Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne:

Transkript

1 Titel: Fagkombination: Problemformulering: Problemstillinger: Terrorens kemi Kemi og samfundsfag. I dag kan internationale terrorister med lethed fremstille billige kemiske bomber, såkaldte fattigmandsbomber, som rettes mod den vestlige verden - hvordan reagerer samfundet på det og i hvor høj grad kan staten garantere borgernes tryghed? 1. Hvad er den ny terrorisme: formål, organisation og metoder? 2. Hvordan fremstilles fattigmandsbomberne? 3. Hvor ødelæggende er fattigmandsbomberne? 4. Hvordan beskytter samfundet sig mod terrorbomber? 5. Hvor tæt var Danmark på et terrorangreb med Vollsmosesagen? 6. Hvilke effekter kan disse beskyttelsesforanstaltninger have ift. den enkelte borgers frihed og forhold til samfundet? 7. Er der tale om en falsk tryghed med indførelsen af Terrorpakken og er mere overvågning løsningen? Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne: Teorier: Metode: Statsteori, demokratiteori (individ/fællesskab, individ/stat), det moderne risikosamfund, termodynamik Analyse af Terrorpakken under inddragelse af statsteori. Eksperimentel metode: fremstilling af bomber, beregninger af energieffekt. Diskussion af metode, teori og materialer: Kemi: Synopsens kemidel er eksperimentel. Dvs. at der redegøres for fremstilling af fattigmandsbomber, hvis effekt herefter afprøves og måles. På baggrund af basisviden, oparbejdet gennem tre år, løses og testes et komplekst problem og dermed nås det rationelle niveau i SOLO taksonomien.

2 Samfundsfag: Den samfundsfaglige metode i synopsen indebærer de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, undersøgelse/ analyse og diskussion/ vurdering. Vi ser på empirisk og teoretisk grundlag, hvordan aktuelle forhold - international terrorisme påvirker forholdet mellem staten og borgeren. Samtidig diskuterer vi handlemuligheder i forhold til terrorisme og tager kritisk stilling til spørgsmålet om tryghed for borgeren. Muligheder og begrænsninger: Hvor samfundsfag opstiller den aktuelle problemstilling omkring den nye terrorisme planlagt af borgere indenfor nationalstaten, påviser kemi gennem eksperimenter, hvor konkret denne trussel er. Eksperimenterne viser, hvor nemt det er at fremstille effektfulde bomber, men giver ingen vurdering af, hvordan truslen skal imødekommes. Ved at inddrage samfundsfag kan de observerbare effekter diskuteres i en dansk kontekst, og der kan på baggrund af samfundsfaglig teori og aktuelle politiske tendenser opstilles løsningsforslag. Endelig kan der tages kritisk stilling til forholdet mellem, hvor nemt det er at fremstille bomber og hvordan staten har valgt at svare på truslen fra den ny terrorisme. Hvad dette perspektiv ikke opnår, er at forklare, hvorfor enkeltindivider vælger at bekæmpe det samfund de er en del af. Dette perspektiv ville kunne supplere diskussionen om overvågning som løsningsmodel og bevæge sig ud over kun at se på truslen fra terrorens kemi og i højere grad se på det enkelte individ. Ad. 1Den nye terrorisme: Global dagsorden og ideologi: global jihad mod ikke-troende; især rettet mod vestlig dominans og livsstil. Ikke-geografisk begrænset, men global rækkevidde Uafhængige og lokale terrorceller på tværs af statsgrænser; mere eller mindre tilknytning til kernegruppe og ideologisk kerne omkring Osama bin Laden. Nye metoder og videreudvikling af gamle metoder som selvmordsbombning Den nye terror karakteriseret ved målsætningen om at maksimere antallet af civile dødsfald og materielle/ symbolske ødelæggelser. Ad. 2 Fremstilling af fattigmandsbomber: Blandingen af ammoniumnitrat (findes blandt andet i køleposer og kunstgødning) og olie er kendt som sprængstof, som bruges i tunneler og stenbrud. Fremstilling af fattigmandsbomber variation af mængden af ammoniumnitrat og olie. Set ud fra mindre farlige forsøg.

3 Ad. 3 Fattigmandsbombers styrke: Måling af de fremstillede bombers styrker Perspektivering til Vollsmosesagen. Ad. 4 Statens reaktion på terror: Nationalstat borger (statsteori) Ulrich Beck: Det globale risikosamfund Terrorpakken 2002 og 2006 o mulighed for at dømme planlægning af terror med fængsel op til livstid o PET og andre myndigheder har bedre mulighed for overvågning. Overvågning: nye former for overvågning Ad. 5 Case: Vollsmosesagen Fremstilling af bomber Ammoniumnitrat PET Telefonaflytning Civil agent Ad. 6. Konsekvenser: Staten krænker borgernes frihedsrettigheder: retsprincipper Terrorpakken forstærker unge nydanskeres marginalisering Signaleffekten ved at dømme nogen for terrorisme Tryghed eller utryghed? Ad. 7.Løsninger på borgernes tryghed: et spørgsmål om perspektiv Terrorismen skal forklares på baggrund af individuelle livsforløb - kan ikke forklares som funktion af generelle sociale forhold eller ideologisk radikalisering eller Øget overvågning og kontrol

4 Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger: 1. Den nye terrorisme adskiller sig fra traditionel terrorisme på en række centrale punkter 2. Ammoniumnitrat, som bl.a. findes i gødning, er let og billigt at skaffe. 3. Dette viser vores forsøg. Vi sammenligner også med sprængkraften af TNT. Det er ca. halvt så kraftigt som TNT. 4. Terrorpakken er statens svar på den nye terrorisme og skal fremme statens mulighed for at leve op til sin eksistensberettigelse i form af beskyttelse af sine borgere. 5. Vollsmosesagen illustrerer truslen fra den nye terrorisme samt statens respons på denne trussel 6. Terrorpakken forbedrer statens mulighed for at forebygge terrorisme. Samtidig indskrænker det borgernes frihedsrettigheder, kan svække borgernes tillid og kan potentielt øge marginaliseringen af muslimske grupper i samfundet. 7. Er terrorpakken udtryk for en falsk tryghed? Ja, det mener vi på den ene side, idet det stadig er nemt at skaffe materialer til bomber og lave disse. På den anden side har anholdelserne i Vollsmosesagen vist, at staten er i stand til at beskytte borgerne mod terrorister. Spørgsmålet er dog om overvågning og straf er løsningen eller om der skal inddrages alternative perspektiver på forebyggelse af terror. En sammenfattende konklusion som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse: Øget overvågning og straf har været centrale elementer i det danske svar på international terrorisme. Spørgsmålet er om overvågningen giver en falsk tryghed? I denne synopsis er det påvist, hvor nemt det er at fremstille bomber og spørgsmålet er derfor om overvågning er den bedste løsning på at forebygge terrorangreb i Danmark. Et andet aspekt, der kunne undersøges er, hvad der kan forklare, hvorfor terrorceller opstår i det danske samfund? Er det religion, internationale forhold, nationale forhold eller individuelle forhold, der er udslagsgivende for eksempelvis de implicerede i Vollsmosesagen? En gennemgang af danske terrorsager med inddragelse af erfaringer fra Storbritannien kunne give et supplerende perspektiv på forebyggelse til den eksisterende indsats for øget overvågning og kontrol af borgerne.

5 En perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten: Forløbet om demokrati. Ideologier. Hvornår er det sandt? Forbrænding. Litteraturliste: o Beck, Ulrich. Det globale risikosamfund (uddrag). o Branner, Hans. Global Politik Grundbog til International Politik o Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark o Det danske samfunds beredskab og indsats mod terror. Statsministeriet. 2005: 49 forslag fra en arbejdsgruppe nedsat af Statsministeriet. o Terrorhåndbogen o PowerPoint med eksempler på bomber og eksplosioner, o Terrortiltalt: Jeg har skaffet tingene (Ritzaus Bureau, 27. september 2007) o Tiltalt vejledte PET-agent i fremstilling af bombe (Ritzaus Bureau 25. september 2007) o Terrorsag: Jurist vil give terrorlove et retssikkerhedstjek (Berlingske Tidende 5.september 2007) o Danskerne bliver nøje overvåget (Berlingske Tidende 9. juni 2007) o Unge danskere vil udvandre (Politiken 4. november 2007) o Danske terrorsager: Baggrund: Signaleffekten ved at dømme nogen for terrorisme er meget vigtig for at afskrække folk (Politiken 6. december 2006) o Big brother: Den gode stat (Jyllands-Posten 2. april 2006) o Apropos: Terrortruslen: Vi stoler på staten (Information 14. april 2007) o o o o o o

6 o o o o o Showkemi, Peter Hald, Systime o Krudt og fyrværkeri kemi, frede Storborg, Munksgaard