Glimt fra forårskoncerten 2008

Transkript

1

2 Glimt fra forårskoncerten 2008

3 Indhold Velkommen til skoleåret 2008/ Introduktion for 1.g'ere 3 Skolens ABC 4 Gymnasiets fag og opbygning 10 Gymnasiets organisation 12 Undervisning og andre aktiviteter 13 Foreninger på Nordfyns Gymnasium 23 Udvekslings- og studierejser 2007/ Kalender for skoleåret 2007/ Personale Plan over skolen 32

4 Velkommen til skoleåret 2008/09 Nordfyns Gymnasium har fortsat god søgning. Ca. 160 kommende elever har søgt skolen som deres første prioritet. På grund af presset på de odenseanske gymnasier tilføres godt 30 elever til Nordfyns Gymnasium, således at vi opretter 7 studieretningsklasser i 2008/09. Det er vores erfaring, at også de overførte elever hurtigt bliver glade for at gå i gymnasiet hos os. De fynske gymnasier er enige om, at princippet om, at der ikke skal være mere end 28 elever i klasserne, er rigtigt. Vi synes faktisk, at 28 er mange, hvis der skal tages hensyn til den enkelte elevs udvikling. Vi håber, at vi også under de nye vilkår i selvejet og med taksameterstyring kan fastholde denne linje. Vi har nu haft et fuldt gennemløb med gymnasiereformen, og vi har høstet nogle erfaringer med gymnasiereformen til gavn for de nye elever. Undervisningsministeriets følgegruppe har også anbefalet justeringer, som løbende er blevet gennemført. Der skal ikke herske tvivl om, at vi vil gøre vort bedste for at skabe en god og kvalitetssikret ramme for de nye elevers 3 gymnasieår. Vi kan skabe rammen, men det er op til de nye elever at engagere sig i skolens liv og fylde rammen ud, så de både fagligt og personligt kan nå et rigtig godt resultat. Hvis resultatet skal blive godt, så må man ikke opfatte sig som en kunde, der skal have leveret en vare, men som en engageret gymnasieelev, som vil være med til at sætte dagsorden både i timerne og i skolens sociale liv. En aktiv indsats giver et meget mere spændende gymnasieliv. For at give nye elevers forældre mulighed for at lære skolen at kende og hilse på klassens lærere afholder vi tirsdag d. 23. september kl et introduktionsarrangement for de nye 1.g ere og deres forældre. (Reserver datoen) På skolens hjemmeside kan man hente nyttige informationer og danne sig et indtryk af vores gymnasium. Fra skoleåret 2006/07 er vi blevet en statslig selvejende institution med egen besluttende bestyrelse. På skolen glæder vi os over samvirket med den nye bestyrelse, og efter det første år synes jeg, at det tegner rigtig godt. Formand for bestyrelsen er prorektor ved SDU, Bjarne Graabeck Sørensen, som også har erfaringer som far til elever på Nordfyns Gymnasium. De udpegningsberettigede har peget på rigtig dygtige medlemmer, og man kan på side 12 se mere om bestyrelsens sammensætning. På indholdssiden har gymnasiereformens gennemførelse fyldt rigtig meget i skolens arbejde i skoleåret 2007/08. I juni bliver det første hold under reformen studenter. Ledetråden for hele arbejdet med reformen har været, at også det første hold skulle have en rigtig god uddannelse. I maj 2008 gennemfører vi for første gang synopsiseksamen i den tværgående bjælke, almen studieforberedelse. Eleverne har i januar/februar arbejdet med at udforme en skriftlig synopsis til et tværfagligt emne, og i maj er de så til mundtlig eksamen med udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Det er altid spændende at afprøve noget helt nyt, og vi vil sørge for, at erfaringerne fra dette års eksamen bliver nyttiggjort i undervisningen i næste skoleår. Vore kommende 3.g ere ser med forventning frem til studierejsen i september. Nye fag og nye rejsemål er kommet på banen i forhold til vore tidligere 2.g-studierejser. Forskydningen betyder, at dette årsskrift kun indeholder en enkelt beretning fra en afholdt studierejse. I efteråret glæder vi os til skolens musicalforestilling. Niveauet plejer at være højt, og de deltagende elever får en oplevelse for livet, men deltagelsen er også et vigtigt bidrag til den personlige udvikling, som er et af de vigtige mål for gymnasiet. Også under gymnasiereformen fastholder vi den gode tradition med at kombinere forårsudstillingen af resultaterne i billedkunst med forårskoncerten i musik. Det var en fornøjelse at se den store opbakning til arrangementet fra forældre og pårørende, og der var også god grund til at være imponerede over resultaterne. I billedkunst gav resultaterne Translokation 2007 berettiget opmærksomhed i lokalpressen. I musik pegede talentmassen frem mod næste skoleårs musical. I næste skoleår ser vi frem til en modernisering af skolens naturvidenskabelige afdeling. Ved moderniseringen i 2004/05 måtte vi udsætte fornyelsen af dette afsnit på grund af begrænsede midler, men nu har staten sat midler af til specielt at forbedre gymnasiernes naturvidenskabelige muligheder. Det glæder vi os meget til. Jørn Aarup-Kristensen Rektor 2

5 Introduktion for 1.g'ere Kære kommende 1.g'ere! Det er os en glæde at byde jer velkommen til det første år på Nordfyns Gymnasium. Den første dag, på en ny skole, vil altid være præget af sommerfugle i maven. Sådan skal det være. Men vi kan berolige jer med, at dagen starter ganske fredeligt med morgenkaffe/te i skolens kantine. Dér møder I jeres nye klassekammerater, klasselæreren og introeleverne. Der er knyttet to introelever til hver klasse - og deres opgave er at give jer en rigtig god start på skolen. Efter morgenbordet følges de med jer ud i klasserne. Introeleverne repræsenterer forskellige studieretninger og er desuden engagerede og søde elever fra 2.g og 3.g. I kan spørge dem, hver gang I er i tvivl - om ikke andet ved de, hvor der kan findes svar. Efter halvanden uges almindelig skolegang, nærmere bestemt i uge 35, tager alle nye klasser på introture. Hytteturen strækker sig over næsten to skoledage, med en enkelt overnatning. Der foregår altid en masse sammenrystende aktiviteter - både lærere og introelever har forberedt spændende indslag. Desuden plejer hver klasse at forberede underholdning, som fremvises fredag aften til 1.g-festen. Hyttetursugen afsluttes selvfølgelig med en herlig fest for de nye elever. Så stærkt kan det gå. De unge, let nervøse, mennesker, der et par uger før var stort set Introelever: Bageste række fra venstre: Mathias 2.j, Christian 2.c, Lasse 2.b, Pernille 3.b 3. række fra venstre: Andreas 2.f, Karsten 2.c, Sophie 3.j, Simone 3.j 2. række fra venstre: Mikkel 3.e, Lars 3.d, Michelle 2.d, Ajla 2.d, Nanna 2.b 1. række fra venstre: Anne Christine 3.a, Ida 2.b fremmede for hinanden, har lært hinanden at kende. Stemningen er forrygende. Introerne bliver forkælet og hyldet. Underholdningsindslagene deltager i en konkurrence - det samme gør borddækningen - og klasserne er meget kreative, fulde af gode ideer til både borde, udklædning osv. Naturligvis giver det prestige at vinde en af de to titler, hvor introelever og introlærere er bedømmere. Puttefesten (på NG kaldes alle 1. g ere Putter ) er en god afslutning på introforløbet - der snakkes længe om den bagefter. Derudover er den en god start på tre skoleår, der byder på faglige udfordringer, masser af gode oplevelser og kammeratskaber. Vi ses. Intro-teamet Kalender Kalender for 1.g'ernes første uger på Nordfyns Gymnasium: Mandag d I møder i kantinen kl. 9.15, hvor rektor byder velkommen til alle 1.g ere. Her giver skolen rundstykker og kaffe/te. Dagens program præsenteres. Dagen slutter ca. kl Husk en stor taske til bøger. Husk desuden Årsskriftet! Tirsdag d og onsdag d Fotografering af alle 1.g ere starter kl (Alle skal fotograferes til skolens elevkartotek). Onsdag d fredag Helt almindelige skoledage, hvor I møder jeres faglærere. I skal dog have følgende noteret i kalenderen: Fredag d Jeres introer samt jeres "hytteturslærere" kommer ind i klassen i 2. modul, hvor I skal aftale det sidste angående den forestående hyttetur. Se opslag om tid og sted. Mandag d Hytteture begynder efter følgende plan: 1.a Middelgrunden. 1.b Højbjerg. Tirsdag d a og 1.b vender hjem. 1.c Middelgrunden. 1.d Højbjerg. Onsdag d c og 1.d vender hjem. 1.e Middelgrunden. 1.f Højbjerg. Torsdag d e og 1.f vender hjem. 1.j Højbjerg Fredag d j vender hjem. Fest for 1.g'ere om aftenen. De klasser, som har lyst, kan forberede lidt underholdning, som vises til festen for de andre. Der laves også en borddækningskonkurrence. Bedste klasser vinder is. I løbet af dagen er der mikrofonprøve for de 1.g'ere, som har et underholdningsindslag. Se opslag om tidspunkt. NB: De dage, hvor I ikke er på hyttetur, har I almindelig skolegang! Pris pr. elev for hyttetur og fest (inklusive mad) er 220 kr. Beløbet skal betales d eller d til introerne. Og hermed navnene på jeres introer: 1.a: Anne Christine 3.a og Andreas 2.f 1.b: Pernille 3.b og Karsten 2.c 1.c: Sophie 3.j og Christian 2.c 1.d: Lars 3.d og Ida 2.b 1.e: Mikkel 3.e og Michelle 2.d 1.f: Simone 3.j og Lasse 2.b 1.j: Mathias 2.j og Ajla 2.d Nanna 2.b er reserve. Derudover deltager 2 lærere pr. klasse. 3

6 Skolens ABC Adresseændring Alle ændringer af adresser, mailadresser og mobilnumre skal straks meddeles skriftligt til skolens kontor. Befordring Tilskud til befordring varetages nu af SUstyrelsen. Du skal selv indtaste din ansøgning. Der skal kun ansøges om transport én gang i løbet af gymnasietiden. Skemaet er på Her kan du også læse mere om rabatkortet, og hvordan det fungerer. Du skal p.t. kun betale op til de første 307,80 kr. pr. 30 dage (svarende til 10,26 kr. pr. dag) af hele befordringsudgiften. Du skal være opmærksom på, at det kan tage op til 3 uger at behandle din ansøgning, så du skal søge i god tid. Se informationer på FynBus hjemmeside hvor du bl.a. kan få oplyst, hvor mange zoner dit kort skal gælde for. Hvis du f.eks. skal fra Odense Banegård til Søndersø, skal du gennem 3 zoner. Hvis du på grund af sygdom - f.eks. et brækket ben - i en periode er forhindret i at bruge din sædvanlige transportform, kan du henvende dig på kontoret for at aftale nærmere. Biblioteket, læringscentret og studieområdet Biblioteket og læringscentret er åbent fra kl til kl , størstedelen af tiden med bibliotekspersonale til stede. I begyndelsen af 1.g får alle elever et modul med biblioteksorientering og introduktion til litteratursøgning, hvor der tages udgangspunkt i bibliotekets hjemmeside: bibliotek/. Senere i gymnasieforløbet følges dette op af bibliotekar Bjarne S. Christensen, så eleverne får gode forudsætninger for at klare de informationssøgningsmæssige udfordringer, de møder i løbet af gymnasiet og i tiden derefter. De nye elever får efter cirka en måned udleveret et lånerkort, som bruges i hele gymnasieforløbet ved lån af bøger, hvor lånetiden er en måned. Biblioteket råder over et antal bærbare computere, som er til udlån dog kun i et modul ad gangen. De bærbare computere kobles trådløst på gymnasiets intranet og på internettet, og ved elevlån er de udelukkende til brug i biblioteket, læringscentret og studieområdet. Der er mulighed for udskrivning på almindelig printer og på farveprinter, og der er en kopimaskine til rådighed for eleverne til små kopieringsopgaver - op til 8 sider pr. gang. En række leksika findes i både biblioteket og læringscentret, og her bliver det ofte aktuelt at bruge kopimaskinen, da leksika ikke er til hjemlån. I området er der seks stationære computere til fri afbenyttelse, og på et par af disse er der mulighed for at scanne. Når man skal søge efter noget bestemt i bibliotekets bogbestand, er det oplagt at gå ind på bibliotekets hjemmeside via en af disse computere, så man kan finde frem til, hvor materialet i givet fald kan findes. Biblioteket er koblet på Odense Centralbiblioteks database hvilket betyder, at man også hjemme kan søge på bibliotekets bogbestand, samt at man i øvrigt kan benytte resten af fynbibs faciliteter. På biblioteket, i læringscentret og i studieområdet er der gode opstillinger til gruppearbejde, og det benytter mange elever sig af. Blokdag Blokdag betyder, at vi en hel dag underviser i samme fag. Omlægning af undervisningen på denne måde giver lærere og elever mulighed for at arbejde med fagene i en længere sammenhængende periode end normalt, og dermed øges muligheden for fordybelse i de enkelte fag. Bogdepotet Boss er navnet på det edb-program, der styrer udlån af skolens undervisningsbøger. BOgdepotets StregkodeSystem betyder det, og som navnet fortæller, er alle skolens bøger mærket med stregkoder, så vi kan følge bøgerne ud på hver enkelt elev. Når du modtager en undervisningsbog, skal du huske at underskrive på den liste, læreren bringer ud i klassen. Det er skolens bevis på, at du har modtaget bogen. Til gengæld udsteder skolen en kvittering, når du afleverer bogen. Mister eller ødelægger du en bog, skal den erstattes med bogens nypris. På skolens Intranet, under knappen Bogdepot, kan du altid slå op, hvilke bøger du står noteret for og hvilke, der skal afleveres. Fra dette år er det også muligt at sende sms er til de elever, der skal aflevere en bog, så det er vigtigt, at vi har dit mobilnummer. Størstedelen af bøgerne udlånes af skolen. Ved modtagelsen skrives navn i bøgerne, som også skal indbindes. Undervisningsministeriet har bestemt, at visse ordbøger (og lommeregnere) ikke må udleveres af skolerne, men skal anskaffes af eleverne selv. Vi vil ved skoleårets start oplyse, hvilke bøger det drejer sig om, og hvis eleverne ønsker det, kan de deltage i et fællesindkøb med gode rabatter. På tilsvarende vis laves også fællesindkøb af lommeregnere. Henvendelser vedrørende bogdepotet sker til boginspektor Poul Secher Jespersen eller sekretær Birte Løngren. Bogdepotet har åbent hver dag i spisefrikvarteret. Eksaminer og årsprøver I 1.g afholdes skriftlig årsprøve i engelsk eller i matematik, afhængig af studieretning. I 2.g afholdes skriftlig årsprøve i dansk. I 2.g skrives en opgave i dansk eller historie eller begge fag. I forbindelse med sidste emneforløb i almen studiefor- 4

7 beredelse udarbejdes en synopsis, som danner grundlag for en mundtlig årsprøve. Derudover skrives en opgave, der udformes i samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag i studieretningen. Der afholdes 10 mundtlige eller skriftlige prøver til eksamen eller årsprøver under eksamenslignende forhold inden undervisningens ophør i slutningen af 3.g. (Kravet er mindst 5 jf. Bekendtgørelsen 135). Studentereksamen omfatter i alt 10 prøver og i 3.g. et studieretningsprojekt (jf. Bekendtgørelsen 26). Sygdom i forbindelse med prøver: Hvis du bliver syg i forbindelse med eksamen, terminsprøver og årsprøver, mundtlige såvel som skriftlige, skal du ringe til skolen inden eksaminationstidspunktet. Efterfølgende skal skolen have en lægeerklæring. Ekskursioner/studierejser Ved en ekskursion forstås en én- eller flerdages rejse for alle elever på et hold. Ekskursioner er undervisning, der foregår uden for skolen i ind- eller udland. De kan indgå i alle fag som led i undervisningen og indgår således som en del af pensum i de(t) pågældende fag. I september rejser alle 3.g-klasser normalt 1 uge til udlandet. Eleverne betaler selv disse rejser. Til kortere indenlandske rejser dækker skolen nogle af omkostningerne. Evaluering Den enkelte elevs faglige kvalifikationer skal evalueres til ekstern brug rettet mod aftagerinstitutionerne. Denne evaluering foretages ved, at eleverne får standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer. Standpunktskarakterer gives to gange i løbet af skoleåret, i henholdsvis november og marts måned. Årskarakterer, årsprøvekarakterer og eksamenskarakterer gives ved skoleårets afslutning. I forbindelse med karaktergivningen drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde. I løbet af skoleåret afholdes 2 evalueringssamtaler mellem lærere og elever. Flexperioder I skoleåret placeres en eller flere flexperioder, hvor der undervises efter et særskema. Der er mulighed for at arrangere specielle aktiviteter, ikke-afholdt undervisning kan indhentes, og eleverne kan evt. have en skemafri dag, hvor de kan arbejde hjemme. Ferieplan for skoleåret Mandag Første skoledag efter sommerferien. Lørdag Første dag i efterårsferien. Søndag Sidste dag i efterårsferien. Lørdag Første dag i juleferien. Søndag Sidste dag i juleferien. Lørdag Første dag i vinterferien. Søndag Sidste dag i vinterferien. Lørdag Første dag i påskeferien. Mandag Sidste dag i påskeferien. Fredag Store Bededag. Torsdag Kristi himmelfartsdag. (Fredag den er der undervisning, og der kan være eksamen og årsprøve). Mandag Pinsedag. Fredag Translokation og dimission. Lørdag Første dag i sommerferien. Mandag Første skoledag efter sommerferien. Forsikringer Det er vigtigt, at du har de nødvendige ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikringer i orden, da eleverne ikke er omfattet af skolens arbejdsskadesdækning, og skolen ikke har hjemmel til at tegne en kollektiv ulykkesforsikring, der dækker eleverne. Forældremøder I løbet af efteråret indbydes forældre til elever i 1.g til et arrangement, hvor skolen, fag og lærere introduceres, og der er lejlighed til at se skolen. Karakterblade udleveres i november, marts og ved skoleårets afslutning. I forbindelse med den første karaktergivning indbydes i november til forældrekonsultation, hvor der er mulighed for til at drøfte elevens standpunkt med faglærerne. Forårsudstilling På den årlige forårsudstilling fremvises, hvad holdene i billedkunst har fremstillet. Der holdes fernisering for elever og deres familie i forbindelse med forårskoncerten. Frivillig idræt og musik For de elever, der har særlig lyst til idræt, orkestermusik eller kor, arrangeres der efter skoletid særlige hold for disse aktiviteter. Skolens musiklokaler kan efter aftale med musiklærerne udlånes til skolebands. Fællesarrangementer Formålet med fællesarrangementer er at give skolens elever mulighed for bl.a. kunstneriske oplevelser og indblik i særlige emner/aktuelle problemstillinger. Der afholdes 6-8 fællesarrangementer i løbet af et skoleår, og der er mødepligt til disse arrangementer. 5

8 Hjemmeside På skolens hjemmeside kan man søge oplysninger om mange af de forhold, der vedkommer skolen. Under knappen Profil tegnes et billede af skolen og fagene, og det er også her, man kan finde alle relevante oplysninger om love, bekendtgørelser og faglige links, ligesom man kan læse om, hvad der karakteriserer de enkelte fag på netop vores skole. Informations-knappen dækker over en lang stribe af oplysninger om skolen, lærerne, års- og ferieplan, råd og udvalg, hvordan gymnasiestrukturen ser ud, transportmuligheder, kort og meget mere. Eleverne har deres egne sider. Her er der klassebilleder (med navn på eleverne) af alle klasser, og her omtales de råd, udvalg og komitéer, som eleverne har. Også de forskellige brobygningsmuligheder er der linket til. Under knappen Billedarkiv kan man se billeder fra de begivenheder, der finder sted på skolen. Endelig skal skolens Intranet omtales. Her gives der oplysninger, som kun har relevans for skolens elever og ansatte, dvs. adgang til biblioteket, bogdepotet, skemaændringer, datavejledere, karakterer, forsømmelser, reservationer og meget mere. Der er også en elektronisk opslagstavle, kalender og årsplan, så alle bør mindst én gang om dagen besøge Intranettet, som er forsynet med password. Skolen benytter sig også af det elektroniske undervisningssystem Fronter, som primært bruges i undervisningen og som elektronisk arkiv. På startsiden præsenteres man for alle de nye filer og meddelelser, der vedkommer den, der har logget ind, så også Fronter bør åbnes dagligt. IT på Nordfyns Gymnasium På Nordfyns Gymnasium har vi to edblokaler, hver med 15 arbejdspladser, og desuden er der computere på biblioteket og i læringscentret, ved fysiklokalerne og i andre faglokaler, samt i de åbne områder i fløjene på skolen. I alle undervisningslokaler er der computere med storskærmsprojektor, så hele klassen kan se med samtidig, og gymnasiet er nu dækket af trådløst netværk, så bærbare PC er (både skolens egne og elevernes medbragte) kan komme på nettet. På vores maskiner findes generelle programmer til tekstbehandling, regneark, mindmap og Internet. Desuden findes programmer til skolens forskellige fag, idet IT inddrages i alle skolens fag. Alle elever får tildelt et personligt brugernavn og kodeord, der skal bruges til at logge ind på skolens computere. Som bruger har du adgang til en personlig mappe - dvs. lagerplads på skolens computersystem til stile, opgaver mm. Desuden giver det mulighed for at udskrive på gymnasiets netværksprintere (200 gratis S/H-sider pr. år), og du får adgang til diverse databaser (over blandt andet avisartikler) og til elektroniske leksika. Fronter er et elektronisk konferencesystem, som gymnasiet bruger. Alle klasser og andre undervisningshold har et såkaldt rum, hvor der kan foregå kommunikation mellem alle rum-deltagerne. Det kan f.eks. være læreren, der lægger tekster og lektier til eleverne, eller elever der afleverer opgaver elektronisk. Alle 1.g.-elever får et Fronter-kursus ved skoleårets start. Næsten alle gymnasiets elever vælger nu at bruge computer til en eller flere af de skriftlige eksamener. De fleste medbringer deres egen maskine, men det er muligt at låne en computer af skolen - så langt kapaciteten rækker. For at sikre at udstyret fungerer bedst muligt, gælder en række regler for brug af skolens edb-udstyr. De vigtigste regler er: Mad og drikke må ikke indtages ved edb-arbejdspladserne, dette er bl.a. af hygiejniske årsager - og af samme grund er det også vigtigt, at du har rene hænder, når du bruger PC-mus og tastatur. Det er kun tilladt at bruge de programmer, der fra skolens side er installeret på computerne. Husk at lukke computeren ned og slukke for maskine og skærm, når du er færdig med arbejdet, så vi ikke bruger en masse unødvendig energi - derved forhindrer du også, at andre bruger dit personlige login, f.eks. printer ud på din konto. Ryd pænt op efter dig og sæt stolen på plads, når du forlader arbejdspladsen. Hvis en computer ikke virker, skal der gives en fejlmelding mundtligt til en af datavejlederne eller skriftligt under Fejl og mangler på vores intranet. Mange gange skyldes fejlen, at der er gået kludder i afviklingen af et program, så ofte forsvinder den, når maskinen genstartes. For at bruge skolens interne net og Internettet skal du overholde nogle rimelige etiske regler. Disse regler, samt vejledning i brug af computerne i øvrigt, gennemgås på et introduktionskursus i starten af 1.g. Kantine Kantinen har åbent fra kl og sælger mad, drikkevarer, frugt, kager og slik. Der sælges varme retter fra spisepausens start, og der kan købes friskbagte boller hele dagen. Kantinen fungerer som et samlingssted for eleverne i frikvartererne. Lærerforsamlinger Til lærerforsamlinger holdes møde om hver enkelt klasse, hvor alle klassens lærere deltager. Lærerforsamlingen drøfter under ledelse af rektor elevernes faglige standpunkt, forsømmelser, trivsel og forhold i øvrigt, der berører klassen. Mødepligt Ifølge Gymnasiebekendtgørelsen har eleverne pligt til aktiv deltagelse i undervisningen, herunder 1) Fremmøde til undervisningen 2) Rettidig aflevering af skriftlige opgaver 6

9 3) Deltagelse i terminsprøver, årsprøver o. lign. 4) Deltagelse i ekskursioner 5) Deltagelse i anden forlagt/omlagt undervisning. Der er mødepligt i gymnasiet, og elever kan derfor kun være fraværende ved sygdom eller af anden tvingende grund. Elevernes tilstedeværelse registreres af skolen, idet den enkelte lærer fører protokol for hvert modul. Hver måned udarbejdes en opgørelse over elevernes fravær både for den enkelte måned og for hele skoleåret. Fraværet beregnes i procent af antal afholdte timer og noteres på karakterbladene. Hvis en elev har været fraværende, udfyldes en seddel (fortrykt blanket, som fås på skolens kontor) med angivelse af fraværsperiode og -grund. Denne seddel afleveres på skolens kontor og er en forklaring på elevens fravær. I tilfælde af at en elev bliver bedt om lægelig dokumentation for sit fravær, afholdes evt. udgifter i denne forbindelse af eleven og ikke af skolen. Skolen kan ikke give en elev fri fra undervisningen, men hvis man alligevel ønsker at holde fri nogle dage, f.eks. af familiemæssige grunde, skal dette på forhånd drøftes med rektor, således at skolen kender baggrunden for fraværet. I nogle tilfælde kan en elev være fraværende fra undervisningen pga. anden skoleaktivitet f.eks. elevrådsarbejde eller ekskursion. Dette fravær godskrives af skolen og tæller dermed ikke som forsømmelse, men som undervisning. Eleverne bør selv føre regnskab med deres forsømmelser og kontrollere deres forsømmelsesprocent i begyndelsen af hver måned, når tallene er tilgængelige på intranettet. På Nordfyns Gymnasium vil inspektor tale med en elev, så snart der er problemer med forsømmelser/rettidig aflevering af skriftlige opgaver. Nedbringes fraværet ikke/overholdes afleveringsfrister ikke efterfølgende, vil eleven få en skriftlig advarsel. I tilfælde af fortsat tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelsen kan rektor iværksætte sanktioner over for den pågældende elev (jf. Bekendtgørelse 1222, 3-10). Hvis det i forbindelse med skriftlige afleveringer konstateres, at eleven ikke selv har udarbejdet opgaven, regnes denne for ikke afleveret, og eleven skal lave en ny opgave. Sker dette gentagne gange, bortvises eleven fra skolen i en periode. Oprydning Inden klasselokalet forlades, skal der ryddes op. Bordene skal sættes på plads, stolene skal sættes op, og affald lægges i affaldsbeholderen, så rengøringspersonalet kan komme til at gøre rent. Husk også at sørge for udluftning i klasselokalerne i dagens løb. Opslagstavler Opslagstavlerne ved begge hovedindgange til skolen er delt i to dele: Et glasskab til opslag fra kontoret og en opslagstavle til fri brug for eleverne. (Husk selv at tage opslagene ned, når de ikke længere er aktuelle). Husk hver dag at læse opslagene i glasskabene - også inden I går hjem. Endvidere er der opslagstavler på gangen nedenfor biblioteket bl.a. med beskeder til eleverne. Ringetider: Undervisningen er tilrettelagt i moduler, der afholdes som følger 1. modul: modul: modul: modul: I hvert modul er indeholdt en pause på 5 minutter, som elever og lærer selv aftaler. Skemaændringer I tilfælde af at en lærer er syg, skal på kursus eller lignende, er der information til eleverne på skolens intranet og opslag i glasskabene ved indgangen. Statens Uddannelsesstøtte Ansøgningsskemaer (ungdomsuddannelser) skal hentes på SU s hjemmeside www@su.dk. På hjemmesiden kan man få alle oplysninger om SU, udregne fribeløb osv. Informationer om SU fås af sekretær Ulla S. Knudsen, som også modtager de udfyldte ansøgningsskemaer. Der skal kun søges om uddannelsesstøtte én gang i løbet af gymnasietiden. Hver torsdag i normale underviningsuger videresendes ansøgningerne til SU. Studie- og ordensregler for Nordfyns Gymnasium Ordensreglerne gælder med virkning fra 1. august 2001 som vedtaget af bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium. Ordensreglerne knytter sig til bestemmelserne i 14, Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen ( Gymnasiebekendtgørelsen ) af 31. maj 1999, nr Præambel Nordfyns Gymnasium er et uddannelsesog arbejdssted for mange. Den enkeltes adfærd har betydning for andres muligheder. Der skal derfor i alle sammenhænge udvises omtanke og hensyn til skolens funktion, inventar, materiel og miljø. Der skal udvises respekt for og åbenhed omkring undervisningen, så andres engagement, lyst og muligheder for at deltage konstruktivt ikke begrænses. Ingen person på Nordfyns Gymnasium må udsættes for - eller udsætte andre for - nedværdigende eller krænkende behandling. Ordensreglerne kan løbende debatteres i skolens demokratiske organer, herunder Elevråd og Pædagogisk Råd, og drøftes i Fællesudvalget med henblik på revision i bestyrelsen. Rektor er den overordnede myndighed i alle afgørelser efter disse bestemmelser. 7

10 1. Udendørs arealer Køretøjer parkeres på de dertil afsatte arealer og på en sådan måde, at anden trafik ikke generes. Bussernes muligheder for at passere rundkørslen og tilkørselsvejen fra Højagervej må ikke hindres. Udendørs arealer skal holdes ryddelige. Skrald af enhver art skal placeres i affaldsbeholdere. 2. Rygepolitik Rygning er kun tilladt udendørs. Cigaretstumper mm. skal, som alt andet affald, placeres i dertil indrettede affaldsbeholdere. 3. Kantinen og andre fællesområder Affald af enhver art skal placeres i affaldsbeholdere. Stole skal skubbes ind under bordene efter endt brug. Musikanlæg må kun benyttes i pauserne. Alle skal tage hensyn til undervisningsaktiviteter i skolens fællesområder. Der er mødepligt til morgensamlinger og fællesarrangementer. Handel, indsamlinger, udstillinger o. lign. på skolen kræver tilladelse fra rektor. 4. Opslagstavler Opslagstavlerne kan frit benyttes. Opslag skal forsynes med dato for opsætning og nedtagning. Husk at nedtage opslagene, når de ikke er aktuelle mere. Stadigt gældende opslag må ikke overdækkes eller nedtages. Opslag på murværk, søjler eller døre er ikke tilladt. 5. Garderobe Skolens garderobe bør benyttes. Overtøj bør ikke ligge i kantinen eller medbringes i undervisningslokalerne. 6. Klasselokalerne og undervisningsfløjene Der skal mødes rettidigt til undervisningen. Undgå at forlade lokalet, mens der undervises. Mobiltelefoner skal være slukkede i forbindelse med undervisning. Mad og drikke må ikke indtages i undervisningstimerne. Hvis læreren i særlige tilfælde dispenserer herfra, er hold og lærer ansvarlig for afrydning. Mad og drikke i øvrigt skal indtages i kantinen eller fællesområder. Der er selvafrydningspligt. Det betyder, at kopper, tallerkener, bestik mm. skal placeres på afrydningsbordene efter endt brug. Undervisningslokaler skal altid efterlades i ryddelig stand. Stole og borde skal sættes på plads, og affald placeres i affaldsbeholderne. Når et undervisningslokale forlades, skal stolene hænges op under bordene. Findes et undervisningslokale ikke at leve op til de nævnte krav, henvender holdet sig straks til administrationen, der om muligt anviser andet lokale. Administrationen beder derefter det hold, der senest har benyttet lokalet, om at bringe det i ryddelig stand snarest muligt. 7. Bibliotek, bogdepot, pædagogiske værksteder, edb-lokaler og andre særlige faglokaler Der henvises til de opslåede eller på anden måde offentliggjorte ordensregler for ovennævnte lokaler. 8. Studierejser, ekskursioner og anden undervisning uden for Nordfyns Gymnasium Der henvises til særligt regelsæt for studierejser og ekskursioner. Eleverne er i øvrigt forpligtet til at følge lærernes anvisninger. 9. Fravær Meddelelse om sygdom og fravær fra undervisningen gives til administrationen. Fravær fra undervisning administreres efter Bekendtgørelse 1249 om studieog ordensregler i de gymnasiale uddannelser, 3-10 (jf. afsnittet om mødepligt) 10. Alkohol og rusmidler Det er ikke tilladt i undervisningstiden at indtage - eller være påvirket af - alkohol eller andre rusmidler på skolens område. Dispensation fra det generelle alkoholforbud i forbindelse med festlige arrangementer uden for skolens undervisningstid aftales med rektor. 11. Bøger og andre undervisningsmaterialer Elever låner som hovedregel bøger og andre undervisningsmaterialer af skolen jvf. lovgivningen, og som hovedregel skal bøgerne indbindes. I tilfælde af skader på eller manglende aflevering af disse vil skolen gøre erstatningsansvar gældende. Vedtaget at bestyrelsen d Studievejledningen Hver gymnasieklasse har tilknyttet en studievejleder. Studievejlederens arbejde er en blanding af de opgaver, klasselæreren og skolevejlederen påtager sig i folkeskolen. Studievejlederen giver dels de enkelte klasser kollektiv vejledning, dels individuel vejledning til den enkelte elev. Skolens studievejledere og deres klasser for skoleåret 2008/09: Tom Alsing: 3.a - 3.c 3.e 3.j 2.a 2.c 2.e 1.a 1.c 1.e Katja M. Gøttcke: 3.b 3.d 3.f 2.b 2.d 2.f 2.j 1.b 1.d 1.f Kollektiv vejledning I begyndelsen af 1.g afholder studievejlederen i samarbejde med klassens lærere et kursus i studieteknik og arbejdsvaner. Studievejlederen gennemgår den almene studieteknik (bl.a. notatteknik, forskellige læsemetoder, tilrettelæggelse af skolearbejdet, læringsstile), og faglærerne følger op med fagspecifikke råd. I løbet af efterårssemestret skal eleverne i 1.g vælge endelig studieretning samt foreløbigt valg af eventuelle valgfag, de vil fortsætte med i 3.g. For at forberede eleverne til dette valg gennemgår studievejlederne de forskellige muligheder for valgfag samt nogle af de faktorer, der evt. har betydning for valg af valgfag. 8

11 Allerede i 1.g påbegyndes studie- og erhvervsorienteringen, som varetages af Studievalg Fyn. Af emner kan nævnes: hovedstrukturen i vores uddannelsessystem, adgangsregulering til de forskellige uddannelser samt diskussion af problemer, der i det hele taget knytter sig til uddannelsesspørgsmål. I 3.g gennemgås regler for optagelse på de videregående uddannelser i forbindelse med udlevering af Ansøgningsskemaer for videregående uddannelser (KOT). Problematikken omkring et evt. sabbatår med erhvervsarbejde eller udenlandsophold tages også op. Som en del af studie- og erhvervsorienteringen har vi følgende arrangementer, som bl.a. Studievalg Fyn står for: - 1.g erne: Hvor får jeg vejledning? og Uddannelseskaravanen. - 2.g erne: Karriere og studievalg samt uddannelsesmessen Studie- og erhvervstræf - Uddannelse uden grænser. - 3.g erne: Uddannelseskaravanen og de videregående uddannelsesinstitutioners Studievalgdag. I 3.g er der desuden mulighed for brobygning på en videregående uddannelse i 3 dage. I foråret arrangerer gymnasiets studievejledere kursus i eksamensteknik for elever, der særligt har behov for det pga. eksamensangst. Individuel vejledning Det meste af den tid, studievejlederne har til deres rådighed, bruges til den individuelle vejledning. Man kan træffe sin studievejleder på studievejlederkontoret i de faste kontortider for aftale om en samtale. Den enkelte elev kan her frit henvende sig for at drøfte problemer af faglig, social, økonomisk og personlig art, der har med uddannelsessituationen at gøre. Det være sig problemer med f.eks. lektielæsning, valg af studieretning og valgfag, SU eller mere personlige problemer, som tynger og påvirker skolegangen. Man kan trygt gå til sin studievejleder med sine problemer, da han/hun har tavshedspligt, medmindre andet aftales med eleven. Den individuelle vejledning omfatter desuden introduktionssamtaler i begyndelsen af 1.g. Endelig besøges studievejlederne af en del gamle elever, der fortsat ønsker vejledning om deres videregående uddannelse. Studievalg Fyn Hvad skal der ske, når du engang forlader Nordfyns Gymnasium? Vil du tage en videregående uddannelse hvilke muligheder er der, og hvordan vælger du? Det er de spørgsmål, Studievalg Fyn gerne vil hjælpe dig med. Vi vejleder om videregående uddannelse og jobmuligheder. Vi holder fællesarrangementer om valg af uddannelse og erhverv på Nordfyns Gymnasium, og du har også mulighed for personlig vejledning på skolen. Du kan også selv finde information om uddannelser, erhverv og beskæftigelse på Jakob Mørk Hansen er Studievalg Fyns kontaktperson til Nordfyns Gymnasiums arrangementer, og han har også træffetider for personlig vejledning. Du kan se, hvornår Studievalg Fyn kommer til Nordfyns Gymnasium ved at klikke ind på Studievalg Fyns hjemmeside - For elever i STX, HHX, HTX, HF/VUC og finde Nordfyns Gymnasium på skolelisten. Studievalg Fyn holder til i Albanigade. Du er velkommen i centret hver mandag er der eksempelvis åbent til kl , og du behøver ikke bestille tid til en samtale. Du kan hente uddannelsesbrochurer, bruge pc erne til informationssøgning og få en snak med en vejleder. 9

12 Gymnasiets fag og opbygning Det tre-årige gymnasieforløb består af et grundforløb på et 1 /2 år, efterfulgt af et 2 1 /2-årigt studieretningsforløb, som eleven vælger. Når man søger optagelse på gymnasiet, skal man foretage følgende 3 valg: kunstnerisk fag, dvs. enten musik eller billedkunst 2. fremmedsprog, dvs. enten 2-årigt fortsættersprog (tysk eller fransk) eller 3-årigt begyndersprog (fransk eller spansk) foreløbigt valg af studieretning. Det endelige valg træffes i slutningen af grundforløbet. Grundforløbet (1/2 år) Det halvårige grundforløb består af: obligatoriske fag: dansk, engelsk, historie, idræt, matematik, samfundsfag, 2. fremmedsprog, musik eller billedkunst, 1 af følgende naturvidenskabelige fag: biologi/fysik/kemi/naturgeografi naturvidenskabeligt grundforløb (læses som selvstændigt fag) Samfundsfag Almen sprogforståelse Andet fremmedsprog 1 Almen studieforberedelse (10 % af tiden) almen sprogforståelse (læses på tværs af fagene) almen studieforberedelse (læses på tværs af fagene) Musik eller billedkunst Dansk Engelsk Historie Idræt Matematik Naturvidenskabeligt fag 2 Naturvidenskabeligt grundforløb 2½ år ½ år 1 f.eks. en sproglig retning 2 f.eks. en naturvidenskabelig retning 3 f.eks. en samfundsfaglig retning 4 f.eks. en kunstnerisk retning Grundforløb 5 f.eks... Studieretning Studieretning Studieretning Studieretning Studieretning Studieretning 6 f.eks... Studieretningsforløbet (2 1 /2 år) En studieretning består af: obligatoriske fag studieretningsfag valgfag (uden for "studieretningspakken") Fagene kan læses på flere niveauer: A, B og C. Sædvanligvis opnår man C-niveau, når man har læst det i 1 år, B-niveau efter 2 år og A-niveauet, når man har haft faget i 3 år. Op til 10% af tiden afsættes til almen studieforberedelse. Man skal sammensætte sin studentereksamen, så man har mindst: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau 10

13 Studieretninger På Nordfyns Gymnasium udbydes følgende studieretninger i år, så man kan farve sin studentereksamen i sproglig/kunstnerisk, naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig retning. Det endelige valg af studieretning foretages i slutningen af grundforløbet. *Fyn standard Sproglig Kunstnerisk Naturvidenskabelig Studieretning 1.Eng-Fra(beg) 1.Eng-Fra(fort) 1.Eng-Spansk 1.Eng-Tysk 2.Musik-Eng* 2.Musik-Mat 3.Mat-Fys-Kem 4.Bio-Kem-Mat* 5.Bio-Idræt-Mat 3. Studieretningsfag vælges blandt: Tysk/Spansk Tysk/Spansk Fransk/Tysk Fransk/Spansk Matematik/Fysik Fysik/Kemi Er fastlagt Er fastlagt Er fastlagt Samfundsvidenskabelig 6.Samf-Mat* 7.Eng-Samf* Erhvervsøkonomi/Naturgeografi Erhvervsøkonomi/Naturgeografi/Tysk/Matematik Obligatoriske fag De obligatoriske fag er fælles for alle studieretninger. Valgfag Nedenstående valgfag tilbydes på Nordfyns Gymnasium. Den grå farve angiver, hvilket niveau de kan læses på. Dansk Historie A-niveau Fag Astronomi Billedkunst C-niv. B-niv. A-niv. Engelsk 2. fremmedprog Naturvidenskabeligt fag mindst B-niveau (Hvis 2. fremmedsprog er begyndersprog kræves dog A-niv.) Biologi Datalogi Engelsk Erhvervsøkonomi Fysik Filosofi Fransk fortsætter Matematik Fysik Samfundsfag Oldtidskundskab Religion Kunstnerisk fag C-niveau Idræt Kemi Matematik Musik Naturgeografi Psykologi Idræt Religion Mindst 2 af fagene biologi/kemi/naturgeografi Samfundsfag Tysk fortsætter 11

14 Gymnasiets organisation D blev gymnasiet en statslig selvejende institution med selvstændigt ansvar for økonomi og personale. Gymnasiet er placeret under Undervisningsministeriet, og gymnasiets bestyrelse er ansvarlig overfor ministeriet. Gymnasiet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret (1 repræsentant for personale og 1 repræsentant for eleverne. Medlemmer med stemmeret skal være myndige). Bestyrelsen er sammensat som følger: Formand: Bjarne Graabech Sørensen (Prorektor, SDU) Repræsentant for Nordfyns Kommune: Tessa Gjødesen Repræsentant for Nordfyns Erhvervsråd: Kent Stenvang Repræsentant for skolelederkredsen: Per Helding Madsen (Inspektør for Vissenbjerg Skole) Personalerepræsentanter: Ulla Jørgensen Ulla Seidelin Knudsen Elevrepræsentanter: Lars Lindstrøm Rasmussen 3.d Simone Louise Kruse 3.j Bestyrelsen har suppleret sig med Ole Husum Schmidt. Rektor Jørn Aarup-Kristensen er sekretær for bestyrelsen og deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Rektor Rektor har det administrative og pædagogiske ansvar for skolens daglige drift. Vicerektor er rektors stedfortræder og varetager sammen med inspektorerne og sekretærerne skolens administrative opgaver. Det er på kontoret, man først bør henvende sig, hvis der er noget, man er i tvivl om. Pædagogisk Råd Pædagogisk råd består af skolens lærere. Rådet er rådgivende for rektor i alle forhold vedrørende gymnasiets undervisning. Elevråd Elevrådet er et åbent demokratisk organ, der varetager elevernes interesser. Alle elever kan deltage i elevrådsmøderne og har stemmeret. Fællesudvalget Fællesudvalget har som opgave at formidle samarbejdet om skolens daglige arbejde. Derfor består det af repræsentanter for elever, lærere, teknisk-administrativt personale og rektor. 12

15 Undervisning og andre aktiviteter Gymnasieprojektbibliotekar Nordfyns Gymnasium har i efteråret 2007 indledt et toårigt samarbejdsprojekt med Nordfyns Biblioteker. Formålet med projektet er en fælles målsætning om at uddanne studie- og informationskompetente gymnasieelever og derved medvirke til, at gymnasieeleverne bliver godt forberedte til et videregående studium. Ovenstående formål udspringer af Nordfyns Kommunes formulerede Visioner om Uddannelse giver muligheder (dateret den ), hvor det hedder: Unges valg af videreuddannelse skal hæves til landsgennemsnittet. På baggrund af ovenstående vision har Nordfyns Gymnasium og Nordfyns Biblioteker ansat undertegnede bibliotekar fra efteråret 2007 til sommeren I efteråret 2007 skulle 2.g erne lave dansk/historie-opgaver og 3.g erne lave studieretningsprojekter, og derfor har alle syv 2.g-klasser og alle seks 3.g-klasser lige inden opgaveforløbet fået et undervisningsmodul, hvor indholdet i hovedpunkter har været: Grundlæggende informationssøgning (fortrinsvis via internettet), Udfærdigelse af litteraturlister & Kvalitetsvurdering af internetkilder. En del af projektet går ud på at evaluere, om eleverne har forstået og brugt det, de har lært i undervisningen. Efter at have set på dansk/historie-opgaverne i en tilfældig udtrukket 2.g-klasse, som netop havde fået undervisning i, hvordan en litteraturliste skal udformes, erfarede jeg, at deres litteraturlister sagtens kunne laves lidt bedre. Så i foråret 2008 har jeg være rundt i de syv 2.g-klasser igen for at undervise i brugen af Litteraturlisteautomaten, som findes på hvilket er et værktøj, som er en stor hjælp for eleverne. Ligeledes har jeg i foråret 2008 været rundt i de syv 1.g-klasser for at undervise i Kvalitetsvurdering af internetkilder i et modul til hver klasse. Det har været som optakt til 1.g ernes årsprøve til sommer, hvor de netop skal prøve at forholde sig kritisk til kilder på nettet. Derudover har jeg i mit første år på Nordfyns Gymnasium prøvet at få en god kontakt til både elever og lærere og derved blive en kendt og naturlig del af hverdagen på Nordfyns Gymnasium. Mit mål er, at jeg altid skal være behjælpelig for elever og lærere i forbindelse med informationssøgning og lignende. Projektet mellem Nordfyns Gymnasium og Nordfyns Biblioteker er et ud af fire på Fyn. Udover dette i Nordfyns Kommune kører der tre sideløbende projekter mellem Svendborg Gymnasium & Svendborg Bibliotek, Vestfyns Gymnasium & Assens Bibliotek og Odense Katedralskole & Odense Centralbibliotek. En sidegevinst skulle gerne blive, at eleverne er bedre forberedte, inden de spørger efter uddybende informationer på det lokale folkebibliotek. Bjarne S. Christensen Bibliotekar Projekt Forskerspirer Projekt Danske Forskerspirer er et landsomfattende projekt, som er igangsat af Forsknings- og Undervisningsministeriet i fællesskab. Alle landets elever i 2.g på de gymnasiale ungdomsuddannelser har her mulighed for at stifte bekendtskab med den forskerverden, som de efter gymnasiet kan blive en del af. Har man lyst til et kig ind i denne verden, skal man skrive et portræt af sig selv som forsker, og på baggrund af dette kan man blive optaget i Forskerspireklubben. Efter optagelsen knyttes eleverne til etablerede forskere og arbejder sammen med disse. Desuden deltager de i en række arrangementer: et 2-dagesbesøg i København, hvor spirerne besøger en lang række forskningsinstitutioner rundt om i København, hører foredrag på 1.c arbejder med gæringsforsøg i laboratoriet 13

16 Frederiksberg Gymnasium (med efterfølgende socialt samvær), hvorefter de overnatter på Cab Inn Scandinavien. Den følgende dag stifter de bekendtskab med emner som videnskabsteori, videnskabsformidling o.lign. I begyndelsen af september arrangeres der et weekendseminar på Rødding Højskole. Her bliver der arrangeret foredrag af fremtrædende forskere, workshops om litteratursøgning, kildevurdering, tilrettelæggelse af projekt, udfærdigelse af synopsis, faglige gruppediskussioner med Ph.d.-studerende, socialt samvær og meget mere. Hele projektet slutter med, at spirerne udarbejder og indsender en synopsis over deres forskningsprojekt, som så deltager i den landsdækkende konkurrence, hvor førstepriserne er 4 x kr. Man kan læse mere om projektet på EMU en: Poul Secher Jespersen 3.e s tur til Vadehavet Onsdag den 22. august 2007 begav 3.e samt deres brillante lærere Marianne Lykke Madsen og Carl Erik Andresen sig på en ekskursion til Vadehavet. Første stop var Super Brugsen i Søndersø, hvor der blev handlet stort ind. Dernæst gik turen til Ribe, en historisk by, hvor vores turguide, Carl Erik, og nogle af eleverne fortalte om tidligere tiders bedrifter i Ribe. Vi så bl.a. Ribe Domkirke og Museet Ribes Vikinger. De kulturelle indslag sluttede dog ikke her. Efter at have tilbragt nogle timer i Ribe gik turen videre til Nolde Museet i Tyskland, hvor vi så kunstneren Emil Noldes mange særprægede værker. Så kom det store øjeblik, som mange havde ventet på: GRÆNSEN. Efter diverse indkøb, som fyldte godt i den lejede bus, fortsatte turen til Digehytten nær Vadehavet, hvor vi skulle tilbringe de næste par dage for at udforske områdets biologiske karakteristika. Efter indlogering i den noget primitive spejderhytte påbegyndtes de første biologiske forsøg, nemlig billefangst og fangsten af græshopper. Især fangsten af græshopper er en videnskab i sig selv, da det kan være meget vanskeligt at fange dem. Aftenen bød på hygge og god stemning i hytten. Næste dag ventede en tur til Mandø. Her blev vi vist rundt af naturvejleder Tomas Jensen, og som et af højdepunkterne inkluderede udflugten bl.a. en tur ud på den tørlagte vade, hvor vi så sæler. Som helhed var Mandø en god og lærerig oplevelse. 3.e's ekskursion til Vadehavet Efter hjemkomsten til Digehytten foretog vi et par biologiske forsøg mere, hvorefter der var lagt op til endnu en hyggelig aften. Fredagen var sat af til at udforske Vadehavets rige dyreliv. Vi startede tidligt om morgenen og tog ud på den tørlagte vade for at udtage forskellige prøver under vejledning af Tomas Jensen. Da dette var gjort, blev prøverne bragt til det nærliggende Vadehavscenter. Her brugte vi resten af dagen på at undersøge prøverne og se centerets udstilling om Vadehavet. Turen til Vadehavet var alt i alt rigtig spændende og hyggelig, da der både var tid til samvær og faglige indtryk. Team Danmark Svømning Team Danmark ordning giver unge idrætsudøvere mulighed for at kombinere elitesport og uddannelse ved at tilbyde et fleksibelt gymnasieforløb, der enten kan vare 3 eller 4 år. Der er meget forskel på, hvilken sportsgren du dyrker, og hvor meget Team Danmark giver i støtte til netop dit forbund. Man skal grundigt overveje, om man vil søge et 4-årigt Team Danmark forløb, da man skal være indstillet på et specielt skema, hvor man får mellemtimer, der kan bruges til lektielæsning. Endvidere skal man være klar over, at man skal fortsætte et år mere, når ens klassekammerater får studenterhue på og afslutter studentereksamen. Team Danmark ordningen giver mulighed for enkeltmands-undervisning, hvis man har været væk fra undervisningen pga. landsholdsarrangementer og i få specielle 14

17 tilfælde mulighed for at få flyttet en eksamen. Jeg er elitesvømmer og startede på Nordfyns Gymnasium i skoleåret 2004/05, hvilket vil sige, at jeg nu er færdig med 3.g. Jeg går på den 4-årige Team Danmark ordning, hvilket betyder, at jeg får timerne fra 1.-3.g delt ud på 4 år, så jeg har lidt mere tid i hverdagen til at dyrke min elitesport. Mit samlede tidsforbrug på svømning pr. uge er ca. 32 timer, som er fordelt på 8 træningspas, hvoraf 2 ligger om morgenen inden skole. Tine (tv.) til Danske Kortbane Mesterskaber 2007 Nu bliver mine klassekammerater studenter, og det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke også får studenterhue og studentereksamensbevis, men sådan er det jo. Jeg er glad for, at jeg valgte at søge Team Danmark ordning, da jeg har fået mere tid til at dyrke min sport og samtidig klare skolen. Nogle uger har været hårde, selvom jeg har haft et lavere ugentligt timeantal end mine klassekammerater, men sådan er det. Nu glæder jeg mig til at komme ind i en eller flere nye klasser og møde nogle nye mennesker så jeg håber selvfølgelig, at de vil tage godt imod mig. Resultatmæssigt har jeg været udtaget til Årgangslandsholds bruttotrup, og jeg har individuelt vundet flere Årgangs- og Juniormesterskabs-medaljer. Endvidere er jeg sammen med 3 andre piger indehaver af 2 danske Juniorrekorder. På klubholdet har jeg vundet bronzemedaljer sammen med 20 andre til Danmarks Mesterskaberne for Hold, hvor Svømmerligaen er den stærkeste liga, med flere OL og VM-svømmere. Som seniorsvømmer havde jeg i 2007 mit bedste år, hvor jeg forbedrede mig meget, og kom i både semifinaler og finaler til DM (både på kort- og langbane). Placeringsmæssigt ligger jeg i top i Danmark, og i top 5 i region Vest (Jylland og Fyn). Det specielle ved svømning er, at vi bruger rigtig meget tid på træning og kun har ca. 5 store stævner og mesterskaber pr. år, så jeg bruger mest min Team Danmark ordning til at få tid til min træning. Jeg har ikke haft specielt meget fravær pga. min sport, men det løber alligevel lidt op, når man er til stævner og på træningslejre i løbet af året. Tine Aagaard 3.e Islandshestesport Jeg startede i 1.g sidste år på Nordfyns Gymnasium med Team Danmark ordning, da jeg er eliterytter. Jeg bruger utrolig meget tid på min sport, både når det gælder træning og stævner. Det kan være svært både at skulle passe sin skole og sin sport på samme tid, og derfor valgte jeg et gymnasieforløb med Team Danmark ordningen. Jeg har valgt at følges med min klasse på et 3-årigt forløb, da skemaet på min studieretning så mest hensigtsmæssigt ud på denne måde. De fordele, jeg har glæde af ved Team Danmark, er, at jeg kan få mine afleveringer fordelt, så de ligger mere fleksibelt, når jeg skal til stævner og træningssamlinger. Det samme gælder mit fravær. Jeg mister ofte mange moduler i dagene op til weekends, da jeg i stævnesæsonen næsten er til stævne hver weekend. Man har derved mulighed for at få suppleret op på den manglende undervisning, hvis man får brug for det. I min situation har det gjort min skolegang meget lettere og mere overskuelig, hvis jeg stadig skulle blive på det samme niveau i min sport. Ellers havde jeg skulle vælge enten min sport eller studentereksamen fra, så det har også været en stor lettelse for mig, at jeg har kunnet få det til at fungere på denne måde. For at være blandt de bedste i Islandshestesporten er det vigtigt at have flere heste, så man kan klare sig godt i forskellige discipliner. En anden vigtig del er at have godt uddannede heste, som er i topform. Der kan desværre hurtigt ske uforudselige skader på hestene, derfor må man have dem i god form, så man har en anden hest, der kan supplere på bedste vis. Det kræver derfor meget tid at holde 5 konkurrenceheste i træning, som er det antal heste, jeg bruger på konkurrencebanerne. Af resultater kan der bl.a. nævnes landsholdet, udnævnt som Årets talent, ungdomstalentholdet, finaleplads til Nordiske Mesterskaber, finalepladser og medaljer til Danmarksmesterskaberne og Fynsmester op til flere gange. Sys Pilegaard 1.d Gallafest 3 år på Nordfyns Gymnasium er snart gået de sidste stile er skrevet, og alle elever er langsomt, men sikkert, i gang med nedtællingen til den allersidste skoledag inden eksamen. Der er en masse ting at se frem til, og i skolens kroge og på gangene summer det af forventning; huen i de rød-hvide farver er klar og vil snart være vores. Ventetiden synes sommetider uudholdelig, og timerne virker meget længere end normalt. Men det er ikke kun studenterhuen, dimissionen, turen med lastbil, og studenterfesterne, der skaber spænding og forventning på vores lille gymnasium. Sidste skoledag er nemlig også dagen for 3.g ernes årlige gallafest, der igennem mange år, med dens traditioner og eventyrlige præg, har været en fantastisk oplevelse. Pigerne har brugt måneder på at finde den perfekte kjole, der skal sidde helt rigtigt og være den helt rigtige farve, mens drengene uden protester finder sig i at købe slips eller butterfly, der passer i farven til pigens kjole. Ankomsten til festen er en mindst lige så vigtig del af festligheden, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan ankomme. Gamle biler, åbne sportsvogne, traktorer med vogn, hestevogne, helikoptere og limousiner er bare nogle af de køretøjer, der er ankommet til gymnasiet ved gallafesterne de sidste par år. Forældre, bedsteforældre og andre bekendte står klar med kameraer og beundrende blikke, når alle de festklædte unge mennesker ankommer. Og så kommer vi til selve festligheden. Kantinen forandres i dagens anledning til 15

18 en festsal, med lange pyntede borde, lysestager med tre fødder, og smukke blomsterdekorationer. Efter ankomsten serveres en lille velkomstdrink, så alle kan nå at hilse på hinanden. Derefter bliver alle sat til bords, og middagen kan begynde. De tre retter serveres med passende mellemrum, så taler, sange og den særlige hyggesnak, der er på sådan en aften, kan nås. Efter maden stilles der op til indmarch, og i samlet trop bevæger elever og lærere sig over til idrætshallen, hvor et af aftenens højdepunkter foregår. Det er selvfølgelig lanciers, som eleverne har øvet hele foråret. Her har forældrene allerede stillet op rundt om i hallen og står klar med kameraerne, så de kan forevige og dokumentere de unge menneskers ihærdige forsøg på at få trinene til at passe sammen. Efter dansen spiller Bigbandet op til dans i kantinen, og aftenen fortsætter med dans og en enkelt øl, eller to eller tre. Marianne og Tine 3.e Musical Så er der snart musical igen! Vi er på Nordfyns Gymnasium stolte af efterhånden at have opført en hel række af de mest kendte musicals: Joseph, Hair, Atlantis, Cabaret, Jesus Christ Superstar, Mød mig på Cassiopeia m.fl. Vi har også lavet en Beatles-musical, og i 2006 gjorde vi noget tilsvarende, idet vi satte en musical op baseret på sange af rockgruppen Queen. I 2008 er turen så kommet til ABBA! Hvert andet år har det i en årrække kunnet lade sig gøre at mobilisere tilstrækkeligt mange lærer- og elevkræfter til et så omfattende projekt. Arbejdet med at sætte en musical op tager knap 4 måneder - fra skoleårets start til sidst i november. I denne periode vil normalt omkring 150 elever og mange lærere være involveret. Skuespillere, sangere, kor, dansere, orkester, kulissefolk, kostumefolk, diverse lyd- og lysteknikere, PR-folk og instruktører vil komme til at arbejde intenst, og der kræves et stort engagement for at få det hele til at lykkes. Vi synes selv på skolen, at resultaterne af alle anstrengelserne er det hele værd. Vi har med tidligere musicals oplevet megen positiv respons hos tilskuere og presse. Vi har haft den glæde at kunne åbne dørene for en stor del af den nordfynske befolkning - samt mange gamle elever. Men man skal ikke glemme de mange andre frugter af et sådant arbejde. Teater- og musikglade elever, som vi har mange af, får her rig mulighed for at udfolde deres talent. Mange store udfordringer bliver taget op, vanskelige opgaver bliver løst, og individuelle grænser bliver flyttet. Det fælles arbejde får også kammeratskabet til at blomstre på tværs af årgange og klasser. Alle har mulighed for at deltage i musicalarbejdet. Kun til de store hovedroller er der i reglen optagelsesprøve. Jørgen Roe-Poulsen 16

19 Glimt fra gallafesten

20 Forårsudstillingen Der er traditioner på Nordfyns Gymnasium, og en af dem er forårsudstillingen, som afholdes omtrent samtidig med, at alt andet begynder at springe ud. De grå, lidt vinterstøvede gange gennemgår en sand forvandling, når eleverne i billedkunst hen under foråret tager dem under kærlig behandling. "Frigørelsens forløsende smerte" kom på en flot anden plads i filmkonkurrencen Forår udskrevet af TV2 Fyn. Alt, hvad der er blevet fremstillet af værker i årets løb, tages ud af billedkunstlokalet, og i lys, lyd, billeder og bygninger tegner de mange værker et nøjagtigt billede af elevernes virkelyst og fantasi. Det er et farverigt og fejende flot skue, der møder forældre og gymnasiets øvrige elever, når billedkunst-eleverne byder dem velkommen på forårsudstillingens fernisering. 1. g ernes arkitektur-projekt blev hurtigt døbt Den hvide by af publikum, en meget præcis titel til de mange arkitektur-modeller, der var udstillet i kantineområdet. Modellerne blev skabt som analyser af stiltræk i kirkearkitekturen i Danmark gennem 1000 år. Da modellerne stod færdige, blev de brugt som kulisser i trickfotografier, hvor billedkunstelever i egen høje person tog bolig i deres egen arkitekturmodel. Særlig interesse på Forårsudstillingen 2008 fik 3.g.-valgholdet. De havde skabt en meget imponerende videoinstallation. Værket bestod af tre individuelle kunstvideoer, der hver på deres måde beskrev en ung kvindes smertelige og forløsende frigørelse fra enten det livsfornægtende i at gå i ét med omgivelserne, frigørelsen fra normer om det ideelle udseende eller Janni Madsen og Sine Stylsvig Nielsen 1.d holdt åbningstalen til årets forårsudstilling. blot en udefineret frigørelse fra noget, der omklamrer, noget der er blevet for snert, og som nu må væk, helt væk stykke for stykke. Installationen blev udstillet i læringscentret, der til lejligheden var afdækket med sort plast, så publikum kunne hengive sig til mørket, billederne og lyden af Tine Pia Jensen, Maj Holm Suurballe og Pernille Opstrups værk Frigørelsens forløsende smerte. Camilla Lorentzen Forårskoncerten Forårskoncerten er en meget lang og heldigvis! særdeles sejlivet tradition på Nordfyns Gymnasium. Her kan et medlevende publikum (det fås næppe meget bedre!) opleve et par timers livemusik, fremført med energi, engagement og entusiasme af skolens egne elever! Alt, hvad der kan krybe og gå og ikke mindst spille og synge! af musikhold, solister og fritidsbands, kommer på scenen denne aften og viser, hvad de kan. Og det er så afgjort ikke småting! Når forårskoncerten skal afholdes, stiller skolens pedeller den store scene op i idrætshallen og forårspynter smukt med gule, grønne og røde farver. I denne flotte ramme afholdes forårskoncerten så denne gang den 10. april. Ved samme lejlighed er der fernisering af de værker, skolens billedkunstelever har udført, og som til lejligheden er udstillet i skolens gange og fællesområder. Forældre og andre interesserede har således mulighed for at opleve begge skolens kunstneriske fag udfolde sig på samme aften! Dette års forårskoncert indledtes traditionen tro med, at vi i fællesskab sang Det er i dag et vejr ; derefter kunne det talstærkt fremmødte publikum med god samvittighed læne sig tilbage i stolene og blot nyde musikken. Lige som sidste år var det første indslag Louise fra 3.c, der i fuldt ornat marcherede op ad midtergangen, mens hun på sin sækkepibe spillede en række skotske melodier! Herefter indtog aftenens to konferenciers - Martha Simonsen og Rasmus Thornhøj Pedersen fra 3.c - scenen hvorfra de myndigt og morsomt styrede aftenens musikalske begivenheder. En stor tak til Martha og Rasmus! Koncertens første afdeling var præget af 1.g-musikholdene, som alle holdt sig til den engelsksprogede rock. Men der var også plads til andre indslag. 18