Kajerød Vænge, Birkerød. Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse

Transkript

1 Kajerød Vænge, Birkerød Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse 8. juli 2015

2 Titel: Kajerød Vænge, Birkerød Fugt og mikrobiologisk undersøgelse Rekvirent: Vilhelm Lauritzen Arkitekter Att. Monica Thon Sundkaj 9, 1. sal 2150 Nordhavn Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Byggeri og Anlæg Indeklima og Bygningsundersøgelser Anne Pia Koch Sagsansvarlig: Anne Pia Koch, tlf , apk@teknologisk.dk Kvalitetssikring: Anne Pedersen, tlf , anpe@teknologisk.dk Ordre nr.: Versions nr.: 011 Dato: 8. juli _APK15_012 Side 2 af 35

3 Indhold 1. Indledning Baggrund Formål Data og modtagne informationer Analyse- og målemetoder Sammenfatning Besigtigelse og målinger Vurdering Løsningsforslag/Udbedringsforslag Bilag Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Mycometer -test Laboratorieanalyse for fugtindhold Tegningsmateriale Fotobilag Liste over leverancer og montering af plader _APK15_012 Side 3 af 35

4 1. Indledning Efter aftale med Monica Thon har Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg den 14. april 2015 gennemført fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af facader i 3 udvalgte huse i rækkehusbebyggelsen Kajerød Vænge i Birkerød. Til stede ved undersøgelsen var blandt andre Monica Thon. Undersøgelsen blev udført af Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg. 2. Baggrund Sagen drejer sig om en rækkehusbebyggelse med 126 boliger i 2 etager, som er under totalrenovering. Bebyggelsen er opført i 70 erne. Facaden er en let konstruktion, der er båret på betondækkene. Der er tværgående bærende betonskillevægge. Facader er udskiftet til nye bedre isolerende, og der er anvendt såkaldte MGO-plader indeholdende magnesiumchlorid som vindspærre og MGO-facadeplader, som er pudsede. Der er konstateret misfarvninger/opfugtning på sokkel, og der er mistanke om opfugtning af/fra MGO-plader. Forholdet ønskes undersøgt. Den nedre del af facaderne er forsynet med en trælistebeklædning af varmebehandlet træ monteret på gummiafstandsklodser. 3. Formål Ifølge aftale med kunden havde undersøgelsen følgende formål: At undersøge om der sker opfugtning i konstruktionen At undersøge art og omfang af evt. skimmelvækst At vurdere årsag til evt. fugt og skimmelvækst At anbefale forslag til evt. udbedring 4. Data og modtagne informationer Rekvirenten har oplyst følgende: Renovering er påbegyndt i august Der er anvendt MGO-plader af typen Megapan facade i alle de huse, der er renoveret til dato. Pladerne er pudsede. Som vindspærre er der brugt tre forskellige plader: Nordisk Plade Import: MGO Board windbreaker og Megapan Powerboard M på de seneste huse. Blok 16 startede op i uge august-september Herefter kom Blok 17 og 18. I blok 19 og 21 er der anvendt Powerboard. Pladerne er produceret i Kina _APK15_012 Side 4 af 35

5 I byggeprocessen går der max 10 dage fra sidste element er sat på plads til der er fuld overdækning på bygningen. Allerede i 2014 blev der konstateret gardiner af opfugtning på sokkelen, som er udvendigt efterisoleret med polystyren og pudset. Tilsvarende opfugtning kunne iagttages ved besigtigelsen, jf. fotobilag Erfaringer har vist, at MGO-plader i en række tilfælde er fugtsugende, jf. Byg-Erfa blad Fugtsugende vindspærreplader dateret 15. maj Det vand, der opsuges i pladerne, kan medvirke til opfugtning af konstruktionerne med risiko for skimmelvækst og korrosion på metaldele. Vandet fra vindspærrepladerne indeholder magnesiumchlorid (MgCl2). Da chloridioner fremmer korrosion er der øget risiko for nedbrydning af metaldele. Vandet fra vindspærrepladerne kan også trænge ud og misfarve inddækninger, vinduesglas, træværk mm. med fedtede, hvidlige belægninger. Materialer, der opfugtes med det saltholdige vand vil blive mere fugtsugende. Rekvirenten har udleveret følgende: Tegningsmateriale, se bilag Liste over pladeleverancer, se bilag 10.6 Der er udarbejdet rapport af 20. marts 2015 af Teknologisk Institut Murværk, vedr. pudsede facader. 5. Analyse- og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag 10.1, 10.2 og Bilag 10.4 viser tegningsmateriale. Bilag 10.5 viser fotos fra prøvetagningssteder. 6. Sammenfatning Ved besigtigelsen er der konstateret opfugtning af sokkel, skimmelangreb på varmebehandlet listebeklædning, opfugtning af facadeplader, afstandslister, vindspærre og bagved liggende trækonstruktioner. I laboratoriet er det konstateret, at vindspærreplader og facadeplader er stærkt hygroskopiske ved høj relativ luftfugtighed, og at der på tredje år sker tæring på skruer og klammer. Pladerne afgiver salte til tilstødende sugende materialer, således at disse også bliver mere hygroskopiske. Det gælder træ og fx sokkelpuds. Der ses en udvikling i skadebilledet over de 2 år, som undersøgelsen omfatter, hvilket betyder, at der på sigt må forventes en forværring af tilstanden. Det anbefales at udskifte såvel MGO facadeplader som MGO vindspærreplader til materialer, der ikke har samme hygroskopiske egenskaber som MGO-plader. Der anbefales i den forbindelse yderligere undersøgelse af evt. behov for skimmelafrensning og rengøring/imprægnering af trækonstruktioner på de ældste renoveringer _APK15_012 Side 5 af 35

6 7. Besigtigelse og målinger Ved besigtigelsen kunne der visuelt konstateres opfugtning/misfarvning af sokkel. Der blev foretaget destruktive undersøgelser i 3 udvalgte huse: Blok 16, nr. 175, som stod med facademontage uge 38, 2013, og pudset uge 4-12, Blok 10, nr. 111, som stod med facademontage uge 13, 2014, og pudset uge 19-22, Blok 3, nr. 25, som stod med facademontage uge 46, 2014, og pudset uge 5-8, I nr. 25 er der anvendt Powerboard til vindspærre. Der blev skåret op i facaderne i de 3 udvalgte huse, se fotobilag 10.5, med henblik på at udtage prøvemateriale både af facadeplader og af vindspærreplader samt af træværk til nærmere undersøgelse på laboratoriet. Skimmelundersøgelse: I nr. 111 sås skimmelvækst på listebeklædning af thermowood, dvs. varmebehandlet træ. Der blev taget aftryksprøver til identifikation af skimmeltyper, se bilag Skimmelsvampevæksten er domineret af Cladosporium sphaerospermum og af gærsvampe. MycoMeterprøve taget på listen viser en forholdsvis lav kategori B, hvilket betyder ringe vækst, se bilag På konstruktionstræet i nr. 175 sås mindre pletter af forskellige skimmelsvampe, hvilket indikerer, at der på sigt er mulighed for skimmelvækst i konstruktionen. Men MycoMeterprøverne er lave, hvilket betyder ringe vækst. Der sås ingen tegn på skimmelvækst inde i konstruktionerne i nr. 111 og 25. Fugttekniske undersøgelser af plader: MGO-pladernes fugttekniske egenskaber er undersøgt i laboratoriet, se vedlagte bilag Prøveemner er udskåret og eksponeret ved henholdsvis 65 % RF og 85 % RF. Fugtindhold er bestemt ved veje/tørre bestemmelse. Vigtige iagttagelser er flg.: Prøverne har været eksponeret for henholdsvis 65 % og 85 % relativ luftfugtighed. Fugtindholdet er bestemt ved veje-tørre metoden. Der er foretaget en nedtørring ved 95 C, hvor frit vand forsvinder og ved 103 C, hvor krystalbundet vand forsvinder. For facadeplader gælder følgende: Der er udtaget prøver fra facadeplader (pudsplader) i nr. 25, 111 og 175. Prøve fra nr. 26 er reference, idet den er sat op for ganske nylig og altså ikke har været eksponeret for vejrliget. Det skal dog nævnes, at referencen er uden puds, og derfor antagelig ikke kan sammenlignes direkte. Prøverne viser følgende: _APK15_012 Side 6 af 35

7 Der ses ingen væsentlig forskel på fugtoptagelsen afhængig af hvor længe pladerne har været eksponeret i bygningen ved 65 % RF, men ved 85 % RF suger pladerne fra 111 og 175 mere vand. For vindspærreplader gælder flg.: Der ses ingen væsentlig forskel på fugtoptagelsen ved 65 % RF afhængig af hvor længe pladerne har været eksponeret i bygningen. Der var ikke tilstrækkeligt materiale fra nr. 25 til en eksponering ved 85 %, men ved 85 % RF optager pladerne fra 111 og 175 meget vand. For begge plader gælder, at en del vand er bundet kemisk. Dvs. pladernes kemiske sammensætning medvirker til, at en del vand er krystalbundet vand. Ved tørring ved 103 C frigøres det krystalbundne vand. Det frie vand medvirker til opfugtning af trækonstruktionerne, mens både det frie vand og det krystalbundne vand medvirker til korrosion af befæstninger fordi det er saltholdigt. For begge plader gælder, at jo højere luftfugtigheden er, jo mere vand opsuges i pladematerialerne indtil de er mættede. Den relative luftfugtighed er i store dele af året væsentlig over 65 % RF. Fugttekniske undersøgelser af træværk: Prøver af træværket er på samme måde som pladerne eksponeret i klimakammer ved henholdsvis 65 % RF og 85 % RF. Fugtmålinger er udført ved veje/tørre bestemmelse. Der sker en tydelig opfugtning af konstruktionstræ i kontakt med vindspærrepladerne især i nr. 175, som har haft ca. 2 års eksponering. Konstruktionstræet burde ligge på ca. 13 % ved 65 % RF, men alle prøver fra 175 ligger over det niveau og ligger fra %. Her vil der være risiko for skimmelvækst. Ved 85 % RF vil træfugtigheden forventeligt være ca. 19 %. Prøverne fra 175 har træfugtighed fra 26 % og op. Ved træfugtighed over 28 % er der frit vand i træets celler. Her vil der være risiko for både skimmelvækst og angreb af trænedbrydende svampe. Ved højere luftfugtighed vil der ske yderligere opfugtning. Prøvemateriale af konstruktionstræ fra henholdsvis 25 og 111 viser ikke markant højere fugtprocent end forventet, hvilket betyder, at saltpåvirkningen af konstruktionstræet her er ringe. Der er udtaget prøver af pyntelister af Thermowood fra nr. 175, som har været eksponeret samt en ueksponeret reference. Thermowood eksponeret i på facaden optager væsentlig mere fugt end tilsvarende ueksponeret reference. Selvom træet ikke har direkte kontakt med den saltholdige facadepuds er det muligt, at der er sket en vis påvirkning af salt, som giver træet en øget vandoptagelse _APK15_012 Side 7 af 35

8 Fugtteknisk undersøgelse af isolering: Prøve af mineraluld er på samme måde som ovenfor beskrevet eksponeret i klimakammer ved henholdsvis 65 % RF og 85 % RF. Fugtmålinger er udført ved veje/tørre bestemmelse. Prøve af isoleringsmateriale viser ingen tegn på øget vandoptagelse efter eksponering. Korrosion: I nr. 175 kunne der konstateres markant tæring af søm og klammer. I nr. 111 kunne der konstateres let tæring af søm og klammer. I nr. 25 kunne der ikke konstateres tæring af søm og klammer. 8. Vurdering På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende: Der er anvendt plader af typen MGO-plader Megapan facade. Der er desuden anvendt MGO-plader som vindspærre, hvor to typer plader er anvendt. Konstruktionen er ventileret med udeluft. De anvendte MGO-pladers fugttekniske egenskaber er undersøgt i laboratoriet, og pladerne har vist sig at være kraftigt fugtsugende. Ved op til 65 % RF suger pladerne ikke så meget fugt til sig. Fugtopsugningen sker i intervallet mellem 65 % - 85 %. Prøverne er næsten stabile ved 85 %, men det er muligt, at de kan suge yderligere fugt ved længere tids eksponering og ved højere relativ luftfugtighed. Der er konstateret opfugtning af trækonstruktioner med kontakt til vindspærrepladerne i særlig grad efter 2 års eksponering. Der er endvidere konstateret ubetydelig skimmelvækst på træværk i konstruktionen efter 2 års eksponering. Der vurderes at være risiko for øget skimmelvækst over tid, som på sigt kan få betydning for indeklimaet samt evt. risiko for etablering af trænedbrydende svampe jo længere tid, der går. Der er konstateret væsentlig tæring på befæstningsmaterialer efter 2 års eksponering. Det må forventes, at korrosionen vil fortsætte og muligvis accelerere. Der er konstateret øget opfugtning og misfarvende skimmelvækst på pyntelister af thermowood. Dette medfører ingen risiko for indeklimaet. Det må forventes, at skadebilledet udvikler sig i de kommende år, således at skruer og klammer tæres, stålprofiler tæres, og trækonstruktionerne bliver mere fugtsugende. 9. Løsningsforslag/Udbedringsforslag Facadeplader og vindspærrepladerne bør udskiftes til anden type plader end MGO _APK15_012 Side 8 af 35

9 Når vindspærrepladerne er fjernet foretages en afvaskning af træværket, der har været i kontakt med vindspærrepladerne med fx almindelig grundrens. Konstruktioner, der som 175 har været eksponeret i 2 år kontrolleres for skimmelvækst, dvs. isoleringen fjernes, så træværket kan undersøges. Af hensyn til evt. saltindhold i trækonstruktionerne anvendes syrefaste og rustfrie befæstningsmaterialer. Teknologisk Institut er gerne behjælpelig med yderligere undersøgelser, hvis det ønskes. 10. Bilag Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte overflade. Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper: Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede svampe. Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe. Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende svampe er fremhævet med fed skrift. Aftrykspladerne udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladerne indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladerne inkuberet ved 26 C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 14. april 2015 Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 1 175, imprægneret bundrem 2 Aspergillus versicolor 15 Gær 1 Mycelia sterilia 11 Penicillium sp. 3 Thermowood, facade >50 Cladosporium sphaerospermum >50 Gær 3 Penicillium sp , imprægneret lægte 1 Chaetomium sp. 2 Gær 1 Penicillium sp _APK15_012 Side 9 af 35

10 10.2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Mycometer -test Mycometer -testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade. Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og sporer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier: A: Mycometer -værdi 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. B: 25 < Mycometer -værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe. C: Mycometer -værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsniveau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp. Analyseresultat, Mycometer -test udtaget den 14. april 2015 Prøvenrværdi Prøveudtagningssted Mycometer - Niveau 2 175, imprægneret bundrem 78 B 4 Thermowood, facade 30 B 6 175, imprægneret lægte 8 A _APK15_012 Side 10 af 35

11 10.3. Laboratorieanalyse for fugtindhold Prøver af MgO-plader samt træ udtaget af Anne Pia Koch er leveret til Svampelaboratoriet 14. april. Prøverne er udskåret i mindre emner og hvert enkelt emne vejet. Fra hvert af de større emner er et delemne lagt i klimakammer ved 65% rh og 20 C og 1 delemne lagt i klimakammer ved 85% rh og 20 C ind til stabil vægt er opnået. Prøverne har været i klimakammer fra 14. april til 11. maj. Træemnerne er herefter tørret ned ved 103 C i et døgn og vejet. Træfugten ved modtagelse samt i klimakammer er herefter beregnet. MgO-prøverne er tørret ned ved 95 C i 1 døgn og vejet og herefter tørret yderligere 1 døgn ved 103 C og vejet. Ved nedtørring ved 95 C fjernes frit tilgængeligt vand mens bundet krystalvand også fjernes ved 103 C. Resultat, MgO-plader Hus nr. Type Tørret ved 95 C Tørret ved 103 C Start fugt (%) Fugt ved 65% rh (%) Fugt ved 85 % rh (%) Start fugt (%) Fugt ved 65% rh (%) Fugt ved 85 % rh (%) 25 Pudsplade 10,7 8,7 16,6 14,1 11,7 20,3 25 Vindspærre 18,9 17,4-22,8 21,2-26 Pudsplade 18,0 10,7 22,2 23,7 17,4 26,7 Vindspærre 15,1 15,4 30,1 20,7 21,5 30,0 26 ref. Øst Vindspærre, 19,5 14,0 23,8 25,6 19,5 30,3 111 Nord Pudsplade, 18,2 9,4 25,6 21,0 11,6 29,0 111 Nord 175 Pudsplade 17,9 14,5 24,9 21,1 17,6 28,5 175 Vindspærre 22,5 16,7 27,9 28,7 22,2 35, _APK15_012 Side 11 af 35

12 Resultat, Træ og isolering Hus nr. Type Tørret ved 103 C Start fugt (%) Fugt ved 65% rh (%) Fugt ved 85 % rh (%) 25 Træ 17,9 15,1 19,8 111 Træ 16,6 14,2 18,3 111 Træ 18,2 13,0 19,4 175 Træ 22,9 17,7 25,1 175 Træ 40,7 21,4 34,7 175 Træ 24,2 19,1 31,2 175 Træ 36,9 19,1 31,5 175 Træ 24,6 15,3 26,2 175 Thermowood 13,9 11,4 16,0 Thermowood, 4,7 7,2 9,2 - reference Isolering 0,8 0,2 0, _APK15_012 Side 12 af 35

13 10.4. Tegningsmateriale _APK15_012 Side 13 af 35

14 653464_APK15_012 Side 14 af 35

15 653464_APK15_012 Side 15 af 35

16 653464_APK15_012 Side 16 af 35

17 653464_APK15_012 Side 17 af 35

18 653464_APK15_012 Side 18 af 35

19 653464_APK15_012 Side 19 af 35

20 10.5. Fotobilag Kajerød Vænge Thermowood beklædning i stueplan _APK15_012 Side 20 af 35

21 Misfarvning af sokkel grundet opfugtning pga. af salt Produktmærke for vindspærre i nr _APK15_012 Side 21 af 35

22 Prøveopskæring af facade Ventileret facadeplade med puds _APK15_012 Side 22 af 35

23 Inddækning af byggeri Trykimprægnerede afstandslister _APK15_012 Side 23 af 35

24 Fugt og saltpåvirkning af vindspærreplade Fugt og saltpåvirkning af vindspærreplade og træ _APK15_012 Side 24 af 35

25 Fugt og saltpåvirkning af vindspærreplade Konstruktion bag vindspærre _APK15_012 Side 25 af 35

26 Konstruktion bag vindspærre, opfugtning af træværk, se pile Opfugtning af træ i direkte kontakt med vindspærreplade _APK15_012 Side 26 af 35

27 Opfugtning af træ i direkte kontakt med vindspærreplade Opfugtning og begyndende skimmeldannelse _APK15_012 Side 27 af 35

28 Isolering fjernet for besigtigelse af stolper. Opfugtning i kant mod vindspærre Begyndende skimmeldannelse _APK15_012 Side 28 af 35

29 Nr. 111 Facadeplade opskåret _APK15_012 Side 29 af 35

30 Facadeplade opskåret Let tæring af hæfteklammer _APK15_012 Side 30 af 35

31 Nr. 25 Facadeplade fjernet _APK15_012 Side 31 af 35

32 Træværk tørt og uden saltpåvirkning Træværk fugtigt og saltpåvirket _APK15_012 Side 32 af 35

33 Vindspærreplade opskåret Nr _APK15_012 Side 33 af 35

34 Nr. 175 prøve af thermowood Prøve af thermowood _APK15_012 Side 34 af 35

35 10.6. Liste over leverancer og montering af plader Blok nr. lejlighed Lejlighed Lejlighed Lejlighed Leveret Vindplade Pudsplade note Megapan Megapan Megapan Megapan Megapan Megapan Megapan Megapan Megapan Megapan Megapan/MgO Megapan overgangsperio Megapan/MgO Megapan overgangsperio Megapan/MgO Megapan overgangsperio Megapan/MgO Megapan overgangsperio MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan MgO Megapan 21 Haveside Powerboard M Megapan udskiftes pt. 21 Indgangsside Powerboard M Megapan udskiftes pt. 19 Haveside Powerboard M Megapan udskiftes pt. 19 Indgangsside Powerboard M Megapan udskiftes pt. 20 Haveside Powerboard M Megapan udskiftes pt. 20 Indgangsside Powerboard M Megapan udskiftes pt _APK15_012 Side 35 af 35