Skelgårdsskolens avis. Særnummer skrevet af Trivselsambassadørerne til Skelgårdskolens forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skelgårdsskolens avis. Særnummer skrevet af Trivselsambassadørerne til Skelgårdskolens forældre"

Transkript

1 Skelgårdsskolens avis Oplag: 1000 Nr. S1 2009/2010 Særnummer skrevet af Trivselsambassadørerne til Skelgårdskolens forældre

2 Side 2 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Trivselsambassadørerne Trivselsambassadørens opgave En god skole er som en taburet på tre ben, hvor de enkelte ben udgøres af lærerne, eleverne og forældrene. Alle tre ben skal bidrage for at fremme en bedre trivsel for eleverne. Trivselsambassadørerne primære opgave er at forebygge gennem aktiviteter og inddragelse af skolens forældrekreds. Dette skal ske ved at komme med idéer til aktiviteter, der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen, både i de enkelte faser, på tværs af faserne og på hele skolen. Trivselsambassadørerne vil således ikke gå ind i enkeltsager. Trivselsambassadører er en arbejdsgruppe under skolebestyrelsen og det er således skolebestyrelsen der udstikker retningslinjerne. Trivselsambassadør-gruppen består af 8 medlemmer (2 fra hver fase, samt 2 fra skolebestyrelsen). Trivselsambassadørernes aktiviteter i den forgangne periode har været en klarlægning af hvilke tiltag skolen allerede har, oparbejdelse af en værktøjskasse, samt sikre at skolens forældre er informeret om denne. Dette vil blandt andet ske på årets første forældremøde og gennem artiklerne i dette blad. Der er en tilbøjelighed til at pege på andre og fortælle hvad de kan/bør gøre. Der er derfor startet en debat blandt kontaktforældre, som gerne skal brede sig til de øvrige parter på skolen. Formålet med denne debat er at skabe fokus på, hvad man selv bidrager med. Man skal således finde 10 konkrete tiltag som man selv kan bidrage med. Herefter må man notere de tre vigtige tiltag, som man mener, hver af de andre parter kan bidrage med. Trivselsambassadørerne vil i løbet af efteråret afholde en teamaften for alle skolens forældre. På denne temaaften vil forældrene blive informeret om hvordan skolen fremmer trivslen. Desuden regner vi med at få en eller to af de fritidshjem/klubber som vores børn går på, til at fortælle, hvordan de fremmer trivslen. Skrevet af Henrik Hjorth Hansen Indskoling: Anne Marie Bolvig Christensen Mellemtrin: Anne-Karin Fuglevik Udskoling: Bettina Campostrini Skolebestyrelsen: Henrik Hjorth Hansen Tom Terkelsen Kristensen Sussi Vrang Skov (Formand) Henrik Fredin (Meldt fra) Lars Carlsen Telefonnumre til skolen Skolens kontor Ugandavej 138, 2770 Kastrup kl. 8:00-15: / Fax Redaktion: Ansvarshavende red.: Henrik Hjorth Hansen

3 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 3 Trivslen er landet - tag godt imod den og behandl den med respekt. Jeg er kontaktforældre og mor til en pige i udskolingen - 7.klasse. Der er to årsager for min motivation til at deltage i trivselsarbejdet her på skolen. Dels har der været nogle problemer i klassen. Desuden føler jeg at det giver mening, at jeg som forældre tager min del af ansvaret for, at min datter og alle de andre børn har en god skoledag. Desuden er jeg vidende om, at jeg allerede nu har gjort en forskel, og det er fedt. Jeg mener, at vi som forældre bør tage vores ansvar alvorligt og prioritere vores børns trivsel højt. Fx ved at sørge for at børnene møder til tiden og søge for, at de er parate til at modtage undervisning, samt respekterer hinanden. Børnene skal i skolen have mulighed for at give hinanden konstruktiv ros og ris, hvilket vil skabe nogle gode og nære relationer, der styrker respekten overfor hinanden og dermed give dem en god ballast, som de kan bringe videre i voksenlivet. Ordet Trivsel indeholder rigtig mange ting, og da vi i Trivselsgruppen indledningsvis skulle blive enige om, hvilken retning vi skulle vælge, var vi igennem talrige gode, sjove, hyggelige og inspirerende diskussioner. Tiden man bruger på skolearbejdet mener jeg personligt kommer mange gange tilbage ved, at man involveres i skolens handleplaner, eller i hvert fald kan man kommentere dem så snart det omhandler Trivsel. Jeg håber, at vores skolebestyrelse fortsætter med at bakke vores arbejde op og vil være med til at realisere vores plan til handling. Vores trivselsarbejde er også meget afhængig af alle I andre forældres opbakning, dvs. at I bakker op om alle trivselsinitiativer der måtte komme fra såvel skole som forældrene - Trivslen har brug for jer! for uden jer bliver det svært. Skolen skal være et rart og trygt sted at være. En helt mobbefri skole er måske en illusion, men man kan jo altid drømme. Der er nok nogle af os forældre, der har nogle grimme oplevelser fra skoletiden og disse erfaringer kan vi jo bruge konstruktivt. Fx er det vigtigt, at forældrene taler indbyrdes sammen, hvis der er problemer, også proaktivt. Som forældre følger vi allerede med i mange af de tinge der sker på skolen. Skolen bør sikre, at vi som forældre fortsat orienteres omkring forhold der vedrører børnenes undervisning, da vi ellers hægtes af som forældre. Når det går dårligt i en klasse er det ikke kun skolens skyld men også vores som forældre, da den kan være mangesidet. Forældrene skal derfor tage udgangspunkt i sig selv. Det er god stil at være opmærksom på, hvordan ens barns adfærd påvirker andre - det er positivt at medvirke til at skabe en god trivsel for vores kære børn og ikke mindst lærerne. Tavshed fra børnenes side er desværre ikke altid ensbetydende med at det går ufattelig godt - lært af bitter erfaring. Opfordring: Vær med til at skabe gode rammer for trivslen på skolen - det kommer os alle til gode :0) Trivselshilsner Sussi Skov - Formand for Trivselsambassadørerne på skolen

4 Side 4 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Hvad gør skolen allerede for at fremme trivslen For at eleverne kan opnå den mest optimale indlæring er det vigtigt at den enkelte elev føler sig accepteret blandt venner, i klassen og på skolen generelt. At opnå dette er et fælles ansvar mellem eleverne, skolen og forældrene. Denne artikel skal være med til at beskrive de tiltag, som skolen sætter i værk for at fremme den bedre trivsel. Når en forælder kontakter en lærer omkring en andens barn for at fortælle om sin bekymring, kan man ikke forvente at få yderligere information om, hvilke tiltag der foretages, da skolen skal overholde sin tavshedspligt. Som det fremgår af nedenstående er der mange muligheder for at fremme trivslen for det enkelte barn og klassen som helhed. Der er en tilbøjelighed til at blande drilleri og mobning sammen, men det er vigtigt holde dem adskilt, da de skal håndteres på hver deres måde. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. Drillerier kan dog i nogle tilfælde desværre også ende som mobning. Beskrivelsen tager udgangspunkt i hvad skolen gør, men det er vigtigt at huske, at forældrene har en stor indflydelse på, hvordan egne børn opfører sig. Hvad gør lærerne Klassens lærere skal udarbejde en faglig årsplan, der beskriver de områder som klassen skal igennem i løbet af skoleåret. Desuden skal klasseteamet udarbejde en social årsplan, som kan udarbejdes i samarbejde med årgangsteamet. Den sociale handleplan kan fx indeholde beskrivelser som: Den enkelte elev skal føle klassen som sin!. Klasselæreren hjælper eleverne med at udarbejde samværsregler for klassen. Da eleverne selv har udarbejdet samværsreglerne har eleverne fokus på at disse overholdes. Eksempler på samværsregler er Respekter talerækken og Overtøj skal hænge på gangen. Der arbejdes også i dagligdagen med at sikre trivslen i klassen. Dette sker i klassens tid, men også som en naturlig del af de øvrige timer. Den enkelte lærer har frihed til at benytte den metode, der passer bedst til klassen. I indskolingen arbejdes der fx med at eleverne på skift skal fortælle om, hvad de har oplevet i weekenden. På denne måde lærer alle børnene at fortælle om personlige oplevelser. Samtidig lærer de at lytte efter hvad andre siger. Når eleverne når mellemtrinnet og udskolingen diskuterer man fx, hvad venskab betyder, og at man skal passe på, hvordan man kommunikerer via SMS. På trods af alle disse tiltag kan det desværre ikke undgås, at der til tider opstår drillerier og mobning (som sjældent sker åbenlyst). Lærerne er lige så forskellige som andre voksne, og der er således nogle, som er meget stærke på det faglige og andre der er meget stærke på det pædagogiske, nogle er heldigvis begge dele. Drillerierne

5 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 5 og mobningen opdages/fanges derfor primært som en del af det naturlige samarbejde der er i de teams som lærerne er med i. Lærerne indgår i tre teams: Klassens lærer, Lærerne fra årgangen og Lærerene i afdelingen. Disse teams benyttes til sikring og udvikling af de faglige og sociale områder. Det er desuden muligt for lærerne at søge hjælp hos skolepsykolog, ressourcelærerne, funktionslæreren og hos skoleledelsen. I dagligdagen er grænserne mellem disse områder selvfølgelig flydende, da fx en elev med ondt i sjælen også kan have problemer med sine relationer. Når relationslærerne indgår i undervisningen kan de indgå som observatører, eller aktivt ved at tage enten mobberne eller den mobbede elev ud. Kontakten til forældrene sker primært gennem klassens lærer, men relationslæreren kan også selv tage kontakt til forældrene. De nyuddannede lærere har ikke oparbejdet så stor en erfaring, og der er derfor etableret en mentorordning til de nye lærer. Mentoren bistår med det praktiske arbejde, men også sparring. Hjælp i klassen Nogle af lærerne på Skelgårdsskolen har færre normale timer end den øvrige lærerstab. For at sikre den korrekte prioritering er PPR (Pædagogisk og psykologisk rådgivning) med til at foretage prioriteringen. Der er desuden også en mulighed for at benytte kommunens konsulenter og SSPsamarbejdet. Disse lærere benyttes til at hjælpe eleverne på forskellige måder: Specialundervisningslærere der tager sig af fx ordblindhed. Ressourcelærere som er en ekstra ressource i timen på det faglige niveau, til fokus på fx de svage eller stærke elever Relationslærere som arbejder med relationerne i gruppen fx mellem nogle af børnene i klassen, eller med relationen mellem lærer og elev. AKT-lærere som har fokus på den enkelte elev (AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel)

6 Side 6 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Fokus på eleven I forbindelse med at børnene skal starte i skolen sker der en formaliseret overdragelse fra børnehaven til skolen. Disse overleveringspapirer tager udgangspunkt i de positive sider af barnet. I enkelte tilfælde vurderes det om der er brug for et møde, hvor børnehave og skole taler om det enkelte barn. Afholdes et sådant møde informeres forældrene. Inddragelse af forældrene Forældrene inddrages i deres eget barns trivsel igennem skole/hjem-samarbejdet. Et af de værktøjer der bruges til dette er samtale-arket fra elevplanen. Opstår der i forbindelse skole/hjem-samarbejdet en sprogbarriere kan der tilbydes en tolk. Erfaringerne viser at nogle af børene skifter karakter ved overgangen til skolen, så problembørn bliver uproblematiske og omvendt. Der er på alle klassetrin nogle børn, der skal støttes, med involvering af forældrene. Det kan fx være teenage -børn der pludselig får det svært, og derfor har behov for en ekstra indsats. Lærerne har derfor fokus på børn, der i dagligdagen ændrer adfærd - men det kan også være forældrene, der henvender sig, fx ved skilsmisser. Børn der generelt ikke trives har ofte også have ondt i relationerne. En af mulighederne for at forbedre disse er, at blive visiteret til familieklassen. Den ene af forældrene og eleven møder i familieklassen en dag om ugen i 12 uger, og i den øvrige tid indgår eleven i sin egen klasse. I familieklassen sættes der fra begyndelsen mål. Disse mål kan være både sociale, praktiske og faglige. I den daglige klasse får man en score i forhold til disse mål, og der følges op på disse i familieklassen. I få tilfælde bliver skolen nødt til at inddrage Familieafdelingen. På rådhuset har man samlet børneområdet i den samme forvaltning (Børne- og Kulturforvaltningen). Dette betyder, at det er blevet nemmere at sikre en fælles indsats i forhold til de børn, der har det særligt svært. Det er vigtigt at alle forældre inddrages i at fremme klassens trivsel også de der ikke deltager i de sociale arrangementer. Der er nogle forældre der melder afbud til de sociale arrangementer. Her vil det være en god ide, hvis andre forældre henvender sig til familien for at finde frem til en afklaring. Skrevet af Henrik Hjorth Hansen Revideret af Anette Bekker Kjærgård

7 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 7 Det daglige fællesskab styrker trivslen i skolen. Antagelsen er, at når de små fællesskaber som familie, venner og skoleklassen fungerer godt, så begrænses muligheden for mobning blandt fællesskabets medlemmer. Man mobber jo sjældent sine venner! Og det er netop begrundelsen for, at nedenstående aktiviteter for skoleklassen og forældre er vigtige i det daglige arbejde med trivsel og som forebyggelse mod mobning. Det er ikke nok blot at inddrage børnene og lærerne, også forældrene skal med i et samarbejde om styrkelse af fællesskabet i klassen. Fællesskabet kan tage mange forskellige former og vi håber, at nedenstående kan bruges som inspiration for andre forældre. Som kontaktforældre for 2.B har vi i samarbejde med klasselæren besluttet at iværksætte følgende til styrkelse af fællesskabet i klassen og blandt forældrene: - Der udvikles et godt samarbejde mellem kontaktforældre/forældre og klasselæren, hvor alle parter kan trække på hinandens ressourcer gennem åben dialog, respekt, anerkendelse og fælles ansvar overfor børnenes trivsel i klassen. - For at understøtte forældrenes engagement i skolen har vi besluttet at afholde mindst en årlig debataften for forældrene. Her vil forskellige skolerelevante temaer og problemstillinger blive taget op af både klassens lærere og af forældrene. Sådanne debataftner skal fortsætte op gennem skoletiden.

8 Side 8 Skeløjet nr.s1 2009/ Som ide til styrkelse af fællesskabet i klassen er netværksgrupper eller legegrupper en god ting. Børnene skal i små grupper på skift besøge hinanden privat og lege sammen. Hermed øges både børnenes og forældrenes kendskab til og anerkendelse af de forskellige miljøer, som familierne repræsenterer. - For at styrke fællesskabet og forståelsen mellem klassens forældre, for at højne informationsniveauet og forebygge konflikter afholder klassens festudvalg årligt et eller flere arrangementer for forældre og børn (fx cykelskovtur på Fælleden, voksenfest uden børn). - For at styrke anerkendelsen af de ikkeboglige færdigheder afholdes der hvert år i maj/juni en mini-idrætsdag (ca. 3-4 timer) for klassen på skolens boldbaner evt. i samarbejde med andre parallelklasser. Kontaktforældre og forældre står for planlægning / gennemførelse af dagen med evt. afsluttende spisning i det grønne. - Til udvikling af børnenes selvstændighed og samarbejde i små og større grupper afholdes en Lejrskole for klassens elever uden forældre. En sådan lejrskole, á ca. 1 1/2 dags varighed, skal være fagligt orienteret og gerne knyttet til den almindelige undervisning i klassen. - For at styrke børnenes indsigt i, forståelse og anerkendelse af forældrenes forskellige arbejde laves en liste over børnerelevante arbejdspladser (forældrenes), som klassen med lærere evt. kan besøge i forbindelse med div. undervisningstemaer. - Børnenes og forældrenes fællesskab og gensidige forståelse kan også øges ved at etableres en såkaldt forældrebank. Dvs. en registrering af forældre (bedsteforældre), som har lyst til på lærernes opfordring at supplere planlagt undervisning med fx konkrete og spændende fortællinger fra det virkelige liv. Det kunne være fra en arbejdsplads, en virksomhed, en rejse til et fremmed land, en særlig hobby eller spændende røverhistorier. For at højne informationsniveauet og dermed undgå mulige konflikter mellem skole og hjem opfordres alle forældre til at bruge Skelsgårdsskolens Forældre-Intra til information og orientering vedr. skolen, klassen og forældrene. Skrevet af: Kontaktforælder og trivselsambassadør Tom T. Kristensen

9 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 9 Konflikttrappen Med Konflikttrappen beskrives, hvorfor en konflikt optrappes og dermed er det nemt at se hvad der skal til for at nedtrappe konflikten. Trappen består af 7 trin hvor konflikten bliver mere og mere kompleks efterhånden, som man bevæger sig op af trappen. 1. Uoverensstemmelser - Vi vil ikke det samme, og der opstår et problem. Der er i dagligdagen mange uoverensstemmelser, som løses uden at de opleves som en konflikt. 2. Personificering - Den andens skyld Det er andens skyld og man begynder at gå efter manden. Gå tilbage til sagen forsøg at få hinanden tilbage sagen. På dette trin kan man stadig godt huske sagen. 3. Problemet vokser Der er meget i vejen Nye problemer dukker frem, og gamle sager tages op. Der kommer bemærkninger ud mellem sidebenene. Man kan søge råd eller læsse af hos en anden forælder, ven eller kammerat. Som samtalepartner skal man ikke tage parti eller bagatelliserer problemet. Den der har konflikten skal blive klogere og selv vælge de relevante handlemuligheder. 4. Samtale opgives Det nytter jo ikke Det oprindelige problem fortoner sig, og kommunikationen bliver upræcis med flere følelser og mindre forståelse. Herfra brænder flammerne smertelige ar hos de involverede. Genoptag kontakten, hvor svært det end måtte være. En tredjepart kan gøre god gavn ved at formidle samtalen og sikre at parterne egentligt hører, hvad der bliver sagt 5. Fjendebilleder Modparten er ond og dum Det oprindelige problem er glemt, og der er kun et sort-hvidt billede af verdenen tilbage. Her er mægling nødvendigt, da parterne frygter, at de får en kniv i ryggen, hvis de går med til at mødes. 6. Åben fjendtlighed I verdens vold Vejen er nu banet for hånlige, sårende og nedgørende bemærkninger. Modparten skal skades. Mægling Våbenhvile 7. Polarisering Der er ikke plads til os begge Fysisk adskillelse. Smertefulde brud. En ny skole At gå hver til sit kan være den eneste løsning, hvis konflikten er nået til dette niveau

10 Side 10 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Et vågent øje i natten - Bliv Natteravn Tryghed! Et ord vi alle sætter pris på i vores dagligdag og aften- og natteliv. Det at kunne færdes trygt og sikkert i vores by, burde være en borgerret. Jeg tror alle er enige i, at det er en grundsten i vores samfund, som vi måske føler løber løbsk en gang imellem. Men tryghed kommer ikke alene fra myndighederne, herunder politi og sociale medarbejdere. Dette starter hos os forældre, som er forældre til nogle pragtfulde børn og unge. Husk vi forældre er rollemodeller for vores børn. En bemærkning til mig på et tidspunkt lød Lars, du er en idealist, det er ikke vores opgave, at koncentrere os om andres børn. Måske - men det er desværre ikke alle forældre, der tager ansvaret for deres egne børn og unge. Det er andre nødt til, og tak for det. Det frivillige ulønnede arbejde er en uundværlig indsats og en tradition i Danmark som vi kan være stolte af. Her kommer Natteravnene til sin ret. Natteravne er IKKE et lokalt vagtværn eller opsyn. Men ved at være tilstede på gader og stræder i hold på tre, i de karakteristiske gule jakker, kan vi som gode rollemodeller påvirke børn og unge til en fornuftig adfærd med mindre vold, hærværk, misbrug, spritkørsel m.v. En anden vigtig del af vores opgave er at hjælpe og støtte børn og unge, der savner ansvarlige voksne og værdier. Men også andet, der kan give deres liv indhold og sikre dem en tilfredsstilende identitet og værdig opvækst. Alle vi Natteravne kan via vores mobil tilkalde de unges forældre eller andre voksne, ambulance, politi eller en taxa, såfremt situationen kræver det. Natteravne har altid brug for flere frivillige, som vil bruge noget fritid på at gøre en forskel. På Østamager startede Natteravnene i december 2008 og her er vi næsten allerede 40 frivillige. Natteravne er omsorgsfulde og ansvarlige voksne med et positivt menneskesyn. De frivillige bruger ca. 2-5 timer om måneden, for at medvirke til at øge trygheden i lokalområdet på en diskret og ikke voldelig facon, som skaber tillid, ro og respekt. Natteravne går ture, når der er behov for det. Fx på hverdags aftener, sent fredag og lørdag, samt på særlige fest- og mærkedage. På Østamager, Gl. Kastrup og ved stranden er det primært mandag, torsdag, fredag og lørdag. Jeg er selv aktiv på Østamager, men vil gerne være med til at starte op på Vestamager. Vi vil gerne starte Vestamager op hurtigst muligt, men kontakt os for en eller flere prøvevandringer så du ved om det er noget for dig. Det er alle voksne, mellem 20 og 90, som kan deltage som Natteravn. Det er ikke farligt og vi arbejder ud fra følgende 5 gyldne regler.

11 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 11 - Natteravne er synlige, observerer og hjælper, men blander sig aldrig i uroligheder o. lign. Vi tilkalder professionel hjælp, hvis det er nødvendigt Personligt får jeg meget ud af disse vandringer. Møder nye mennesker næsten hver gang jeg vandrer om aften eller i nattelivet. Alle de glade unge som føler tillid ved at have os i nærheden. Og ikke mindst, at gøre en forskel for et fælles mål. - Natteravne går altid i hold på 3 i vores gule jakker. Helst med deltagelse af både mænd og kvinder - Natteravne vandrer i det offentlige rum aldrig inde hvor de unge morer sig i klubber, værtshuse, diskoteker o.s.v. Tryghed! Har dette fristet dig til at søge mere information, kan dette ske på Det kan også ske direkte til formanden på Øst Amager, som vil varetage ledelsen for Vest Amager, når dette område vil starte op. Formanden er Michael Gustafson. Mobil: mail: - Natteravne giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge på de unges initiativ og rådgiver kun inden for rammerne af sund fornuft - Tungere problemer bliver henvist til de unges forældre eller til professionelle i det lokale netværk som SSP, Anonym Rådgivning o.lign. - Natteravnene hjælper gerne forulykkede børn og unge hjem helst via deres familie og venner, men følger ikke nogen hjem alene og låner ikke penge ud Turplanlægger er Anja Engmann. Mobil : Mail: Skrevet af: Lars Carlsen Natteravn, Trivselsambassadør og forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Skelgårdsskolen

12 Side 12 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Samarbejde er en hovedhjørnesten i alt skolearbejde Hvor er jeg glad for at være blevet skoleleder på en skole med så mange aktive og positive forældre. Et godt samarbejde omkring skolens elever mellem skolen og hjemmet og mellem forældrene indbyrdes er en meget væsentlig forudsætning for, at vores børn og unge får en god skolegang. Derfor hilser jeg Trivselsambassadørernes arbejde og indsats velkommen her på Skelgårdsskolen, hvor vi også er stolte over, at vi var den første skole i landet, hvor forældrene etablerede en Trivselsambassadørgruppe. Jeg har med glæde læst dette særnummer af Skeløjet. Det rummer mange overvejelser over og ideer til, hvad der kan bidrage til elevernes trivsel på skolen. Hovedbudskabet er, at det, der gavner den enkelte mest, er, at der arbejdes for fællesskabet i klassen. Mange undersøgelser og megen erfaring viser, at de klasser, hvor der er arbejdet godt med kammeratskabet, også giver et rigtig godt udgangspunkt for et godt læringsmiljø og faglig udvikling. Det er en af mine fornemste opgaver at arbejde for, at der på skolen er en god trivsel for alle parter, både elever, personale og forældre. En god trivsel fremmer læring og udvikling for alle parter og er en vigtig forudsætning, når vi vil opnå gode resultater både på det faglige og det personlige plan for vore elever. Det er vigtigt, at vi, som de voksne - både forældre, lærere og øvrige professionelle, løfter vores ansvar. Det er vigtigt, at vi lytter til hinanden og samarbejder i respekt for hinanden. Det er vigtigt, at vi er gode forbilleder for vores børn og unge. Vi har forskellige indfaldsvinkler, forskellige styrker og til tider også forskellige syn på, hvad der skal til, men i virkeligheden bliver vi alle rigere af at få forskellige perspektiver på en sag, så længe vi respekterer hinanden og rækker hånden ud til samarbejde. Jeg glæder mig til at yde mit bidrag til det gode samarbejde i tillid, respekt og åbenhed. Skrevet af: Anette Bekker Kjærgård

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen Bliv kontaktforælder Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen 1 Hvad er en kontaktforælder? Skolebestyrelsen på Usserød Skole og skolens ledelse ser kontaktforældrene som en vigtig del i at realisere

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Kontaktforældremøde 23. november 2011 Referat

Kontaktforældremøde 23. november 2011 Referat Dato: 23. november 2011 Sted: Tilstede: Referent: Skelgårdsskolens lærerværelse 33 fremmødte kontaktforældre, skoleleder Anette Bekker Kjærgård og skolebestyrelsen Maiken Leger Andersen Dagsorden: 1. Velkomst

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Sortedamskolens trivselsplan 2013/2014

Sortedamskolens trivselsplan 2013/2014 Sortedamskolens trivselsplan 2013/2014 Den 17. maj 2010 blev nedenstående trivselsplan for skoleåret 2010/11 vedtaget af lærerne på Sortedamskolen. Hensigten med trivselsplanen er, at skabe et fælles fodslag

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Information og idebog til kontaktforældre

Information og idebog til kontaktforældre Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage

Læs mere

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen A P R I O L 2 0 1 4 NYT Herskindskolen og Nordlyset Valg til Fællesbestyrelsen Kære forældre så er det nu, hvis du vil være med Fællesbestyrelsen og få indflydelse på dit barns skole. Det er valgår og

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Oktobernyt Side 1 Samværsregler Udvikling af en ny skole - en spændende rejse..

Oktobernyt Side 1 Samværsregler Udvikling af en ny skole - en spændende rejse.. Side 1 VORES nye UNGE-skole udvikler sig dag for dag tiden flyver, og efterårsferien er lige om hjørnet. Inden vi når så langt, skal vi i næste uge på hele skolen arbejde med et fælles tema: den internationale

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Kontaktforældre på Hornbæk Skole. Tips, ideer og retningslinjer

Kontaktforældre på Hornbæk Skole. Tips, ideer og retningslinjer Kontaktforældre på Hornbæk Skole Tips, ideer og retningslinjer Forord En god skole skabes ikke kun af søde elever og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasselokaler og

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21. Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.30 i Samlingssalen på Lønborgvej 53, Tarm Nu skal der vælges ny skolebestyrelse

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Peder Lykke Skolens ide katalog

Peder Lykke Skolens ide katalog Peder Lykke Skolens ide katalog for aktiviteter, som kan understøtte det sociale liv i klasserne Vi lægger stor vægt på de menneskelige værdier, der er en vigtig forudsætning for en høj faglighed - både

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012 Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene

Læs mere

Informationsfolder til Kontaktforældre

Informationsfolder til Kontaktforældre SPURVELUNDSKOLEN Informationsfolder til Kontaktforældre Revideret 23. september 2015. Telefon SKOLEN: 6375 2700 Skolens e-mail: spurvelundskolen.buf@odense.dk Skolens hjemmeside: www.spurvelundskolen.dk

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer. Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej 22 1656 København V 33 88 10 10 mail@gas.kk.dk www.gas.kk.dk

Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej 22 1656 København V 33 88 10 10 mail@gas.kk.dk www.gas.kk.dk Undervisningsmiljøvurdering skoleåret 2013/2014 Inden undersøgelsens start har alle klasser drøftet begrebet undervisningsmiljø med deres kontaktlærere, og ledelsen har særligt drøftet begrebet med de

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere