Aftale mellem Randers Byråd og Fritidscentret 2013 og 2014

Transkript

1 1 Aftale mellem Randers Byråd og Fritidscentret 2013 og 2014 Helligåndshuset Fritidscentret

2 2 Indhold: 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Fritidscentret hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi 7. Gensidige aftaleforhold D. 19. oktober 2012

3 3 Aftalekontrakt 2013 og Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning, og skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder for to år - for 2013 og 2014, og aftalen indgås mellem Fritidscentret og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav: Lovgrundlag: Fritidscentret arbejder i henhold til gældende regler i Lov om støtte til folkeoplysning og de nærmere regler for området, som byrådet og kultur- og fritidsudvalget har fastsat. Målgruppe: Fritidscentrets primære målgruppe er Randers Kommunes foreningsliv. Derudover støtter huset også op om initiativer fra private samt diverse kunstnere. Vision 2016 og 2017: Fritidscentret er en del af Randers Kommune, og er derfor omfattet af den vision og de strategier, som er formuleret af byrådet. Dels overordnet og dels i relation til kultur- og fritidsområdet.

4 4 Konkret har byrådet i forbindelse med vedtagelsen af Vision 2016 sat særlig fokus på, at borgere i Randers Kommune skal være aktive via foreningslivet eller individuelt / i netværk, samt at foreningslivet skal være båret af det frivillige engagement omkring fælles interesser og aktiviteter støttet af Randers Kommune via faciliteter, tilskud, administrativ bistand og kompetenceudvikling. Endvidere er der i Vision 2016 lagt op til, at Randers Kommune skal medvirke til at skabe rammer for alle former for aktiviteter i det offentlige rum. Af vision 2017 fremgår det, at byrådet vil skabe bredde og styrke aktiviteterne inden for kunst og kultur. Byrådet ser mulighederne i, at borgerne tager ansvar for og deltager aktivt i vores fælles demokrati, i foreningslivet og i udviklingen af fællesskab. Konkret har Fritidscentret som overordnet målsætning at skabe de bedste rammer for foreningsvirksomhed, foredrag, udstillinger, kurser og koncerter i Randers. Fritidscentret vil møde brugerne med professionel betjening og vejledning i gode rammer, hvor man føler sig velkommen. Politiske målsætninger: Der er i 2008 vedtaget en Fritids- og idrætspolitik. Heraf fremgår det, at demokratiet skal understøttes ved hjælp af folkeoplysning i et aktivt medborgerskab. Midlerne til at nå denne målsætning er blandt andet fortsat at yde støtte til foreningerne i form af tilskud til medlemmer, lokaler og kurser samt fortsat at støtte et deltagende foreningsliv, nye former for kulturaktiviteter og en levende debat på alle planer. I Fritids- og idrætspolitikken fremhæves endvidere, at det må tilstræbes, at der skabes lige muligheder for alles deltagelse, så vi også her kan sikre det sociale møde, som er forudsætningen for skabelsen af den sociale sammenhængskraft. Fritidscentret har en bred vifte af brugere, som alle nyder gavn af at kunne benytte Fritidscentrets lokaler. Udover selve aktiviteten tilgodeses i høj grad behovet for etableringen af sociale netværk. I Fritids- og idrætspolitikken står der endvidere: Når vilkårene i ens liv forandrer sig, og ens sociale netværk ændrer sig eller falder bort, kan det være vanskeligt at etablere nye relationer. Derfor skal der i højere grad være mulighed for, at mennesker mødes i foreninger eller klubber. Forvaltningen vil opfordre til og støtte dannelsen af flere lokale netværksklubber for eksempelvis seniorer eller førtidspensionister eller hvilken målgruppe, der i øvrigt kan være relevant. Fritidscentret kan danne ramme for nye klubber og netværk og er altid åben over for nye brugergrupper, som kan nyde gavn af de faciliteter, som Fritidscentret råder over.

5 5 3. Fritidscentret - hvem er vi? Fritidscentret (Vestergade 15, Randers) er et multikulturelt samlingssted for foreninger og amatører i alle aldre. Fritidscentrets formål er at være hjemsted for folkeoplysende aktiviteter, som et åbent tilbud til kommunens borgere. Fritidscentret bliver besøgt af mange, antal besøgende i 2011 var således Fritidscentret har 11 lokaler (incl. 2 store sale) som lånes/lejes til meget varierede arrangementer så som bridge, bosnisk dans, sidste skoledags arrangementer, boksestævner, filmhold og frimærkeudstillinger m.v. Fritidscentret har desuden faste lejere i 5 øvrige lokaler, som er lejet/udlånt til: Randers Husflidsforening i kælderens værksteder. Perron 4 i musiklokalet, Kulturel Samvirke og de politiske ungdomsforeninger på 2. sal, samt SIKR i stueetagen. Helligåndshuset, Erik Menveds Plads 1, administreres også af Fritidscentret. Her har Historisk Samfund både kontor og arkiv. Derudover er der 1 stor sal og 2 mindre lokaler, som kan lejes/lånes til arrangementer. Af faste arrangementer kan nævnes Visens Venner, Randers Fortællerne og diverse politiske partiers møder. Helligåndshuset er også et populært sted for midtbyens erhvervsliv og de kommunale forvaltninger, som ofte bruger huset til møder, kurser og foredrag. Huset er blevet endnu mere efterspurgt efter den omfattende renovering. Lokalet i stueetagen udlånes hovedsageligt til kunstgalleri, hvilket vil sige, at det hele tiden er udlånt mindst et år forud. På torvedage og ved udstillingerne er der fri adgang til husets toiletter. Fritidscentret har en brugerbestyrelse, som består af 5 personer, der er valgt af brugerne for 2 år. Fritidscentrets personale består af 11 medarbejdere fordelt på følgende opgaver: Administration/ledelse, teknisk service og rengøring. (7 af medarbejderne i teknisk service har dog overvejende opgaver for skoleområdet, idrætshallerne og Langå Kulturhus). Fritidscentrets personale lægger stor vægt på et godt samarbejde med Randers kommunes mange frivillige foreningsledere. Vi er i tæt kontakt med brugerne med henblik på at give den bedste service. Vi har den klare holdning, at Fritidscentret (inkl. de andre huse/haller vi har opgaver i) skal være et godt sted at være.

6 6 4. Aftaleenhedens mål I Fritidscentret sætter vi os daglige mål. Dvs. hvad skal vi lave/nå i dag, i morgen, denne måned og dette år. Disse mål planlægges helt naturligt på tværs af alle faggrænser i relation til en relevant tidshorisont. At nedsætte energiforbruget i huset Vi vil have en bedre styring af varme og belysning. Der findes nogle løsninger til automatisk regulering af varmeforsyningen. Det er systemer, der varmer effektivt og samtidig sparer på energien. Med denne varmestyring kan man via sin PC hæve eller sænke temperaturen i bygningen. Vedr. belysning bør huset udstyres med følere i relevante lokaler. Det forventes at Teknik og miljøs energirenoveringsplan for kommunens ejendomme bliver iværksat vedr. ovenstående i Foreningsoplysninger på Fritidscentrets website I september 2012 fik Fritidscentret ny hjemmeside, som er udviklet i samarbejde med kommunens IT afdeling. Denne nye side giver brugerne mulighed for online bestilling af lokaler og betaling for ydelser (med dankort) på sides netbutik. Der arbejdes dog fortsat med forbedringer af hjemmesiden. Målet er at informere mere om husets foreninger og aktiviteter, hvor links også indgår i planen. Kunstskole for børn i sommerferien Fritidscentret har tidligere haft kunstskole for børn 14 dage i sommerferien. Kunstskolen har været en succes med god tilslutning og udsolgte pladser hver gang. Der opstod imidlertid problemer med at opretholde skolen pga. manglende ressourcer og økonomi. Vi havde håbet, at andre så ville videreføre konceptet, men det er ikke tilfældet. Vi har derfor konstateret, at der er opstået et tomrum på området og ønsker derfor at genoprette skolen. Hvis vi igen selv får mulighed for at bruge det årlige overskud på budgettet, er målet at genetablere skolen.

7 7 Fælles foreningsdag Fritidscentret havde fra 1997 til 2006 et åbent hus arrangement, hvor alle husets foreninger kunne fremvise deres aktiviteter. Bestyrelsen og medarbejderne ønsker nu at genoptage arrangementet, blandt andet fordi der siden 2006 er kommet mange flere foreninger til. Arrangementet skal have et nyt koncept, hvilket bestyrelsen vil arbejde med at udvikle i efteråret I marts 2013 vil der blive afholdt fælles foreningsdag igen, hvor det denne gang afvikles i Helligåndshuset. Vedligeholdelse af bygninger Tidligere var der afsat et beløb på Fritidscentrets budget, til vedligeholdelse. Dette beløb er nu overflyttet til Teknik og miljø. Idet vores bygninger nu ikke bliver vedligeholdt som ønsket af personale og bestyrelse, har vi en klar målsætning om, at gå tilbage til den gamle ordning. Som et eksempel på problemet kan det nævnes at der er skimmelsvamp i væggen til Teatersalen. Teknik og miljø har ingen planer om at se på det problem før i 2013, hvilket vi finder meget utilfredsstillende. 5. Opfølgning på mål Der vil som altid i Fritidscentret ske en løbende opfølgning på de mål vi sætter os. De forskellige faggrupper arbejder tæt sammen og kan dermed på relativ kort tid teste om målsætningerne kan realiseres, eller om der skal foretages justeringer af målene. Arbejdet med de enkelte mål vil i hele perioden blive drøftet med bestyrelsen.

8 8 6. Økonomi: Oversigtstabel over indtægter og udgifter. Budget kr./2013 priser Udgifter Indtægter Netto Lønsum samt lønrefusion Driftsudgifter i øvrigt Indtægter I alt Løn til lederen er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen og ikke selve aftaleenheden. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.