Skelgårdsskolens avis. Særnummer skrevet af Trivselsambassadørerne til Skelgårdskolens forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skelgårdsskolens avis. Særnummer skrevet af Trivselsambassadørerne til Skelgårdskolens forældre"

Transkript

1 Skelgårdsskolens avis Oplag: 1000 Nr. S1 2009/2010 Særnummer skrevet af Trivselsambassadørerne til Skelgårdskolens forældre

2 Side 2 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Trivselsambassadørerne Trivselsambassadørens opgave En god skole er som en taburet på tre ben, hvor de enkelte ben udgøres af lærerne, eleverne og forældrene. Alle tre ben skal bidrage for at fremme en bedre trivsel for eleverne. Trivselsambassadørerne primære opgave er at forebygge gennem aktiviteter og inddragelse af skolens forældrekreds. Dette skal ske ved at komme med idéer til aktiviteter, der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen, både i de enkelte faser, på tværs af faserne og på hele skolen. Trivselsambassadørerne vil således ikke gå ind i enkeltsager. Trivselsambassadører er en arbejdsgruppe under skolebestyrelsen og det er således skolebestyrelsen der udstikker retningslinjerne. Trivselsambassadør-gruppen består af 8 medlemmer (2 fra hver fase, samt 2 fra skolebestyrelsen). Trivselsambassadørernes aktiviteter i den forgangne periode har været en klarlægning af hvilke tiltag skolen allerede har, oparbejdelse af en værktøjskasse, samt sikre at skolens forældre er informeret om denne. Dette vil blandt andet ske på årets første forældremøde og gennem artiklerne i dette blad. Der er en tilbøjelighed til at pege på andre og fortælle hvad de kan/bør gøre. Der er derfor startet en debat blandt kontaktforældre, som gerne skal brede sig til de øvrige parter på skolen. Formålet med denne debat er at skabe fokus på, hvad man selv bidrager med. Man skal således finde 10 konkrete tiltag som man selv kan bidrage med. Herefter må man notere de tre vigtige tiltag, som man mener, hver af de andre parter kan bidrage med. Trivselsambassadørerne vil i løbet af efteråret afholde en teamaften for alle skolens forældre. På denne temaaften vil forældrene blive informeret om hvordan skolen fremmer trivslen. Desuden regner vi med at få en eller to af de fritidshjem/klubber som vores børn går på, til at fortælle, hvordan de fremmer trivslen. Skrevet af Henrik Hjorth Hansen Indskoling: Anne Marie Bolvig Christensen Mellemtrin: Anne-Karin Fuglevik Udskoling: Bettina Campostrini Skolebestyrelsen: Henrik Hjorth Hansen Tom Terkelsen Kristensen Sussi Vrang Skov (Formand) Henrik Fredin (Meldt fra) Lars Carlsen Telefonnumre til skolen Skolens kontor Ugandavej 138, 2770 Kastrup kl. 8:00-15: / Fax Redaktion: Ansvarshavende red.: Henrik Hjorth Hansen

3 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 3 Trivslen er landet - tag godt imod den og behandl den med respekt. Jeg er kontaktforældre og mor til en pige i udskolingen - 7.klasse. Der er to årsager for min motivation til at deltage i trivselsarbejdet her på skolen. Dels har der været nogle problemer i klassen. Desuden føler jeg at det giver mening, at jeg som forældre tager min del af ansvaret for, at min datter og alle de andre børn har en god skoledag. Desuden er jeg vidende om, at jeg allerede nu har gjort en forskel, og det er fedt. Jeg mener, at vi som forældre bør tage vores ansvar alvorligt og prioritere vores børns trivsel højt. Fx ved at sørge for at børnene møder til tiden og søge for, at de er parate til at modtage undervisning, samt respekterer hinanden. Børnene skal i skolen have mulighed for at give hinanden konstruktiv ros og ris, hvilket vil skabe nogle gode og nære relationer, der styrker respekten overfor hinanden og dermed give dem en god ballast, som de kan bringe videre i voksenlivet. Ordet Trivsel indeholder rigtig mange ting, og da vi i Trivselsgruppen indledningsvis skulle blive enige om, hvilken retning vi skulle vælge, var vi igennem talrige gode, sjove, hyggelige og inspirerende diskussioner. Tiden man bruger på skolearbejdet mener jeg personligt kommer mange gange tilbage ved, at man involveres i skolens handleplaner, eller i hvert fald kan man kommentere dem så snart det omhandler Trivsel. Jeg håber, at vores skolebestyrelse fortsætter med at bakke vores arbejde op og vil være med til at realisere vores plan til handling. Vores trivselsarbejde er også meget afhængig af alle I andre forældres opbakning, dvs. at I bakker op om alle trivselsinitiativer der måtte komme fra såvel skole som forældrene - Trivslen har brug for jer! for uden jer bliver det svært. Skolen skal være et rart og trygt sted at være. En helt mobbefri skole er måske en illusion, men man kan jo altid drømme. Der er nok nogle af os forældre, der har nogle grimme oplevelser fra skoletiden og disse erfaringer kan vi jo bruge konstruktivt. Fx er det vigtigt, at forældrene taler indbyrdes sammen, hvis der er problemer, også proaktivt. Som forældre følger vi allerede med i mange af de tinge der sker på skolen. Skolen bør sikre, at vi som forældre fortsat orienteres omkring forhold der vedrører børnenes undervisning, da vi ellers hægtes af som forældre. Når det går dårligt i en klasse er det ikke kun skolens skyld men også vores som forældre, da den kan være mangesidet. Forældrene skal derfor tage udgangspunkt i sig selv. Det er god stil at være opmærksom på, hvordan ens barns adfærd påvirker andre - det er positivt at medvirke til at skabe en god trivsel for vores kære børn og ikke mindst lærerne. Tavshed fra børnenes side er desværre ikke altid ensbetydende med at det går ufattelig godt - lært af bitter erfaring. Opfordring: Vær med til at skabe gode rammer for trivslen på skolen - det kommer os alle til gode :0) Trivselshilsner Sussi Skov - Formand for Trivselsambassadørerne på skolen

4 Side 4 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Hvad gør skolen allerede for at fremme trivslen For at eleverne kan opnå den mest optimale indlæring er det vigtigt at den enkelte elev føler sig accepteret blandt venner, i klassen og på skolen generelt. At opnå dette er et fælles ansvar mellem eleverne, skolen og forældrene. Denne artikel skal være med til at beskrive de tiltag, som skolen sætter i værk for at fremme den bedre trivsel. Når en forælder kontakter en lærer omkring en andens barn for at fortælle om sin bekymring, kan man ikke forvente at få yderligere information om, hvilke tiltag der foretages, da skolen skal overholde sin tavshedspligt. Som det fremgår af nedenstående er der mange muligheder for at fremme trivslen for det enkelte barn og klassen som helhed. Der er en tilbøjelighed til at blande drilleri og mobning sammen, men det er vigtigt holde dem adskilt, da de skal håndteres på hver deres måde. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. Drillerier kan dog i nogle tilfælde desværre også ende som mobning. Beskrivelsen tager udgangspunkt i hvad skolen gør, men det er vigtigt at huske, at forældrene har en stor indflydelse på, hvordan egne børn opfører sig. Hvad gør lærerne Klassens lærere skal udarbejde en faglig årsplan, der beskriver de områder som klassen skal igennem i løbet af skoleåret. Desuden skal klasseteamet udarbejde en social årsplan, som kan udarbejdes i samarbejde med årgangsteamet. Den sociale handleplan kan fx indeholde beskrivelser som: Den enkelte elev skal føle klassen som sin!. Klasselæreren hjælper eleverne med at udarbejde samværsregler for klassen. Da eleverne selv har udarbejdet samværsreglerne har eleverne fokus på at disse overholdes. Eksempler på samværsregler er Respekter talerækken og Overtøj skal hænge på gangen. Der arbejdes også i dagligdagen med at sikre trivslen i klassen. Dette sker i klassens tid, men også som en naturlig del af de øvrige timer. Den enkelte lærer har frihed til at benytte den metode, der passer bedst til klassen. I indskolingen arbejdes der fx med at eleverne på skift skal fortælle om, hvad de har oplevet i weekenden. På denne måde lærer alle børnene at fortælle om personlige oplevelser. Samtidig lærer de at lytte efter hvad andre siger. Når eleverne når mellemtrinnet og udskolingen diskuterer man fx, hvad venskab betyder, og at man skal passe på, hvordan man kommunikerer via SMS. På trods af alle disse tiltag kan det desværre ikke undgås, at der til tider opstår drillerier og mobning (som sjældent sker åbenlyst). Lærerne er lige så forskellige som andre voksne, og der er således nogle, som er meget stærke på det faglige og andre der er meget stærke på det pædagogiske, nogle er heldigvis begge dele. Drillerierne

5 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 5 og mobningen opdages/fanges derfor primært som en del af det naturlige samarbejde der er i de teams som lærerne er med i. Lærerne indgår i tre teams: Klassens lærer, Lærerne fra årgangen og Lærerene i afdelingen. Disse teams benyttes til sikring og udvikling af de faglige og sociale områder. Det er desuden muligt for lærerne at søge hjælp hos skolepsykolog, ressourcelærerne, funktionslæreren og hos skoleledelsen. I dagligdagen er grænserne mellem disse områder selvfølgelig flydende, da fx en elev med ondt i sjælen også kan have problemer med sine relationer. Når relationslærerne indgår i undervisningen kan de indgå som observatører, eller aktivt ved at tage enten mobberne eller den mobbede elev ud. Kontakten til forældrene sker primært gennem klassens lærer, men relationslæreren kan også selv tage kontakt til forældrene. De nyuddannede lærere har ikke oparbejdet så stor en erfaring, og der er derfor etableret en mentorordning til de nye lærer. Mentoren bistår med det praktiske arbejde, men også sparring. Hjælp i klassen Nogle af lærerne på Skelgårdsskolen har færre normale timer end den øvrige lærerstab. For at sikre den korrekte prioritering er PPR (Pædagogisk og psykologisk rådgivning) med til at foretage prioriteringen. Der er desuden også en mulighed for at benytte kommunens konsulenter og SSPsamarbejdet. Disse lærere benyttes til at hjælpe eleverne på forskellige måder: Specialundervisningslærere der tager sig af fx ordblindhed. Ressourcelærere som er en ekstra ressource i timen på det faglige niveau, til fokus på fx de svage eller stærke elever Relationslærere som arbejder med relationerne i gruppen fx mellem nogle af børnene i klassen, eller med relationen mellem lærer og elev. AKT-lærere som har fokus på den enkelte elev (AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel)

6 Side 6 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Fokus på eleven I forbindelse med at børnene skal starte i skolen sker der en formaliseret overdragelse fra børnehaven til skolen. Disse overleveringspapirer tager udgangspunkt i de positive sider af barnet. I enkelte tilfælde vurderes det om der er brug for et møde, hvor børnehave og skole taler om det enkelte barn. Afholdes et sådant møde informeres forældrene. Inddragelse af forældrene Forældrene inddrages i deres eget barns trivsel igennem skole/hjem-samarbejdet. Et af de værktøjer der bruges til dette er samtale-arket fra elevplanen. Opstår der i forbindelse skole/hjem-samarbejdet en sprogbarriere kan der tilbydes en tolk. Erfaringerne viser at nogle af børene skifter karakter ved overgangen til skolen, så problembørn bliver uproblematiske og omvendt. Der er på alle klassetrin nogle børn, der skal støttes, med involvering af forældrene. Det kan fx være teenage -børn der pludselig får det svært, og derfor har behov for en ekstra indsats. Lærerne har derfor fokus på børn, der i dagligdagen ændrer adfærd - men det kan også være forældrene, der henvender sig, fx ved skilsmisser. Børn der generelt ikke trives har ofte også have ondt i relationerne. En af mulighederne for at forbedre disse er, at blive visiteret til familieklassen. Den ene af forældrene og eleven møder i familieklassen en dag om ugen i 12 uger, og i den øvrige tid indgår eleven i sin egen klasse. I familieklassen sættes der fra begyndelsen mål. Disse mål kan være både sociale, praktiske og faglige. I den daglige klasse får man en score i forhold til disse mål, og der følges op på disse i familieklassen. I få tilfælde bliver skolen nødt til at inddrage Familieafdelingen. På rådhuset har man samlet børneområdet i den samme forvaltning (Børne- og Kulturforvaltningen). Dette betyder, at det er blevet nemmere at sikre en fælles indsats i forhold til de børn, der har det særligt svært. Det er vigtigt at alle forældre inddrages i at fremme klassens trivsel også de der ikke deltager i de sociale arrangementer. Der er nogle forældre der melder afbud til de sociale arrangementer. Her vil det være en god ide, hvis andre forældre henvender sig til familien for at finde frem til en afklaring. Skrevet af Henrik Hjorth Hansen Revideret af Anette Bekker Kjærgård

7 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 7 Det daglige fællesskab styrker trivslen i skolen. Antagelsen er, at når de små fællesskaber som familie, venner og skoleklassen fungerer godt, så begrænses muligheden for mobning blandt fællesskabets medlemmer. Man mobber jo sjældent sine venner! Og det er netop begrundelsen for, at nedenstående aktiviteter for skoleklassen og forældre er vigtige i det daglige arbejde med trivsel og som forebyggelse mod mobning. Det er ikke nok blot at inddrage børnene og lærerne, også forældrene skal med i et samarbejde om styrkelse af fællesskabet i klassen. Fællesskabet kan tage mange forskellige former og vi håber, at nedenstående kan bruges som inspiration for andre forældre. Som kontaktforældre for 2.B har vi i samarbejde med klasselæren besluttet at iværksætte følgende til styrkelse af fællesskabet i klassen og blandt forældrene: - Der udvikles et godt samarbejde mellem kontaktforældre/forældre og klasselæren, hvor alle parter kan trække på hinandens ressourcer gennem åben dialog, respekt, anerkendelse og fælles ansvar overfor børnenes trivsel i klassen. - For at understøtte forældrenes engagement i skolen har vi besluttet at afholde mindst en årlig debataften for forældrene. Her vil forskellige skolerelevante temaer og problemstillinger blive taget op af både klassens lærere og af forældrene. Sådanne debataftner skal fortsætte op gennem skoletiden.

8 Side 8 Skeløjet nr.s1 2009/ Som ide til styrkelse af fællesskabet i klassen er netværksgrupper eller legegrupper en god ting. Børnene skal i små grupper på skift besøge hinanden privat og lege sammen. Hermed øges både børnenes og forældrenes kendskab til og anerkendelse af de forskellige miljøer, som familierne repræsenterer. - For at styrke fællesskabet og forståelsen mellem klassens forældre, for at højne informationsniveauet og forebygge konflikter afholder klassens festudvalg årligt et eller flere arrangementer for forældre og børn (fx cykelskovtur på Fælleden, voksenfest uden børn). - For at styrke anerkendelsen af de ikkeboglige færdigheder afholdes der hvert år i maj/juni en mini-idrætsdag (ca. 3-4 timer) for klassen på skolens boldbaner evt. i samarbejde med andre parallelklasser. Kontaktforældre og forældre står for planlægning / gennemførelse af dagen med evt. afsluttende spisning i det grønne. - Til udvikling af børnenes selvstændighed og samarbejde i små og større grupper afholdes en Lejrskole for klassens elever uden forældre. En sådan lejrskole, á ca. 1 1/2 dags varighed, skal være fagligt orienteret og gerne knyttet til den almindelige undervisning i klassen. - For at styrke børnenes indsigt i, forståelse og anerkendelse af forældrenes forskellige arbejde laves en liste over børnerelevante arbejdspladser (forældrenes), som klassen med lærere evt. kan besøge i forbindelse med div. undervisningstemaer. - Børnenes og forældrenes fællesskab og gensidige forståelse kan også øges ved at etableres en såkaldt forældrebank. Dvs. en registrering af forældre (bedsteforældre), som har lyst til på lærernes opfordring at supplere planlagt undervisning med fx konkrete og spændende fortællinger fra det virkelige liv. Det kunne være fra en arbejdsplads, en virksomhed, en rejse til et fremmed land, en særlig hobby eller spændende røverhistorier. For at højne informationsniveauet og dermed undgå mulige konflikter mellem skole og hjem opfordres alle forældre til at bruge Skelsgårdsskolens Forældre-Intra til information og orientering vedr. skolen, klassen og forældrene. Skrevet af: Kontaktforælder og trivselsambassadør Tom T. Kristensen

9 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 9 Konflikttrappen Med Konflikttrappen beskrives, hvorfor en konflikt optrappes og dermed er det nemt at se hvad der skal til for at nedtrappe konflikten. Trappen består af 7 trin hvor konflikten bliver mere og mere kompleks efterhånden, som man bevæger sig op af trappen. 1. Uoverensstemmelser - Vi vil ikke det samme, og der opstår et problem. Der er i dagligdagen mange uoverensstemmelser, som løses uden at de opleves som en konflikt. 2. Personificering - Den andens skyld Det er andens skyld og man begynder at gå efter manden. Gå tilbage til sagen forsøg at få hinanden tilbage sagen. På dette trin kan man stadig godt huske sagen. 3. Problemet vokser Der er meget i vejen Nye problemer dukker frem, og gamle sager tages op. Der kommer bemærkninger ud mellem sidebenene. Man kan søge råd eller læsse af hos en anden forælder, ven eller kammerat. Som samtalepartner skal man ikke tage parti eller bagatelliserer problemet. Den der har konflikten skal blive klogere og selv vælge de relevante handlemuligheder. 4. Samtale opgives Det nytter jo ikke Det oprindelige problem fortoner sig, og kommunikationen bliver upræcis med flere følelser og mindre forståelse. Herfra brænder flammerne smertelige ar hos de involverede. Genoptag kontakten, hvor svært det end måtte være. En tredjepart kan gøre god gavn ved at formidle samtalen og sikre at parterne egentligt hører, hvad der bliver sagt 5. Fjendebilleder Modparten er ond og dum Det oprindelige problem er glemt, og der er kun et sort-hvidt billede af verdenen tilbage. Her er mægling nødvendigt, da parterne frygter, at de får en kniv i ryggen, hvis de går med til at mødes. 6. Åben fjendtlighed I verdens vold Vejen er nu banet for hånlige, sårende og nedgørende bemærkninger. Modparten skal skades. Mægling Våbenhvile 7. Polarisering Der er ikke plads til os begge Fysisk adskillelse. Smertefulde brud. En ny skole At gå hver til sit kan være den eneste løsning, hvis konflikten er nået til dette niveau

10 Side 10 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Et vågent øje i natten - Bliv Natteravn Tryghed! Et ord vi alle sætter pris på i vores dagligdag og aften- og natteliv. Det at kunne færdes trygt og sikkert i vores by, burde være en borgerret. Jeg tror alle er enige i, at det er en grundsten i vores samfund, som vi måske føler løber løbsk en gang imellem. Men tryghed kommer ikke alene fra myndighederne, herunder politi og sociale medarbejdere. Dette starter hos os forældre, som er forældre til nogle pragtfulde børn og unge. Husk vi forældre er rollemodeller for vores børn. En bemærkning til mig på et tidspunkt lød Lars, du er en idealist, det er ikke vores opgave, at koncentrere os om andres børn. Måske - men det er desværre ikke alle forældre, der tager ansvaret for deres egne børn og unge. Det er andre nødt til, og tak for det. Det frivillige ulønnede arbejde er en uundværlig indsats og en tradition i Danmark som vi kan være stolte af. Her kommer Natteravnene til sin ret. Natteravne er IKKE et lokalt vagtværn eller opsyn. Men ved at være tilstede på gader og stræder i hold på tre, i de karakteristiske gule jakker, kan vi som gode rollemodeller påvirke børn og unge til en fornuftig adfærd med mindre vold, hærværk, misbrug, spritkørsel m.v. En anden vigtig del af vores opgave er at hjælpe og støtte børn og unge, der savner ansvarlige voksne og værdier. Men også andet, der kan give deres liv indhold og sikre dem en tilfredsstilende identitet og værdig opvækst. Alle vi Natteravne kan via vores mobil tilkalde de unges forældre eller andre voksne, ambulance, politi eller en taxa, såfremt situationen kræver det. Natteravne har altid brug for flere frivillige, som vil bruge noget fritid på at gøre en forskel. På Østamager startede Natteravnene i december 2008 og her er vi næsten allerede 40 frivillige. Natteravne er omsorgsfulde og ansvarlige voksne med et positivt menneskesyn. De frivillige bruger ca. 2-5 timer om måneden, for at medvirke til at øge trygheden i lokalområdet på en diskret og ikke voldelig facon, som skaber tillid, ro og respekt. Natteravne går ture, når der er behov for det. Fx på hverdags aftener, sent fredag og lørdag, samt på særlige fest- og mærkedage. På Østamager, Gl. Kastrup og ved stranden er det primært mandag, torsdag, fredag og lørdag. Jeg er selv aktiv på Østamager, men vil gerne være med til at starte op på Vestamager. Vi vil gerne starte Vestamager op hurtigst muligt, men kontakt os for en eller flere prøvevandringer så du ved om det er noget for dig. Det er alle voksne, mellem 20 og 90, som kan deltage som Natteravn. Det er ikke farligt og vi arbejder ud fra følgende 5 gyldne regler.

11 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Side 11 - Natteravne er synlige, observerer og hjælper, men blander sig aldrig i uroligheder o. lign. Vi tilkalder professionel hjælp, hvis det er nødvendigt Personligt får jeg meget ud af disse vandringer. Møder nye mennesker næsten hver gang jeg vandrer om aften eller i nattelivet. Alle de glade unge som føler tillid ved at have os i nærheden. Og ikke mindst, at gøre en forskel for et fælles mål. - Natteravne går altid i hold på 3 i vores gule jakker. Helst med deltagelse af både mænd og kvinder - Natteravne vandrer i det offentlige rum aldrig inde hvor de unge morer sig i klubber, værtshuse, diskoteker o.s.v. Tryghed! Har dette fristet dig til at søge mere information, kan dette ske på Det kan også ske direkte til formanden på Øst Amager, som vil varetage ledelsen for Vest Amager, når dette område vil starte op. Formanden er Michael Gustafson. Mobil: mail: - Natteravne giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge på de unges initiativ og rådgiver kun inden for rammerne af sund fornuft - Tungere problemer bliver henvist til de unges forældre eller til professionelle i det lokale netværk som SSP, Anonym Rådgivning o.lign. - Natteravnene hjælper gerne forulykkede børn og unge hjem helst via deres familie og venner, men følger ikke nogen hjem alene og låner ikke penge ud Turplanlægger er Anja Engmann. Mobil : Mail: Skrevet af: Lars Carlsen Natteravn, Trivselsambassadør og forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Skelgårdsskolen

12 Side 12 Skeløjet nr.s1 2009/2010 Samarbejde er en hovedhjørnesten i alt skolearbejde Hvor er jeg glad for at være blevet skoleleder på en skole med så mange aktive og positive forældre. Et godt samarbejde omkring skolens elever mellem skolen og hjemmet og mellem forældrene indbyrdes er en meget væsentlig forudsætning for, at vores børn og unge får en god skolegang. Derfor hilser jeg Trivselsambassadørernes arbejde og indsats velkommen her på Skelgårdsskolen, hvor vi også er stolte over, at vi var den første skole i landet, hvor forældrene etablerede en Trivselsambassadørgruppe. Jeg har med glæde læst dette særnummer af Skeløjet. Det rummer mange overvejelser over og ideer til, hvad der kan bidrage til elevernes trivsel på skolen. Hovedbudskabet er, at det, der gavner den enkelte mest, er, at der arbejdes for fællesskabet i klassen. Mange undersøgelser og megen erfaring viser, at de klasser, hvor der er arbejdet godt med kammeratskabet, også giver et rigtig godt udgangspunkt for et godt læringsmiljø og faglig udvikling. Det er en af mine fornemste opgaver at arbejde for, at der på skolen er en god trivsel for alle parter, både elever, personale og forældre. En god trivsel fremmer læring og udvikling for alle parter og er en vigtig forudsætning, når vi vil opnå gode resultater både på det faglige og det personlige plan for vore elever. Det er vigtigt, at vi, som de voksne - både forældre, lærere og øvrige professionelle, løfter vores ansvar. Det er vigtigt, at vi lytter til hinanden og samarbejder i respekt for hinanden. Det er vigtigt, at vi er gode forbilleder for vores børn og unge. Vi har forskellige indfaldsvinkler, forskellige styrker og til tider også forskellige syn på, hvad der skal til, men i virkeligheden bliver vi alle rigere af at få forskellige perspektiver på en sag, så længe vi respekterer hinanden og rækker hånden ud til samarbejde. Jeg glæder mig til at yde mit bidrag til det gode samarbejde i tillid, respekt og åbenhed. Skrevet af: Anette Bekker Kjærgård

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER. Formål med kontaktforældrefunktion: Formål med kontaktforældrefunktion:

KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER. Formål med kontaktforældrefunktion: Formål med kontaktforældrefunktion: KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER Formål med kontaktforældrefunktion: at styrke kontakt og samarbejde mellem skole og hjem at fremme klassens faglige og sociale trivsel at medvirke til at understøtte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR På Holmeagerskolen betragter vi forældre som en ressource, og vi lægger op til og forventer et gensidigt forpligtende samarbejde til gavn for vores børn. Det er vores mål at

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler 1. Alme Skole. Forældrefeedback FÆDRE Besvarelser uden kommentarer Netbaseret spørgeundersøgelse for forældre til elever i 3.-6.kl. Nov. 2011, 28 besvarelser 2. Forældremøder I hvor høj grad prioriterer

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

VADUM SKOLE Værdiregelsæt

VADUM SKOLE Værdiregelsæt VADUM SKOLE Værdiregelsæt Vadum Skole er en del af Aalborg Kommunes skolevæsen og skolens distrikt dækker den nordvestligste del af kommunen. Skolen har ca. 400 elever på 0.- 9. årgang og 56 dygtige medarbejdere.

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Forord I 2009 godkendte byrådet en ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Skolepolitikken er et fælles grundlag for kommunens folkeskoler.

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Forældremøder på Kalbyris. 4.-5. klasser august-september 2012

Forældremøder på Kalbyris. 4.-5. klasser august-september 2012 Forældremøder på Kalbyris 4.-5. klasser august-september 2012 Trivsel og forældresamarbejde Forældrerådet Vi starter tættest på jer I klassen er det vigtigt at skabe god trivsel både blandt elever, forældre

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012).

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). UMVén er gennemført i samarbejde med sikkerhedsudvalget, elevråd og skolens

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10:

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Afd. I: Det er fremover vigtigt at have fokus på: Sproget, at man taler pænt til hinanden. Drillerier, at sikre at man ikke gør hinanden

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole Aalborg kommune Dato:6-2-2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: februar 2017 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere