LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement"

Transkript

1 Dagsorden Mødedato 24. november 2016 kl Sted Deltagere LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement Dagsorden til møde om Holdbarhed hos unge søer - demoprojektet Kl Eftermiddagskaffe Kl Velkomst v. Kent Myllerup Kl Det økonomiske beslutningsgrundlag for udskiftning af søer v. Finn Udesen, SEGES Kl Præsentation af resultater fra projektet v. Kent Myllerup, SEGES VSP Kl Sådan har jeg øget holdbarheden af unge søer i min besætning v. Flemming Koefoed Kl Pause og svinerådgiver Kirsten Kyndesen Kl Evaluering af projektet Drøftelse i grupper af hvad der er lykkes/ikke lykkes i jeres besætning for at styrke holdbarheden af søer og hvorfor det er sket. Har du planer om at iværksætte nye tiltage for at styrke holdbarheden af søer. Drøftelse af ideer til nye indsatsområder som SEGES VSP bør arbejde med indenfor so området. Kl Holdbarhed hos søer den veterinære vinkel v. dyrlæge Søren S. Thielsen, Ø-Vet Hvad oplever dyrlægen som årsager til at søer udsættes. Hvilke tiltag kan man iværksætte for at styrke holdbarheden af søerne og oplever dyrlægen virker. Kl Fodring af søer v. Gunner Sørensen, SEGES Implementering af fodernormer for diegivende søer Nyt om foder Kl Afslutning og aftensmad Tilmelding til mødet senest fredag den 18. november med navn og antal deltagere til Jeanette Juhler, (foretrækkes) eller tlf Venlig hilsen Kent Myllerup Afdelingsleder

2 DET ØKONOMISKE BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR UDSKIFTNING AF SØER Finn Udesen, produktionsstyring

3 Disposition Beslutningsgrundlag for optimering af soen Beslutningsgrundlag for optimering af kapacitetsudnyttelsen Afslutning

4 Mål for søernes holdbarhed Bedre dyrevelfærd Mindre udgifter/tab på søerne Bedre produktivitet (flere 2-4 lægssøer) Bedre kvalitet af grise højere fravænningsvægt Mere stabil produktion (højere farringspct.) Minimere spildfoderdage per kuld Bedre planlægning og udnyttelse af staldkapaciteten Mere tilfredse medarbejdere november 2016

5 Kr. pr. produceret smågris Produktionsstyring = omkostningsstyring = vejen til bedre økonomi Renter, leje og afskrivninger Arbejdsomkostninger Energi, vedligehold og diverse Dyrlæge, medicin, avl og diverse Foderomkostninger Køb/salg af avlsdyr, besætningsforskydning (inkl. værdiændringer) og andre indtægter november 2016

6 5 Udskiftning af soen hvad påvirker det

7 ØKONOMISK UDSKIFTNING AF SØER Udskiftning af søer påvirker farings pct. kuldstørrelse og spildfoderdage Udskiftning af søer påvirker avlsomkostningerne Årsager til høj udskiftninger kræver analyser som ofte kan pege på problemer med stald, avl, foder eller pasning 6

8 FORDELE/ULEMPER VED UDSKIFTNING AF 1. LÆGS SOEN Ulemper ved at udskifte 1. lægssoen Fordele ved at soen går videre til næste kuld Lavere slagtevægt på søer Øget omkostning til udskiftning Lavere fødselsvægt på grisene Flere unge søer giver dårligere immunitet Øgede omkostninger til udskiftning af søer Højere foderforbrug hos ældre søer Nemmere at planlægge og styre kapacitetsudnyttelsen Flere 3-4 lægs søer med høj produktivitet Flere søer der er egnet til at være amme søer 2-6 lægssøer har lavere pattegrisedødelighed Udskiftning er baseret på driftsleder beslutning Lavere so dødelighed november 2016

9 Avlsomkostning falder med flere kuld pr so Løbeklar polt, kr Slagte so, kr Død so, kr Slagte so Død so Total frav/so Avlsomkostning/Gris, kr. Avlsomkostning/Gris, kr. Kuld nr

10 Udsat ved gns kuld nr. Omkostning pr. gris AVLS OMKOSTNINGER 10 PCT. DØDE AF UDSATTE SØER Forskel

11 Procentuel udskiftning I en stabil besætning er der kun behov for 20 Pct. 1. lægs søer Kuld nr. GNS. 35 besætninger Bedste

12 11.. NOGEN SØER ER PENSIONSMODNE EFTER 4 LÆG DØDELIGHED OG SPREDNING I FØDSELSVÆGT STIGER MÆLKEYDELSE FALDER

13 og 4 lægs søer giver mest mælk

14 UDSÆTTERSTRATEGI KAN PÅVIRKE FARRING PCT november 2016

15 14 Udnyttelse af staldkapaciteten- sammenhæng til udskiftning af søer En so der måske burde udskiftes er altid bedre end ingen so? God holdbarhed hos søerne giver bedre styringsmuligheder God planlægning og styring giver god kapacitetsudnyttelse Udsving i holdstørrelser medfører øget sammenblanding af grise, lavere fravænningsvægt

16 KONKLUSIONER BEDRE HOLDBARHED HOS SØERNE MEDFØRER Lavere avlsudgifter Øget produktivitet udskiftning af de rigtige søer Nemmere planlægning og styring af produktionen Gladere medarbejdere Bedre økonomi 15

17 DEMO HOLDBARHED HOS UNGE SØER Kent Myllerup Søften 24. nov. 2016

18 DEMO - HOLDBARHED HOS UNGE SØER Formål At holde de unge søer længere tid i besætningen At sikre at den anvendte udsætterprofil er den økonomisk optimale for besætningen At udvikle et værktøj og standardisere metoden 2..

19 DEMO - HOLDBARHED HOS UNGE SØER Nytteværdi At der skal indkøbes/produceres færre polte i besætningen At en større andel søer når deres optimale produktion i læg At besætningen består af flere ældre søer (ensartet immunitet) At give driftslederen en guideline til at udvælge søer til slagt At rådgiverne yder en mere målrettet indsats mht. optimering af udsætterprofil 3..

20 DEMO - HOLDBARHED HOS UNGE SØER Succeskriterie At 50% af besætningerne formår at øge holdbarheden hos de unge søer, således at 80% af de løbne polte når løbningen til 3. kuld, uden fravænnede grise pr. årsso er faldet At 70% af rådgiverne anvender beregningsværktøjet 4..

21 DEMO - HOLDBARHED HOS UNGE SØER Hvorfor blev grænsen sat ved netop 20%? Ingen kender grænsen Den optimale so sættes først ud efter 8. læg Jævn fordeling: 12,5% sættes ud efter hvert læg Besætningsdata viser en udsætning på 5-10 % i både 1. og 2. læg 5..

22 DEMO - HOLDBARHED HOS UNGE SØER Rådgivningsforløb i 21 besætninger udført af rådgivere i ekspertgruppen Repro-management Projektperiode FØR FOKUS 1/ / UNDER FOKUS 1/ / EFTER FOKUS 1/ / Værktøj til scenarieberegninger af aktuel og fremtidig udskiftningsprofil udviklet og anvendt i demo besætninger 6..

23 7..

24 8.. HVORDAN ER DET SÅ GÅET?

25 AFGÅEDE DYR, (1.+2. LÆG), % SLAGTET AFLIVET - DØDE % ,7 69,2 69, læg Før Mellem Efter ,9 14,7 14,1 15,1 16,7 17,3 - Slagtet/år Aflivet/år Døde/år 9..

26 UDSATTE SØER (ALLE LÆG), % Min. 354 årssøer Max årssøer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% udsatte udsatte udsatte årssøer årssøer årssøer FØR UNDER EFTER Øvrige læg 2. lægssøer 1. lægssøer

27 AFGANGSÅRSAGER, % LÆGSSØER (EFTER) 18 Reproduktion Mager skuldersår Ben og klove Faringsrelateret Utrivelig-skuldersår Alder Andet

28 SUCCESKRITERIER 50% af besætningerne øger holdbarheden hos læg så 80%, når løbningen til 3. kuld, uden fald i produktivitet At 70% af rådgiverne anvender beregningsværktøjet 12..

29 FØR 60 % Udsatte søer før løbning til 3. læg Før Besætning nr. 13..

30 FØR 60 % Udsatte søer før løbning til 3. læg Før 29,4 % Gns før Besætning nr. 14..

31 UNDER 60 % Udsatte søer før løbning til 3. læg Før Under Besætning nr. 15..

32 UNDER 60 % Udsatte søer før løbning til 3. læg 50 Før Under 25,2 % Gns under Besætning nr. 16..

33 60 % EFTER Udsatte søer før løbning til 3. læg 3 besætninger <20% udsatte lægssøer Før 50 Under 40 Efter Gns under Gns efter 10 24,6 % Besætning nr.

34 60 50 % EFTER Udsatte søer før løbning til 3. læg Før Under Efter Besætning nr. 18..

35 FØR UNDER - EFTER 40 Stk. Fravænnede grise pr. so (alle læg) besætninger har fravænnet flere grise pr. årsso Besætning nr. Før 31,6 Under 32,2 Efter 33,3

36 FØR UNDER - EFTER 40 Stk. Fravænnede grise pr. so (alle læg) Korrigeret for avlsfremgang: +0,53 frav. grise/årsso 17 besætninger har fravænnet flere grise pr. årsso Besætning nr. Før Under Efter

37 40 30 EFTER Udsatte søer før løbning til 3. læg % besætninger har både udsat færre unge søer og fravænnet flere grise/årsso korrigeret for avlsfremgang 50 2 besætninger er helt kommet i mål Før Under Efter Besætning nr. 21..

38 FORMÅL At holde unge søer længere i besætningen At udsætterprofil er økonomisk optimal At udvikle et værktøj og standardisere metoden 22..

39 ALDER PÅ AFGÅEDE SØER (FØR-EFTER) 6 Før (Gns.): 4,1 læg Efter (Gns.): 4,4 læg Alder på besætning Før Alder på besætning Efter

40 FARINGER FORDELT PÅ KULDNR., % 30,0 25,0 FØR: 22% ældre EFTER: 26% ældre 20,0 15,0 10,0 5,0 FØR UNDER EFTER 0,0 FØR: 32,0% læg EFTER: 32,7% læg Ældre 24..

41 DB pr. årsso, kr. (korrigeret for avlsfremgang) Gns. = 101 kr./årsso Min. = -298 kr./årsso Max. = +503 kr./årsso

42 Årssøer i besætningen, stk Før Mellem Efter Min. 354 årssøer Max årssøer Ændring: +160 årssøer - 63 årssøer årssøer pr. besætning 26..

43 FRAVÆNNEDE GRISE PR. SOLIV, STK. Stk. Før = 62 frav. grise/soliv Efter = 70 frav.grise/soliv Før Efter Besætning nr.

44 NYTTEVÆRDI Indkøb/produktion af færre polte Større andel når læg Flere ældre søer (mere ensartet immunitet) Guideline for udvælgelse af søer til slagt Målrettet indsats mht. optimering af udsætterprofil 28..

45 % UDSATTE SØER I % AF ÅRSSØER (ALLE LÆG) 8 besætninger har en lavere udskiftning EFTER end FØR Før 58 % Under 53 % Efter 59 % Besætning nr. 29..

46 % POLTEBESPARELSE (FØR-EFTER) Gns. 2 % besparelse

47 AFGANGSÅRSAGER ALLE LÆG FØR (14/21) Brunstmangel Ikke drægtig EFTER (17/21) Reproduktion Utriveligskuldersår Alder Andet Halt, klove Ben Faringsproblemer og klove udskudt bør/tarm Faringsrelateret yversvamp moderegenskaber Mager, skuldersår Overfaldet, akut dødsfald, gaspustere, andet

48 DEMO - HOLDBARHED HOS UNGE SØER Formål At holde unge søer længere i besætningen Fra 29,4% til 24,6% af udsatte søer At udsætterprofil er økonomisk optimal 16 ud af 21 besætninger har haft en gevinst At udvikle et værktøj og standardisere metoden 32..

49 DEMO - HOLDBARHED HOS UNGE SØER Nytteværdi Indkøb/produktion af færre polte 2% færre polte Større andel når læg FØR = 32 % EFTER = 32,7% Flere ældre søer (mere ensartet immunitet) FØR = 4,1 læg inden udsætning EFTER = 4,4 læg inden udsætning? Guideline for udvælgelse af søer til slagt? Målrettet indsats mht. optimering af udsætterprofil 33..

50 DEMO - HOLDBARHED HOS UNGE SØER Succeskriterie - 50% af besætningerne øger holdbarheden hos lægssøer, så 80% når løbningen til 3. kuld, uden fald i produktivitet 2 besætninger ud af 21 besætninger = 10%? At 70% af rådgiverne anvender beregningsværktøjet 34..

51 35..

52 36.. SUPPLERENDE..

53 TOTALFØDTE + FRAVÆNNEDE (1.+2. LÆG) 17,5 17,0 16,5 16,3 16,6 17,1 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 14,3 14,3 14,6 Før Under Efter 13,5 13,0 12, Total fødte /kuld Frav/kuld

54 19 Stk. Totalfødte grise pr. kuld (gns. 1. og 2. læg) Før Under Efter Besætning nr.

55 20 Stk. Totalfødte grise pr. kuld (1. læg) Før Under Efter Besætning nr. 39..

56 20 Stk. Fravænnede pr. kuld (gns. 1. og 2. læg) Før Under Efter Besætning nr. 40..

57 Sådan har jeg øget holdbarheden af unge søer i min besætning Flemming Koefoed, Brunsgård og Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

58 Introduktion årssøer Produktion af 30 kg s grise på anden ejendom 6 ansatte

59 Før projektet 30-40% udsatte lægssøer Årsager: Benproblemer Reproduktion (kastninger) Lav kuldstørrelse: 14,9 lev. grise pr. kuld

60 Aftalt handlingsplan ved opstart

61 Handlingsplan - polte Skift fra egenproduktion til indkøb af polte Skift har været diskuteret/overvejet gennem flere år Lav kuldstørrelse Gode poltefaciliteter Fast aftale med 1. levering i uge 41, 2015 Karantænestald

62 Handlingsplan - polte Sortering (egne polte) Antal udtaget til træning og videre til løbestald skal tilpasses behov Overskud leveres til slagtning som slagtesvin Problemer med kastninger/omløbninger = Ekstra polte udtaget Modtagekontrol indkøbte polte

63 Oprindelig poltestald Ændret til babystald

64 Poltestald

65 Poltestald

66 Træningsstald før Indretning optimeret med halmbræt Indsættelse af polte pr. sti 3 ugers træning 8-10 polte udtaget pr. hold pga. benproblemer

67 Træningsstald efter Indretning med dybstrøelse Indsættelse af polte pr. sti 2 ugers træning Stort set ingen tages ud pga. benproblemer

68 Træningsstald efter

69 Træningsstald efter

70 Træningsstald efter

71 Handlingsplan - gylte Opstaldning af gylte Indretning af stier til gylte i tidligere slagtesvinestald Reduceret belægningsgrad i stierne Reduceret af stresspåvirkning af unge søer

72 Løbestald

73 Gylte, kontrolstald Sikring af 4 ugers opstaldning efter løbning for gylte

74 Gyltestald

75 Gyltestald

76 Drægtighedsstald Stabile hold Antal søer pr. foderstation er reduceret fra til stk.

77 Handlingsplan - sygestier Sygestier Brug af registreringsskema/sygejournal - genindført

78 Handlingsplan - sygestier Før: Pres på sygestier => genindførsel af sygejournaler Efter: Altid tomme sygestier!

79 Arbejdsplan

80 Opnåede resultater Periode Udsatte lægssøer Pct. Gns. antal stk. pr. kvartal Før Under 1. halvår 2. halvår Efter 21 57

81 Akkumuleret udskiftning før og efter Besparelse på 240 polte pr. år

82 Levendefødte grise pr. kuld Før: 14,9 stk. (egenprod. polte) Efter: 16,4 stk. (delvis indkøbte polte)

83 DB pr. årsso +840 kr. pr. årsso

84 Holdbarhed hos søer den veterinære vinkel v/dyrlæge Søren S. Thielsen, Ø-Vet A/S

85 Holdbarhed hos søer

86 Starter tidligt i livet!

87 Fravænningsvægt og kvalitet Over 32 dage Minimum 8 kg

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97 Mavesår er livsvarigt Nedsat foderoptagelse Større risiko for MMA Større risiko for død

98 Benlidelser Osteochondrose/bensvaghed Mycoplasma-ledbetændelse Glässer

99 Kig efter Dyrenes gang Konstitution

100 Mycoplasma-ledbetændelse og Glässer Rammer ofte unge dyr Hvis ikke der tages hånd om det, bliver skaderne kroniske.

101 Urinvejsproblemer Cirka 45% af Danmarks søer har blærebetændelse ved slagtning!

102

103 MÆRK E FARVE/KLARH ED MASSEFYL DE PROTEI N BLOD ph ANDET 1 Klar Klar gullig 1014 Trace Klar Klar Klar Klar Skyet 1012 Trace Klar Lidt pus Klar Gullig Gullig 1017 Trace Klar Klar Gullig+skyet nitrit 16 Gul Klar Gul skyet Klar Rødlig Klar Klar Massefylde: <1010: Hypo, : Iso, >1015: Hyper

104 Urinvejsinfektion giver større risiko for: Død Nedsat produktivitet

105 Mange tak for jeres opmærksomhed

106 FODRING AF SØER Gunner Sørensen, Innovation Holdbarhed af unge søer LMO, 24. november 2016

107 FODRING AF DEN DIEGIVENDE SO Huld ved indsættelse. Valg af foderblanding, som dækker søernes daglige behov for næringsstoffer. Foderstrategi. 2...

108 3... ENSARTEDE SØER I SAMME HULD VED FARING SIKRES VED Huldstyring starter i farestalden - der må ikke fravænnes fede søer og rygspæktykkelse (13-15 mm). God huldstyring betyder lavt foderforbrug. Pas på med for højt indhold af råprotein og aminosyrer i drægtighedsfoderet. Rygspækmåling er præcisionsarbejde og skal være mellem 16 og 19 mm ved faring. Effekt på mælkeydelsen!! Huldstyring kan lade sig gøre, men det kræver vilje og indsats fra medarbejderne. Vælg den rette foderkurve ud fra en helhedsvurdering af soen ved løbning, drægtighedskontrol, vaccination og faring. Foderkurver er individuelle for hver besætning. Kun en person er ansvarlig for huldvurdering og ændring af foderkurver.

109 FODRING AF DIEGIVENDE SØER Huld ved indsættelse. Valg af foderblanding, som dækker søernes daglige behov for næringsstoffer fibre og protein/aminosyrer. Foderstrategi. 4...

110 EFFEKTIV MÆLKEPRODUKTION Mælk bestå af protein, fedt og laktose. Den billigste mælkeydelse opnås, når hovedparten af næringsstofferne kommer fra foderet. Effektivitet på 78 %. Soens krop er buffer ved for lidt og for mange næringsstoffer i foderet i forhold til forbruget til mælkeproduktionen. Effektivitet på ned til 58 %. 5...

111 PROTEIN OG AMINOSYRE HVORDAN HÆNGER DET NU SAMMEN? Et protein består af 23 forskellige aminosyrer. 11 af disse aminosyrer er essentielle og skal tilføres via foderet resten kan dyrene selv fremstille. Lysin, treonin og valin er de vigtigste og kan fremstilles syntetisk og tilsættes foderet. Ved fordøjelse nedbrydes protein til aminosyrer og inde i dyret genopbygges de til nye proteiner. 6...

112 7... PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER Minimums norm frem til 2015

113 NYE NORMER TIL DIEGIVENDE SØER Minimums norm frem til 2015 Somælk 8...

114 MERE PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER GIVER Øget protein/lysin under diegivning Højere kuldtilvækst 350 gram pr gris Lavere vægttab 3 kg pr so begrænsning af mobilisering af muskelprotein men øget mobilisering af fedt Øget næringsstofindhold i mælken 9...

115 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER NORM 2015 Somælk Gælder fra 2 dage efter faring 10...

116 REDUCERET INDHOLD AF PROTEIN I DIEGIVNINGSFODER Somælk Somælk 11...

117 RESULTATER GENNEMSNITLIG DAGLIG KULDTILVÆKST Kuldtilvækst kg/d 3,5 3 2,5 2 1,5 P = 0,52 3,08 3,16 3,22 3,11 3,11 3, g st. ford. råprotein pr. FEso

118 ANBEFALING FRA SEPTEMBER 2016 Somælk 13...

119 ØKONOMISK BETYDNING AF VSP S ANBEFALING Pris 1 Norm Opt. vejledning Kr. pr. 100 FEso 149,0 146,2 1 Gennemsnitspriser 1/ til 30/ anvendt på korn, afsk. sojaskrå og aminosyrer Besparelse i forhold til NORM uden forventet tab af produktivitet vil være 3 kr. pr. 100 FEso 14...

120 VSP S NORMER FOR PROTEIN OG AMINOSYRER SKAL BRUGES Mange besætninger ser en stor effekt på fravænningsvægten og vægttabet på søer. Nogle besætninger bruger diegivningsfoder til flere staldafsnit, derfor bliver det for dyrt. Nogle besætninger ser diarréer blandt pattegrisene og bruger blandinger med 5-10 % lavere indhold af protein/aminosyrer

121 TANKER OMKRING FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER (INSPIRERET AF PETER THEIL) Behov for næringsstoffer pr. dag omkring faring: Energi 3 FEso pr. dag til en so på 250 kg SIF råprotein 310 gram (ikke påvirket af soens vægt) Fibre 500 gram pr. dag. Behovet dækkes af en blanding med: Omkring 100 gram SIF råprotein pr. FEso

122 FASEFODRING - HVORDAN Fortynding af foderet fra indsættelse til 2-3 dage efter faring. Kan manuelt udføres på flere måder: Drægtighedsfoder hele blandingen Proteinfattigt faringsmix tilskud

123 IGANGVÆRENDE AFPRØVNING Gennemføres i seks besætninger: To besætninger pr. forsøgsgruppe. Kontrol: Diegivningsblanding fra indsættelse til fravænning (125 gram SIF råprotein pr. FEso). Forsøgsbehandlinger fra indsættelse til tre dage efter faring - derefter diegivningsfoder: 3 kg drægtighedsfoder 1 kg faringsmix 1 (byg, fedt og mineraler) og 2 kg diegivningsfoder 1 kg faringsmix 2 (byg, roepiller, fedt og mineraler) og 2 kg diegivningsfoder 3 kg faringsmix 3 (kagemix, fiskemel, roepiller, korn, fedt og mineraler) 3 kg diegivningsfoder + 1 kg smågrisefoder

124 BYG/FEDT/MINERALER FØRSTE DATA Besætning 1 Kontrol Forsøg Antal kuld Antal grise i standardiserede kuld Fravænnede grise pr. kuld 13,95 13,90 12,77 12, Antal diegivningsdage Kuldets fravænningsvægt, kg 117,93 116,31 Kuldtilvækst, kg/dag 3,06 3,00 Diarré blandt 4-6 dage gamle pattegrisene, % Soens rygspæktab, mm 9,2 7,7 4,2 4,2

125 BYG/FEDT/MINERALER FØRSTE DATA Besætning 1 2 Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal kuld Antal grise i standardiserede kuld Fravænnede grise pr. kuld 13,95 13,95 14,29 14,21 12,77 12,56 13,53 13, Antal diegivningsdage Kuldets fravænningsvægt, kg 117,93 116,31 85,61 84,06 Kuldtilvækst, kg/dag 3,06 3,00 2,53 2,52 Diarré blandt 4-6 dage gamle pattegrisene, % Soens rygspæktab, mm 9,2 7,7 11,5 13,2 4,2 4,2 4,0 2,8

126 BYG/ROEPILLER/FEDT/MINERALER FØRSTE DATA Besætning 1 Kontrol Forsøg Antal kuld Antal grise i standardiserede kuld Fravænnede grise pr. kuld 12,71 13,07 12,00 12, Antal diegivningsdage Kuldets fravænningsvægt, kg 100,79 97,77 Kuldtilvækst, kg/dag 2,88 2,82 Diarré blandt 4-6 dage gamle pattegrisene, % Soens rygspæktab, mm 15,2 12,6 3,5 4,0

127 BYG/ROEPILLER/FEDT/MINERALER FØRSTE DATA Besætning 1 2 Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal kuld Antal grise i standardiserede kuld Fravænnede grise pr. kuld 12,71 13,07 14,18 14,16 12,00 12,03 12,98 12, Antal diegivningsdage Kuldets fravænningsvægt, kg 100,79 97,77 94,36 92,11 Kuldtilvækst, kg/dag 2,88 2,82 3,20 3,11 Diarré blandt 4-6 dage gamle pattegrisene, % Soens rygspæktab, mm 15,2 12,6 9,5 10,2 3,5 4,0 3,7 3,3

128 DRÆGTIGHEDSFODER FØRSTE DATA Besætning 1 Kontrol Forsøg Antal kuld Antal grise i standardiserede kuld Fravænnede grise pr. kuld 14,18 14,17 12,36 12, Antal diegivningsdage Kuldets fravænningsvægt, kg 78,04 84,41 Kuldtilvækst, kg/dag 2,41 2,55 Diarré blandt 4-6 dage gamle pattegrisene, % Soens rygspæktab, mm 36,8 28,6 3,9 3,4

129 KONKLUSION OM DIEGIVNINGSFODER Brug VSP s anbefaling for protein- og aminosyreindhold. Overvej om du og søerne har behov for proteinsænkende fodertilskud. Der er gevinst med det samme tungere grise og mindre vægttab på søerne

130 FODRING AF DIEGIVENDE SØER Huld ved indsættelse. Valg af foderblanding, som dækker søernes daglige behov for næringsstoffer. Foderstrategi

131 FODERSTRATEGI I FARESTALDEN Valg af foderstrategi Restriktiv fodring 6-8 dage og derefter tilnærmet ad libitum tre gange dagligt. Påvirkes kuldtilvæksten af soens foderstyrke? Betaler soen selv for eventuel underforsyning med energi og protein og sikrer kuldet? Er der stor forskel på søer, der passer små og store kuld? Er der niveauforskelle mellem besætninger? 26...

132 SÅDAN BLEV DET UNDERSØGT - TO BESÆTNINGER INDGIK I AFPRØVNINGEN timer e. faring 12 grise 14 grise Maks. 7,5 FEso/dag Maks. 8,75 FEso/dag Maks. 10,0 FEso/dag Maks. 7,5 FEso/dag Maks. 8,75 FEso/da Maks. 10,0 FEso/dag Standardiserede kuld. 3 foderkurver Maksimum nås dag ca

133 FORELØBIGE RESULTATER - EFFEKT AF KULDSTØRRELSE Besætning 1 Kuldstørrelse Fravænnede grise pr. kuld 11,8 a 13,5 b Kuldets fravænningsvægt, kg 81,3 a 86,8 b Grisens fravænningsvægt, kg 6,89 a 6,43 b Kuldtilvækst, kg/dag 2,47 a 2,61 b Soens vægttab, kg 12,6 a 15,8 b Soens rygspæktab, mm 2,20 a 2,69 b 28...

134 FORELØBIGE RESULTATER - EFFEKT AF KULDSTØRRELSE Besætning 1 2 Kuldstørrelse Fravænnede grise pr. kuld 11,8 a 13,5 b 11,8 a 13,6 b Kuldets fravænningsvægt, kg 81,3 a 86,8 b 87,8 a 93,5 b Grisens fravænningsvægt, kg 6,89 a 6,43 b 7,44 a 6,88 b Kuldtilvækst, kg/dag 2,47 a 2,61 b 2,82 a 2,97 b Soens vægttab, kg 12,6 a 15,8 b 16,4 a 19,3 b Soens rygspæktab, mm 2,20 a 2,69 b 2,32 a 2,86 b

135 BESÆTNING 1 - FORELØBIGE RESULTATER Slutfoderstyrke, FEso/dag 7,5 8,75 10,0 Fravænnede grise pr. kuld 12,7 12,7 12,6 Kuldets fravænningsvægt, kg 82,9 84,8 84,5 Kuldtilvækst, kg/dag 2,50 2,56 2,56 Soens vægttab, kg 20,8 a 13,9 b 7,8 c Soens rygspæktab, mm 2,95 a 2,47 b 1,91 c 30...

136 BESÆTNING 2 - FORELØBIGE RESULTATER Slutfoderstyrke, FEso/dag 7,5 8,75 10,0 Fravænnede grise pr. kuld 12,6 12,7 12,7 Kuldets fravænningsvægt, kg 90,3 90,8 90,9 Kuldtilvækst, kg/dag 2,87 2,89 2,93 Soens vægttab, kg 23,8 a 17,3 b 12,4 c Soens rygspæktab, mm 2,93 a 2,67 a 2,18 b 31...

137 HVAD KAN VI LÆRE OM NORMALE SØER? Mælkeydelsen styres af management, foderets sammensætning og antal grise ved soen. Foderoptagelsen påvirker soens vægtændring. Men husk at foderudnyttelsen til mælkeproduktion er 78 % ved lavt vægttab og kun 58 % ved højt vægttab

138 FODERSTRATEGI I FARESTALDEN I HØJTYDENDE BESÆTNINGER Foderstyrken afhænger af antal grise og soens huld 9-11 grise: Loft ved 8,0 FEso grise: Loft ved 9,0 FEso 14 grise: Loft ved 10,0 FEso. Magre søer skal fodres efter ædelyst

139 HØJ MÆLKEYDELSE SIKRES VED AT Der indsættes ensartede søer i farestalden med en rygspæktykkelse på mm. De nye normer for protein og aminosyrer anvendes fra diegivningsdag 2 måske også fra indsættelse! Maksimal foderstyrke styres af antal grise, som soen skal passe

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT? LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT? VSP største demoprojekt Svinerådgiver Gitte Hansen, Gefion gh@gefion.dk HVOR DER ER VILJE ER DER VEJ Motivation for forandring skaber resultater

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

HOLDBARHED HOS UNGE SØER

HOLDBARHED HOS UNGE SØER HOLDBARHED HOS UNGE SØER ERFARING NR. 1704 Det gav en gevinst på 101 kr. per årsso at øge holdbarheden blandt første og andet kuld-søer. Før blev hver tredje af de udsatte søer sat ud inden løbning til

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen / Udskiftning af avlsdyr Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241881 / 21282218 mht@landbonord.dk Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnummer DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Soen længe leve - det betaler sig

Soen længe leve - det betaler sig Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi

Læs mere