Skelgårdsskolens avis. Særnummer skrevet af Trivselsambassadørerne til Skelgårdskolens forældre

Transkript

1 Skelgårdsskolens avis Oplag: 1000 Nr. S1 2009/2010 Særnummer skrevet af Trivselsambassadørerne til Skelgårdskolens forældre

2 Side 2 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Trivselsambassadørerne Trivselsambassadørens opgave En god skole er som en taburet på tre ben, hvor de enkelte ben udgøres af lærerne, eleverne og forældrene. Alle tre ben skal bidrage for at fremme en bedre trivsel for eleverne. Trivselsambassadørerne primære opgave er at forebygge gennem aktiviteter og inddragelse af skolens forældrekreds. Dette skal ske ved at komme med idéer til aktiviteter, der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen, både i de enkelte faser, på tværs af faserne og på hele skolen. Trivselsambassadørerne vil således ikke gå ind i enkeltsager. Trivselsambassadører er en arbejdsgruppe under skolebestyrelsen og det er således skolebestyrelsen der udstikker retningslinjerne. Trivselsambassadør-gruppen består af 8 medlemmer (2 fra hver fase, samt 2 fra skolebestyrelsen). Trivselsambassadørernes aktiviteter i den forgangne periode har været en klarlægning af hvilke tiltag skolen allerede har, oparbejdelse af en værktøjskasse, samt sikre at skolens forældre er informeret om denne. Dette vil blandt andet ske på årets første forældremøde og gennem artiklerne i dette blad. Der er en tilbøjelighed til at pege på andre og fortælle hvad de kan/bør gøre. Der er derfor startet en debat blandt kontaktforældre, som gerne skal brede sig til de øvrige parter på skolen. Formålet med denne debat er at skabe fokus på, hvad man selv bidrager med. Man skal således finde 10 konkrete tiltag som man selv kan bidrage med. Herefter må man notere de tre vigtige tiltag, som man mener, hver af de andre parter kan bidrage med. Trivselsambassadørerne vil i løbet af efteråret afholde en teamaften for alle skolens forældre. På denne temaaften vil forældrene blive informeret om hvordan skolen fremmer trivslen. Desuden regner vi med at få en eller to af de fritidshjem/klubber som vores børn går på, til at fortælle, hvordan de fremmer trivslen. Skrevet af Henrik Hjorth Hansen Indskoling: Anne Marie Bolvig Christensen annebolvig@gmail.com Mellemtrin: Anne-Karin Fuglevik knsakf@ .dk Udskoling: Bettina Campostrini grant@holdkaerparken.dk Skolebestyrelsen: Henrik Hjorth Hansen hhh@rindsighansen.dk Tom Terkelsen Kristensen tomtk@ruc.dk Sussi Vrang Skov (Formand) sussko@tmf.kk.dk Henrik Fredin (Meldt fra) Lars Carlsen fam.c@vip.cybercity.dk Telefonnumre til skolen Skolens kontor Ugandavej 138, 2770 Kastrup kl. 8:00-15: / Fax Redaktion: Ansvarshavende red.: Henrik Hjorth Hansen

3 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 3 Trivslen er landet - tag godt imod den og behandl den med respekt. Jeg er kontaktforældre og mor til en pige i udskolingen - 7.klasse. Der er to årsager for min motivation til at deltage i trivselsarbejdet her på skolen. Dels har der været nogle problemer i klassen. Desuden føler jeg at det giver mening, at jeg som forældre tager min del af ansvaret for, at min datter og alle de andre børn har en god skoledag. Desuden er jeg vidende om, at jeg allerede nu har gjort en forskel, og det er fedt. Jeg mener, at vi som forældre bør tage vores ansvar alvorligt og prioritere vores børns trivsel højt. Fx ved at sørge for at børnene møder til tiden og søge for, at de er parate til at modtage undervisning, samt respekterer hinanden. Børnene skal i skolen have mulighed for at give hinanden konstruktiv ros og ris, hvilket vil skabe nogle gode og nære relationer, der styrker respekten overfor hinanden og dermed give dem en god ballast, som de kan bringe videre i voksenlivet. Ordet Trivsel indeholder rigtig mange ting, og da vi i Trivselsgruppen indledningsvis skulle blive enige om, hvilken retning vi skulle vælge, var vi igennem talrige gode, sjove, hyggelige og inspirerende diskussioner. Tiden man bruger på skolearbejdet mener jeg personligt kommer mange gange tilbage ved, at man involveres i skolens handleplaner, eller i hvert fald kan man kommentere dem så snart det omhandler Trivsel. Jeg håber, at vores skolebestyrelse fortsætter med at bakke vores arbejde op og vil være med til at realisere vores plan til handling. Vores trivselsarbejde er også meget afhængig af alle I andre forældres opbakning, dvs. at I bakker op om alle trivselsinitiativer der måtte komme fra såvel skole som forældrene - Trivslen har brug for jer! for uden jer bliver det svært. Skolen skal være et rart og trygt sted at være. En helt mobbefri skole er måske en illusion, men man kan jo altid drømme. Der er nok nogle af os forældre, der har nogle grimme oplevelser fra skoletiden og disse erfaringer kan vi jo bruge konstruktivt. Fx er det vigtigt, at forældrene taler indbyrdes sammen, hvis der er problemer, også proaktivt. Som forældre følger vi allerede med i mange af de tinge der sker på skolen. Skolen bør sikre, at vi som forældre fortsat orienteres omkring forhold der vedrører børnenes undervisning, da vi ellers hægtes af som forældre. Når det går dårligt i en klasse er det ikke kun skolens skyld men også vores som forældre, da den kan være mangesidet. Forældrene skal derfor tage udgangspunkt i sig selv. Det er god stil at være opmærksom på, hvordan ens barns adfærd påvirker andre - det er positivt at medvirke til at skabe en god trivsel for vores kære børn og ikke mindst lærerne. Tavshed fra børnenes side er desværre ikke altid ensbetydende med at det går ufattelig godt - lært af bitter erfaring. Opfordring: Vær med til at skabe gode rammer for trivslen på skolen - det kommer os alle til gode :0) Trivselshilsner Sussi Skov - Formand for Trivselsambassadørerne på skolen

4 Side 4 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Hvad gør skolen allerede for at fremme trivslen For at eleverne kan opnå den mest optimale indlæring er det vigtigt at den enkelte elev føler sig accepteret blandt venner, i klassen og på skolen generelt. At opnå dette er et fælles ansvar mellem eleverne, skolen og forældrene. Denne artikel skal være med til at beskrive de tiltag, som skolen sætter i værk for at fremme den bedre trivsel. Når en forælder kontakter en lærer omkring en andens barn for at fortælle om sin bekymring, kan man ikke forvente at få yderligere information om, hvilke tiltag der foretages, da skolen skal overholde sin tavshedspligt. Som det fremgår af nedenstående er der mange muligheder for at fremme trivslen for det enkelte barn og klassen som helhed. Der er en tilbøjelighed til at blande drilleri og mobning sammen, men det er vigtigt holde dem adskilt, da de skal håndteres på hver deres måde. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. Drillerier kan dog i nogle tilfælde desværre også ende som mobning. Beskrivelsen tager udgangspunkt i hvad skolen gør, men det er vigtigt at huske, at forældrene har en stor indflydelse på, hvordan egne børn opfører sig. Hvad gør lærerne Klassens lærere skal udarbejde en faglig årsplan, der beskriver de områder som klassen skal igennem i løbet af skoleåret. Desuden skal klasseteamet udarbejde en social årsplan, som kan udarbejdes i samarbejde med årgangsteamet. Den sociale handleplan kan fx indeholde beskrivelser som: Den enkelte elev skal føle klassen som sin!. Klasselæreren hjælper eleverne med at udarbejde samværsregler for klassen. Da eleverne selv har udarbejdet samværsreglerne har eleverne fokus på at disse overholdes. Eksempler på samværsregler er Respekter talerækken og Overtøj skal hænge på gangen. Der arbejdes også i dagligdagen med at sikre trivslen i klassen. Dette sker i klassens tid, men også som en naturlig del af de øvrige timer. Den enkelte lærer har frihed til at benytte den metode, der passer bedst til klassen. I indskolingen arbejdes der fx med at eleverne på skift skal fortælle om, hvad de har oplevet i weekenden. På denne måde lærer alle børnene at fortælle om personlige oplevelser. Samtidig lærer de at lytte efter hvad andre siger. Når eleverne når mellemtrinnet og udskolingen diskuterer man fx, hvad venskab betyder, og at man skal passe på, hvordan man kommunikerer via SMS. På trods af alle disse tiltag kan det desværre ikke undgås, at der til tider opstår drillerier og mobning (som sjældent sker åbenlyst). Lærerne er lige så forskellige som andre voksne, og der er således nogle, som er meget stærke på det faglige og andre der er meget stærke på det pædagogiske, nogle er heldigvis begge dele. Drillerierne

5 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 5 og mobningen opdages/fanges derfor primært som en del af det naturlige samarbejde der er i de teams som lærerne er med i. Lærerne indgår i tre teams: Klassens lærer, Lærerne fra årgangen og Lærerene i afdelingen. Disse teams benyttes til sikring og udvikling af de faglige og sociale områder. Det er desuden muligt for lærerne at søge hjælp hos skolepsykolog, ressourcelærerne, funktionslæreren og hos skoleledelsen. I dagligdagen er grænserne mellem disse områder selvfølgelig flydende, da fx en elev med ondt i sjælen også kan have problemer med sine relationer. Når relationslærerne indgår i undervisningen kan de indgå som observatører, eller aktivt ved at tage enten mobberne eller den mobbede elev ud. Kontakten til forældrene sker primært gennem klassens lærer, men relationslæreren kan også selv tage kontakt til forældrene. De nyuddannede lærere har ikke oparbejdet så stor en erfaring, og der er derfor etableret en mentorordning til de nye lærer. Mentoren bistår med det praktiske arbejde, men også sparring. Hjælp i klassen Nogle af lærerne på Skelgårdsskolen har færre normale timer end den øvrige lærerstab. For at sikre den korrekte prioritering er PPR (Pædagogisk og psykologisk rådgivning) med til at foretage prioriteringen. Der er desuden også en mulighed for at benytte kommunens konsulenter og SSPsamarbejdet. Disse lærere benyttes til at hjælpe eleverne på forskellige måder: Specialundervisningslærere der tager sig af fx ordblindhed. Ressourcelærere som er en ekstra ressource i timen på det faglige niveau, til fokus på fx de svage eller stærke elever Relationslærere som arbejder med relationerne i gruppen fx mellem nogle af børnene i klassen, eller med relationen mellem lærer og elev. AKT-lærere som har fokus på den enkelte elev (AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel)

6 Side 6 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Fokus på eleven I forbindelse med at børnene skal starte i skolen sker der en formaliseret overdragelse fra børnehaven til skolen. Disse overleveringspapirer tager udgangspunkt i de positive sider af barnet. I enkelte tilfælde vurderes det om der er brug for et møde, hvor børnehave og skole taler om det enkelte barn. Afholdes et sådant møde informeres forældrene. Inddragelse af forældrene Forældrene inddrages i deres eget barns trivsel igennem skole/hjem-samarbejdet. Et af de værktøjer der bruges til dette er samtale-arket fra elevplanen. Opstår der i forbindelse skole/hjem-samarbejdet en sprogbarriere kan der tilbydes en tolk. Erfaringerne viser at nogle af børene skifter karakter ved overgangen til skolen, så problembørn bliver uproblematiske og omvendt. Der er på alle klassetrin nogle børn, der skal støttes, med involvering af forældrene. Det kan fx være teenage -børn der pludselig får det svært, og derfor har behov for en ekstra indsats. Lærerne har derfor fokus på børn, der i dagligdagen ændrer adfærd - men det kan også være forældrene, der henvender sig, fx ved skilsmisser. Børn der generelt ikke trives har ofte også have ondt i relationerne. En af mulighederne for at forbedre disse er, at blive visiteret til familieklassen. Den ene af forældrene og eleven møder i familieklassen en dag om ugen i 12 uger, og i den øvrige tid indgår eleven i sin egen klasse. I familieklassen sættes der fra begyndelsen mål. Disse mål kan være både sociale, praktiske og faglige. I den daglige klasse får man en score i forhold til disse mål, og der følges op på disse i familieklassen. I få tilfælde bliver skolen nødt til at inddrage Familieafdelingen. På rådhuset har man samlet børneområdet i den samme forvaltning (Børne- og Kulturforvaltningen). Dette betyder, at det er blevet nemmere at sikre en fælles indsats i forhold til de børn, der har det særligt svært. Det er vigtigt at alle forældre inddrages i at fremme klassens trivsel også de der ikke deltager i de sociale arrangementer. Der er nogle forældre der melder afbud til de sociale arrangementer. Her vil det være en god ide, hvis andre forældre henvender sig til familien for at finde frem til en afklaring. Skrevet af Henrik Hjorth Hansen Revideret af Anette Bekker Kjærgård

7 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 7 Det daglige fællesskab styrker trivslen i skolen. Antagelsen er, at når de små fællesskaber som familie, venner og skoleklassen fungerer godt, så begrænses muligheden for mobning blandt fællesskabets medlemmer. Man mobber jo sjældent sine venner! Og det er netop begrundelsen for, at nedenstående aktiviteter for skoleklassen og forældre er vigtige i det daglige arbejde med trivsel og som forebyggelse mod mobning. Det er ikke nok blot at inddrage børnene og lærerne, også forældrene skal med i et samarbejde om styrkelse af fællesskabet i klassen. Fællesskabet kan tage mange forskellige former og vi håber, at nedenstående kan bruges som inspiration for andre forældre. Som kontaktforældre for 2.B har vi i samarbejde med klasselæren besluttet at iværksætte følgende til styrkelse af fællesskabet i klassen og blandt forældrene: - Der udvikles et godt samarbejde mellem kontaktforældre/forældre og klasselæren, hvor alle parter kan trække på hinandens ressourcer gennem åben dialog, respekt, anerkendelse og fælles ansvar overfor børnenes trivsel i klassen. - For at understøtte forældrenes engagement i skolen har vi besluttet at afholde mindst en årlig debataften for forældrene. Her vil forskellige skolerelevante temaer og problemstillinger blive taget op af både klassens lærere og af forældrene. Sådanne debataftner skal fortsætte op gennem skoletiden.

8 Side 8 Skeløjet nr.s1 2009/ Som ide til styrkelse af fællesskabet i klassen er netværksgrupper eller legegrupper en god ting. Børnene skal i små grupper på skift besøge hinanden privat og lege sammen. Hermed øges både børnenes og forældrenes kendskab til og anerkendelse af de forskellige miljøer, som familierne repræsenterer. - For at styrke fællesskabet og forståelsen mellem klassens forældre, for at højne informationsniveauet og forebygge konflikter afholder klassens festudvalg årligt et eller flere arrangementer for forældre og børn (fx cykelskovtur på Fælleden, voksenfest uden børn). - For at styrke anerkendelsen af de ikkeboglige færdigheder afholdes der hvert år i maj/juni en mini-idrætsdag (ca. 3-4 timer) for klassen på skolens boldbaner evt. i samarbejde med andre parallelklasser. Kontaktforældre og forældre står for planlægning / gennemførelse af dagen med evt. afsluttende spisning i det grønne. - Til udvikling af børnenes selvstændighed og samarbejde i små og større grupper afholdes en Lejrskole for klassens elever uden forældre. En sådan lejrskole, á ca. 1 1/2 dags varighed, skal være fagligt orienteret og gerne knyttet til den almindelige undervisning i klassen. - For at styrke børnenes indsigt i, forståelse og anerkendelse af forældrenes forskellige arbejde laves en liste over børnerelevante arbejdspladser (forældrenes), som klassen med lærere evt. kan besøge i forbindelse med div. undervisningstemaer. - Børnenes og forældrenes fællesskab og gensidige forståelse kan også øges ved at etableres en såkaldt forældrebank. Dvs. en registrering af forældre (bedsteforældre), som har lyst til på lærernes opfordring at supplere planlagt undervisning med fx konkrete og spændende fortællinger fra det virkelige liv. Det kunne være fra en arbejdsplads, en virksomhed, en rejse til et fremmed land, en særlig hobby eller spændende røverhistorier. For at højne informationsniveauet og dermed undgå mulige konflikter mellem skole og hjem opfordres alle forældre til at bruge Skelsgårdsskolens Forældre-Intra til information og orientering vedr. skolen, klassen og forældrene. Skrevet af: Kontaktforælder og trivselsambassadør Tom T. Kristensen

9 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 9 Konflikttrappen Med Konflikttrappen beskrives, hvorfor en konflikt optrappes og dermed er det nemt at se hvad der skal til for at nedtrappe konflikten. Trappen består af 7 trin hvor konflikten bliver mere og mere kompleks efterhånden, som man bevæger sig op af trappen. 1. Uoverensstemmelser - Vi vil ikke det samme, og der opstår et problem. Der er i dagligdagen mange uoverensstemmelser, som løses uden at de opleves som en konflikt. 2. Personificering - Den andens skyld Det er andens skyld og man begynder at gå efter manden. Gå tilbage til sagen forsøg at få hinanden tilbage sagen. På dette trin kan man stadig godt huske sagen. 3. Problemet vokser Der er meget i vejen Nye problemer dukker frem, og gamle sager tages op. Der kommer bemærkninger ud mellem sidebenene. Man kan søge råd eller læsse af hos en anden forælder, ven eller kammerat. Som samtalepartner skal man ikke tage parti eller bagatelliserer problemet. Den der har konflikten skal blive klogere og selv vælge de relevante handlemuligheder. 4. Samtale opgives Det nytter jo ikke Det oprindelige problem fortoner sig, og kommunikationen bliver upræcis med flere følelser og mindre forståelse. Herfra brænder flammerne smertelige ar hos de involverede. Genoptag kontakten, hvor svært det end måtte være. En tredjepart kan gøre god gavn ved at formidle samtalen og sikre at parterne egentligt hører, hvad der bliver sagt 5. Fjendebilleder Modparten er ond og dum Det oprindelige problem er glemt, og der er kun et sort-hvidt billede af verdenen tilbage. Her er mægling nødvendigt, da parterne frygter, at de får en kniv i ryggen, hvis de går med til at mødes. 6. Åben fjendtlighed I verdens vold Vejen er nu banet for hånlige, sårende og nedgørende bemærkninger. Modparten skal skades. Mægling Våbenhvile 7. Polarisering Der er ikke plads til os begge Fysisk adskillelse. Smertefulde brud. En ny skole At gå hver til sit kan være den eneste løsning, hvis konflikten er nået til dette niveau

10 Side 10 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Et vågent øje i natten - Bliv Natteravn Tryghed! Et ord vi alle sætter pris på i vores dagligdag og aften- og natteliv. Det at kunne færdes trygt og sikkert i vores by, burde være en borgerret. Jeg tror alle er enige i, at det er en grundsten i vores samfund, som vi måske føler løber løbsk en gang imellem. Men tryghed kommer ikke alene fra myndighederne, herunder politi og sociale medarbejdere. Dette starter hos os forældre, som er forældre til nogle pragtfulde børn og unge. Husk vi forældre er rollemodeller for vores børn. En bemærkning til mig på et tidspunkt lød Lars, du er en idealist, det er ikke vores opgave, at koncentrere os om andres børn. Måske - men det er desværre ikke alle forældre, der tager ansvaret for deres egne børn og unge. Det er andre nødt til, og tak for det. Det frivillige ulønnede arbejde er en uundværlig indsats og en tradition i Danmark som vi kan være stolte af. Her kommer Natteravnene til sin ret. Natteravne er IKKE et lokalt vagtværn eller opsyn. Men ved at være tilstede på gader og stræder i hold på tre, i de karakteristiske gule jakker, kan vi som gode rollemodeller påvirke børn og unge til en fornuftig adfærd med mindre vold, hærværk, misbrug, spritkørsel m.v. En anden vigtig del af vores opgave er at hjælpe og støtte børn og unge, der savner ansvarlige voksne og værdier. Men også andet, der kan give deres liv indhold og sikre dem en tilfredsstilende identitet og værdig opvækst. Alle vi Natteravne kan via vores mobil tilkalde de unges forældre eller andre voksne, ambulance, politi eller en taxa, såfremt situationen kræver det. Natteravne har altid brug for flere frivillige, som vil bruge noget fritid på at gøre en forskel. På Østamager startede Natteravnene i december 2008 og her er vi næsten allerede 40 frivillige. Natteravne er omsorgsfulde og ansvarlige voksne med et positivt menneskesyn. De frivillige bruger ca. 2-5 timer om måneden, for at medvirke til at øge trygheden i lokalområdet på en diskret og ikke voldelig facon, som skaber tillid, ro og respekt. Natteravne går ture, når der er behov for det. Fx på hverdags aftener, sent fredag og lørdag, samt på særlige fest- og mærkedage. På Østamager, Gl. Kastrup og ved stranden er det primært mandag, torsdag, fredag og lørdag. Jeg er selv aktiv på Østamager, men vil gerne være med til at starte op på Vestamager. Vi vil gerne starte Vestamager op hurtigst muligt, men kontakt os for en eller flere prøvevandringer så du ved om det er noget for dig. Det er alle voksne, mellem 20 og 90, som kan deltage som Natteravn. Det er ikke farligt og vi arbejder ud fra følgende 5 gyldne regler.

11 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 11 - Natteravne er synlige, observerer og hjælper, men blander sig aldrig i uroligheder o. lign. Vi tilkalder professionel hjælp, hvis det er nødvendigt Personligt får jeg meget ud af disse vandringer. Møder nye mennesker næsten hver gang jeg vandrer om aften eller i nattelivet. Alle de glade unge som føler tillid ved at have os i nærheden. Og ikke mindst, at gøre en forskel for et fælles mål. - Natteravne går altid i hold på 3 i vores gule jakker. Helst med deltagelse af både mænd og kvinder - Natteravne vandrer i det offentlige rum aldrig inde hvor de unge morer sig i klubber, værtshuse, diskoteker o.s.v. Tryghed! Har dette fristet dig til at søge mere information, kan dette ske på Det kan også ske direkte til formanden på Øst Amager, som vil varetage ledelsen for Vest Amager, når dette område vil starte op. Formanden er Michael Gustafson. Mobil: mail: guf@lhpnet.dk - Natteravne giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge på de unges initiativ og rådgiver kun inden for rammerne af sund fornuft - Tungere problemer bliver henvist til de unges forældre eller til professionelle i det lokale netværk som SSP, Anonym Rådgivning o.lign. - Natteravnene hjælper gerne forulykkede børn og unge hjem helst via deres familie og venner, men følger ikke nogen hjem alene og låner ikke penge ud Turplanlægger er Anja Engmann. Mobil : Mail: anja.engmann@hotmail.com Skrevet af: Lars Carlsen Natteravn, Trivselsambassadør og forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Skelgårdsskolen

12 Side 12 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Samarbejde er en hovedhjørnesten i alt skolearbejde Hvor er jeg glad for at være blevet skoleleder på en skole med så mange aktive og positive forældre. Et godt samarbejde omkring skolens elever mellem skolen og hjemmet og mellem forældrene indbyrdes er en meget væsentlig forudsætning for, at vores børn og unge får en god skolegang. Derfor hilser jeg Trivselsambassadørernes arbejde og indsats velkommen her på Skelgårdsskolen, hvor vi også er stolte over, at vi var den første skole i landet, hvor forældrene etablerede en Trivselsambassadørgruppe. Jeg har med glæde læst dette særnummer af Skeløjet. Det rummer mange overvejelser over og ideer til, hvad der kan bidrage til elevernes trivsel på skolen. Hovedbudskabet er, at det, der gavner den enkelte mest, er, at der arbejdes for fællesskabet i klassen. Mange undersøgelser og megen erfaring viser, at de klasser, hvor der er arbejdet godt med kammeratskabet, også giver et rigtig godt udgangspunkt for et godt læringsmiljø og faglig udvikling. Det er en af mine fornemste opgaver at arbejde for, at der på skolen er en god trivsel for alle parter, både elever, personale og forældre. En god trivsel fremmer læring og udvikling for alle parter og er en vigtig forudsætning, når vi vil opnå gode resultater både på det faglige og det personlige plan for vore elever. Det er vigtigt, at vi, som de voksne - både forældre, lærere og øvrige professionelle, løfter vores ansvar. Det er vigtigt, at vi lytter til hinanden og samarbejder i respekt for hinanden. Det er vigtigt, at vi er gode forbilleder for vores børn og unge. Vi har forskellige indfaldsvinkler, forskellige styrker og til tider også forskellige syn på, hvad der skal til, men i virkeligheden bliver vi alle rigere af at få forskellige perspektiver på en sag, så længe vi respekterer hinanden og rækker hånden ud til samarbejde. Jeg glæder mig til at yde mit bidrag til det gode samarbejde i tillid, respekt og åbenhed. Skrevet af: Anette Bekker Kjærgård