Doktorantjenester Personale

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Doktorantjenester Personale"

Oliver Laursen
7 år siden
Visninger:

1 Bilag E Universiteternes personale Personalet ved de 13 svenske universiteter udgjorde årsværk i Fordelingen på hovedkategorier fremgår af tabel E1. Kategorien af lærere omfatter her professorer, lektorer, adjunkter, forskerassistenter samt gæste- og timelærere. Andet videnskabeligt personale omfatter stillinger som forsker, amanuens (undervisningsassistent) og forskningsingeniør. Tabel E1 Fordeling af årsværk i 1997 på de 13 svenske universiteter 1 Lærere Øvr. videnskabeligt personale Doktorantjenester Adm. Personale Bibliotekspersonale Teknisk/- øvr. personale Årsværk Fordeling 31,7% 11,4% 17,7% 18,3% 3,0% 17,9% 100,0% Gruppen af lærere Professorer Lektorer Adjunkter Forskerassistenter Deltids/- timelærere Alle lærere Årsværk Fordeling 5,9% 13,2% 7,7% 3,3% 1,6% 31,7% I alt Andelen af lærere udgjorde ca. 32 pct. af det samlede årsværkantal. Herudover varetages dog også i begrænset omfang undervisning af doktoranterne samt af dele af gruppen af øvrigt videnskabeligt personale. Gennemsnitstallene dækker over forskelle mellem de enkelte universiteter. Lærerandelen varierer således fra 15 pct. på Sveriges Lantbruksuniversitet til 51 pct. på Högskolan i Jönköping. Sammenligninger m.h.t. personalesammensætningen i de 2 lande må foretages med forsigtighed p.g.a. forskelle m.h.t. personalekategorierne i de statistiske opgørelser. Det fremgår jf. tabel E1 og tabel E2 dog klart, at de svenske universiteter har mindre andel af teknisk-administrativt personale. Desuden har de en betydeligt større andel af doktoranter/stipendiater, men til gengæld færre deltidslærere. De traditionelle lærerstillingskategorier som professor, lektor og adjunkt udgør i begge lande omtrent en fjerdedel af det samlede årsværksantal. Professor- og adjunktandelene er en anelse højere i Sverige, mens lektorandelen er mindre 1 Kilder: NU-databasen og Högskoleverkets årsrapport 1997.

2 Tabel E2 Fordeling af årsværk i 1998 på de 12 danske universiteter 2 Fastansatte lærere Deltids-& timelærere Stipendiater Adm. og tekn. m.fl. Årsværk Fordeling 37,1% 7,0% 11,8% 44,1% 100,0% Gruppen af fastansatte lærere Professorer Lektorer Adjunkter Øvr. fastans. undervisere I alt Øvr. fastans. (fortrinsvis forskning) Alle fastans. lærere Årsværk Fordeling 4,4% 18,3% 2,2% 2,8% 9,4% 37,1% På de svenske universiteter blev der i 1997 produceret 4,4 helårspræstationer pr. personaleårsværk og 8,4 helårspræstationer pr. VIP-årsværk 3 (ekskl. doktoranter). Produktiviteten var på de danske universiteter i 1997 en anelse lavere, nemlig 3,8 studenterårsværk pr. personaleårsværk og 7,3 studenterårsværk pr. VIP-årsværk (ekskl. ph.d.-stipendiater). Lærerne på de svenske universiteter varetager uddannelses- og forskningsopgaver (eller konstnärligt udviklingsarbejde) samt administrative opgaver. Högskoleloven bestemmer, at ansættelsen som professor er den højeste lærerkategori på universiteterne, samt at der udover professorer skal være ansat lektorer. Universiteterne bestemmer selv, hvilke kategorier af lærere, ud over professorer og lektorer, der ansættes, samt hvilke krav (bortset fra visse generelle krav jf. nedenfor), der stilles til disse stillingskategorier. På Lunds universitet var fordelingen på stillingskategorier i 1997 som følger af tabel E3. 2 Kilde: Udtræk fra SCL. 3 Omfatter her (både for DK og S) også deltids- og timelærerårsværk

3 Tabel E3 Stillingskategorier på Lunds universitet Fordeling Gennemsnitlig årlig grundløn (1997) inkl. faste tillæg (DKK) 5 Professor 6% Lektor 15% Adjunkt 7% Forsker- 5% assistent Doktorant 19% Øvrige undervisere & forskere 8% - Gæstelærere/ løse timer 6% - Teknisk-administrativt personale 34% - I alt 100% - Professorerne udgør ca. 6 pct. af de universitetsansatte i Sverige. Det fremgår af högskoleloven, at en professors arbejdsopgaver normalt inkluderer både uddannelse og forskning. En undersøgelse 6, gennemført af Högskoleverket og omfattende perioden 1994 til 1996, peger imidlertid på, at universitetsprofessorerne generelt kun bruger en meget lille del af deres arbejdstid på at undervise på grunduddannelsen. Lektorerne udgør den største del af lærergruppen. Ansættelse som lektor forudsætter beståelse af forskeruddannelsen eller tilsvarende videnskabelig kompetence. Ovennævnte undersøgelse peger på, at universitetslektorerne gennemsnitligt forsker i ca. 40 pct. af deres arbejdstid, mens størstedelen af den øvrige arbejdstid må formodes at blive anvendt på undervisning. Lektorerne i medicin og naturvidenskab forsker gennemsnitligt betydeligt mere end de øvrige, mens særligt lektorer i samfundsvidenskab forsker mindre. Ansættelse som adjunkt forudsætter, at vedkommende har en grunduddannelseseksamen. Den svenske adjunktstillingen adskiller sig dermed fra den tilsvarende stillingsbetegnelse på danske universiteter, hvor der er tale om en tidsbegrænset ansættelse, der forudsætter en ph.d.-grad. Adjunkterne på de svenske universiteter er primært beskæftiget med undervisning og forsker jf. den omtalte undersøgelse kun i gennemsnitligt pct. af arbejdstiden. Adjunkter i medicin og humaniora forsker mere end de øvrige, mens adjunkter i f.eks. naturvidenskab forsker mindre. Stillingen som forskerassistent er en tidsbegrænset stilling, der kræver beståelse af forskeruddannelsen. Det forudsættes i högskoleförordningen, at forskerassistenter hovedsageligt bedriver forskning. Universiteterne ansætter forskerstuderende i tidsbegrænsede doktorantstillinger med henblik på, at disse gennemfører egen forskeruddannelse. Det var dog i 1997 kun ca. 40 pct. af de forskerstuderende ved universiteterne, der var ansat som doktoranter. En doktorant kan i begrænset omfang beskæftige sig med undervisning, anden forskning og administration, men sådant arbejde må ifølge Högskoleförordningen ikke udgøre mere end 20 pct. af den fulde arbejdstid. Der er ikke i Danmark foretaget systematiske analyser af, hvor meget de universitetsansatte underviser. Evalueringscenteret har dog på baggrund af de gennemførte evalueringer konstateret, at den tidligere norm om, at mellem 40 og 50 pct. af et fastlærerårsværk skulle 4 Kilde: Lunds universitet, Verksamhetsberättelse 1997, pp Kilde: Sveriges Universitetslärarförbunds hjemmeside på internettet. 6 jf. Utbildningsdepartementet, Lärare för högskola i utveckling, SOU 1996: 166, pp. 33ff.

4 medgå til undervisning ikke længere følges i praksis. 7 Reelt bruges tilsyneladende en væsentligt lavere andel af arbejdstiden på uddannelsesopgaven. Lønniveauer I Sverige er lønfastsættelsen i høj grad individuel og der er en relativt stor løndifferentiering. På Lunds universitet varierer professorlønningerne således fra SEK pr. måned til SEK pr. måned (i 1999). Lunds universitet havde i 1997 en samlet lønudgift på ca mio. DKK og et samlet personaleforbrug på årsværk, hvilket resulterede i en gennemsnitlig lønudgift på ca DKK pr. personaleårsværk. Til sammenligning var gennemsnitslønudgiften på de danske universiteter i 1997 på ca DKK pr. personaleårsværk. En del af denne forskel kan dog formentlig forklares med det store antal forskerstuderende, der i Sverige er ansat i doktorantjenester, samt at ph.d.-studerende i Danmark i 1997 ikke optrådte som lønnet personale. 7 Evalueringscenteret, Hvor er forskerne? ", Notat udarbejdet til Undervisningsministeriet, 1998.

Relaterede dokumenter

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter