Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 16

5 1 Indledning Århus Akademi har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Århus Akademi konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra Århus Akademi er gennemgående af god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver, om end i korte træk, kursets praksis på evalueringens to temaer. Besøget gav nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Det skal dog bemærkes at kurset i sin selvevalueringsrapport ikke beskriver hvordan den naturvidenskabelige faggruppe blev udmøntet i én bestemt klasse. Kurset beskriver derimod hvordan faggruppen mere generelt er blevet udmøntet på tværs af klasserne. Der skal derfor tages forbehold for at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem det der kommer til udtryk i selvevalueringsrapporten, og det kursisterne der deltog i mødet under besøget, udtalte. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Århus Akademi skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Århus Akademi udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Århus Akademi imødekommer i mindre grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne i en klasse planlægger det samlede undervisningsforløb i overordnede træk. En stor del af planlægningen er lagt ud til de enkelte lærere, og der er kun sporadiske planlægningsmøder i løbet af skoleåret. Lærerne kender læreplanen og hf-bekendtgørelsen, men de tager ikke eksplicit udgangspunkt i dem når de planlægger undervisningen. Overordnet planlægning Undervisningen bliver typisk planlagt ved skoleårets start af de to til tre lærere der er i en klasse. Det fremgår af både selvevalueringsrapporten og møderne under besøget på Århus Akademi. Lærerne udarbejder en såkaldt årsplansskitse. De vælger tre til fire overordnede fællesemner som udgør krumtappen i det samlede undervisningsforløb og planlægger derpå en tidsramme for hvert forløb. Derefter går lærerne hver til sit for at udarbejde særfagligt stof til fællesemnerne. På efterfølgende møder lægger lærergruppen en sidste hånd på arbejdet med fællesemnerne og afstemmer de særfaglige forløb efter hinanden. Derudover drøfter lærerne mulige ekskursioner, arbejdsformer, krav til produkter osv. Dokumentationsmaterialet viser at der ikke er et formaliseret samarbejde i den samlede faggruppe af naturvidenskabelige lærere. De forskellige lærergrupper der står for undervisningen i klasserne, arbejder derudover meget forskelligt sammen, og nogle lærergrupper samarbejder langt bedre end andre. Nogle af lærergrupperne i klasserne har arbejdet for uafhængigt af hinanden til at kunne lave en tilstrækkelig god og sammenhængende planlægning af undervisningen. Nogle lærergrupper har fx ikke haft en tilstrækkelig fælles holdning til den fællesfaglige og projektorienterede tilgang til undervisningen. Forudsætningen for en god planlægning af undervisningen i en så kompleks faggruppe som den naturvidenskabelige er at lærerne har et fælles fagligt og pædagogisk udgangspunkt. Vejen til at opnå et sådant fælles udgangspunkt er at skabe et fælles sprog og en fælles bevidsthed om didaktiske udfordringer. Derudover bør de enkelte læreres forståelse af centrale begreber som progression, kompetencer, fagligt samspil mv. undersøges nærmere. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne på Århus Akademi styrker det faglige samarbejde i den naturvidenskabe- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 lige faggruppe. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Under besøget gav de naturvidenskabelige lærere udtryk for at læreplanen og bekendtgørelsen ikke er særlig nærværende for dem i den daglige undervisning. Forud for reformen debatterede lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe læreplanen og hfbekendtgørelsen på et kursus i amtsligt regi. I selvevalueringsrapporten skriver lærerne imidlertid at de faglige mål ikke eksplicit indgår i den indledende fase af planlægningen, men tages ind undervejs på de følgende planlægningsmøder. Det betyder også at den planlagte progression i emne- og projektperioderne ikke altid er tænkt i direkte relation til læreplanen. De enkelte lærerteam uddelegerer ansvaret for de overfaglige mål som fremgår af bekendtgørelsen, til bestemte fag og faggrupper. Under besøget fortalte lærerne at de oplever læreplanen og hf-bekendtgørelsen som tavs viden, og at det er begrundelsen for at de ikke eksplicit drøfter eller bruger dem. Men det er ikke tilstrækkeligt. Faggruppens lærere skal med jævne mellemrum læse og drøfte læreplanen i fællesskab. Som minimum skal den gruppe lærere der står for planlægningen og gennemførelsen af undervisningen i en klasse, drøfte læreplanen i forbindelse med den overordnede planlægning. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi bruger læreplanen og hfbekendtgørelsen mere aktivt i forbindelse med fælles faglige og pædagogiske drøftelser og planlægning af undervisningen. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Århus Akademi imødekommer i mindre grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen er bygget op omkring fællesemner og veksler mellem kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektperioder, men samspillet mellem de tre fag er ikke lykkedes fuldt ud. Fællesfaglige problemstillinger Undervisningen er bygget op omkring tre til fire overordnede fællesemner. Fællesemnerne munder til sidst ud i fællesfaglige produkter. Dokumentationsmaterialet giver ikke fuld klarhed over hvad de naturvidenskabelige lærere forstår ved begrebet overordnede fællesemner, men der er generelt tale om emner og altså ikke om deciderede problemstillinger hvor fagenes indhold og metoder er styret af en fælles problemformulering. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Undervisningen veksler mellem kursusperioder med særfaglig grundviden og fællesfaglige emneog projektarbejder. På møderne udtalte de naturvidenskabelige lærere at de primært arbejder særfagligt og søger at tilgodese den særfaglige grundviden inden for hver deres fag. Under besøget påpegede lærerne også at de så vidt muligt koordinerer deres individuelle særfaglige forløb med hinanden i løbet af skoleåret. Flere lærere vurderer dog samtidig at koordineringen af og til er utilstrækkelig. Det er kursisterne enige i. Under besøget fortalte kursisterne at de langt fra altid oplever at der er indholdsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem forløbene. De understreger dog at det hævner sig ved eksamen ikke at kunne se sammenhængen mellem fagene. Kursisterne efterlyser derfor et tydeligere samspil mellem forløbene i de tre fag. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 Lærerne arbejder i højere grad parallelt end sammen som faggruppe, og de har kun i nogen grad de overordnede fællesemner for øje i deres arbejde. Indbyrdes fungerer fagene dermed kun som en slags støttefag for hinanden, og det bliver derfor svært for kursisterne at skabe sammenhæng mellem fagene. De tre fag må i perioder gerne arbejde parallelt, men kursisterne skal dog altid kunne se den faglige sammenhæng, og den særfaglige grundviden skal fokusere skarpt på de fællesfaglige problemstillinger. Ideelt set skal kursusperioderne struktureres så den særfaglige grundviden kobles til den fællesfaglige problemstilling, og så det forestående projektarbejde hele tiden er i fokus. Under besøget sagde flere af lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe at de ikke opfatter sig som del af en faggruppe, og de gjorde samtidig opmærksom på at der ikke altid har været et tilstrækkeligt samspil mellem fagene. Det er nødvendigt at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe bliver styrket som gruppe så de derpå kan styrke den daglige tilrettelæggelse af undervisningen (jf. anbefaling i afsnit 2.1). 2.3 Løbende evaluering Århus Akademi imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Mens lærerne giver mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på opgaver og fremlæggelser og afholder tutorsamtaler, fungerer studiebogen ikke. Undervisningsevalueringen er ikke systematiseret, men funderet på lærernes individuelle praksis. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau I løbet af året får kursisterne mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på deres forskellige afleveringer og oplæg, deres deltagelse i timerne mv. Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at det er hensigten at deres løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau bliver skrevet ind i den enkelte kursists elektroniske studiebog. Under besøget kom det dog frem at tekniske startproblemer med den elektroniske studiebog har betydet at den ikke har fungeret optimalt. Under besøget kom det frem at kursisterne har forskellige oplevelser af studiebogen. Enkelte lærere og kursister bruger bogen efter hensigten, mens størstedelen ikke kan se meningen med at bruge den. Nogle kursister oplever at lærerne helt har afskaffet studiebogen. Under besøget gav lærerne udtryk for at studiebogen har fået en dårlig start. Ud over de tekniske problemer har de fleste lærere svært ved at se perspektivet i studiebogen. De skriver i bogen som de formelt set skal og inddrager den i tutorsamtalen, men derudover bruges den ikke. Der er forvirring og uklarhed omkring brugen af studiebogen. Hvis studiebogen skal fungere som redskab i undervisningen, kræver det en holdbar løsning rent teknisk og indholdsmæssigt. Det vigtigste er dog at samtlige lærere støtter op om bogen. Kursisterne bør have en god introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at blive trænet i at bruge studiebogen både på det tekniske og indholdsmæssige plan. De skal lære at reflektere over og formulere sig omkring egen indsats, faglige niveau og udvikling. Ledelsen og lærerne skal sammen sikre at studiebogen bruges efter hensigten. Kurset holder tutorsamtaler med kursisterne. Århus Akademi vurderer i sin rapport at kurset har gode erfaringer med at kursisten forbereder sig til samtalen ved hjælp af et evalueringsskema udfyldt forud for samtalen. Skemaet fungerer både fagligt og personligt som murbrækker for samtalen. Evaluering af undervisningen Ifølge Århus Akademis udkast til et skriftligt grundlag for kvalitetsarbejdet skal lærere og klasser evaluere undervisningen (jf. kapitel 3). Møderne med selvevalueringsgruppen, lærerne og kursisterne viser imidlertid at der er stor forskel på hvor ofte undervisningen bliver evalueret, og hvordan lærerne griber undervisningsevalueringerne an. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 Der er ingen procedurer for undervisningsevaluering. Den enkelte lærer kan frit vælge sin egen form, og der er ingen formelle retningslinjer for hvordan evalueringsresultaterne skal bruges, eller hvem der skal have adgang til dem. Ifølge lærerne er der en tendens til at læreren holder resultaterne for sig selv og i visse tilfælde drøfter dem med nære kolleger eller med teamet. I langt de fleste tilfælde bliver resultaterne af undervisningsevalueringen ikke skrevet ned. Under besøget gav ledelsen udtryk for at evaluering af undervisningen fylder meget. Kursisterne deler dog ikke denne opfattelse. Under besøget gav de udtryk for at undervisningen fx i et skoleforløb eller i hele skoleåret kun sjældent bliver evalueret. I de tilfælde hvor undervisningen bliver evalueret, oplever kursisterne meget forskellige praksisser hos lærerne. Under besøget fortalte lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe at de ikke lavede en systematisk opsamling på undervisningen, faggruppesamarbejdet e.l. efter det første år af undervisningen. En gruppe lærere fra den naturvidenskabelige faggruppe har lavet en sammenfatning om eksamen i faget med både erfaringer og synspunkter. Sammenfatningen er lagt på kursets intranet. Der er ingen retningslinjer for hvordan andre lærere kan eller skal bruge denne sammenfatning. Ledelsens opfattelse af at evaluering af undervisningen fyldet meget, holder tilsyneladende ikke stik. Ledelsen og lærerne bør derfor sikre at undervisningen bliver evalueret i overensstemmelse med kursets skriftlige grundlag med reglen om eksisterende periodiske evalueringer (jf. kapitel 3). Det kræver at ledelsen er særligt opmærksom på at skabe et trygt og konstruktivt kollegialt klima hvor lærerne indbyrdes og sammen med kursisterne kan diskutere, evaluere og inspirere hinanden til at udvikle undervisningens kvalitet. Dernæst bør ledelsen sikre større systematik og skriftlighed i undervisningsevalueringerne. I sidste ende skal ledelsen kunne indhente oplysninger om evalueringerne og bidrage til kursets samlede pædagogiske udvikling. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærere på Århus Akademi sikrer at undervisningen bliver evalueret i overensstemmelse med kursets skriftlige grundlag. 2.4 Den afsluttende prøve Århus Akademi imødekommer i mindre grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensspørgsmålene og selve eksamensstrukturen gjorde det vanskeligt dels at inddrage eksperimenter til eksamen, dels at vurdere i hvilket omfang kursisterne havde nået de faglige mål. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Eksamen har det første skoleår været struktureret særfagligt. Der var afsat ca. syv minutter til hvert fag, og eksamensspørgsmålene blev delt op efter fagområde. I selvevalueringsrapporten vurderer lærerne at det betød at kursisterne havde svært ved at komme ud over det redegørende niveau og demonstrere sammenhæng mellem fagene. Lærerne skriver også at det var meget vanskeligt for kursisten at nå en lødig behandling af det eksperimentelle arbejde. Det var svært for de naturvidenskabelige lærere at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige problemstillinger da eksamenen blev gennemført som en komprimeret udgave af tre enkeltstående eksaminer. Hverken eksamensspørgsmålene eller selve eksamensstrukturen havde et tilstrækkeligt fællesfagligt udgangspunkt. Det første skridt på vejen mod en eksamen der tager udgangspunkt i fællesfaglige emner eller projekter, er at etablere undervisningsforløb der kan understøtte eksaminationen. Et udbygget samarbejde mellem lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe kan være med til at understøtte en udveksling af erfaringer og gode ideer (jf. anbefaling i afsnit 2.1). Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 Samtlige parter på Århus Akademi kritiserer eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Århus Akademi imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Kursets ledelse søger at imødekomme lærernes behov, og der har været løbende kontakt mellem ledelsen og lærerne i faggruppen. Lærerne kan dog godt tydeliggøre deres ønsker og behov endnu mere over for ledelsen. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Lærernes vilkår for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen er tilgodeset ved at lærerne har været på et amtsligt efteruddannelseskursus om den naturvidenskabelige faggruppe, og de har fået tildelt timer til en fælles udvikling af faggruppen. Ledelsen har også forsøgt at efterkomme ønsker i forhold til skemalægningen. Men derudover har det været op til lærerne selv at etablere den naturvidenskabelige faggruppe. Lærerne har ikke haft jævnlige møder med eksempelvis ledelsen eller andre sparringspartnere. De har heller ikke holdt fælles møder om den faglige og pædagogiske udvikling af fagene og faggruppen (jf. afsnit 2.1), og faggruppen opfatter sig (endnu) ikke som faggruppe. Det reformforberedende arbejde i den naturvidenskabelige faggruppe har været en fornuftig måde at forberede den enkelte lærer på de nye opgaver der ligger i læreplanen og hfbekendtgørelsen. Det har også været et udmærket forsøg på at samle lærerne som en faggruppe. Men det faglige samarbejde og undervisningens forløb tyder på at det hidtidige fagsamarbejde ikke har været tilstrækkeligt i forhold til at udvikle lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Lærergruppen har ikke selv taget initiativ til møder med pædagogisk og/eller fagligt indhold der kunne styrke dem som faggruppe og skabe fælles bevidsthed om didaktiske udfordringer o. lign. Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe kan med fordel formidle deres ønsker og behov tydeligere og oftere til ledelsen. Samtidig skal ledelsen fortsat forsøge at skabe gode vilkår for afviklingen af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. På baggrund af møderne med den blandede lærergruppe og med kursisterne vurderes det at planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen ikke fungerer lige godt i alle klasser. Visse grupper af lærere fungerer med andre ord meget bedre end andre. Ledelsen skal være omhyggelig med at sammensætte lærerne i grupper for at sikre de bedste rammer og vilkår for lærersamarbejdet og afviklingen af undervisningen fx kan de erfarne lærerkræfter fra blandt andet de såkaldte kærlighedsteams fordeles bedre ud på de enkelte grupper. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Århus Akademi udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Århus Akademi imødekommer i rimelig grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset har nedsat et udvalg bestående af ledelse og lærere der er ved at udarbejde et skriftligt grundlag. Udvalget har lavet et foreløbigt udkast som har været drøftet i forskellige fora. Der skal dog stadig tilføjes en række elementer i udkastet. Skriftligt grundlag Århus Akademi har lavet et udkast til et skriftligt grundlag med titlen Overordnet beskrivelse af organiseringen af et kvalitetssystem. Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at det er hensigten at systemet bygger videre på den eksisterende samarbejdsstruktur med faste udvalg, og at der derved sikres en høj grad af involvering af medarbejderne. Ledelsen understreger at systemet dog endnu ikke er funktionelt. Det skyldes blandt andet at kurset er ved at revidere sit værdigrundlag og dermed de mål som kurset senere hen skal evaluere i forhold til. Udkastet til det skriftlige grundlag indeholder nogle om end kortfattede overvejelser om ansvarsfordeling, tidsrammer og procedurer for selvevaluering af nøgleområder. I selvevalueringsrapporten er proceduren yderligere beskrevet. Det skriftlige grundlag indeholder dog ikke overvejelser om procedurer for kursets belysning af de obligatoriske områder. Århus Akademi er i gang med at udvikle et overblik over og en systematik for sit kvalitetsarbejde. Det er vigtigt at der er nøje sammenhæng mellem kursets værdier og kvalitetssystemet. Endvidere er det en vigtig pointe at værdigrundlaget er det område som evalueringsresultater skal vurderes og analyseres i relation til. Århus Akademi opfordres til fortsat at tænke kvalitetssystemet sammen med kursets værdigrundlag og have andre strategiske overvejelser. Værdigrundlag og kvalitetsarbejde Et værdigrundlag og et skriftligt grundlag der beskriver procedurer for kvalitetsarbejde, er to forskellige ting, og Århus Akademi kan derfor med fordel fjerne afsnittet om kursets værdigrundlag fra det skriftlige grundlag. I stedet kan kurset indsætte overvejelser om hvordan det skriftlige grundlag skal ses i sammenhæng med værdigrundlaget, og hvordan kursets kvalitetsarbejde understøtter kursets strategiske overvejelser og mål. Århus Akademi kan også eksplicitere sine overvejelser om hvordan kurset skal belyse obligatoriske områder. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 Udkastet til det skriftlige grundlag indeholder en evalueringsplan for aktiviteter vedrørende den løbende evaluering af kursisternes faglige niveau og udvikling. Planen er foldet godt ud, men løbende evaluering af kursisternes faglige niveau og udvikling vedrører den pædagogiske praksis og ikke selve kvalitetssystemet. Et kvalitetssystem skal derimod beskrive procedurer for kursets belysning af hvordan fx undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression. I den forbindelse kan resultaterne af den løbende evaluering af både kursisternes faglige niveau og undervisningen indgå som dokumentation. Et skriftligt grundlag skal med andre ord indeholde beskrivelser af procedurer og ikke beskrivelser af selve aktiviteterne. Evalueringsgruppen anbefaler - at Århus Akademi fortsat med ledelsen i spidsen går videre med det gode arbejde med at udforme et skriftligt grundlag der beskriver procedurer for kvalitetsarbejdet. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Århus Akademi imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. En arbejdsgruppe bestående af lærere og ledelse er involveret i arbejdet med udviklingen af det skriftlige grundlag. Processerne Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at en bred vifte af medarbejdere og kursister plejer at være involveret i de evalueringer som kurset hidtil har gennemført. Derfor mener den også at det er naturligt at en arbejdsgruppe bestående af både ledelsespersoner og lærere har udarbejdet den overordnede beskrivelse af et kvalitetssystems organisering. Udkastet har derfor også været til høring i både pædagogisk råd og MED-udvalget, og det har været drøftet i den midlertidige bestyrelse. Lærerne har ikke nogen tydelig erindring om at de er blevet hørt om dette skriftlige grundlag eller dets konkrete indhold. Det kom frem på mødet med den blandede lærergruppe. Lærerne er ikke særligt optaget af at udarbejde et kvalitetssystem. Samtidig har lærerne en oplevelse af at der tidligere har været en sund og aktiv evalueringskultur på stedet. Sammensætningen af både lærere og ledelsespersoner i arbejdsgruppen omkring det skriftlige grundlag er en fin måde at inddrage lærersynspunkter og forankre kvalitetssystemet blandt kursets medarbejdere på. Der er dog en vis modsætning mellem den relativt gode evalueringskultur som ifølge lærere og ledelse kendetegner Århus Akademi, og det manglende engagement i kvalitetsarbejdet som lærerne samtidig giver udtryk for. Ledelsens hensigt om at skabe ejerskab til evalueringer, nye procedurer mv. er fornuftig, men ledelsen bør imidlertid overveje hvordan kvalitetsarbejdet forankres yderligere blandt lærerne. Både ledelse og lærere skal se en fordel i kvalitetssystemets virke i forhold til deres konkrete arbejde hvis der skal skabes accept af dette system. Det skal med andre ord gøres tydeligt hvordan kurset som organisation og undervisningen udvikles positivt gennem systematisk kvalitetsarbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Århus Akademi i både ord og handlinger viser fordelene ved et systematiseret kvalitetsarbejde, og at medarbejderne fortsat involveres i relevante faser af kvalitetsarbejdet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 3.3 Kvalitetsmål Århus Akademi imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål. Kurset har fokus på relevansen af kvalitetsmål, men har endnu ikke forsøgt at opstille mål forud for en selvevaluering eller forud for håndteringen af de obligatoriske områder. Kvalitetsmål Ifølge selvevalueringsrapporten er Århus Akademi bevidst om relevansen af kvalitetsmål og om at målene skal kunne relateres til hf-kursets værdigrundlag. Kurset har dog endnu ikke beskrevet kvalitetsmålene da man stadig venter på at værdigrundlaget kommer på plads. Århus Akademi er i stand til at udfærdige kvalitetsmål for de forestående selvevalueringer og for indsamlingen af dokumentation så snart værdigrundlaget er udarbejdet. Hermed menes helt konkrete målsætninger om hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter eller med den givne praksis som er genstand for selvevaluering og dokumentationsindsamling. Kvalitetsmålene skal være så klare at kurset kan vurdere evalueringsresultaterne på baggrund af dem og senere i en opfølgningsfase bruge dem til at vise om og i hvilken udstrækning kurset har nået sine mål. Evalueringsgruppen anbefaler - at Århus Akademi konsekvent udarbejder kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller dokumentationsindsamling i relation til de obligatoriske områder. 3.4 Evalueringsområder Århus Akademi imødekommer i rimelig grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset er i gang med at udarbejde selvevalueringer af nøgleområder og at overveje håndteringen af de obligatoriske områder. Nøgleområder I forlængelse af den fastsatte procedure for selvevaluering af nøgleområde er det pædagogiske udvalg i gang med at vælge tre nøgleområder. Det skriver ledelsen i selvevalueringsrapporten. Udvalget står umiddelbart over for at skulle tilrettelægge de forskellige evalueringer. Derudover er ledelsen også i gang med at vælge et nøgleområde. Ledelsen har fokus på at så mange som muligt er involveret i valg af områder og udarbejdelsen af koncepter, analyse og opfølgning. Det er en fornuftig disposition da Århus Akademi hidtil har haft en mangfoldig udvalgsstruktur og jævnligt har lavet flere selvevalueringer. En konkret evaluering af et nøgleområde vil formentlig også være en konstruktiv måde at skabe ejerskab til kvalitetsarbejde blandt lærerne på (jf. anbefaling i afsnit 3.3). Obligatoriske områder Kurset har nedsat en arbejdsgruppe der skal se nærmere på hvordan Århus Akademi skal håndtere indsamlingen af informationer i relation til de obligatoriske opgaver. Denne procedure er dog ikke beskrevet i det skriftlige grundlag. 3.5 Andre evalueringer Århus Akademi imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset har en plan for hvilke evalueringer der skal finde sted løbende, herunder undervisningsevaluering. Kurset beskriver dog ingen overvejelser om hvordan resultaterne af undervisningsevalueringerne skal indgå i det samlede kvalitetsarbejde. Undervisningsevaluering Der er en oversigt over kursets eksisterende periodiske evalueringer i selvevalueringsrapporten. Af oversigten fremgår det at lærere og kursister skal evaluere undervisningen. Det fremgår dog Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 hverken af udkastet til det skriftlige grundlag eller af selvevalueringsrapporten hvordan undervisningsevalueringer indgår i det samlede kvalitetsarbejde. I selvevalueringsrapporten indikerer ledelsen at den med undervisningsevaluering forstår evaluering af et fag som fx denne evaluering af den naturvidenskabelige faggruppe. Undervisningsevaluering handler dog om hvordan undervisningen er gennemført, herunder fx arbejdsformer, indhold, lærerens præstation og kursisternes deltagelse. Formålet med at evaluere undervisningen er blandt andet at den enkelte lærer eller lærerteamet har mulighed for at justere undervisningen løbende. Resultaterne af undervisningsevalueringerne kan også bruges som led i pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. I forlængelse af at Århus Akademi er ved at systematisere undervisningsevaluering, bør ledelsen også lave procedurer for hvordan resultater af evalueringerne skal bruges i det samlede kvalitetsarbejde, så rammer og vilkår for undervisningen fortsat kan blive udviklet. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen skaber en procedure for hvordan undervisningsevaluering inddrages i kursets samlede kvalitetssystem. 3.6 Opfølgning Århus Akademi imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Der er procedurer for opsamling på nøgleområder og obligatoriske områder og overvejelser om hvornår og hvordan kvalitetsmål revideres. Kurset er dog ikke nået til opfølgningsfasen endnu. Opfølgning og kvalitetsmål Der er fastlagt procedurer for opfølgning på nøgleområder og de obligatoriske områder. Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal opfølgning tage udgangspunkt i kvalitetsmålene, hvilket kurset også allerede er bevidst om. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset finder ud af at de nedskrevne kvalitetsmål enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som en skole har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden, og som kurset ikke behøver at koncentrere sig om nu. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16