UNDERVISNINGSMATERIALE ASKEPOT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSMATERIALE ASKEPOT"

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE ASKEPOT

2 Velkommen Til læreren, Du sidder med et inspirationsmateriale i hånden. Det kan bruges til at hjælpe børn med at udvide eller bearbejde oplevelsen af forestillingen ASKEPOT med. Det er vores ønske at dette materiale kan bruges til at forberede teaterturen og til at tale om den bagefter men ikke mindst til at udvide og perspektivere. Materialet henvender sig til aldersgruppen 5-12 år. Dele af det egner sig bedre til de yngre og dele af det til de ældste. Nogle opgaver er til en snak i klassen og nogle til mere kreativ bearbejdning. Nogle opgaver kan kopieres og gives direkte til eleverne og nogle skal gå gennem læreren og er bedste egnet som inspiration. Vi håber du får glæde af selv at plukke i det, som det passer i den sammenhæng du og dine børn er i. Vi hører gerne fra jer på eller , hvis du har ris eller ros eller bare kommentarer. Har du brug for at læse mere om forestillingen Askepot på Anemone teatret ligger den på vores hjemmeside anemoneteatret.dk, hvor du også kan downloade fotos fra forestillingen. Dette undervisningsmateriale kan frit downloades på anemoneteatret.dk/forestillinger-askepot God fornøjelse! Frederik Bindesbøll Ohsten Sidsel Ramdal Albert Nielsen Medvirkende: Instruktion: Albert Nielsen Instruktørassistent: Embla Egelund Scenografi: Niels Secher Musiker/ komponist: Jens Tolsgaard Medvirkende: Lisbet Lipschitz, Lærke Schjærff Engelbrecht, Jens Tolsgaard og Andreas Berg Nielsen Kostumer og dukker: Maria Inez Retmales og Isa Østerbye Sangtekster: Gunvor Reynberg Nyttig litteratur: Grimms eventyr Rune T. Kidde: Klaskepot Disney: Askepot. Film fra 1950 Den store danske encyklopædi - opslag om Askepot Dansk Folkemindesamling: tekster af Else Marie Kofoed om Askepot Indhold Eventyret om Askepot Hvilken Askepot? 3 Askepot som folkeeventyr 4 Folkeeventyrenes dramaturgi 5 Disneys Askepot 6 Askepot: teater og tegnefilm 7 Klaskepot 8 Askepot og symbolik 9 Handlingen Sæt historien i rækkefølge 10 Familien En sammenbragt familie 11 Nordisk mytologi Introduktion 12 Runer 13 Venskab Mobning 14 Øvelse 15 Askepots tøj Festtøj og hverdagstøj 16 Tegn selv 17 Klæd Askepot på 18 Klæd prinsen på 19 Spil Labyrint 20 Askepot-spillet 21

3 Eventyret om Askepot Hvilken Askepot? Historien om Askepot kendes i det meste af verden, både som folkeeventyr og i forskellige former for bearbejdninger. Den er opstået i Nærorienten og har derfra bredt sig til Vesteuropa og Østasien. Det er historien om en ung pige, der mister sin mor. Hendes far gifter sig igen, hvorved Askepot ikke bare får en ny mor, men også to nye søstre. Desværre er stedmoderen og stedsøstrene ikke søde ved Askepot, hun bliver sat til at udføre det usleste arbejde i husholdningen og må leve og arbejde i asken ved ildstedet. På et tidspunkt inviterer prinsen i landet til bal, fordi han gerne vil finde sig en hustru. Askepot får hjælp til at iklæde sig en smuk kjole og til at blive kørt til prinsens slot. Til ballet bliver han forelsket i hende, men da hun skal forlade ballet inden midnat, taber hun sin ene sko i farten. Prinsen får fat på skoen og foranstalter en skoprøvning blandt landets unge kvinder og finder på den måde frem til Askepot. De bliver gift og lever lykkeligt til deres dages ende. Når denne historie, der alene i Europa er optegnet i mere end 500 versioner, har opnået så stor en udbredelse, kan det skyldes, at den behandler udviklingsmæssige grundkonflikter som nye familiestrukturer, søskendejalousi, konflikter imellem mor og datter og oplevelsen af at være mindreværdig og blive uretfærdig behandlet. I nutiden vil konflikten desuden kunne identificeres med skilsmissefamilien og sammenbragte børn. Askepots udvikling fra ung pige til voksen kvinde og hendes kontakt med det modsatte køn kompliceres ved, at hendes familiesituation ændrer sig, da hendes mor dør, og faderen gifter sig igen. Ud over at være en historie om en dannelsesproces kommer eventyret om Askepot derfor også til at høre til den gruppe af eventyr, der har stedmodermotivet som et centralt element. I Europa blev interessen for folkeeventyr for alvor vakt fra slutningen af 1600-tallet, først i Frankrig, hvor Charles Perrault udgav en samling med folkeeventyr i 1697, og siden i Tyskland, hvor brødrene Grimm i1812 udgav en tilsvarende tysk samling. I 1823 udkom den første danske udgave, nemlig Matthias Winthers Danske Folkeeventyr. I løbet af 1800-tallet blev der indsamlet omkring 40 versioner af Askepot eller Askepot-lignende fortællinger i Danmark. Eftertiden har ændret eventyrene, så de er blevet mere børnevenlige. Man har renset ud i det grumme, i incesteventyrene, i de barske detaljer og de seksuelle antydninger og så videre. For eksempel er der ikke mange versioner af Askepot, hvor søstrene ender med at få øjnene hakket ud. Men det gør de jo faktisk. - Knud Wentzel, lektor i litteratur, forsker i folkeeventyr ved Københavns Universitet På den ene side kan man kritisere denne mainstreamgørelse og kommercialisering, men på den anden side, så er det eventyrets styrke, at det kan bearbejdes til enhver tid. - Karin Esmann Knudsen, lektor ved Institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Askepots hævn Der er forskellige versioner af den hævn, Askepot til slut får over sine stedsøskende og sin stedmoder. I en japansk udgave smider Askepot sin stedsøster i et hul i jorden, hvor hun efterlades for at dø. En indonesisk Askepot parterer sin stedsøster og serverer hende som saltkød for pigens moder. Brødrene Grimm lader i deres udgave fra 1819 de onde kvinder blive angrebet af duer og få hakket øjnene ud. Den franske eventyrsamler Charles Perrault lader i sin udgave fra 1697 Askepot tilgive sine stedsøstre. I Disney-udgaven udebliver hævnen, idet al fokus er på Askepot i den afsluttende scene. Stedsøstrenes skæbne ser man intet til.

4 Eventyret om Askepot Askepot som folkeeventyr Askepot har sin oprindelse i de gamle folkeeventyr. Et folkeeventyr har ingen forfatter, men er en mundtlig overført fortælling, der i århundreder typisk har fungeret som underholdning og livstolkning, når de blev fortalt ved markarbejde, på kroer og i almuefamilier. Det var ikke alle og enhver, som fortalte eventyr. At fortælle eventyr var et håndværk, en kunst og et levebrød. De ældste folkeeventyr i norden kan spores tilbage til 1200-tallet til Sverres Saga der er fortællingen om den norske konge Sverre. De ældste Askepotfortællinger har man fundet i Kina i 800 tallet. I 1600-tallet opstod den første bølge af litterær interesse for folkeeventyr og i Frankrig samlede og udgav Chales Perrault en samling folkeeventur i 1697, som også indeholder en Askepotversion. Folkeeventyrene var hele tiden under forandring og blev kortere, længere, sjovere eller mere uhyggelige alt efter hvem der fortalte dem. Men fælles for dem alle var, at de gode altid vinder over de onde, og at den fattige mand/kvinde vinder prinsessen/prinsen og det halve kongerige til sidst. Eventyrets hovedpersoner kæmper mod - og vinder altid over - ensomhed, det at miste, at blive svigtet, forfængeligheden og ondskaben. Til gengæld vinder de kærligheden, voksenlivet og/eller en udvikling til et nyt livsstadie. I eventyrene kan alting ske. Frøer kan blive til prinser, overnaturlige væsener kan hjælpe såvel de gode som de onde, og handlingen er næsten altid sat i et tidløst rige med en konge og en dronning. Eventyrene er billeder på den udvikling og de udviklingstrin, vi som mennesker gennemgår, og de taler direkte til menneskets følelser og på den måde er de ret universelle. Mange eventyr har samme grundhistorie, men fortælles med lokale tilpasninger rundt om i hele verden. For 200 år siden oplevede folkeeventyrene endnu en stor interesse, og flere begyndte at indsamle og nedskrive de bedste af historierne. Brødrene Grimm var blandt indsamlerne, og de udgav i 1812 Grimms eventyr (på dansk i 1821). Ca 10 år senere udgav danskeren Mathias Winther sin samling af Danske Folkeevnetyr. I løbet af 1800-tallet blev der indsamlet omkring 40 versioner af Askepot eller Askepot lignende fortællinger i Danmark. De fleste blev dels indsendt til N. F. S. Grundtvigs søn, Svend Grundtvig, som i midten af århundredet iværksatte en stor indsamling af folkeminder. Grimm pyntede også på eventyrene, som blev præget af sin samtids normer og herskende livssyn. Eksempelvis bliver straffen af de onde i den periode typisk lagt over til Gud. I Grimms Askepot er det Gud, der sender duerne ned for at hakke øjnene ud på de onde stedsøstre og deres mor. Til sammenligning findes der folkeeventyrsversioner af Askepot, hvor straffen er af mere verdslig karakter, og Askepot straffer stedmoderen ved at lade hende spise sine egne børn.

5 Eventyret om Askepot Folkeeventyrernes dramaturgi Folkeeventyrerne har en del fællestræk i deres struktur. I 1908 opstillede den danske folklorist, Aksel Olrik nogle generelle love for fortællemåden i folkeeventyrene på baggrund af studier af folkeeventyr fra hele Europa. Det blev til en række episke love. Nogen af dem kan man let finde i Askepots dramaturgi - herunder Modsætningsloven, Tvillingeloven, Gentagelsesloven, Bagvægtsloven og Tillægsordsloven. Opgave: Tal først med eleverne om, hvordan de forstår begreber som tvillingelov, modsætninger, gentagelser, bagvægt og tillægsord ud fra nedenstående forklaringer. Brug derefter lidt tid sammen på at finde begrebernes anvendelse i historien om Askepot. Bed eksempelvis eleverne om at nævne eksempler på de forskellige love, som de oplevede dem i Askepot. Modsætningsloven: Når to personer er til stede samtidig i eventyret er de som regel modsætninger. Det er måske den onde overfor den gode, den fattige mod den rige, den dumme mod den kloge, den gamle mod den unge og tykke mod den tynde osv. Hvornår er der for eksempel to personer til stede samtidig? og er de hinandens modsætninger? Tvillingelov: Når to personer er fælles om en handling, er de svagere end en enkelt, der gør det samme. Er der nogen der ligner hinanden og optræder ens? Hvordan er de stærkere eller svagere en den person, der står alene? Gentagelse: Der er oftest gentagelser, f.eks. som tre brødre, tre lande, tre prøver osv. Hvad gentager sig i historien? Bagvægt: Når flere ens situationer følger efter hinanden, ligger hovedvægten på den sidste: f.eks. den yngste af tre brødre, det sidste af tre forsøg. Kan man sige, at den sidste gentagelse af noget har større betydning for historiens udvikling end de første? Tillægsord: I folkeeventyrene er der oftest tillægsord som følger en person, altså, den Hvide ridder, den sorte ridder, den fede mand osv. Hvordan kan man forstå tillægsord i iscenesættelsen? Var nogen af figurerne meget tykke, tynde, flotte, grimme, søde, smukke, dumme eller grimme?

6 Eventyret om Askepot Disneys Askepot I 1950 udkom Disneys første version af deres version af Askepot, produceret af Walt Disney som d. 12. i rækken af Disneys klassikere, og primært baseret på Perraults version af historien. Disneys Askepot er sidenhen blevet meget populær - og lever i bedste velgående i dag, selvom Walt Disney ikke selv brændte særligt for den. Især er Askepots kjoler og musene Tim og Bum meget populære. Askepot blev genudgivet til visning i biograferne flere gange siden - senest i 1995, og i en digitalt forbedret udgave på DVD den 4. oktober Disney sælger stadig merchandice fra filmen i form af Askepotdukker, slotte, heste oma. Der findes vist ikke mange piger i alderen 3-10 år der ikke kender til Disneys prinsesser. Spørg fx i klassen, hvor mange der har en prinsessedukke derhjemme eller selv har været klædt ud som en af prinsesserne til fastelavn. Handling i Disneys Askepot: Askepot er et højelsket af barn en enkemand, der gifter sig med den stolte og hovne dame, Lady Tremaine. Hun har været gift før og har 2 døtre, Frederikke og Matilde, der er på Askepots alder. De har ikke Askepots naturlige ynde og er meget jaloux på hende. Da Askepots far dør, viser stedmoderens sande natur sig og imens hun og døtrene overtager ejendommen, begynder de også at udnytte og mishandle Askepot, der bliver tvunget til at fungere som tjenestepige for stedsøstrene. Askepot vokser op og bliver en smuk ung kvinde, men underlagt sin stedmor og -søstres tyranni. Hun bliver istedet venner med dyrene i huset - hunden Bruno, hesten Mars og de mange mus - herunder Tim og Bum. På slotte beslutter kongen at invitere alle kongerigets piger, så hans søn, prinsen, kan finde sig en prinsesse, der kan give ham de børnebørn, han savner. Da invitationen til ballet kommer, spørger Askepot stedmoderen, om hun må komme med. Stedmoderen vil kun lade hende få fri til at tage med. hvis hun er færdig med sine pligter og kan finde en passende kjole, hvorpå hun giver Askepot en bunke pligter, så hun umuligt kan nå at blive klar. Men musene hjælper Askepot med at sy en kjole af ud af moderens gamle kjole. Da Askepot viser søstrene og stedmoderen sin kjole, påpeger stedmoderen at skærfet og perlerne tilhører stedsøstrene, der straks flår dem af Askepot. Kjolen går i stykker og Askepot løber grædende ud i haven, mens søstrene og stedmoderen drager til bal på slottet. Men da dukker Den Gode Fe op ude i haven, hun forvandler musene til heste, hunden og hesten til kuske, et græskar til en karet og til sidst den sønderrevende kjole til en vidunderlig blå kjole og glas-sko. Askepot tager af sted, med den Gode Fes advarsel om at fortryllelsen bliver ophævet til midnat. Ved ballet har Prinsen afvist alle piger, indtil han ser Askepot. De danser gennem hele slottet, men da klokken begynder at ringe klokken tolv, må Askepot løbe til sin karet og flygte fra slottet, hvor hun kommer til at tabe sin ene glas-sko. Prinsen, der er forelsket i Askepot sender Greven ud for at finde den forsvunde pige. Den tabte sko er hans eneste middel til at finde den rette pige. Den der kan passe skoen er den rette. Det kommer Askepot for øre, og hun giver sig til at nynne den sang, der blev spillet til festen og stedmoderen regner ud, at det er Askepot, der er pigen, prinsen leder efter. Hun låser Askepot inde på loftet, da greven kommer. Ingen af stedsøstrene kan passe skoen, og lige da han er ved at gå, lykkes det Askepot (med musenes hjælp) at slippe ud af sit fængsel. Hun prøver skoen og kommer med på slottet, hvor hun bliver gift med prinsen og vinder det halve kongerige. De lever lykkeligt til deres dages ende.

7 Eventyret om Askepot Askepot: teater og tegnefilm Har du set Disneys Askepot-tegnefilm? Måske har du set den lille sekvens fra Disneys juleshow, hvor musene og fuglene syr en klole til Askepot, så hun kan komme til bal på slottet? Hvordan ligner tegnefilmen teaterstykket? Hvordan ligner tegnefilmen ikke teaterstykket? Er faderen med i begge udgaver? Hvordan er faderens og Askepots forhold til hinanden? Hvordan er filmen evt. bedre/mindre god end Askepot som teaterstykke? Lav en liste eller en tegning over de vigtigste figurer, der er med i teaterstykket og en liste over dem, der er med i filmen: Prøv at sammenligne listerne. Er der en ravn med i tegnefilmen? Er der en mus med i teaterstykket? Har musen noget til fælles med ravnen? Er der en Fe med i teaterstykket? Er der et Gudmor Morbærtræ med i filmen? Har feen og morbærtræet noget til fælles?

8 Eventyret om Askepot Klaskepot Rune T. Kidde står for en af de seneste Askepot fortolkninger. Den er udgivet i 2005 på forlaget Modtryk og har fået navnet Klaskepot. Det er en omskrivning af historien, der dels holder fast i den oprindelige struktur, dels sætter den i en moderne sammenhæng med kartoffelchips, el-orgeler, swimmingpools og meget andet. Bogen kan lånes på biblioteket og bruges til inspiration. Fra bogen: Bogen er en rablende skør gengivelse af eventyret. Askepot er her den snøvlende Klaskepot, der laver urtepotter dagen lang. Ved prinsens bal forvandles hun til et el-orgel, flygter og afsløres, da hun bruges som baggrundsstøj i et tekno-band til en skolefest. Prinsen spiller Lille Peter Edderkop på hende, og ni måneder senere nedkommer hun med en trækbasun. Rune T. Kiddes sprog er som vanligt overraskende og hylende morsomt. Men den væmmelige tante og de væmmelige søstre råbte hele tiden til hende: - Vask gulv, stop sokker, sylt syltetøj, fang mosegrise, skyd hunden. - Salt svineflæsk, støvsug køkkenhaven, pluk alle hønsene, asfalter baghaven. - Fjern de gamle traktordæk fra svømmepølen! - Må jaj åsse dot tomme med? snøftede Klaskepot forsigtigt. -Nix, sagde den væmmelige tante og de to væmmelige søstre. Du kan blive hjemme og sy en nathue til dværgkaninen, kan du, og så prajede de en taxa og tog af sted til det store bal. Men ingen i hele landet passede skoen. Nogle var for tykke, og nogle var for tynde, nogle var for høje, og nogle var for lave, nogle havde fødder som små bitte frikadeller med tæer som ærter, og andre havde fødder så store som flæskestege med tæer som kartofler.

9 Eventyret om Askepot Askepot og symbolik Askepot er blevet ikonet på drømmen om social opstigning, og historien om Askepot kendes i det meste af verden, både som folkeeventyr og i forskellige former for bearbejdninger. Fortællingen har i mere end 1000 år fascineret børn og voksne, og gør den stadigvæk - faktisk findes den i 500 versioner. Den store udbredelse og popularitet skyldes at eventyret indeholder en masse universielle emner som mennesker igennem tiderne har kunnet forholde sig til og som vi stadig kender som en væsentlig del af vores liv. Således behandler eventyret udviklingsmæssige grundkonflikter, nye familestrukturer, søskendejalousi, konflikter mellem mor og datter samt oplevelsen af at være mindreværdig og blive uretfærdigt behandlet. I dag vil eventyret ikke mindst kunne identificeres med skilsmissefamilier og sammenbragte børn. I Anemone teatrets version er der især lagt vægt på et andet og meget centralt, men ikke mindst evigt aktuelt tema - nemlig de ægte, sande værdiers sejr over det uægte, forfængeligheden og grådigheden. Tag for eksempel følgende temaer op til en snak i klassen: Det at blive voksen. Et overordnet tema i eventyret er den dannelsesproces, som Askepot skal igennem for at kunne forvandle sig fra en ung pige til en voksen kvinde. Når en ung pige bliver gift og flytter til sin nye mands hjem er det et billede på, at hun har udviklet sig fra pige til voksen. Spørgsmål til eleverne: Hvornår er man voksen? Hvornår kan man flytte hjemmefra? Hvornår kan man gifte sig? Kan man flytte hjemmefra idag uden at blive gift først? Kan man blive gift, uden at flytte hjemmefra? Askepots prøvelser og hjælpere. I eventyrene bliver hovedpersonerne ofte udsat for prøvelser eller udfordringer, som de skal klare, før de kan få Prinsen/prinsessen og det halve kongerige. I nogen tilfælde får de hjælp og nogen gange skal de klare sig helt selv. Spørgsmål til eleverne: Hvad er Askepots prøvelser? Får hun hjælp - af hvem og hvordan? Navnet Askepot. Normalt vil man sige, at aske er det samme som noget værdiløst, men i virkeligheden rummer aske noget værdifuldt - i hvert fald i eventyr, hvor det ofte bruges som symbol på, at det, der tilsyneladende er simpelt og mindreværdigt, i virkeligheden rummer det ædle og værdifulde. Når ordet aske derfor indgår som en del af hovedpersonens navn, er det tegn på, at det - på trods af de ydre omstændigheder - er et ordentligt menneske, vi har med at gøre. Spørgsmål til eleverne: Hvordan har Askepot fået sit navn? Hvad betyder det? Hvad hedder du selv? Ved du hvad dit navn betyder? Ved du hvorfor du har fået det navn, du har fået? Kender du nogen, der har et underligt navn? Skoen og brylluppet. Prinsen er sikker på, han har fundet den rigtige pige, da han ser at Askepot kan passe skoen, som den mystiske pige tabte til ballet på slottet. Skoen har traditionelt set og i eventyr været forbundet med kærlighed og ægteskab. At Askepot passer skoen er et tegn på at Askepot og prinsen er skabt til hinanden - som fod i hose. De to stedsøstre forsøger at passe skoen ved at hakke en hæl og klippe en tå. Men deres snyd afsløres hurtigt og de må leve videre med ømme fødder. Det er der senere kommet et ordsprog ud af: At hugge en hæl og klippe en tå. Spørgsmål til eleverne: Hvad tror du at hugge en hæl og klippe en tå kan betyde, hvis man siger det i en anden sammenhæng? Har du hørt om ordsprog før? Kender du andre ordsprog? Indre skønhed og ydre skønhed. Askepots stedsøstre har en masse fine kjoler, en masse fin make-up og ønsker sig kun mere af den slags, da faderen spørger, hvad de gerne vil have med fra markedet. Askepot har kun slidt tøj, er indsmurt i aske og ønsker sig alligevel kun en gren til at plante på sin mors grav. Stedsøstrene der ikke selv er fysisk smukke, anerkender ikke Askepot, men håner hende for hendes usle fysiske fremtræden. Men da det går op for dem, at hun er ved at overhale dem i magt/skønhed - de har opdaget at det er hende, prinsen vil have - vælger de alligevel at forsøge at tilpasse deres eget ydre efter Askepots ved at hugge en hæl og klippe en tå, så de kan passe hendes sko. Det kommer der ikke noget godt ud af. Historiens store morale er, at det er den indre skønhed, der tæller. Spørgsmål til eleverne: Kender du nogen der er smuk udenpå, men grim indeni? Kender du nogen der er grim udenpå men smuk indeni? Kan man godt være meget grim og alligevel meget god? Kender du andre eventyr med en der er smuk eller har en ond stedmoder?

10 Handlingen Kan du sætte historien i rigtig rækkefølge? R Askepot taber sin sko Æ Prinsen kysser Askepot R Stedmor hugger hælen af den ene søsters fod R Askepot møder Ægir O Askepot planter kvisten på graven B Stedmor river Askepots kjole i stykker Æ Gudmor Morbærtræ opfylder Askepots ønske om at danse med prinsen T Prinsen kommer på besøg M Askepots far tager til marked Rækkefølgen danner et ord. Hvilket?

11 Familien En sammenbragt famillie Askepot vokser op sammen med sin fars nye kone og hendes to døtre. De bliver på den måde Askepots stedmoder og stedsøstre. Askepots mor er død og hun har ikke anden familie eller andre søskende. Hvordan er din familie? Hvor mange søskende har du? Er de alle sammen dine biologiske søskende? eller er der nogen stedsøskende? Hvad kalder du dem? Forklar med dine egne ord, hvad en sammenbragt familie med stedsøskende og papforældre er, Prøv at forklare hvad en kernefamilie er. Hvad kan du godt lide ved din egen familie? Har du store eller små søskende? Hvordan er du sammen med dine forældre og hvad kan du bedst lide at lave sammen med dine søskende? Hvis du er enebarn: Hvad er bedst ved at være enebarn og hvad er mindre godt? Hvem bestemmer mest hos jer og hvem bestemmer mindst? Hvis du er en del af en sammenbragt familie: Hvordan bor I sammen i jeres familie? Hvor mange stedsøskende har du og hvad kalder du dem? pap, bonus eller noget helt andet? Hvad er det bedste ved at være en sammenbragt familie og hvad er ikke så godt? Hvem bestemmer mest i din familie og hvem bestemmer mindst?

12 Nordisk mytologi Anemone Teatrets dramatisering af Askepot låner elementer fra den nordiske mytologi. Ravnen Ægir er et tydeligt eksempel. I nordisk mytologi var ravnene Hugin og Munin Odins budbringere. Hver morgen fløj de ud over Agård og Midgård og bemærkede, hvad der blev gjort og sagt. Ved dagens slutning kom de hjem til Odin, satte sig på hans skuldre og fortalte, hvad de havde set og hørt. På den måde blev Odin den mest vidende af guderne. I Askepot har ravnen samme funktion. Den er alvidende og fortæller Askepot et par sandheder. Ravnen får her en slags jokerrolle. I gamle dage havde kongen en joker, jester eller nar, der fortalte ham sandheder om sit folk, men ikke mindst sig selv. I Anemone Teatrets Askepot er den nordiske mytologi blandet lidt sammen. Ravnen hedder ikke Hugin eller Munin, men Ægir. Ægir var navnet på en magtfuld jætte, der tillige var bror til Loke, der havde blandet blod med Odin. I mytologiens verden er alt symboler, og et træ er ikke bare et træ. Således bringer morbærtræet i Askepot mindelser om Verdenstræet Yggdrasil. Yggdrasil betyder Odins hest, da Yggr ( den skrækkelige ) er et af Odins tilnavne. Drasil betyder hest. Der er knyttet en del uhygge til dette navn, da Odins hest er en poetisk omskrivning af at ride galgen, altså døden ved hængning. Den hængte rider symbolsk set træet. I edda-kvadet Hávamál gengives myten om, at Odin hængte sig og dermed ofrede sig til sig selv. Det er et symbol på liv og orden, fordi Odin gjorde det for at få kundskab og kunne læse runer. Også i dag har vi et særligt forhold til visse træer. Eksempelvis Seksbøgen i Jelling skov (som efter en oktoberstom i 2013 måtte skifte navn til Fembøgen), Kongeegen ved Jægerspris, Valdemarsegen ved Corselitze på Østfalster (Danmarks størte træ), Frederiksborgegen i Frederiksborg Slotspark og Ulvedalsegen i Dyrehaven, der er 1000 år gammel. Eller Skovfogedegen i Dyrehaven, der er kroget og hul, så man kan stå inde i den. Den har sit navn, fordi en skovfoged brugte den hule stamme som bedekammer. Som en øvelse kan børnene eventuelt snakke om eller tegne deres yndlingstræ. Måske er det et godt klatretræ? københavn Ægir og København Et gammelt sagn fortæller, at Ægir var den livgivende kraft bag den store mængde sild i Øresund. Fiskeriet og handelen med de mange sild var en af de vigtigste grunde til, at København blev grundlagt som by.

13 Runer I eventyrenes tidsalder var der magi og troldom til. Selv de bogstaver, man brugte, var magiske og ejet af guderne. Derfor skulle man bruge dem med omtanke. Kan du skrive dit navn med runer - gudernes alfabet? Navn Rune Betydning Fe Urr Thurs Oss Reid Kaun Hagall Nød Iss Ass Sol Tyr Birk Mann Lagu Yrr f u d ø r k h n i a s t b m l y F U (V, W) TH (D, Z) O (Ø, Å) R K, G (C, Q, X) H N I, E (J) A (Æ) S T B, P M L Y r bliver til y Hvis et ord ender på -r, bruges runen Yrr (y) i stedet for Reid (r) Synes du, at nogle af runerne ligner almindelige bogstaver? Hvordan? Skriv dit navn med runer: Kan du læse hvad der står? Prøv at skrive ordene med almindelige bogstaver askepot prins træ ægiy skib ravn anemone

14 Venskab Mobning Askepots stedsøstre mobber hende. Blandt andet holder de hende udenfor, og de taler hele tiden grimt til hende. Nogle definerer mobning som forsætlig ondskabsfuld adfærd, der ofte varer ved i en lang periode. En anden definition lyder: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Mobning er altså ikke et problem, der kan hægtes op på et enkelt barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan - især for det barn, der bliver udsat for mobningen. Du er sikkert bekendt med din skoles trivsels- eller mobbepolitik. Dette er muligvis en god anledning til at tage den med klassen igen? På DR s undervisningssektion dr.dk/undervisning kan du finde en sektion om mobning, som er gennemarbejdet og brugbar for de fleste. Øvelse: venskab og mobning Bed eleverne komme med eksempler på, hvad mobning er. Bed eleverne komme med en definition på mobning. Skriv eksemplerne op, så alle kan se dem. Tilføj de nedenstående punkter, som eleverne ikke nævner. Blive kaldt øgenavne Blive drillet Blive slået eller skubbet Blive tvunget til at afgive penge eller andre ejendele Modtage truende sms er eller andre beskeder Blive udsat for rygter om ens familiemedlemmer Blive udelukket fra gruppen Få ejendele stjålet Blive nedgjort på grund af etnicitet, religion eller lignende Hvordan har man det, hvis man bliver udsat for mobning? Vred Bange Magtesløs Skamfuld Latterliggjort Knust Afvist Deprimeret Hjælpeløs Ked Overvundet Såret Afkræftet Håbløs Isoleret Træt Desperat Nede Jaloux Ensom Ekskluderet Ubrugelig Pinlig Nervøs Bekymret Frustreret Svag

15 Venskab Øvelse: fordomme og bedømmelse af andre Baggrund: Folk der mobber andre udpeger ofte folks forskelligheder og bruger dem i mobningen. Dermed behandler de ikke folk som individer og personer, men som stereotyper. Klassen deler sig op i par, der stiller sig i en rundkreds (dermed altså to rundkredse, en indre og en ydre). Nu stiller du dem et spørgsmål om deres makker. De skal svare uden at spørge deres makker. Bagefter siger makkeren, om svaret var rigtigt eller forkert. Efter hvert spørgsmål rykker eleverne i yderkredsen sig til venstre, så alle dermed får en ny makker. Eleverne holder eventuelt ved at notere styr på, hvor mange rigtige og forkerte svar, de har givet. Det er sandsynligt, at de fleste har mange forkerte svar. Spørg eleverne, hvorfor de svarede forkert. Hvad baserede de deres svar på? Var det rent gætværk? Øvelsen viser, at man ikke uden videre kan antage ting om andre. Det er vigtigt at se folk som individer. Brug for eksempel disse spørgsmål: Hvor vil du helst rejse til på ferie? Hvad vil du være, når du bliver voksen? Hvilket fodboldhold holder du med? Hvad for noget musik lytter du mest til? Hvem er din favorit-skuespiller? Hvad er din livret?

16 Askepots kjoler Festtøj og hverdagstøj Hvad synes du er den vigtigste forskel på festtøj og hverdagstøj? Hvad kan du bedst lide at have på, festtøj eller hverdagstøj? Beskriv eller tegn dit flotteste festtøj. Beskriv eller tegn dit hverdagstøj. Har du nogensinde været til en fest, hvor du skulle have noget tøj på, du ikke kunne lide? Har du nogensinde lyst til at have festtøj på til hverdag?

17 Askepots tøj I begyndelsen er Askepots tøj slidt og grimt. Senere får hun pænere tøj på - en meget fin kjole. Her kan du tegne Askepot og prinsen med det tøj, de havde på i forestillingen. Du kan også tegne det, som du synes, det burde se ud.

18 Klæd Askepot på Hvilken er din favorit? - Klip ud og klæd på

19 Klæd prinsen på Hvilken er din favorit? - Klip ud og klæd på

20 Hjælp Askepot Askepot vil gerne med til bal på slottet, men hun kan ikke finde vej gennem labyrinten. Kan du finde vej? START MÅL

21 Askepot-spillet Sådan spiller du: Hver spiller tager en sko-brik og alle de kort, der passer til farven. Hold kortene, så kun du kan se dem. Brikkerne placeres på en række mellem slottet og Stedmor. Rækkefølgen er ligegyldig. Sådan spilles en runde: Alle lægger et kort på bordet og vender det samtidig, så alle kan se det. Den, der har det laveste kort, som ingen andre har, rykker sin brik nærmest slottet. Derefter rykker den med det næstlaveste kort, som ingen andre har, sin brik nærmest slottet - og sådan fortsætter man. Hvis to eller flere har valgt det samme kort, rykker de ikke. De brugte kort lægges i en bunke hos hver spiller med forsiden opad, så alle kan se dem. Bal på slottet: Efter hver runde - undtagen den første - er der bal på slottet. Den spiller, der står nærmest slottet ved rundens afslutning, mister en sko på sin brik. I kan strege skoen over, klippe den af eller (hvis I ikke vil ødelægge brikken) notere stillingen på et stykke papir. Spillets afslutning: Den spiller, der først har mistet alle sine sko, har vundet.

KLASKEPOT. af Rune T. Kidde

KLASKEPOT. af Rune T. Kidde KLASKEPOT af Rune T. Kidde Der var engang en adoptivdatter, som boede hos en familie på en gård langt ude i provinsen. Alle de andre syntes, hun var en værre bøh-hat, for det eneste, hun gad, var at sidde

Læs mere

Filosofisk fokus i litteraturlæsning

Filosofisk fokus i litteraturlæsning Filosofisk fokus i litteraturlæsning Børnene kæmper ofte med at få deres undren formuleret og begrebsliggjort. Det begrænser dem i at stille de for alvor saftige filosofiske spørgsmål. De kan måske godt

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne:

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: LÆSEVEJLEDNING TIL TROLDERIM - egnet til brug med børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: - Rimord - Snak om ord,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN

KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN INSPIRATIONSMATERIALE FOR 6-10 ÅRIGE Følgende inspirationsmateriale er forslag til øvelser, der støtter op om temaet eventyr og fantasi i forestillingen Kong Gulerod og Tudeprinsessen

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig!

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Denne BOG tilhører... Hvad er der i bogen? Skabeloner

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Trolderim

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Trolderim Dialogisk læsning - Lotte Salling Trolderim DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE I OPLÆSNINGEN Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Trolderim af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. RIMORD: Eksempel:

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 12-16 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 12: Josef - yndlingsbarnet Nøglesætning: Gud har en plan for dit

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

OVERSIGT OVER HISTORIEN

OVERSIGT OVER HISTORIEN OVERSIGT OVER HISTORIEN Timon og Pumba forbereder sig på uddelingen af prisen for ærlighed, ærlig- & reelprisen. Modtageren af prisen er Hilda flodhest, men Timon mener, at han burde have vundet prisen.

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Goddagsang Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Tekst 1: Goddag, goddag, goddag og velkommen Goddag og velkommen til musik. Vi skal synge, vi skal spille, vi skal danse. Kom vær med, vi er ikke til at

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Tor rejser og Balder dør

Tor rejser og Balder dør Opgaver til Tor rejser og Balder dør Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs forordet side 3-7. 1. Nævn navnene på nogle af de nordiske guder? 2. Hvordan var verden delt? Prøv at tegne verden.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfudk

Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfudk Side 1 af 5 Tema: mobning, sammenhold og venskab Fag: dansk Målgruppe: indskolingen Produceret af Nordisk film Udsendelses år: 2005 Varighed: 65 min. Filmen, Fuglekrigen i kanøfleskoven, handler om to

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

FØLELSER Brug af Termometer

FØLELSER Brug af Termometer FØLELSER Brug af Termometer Begejstret Beskriv en situation, hvor man kunne være begejstret. Hvor begejstret ville du være i den Lykkelig Beskriv en situation, hvor man kunne være lykkelig. Hvor lykkelig

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn Gud er min far -1 Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn Mål: Børnene ser Guds egenskaber som far: kærlig, tilgivende, givende og omsorgsfuld og børnene lærer nye måder at prise Gud på

Læs mere

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Gud taler til mennesker -4

Gud taler til mennesker -4 Gud taler til mennesker -4 Gud taler til dig Mål: Børn opdager, at Gud taler til dem på mange forskellige måder. Vi forklarer børnene, at vi skal være villige til at gøre, som Gud siger. Lydighed er vejen

Læs mere

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid!

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid! Gud har en plan -1 Plan nr.1: Jeg elsker dig altid! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 1: At elske mennesker - altid. Gud har skabt os i kærlighed, og han fortsætter med at elske os, selvom vi fejler. Tekst:

Læs mere

SPØRGSMÅL 1. I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre.

SPØRGSMÅL 1. I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre. SPØRGSMÅL 1 I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre. Brødrene møder døden og får hver en gave: en usynlighedskappe, en magisk sten og en tryllestav. Tryllestaven kaldes

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Vikinger. Guder Runer og ragnarok.

Vikinger. Guder Runer og ragnarok. Vikinger Guder Runer og ragnarok. Jannik 6 kl. 2005 Emne af Indholdsfortegnelse. Side 2. Emnebegrundelse og spørgsmål til emnet. side 3. Hvem var vikingerne. Side 4 vikingernes angreb. Side 5 Guderne.

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann.

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. Papirklip af Lise Marie Nedergaard FAKTA INDHOLD OM AT

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Respekt! Jeg frygter Gud! -2

Respekt! Jeg frygter Gud! -2 Respekt! Jeg frygter Gud! -2 Jeg siger undskyld. Mål: Børnene ser værdien og vigtigheden i at sige undskyld til Gud. De lærer, at der altid er en vej tilbage, når de har fejlet. Bibeltekst: Jonas Bog 2,

Læs mere

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig Du må være med! -5 Den, der er lidt mærkelig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere