tilsvar vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder(særtilskudspulje) Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager gennem bloktilskudspuljen til en særtilskudspulje med 0,05 pct. af deres andel af beskatningsgrundlaget i forhold til det samlede beskatningsgrundlag for hele hovedstadsområdet Den samlede særtilskudspulje i 2013 er på 194,3 mio. kr., der fordeles af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Furesø Kommune bidrager til særtilskudspuljen med 4,6 mio. kr. Tilskud vedrørende kommuner i hovedstadsområdet (Særtilskud) Furesø Kommune modtager et årligt særtilskud fra denne pulje, der i henhold til Sammenlægningsaftalen blev fastsat til 50 mio. kr. årligt frem til Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet og udgør 63,5 mio. kr. i I foråret 2011 blev aftalen genforhandlet, den såkaldte Furesøaftale, hvor statstilskuddet blev forhøjet med 250 mio. kr. Det vil blive udbetalt til kommunen i aftalte rater fra 2022 og frem. Skattekompensation Det indgår i økonomiaftalen for 2013, at den kommunale skatteudskrivning for 2013 skal være uændret i forhold til 2012 for kommunerne under ét. Grundlæggende betyder det, at hvis den samlede skatteudskrivning stiger, vil sanktionssystemet træde i kraft Som en del af aftalen om justering af udligningssystemet blev der i 2013 afsat en ramme på 250 mio. kr., der skal bidrage til, at den samlede kommunale skatteudskrivning ikke 145

6 Tilskud og udligning stiger. Kommuner der ønskede at sænke skatten i 2013 kunne søge om kompensation fra puljen. Skattekompensationen udgør 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i Herefter skal kommunen selv bære det fulde provenutab. Provenutabet opgøres inklusive en eventuel medfinansiering af det skrå skatteloft, som vil bortfalde som følge af skattenedsættelsen. Furesø Kommune er bevilget kompensation fra puljen svarende til en skattenedsættelse på en pct.point. Skattenedsættelsen i 2013 giver kommunen et provenutab på 80,9 mio. kr. For budgetoverslagsårene 2014 og frem var der i forvejen budgetteret med en skatteharmonisering, og derfor er der reelt ikke et provenutab set i forhold til forudsætningerne i totalbudgettet. Den samlede skattekompensation for årene er beregnet til 159,3 mio. kr., og der er således en samlet likviditetsforbedring på 78,4 mio. kr. I skattekompensationen for 2013 er fratrukket godt 6 mio. kr., fordi Furesø Kommunen med en skattenedsættelse på 1 pct.point fra 2013 ikke længere skal bidrage til medfinansieringen af det skrå skatteloft, og bidraget modregnes derfor i skattekompensationen.. Tabel Skattekompensation Mio. kr I alt Provenu beregnet før skattenedsættelsen 2.102, , , , ,0 Provenu med en skattesænkning på pct.point) 2.022, , , , ,0 Mindreprovenu 80,9 0,0 0,0 0,0 0,0 80,9 Kompensation -55,6-40,4-41,8-21,5 0,0-159,3 Likviditetsændring 25,3-40,4-41,8-21,5 0,0-78,4 Kommunens bidrag til det skrå skatteloft beregnes på baggrund af forskudsregistreringen ultimo året forud for budgetåret. Den endelige beregning af Furesø Kommunes bidrag til det skrå skatteloft for 2013 blev mindre end Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn, da økonomiaftalen for 2013 blev indgået i juni Det betyder, at Furesø Kommune vil modtage et kompensationsbeløb fra skattepuljen i 2013 på 55,6 mio. kr. Kommunens bidrag til det skrå skatteloft opgøres endeligt ultimo december året forud for budgetåret. Den endelige opgørelse af kommunens medfinansieringsbidrag for 2013 blev mindre end forventet. Det betyder, at skattekompensationen for 2013 bliver på 57 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Med virkning fra den 1. august 2009 er beskæftigelsessystemet omlagt til et enstrenget kommunalt system. Et led i denne omlægning er, at kommunerne fra 2010 har overtaget udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes der et årligt beskæftigelsestilskud til kommunerne. Hertil kommer, at der ultimo 2010 blev vedtaget en finansieringsreform på beskæftigelsesområdet, der ændrer væsentligt ved refusionstaksterne. I juni 2012 blev der ved lov vedtaget endnu en justering af beskæftigelsestilskuddet. Furesø Kommunes andel af beskæftigelsestilskuddet i 2013 er på 63,1 mio. kr

7 Tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud, efterregulering for 2011 Genberegningen af beskæftigelsestilskuddet for 2011 betyder, at kommunen skal tilbagebetale 5,5 mio. kr. i Tilsvar til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer Der er fra 2013 oprettet en ny særtilskudspulje til kommuner, som i visse dele af kommunen typisk i større byer- har en høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen er i 2013 på 400 mio. kr., heraf finansieres godt 116 mio. kr. fra hovedstadsudligningen. Furesø Kommune modtager ikke tilskud fra puljen, men bidrager gennem bloktilskudspuljen (hovedstadsudligningen) med et tilsvar på 2,8 mio. kr. Tilskud til et generelt løft i ældreplejen Tilskuddet blev indført i 2002 og vedrører frit valg af ældreboliger, personlig og praktisk hjælp. Tilskuddet, der reguleres årligt med pris- og lønudviklingen, er i 2013 på i alt 666,1 mio. kr. Tilskuddet fordeles til kommenene efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Furesø Kommunes andel af tilskuddet for 2013 er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet til 4,8 mio. kr. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen På finanslovsaftalen fra 2007 blev der afsat et tilskud på 500 mio. kr. til styrket kvalitet i ældreplejen. I 2010 blev der afsat yderligere 300 mio. kr. på finansloven. Tilskuddet reguleres årligt med pris- og lønudviklingen. Det samlede tilskud for 2013 udgør 892,6 mio. kr. Tilskuddet fordeles til kommenene efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Furesø Kommunes andel af tilskuddet for 2013 er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet til 6,5 mio. kr. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet fordeles til kommunerne efter deres antal af 0-5 årige børn. Kommunens andel af tilskuddet i 2013 er på 3,5 mio. kr. Finansiering og udmøntning af puljen fremgår af bemærkningerne under Børne- og Skoleudvalget Tilskud fra kvalitetsfonden I henhold til Økonomiaftalen af 16. juni 2008 mellem KL og regeringen blev der med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Der udmøntes 9 mia. kr. i perioden fordelt med 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. årligt i perioden Kvalitetsfondsmidlerne uddeles efter bloktilskudsnøglen (befolkningstallet), og Furesø Kommunes andel udgør 13,7 mio. kr. i hvert af årene Forudsætningen for at få del i kvalitetsfondsmidlerne er en kommunal medfinansiering krone for krone. Såfremt kommunen ikke opfylder minimums investeringsniveauet i det enkelte år, skal kommunen deponere den del af tilskuddet, som kommunen ikke modsvarer i det efterfølgende år. 147

8 Tilskud og udligning Refusion af købsmoms 0 Udgifter og refusion af købsmoms 0 De samlede udgifter til købsmoms anmeldes månedsvis og refunderes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det betyder, at udgifter og indtægter er af samme størrelse og har derfor ingen budgetmæssige konsekvenser. 148

9 Skatter Skatter Tabel 7.4 Skatter Alle tal er i budgetårets prisniveau Budget Udgifter Indtægter Netto Netto Netto Netto Skatter Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra Peronskatter Selskabsskat Anden skat pålignet vise indkomster (dødsbobeskatning og forskerkat m.v.) Grundskyld (grundskatter) Anden skat på fast ejendom. I den efterfølgende tabel er vist de udskrivningsprocenter og promillerne, der er anvendt til beregning af budgettet. Tabel Skatteprocent og promiller Procent Personskat Farum 26,2 24,9 24,9 24,9 Værløse 23,9 24,9 24,9 24,9 Promiller Grundskyld af produktions jord Farum 7,200 7,200 6,700 6,700 Værløse 6,700 6,700 6,700 6,700 Grundskyld af øvrige ejendomme Farum 28,500 21,500 21,500 21,500 Værløse 21,500 21,500 21,500 21,500 Dækningsafgift af grundværdier off.. ejd. 12,000 12,000 12,000 12,000 Dækningsafgift af forskelsværdi: Offentlige ejendomme 8,750 8,750 8,750 8,750 Forretningsejendomme 9,500 9,500 9,500 9,500 Personskatter Indkomstskatten for 2013 er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. For budgetoverslagsårene er anvendt selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget beregnet på baggrund af de forventede indkomster for 2011 fremskrevet med KL s skønnede vækstprocenter for landsgennemsnittet. 149

10 Skatter Byrådet har vedtaget en nedjustering af udskrivningsprocenten i 2013 med 1 pct. point. Det betyder, at der i den tidligere Farum Kommune opkræves personskat med en udskrivningsprocent på 26,2 og i den tidligere Værløse Kommune med 23,9. Provenutabet finansieres delvis af skattepuljen jf. bemærkningerne under tilskud og udligning. Iflg. Furesøaftalen skal der til og med 2013 opkræves personskatter med en differentieret udskrivningsprocent på 2,3 pct.point mellem de to tidligere kommuner Farum og Værløse. Fra 2014 er der budgetteret med harmonisering af personskatterne med en fælles udskrivningsprocent på 24,9. Det betyder, at udskrivningsprocenterne fra 2014 i forhold til 2013 nedjusteres for Farum med yderligere 1,3 pct. point og for Værløses opjusteres med 1 pct. point. Grundskyld Budgettering af grundskyld og dækningsafgifter for 2013 er beregnet på grundlag af de regulerede offentlige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2010 for erhvervsejendomme og 1. oktober 2011 for boliger. Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat for 2013 er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvor der er taget udgangspunkt i indkomsterne 3 år forud for budgetåret (2010) tillagt en garantiprocent på 10,8. Udskrivningsgrundlaget er beregnet og udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet med 8.088,3 mio. kr. Med en udskrivningsprocent på 25,0 udgør provenuet fra indkomstskatterne 2.022,1 mio. kr Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udmeldes samlet for Furesø Kommune, og ikke særskilt på de to tidligere kommuner. I den efterfølgende tabel er der på baggrund af fordelingsmønstret fra ligningsresultatet for 2011 foretaget en skønnet fordeling af det statsgaranterede udskrivningsgrundlaget for 2013 på henholdsvis Farum og Værløse. Tabel Udskrivningsgrundlag, og skatteprocent provenu for 2013 I kr. Udskrivnings- Udskrivningsprocent Provenu grundlag Farum , Værløse , Furesø , I den efterfølgende tabel er vist udviklingen i Furesø Kommunes udskrivningsgrundlag pr. indbygger fra Tabel Udviklingen i udskrivningsgrundlaget pr. indbygger Kroner 2010 (Slutligning) 2011 (skøn) Udv. I pct. Farum ,65 Værløse ,72 Furesø ,75 KL s skøn på udviklingen fra er 2,5 pct. 150

11 Skatter Afregning vedrørende det skrå skatteloft 0 I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,7 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,7 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Grænsen for medfinansiering af det skrå skatteloft blev i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2013 opjusteret med 0,2 pct. point. Kommunen skal kun bidrage til medfinansieringen af det skrå skatteloft hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2013 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,86 (medfinansieringsgrænsen) Med skattenedsættelsen i 2013 med 1 pct.point, har Furesø Kommune fra udgangspunktet 2007 sammenlagt nedjusteret udskrivningsprocenten med i alt 0,4 pct.point, og skal derfor ikke bidrage til medfinansiering af det skrå skatteloft fra Selskabsskat Afregning af selskabsskat m.v Selskabsskatterne betales i udgangspunktet til den kommune, hvor selskabets hovedsæde er beliggende. Dog indebærer en viderefordelingsregel, at provenuet fra selskaber med filialer i andre kommuner ikke kun tilfalder kommunen, hvori hovedsædet er beliggende men fordeles efter særlige regler til de kommuner, hvor selskaberne har filialer. Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt, at Furesø Kommune i 2013 får et selskabsskatteprovenu på 22,3 mio. kr. Beløbet udgør kommunens andel af selskabsskat for skatteåret 2011 (vedrører indkomståret 2010). Det skal bemærkes, at der i provenuet, der modtages i 2013 indgår en ekstraordinær indtægt på 5 mio. kr. fra et enkelt selskab. Budgettet for overslagsårene er nedjusteret med et tilsvarende beløb og inden det er fremskrevet med KL s skøn over udviklingen, hvilket er -12,10 pct. i 2014, 15,90 pct. i 2015 og 0,00 pct. i Anden skat pålignet visse indkomster Andel af bruttoskat efter pgf. 48 E i kildeskatteloven Forskerskat m.v. beskattes med 25 pct. af bruttoindkomsten efter særlige regler i kildeskatteloven. På baggrund af indkomsterne fra 2010 forventes den kommunale andel af provenuet for 2013 at blive på 1,0 mio. kr. Kommunal andel af skat af dødsboer -400 På grundlag af de afsluttede ansættelser vedrørende 2010 modtager Furesø Kommune i 2013 et skatteprovenu på 0,4 mio. kr. I budgetoverslagsårene er budgetteret med en årlig indtægt på 0,4 mio. kr. Grundskyld

12 Skatter Udgangspunktet for budgettering af grundskylden er de afgiftspligtige grundværdier for de tidligere kommuner Farum og Værløse beregnet på baggrund af den seneste offentlige vurdering pr. 1. oktober Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale grundskyld kan stige fra år til år. Således opkræves grundskyld af de laveste af de to værdier: Den gældende vurdering Forrige års grundlag forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan tillagt 3 pct. Den fastsættes for et år af gangen, for 2013 er reguleringsprocenten fastsat til 7,0. I lighed med udskrivningsprocenten for personskatterne, har det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriet i sammenlægningsaftalen fastsat, at grundskylden også skal opkræves med differentieret promille. Det er Byrådet, der fastsætter grundskyldspromillen, men det er et krav, at der skal være en difference på 7,0 promille mellem de udskrevne grundskyldspromiller i de to tidligere kommuner. Der er i 2013 budgetteret med et samlet provenu af grundskyld fra de afgiftspligtige grundværdier ekskl. produktionsjord, på 270,2 mio. kr., specificeret på de to tidligere kommuner som vist i nedenstående tabel Tabel Den kommunale grundskyld for 2013 ekskl. produktionsjord kr. Grundskyld Promille Provenu Farum , Værløse , Furesø Der opkræves grundskyld af produktionsjord, hvor der gælder særlige regler for beregningen. Provenuet for produktionsjord på 0,6 mio. kr. beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 14,8 promille, men kan dog højst fastsættes til 7,2 promille. Det betyder, at promillen for den tidligere Farum Kommune opkræves med den maksimale promille på 7,2, mens promillen for den tidligere Værløse Kommune opkræves med 6,7. Den samlede vurdering for produktionsjord i Furesø Kommune er på 79,0 mio. kr., og det giver kommunen et provenu på 0,6 mio. kr. Grundskyld lov 6105 Budgettet er afsat til imødegåelse af tilbagebetaling af grundskyld og dækningsafgifter I forbindelse med klagesager på grund- og ejendomsværdien. Budgettet er optaget som et rammebeløb og ikke beregnet på kommunerne hver for sig Anden skat på fast ejendom Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift af offentlige ejendomme omfatter de kommunale ejendomme. 152

13 Skatter Promillen for opkrævning af dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdier kan højst opkræves med en promille svarende til halvdelen af kommunens grundskyldspromille. II budgettet for 2013 er anvendt følgende forudsætninger: Beregningsgrundlag 85,5 mio. kr. Promille 12 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgiften kan højst opkræves med en promille på 8,750. I budgettet for 2013 er anvendt følgende forudsætninger: Beregningsgrundlag 249,1 mio. kr. Promille 8,750. Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb Dækningsafgiften kan højst opkræves med en promille på 10. I budgettet for 2013 er anvendt følgende forudsætninger: Beregningsgrundlag 2.362,9 mio. kr. Promille 9,5. 153

14 Furesø Kommune - Budget 2013 Hovedkonto 08 Balanceforskydninger Hovedkonto 08 Balanceforskydninger Tabel 8.1 budget Alle tal er i budgetårets prisniveau Budget Udgifter Indtægter Netto Netto Netto Netto Hovedkonto Balanceforskydninger Likvide aktiver Langfristede tilgodehavender Deponering Furesøaftalen Fonds og legater m.v Kortfristet gæld i øvrigt Afdrag på lån Låneoptagelse Aktivitetsområdet omfatter: Afbalancering af kommunens finansresultat De båndlagte midler (Furesøaftalen) Afdrag på lån Låneoptagelse Øvrige forskydninger i kort- og langfristet gæld. Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Finansresultat (kassehenlæggelse) I henhold til kommunens finansielle politik anbringes kommunens overskudslikviditet som aftaleindskud i pengeinstitutter eller i obligationer mv. med henblik på at optimere renteindtægterne Primo 2013 er kassebeholdningen anbragt i obligationer, samt på kommunens løbende konti hos den faste bankforbindelse, Jyske Bank. Forskydninger i langfristede tilgodehavender Indskud i Landsbyggefonden m.v. Landsbyggefonden har den 27. november 2012 fremsendt en opgørelse på anskaffelsessummen for 84 plejeboliger i Farum Midtpunkt Den samlede anskaffelsessum er beregnet til 139,6 mio. kr., hvoraf Furesø Kommune skal finansiere 10 pct. svarende knapt 14 mio. kr. Kommunen har i 2012 indbetalt 1,1 mio. kr. til Landsbyggefonden. Det resterende beløb 154

15 Furesø Kommune - Budget 2013 Hovedkonto 08 Balanceforskydninger på 12,9 mio. kr. forfalder til betaling med 3,5 mio. kr. i 2013 og 4,7 mio. kr. i hvert af årene 2014 og Budgettet for 2013 er udarbejdet ud fra de oplysninger der var kendt, da budgettet blev vedtaget. Det for meget optagne budgetbeløb i 2013 på 1,2 mio. kr. medtaget i den førstkommende budgetopfølgning. Registrering af forskydninger i lån til betaling af ejendomsskatter Lån ydes til pensionister iflg. Lov nr. 202 af 18. maj 1982, om lån til betaling af ejendomsskatter. Det forventes at antallet af lånesager vil udgøre ca ved budgetårets slutning. Lånene forrentes med en rente svarende til markedsrenten, der fastlægges af Økonomi- og Indenrigsministeriet Indfrielse af lån til betaling af ejendomsskatter (Pensionister) indtægt På baggrund af tidligere års erfaringer er der budgetlagt med en indfrielse på ca. 19 mio. kr. årligt af tidligere udbetalte lån. Selskabsgørelse af forsyningsområdet Beløbet vedrører tilbagebetaling af lån, optaget af Furesø Spildevand. Indtægten dækker den årlige tilbagebetaling af lånet (afdrag). Der er regnet med fast afdrag i hele perioden. Deponerede beløb for lån m.v. Frigivelse af beløb vedrørende tidligere Farum Kommune Primo 2013 er der deponeret 145,3 mio.kr. vedrørende den tidligere Farum Kommune. I 2013 frigives der 28,15 mio. kr. af disse midler. I nedenstående tabel er angivet, hvornår de deponerede beløb frigives. Den sidste frigivelse sker i Tabel 8.2 Oversigt over de beløb, der frigives i det enkelte år samt restgælden I kr. Primo Frigivelse Ultimo Rådhus Skoler m.v

16 Furesø Kommune - Budget 2013 Hovedkonto 08 Balanceforskydninger Deponerede beløb vedr. Furesøaftalen I marts 2011 afsluttede Indenrigsministeriet og Furesø Kommune genforhandlingen af Furesøaftalen. Den nye Furesøaftale betød bl.a. en omlægning af kommunens lån og swap-aftaler til ét samlet statslån på knap 3 mia. kr. til en fast rente på 2,2 pct. og en løbetid på 30 år Aftalen betyder en årlig besparelse på renter og afdrag på ca. 74 mio. kr. i forhold til det oprindelige budgetforslag 2012, fordelt med 52 mio. kr. på renter og 22 mio. på afdrag. Ifølge Furesøaftalen er kravet om deponering i mio. kr. Den resterende besparelse på 24 mio. kr. skal så placeres ifølge den finansielle strategi. P.t er den resterende besparelse placeret i obligationer under Likvide aktiver. I henhold til aftale om finansiel strategi, vedtaget af Byrådet i december 2011, udarbejdes årligt en redegørelse, der viser beholdningens størrelse, renteindtægter mv. vedrørende de midler der kan henføres til besparelsen i forbindelse med indgåelse af Furesøaftalen og deponerede midler fra Farum. Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater m.v. Regulering af deposita i forbindelse med huslejeregulering Kirkelige skatter og afgifter Tilsvarende udskrivningsgrundlaget for personskatterne omfatter valg af statsgarantien også udskrivningsgrundlaget for den kirkelige ligning. For 2013 er udskrivningsgrundlaget fastsat til 6.067,9 mio. kr. svarende til 75 pct. af udskrivningsgrundlaget for personskatterne Ballerup Furesø provstiudvalg har på baggrund af udskrivningsgrundlaget for den kirkelige ligning fastsat udskrivningsprocenten til 0,65 og udmeldt ligningsbeløb for kommunens kirkekasser og tilskud til provstiudvalgskassen. Landskirkeskatten fastsættes af Kirkeministeriet. Forskudsbeløb af kirkeskat Landskirkeskat Lokale kirkelige kasser Fordeling af de lokale midler: Farum kirkekasse Kr. Hareskov kirkekasse Kr. Værløse kirkekasse Kr. Provstikassen Kr. I alt Kr. Det er kommunen der modtager ligningsbeløbet og foretager den efterfølgende 156

17 Furesø Kommune - Budget 2013 Hovedkonto 08 Balanceforskydninger udbetaling til de kirkelige kasser, men det økonomiske ansvar for den kirkelige ligning ligger hos Provstiudvalget. I 2013 er der budgetteret med et driftsoverskud på kr., der henlægges til Midlerne for den kirkelige ligning. Afdrag på lån Kommunens samlede langfristede gæld inklusiv de selvejende institutioner og ældreboliger, forventes at udgøre ca mio. kr. primo Med de nuværende budgetterede låneoptagelser og afdrag på lån vil den langfristede gæld falde til mio.kr. ultimo 2013 og til mio. kr. ultimo Selvejende institutioner med overenskomst 485 Ryetbo Plejehjem afdrag 485 Udgiften vedrører den del af kommunens tilskud til Ryetbo plejehjem som vedrører afdrag på langfristet gæld Stat og hypotekbank Statslån ifm. Furesøaftalen I forbindelse med den nye Furesøaftale blev kommunens lån og swap-aftaler omlagt til ét samlet statslån. Hovedstol kr. Udløber i Lånet har fast rente på 2,2 pct Kommunekredit Lån til betaling af ejendomsskatter og energi I 2011 er optaget et lån på 17 mio. kr. med en løbetid på 25 år. 608 I 2012 optages et lån på 15 mio. kr. med en løbetid på 25 år. 705 Hovedkonto 08 Låneoptagelse Kommunekredit Låneoptagelse 2013 I 2013 er budgetteret med en samlet låneoptagelse på 20 mio. kr. fordelt på følgende formål: Lån til betaling af ejendomsskatter 15,0 mio. kr. Energibesparende foranstaltninger 5,0 mio. kr. Lån til betaling af ejendomsskatter beregnes om årets tilgang af nye lån og fratrukket den låneportofølge, der er indfris. I budgetoverslagsårene er der budgetteret med en låneoptagelse på 20 mio. kr. i hvert af årene. 157

18 Furesø Kommune - Budget 2013 Bevillingsoversigter Bevillingsoversigt Aktivitetsområde opdelt: 1a. Udvalgets samlede budget fordelt på aktivitetsområder (kapitalmiddel) 1b. Bevillingsoversigt Aktivitetsområde politisk organisation 1c. Bevillingsoversigt Aktivitetsområde - Administrativ organisation fælles udgifter og indtægter 1d. Bevillingsoversigt Aktivitetsområde Administrativ organisation løn 1e. Bevillingsoversigt Aktivitetsområde Administrativ organisation beredskab Aktivitetsområde opdelt på funktioner (hovedkonto 0 6): 2a. Udvalgets samlede budget fordelt på aktivitetsområde og funktioner jf. den autoriserede Kontoplan Renter og finansiering (hovedkonto 7 8): 3a. Renter 3b. Finansiering 158