K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg busvej fra Sohngårdsholmsvej til universitetet Byrådet godkendte den 12. september 2011 et forslag til kommuneplantillæg 4.022, der rummer ændringer af kommuneplanrammer for at muliggøre etablering af en ny busvej og udvidelse af pendlerplads vest for motorvejen. Planforslag Lokalplan I perioden 21. september til 17. november 2011 er planforslaget fremlagt i offentlig høring. Planforslaget består af: Redegørelse tillæg Busvej fra Sohngårdsholmsvej til universitet Kommuneplanramme 4.1.O8 Sohngårdsholmsvej Kommuneplanramme 4.1.R4 Golfparken m.m. kommuneplanramme 4.2.B6 Hellevangen m.m. Kommuneplanramme 4.2.B13 Thulevej m.m. Kommuneplanramme 4.2.C3 Grønlands Torv Kommuneplanramme 4.2.D4 Scoresbysundvej Kommuneplanramme 4.2 O4 Aalborghus Gymnasium Kommuneplanramme 4.2.R6 B52 Kommuneplanramme 4.2.T4 Busvej m.m. Kommuneplanramme 4.4.D1 Einsteins Boulevard nord Kommuneplanramme 4.4.D2 Syd for Gigantium Kommuneplanramme 4.4.D3 Lippmanns Plads/Mistrals Plads Kommuneplanramme 4.4.O1 Gigantium Kommuneplanramme 4.4.T2 Busvej m.m. Kommuneplanramme 4.10.N4 Fjelshøj De gældende kommuneplanrammer er ændret, så der kan etableres en ny busvej og cykel/gangsti under motorvejen. Endvidere er der sikret areal til udvidelse af pendlerpladsen vest for motorvejsafkørsel nr. 26. Der er udlagt 2 nye rammer til teknisk anlæg og de omkringliggende kommuneplanrammer er tilpasset disse. Som følge af de nye rammer sker en justering af arealudlægget til B52's baner. Sammen med kommuneplantillægget offentliggøres et forslag til lokalplan Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug, er du velkommen til at kontakte Charlotte Zeth Andersen, tlf Har du indsigelser og bemærkninger til planens indhold skal de sendes til: Teknisk Forvaltning Plan og Byg Stigsborg Brygge Nørresundby eller på plan.byg@aalborg.dk Side 1 af 38

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 38

3 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 3 af 38

4 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse for tillæg for etabelering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til universitetet Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og de aktuelle projekter for etablering af en busvej, og give mulighed for udvidelse af pendlerplads vest for motorvejen. Sideløbende med kommuneplantillægget er igangsat en lokalplanlægning for en del af området vest for motorvejen. Der udlægges 2 nye rammer til teknisk anlæg, hvor indenfor der kan etableres de fornødne veje, stier m.m. Samtidig inddrages en del af rammeområde 4.2.D4 til teknisk anlæg for at der sikres mulighed for en udvidelse af den eksisterende pendlerplads vest for motorvejsfrakørsel nr. 26, så der sikres sammenhængende stier, tilkørselsforhold m.m. Udlægget af de nye rammer ændrer afgrænsningerne af de tilstødende kommuneplanrammer. De nuværende kommuneplanrammer De med tillægget ændrede kommuneplanrammer Th. Sauers Vej, Universitetsboulevarden og motorvejen er overordnede veje med beskyttelseszone jf. retningslinie Formålet med retningslinien er at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by samt at værne om landskabelige værdier. Det er ikke ønsket, at forhindre almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de»bymæssige ringveje«, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur (jf. retningslinie 2.1.4). Overordnede veje med beskyttelseszone Universitetsboulevarden ligger i byzone og løber gennem allerede ramme- og lokalplanlagte områder, hvorpå der er påtænkt byudvikling på begge sider af vejen. Vejene vurderes derfor at være undtaget for beskyttelseszonen på 150 m. Gennem området løber cykel-/gangstier. I kommuneplanens hovedstruktur for parker og byliv lægges vægt på, at parker, byrum mv. er tilgængelige via et sammenhængende stinet (jf. hovedstruktur "6 Byliv - parker og byrum"). Side 4 af 38

5 I forbindelse med etableringen af busvejen etableres den ønskede forbindelse fra Scoresbysundvej og under motorvejen til universitetsområdet. Kortet er derfor tilpasse den nye linieføring. Kortene for stier-ruter i hovedstrukturen og på kommuneplanens illustrationsplan er ændret i overensstemmelse med de nye stiers linieføring. Sti-rute i retningslinie Overordnede og planlagte cykelstier De nye rammer, der muliggør busvejen, gennemløber en økologisk forbindelse - tørbundsforbindelse. (Jf. retningslinie og ). Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må passere en økologisk forbindelse, er det et krav, at barrierevirkningen bliver mindst mulig, fx ved at der etableres effektive faunapassager eller hegn. Økologisk forbindelse Etablering af busvejen og sti vurderes ikke væsentligt at ændre forbindelsens funktion som spredningskooridor for dyr og planter, idet E45 og Universitetsboulevarden i dag løber gennem forbindelsen og allerede er eksisterende barrierer. En del af det område busvejen gennemløber øst for motorvejen er udpeget som grønt indsatsområde (jf Grønne indsatsområder). Grønne indsatsområder I de senere års planlægning i Universitetsområdet er der arbejdet med intentioner om en forlængelse af busvejen Bertil Ohlins Vej gennem den grønne dalslugt mod Vest. Busvejen udgør en del af en højklassificeret kollektiv trafikforbindelse mellem det kommende Universitetssygehus og Midtbyen. Busvejen er tilpasset stedets landskab og øvrige anvendelse. En del af det område busvejen gennemløber øst for motorvejen er udpeget som grøn kile (jf Grøn-blå struktur). Indenfor kilen skal sammenhæng og tilgængelighed for dyre- og planteliv samt for friluftslivet understøttes og forbedres. Kilen er allerede i dag gennemskåret af motorvej E45 og Universitetsboulevarden. Etablering af busvejen vurderes derfor ikke væsentligt at ændre kilens funktion. Side 5 af 38

6 Grøn kile i den Grøn-blå struktur Jf. retningslinie 13.3 Støj skal der ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, søges overholdt følgende støjniveauer på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau under L den 58 db L den 58 db - L den 68 db over 68 db(a) Fremtidig udendørs vejtrafikstøjniveau L den 58 db max. L den 68 db max. nuværende niveau Der findes støjbelastede friarealer ved boligerne på Diskovej og ved DSI Aalborghus Kollegiet. Friarealer De blå områder angiver de fælles friarealer ved Diskovej og kollegiet, og de røde områder private for- og baghaver ved boligerne langs Diskovej. I forbindelse med konkrete projekter/anlægsarbejder skal der arbejdes for en løsning af støjproblemerne. Mulige løsninger kan være støjskærme, støjdæmpende asfalt m.m. Nord for Universitetsboulevarden og indenfor rammeområde 4.2.T4 findes skov, og de markerede arealer er noteret som fredskov. Inden for skovbyggelinien på 300 m må der ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master. Vejanlæg kræver ikke dispensation/tilladelse fra skovbyggelinien, jf. naturbeskyttelseslovens vejledning. Skov og fredskov Udlægget af den nye kommuneplanramme 4.2.T4 ændrer afgrænsningen af kommuneplanrammen 4.2.R6 B52. Det betyder, at der er behov for omlægning af B52's baner. Der vil dog fortsat kunne etableres samme antal baner som i dag. Nær motorvejen er der i kommuneplanrammen 4.2.T4 åbnet mulighed for placering af en butik på 250 m 2. Dette giver mulighed for placering af en kiosk eller lignende på pendlerpladsen. Planforslagets baggrund Det skal sikres, at der indenfor rammeområdet kan etableres en busvej i eget tracé. Derudover skal det sikre at den eksisterende pendlerplads vest for motorvejen kan udvides og gøres mere tidssvarende. Miljøvurdering Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor Side 6 af 38

7 foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med screening af lokalplan Side 7 af 38

8 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.1.O8 Sohngårdsholmsvej Boliger (kollegium) Hotel og restaurant Klinikker Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Se Bilag K. Øvrige ejendomme max. 50 Etager: Max. 3 Højde: Max. 12 m Fælles opholdsareal: Min. 10% af området Mål Området er næsten fuldt udbygget til undervisning (skoler, AAU og døveskolen). I den nordlige del er der også kollegieboliger og slottet anvendes til hotel og restaurant. Det er målet, at fastholde området til undervisningsformål o.l. Taleinstituttet Arkitektur - Byrum og landskab Det er et mål, at offentlige byggerier fungerer som spydspidser, hvad angår god nutidig arkitektur. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A Vejlende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå åbent og grønt. Bebyggelse skal have et markant og nutidigt formsprog. Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element. Tekniske anlæg skal Side 8 af 38

9 Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt. placeres og udformes i harmoni med områdets øvrige bebyggelse. Ingen udendørs oplag. P-pladser skal fremstå grønne. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinie AAU Sohngårdsholmsvej Aalborg Friskole Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationaplan. Vejadgang fra Sohngårdsholmsvej. Parkering i overensstemmelse med bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Sohngårdsholm Slot fra 1886 er meget bevaringsværdigt. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser til Golfparken skal forbedres Side 9 af 38

10 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.1.R4 Golfparken m.m. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Kun mindre bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse. Etager: Max. 1 Højde: Max. 7 m, undtaget Planetariet Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie Beskyttet natur ( 3) Sammenhængende økologisk forbindelse Mål Området rummer Sohngårdsholmparken og Den gamle golfbane. Sohngårdsholmsparken var oprindelig slotshave til det lille landsæde Sohngårdsholm Slot. Den gamle golfbane ligger som et stort naturpræget landskabsrum, der har fået lov til at ligge uberørt med undtagelse af delområder som benyttes til ridecenter, naturlegeplads, ældregolf, planetarium og friluftsarrangementer. Området skal bevares som et markant grønt landskabsrum i byen. Der bør ikke etableres flere anlæg til særlige rekreative funktioner. Nye Planetariet på toppen af bakken med udsigt ind over Vejgård til Nørre Tranders Kirke. Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå som et varieret skovog bakkelandskab. Markant beplantning skal bevares. Bebyggelse og anlæg skal indpasses med respekt for natur- og landskabskvaliteter. Udsigten fra højdedragene skal sikres. Trafik - Veje og Side 10 af 38

11 aktivitetsmuligheder skal kun indpasses i Golfparken, hvis de ikke forringer den almindelige rekreative brug af parken og de naturmæssige kvaliteter. Der lægges også vægt på at sikre gode færdelsmuligheder for gående og motionister, på at bevare markante udsigtspunkter og på at skabe varierede aktivitets-, oplevelses- og opholdsmuligheder. Udsigten fra parkens bakker skal friholdes for beplantning. stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationaplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Betinget fjernvarmepligt Sikringen af områdets naturværdier og den "brede" rekreative anvendelse vægtes højt. Zoneforhold Byzone Miljø Inden for området er der fredskov og en sø. Arkitektur - Byrum og landskab Træer og øvrig beplantning skal holdes, så udsigten ind over byen sikres. Sohngårdsholmparken er mere plejet og med blomsteranlæg Side 11 af 38

12 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.2.B6 Hellevangen m.m. Boliger (etage) Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Se Bilag K. Øvrige: Max. 50 Etager: Max. 4 Højde: Max. 15 m Opholdsareal: Min. 15% Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Mål Målet er at skabe rammerne for et velfungerende lokalt boligmiljø. Området er i dag udbygget med etagebebyggelse og enkelte institutioner. Kvaliteten af boliger og opholdsarealer er i højsædet. Udviklingen skal tage afsæt i de rummelige friarealer, som i endnu højere grad skal udnyttes som et aktiv for området. På længere sigt skal muligheder og behov for et egentligt "kvarterløft" overvejes. Det er hensigten, at der skal kunne integreres en bred vifte af almennyttige formål til gavn for boligmiljøet. Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå grønt. Bebyggelse og anlæg skal indpasses med respekt for udsigtskvaliteter. En lokalplan skal fastlægge retningslinier for disponering af varierede opholdsarealer. Allébeplantning langs Sohngårdsholmvej skal sikres. Trafik - Veje og stier Side 12 af 38

13 Forud for placering af funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 10 beboere og 4 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold, høring af berørte parter mv Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Side 13 af 38

14 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.2.B13 Thulevej m.m. Boliger (tæt-lav/etage) Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50 for etage, max. 40 for anden bebyggelse. Etager: Max. 5, syd for Thulevej max. 3. Højde: Max. 18 m, syd for Thulevej 10½ m. Fælles opholdsareal: Min. 10 %. Mål Det er målet at skabe rammer for at velfungerende boligområde. Området er udbygget med rækkehuse, etageboliger og enkelte institutioner. Forud for placering af funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 10 beboere Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A Vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå åbent og grønt. Afskærmende beplantningsbælte mod Universitetsboulevarden skal sikres. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal Side 14 af 38

15 og 4 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold, høring af berørte parter mv. sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Side 15 af 38

16 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.2.C3 Grønlands Torv Boliger (etage) Butikker* Hotel/restaurant Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. * Bruttoetageareal: Max m² pr. dagligvarebutik og max m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinie Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 60, hvis ejendommen ikke er nævnt i Bilag K. Etager: Max. 16 (højhus), max. 2 (øvrig bebyggelse) Højde: Max. 8,5 m (øvrig bebyggelse) Opholdsareal: Min. 10% Mål Målet er at skabe rammerne for et velfungerende og attraktivt bydelscenter med god tilgængelighed fra det omkringliggende byområde. Der lægges også vægt på, at bebyggelsens visuelle fremtoning og indretningen af udearealer medvirker til at gøre området til et attraktivt omdrejningspunkt for bydelens liv. Området er opdelt af Sohngårdsholmsvej med Grønlands Torv som det primære center. Polar Torv ved Fridtjof Nansens Vej er et vigtigt lokalt centerområde for ikke mindst boligområdet på den vestlige side af Sohngårdsholmsvej. Det nyrenoverede Polar Torv. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Arkitektur - Byrum og landskab Interne veje, forarealer, Side 16 af 38

17 Arkitektur - Byrum og landskab Det samlede centerområde er i inde i en positiv udvikling. Pladsen på Grønlands Torv er i de senere år renoveret med ny belægning og byinventar, og der er skabt bedre mulighed for aktiviteter på pladsen. Også Polar Torv er fornyet bl.a. med etablering af Fakta og ovenliggende boliger. Æstetisk er området dog noget blandet, og der er især behov for et arktektonisk løft af facaderne langs Grønlands Torv. Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger skal der generelt gøres en indsats for at højne det arkitektoniske niveau. Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt" Der er udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspirationn og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle" Der er behov for en forskønnelse af butiksfacaderne på Grønlands Torv opholdsarealer, p- pladser skal fremstå grønne. Markant beplantning langs Th. Sauer Vej skal bevares. Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer. En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning og udendørs udstilling samt et fælles design for byudstyr og beplantning. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Side 17 af 38

18 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.2.D4 Scoresbysundvej Boliger (tæt-lav / etage) Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50 Etager: Max. 3 Højde: Max. 12 m Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Fredskov Mål Målet er at udbygge område med blandet bymæssig anvendelse i grønne omgivelser. Byggemuligheder Bebyggelse på mere end 2 etager og 8,5 m må alene etableres i områdets sydvestlige del tilpasset terrænet. Bebyggelsen må ikke have visuel kontakt med motorvejen. Ved placering af bebyggelse skal der tages hensyn til afledning af spildevand. Arkitektur - Byrum og landskab En samlet lokalplan for området skal fastlægge principper for disponering af bebyggelser, veje, stier og opholdsarealer. Området skal fremstå grønt. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Side 18 af 38

19 Vejreservation, se illustrationsplan Parkering i overensstemmelse med Bilag F Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Bebyggelse inden for det røde område af hensyn til kloakering. Miljø En del af området er belastet med trafikstøj Side 19 af 38

20 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.2.O4 Aalborghus Gymnasium Klinikker Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 40. Etager: Max. 2. Højde: Max. 8,5 m. Evt. idrætshal dog max. 15 m. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Mål Målet er at sikre velfungerende rammer for Aalborghus Gymnasium og eventuelle andre indendørs og udendørs kultur- og fritidsaktiviteter. Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå grønt. Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse. Udearealer skal indrettes med varierede aktivitetsog opholdsmuligheder Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Side 20 af 38

21 Zoneforhold Byzone Side 21 af 38

22 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.2.R6 B52 Fritidsformål Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Kun bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse og kun i områdets nordvestlige del. Etager: Max. 2 Højde: Max. 8,5 m Miljø Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå som en åben grøn flade. Afskærmende beplantning langs motorvejen. Mål Målet er at sikre velfungerende rammer for idræt og andre friluftsaktiviteter - til gavn for livet i bydelen. Det er hensigten, at B52's baneanlæg medvirker til at fremhæve den grønne struktur mellem Universitetsområdet og Golfparken. Trafik - Veje og stier Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Betinget fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Side 22 af 38

23 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.2.T4 Busvej m.m. Tekniske anlæg Butik ved trafik anlæg (max. 1) * n er specificeret i Bilag A. * Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie Byggemuligheder Kun mindre bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse. Højde: max. 8,5 m Arkitektur - Byrum og landskab Arealer langs vejanlæg skal fremstå grønne. Beplantningsbælte langs Universitetsboulevarden og motorvej skal sikres. Mål Målet er at sikre areal til vejanlæg med tilhørende busvej i eget tracé, cykelsti o.l. Der lægges vægt på at arealerne langs vejene medvirker til at præsentere Aalborg som en grøn by. Vest for motorvejen skal sikre areal til udvidelse af den eksisterende pendlerplads. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Zoneforhold By- og landzone Arkitektur - Byrum og landskab En del af området er skovbevokset med fredskovspligt. Det er målet at fasthold en grøn kile igennem området, der som den del af Flansted-Vaarstkilen forbinder universitetsområdet/gug med Golfparken. Trafik - Veje og stier Der skal sikres mulighed for at etablere sti og busvej, som forbinder Gigantium/Universitetsområdet med Th. Sauers Vej/Golfparken via en underføring under motorvejen Side 23 af 38

24 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.D1 Einsteins Boulevard nord Hotel og restaurant (restaurant/kantine kun i tilknytning til øvrig virksomhed) Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksteder (kun mindre værksteder med begrænset produktion, som ikke generer omgivelserne). n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 60 Etager: Max. 3 Højde: Max. 13 m De grønne kiler vist på tegningen må ikke bebygges. Fælles opholdsareal: Min. 5% af området. Mål Det er et mål at udvikle området til kontorerhverv og lignende med høj arkitektonisk standard. Der ønskes skabt et rekreativt område omkring den øst-vest gående dalsænkning, som er med til at forbinde Universitetet med Gigantium. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for Støj fra virksomheder, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Beskyttet dige ( 4) Området øst for Einsteins Boulevard. Området er velegnet til kontorerhverv, der kan nyde godt af den tætte tilknytning til universitetet. Der kan kun være hotel i den vestlige del ved Gigantium. Arkitektur - Byrum og landskab Tættest bebyggelse langs vejene i området. Side 24 af 38

25 Byggemuligheder Den lille dalsænkning, der forbinder Gigantium og Universitetet, må ikke bebygges. Arkitektur - Byrum og landskab Der ønskes en forholdsvis tæt bebyggelse langs Einsteins Boulevard, ligesom områdets grænser mod naboområderne, Niels Bohrs Vej og dalsænkningen ønskes flankeret med bebyggelse. Ved bebyggelse af langstrakte bygninger skal facaderne ved den arkitektoniske udformning gives et udseende, så bebyggelsen ikke fremtræder for massiv. Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt. Der etableres fællesparkeringspladser i byggefelterne på begge sider af Einsteins Boulevard. Parkeringspladserne gives et grønt helhedspræg, f.eks. under et løvdække af træer. Overfladevand afledes til en kanal i bunden af dalsænkningen, og vandet løber ud i en kunstig skabt sø (forsinkelsesbassin) i den østligste del af området. Vedrørende udformning af veje, stier og grønne kiler samt valg af armaturer og andet byinventar, se Designmanual for Universitetsparken. Kloakforsyningens tekniske krav til landskabstilpassede bassiner skal overholdes. De grønne kiler må ikke bebygges. Vest for einsteins boulevard. Beplantningsbælte langs vejen. Det rekreative område, der forbinder Gigantium og Universitetet Monotone facader skal undgås. Større bebyggelse skal visuelt opdeles i mindre enheder. Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element. Ingen udendørs oplag. Fællesparkering skal være skjult fra veje, under grønt tag. Sydskråning skal indgå i grøn kile. Beplantningsstruktur langs Einsteins Boulevard. Overfladevand skal afledes til landskabstilpasset forsinkelsesbassin. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Vejadgang kun fra Linus Paulings Vej og Willy Brandts Vej. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Zoneforhold Byzone Side 25 af 38

26 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.D2 Syd for Gigantium Boliger (etage, kun i den sydlige del Hotel og restaurant Klinikker Kontorer Service Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksteder (kun mindre værksteder med begrænset produktion, som ikke generer omgivelserne). n er specificeret i Bilag A. Mål Med en beliggenhed nær Gigantium og motorvejen er det et mål at udvikle området til pænere kontorerhverv og lignende. Den nordligste del kan anvendes til hotel eller lignende i relation til Gigantium. Syd for Alfred Nobels Vej kan der opføres boliger, hvis støjen fra motorvejen reduceres. Byggemuligheder Ved placering af bebyggelse skal der tages hensyn til afledning af spildevand og overfladevand. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 60 for erhverv og max. 40 for boliger. Etager: Max. 3 (enkelte bygninger op til 5 etager omkring Alfred Nobels Vej). Højde: Max. 13 m (enkelte bygninger op til 20 m). De grønne kiler vist på tegningen må ikke bebygges. Fælles opholdsareal: Min. 5% for erhverv og min. 15% for boliger. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A Vejledende grænseværdier for Støj fra virksomheder, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie Side 26 af 38

27 Bebyggelse inden for det røde område af hensyn til kloakering. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsen ønskes disponeret, så den er med til at markere afgrænsningen mod de grønne kiler, mens parkeringen ønskes samlet som fællesparkering i et bånd i midten. For at "fingrene" kan markere sig i landskabet skal de afgrænses mod de grønne kiler med markant bebyggelse. For at skabe en portvirkning mod vest kan der omkring Alfred Nobels Vej bygges punkthuse eller tårne op til 5 etager. Ved bebyggelse af langstrakte bygninger skal facaderne ved den arkitektoniske udformning gives et udseende, så bebyggelsen ikke fremtræder for massiv. Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt. Bebyggelsesstrukturen indebærer, at en del af opholdsarealerne udlægges som fællesarealer i kilerne mellem "fingrene". Vedrørende udformning af veje, stier og grønne kiler samt valg af armaturer og andet byinventar, se Designmanual for Universitetsparken. De grønne kiler må ikke bebygges. Skitseforslag til bebyggelse af området. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsen skal markere afgrænsningen mod de grønne kiler. Monotone facader skal undgås. Større bebyggelse skal visuelt opdeles i mindre enheder. Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element. En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning, og udendørs udstilling. Ingen udendørs oplag. Fællesparkering under grønt tag i et bånd i midten. De grønne kiler skal fremstå sammenhængende uden afgrænsning af skel med beplantning eller hegn. Der skal anlægges et landskabstilpasset forsinkelsesbassin. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser og busvej skal sikres, se illustrationsplan. Vejadgang kun fra Alfred Nobels Vej. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Kloakforsyningens tekniske krav til landskabstilpassede bassiner skal overholdes. Zoneforhold Området kan overføres til byzone gennem en lokalplan. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Side 27 af 38

28 Zoneforhold By- og landzone Side 28 af 38

29 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.D3 Lippmanns Plads/Mistrals Plads Boliger (etage, kun i den sydlige del) Hotel og restaurant Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksteder n er specificeret i Bilag A. Mål Det er et mål at udvikle området til pænere kontorerhverv, undervisning og lignende, men også med mulighed for etageboliger i det omfang det af hensyn til støjniveauet fra Gigantium er muligt. Der skal skabes en markant hovedadgang til Universitetet fra Einsteins Boulevard og med forbindelse til Universitetets bybånd. Beplantningsbælte langs Einsteins Boulevard. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 60 for erhverv og max. 40 for boliger. Etager: Max. 3, dog 1 bygning på max. 7 etager i bybåndet som pejlemærke. Højde: Max. 13 m, dog 1 bygning på max. 30 m. De grønne kiler vist på tegningen må ikke bebygges. Fælles opholdsareal: Min. 5 % for erhverv og min. 15% for boliger. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for Støj fra virksomheder, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Beskyttet natur ( 3) Området er velegnet til kontorerhverv, der kan nyde godt af den tætte tilknytning til universitetet samt af nærhed til motorvejen. Der kan kun være hotel i den nordvestlige del ved Gigantium. I områdets syd-østlige del kan der opføres et Arkitektur - Byrum og landskab Side 29 af 38

30 gymnasium. Byggemuligheder I bybåndet øst for Einsteins Boulevard kan der opføres en høj bygning, der kan virke som pejlemærke for hele universitetsområdet, når man kommer ad Einsteins Boulevard fra Egensevej. Bygningen skal være skulpturel og med et markant arkitektonisk udtryk. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsen ønskes disponeret, så den er med til at markere afgrænsningen mod de grønne kiler, mens parkeringen ønskes samlet som fællesparkering i et bånd i midten af hver finger. For at "fingrene" kan markere sig i landskabet er det vigtigt, at bebyggelsen er forholdsvis tæt mod de grønne kiler. Ved bebyggelse af langstrakte bygninger skal facaderne ved den arkitektoniske udformning gives et udseende, så bebyggelsen ikke fremtræder for massiv. Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt. Der ønskes skabt et rekreativt område omkring den øst-vest gående dalsænkning, som er med til at forbinde Universitetet med Gigantium. Bebyggelsesstrukturen indebærer, at en del af opholdsarealerne udlægges som fællesarealer i kilerne mellem "fingrene". Hvor hovedadgangen til Universitetet (bybåndet) knyttes til Einsteins Boulevard udformes denne som en plads. (se skitse) Bybåndet skal bearbejdes arkitektonisk, så det fremtræder som et De grønne kiler må ikke bebygges. Det rekreative område, der forbinder Gigantium og Universitetet. Den lille plads, der markerer adgangen til Universitetet. Forslag til udformning af bybåndet. Bebyggelsen skal skabe en markant afgrænsning mod veje og de grønne kiler. Monotone facader skal undgås. Større bebyggelse skal visuelt opdeles i mindre enheder. Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element. Ingen udendørs oplag. Fællesparkering skal være skjult fra Einsteins Boulevard og grønne kiler, under grønt tag. Nordlig del skal indgå i grøn kile. De grønne kiler skal fremstå sammenhængende uden afgrænsning af skel med beplantning eller hegn. Beplantningsstruktur langs Einsteins Boulevard. Overfladevand skal afledes til landskabstilpasset forsinkelsesbassin. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser og busvej skal sikres. Se illustrationsplan. Vejadgang kun fra Alfred Nobels Vej og fra veje tilsluttet Einsteins Boulevard ved bybåndet. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Zoneforhold Side 30 af 38

31 sammenhængende markant byrum. Se Designmanual for Universitetsparken. Byzone Vedrørende udformning af veje, stier og grønne kiler samt valg af armaturer og andet byinventar, se Designmanual for Universitetsparken. Kloakforsyningens tekniske krav til landskabstilpassede bassiner skal overholdes Side 31 af 38

32 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.O1 Gigantium Restaurant Klinikker (ikke dyreklinik) Kontor Service Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30. Højde: Max. 25 m over naturligt terræn. Bebyggelsens placering skal respektere landskabets form. Fælles opholdsareal: Min. 5% Mål Det er et mål, at området anvendes til offentlige formål i form af idrætsaktiviteter, kulturelle aktiviteter og rekreative tilbud. I området er opført en sportshal til håndbold, badminton m.m. og to skøjtehaller er under opførelse. Hallerne kan også anvendes til andre formål som f.eks. store musikarrangementer. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse skal arkitektonisk set have en høj standard med et markant og nutidigt formsprog. Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element. Tekniske anlæg skal placeres og udformes i harmoni med Side 32 af 38

33 Arkitektur - Byrum og landskab Området er synligt fra de sydøst for lavere beliggende områder, hvilket sætter krav til arkitekturen. Samtidig er det et mål at offentlige byggerier fungerer som spydspidser, hvad angår god nutidig arkitektur. Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt. Vedrørende udformning af ubebyggede arealer, byinventar m.m. se Designmanual for Universitetsparken. Gigantium med udsigt mod Lundby bakker områdets øvrige bebyggelse. Ingen udendørs oplag. P-pladser skal fremstå grønne. Afskærmende beplantningsbælte mod motorvejen og Egensevej. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser og busvej skal sikres. Se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Side 33 af 38

34 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.T2 Busvej m.m. Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Kun mindre bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse. Arkitektur - Byrum og landskab Arealer langs vejanlæg skal fremstå grønne. Zoneforhold Byzone, del af vejareal i landzone Mål Målet er at sikre areal til vejanlæg med tilhørende busvej i eget tracé, cykelsti o.l. Der lægges vægt på at arealerne langs vejene medvirker til at præsentere Aalborg som en grøn by Side 34 af 38

35 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.10.N4 Fjelshøj Fritidsformål Rekreative formål Naturbeskyttelse Landbrug n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan opføres mindre bygninger og anlæg som er nødvendige for områdets anvendelse. Miljø Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie Mål Målet er at sikre de markante landskabelige helheder i området, samt fastlægge en grøn kile mellem Gug og Universitetsparken. Byggemuligheder Området skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse, for at en klar afgrænsning af byen kan fastholdes. Arkitektur - Byrum og landskab Området udgør en del af Flamsted Vårst kilen, der er et vigtigt element i den overordnede grønne struktur. Den grønne kile forbinder det åbne land med de rekreative faciliteter ved B52 og det grønne område Golfparken. Områdets placering på kanten mellem land og by skal indtænkes i udnyttelsen af området, herunder ved beplantning af området. Det karakteristiske terræn og de markante grønne elementer skal bevares og forstærkes Arkitektur - Byrum og landskab Den grønne kile fra Motorvejen og mod syd til det åbne land skal beskyttes og friholdes for bebyggelse. Beplantning skal ske under hensyntagen til at bevare det markante landskab og overgangen mellem land og by. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinie Trafik - Veje og stier Vejreservation, se illustrationsplan. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Side 35 af 38

36 Zoneforhold By og landzone Side 36 af 38

37 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 37 af 38

38 Side 38 af 38