Modul: 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit, er et selvstændigt sengeafsnit med selvstændigt afsnitsledelse. Desuden er der medicinske patienter, der er indlagt på patienthotellet. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. er en del af Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under. Diagnostisk Center Diagnostisk Center omfatter tre medicinske sengeafsnit med tilhørende ambulante funktioner, center for bevægeapparatlidelser og Radiologisk Afdeling. Centerledelsen i Diagnostisk Center består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger Se s hjemmeside under afdelinger og vælg Diagnostisk Center. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen på, består af sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, afdelingssekretær og lægesekretær, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, falckredderelever og serviceassistenter. På samarbejder vi med følgende faggrupper i plejen af vore patienter: Afdelingens egne læger (ved stuegang, konferencer, patient og pårørendesamtaler, akutte tilsyn). Infektionsmediciner: (læge med speciale i infektionssygdomme) Bioanalytikere (tager blodprøver, EKG, bloddyrkning). Fysioterapeuter (træner patientens styrke fx i forbindelse med at komme ud og i seng og i forbindelse med gangfunktion, træner lungefunktion, vurderer patientens generelle fysiske ressourcer). Ergoterapeuter (ADL vurdering og synketest) Diætist (rådgiver vedrørende kost, fælles for flere afdelinger) Ernæringssygeplejerske ( rådgiver/vejleder vedrørende kost- og ernæringsprincipper herunder enteral og parenteralernæring) Serviceassistenter ( gør rent på stuerne, retter maden an, transporterer patienterne til undersøgelser og behandlinger samt tager sig af praktiske opgaver). Socialrådgiver (rådgiver ved sociale behov, fælles for flere afdelinger) Sårsygeplejerske (rådgiver, behandler og lægger plan ved behandling af komplicerede sår, fælles for sygehuset og primærsektor). Sygehuspræst (stiller sig til rådighed ved behov for åndelig støtte til patienter og pårørende) Shared care (et team ansat af Hospital og kommunerne i optageområdet - bestående August 2012 Side 1 af 9

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle af fysioterapeut, læge og sygeplejerske varetager overgange mellem hospital og kommune). Palliativ team (et internt arbejdsteam bestående af narkoselæge, sygeplejerske, psykolog m.m., som arbejder på tværs af sygehusets afdelinger, specielt med patienter der er uden for terapeutisk rækkevidde og dermed tilbydes lindrende behandling, bl.a. i form af smerte behandling). M1(akutte medicinske patienter indlægges og visiteres ud i afsnittene, der er relateret til sygdom). Medicinsk dagafsnit (en del af vore patienter følges i ambulatoriet efter udskrivelsen). Primærsektor (ved indlæggelse og udskrivelse) Praktiserende læger Alkoholrådgivningen og rygestopkonsulenter i kommunen Psykiatrien. Efterbehandlingsinstitutioner, hospice. Desuden har vi et samarbejde med de øvrige tre matrikler på Hospitalsendhed Midt og desuden med Aarhus Universitetshospital. Patientkategorier/borgerkategorier Medicinsk afdeling modtager voksne patienter i alle aldre. Vi modtager fortrinsvis patienter med: endokrinologiske sygdomme for eksempel lidelser i thyreoidea, parathyreoida, hypofyse, binyrer og diabetes samt mavetarm sygdomme for eksempel Morbus Crohn, Collitis ulcerosa, mavesår, lidelser i pancreas og leversygdomme (levercirrhose, cancer i leveren, mm). Generelt for afdelingen skal nævnes: cancer patienter, patienter med anæmi, patienter med infektioner, patienter med kryptogene diagnoser, indlagt (evt. som dagpatient) til udredning, terminale patienter samt patienter med socialt begrundede sygdomme. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger på retter sig blandt andet mod opfyldelse af de grundlæggende behov. Centrale kliniske problemstillinger: Grundlæggende kliniske problemstillinger: Skabe optimale forhold vedrørende fysiske behov med hensyn til personlig hygiejne, respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, søvn og hvile. Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling og opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til de fysiske behov August 2012 Side 2 af 9

3 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygepleje vedrørende kvalme og opkast Sygepleje til ernæringstruede Sygepleje til dehydrerede Sygepleje i forbindelse med udskillelse diarre, obstipation, opkast Sygepleje i forbindelse med febrilia Sygepleje til patienter med respiratoriske lidelser Sygepleje til patienter med akutte og kroniske smerter Sygepleje til patienter med påvirket cirkulation Sygepleje til delvis inaktive eller immobiliserede patienter Sygepleje til patienter med trivselsproblemer (causa socialis) Støtte til kommunikation især vedrørende egenomsorg Sygepleje til patienter med sår Sygepleje og omsorg til kroniske syge Støtte, informere og vejlede i forhold til at leve med en kronisk sygdom Undervisning i behandlingstiltag Forberedelse til diverse undersøgelser. Sygepleje til patienter med væsketerapi og intravenøs medicinsk behandling. Sygepleje og omsorg for patienter med anden etnisk baggrund. Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse, samarbejde med pårørende Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Ledelse: Der skal arbejdes med: - at udføre såvel den grundlæggende som den komplekse sygepleje, (se de generelle kliniske studieplaner under sygeplejeopgaver for modul 4 og 11), desuden skal der arbejdes med som ansvarlig for sygeplejen, at uddelegere den grundlæggende sygepleje til andet personale. - at tilrettelægge plejen, således at personalets ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. Det betyder, at der skal arbejdes med kendskabet til såvel egne som andre personale gruppers kompetencer. August 2012 Side 3 af 9

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver - i tilrettelæggelsen, dels at sikrer fremadskridende læring for sig selv, men også for andre elever og studerende. - i tilrettelæggelsen, at skabe kontinuitet for såvel patient som personale. - at sætte fremadrettede mål i plejen, og synlige gøre målene i dokumentationsredskabet, ligesom der skal fremgå tydelige fremadrettede handlinger. Kontinuerligt skal des arbejdes med at evaluere og justere plejen. - i planlægningen tage udgangspunkt i patientens og pårørendes ønsker, behov og værdier og lade disse være afsættet for tilrettelæggelsen, i samspil med faglig viden, ligesom etiske aspekter skal medtænkes. - at tilrettelægge et hensigtsmæssigt forløb, der tager afsæt i patientens habituelle og aktuelle situation. Det handler således også om, at tilrettelægge udskrivelsen således at der sikres et hensigtsmæssigt forløb også efter udskrivelsen. - at opnå viden om de hyppigst forekommende sygdomskategorier, og observere med afsæt i denne viden, samt videregive relevante og præcise oplysninger til læge og andre samarbejdsparter. - at observere, reflektere og reagere i forhold til virkning, bivirkninger og interaktioner af patientens medicin, samt videregive observationer til lægen. - at vejlede patienten i forhold til medicinens virkning, bivirkning og administration. - at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere f.eks. hjemmesygeplejersken og egen læge i forhold til patientens medicin. - det tværfaglige samarbejde, skal tage afsæt i egen faglighed men skal samtidig have indsigt og forståelse for andres faglighed. - at koordinere og prioritere opgaverne til den enkelte patient, så det hensigtsmæssige patientforløb sikres. - at binde patientforløbene sammen på tværs af afdelingerne, samtidig med at koordineringen og prioriteringen også tager hensyn til alle afdelingens patienter. - i prioriteringen og koordinering at medtænke det økonomiske aspekt. - patientsikkerhed dels ved at være ansvarsfuld og omhyggelig i plejen, men også ved at dokumentere plejen, så kontinuiteten sikres og således at patienten oplever tryghed. - at sikre samtykke til videregivelse af data på tværs af afdelinger og sektorer. - Udvikling: Der skal arbejde med - at bruge de utilsigtede hændelser som læring i organisationen. - at anvende standarder og kliniske retningslinier, der bl.a. ligger på E-dok. - at søge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og sortere i hvad der er relevant set i forhold til afdelingen og/eller patienten. - at sætte dig ind i hvilke aktuelle udviklingstiltag der er i afdelingen. - udvikle praksis, bl.a. ved at bearbejde en faglig problemstilling - at udvikle en korrekt brug af dokumentationsredskabet i afdelingen. - at udvikle sygeplejen til den enkelte patient. - at forbedre patient forløbene, bl.a. ved at argumentere for forbedrings potentiale i forløbene til konferencer eller lignende. - at udbrede dit kendskab til den danske kvalitets model. - at lade din evne til at søge sidste nye viden være inspiration for det faste personale. August 2012 Side 4 af 9

5 Typiske patientforløb/borgerforløb På afsnit modtages både elektive og visiterede patienter fra M1 samt patienter med åben indlæggelse. De mest karakteristiske patienter er: Patienter med nyopdaget og dysreguleret diabetes: Patienten indlægges med hyper- / hypoglykæmi. Fra indlæggelsen følges blodsukkeret tæt af plejepersonalet X 7 i døgnet. Insulin gives efter fast ordination eller efter instruks (= ordination på baggrund af aktuel blodsukker værdi). Der vejledes i kost og hensigtsmæssig livsform. Patient vejledes i selv at varetage urin- og blodsukkermåling samt insulininjektion. Der henvises til diabetesambulatoriet eller egen læge ved udskrivelsen. Patienter med symptomer fra mavetarmregionen: Patienterne indlægges til udredning for kronisk diarré, obstipation, opkast eller smerter i mavetarmregionen. Lægen lægger en udredningsplan, der kan inkludere fx ultralydsundersøgelser, skopier af tyktarmen (som fordrer forberedelse i form af et udrensningsprogram), samt gastro- og øsofaguskopi. Ptt. plejes og støttes i forløbet afhængig af deres øvrige behov, som kan variere meget. Generelt for begge patientgrupper, er der patienter med utilsigtet vægttab: Patienter bliver ofte indlagt for første gang med vægttab som årsag. For at udrede graden og årsagen bag dette vægttab udføres der ernæringsscreening og der foretages lægeundersøgelser, blodprøver samt specialundersøgelser. Hyppigt forekommende er også patienter med infektioner: Patienter indlægges til udredning for eller behandling af infektion med ukendt eller kendt fokus. Infektionen er ofte sekundær i et forløb med en anden grundsygdom. Der indledes hyppigst med en intravenøs antibiotikabehandling. Sygeplejen retter sig mod observationer i forhold til de grundlæggende behov og opfyldelse af disse. Behovet identificeres, og der planlægges handlinger ud fra sygeplejeprocessen som arbejdsredskab. De sygeplejefaglige handlinger evalueres og tilpasses den enkelte patient. En væsentlig del af sygeplejen retter sig mod at øge patientens egenomsorgskapacitet. Sygeplejemetoder Til planlægning og evaluering af sygeplejen bruges følgende: Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglig dokumentation. Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Checklister i forbindelse med patientforløb og særskilte arbejdsprocedurer Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. måling af værdier registrering af vitale værdier (TOKS), ernæringsscreening, blodsukkermåling og smertevurdering Ernæringsscreening indenfor de første 24 timer ved indlæggelsen med ordination af kostform. Trykskadeforebyggelsescreening med efterfølgende tiltag i form af madrasvalg. Sårscreening med efterfølgende tiltag i form af venderegime, glidestykker, aflastning og behandling. Urinstix ved indlæggelse og regelmæssigt August 2012 Side 5 af 9

6 Sygeplejemetoder hos pt med fare for UVI og med DM. Måling af blodsukker (hos patienter med eller i fare for at få diabetes). Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. De udviklings- og forskningstiltag som foregår på, og som har relevans for sygeplejestuderende er: Deltagelse i lægers forskningsprojekter på det praktiske plan. Deltagelse i NIP (National Indikator Projekt) når et sådant er i gang på. Udviklingssygeplejerskerne arbejder kontinuerligt med udviklingsinitiativer. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Der er mulighed for at anvende forskellige databaser til at søge den nyeste viden. I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. August 2012 Side 6 af 9

7 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og August 2012 Side 7 af 9

8 Forventninger til den studerende bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens August 2012 Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejleder Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Dorte Lundager Laursen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. August 2012 Side 9 af 9