I samme forbindelse har du stillet Vejdirektoratet en række spørgsmål omkring forståelse af lokaltrafik og overtagelse af belysning.

Transkript

1 Dato 15. december 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/5 Belysningsbidrag på Ådalsvej I brev af 1. juni 2015 har du klaget over Odense Kommunes afgørelse af 7. maj 2015 om pålæg af bidrag til vejbelysning på den private fællesvej, Ådalsvej. Du skriver bl.a., at Vænget Ådalsvej må være en skolevej/sti du kan konstatere en stor forskel i størrelsen på de enkelte grundejerbidrag, hvorfor du ikke anerkender lovligheden af udgiftsfordelingen kommunen burde have anvendt bestemmelsen i privatvejslovens 51, stk. 5, om fordeling af et ensartet bidrag kommunen uberettiget har givet en række ejendomme reduktion efter bestemmelsen i privatvejslovens 51, stk. 6, idet adgang ikke kan opnås reduktionen efter din opfattelse er for høj en offentligt ejet parcel, Ådalsvej 355, også burde levere et bidrag til betaling af vejbelysningen. I samme forbindelse har du stillet Vejdirektoratet en række spørgsmål omkring forståelse af lokaltrafik og overtagelse af belysning. Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage. Det skyldes, at dine klagepunkter vedrører kommunens udgiftsfordeling, og at kommunen har trukket denne tilbage med sin af 3. december Kommunens er vedlagt i kopi. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Baggrund Ådalsvej er en privat fællesvej, der er beliggende i Odense (byzone). Vejen bliver derfor administreret efter reglerne i privatvejslovens 1 afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. lovens 3, stk. 1. Kommunen har hidtil afholdt udgifterne for driften af vejbelysningen på en række private fællesveje i kommunen, herunder Ådalsvej. Kommunen har imidlertid truffet beslutning om, at den ikke længere vil betale denne udgift. I brev af 7. maj 2015 har Odense Kommune efter forudgående partshøring derfor konkret truffet afgørelse om ophør af betalingen for vejbelysningen på Ådalsvej samt afgørelse om krav om fortsat belysning af vejen. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningslovens 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til spørgsmålet om god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, ex. fortolkningen af skøder, deklarationer eller lignende. Dette kan kun domstolene tage stilling til. Ny eller gammel lovgivning Der er med virkning fra 1. juli 2015 trådt en ny vejlov 4 i kraft, og i den forbindelse er der trådt en række ændringer i kraft i privatvejsloven 5. Da kommunens afgørelse af 7. maj 2015 er truffet med hjemmel i privatvejslovens regler fra før 1. juli 2015, er det dermed disse regler, der finder anvendelse i den konkrete sag, jf. bestemmelsen herom i den nye vejlovs 140, stk Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni Vejloven og privatvejsloven. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. 5 Lovbekendtgørelse nr af 4. november 2015 om private fællesveje. 6 Efter denne bestemmelse skal sager, der verserer ved Vejdirektoratet på ikrafttrædelsestidspunktet, afgøres efter de hidtidige regler. Dette gælder også reglerne på privatvejslovens område. 2

3 Reglerne om vejbelysning på private fællesveje i byer og bymæssige områder Kommunen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis kommunen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn. Dette fremgår af privatvejslovens 59, stk. 1. Anlæg, forbedring og drift af vejbelysning på private fællesveje udføres som samlede arbejder, jf. 55, stk. 1. Dette fremgår af privatvejslovens 59, stk. 2. Reglerne i og om fordeling af udgifterne og om proceduren m.m. finder tilsvarende anvendelse. Dette fremgår af privatvejslovens 59, stk. 3. Hvis kommunen kræver en privat fællesvej belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen, skal kommunen dog afholde en forholdsmæssig del af udgifterne hertil. Dette fremgår af privatvejslovens 59, stk. 4. Kommunen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene offentlige hensyn taler derfor. Dette fremgår af privatvejslovens 59, stk. 5. Vores vurdering Baggrunden for beslutningen om vejbelysning Kommunen kan som nævnt ovenfor beslutte, at en privat fællesvej skal holdes belyst af hensyn til færdslen til ejendommene, der grænser til vejen. Det fremgår af sagen, at kommunen har truffet konkret beslutning om, at der fortsat skal være vejbelysning på Ådalsvej af hensyn til færdslen til/fra de tilgrænsende ejendomme på vejen. Og dette af hensyn til en forsvarlig og sikker trafikafvikling for alle trafikantgrupper på vejen. Vi mener ikke, at kommunen i den forbindelse har varetaget usaglige hensyn. Kommunens udgiftsfordeling Vi kan konstatere, at kommunen med af 3. december 2015 har trukket sin udgiftsfordeling tilbage og genoptaget denne del af sagen. Vi har dermed ikke længere grundlag for at behandle dine klagepunkter, da de vedrører udgiftsfordelingen. Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage. Det skyldes, at dine klagepunkter vedrører kommunens udgiftsfordeling, og at kommunen har trukket denne tilbage med sin af 3. december Kommunens er vedlagt i kopi. Dine spørgsmål Almen færdsel og lokaltrafik Indledningsvis kan vi oplyse, at med almen færdsel forstås færdsel, som ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og som heller ikke er lokaltrafik i området. 3

4 Lokaltrafik er det modsatte af gennemgående færdsel. Om definitionen af gennemgående færdsel fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets 58 7 i privatvejsloven, at: Ved gennemgående færdsel sigtes til færdsel, der er uvedkommende i forhold til den færdsel, som den pågældende private fællesvej primært må antages at være beregnet for, dvs. færdsel der ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og heller ikke er lokaltrafik i området. Det sidste kan være relevant, hvis den pågældende private fællesvej indgår i et afgrænset net af flere private fællesveje. Med bestemmelsen i 58 har Folketinget tilkendegivet, at private fællesveje hovedsageligt kun skal betjene kørende færdsel til de vejberettigede grundejeres ejendomme og i et vist omfang lokaltrafikken i området, når vejnettet i området er umiddelbart sammenligneligt, og hvor grundejerne i det store hele har de samme pligter til at vedligeholde vejene ud for deres respektive ejendomme. Hverken privatvejsloven eller forarbejderne dertil sætter grænser for, hvor stort et afgrænset lokalområde med et net af private fællesveje kan være, og hvilke adgangsmuligheder der skal være til/fra området, herunder hvor disse skal være placeret. Endvidere er der hverken indeholdt bestemmelser eller regler om, hvordan området skal tage sig fysisk ud, eller hvordan området skal kunne defineres ud fra bestemt plangrundlag eller lign. (ex. lokalplan). Det må i stedet bero på kommunens skøn, om et område og dets vejnet er af en sådan karakter, at det kan opfattes som et afgrænset lokalområde. Denne afgrænsning har betydning for, om et køretøj skal medregnes som almen færdsel (gennemgående motoriseret færdsel) eller vedkommende færdsel. Et afgrænset net af private fællesveje (lokalområde) må dog ikke være skåret over af en offentlig vej, Belysning Som nævnt kan kommunen kræve, at ejere af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal betale for blandt andet anlæg, forbedring og drift af vejbelysningen. Der er ikke i privatvejslovens bestemmelser indeholdt krav om, at udstyret, som kommunen tidligere har betalt for, skal have en vis teknisk stand, inden denne omkostning bliver overdraget til grundejerne. Vi foretager os ikke mere i sagen. 7 Efter denne bestemmelse kan grundejere anmode kommunen om at optage en privat fællesvej som offentlig vej eller etablere færdselsregulerende foranstaltninger på denne, hvis trafiktællinger viser, at den gennemgående færdsel er på over 50%. 4

5 5