Ministerielle skrivelser m.m.

Transkript

1 Ministerielle skrivelser m.m. Om klage over stensætning på eller ved privat fællesvej har Vejdirektoratet 5. januar 2010 truffet følgende afgørelse: Vejdirektoratet har afgjort jeres klage af 21. juni I har klaget over Hjørring Kommunes afgørelse af 26. maj Kommunen har afvist at tage stilling til etableringen af et nyt hegn (en stensætning), som jeres nabo har opført langs den private fællesvej ved hans ejendom, E-vej 28. Kommunen har oplyst, at problemet er privatretligt, fordi vejejeren kun anerkender den tinglyste vejbredde på 3,77 m og stensætningen er opført udenfor det udlagte vejareal. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afvisning af at kræve stensætningen fjernet er lovlig, idet det er et privatretligt anliggende, om genstandene er placeret på eller udenfor vejarealet, når der er uenighed mellem vejejeren og en vejberettiget om bredden af vejen. Baggrund Vejen er en privat fællesvej i landzone og derfor omfattet af privatvejslovens (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008) afsnit II, jf. lovens 13, stk. 3. Den omhandlede vejstrækning ligger på ejendommen E-vej 28. Ejeren af ejendommen E-vej 28 anerkender kun, at vejen skal have den tinglyste vejbredde på 3,77 m. Parterne er ifølge kommunen enige om, fra hvilket punkt vejens bredde skal udmåles. Men de er ikke enige om, hvilken bredde vejen skal have. Dermed er de heller ikke enige om, hvorvidt stensætningen er etableret på eller udenfor vejarealet. Ejeren af E-vej 28 mener, at stensætningen ikke er etableret på vejarealet, og at vejen faktisk er bredere end udlægsbredden på 3,77 m. I mener derimod, at vejen som hidtil skal have en bredde af 5 m, og at den er blevet snævrere i forhold til tidligere, da der groede en hæk. Kommunen mener ikke, at stensætningen er etableret på vejarealet. Kommunen henviser til, at det afhænger af en fortolkning af deklarationens ordlyd, om vejarealet skal være bredere end de tinglyste 3,77 m. Dette er et privatretligt spørgsmål, som kommunen ikke kan tage stilling til. Kommunen har derfor henvist parterne til domstolene. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen (Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven), her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til spørgsmål om hævd. Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder forståelsen af tinglyste deklarationer eller aftaler om vejret. Privat fællesvej En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Dette fremgår af privatvejslovens 2, stk. 1. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 2, stk. 2. Udlægsbredde/vejbredde Hvor bred en privat fællesvej på landet skal være er ikke reguleret i privatvejsloven. Dette er som udgangspunkt i stedet et privatretligt spørgsmål, som hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til. I tilfælde af uenighed om vejbredden hører spørgsmålet under domstolene. Kommunen skal ved en afgørelse om istandsættelse af vejen tage udgangspunkt i den udlægsbredde, der er aner kendt af vejejer eller fastslået i en dom. Hvis der er 12

2 uenighed herom, skal kommunen tage udgangspunkt i de faktiske forhold i marken, det vil sige den bredde, som vejen er taget i brug i som privat fællesvej. Kommunen kan eventuelt supplere disse oplysninger med andre oplys ninger, ex matrikelkort m.m. Privatvejslovens regler om istandsættelse af private fællesveje på landet Kommunen skal afholde vejsyn, hvis en vejberettiget mener, at en privat fællesvej ikke holdes i en stand, som er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedlige holdelse mv. er utilstrækkelige til dette formål. Det fremgår af privatvejslovens 15, stk. 1. Ved et vejsyn kan kommunen således tage stilling til, om en vej er i god og forsvarlig stand. Kommunen kan derimod ikke tage stilling til spørgsmål om vejrettighedernes omfang og dermed til, hvilke arealer vejretten omfatter. Hvis en eller flere genstande er placeret for at markere skellet mellem vejen og den øvrige ejendom og dermed vejbredden, er forholdet ikke omfattet af privatvejslovens 15 om istandsættelse og vedligeholdelse. En eventuel uenighed om dette spørgsmål må derfor henvises til afgørelse ved domstolene. Forholdet vil derimod være omfattet af 15, hvis der er enighed mellem vejejeren og de vejberettigede om, at en eller flere af genstandene er placeret på selve vejarealet. Kommunen skal i så fald tage stilling til, om genstanden(e) på vejarealet medfører, at vejen ikke kan anses for at være i god og forsvarlig stand. Vores vurdering Vi kan konstatere, at ejeren af den omhandlede strækning af vejen ikke anerkender, at vejen skal være bredere end de 3,77 m, som er vejudlæggets bredde. Desuden fremgår det af sagen, at stensætningen ikke gør vejen smallere end 3,77 m, men at I mener, at vejen fortsat skal have en bredde af 5 m, idet dette har været vejens bredde i mange år. På den baggrund må vi konkludere, at I og vejejeren er uenige om, hvilken bredde vejen skal have. Vi må desuden forstå kommunen således, at den ikke tidligere har administreret vejen med en udlægsbredde på 5 m. Vejens rette bredde afhænger af en fortolkning af vejretten eller af, om I eller andre har vundet hævd på at benytte arealet som vej. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan afgøre privatretlige uenigheder om vejret eller hævd. Vi må derfor henvise jer til at anlægge retssag, hvis I ikke kan blive enige med ejeren af E-vej 28 om, hvor bred vejen skal være. Vores afgørelse Da der er tale om et privatretligt problem, er det lovligt, at kommunen har afvist at kræve stensætningen fjernet. Søgsmålsfrist Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 7, stk. 6, 2. punktum. Vejdirektoratet, 5. januar 2010 (Dok. 09/ ) Om klage over hegn på privat fællessti har Vejdirektoratet 20. januar 2010 truffet følgende afgørelse: Vejdirektoratet har afgjort din klage af 3. september Du har klaget over Halsnæs Kommunes afgørelse af 11. august 2009 om et flethegn opsat på ejendommen B-vej 3. Du har anført, at hegnet gør stien så smal, at du har svært ved at komme igennem med din jolle, og at du har måttet sætte beskyttelse på siderne af jollen for at undgå ridser. Du ønsker derfor hegnet fjernet den 31. december 2009 og ikke først ved udgangen af 2010, som kommunen i sit påbud har stillet krav om. Vores afgørelse Kommunens påbud om at fjerne hegnet på stien inden den 31. december 2010 er lovligt. Vi henviser til begrundel sen nedenfor. Baggrund Stien er en privat fællessti beliggende i et sommerhusområde, hvor kommunen har truffet beslutning om, at 13

3 reglerne i privatvejslovens (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008) afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder skal anvendes, jf. lovens 13, stk. 2. Stien løber fra B-vej til stranden. Stien er udlagt og taget i brug i en bredde af 3 m, men hegnet indsnævrer stien til ca. 2,25 m. Hegnet er således opsat på sti arealet. Du har vejret til stien. Hegnet blev opsat i maj 2009 af ejeren af stien uden at denne forinden havde fået tilladelse fra kommunen. Efter at du ved mail af 25. maj 2009 havde gjort kommunen opmærksom på hegnet, tog kommunen skridt til at lovliggøre forholdet. Den 11. august 2009 påbød kommunen ejeren af hegnet at fjerne dette inden den 31. december Kommunen oplyste dig om afgørelsen ved brev af 12. august Ejeren af hegnet har til kommunen oplyst, at det er opsat midlertidigt til beskyttelse af en nyplantet bøgehæk og som værn mod åbenhed ved skellet langs stien, efter at den gamle beplantning er blevet fældet. Hegnet vil blive fjernet, når hækken gror. Politiet og 3 grundejere med vejret til stien ønsker alle hegnet fjernet, idet det medfører en stor ændring af færdselsforholdene og indskrænker mulighederne for at anvende stien, fx til redning og transport af både til stranden. Politiet er dog alene imod en varig anbringel se. Stiejeren har fået skellet afsat af en landmåler og erkender, at hegnet står nogle få cm inde på stien. Men stiejeren mener, at stien er bred nok til, at en jollevogn kan komme igennem, og har anført, at der ingen steder står, at stien er en bådsti eller at der skal køre biler med trailer på stien. Begrundelsen for at kræve hegnet fjernet er, at et permanent hegn i den nuværende placering på sigt kan give uacceptable trafikale og færdselsmæssige gener på stien. Kommunen har dog sat en ret lang frist for at efterkomme påbuddet, fordi hegnet er af en så let og midlertidig karakter, at det i en akut nødsituation let kan skubbes til side. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen (Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven), her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. God forvaltningsskik omfatter blandt andet, hvordan kommunen tilrettelægger et sagsforløb, herunder sagsbehandlingstiden, og hvordan kommunen besvarer borgernes henvendelser. Reglerne om anbringelse af genstande på privat fællesvej eller -sti i by Der må ikke anbringes løsøregenstande, materialer, hegn eller lignende på private fællesvejes arealer uden kommunens samtykke, jf. privatvejslovens 49, stk. 1. Hvis kommunen vil give en sådan tilladelse, skal den først forhandle dette med politiet. Hvis en tilladelse efter kommunens opfattelse medfører ændringer på vejens hidtidige forhold eller på færdselsforholdene, skal kommunen have samtykke fra grundejerne, inden tilladelse kan gives. Dette fremgår af privatvejslovens 49, stk. 2. Privatvejslovens regler om private fællesveje anvendes også på private fællesstier. Det siger lovens 5. Efter lovens 68, stk. 1, er det ejeren af ejendommen og den, der har begået overtrædelsen, der skal fjerne genstanden, hvis kommunen ikke meddeler dispensation (tilladelse). Vores vurdering Det fremgår af pkt. 39 i cirkulæret til privatvejsloven (Trafikministeriets cirkulære nr. 134 af 6. december 1985), at kommunen normalt ikke kan meddele samtykke til de dispositioner, der er nævnt i 49, stk. 1, uden at også de private vejberettigede samtykker. Undtagelse gælder for brug af vejarealet til foranstaltninger, der ikke indvirker på vejens hidtidige karakter eller på færdselsforholdene, fx placering af byggematerialer i forbindelse med opførelse af et hus. Vi kan konstatere, at 3 grundejere med vejret til stien inden afgørelsen har oplyst kommunen, at de ønsker hegnet fjernet, fordi det indskrænker deres mulighed for at benytte stien, bl.a. til transport af mindre både til stranden. Stiejeren har fremsat sine bemærkninger i brev modtaget i kommunen 16. juli Stiejeren har fået skellet afsat af en landmåler og erkender, at hegnet står nogle få cm inde på stien. Men stiejeren mener, at stien er bred nok til, at en jollevogn kan komme igennem og har anført, at der ingen steder står, at stien er en bådsti eller at der skal køre biler med trailer på stien. Vi mener på den baggrund, at kommunens påbud om at fjerne hegnet er lovligt, idet hegnet indvirker på stiens 14

4 hidtidige karakter og på færdselsforholdene og dermed på de vejberettigedes mulighed for at udnytte vejretten. Handlefristens længde Privatvejsloven har ikke bestemmelser om, hvor lang frist der skal meddeles for at efterkomme et påbud. Et påbud skal derfor meddeles efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Det betyder, at påbuddet skal meddeles med en rimelig frist for modtageren af påbuddet til at efterkomme det. Det er kommunens skøn, hvor lang en frist i øvrigt skal være. Vi kan som nævnt ikke tage stilling til kommunens skøn. Vi kan konstatere, at fristen er så lang, at den er rimelig for modtageren af påbuddet. Vi kan også konstatere, at ingen almene offentligretlige hensyn taler for en kortere frist, fordi hegnet er så let, at det i en akut nødsituation let kan skubbes til side. Vi må forstå, at kommunen med afgørelsen har foretaget en interesseafvejning. På den ene side er stiejerens behov for hegnet som beskyttelse af hækken, indtil den er begyndt at gro. Heroverfor er de vejberettigedes behov for at kunne anvende stien i sin fulde bredde. Kommunen har vurderet, at med den lange frist kan hækken nå at begynde at gro, samtidig med at de vejberettigedes behov ikke tilsidesættes fuldstændigt og tilgodeses på lidt længere sigt. Vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved at sætte så lang en frist. Vi mener heller ikke, at kommunen har omgået 49 i privatvejsloven ved sin afgørelse. Om kommunen har tilsidesat god forvaltningsskik ved at sætte så lang en frist, kan Vejdirektoratet ikke tage stilling til. Konklusion Kommunens påbud om at fjerne hegnet på stien inden den 31. december 2010 er lovligt. Søgsmålsfrist Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 7, stk. 6, 2. punktum. Vejdirektoratet, 20. januar 2010 (Dok. 09/ ) Om etablering af overkørsel fra ikke offentlig vej har Vejdirektoratet i brev af 9. februar 2010 udtalt: Du har sammen med K i brev af 19. februar 2009 klaget til Vejdirektoratet over, at Horsens Kommune har meddelt L, ejer af ejendommen K-vej 25, tilladelse til at etablere en overkørsel fra sin ejendom til K-vej, sidevejen. Vores afgørelse Allerede fordi Horsens Kommune ikke har truffet en afgørelse efter privatvejslovens regler, kan vi ikke tage stilling til jeres klage. Jeres klage af 19. februar 2009 I har bl.a. anført følgende: 1. Selvom K-vej, sidevejen, på matrikelkortet er anført med litra-nummeret 7000f, er det ikke en offentlig vej. I mener, at der er tale om en almen vej. 2. Kommunen kan ikke dokumentere, at vejen er en offentlig vej. 3. Ejendommen K-vej 25 har altid haft et ubrudt hegn ud til sidevejen. 4. I er ikke blevet partshørt i sagen, og afgørelsen er heller ikke meddelt til jer. Oplysninger i sagen Det på matrikelkortet benævnte areal f blev registreret i Kort- og Matrikelstyrelsen i Den sydlige del (den i denne sag relevante vejstrækning) af litra f udgjorde inden da en del af byens gade, mens den nordlige del ikke tidligere havde været vist på matrikelkortet. Landinspektør S har i en mail af 13. marts 2009 udtalt; Vejen er ikke udskilt som offentlig vej, men antages i 1904 at være gadejord og dermed tilhørende fællesskabet/ejerlavet. Han udtaler endvidere, at det er usikkert, om vejen er en almen vej eller privat fællesvej, men det gør ikke den store forskel, da almene veje administreres efter reglerne for private fællesveje. Da vejarealet er noteret med et litra-nummer, findes der ikke en registreret adkomsthaver i tingbogen. I en tinglyst deklaration fra 4. marts 1965, hvorved ejeren af matr.nr. 8 s E by og sogn indrømmer en række rådigheds indskrænkninger på sin ejendom, fremgår, at, den vej, der går mellem førnævnte matr.nr. 8 a og naboejen- 15

5 dommen mod vest er fælles vej og adgangsvej til disse ejendomme, formentlig beliggende med halvdelen på hver, at vedligeholdelsespligten er fælles, men at der er åben adgang for alle.. Horsens Kommune har ikke tidligere vedligeholdt sidevejen, fordi vejen ikke var registreret i kommunens vejregister over offentlige veje. Horsens Kommune har i brev af 13. marts 2009 oplyst, at vejen litra f er gadejordsareal og ikke offentligt vej areal. Kommunen mener dog, at den har adkomst til gadejordsarealet. Kommunen erkender, at tilladelsen til ejeren af K-vej 25 er givet på et forkert grundlag, idet der er henvist til vejlovens (lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009) 70. Kommunen vil dog være indstillet på, at meddele ansøger en ny tilladelse med henvisning til privatvejslovens bestemmelser. Kort- og Matrikelstyrelsen har den 5. februar 2010 telefonisk oplyst, at der frem til 1990-erne var en noget uens praksis omkring registrering af gadejord. I visse perioder blev disse arealer registreret med et litra-nummer, i andre med et matrikelnummer, således som det sker i dag. Kort- og Matrikelstyrelsen antager, at noteringen i 1904 af arealet med et litra-nummer skete i forbindelse med opmålingen af landsbyen. Uanset noteringen med et litra-nummer anser styrelsen ikke arealet for et udskilt vejareal. Vores konklusion om vejarealets status Vi må forstå sagen således, at vejarealet ikke er en offentlig vej, men derimod et privat vejareal, der enten er en privat fællesvej eller en almen vej i landzone. Uanset om vejen er en privat fællesvej (jf. definitionen i privatvejslovens 2, stk. 1) eller en almen vej (jf. definitionen i privatvejslovens 4, stk. 1), kan kommunen således administrere vejen efter bestemmelserne om private fællesveje på landet, privatvejslovens (lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008) afsnit I, II og IV, 1-20, Det fremgår af lovens 13, stk. 3, til dels 4, stk. 2. Reglerne om etablering af overkørsel til privat fællesvej/almen vej Privatvejslovens særlige bestemmelser om private fællesveje på landet, 14-20, indeholder ikke en bestemmelse svarende til privatvejslovens 48 om overkørsler til private fællesveje i byer og bymæssige områder. En overkørsel til en privat fællesvej på landet kan derfor etableres uden kommunens godkendelse efter privatvejsloven. Spørgsmålet om en grundejer må etablere en overkørsel til en privat fællesvej på landet er derfor et privatretligt anliggende mellem denne grundejer og ejeren af den ejendom, hvorpå den omhandlede del af vejen ligger. Det er på samme måde et privatretligt anliggende, om vejens ejer kan meddele overkørselstilladelse uden først at spørge de andre vejberettigede. Vores kompetence Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen, her privatvejsloven, jf. denne lovs 7, stk. 1. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007), i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi har ikke mulighed for at tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Disse regler betyder bl.a., at vi ikke kan tage stilling til forhold reguleret i anden lovgivning eller til privatretlige forhold. Vi kan fx ikke tage stilling til forståelsen af aftaler mellem vejejere og vejberettigede. Et sådant spørgsmål må i tilfælde af uenighed mellem parterne afgøres ved domstolene. Kan Horsens Kommune træffe afgørelser som vejejer? Vi er opmærksomme på, at der er uenighed om, hvem der ejer vejarealet litra f. Spørgsmålet om, hvem der er rette ejer af en ejendom, er ikke reguleret i vejlovgivningen. Vi kan derfor ikke tage stilling til dette spørgsmål, men må henvise jer til at indbringe det for domstolene, hvis I og kommunen ikke er enige. Vi har noteret os, at den sydlige del af det vejareal, der i dag er noteret ved litra f, da det var et gadejordsareal i Der foreligger ingen oplysninger om, hvem der var ejer af dette areal. Det fremgår af udstykningslovens (lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, med senere ændringer) 46, stk. 1, at et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om jordfællesskabets ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet. Hvis kommunen ønsker at få tinglyst sin adkomst til et areal, der henligger som et fællesareal, sker det i overensstemmelse med reglerne i tinglysningslovens (lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, med senere ændringer) 52a, stk

6 Hvis grundejerne ønsker at få anerkendt deres adkomst til fællesarealet sker det i overensstemmelse med retsplejelovens (lovbekendtgørelse nr af 29. oktober 2009, med senere ændringer) 476. Det må antages, at kommunen eller grundejerne skal have fastslået deres ejendomsret til fællesarealet, før de kan udøve fx en vejejers rettigheder. Som nævnt tidligere er spørgsmålet dog ikke reguleret i vejlovgivningen. Vi må derfor henvise til domstolene for en endelig afgørelse af dette spørgsmål. Vejdirektoratet, 9. februar 2010 (Dok. 09/ ) Om hegn langs med vej har Vejdirektoratet i brev af 23. februar 2010 udtalt: Du har i mail af 19. januar 2010 med vedhæftet brev bedt Vejdirektoratet besvare følgende spørgsmål: 1. Hvis et levende hegn langs en ikke udmatrikuleret vej (både en offentlig vej og en privat fællesvej) generer trafikken, - hvem har så vedligeholdelsesforpligtelsen? 2. Der er flere eksempler på, at en hidtil ikke udmatrikuleret vej (f.eks. angivet på lodsejernes matrikelkort 6 alen vej ) bliver udmatrikuleret af vejmyndigheden. Hvis der langs en sådan vej er et levende hegn, kan det - efter udmatrikuleringen til f.eks. 11 meter vej - være enten vejmyndighedens hegn, et fælleshegn eller måske stadig lodsejerens hegn. Hvem har vedligeholdelsesforpligtelsen? 3. Kan vejmyndigheden ustraffet fjerne hegnet, hvis det nu pludselig står på vejarealet? 4. Kan lodsejeren søge erstatning for tab af hegnet og dets lævirkning ved en sådan ekspropriation? Vejdirektoratets udtalelse Indledningsvis skal vi oplyse, at vi kun kan påtage os at besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning, vi administrerer, det vil her sige vejlovgivningen (vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelsesog renholdelsesloven). Vi kan således ikke udtale os om anden lovgivning, herunder hegnsloven (lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007, med senere ændringer. Loven administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv). Ad spm 1 Vedligeholdelse af hegn langs vej Hvis et levende hegn langs en offentlig vej generer færdslen på vejen, kan vejbestyrelsen kræve beplantningen klippet, studset m.m. Det fremgår af vejlovens (lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009) 103, stk. 2. Hvis et levende hegn langs en privat fællesvej i by og bymæssigt område er til gene for færdslen på vejen eller for vejens vedligeholdelse og istandsættelse, kan kommunen kræve beplantningen på eller over vejen fjernet, studset, klippet m.v., jf. privatvejslovens (lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008) 47. Påbuddet rettes som udgangspunkt til ejeren af den ejendom, på hvis ejendom eller ud for hvis ejendom beplantningen står. Hvis et levende hegn langs en privat fællesvej på landet er til gene for færdslen på vejen eller for vejens vedligeholdelse og istandsættelse, kan kommunen efter at have gennemført et vejsyn træffe bestemmelser om fritrumsprofilen for vejen. Det fremgår af privatvejslovens Kommunen fordeler de påbudte arbejder mellem de vejberettigede i forhold til deres brug vejen, medmindre der findes en særlig aftale om vedligeholdelsen af vejen, jf. privatvejslovens 17. Spørgsmålet om, hvem der i almindelighed har vedligeholdelsespligten må afgøres efter bestemmelserne i hegnsloven, hvor det kan få stor betydning for vedligeholdelsespligten, om hegnet er et fælleshegn eller hegn mod vej eller sti. Som nævnt kan vi ikke udtale os om hegnsloven. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at bestemmelserne i vejlovgivningen er lex specialis, for så vidt angår beplantning på, i og over vejareal. Hvilket betyder, at kommunen efter disse regler kan kræve beplantningen fjernet af hensyn til vejen og færdslen på vejen, uanset hegnslovens bestemmelser. Ad spm 2 Vi kan oplyse, at privatvejsloven ikke indeholder hjemmel for kommunen (vejmyndighed) til at bestemme, at eksisterende udlæg skal have eget matrikelnummer, dvs. udskilles som selvstændig ejendom. 17

7 Som nævnt kan vi ikke udtale os om fortolkningen af hegnslovens bestemmelser. Vi kan oplyse, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere over for os har oplyst: at der på området er praksis for, at et fælleshegn vedbliver med at være et fælleshegn og ikke ændrer status, selvom det senere bliver et hegn mod vej. Ad 3 Kan kommunen ustraffet fjerne hegnet, hvis det står på vejarealet. Som nævnt kan kommunen kræve et hegn, der står på vejarealet, fjernet, jf. bestemmelserne i vejlovens 103, stk. 2, privatvejslovens 15-16, og 47. Kommunen kan således ustraffet kræve hegnet fjernet. Ad 4 Erstatning til lodsejeren for tab af hegn og lævirkning I det tilfælde, at hegnet er plantet inden for vejudlægget for en privat fællesvej, men den pågældende del af vejudlægget ikke er taget i brug som privat fællesvej heller ikke som rabatareal vil lodsejeren i en række tilfælde være berettiget til erstatning, hvis kommunen kræver, at det pågældende areal anlægges som en del af vejarealet. Der henvises nærmere til bestemmelserne i privatvejslovens 40. Ud over dette antages kommunen som alle andre myndigheder at være ansvarlig for fejl og undladelser efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt (culpaansvaret). Vejdirektoratet, 23. februar 2010 (Dok. 10/ ) 18