UNDERVISNINGSMATERIALE ASKEPOT

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE ASKEPOT

2 Velkommen Til læreren, Du sidder med et inspirationsmateriale i hånden. Det kan bruges til at hjælpe børn med at udvide eller bearbejde oplevelsen af forestillingen ASKEPOT med. Det er vores ønske at dette materiale kan bruges til at forberede teaterturen og til at tale om den bagefter men ikke mindst til at udvide og perspektivere. Materialet henvender sig til aldersgruppen 5-12 år. Dele af det egner sig bedre til de yngre og dele af det til de ældste. Nogle opgaver er til en snak i klassen og nogle til mere kreativ bearbejdning. Nogle opgaver kan kopieres og gives direkte til eleverne og nogle skal gå gennem læreren og er bedste egnet som inspiration. Vi håber du får glæde af selv at plukke i det, som det passer i den sammenhæng du og dine børn er i. Vi hører gerne fra jer på post@anemoneteatret.dk eller , hvis du har ris eller ros eller bare kommentarer. Har du brug for at læse mere om forestillingen Askepot på Anemone teatret ligger den på vores hjemmeside anemoneteatret.dk, hvor du også kan downloade fotos fra forestillingen. Dette undervisningsmateriale kan frit downloades på anemoneteatret.dk/forestillinger-askepot God fornøjelse! Frederik Bindesbøll Ohsten Sidsel Ramdal Albert Nielsen Medvirkende: Instruktion: Albert Nielsen Instruktørassistent: Embla Egelund Scenografi: Niels Secher Musiker/ komponist: Jens Tolsgaard Medvirkende: Lisbet Lipschitz, Lærke Schjærff Engelbrecht, Jens Tolsgaard og Andreas Berg Nielsen Kostumer og dukker: Maria Inez Retmales og Isa Østerbye Sangtekster: Gunvor Reynberg Nyttig litteratur: Grimms eventyr Rune T. Kidde: Klaskepot Disney: Askepot. Film fra 1950 Den store danske encyklopædi - opslag om Askepot Dansk Folkemindesamling: tekster af Else Marie Kofoed om Askepot Indhold Eventyret om Askepot Hvilken Askepot? 3 Askepot som folkeeventyr 4 Folkeeventyrenes dramaturgi 5 Disneys Askepot 6 Askepot: teater og tegnefilm 7 Klaskepot 8 Askepot og symbolik 9 Handlingen Sæt historien i rækkefølge 10 Familien En sammenbragt familie 11 Nordisk mytologi Introduktion 12 Runer 13 Venskab Mobning 14 Øvelse 15 Askepots tøj Festtøj og hverdagstøj 16 Tegn selv 17 Klæd Askepot på 18 Klæd prinsen på 19 Spil Labyrint 20 Askepot-spillet 21

3 Eventyret om Askepot Hvilken Askepot? Historien om Askepot kendes i det meste af verden, både som folkeeventyr og i forskellige former for bearbejdninger. Den er opstået i Nærorienten og har derfra bredt sig til Vesteuropa og Østasien. Det er historien om en ung pige, der mister sin mor. Hendes far gifter sig igen, hvorved Askepot ikke bare får en ny mor, men også to nye søstre. Desværre er stedmoderen og stedsøstrene ikke søde ved Askepot, hun bliver sat til at udføre det usleste arbejde i husholdningen og må leve og arbejde i asken ved ildstedet. På et tidspunkt inviterer prinsen i landet til bal, fordi han gerne vil finde sig en hustru. Askepot får hjælp til at iklæde sig en smuk kjole og til at blive kørt til prinsens slot. Til ballet bliver han forelsket i hende, men da hun skal forlade ballet inden midnat, taber hun sin ene sko i farten. Prinsen får fat på skoen og foranstalter en skoprøvning blandt landets unge kvinder og finder på den måde frem til Askepot. De bliver gift og lever lykkeligt til deres dages ende. Når denne historie, der alene i Europa er optegnet i mere end 500 versioner, har opnået så stor en udbredelse, kan det skyldes, at den behandler udviklingsmæssige grundkonflikter som nye familiestrukturer, søskendejalousi, konflikter imellem mor og datter og oplevelsen af at være mindreværdig og blive uretfærdig behandlet. I nutiden vil konflikten desuden kunne identificeres med skilsmissefamilien og sammenbragte børn. Askepots udvikling fra ung pige til voksen kvinde og hendes kontakt med det modsatte køn kompliceres ved, at hendes familiesituation ændrer sig, da hendes mor dør, og faderen gifter sig igen. Ud over at være en historie om en dannelsesproces kommer eventyret om Askepot derfor også til at høre til den gruppe af eventyr, der har stedmodermotivet som et centralt element. I Europa blev interessen for folkeeventyr for alvor vakt fra slutningen af 1600-tallet, først i Frankrig, hvor Charles Perrault udgav en samling med folkeeventyr i 1697, og siden i Tyskland, hvor brødrene Grimm i1812 udgav en tilsvarende tysk samling. I 1823 udkom den første danske udgave, nemlig Matthias Winthers Danske Folkeeventyr. I løbet af 1800-tallet blev der indsamlet omkring 40 versioner af Askepot eller Askepot-lignende fortællinger i Danmark. Eftertiden har ændret eventyrene, så de er blevet mere børnevenlige. Man har renset ud i det grumme, i incesteventyrene, i de barske detaljer og de seksuelle antydninger og så videre. For eksempel er der ikke mange versioner af Askepot, hvor søstrene ender med at få øjnene hakket ud. Men det gør de jo faktisk. - Knud Wentzel, lektor i litteratur, forsker i folkeeventyr ved Københavns Universitet På den ene side kan man kritisere denne mainstreamgørelse og kommercialisering, men på den anden side, så er det eventyrets styrke, at det kan bearbejdes til enhver tid. - Karin Esmann Knudsen, lektor ved Institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Askepots hævn Der er forskellige versioner af den hævn, Askepot til slut får over sine stedsøskende og sin stedmoder. I en japansk udgave smider Askepot sin stedsøster i et hul i jorden, hvor hun efterlades for at dø. En indonesisk Askepot parterer sin stedsøster og serverer hende som saltkød for pigens moder. Brødrene Grimm lader i deres udgave fra 1819 de onde kvinder blive angrebet af duer og få hakket øjnene ud. Den franske eventyrsamler Charles Perrault lader i sin udgave fra 1697 Askepot tilgive sine stedsøstre. I Disney-udgaven udebliver hævnen, idet al fokus er på Askepot i den afsluttende scene. Stedsøstrenes skæbne ser man intet til.

4 Eventyret om Askepot Askepot som folkeeventyr Askepot har sin oprindelse i de gamle folkeeventyr. Et folkeeventyr har ingen forfatter, men er en mundtlig overført fortælling, der i århundreder typisk har fungeret som underholdning og livstolkning, når de blev fortalt ved markarbejde, på kroer og i almuefamilier. Det var ikke alle og enhver, som fortalte eventyr. At fortælle eventyr var et håndværk, en kunst og et levebrød. De ældste folkeeventyr i norden kan spores tilbage til 1200-tallet til Sverres Saga der er fortællingen om den norske konge Sverre. De ældste Askepotfortællinger har man fundet i Kina i 800 tallet. I 1600-tallet opstod den første bølge af litterær interesse for folkeeventyr og i Frankrig samlede og udgav Chales Perrault en samling folkeeventur i 1697, som også indeholder en Askepotversion. Folkeeventyrene var hele tiden under forandring og blev kortere, længere, sjovere eller mere uhyggelige alt efter hvem der fortalte dem. Men fælles for dem alle var, at de gode altid vinder over de onde, og at den fattige mand/kvinde vinder prinsessen/prinsen og det halve kongerige til sidst. Eventyrets hovedpersoner kæmper mod - og vinder altid over - ensomhed, det at miste, at blive svigtet, forfængeligheden og ondskaben. Til gengæld vinder de kærligheden, voksenlivet og/eller en udvikling til et nyt livsstadie. I eventyrene kan alting ske. Frøer kan blive til prinser, overnaturlige væsener kan hjælpe såvel de gode som de onde, og handlingen er næsten altid sat i et tidløst rige med en konge og en dronning. Eventyrene er billeder på den udvikling og de udviklingstrin, vi som mennesker gennemgår, og de taler direkte til menneskets følelser og på den måde er de ret universelle. Mange eventyr har samme grundhistorie, men fortælles med lokale tilpasninger rundt om i hele verden. For 200 år siden oplevede folkeeventyrene endnu en stor interesse, og flere begyndte at indsamle og nedskrive de bedste af historierne. Brødrene Grimm var blandt indsamlerne, og de udgav i 1812 Grimms eventyr (på dansk i 1821). Ca 10 år senere udgav danskeren Mathias Winther sin samling af Danske Folkeevnetyr. I løbet af 1800-tallet blev der indsamlet omkring 40 versioner af Askepot eller Askepot lignende fortællinger i Danmark. De fleste blev dels indsendt til N. F. S. Grundtvigs søn, Svend Grundtvig, som i midten af århundredet iværksatte en stor indsamling af folkeminder. Grimm pyntede også på eventyrene, som blev præget af sin samtids normer og herskende livssyn. Eksempelvis bliver straffen af de onde i den periode typisk lagt over til Gud. I Grimms Askepot er det Gud, der sender duerne ned for at hakke øjnene ud på de onde stedsøstre og deres mor. Til sammenligning findes der folkeeventyrsversioner af Askepot, hvor straffen er af mere verdslig karakter, og Askepot straffer stedmoderen ved at lade hende spise sine egne børn.

5 Eventyret om Askepot Folkeeventyrernes dramaturgi Folkeeventyrerne har en del fællestræk i deres struktur. I 1908 opstillede den danske folklorist, Aksel Olrik nogle generelle love for fortællemåden i folkeeventyrene på baggrund af studier af folkeeventyr fra hele Europa. Det blev til en række episke love. Nogen af dem kan man let finde i Askepots dramaturgi - herunder Modsætningsloven, Tvillingeloven, Gentagelsesloven, Bagvægtsloven og Tillægsordsloven. Opgave: Tal først med eleverne om, hvordan de forstår begreber som tvillingelov, modsætninger, gentagelser, bagvægt og tillægsord ud fra nedenstående forklaringer. Brug derefter lidt tid sammen på at finde begrebernes anvendelse i historien om Askepot. Bed eksempelvis eleverne om at nævne eksempler på de forskellige love, som de oplevede dem i Askepot. Modsætningsloven: Når to personer er til stede samtidig i eventyret er de som regel modsætninger. Det er måske den onde overfor den gode, den fattige mod den rige, den dumme mod den kloge, den gamle mod den unge og tykke mod den tynde osv. Hvornår er der for eksempel to personer til stede samtidig? og er de hinandens modsætninger? Tvillingelov: Når to personer er fælles om en handling, er de svagere end en enkelt, der gør det samme. Er der nogen der ligner hinanden og optræder ens? Hvordan er de stærkere eller svagere en den person, der står alene? Gentagelse: Der er oftest gentagelser, f.eks. som tre brødre, tre lande, tre prøver osv. Hvad gentager sig i historien? Bagvægt: Når flere ens situationer følger efter hinanden, ligger hovedvægten på den sidste: f.eks. den yngste af tre brødre, det sidste af tre forsøg. Kan man sige, at den sidste gentagelse af noget har større betydning for historiens udvikling end de første? Tillægsord: I folkeeventyrene er der oftest tillægsord som følger en person, altså, den Hvide ridder, den sorte ridder, den fede mand osv. Hvordan kan man forstå tillægsord i iscenesættelsen? Var nogen af figurerne meget tykke, tynde, flotte, grimme, søde, smukke, dumme eller grimme?

6 Eventyret om Askepot Disneys Askepot I 1950 udkom Disneys første version af deres version af Askepot, produceret af Walt Disney som d. 12. i rækken af Disneys klassikere, og primært baseret på Perraults version af historien. Disneys Askepot er sidenhen blevet meget populær - og lever i bedste velgående i dag, selvom Walt Disney ikke selv brændte særligt for den. Især er Askepots kjoler og musene Tim og Bum meget populære. Askepot blev genudgivet til visning i biograferne flere gange siden - senest i 1995, og i en digitalt forbedret udgave på DVD den 4. oktober Disney sælger stadig merchandice fra filmen i form af Askepotdukker, slotte, heste oma. Der findes vist ikke mange piger i alderen 3-10 år der ikke kender til Disneys prinsesser. Spørg fx i klassen, hvor mange der har en prinsessedukke derhjemme eller selv har været klædt ud som en af prinsesserne til fastelavn. Handling i Disneys Askepot: Askepot er et højelsket af barn en enkemand, der gifter sig med den stolte og hovne dame, Lady Tremaine. Hun har været gift før og har 2 døtre, Frederikke og Matilde, der er på Askepots alder. De har ikke Askepots naturlige ynde og er meget jaloux på hende. Da Askepots far dør, viser stedmoderens sande natur sig og imens hun og døtrene overtager ejendommen, begynder de også at udnytte og mishandle Askepot, der bliver tvunget til at fungere som tjenestepige for stedsøstrene. Askepot vokser op og bliver en smuk ung kvinde, men underlagt sin stedmor og -søstres tyranni. Hun bliver istedet venner med dyrene i huset - hunden Bruno, hesten Mars og de mange mus - herunder Tim og Bum. På slotte beslutter kongen at invitere alle kongerigets piger, så hans søn, prinsen, kan finde sig en prinsesse, der kan give ham de børnebørn, han savner. Da invitationen til ballet kommer, spørger Askepot stedmoderen, om hun må komme med. Stedmoderen vil kun lade hende få fri til at tage med. hvis hun er færdig med sine pligter og kan finde en passende kjole, hvorpå hun giver Askepot en bunke pligter, så hun umuligt kan nå at blive klar. Men musene hjælper Askepot med at sy en kjole af ud af moderens gamle kjole. Da Askepot viser søstrene og stedmoderen sin kjole, påpeger stedmoderen at skærfet og perlerne tilhører stedsøstrene, der straks flår dem af Askepot. Kjolen går i stykker og Askepot løber grædende ud i haven, mens søstrene og stedmoderen drager til bal på slottet. Men da dukker Den Gode Fe op ude i haven, hun forvandler musene til heste, hunden og hesten til kuske, et græskar til en karet og til sidst den sønderrevende kjole til en vidunderlig blå kjole og glas-sko. Askepot tager af sted, med den Gode Fes advarsel om at fortryllelsen bliver ophævet til midnat. Ved ballet har Prinsen afvist alle piger, indtil han ser Askepot. De danser gennem hele slottet, men da klokken begynder at ringe klokken tolv, må Askepot løbe til sin karet og flygte fra slottet, hvor hun kommer til at tabe sin ene glas-sko. Prinsen, der er forelsket i Askepot sender Greven ud for at finde den forsvunde pige. Den tabte sko er hans eneste middel til at finde den rette pige. Den der kan passe skoen er den rette. Det kommer Askepot for øre, og hun giver sig til at nynne den sang, der blev spillet til festen og stedmoderen regner ud, at det er Askepot, der er pigen, prinsen leder efter. Hun låser Askepot inde på loftet, da greven kommer. Ingen af stedsøstrene kan passe skoen, og lige da han er ved at gå, lykkes det Askepot (med musenes hjælp) at slippe ud af sit fængsel. Hun prøver skoen og kommer med på slottet, hvor hun bliver gift med prinsen og vinder det halve kongerige. De lever lykkeligt til deres dages ende.

7 Eventyret om Askepot Askepot: teater og tegnefilm Har du set Disneys Askepot-tegnefilm? Måske har du set den lille sekvens fra Disneys juleshow, hvor musene og fuglene syr en klole til Askepot, så hun kan komme til bal på slottet? Hvordan ligner tegnefilmen teaterstykket? Hvordan ligner tegnefilmen ikke teaterstykket? Er faderen med i begge udgaver? Hvordan er faderens og Askepots forhold til hinanden? Hvordan er filmen evt. bedre/mindre god end Askepot som teaterstykke? Lav en liste eller en tegning over de vigtigste figurer, der er med i teaterstykket og en liste over dem, der er med i filmen: Prøv at sammenligne listerne. Er der en ravn med i tegnefilmen? Er der en mus med i teaterstykket? Har musen noget til fælles med ravnen? Er der en Fe med i teaterstykket? Er der et Gudmor Morbærtræ med i filmen? Har feen og morbærtræet noget til fælles?

8 Eventyret om Askepot Klaskepot Rune T. Kidde står for en af de seneste Askepot fortolkninger. Den er udgivet i 2005 på forlaget Modtryk og har fået navnet Klaskepot. Det er en omskrivning af historien, der dels holder fast i den oprindelige struktur, dels sætter den i en moderne sammenhæng med kartoffelchips, el-orgeler, swimmingpools og meget andet. Bogen kan lånes på biblioteket og bruges til inspiration. Fra bogen: Bogen er en rablende skør gengivelse af eventyret. Askepot er her den snøvlende Klaskepot, der laver urtepotter dagen lang. Ved prinsens bal forvandles hun til et el-orgel, flygter og afsløres, da hun bruges som baggrundsstøj i et tekno-band til en skolefest. Prinsen spiller Lille Peter Edderkop på hende, og ni måneder senere nedkommer hun med en trækbasun. Rune T. Kiddes sprog er som vanligt overraskende og hylende morsomt. Men den væmmelige tante og de væmmelige søstre råbte hele tiden til hende: - Vask gulv, stop sokker, sylt syltetøj, fang mosegrise, skyd hunden. - Salt svineflæsk, støvsug køkkenhaven, pluk alle hønsene, asfalter baghaven. - Fjern de gamle traktordæk fra svømmepølen! - Må jaj åsse dot tomme med? snøftede Klaskepot forsigtigt. -Nix, sagde den væmmelige tante og de to væmmelige søstre. Du kan blive hjemme og sy en nathue til dværgkaninen, kan du, og så prajede de en taxa og tog af sted til det store bal. Men ingen i hele landet passede skoen. Nogle var for tykke, og nogle var for tynde, nogle var for høje, og nogle var for lave, nogle havde fødder som små bitte frikadeller med tæer som ærter, og andre havde fødder så store som flæskestege med tæer som kartofler.

9 Eventyret om Askepot Askepot og symbolik Askepot er blevet ikonet på drømmen om social opstigning, og historien om Askepot kendes i det meste af verden, både som folkeeventyr og i forskellige former for bearbejdninger. Fortællingen har i mere end 1000 år fascineret børn og voksne, og gør den stadigvæk - faktisk findes den i 500 versioner. Den store udbredelse og popularitet skyldes at eventyret indeholder en masse universielle emner som mennesker igennem tiderne har kunnet forholde sig til og som vi stadig kender som en væsentlig del af vores liv. Således behandler eventyret udviklingsmæssige grundkonflikter, nye familestrukturer, søskendejalousi, konflikter mellem mor og datter samt oplevelsen af at være mindreværdig og blive uretfærdigt behandlet. I dag vil eventyret ikke mindst kunne identificeres med skilsmissefamilier og sammenbragte børn. I Anemone teatrets version er der især lagt vægt på et andet og meget centralt, men ikke mindst evigt aktuelt tema - nemlig de ægte, sande værdiers sejr over det uægte, forfængeligheden og grådigheden. Tag for eksempel følgende temaer op til en snak i klassen: Det at blive voksen. Et overordnet tema i eventyret er den dannelsesproces, som Askepot skal igennem for at kunne forvandle sig fra en ung pige til en voksen kvinde. Når en ung pige bliver gift og flytter til sin nye mands hjem er det et billede på, at hun har udviklet sig fra pige til voksen. Spørgsmål til eleverne: Hvornår er man voksen? Hvornår kan man flytte hjemmefra? Hvornår kan man gifte sig? Kan man flytte hjemmefra idag uden at blive gift først? Kan man blive gift, uden at flytte hjemmefra? Askepots prøvelser og hjælpere. I eventyrene bliver hovedpersonerne ofte udsat for prøvelser eller udfordringer, som de skal klare, før de kan få Prinsen/prinsessen og det halve kongerige. I nogen tilfælde får de hjælp og nogen gange skal de klare sig helt selv. Spørgsmål til eleverne: Hvad er Askepots prøvelser? Får hun hjælp - af hvem og hvordan? Navnet Askepot. Normalt vil man sige, at aske er det samme som noget værdiløst, men i virkeligheden rummer aske noget værdifuldt - i hvert fald i eventyr, hvor det ofte bruges som symbol på, at det, der tilsyneladende er simpelt og mindreværdigt, i virkeligheden rummer det ædle og værdifulde. Når ordet aske derfor indgår som en del af hovedpersonens navn, er det tegn på, at det - på trods af de ydre omstændigheder - er et ordentligt menneske, vi har med at gøre. Spørgsmål til eleverne: Hvordan har Askepot fået sit navn? Hvad betyder det? Hvad hedder du selv? Ved du hvad dit navn betyder? Ved du hvorfor du har fået det navn, du har fået? Kender du nogen, der har et underligt navn? Skoen og brylluppet. Prinsen er sikker på, han har fundet den rigtige pige, da han ser at Askepot kan passe skoen, som den mystiske pige tabte til ballet på slottet. Skoen har traditionelt set og i eventyr været forbundet med kærlighed og ægteskab. At Askepot passer skoen er et tegn på at Askepot og prinsen er skabt til hinanden - som fod i hose. De to stedsøstre forsøger at passe skoen ved at hakke en hæl og klippe en tå. Men deres snyd afsløres hurtigt og de må leve videre med ømme fødder. Det er der senere kommet et ordsprog ud af: At hugge en hæl og klippe en tå. Spørgsmål til eleverne: Hvad tror du at hugge en hæl og klippe en tå kan betyde, hvis man siger det i en anden sammenhæng? Har du hørt om ordsprog før? Kender du andre ordsprog? Indre skønhed og ydre skønhed. Askepots stedsøstre har en masse fine kjoler, en masse fin make-up og ønsker sig kun mere af den slags, da faderen spørger, hvad de gerne vil have med fra markedet. Askepot har kun slidt tøj, er indsmurt i aske og ønsker sig alligevel kun en gren til at plante på sin mors grav. Stedsøstrene der ikke selv er fysisk smukke, anerkender ikke Askepot, men håner hende for hendes usle fysiske fremtræden. Men da det går op for dem, at hun er ved at overhale dem i magt/skønhed - de har opdaget at det er hende, prinsen vil have - vælger de alligevel at forsøge at tilpasse deres eget ydre efter Askepots ved at hugge en hæl og klippe en tå, så de kan passe hendes sko. Det kommer der ikke noget godt ud af. Historiens store morale er, at det er den indre skønhed, der tæller. Spørgsmål til eleverne: Kender du nogen der er smuk udenpå, men grim indeni? Kender du nogen der er grim udenpå men smuk indeni? Kan man godt være meget grim og alligevel meget god? Kender du andre eventyr med en der er smuk eller har en ond stedmoder?

10 Handlingen Kan du sætte historien i rigtig rækkefølge? R Askepot taber sin sko Æ Prinsen kysser Askepot R Stedmor hugger hælen af den ene søsters fod R Askepot møder Ægir O Askepot planter kvisten på graven B Stedmor river Askepots kjole i stykker Æ Gudmor Morbærtræ opfylder Askepots ønske om at danse med prinsen T Prinsen kommer på besøg M Askepots far tager til marked Rækkefølgen danner et ord. Hvilket?

11 Familien En sammenbragt famillie Askepot vokser op sammen med sin fars nye kone og hendes to døtre. De bliver på den måde Askepots stedmoder og stedsøstre. Askepots mor er død og hun har ikke anden familie eller andre søskende. Hvordan er din familie? Hvor mange søskende har du? Er de alle sammen dine biologiske søskende? eller er der nogen stedsøskende? Hvad kalder du dem? Forklar med dine egne ord, hvad en sammenbragt familie med stedsøskende og papforældre er, Prøv at forklare hvad en kernefamilie er. Hvad kan du godt lide ved din egen familie? Har du store eller små søskende? Hvordan er du sammen med dine forældre og hvad kan du bedst lide at lave sammen med dine søskende? Hvis du er enebarn: Hvad er bedst ved at være enebarn og hvad er mindre godt? Hvem bestemmer mest hos jer og hvem bestemmer mindst? Hvis du er en del af en sammenbragt familie: Hvordan bor I sammen i jeres familie? Hvor mange stedsøskende har du og hvad kalder du dem? pap, bonus eller noget helt andet? Hvad er det bedste ved at være en sammenbragt familie og hvad er ikke så godt? Hvem bestemmer mest i din familie og hvem bestemmer mindst?

12 Nordisk mytologi Anemone Teatrets dramatisering af Askepot låner elementer fra den nordiske mytologi. Ravnen Ægir er et tydeligt eksempel. I nordisk mytologi var ravnene Hugin og Munin Odins budbringere. Hver morgen fløj de ud over Agård og Midgård og bemærkede, hvad der blev gjort og sagt. Ved dagens slutning kom de hjem til Odin, satte sig på hans skuldre og fortalte, hvad de havde set og hørt. På den måde blev Odin den mest vidende af guderne. I Askepot har ravnen samme funktion. Den er alvidende og fortæller Askepot et par sandheder. Ravnen får her en slags jokerrolle. I gamle dage havde kongen en joker, jester eller nar, der fortalte ham sandheder om sit folk, men ikke mindst sig selv. I Anemone Teatrets Askepot er den nordiske mytologi blandet lidt sammen. Ravnen hedder ikke Hugin eller Munin, men Ægir. Ægir var navnet på en magtfuld jætte, der tillige var bror til Loke, der havde blandet blod med Odin. I mytologiens verden er alt symboler, og et træ er ikke bare et træ. Således bringer morbærtræet i Askepot mindelser om Verdenstræet Yggdrasil. Yggdrasil betyder Odins hest, da Yggr ( den skrækkelige ) er et af Odins tilnavne. Drasil betyder hest. Der er knyttet en del uhygge til dette navn, da Odins hest er en poetisk omskrivning af at ride galgen, altså døden ved hængning. Den hængte rider symbolsk set træet. I edda-kvadet Hávamál gengives myten om, at Odin hængte sig og dermed ofrede sig til sig selv. Det er et symbol på liv og orden, fordi Odin gjorde det for at få kundskab og kunne læse runer. Også i dag har vi et særligt forhold til visse træer. Eksempelvis Seksbøgen i Jelling skov (som efter en oktoberstom i 2013 måtte skifte navn til Fembøgen), Kongeegen ved Jægerspris, Valdemarsegen ved Corselitze på Østfalster (Danmarks størte træ), Frederiksborgegen i Frederiksborg Slotspark og Ulvedalsegen i Dyrehaven, der er 1000 år gammel. Eller Skovfogedegen i Dyrehaven, der er kroget og hul, så man kan stå inde i den. Den har sit navn, fordi en skovfoged brugte den hule stamme som bedekammer. Som en øvelse kan børnene eventuelt snakke om eller tegne deres yndlingstræ. Måske er det et godt klatretræ? københavn Ægir og København Et gammelt sagn fortæller, at Ægir var den livgivende kraft bag den store mængde sild i Øresund. Fiskeriet og handelen med de mange sild var en af de vigtigste grunde til, at København blev grundlagt som by.

13 Runer I eventyrenes tidsalder var der magi og troldom til. Selv de bogstaver, man brugte, var magiske og ejet af guderne. Derfor skulle man bruge dem med omtanke. Kan du skrive dit navn med runer - gudernes alfabet? Navn Rune Betydning Fe Urr Thurs Oss Reid Kaun Hagall Nød Iss Ass Sol Tyr Birk Mann Lagu Yrr f u d ø r k h n i a s t b m l y F U (V, W) TH (D, Z) O (Ø, Å) R K, G (C, Q, X) H N I, E (J) A (Æ) S T B, P M L Y r bliver til y Hvis et ord ender på -r, bruges runen Yrr (y) i stedet for Reid (r) Synes du, at nogle af runerne ligner almindelige bogstaver? Hvordan? Skriv dit navn med runer: Kan du læse hvad der står? Prøv at skrive ordene med almindelige bogstaver askepot prins træ ægiy skib ravn anemone

14 Venskab Mobning Askepots stedsøstre mobber hende. Blandt andet holder de hende udenfor, og de taler hele tiden grimt til hende. Nogle definerer mobning som forsætlig ondskabsfuld adfærd, der ofte varer ved i en lang periode. En anden definition lyder: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Mobning er altså ikke et problem, der kan hægtes op på et enkelt barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan - især for det barn, der bliver udsat for mobningen. Du er sikkert bekendt med din skoles trivsels- eller mobbepolitik. Dette er muligvis en god anledning til at tage den med klassen igen? På DR s undervisningssektion dr.dk/undervisning kan du finde en sektion om mobning, som er gennemarbejdet og brugbar for de fleste. Øvelse: venskab og mobning Bed eleverne komme med eksempler på, hvad mobning er. Bed eleverne komme med en definition på mobning. Skriv eksemplerne op, så alle kan se dem. Tilføj de nedenstående punkter, som eleverne ikke nævner. Blive kaldt øgenavne Blive drillet Blive slået eller skubbet Blive tvunget til at afgive penge eller andre ejendele Modtage truende sms er eller andre beskeder Blive udsat for rygter om ens familiemedlemmer Blive udelukket fra gruppen Få ejendele stjålet Blive nedgjort på grund af etnicitet, religion eller lignende Hvordan har man det, hvis man bliver udsat for mobning? Vred Bange Magtesløs Skamfuld Latterliggjort Knust Afvist Deprimeret Hjælpeløs Ked Overvundet Såret Afkræftet Håbløs Isoleret Træt Desperat Nede Jaloux Ensom Ekskluderet Ubrugelig Pinlig Nervøs Bekymret Frustreret Svag

15 Venskab Øvelse: fordomme og bedømmelse af andre Baggrund: Folk der mobber andre udpeger ofte folks forskelligheder og bruger dem i mobningen. Dermed behandler de ikke folk som individer og personer, men som stereotyper. Klassen deler sig op i par, der stiller sig i en rundkreds (dermed altså to rundkredse, en indre og en ydre). Nu stiller du dem et spørgsmål om deres makker. De skal svare uden at spørge deres makker. Bagefter siger makkeren, om svaret var rigtigt eller forkert. Efter hvert spørgsmål rykker eleverne i yderkredsen sig til venstre, så alle dermed får en ny makker. Eleverne holder eventuelt ved at notere styr på, hvor mange rigtige og forkerte svar, de har givet. Det er sandsynligt, at de fleste har mange forkerte svar. Spørg eleverne, hvorfor de svarede forkert. Hvad baserede de deres svar på? Var det rent gætværk? Øvelsen viser, at man ikke uden videre kan antage ting om andre. Det er vigtigt at se folk som individer. Brug for eksempel disse spørgsmål: Hvor vil du helst rejse til på ferie? Hvad vil du være, når du bliver voksen? Hvilket fodboldhold holder du med? Hvad for noget musik lytter du mest til? Hvem er din favorit-skuespiller? Hvad er din livret?

16 Askepots kjoler Festtøj og hverdagstøj Hvad synes du er den vigtigste forskel på festtøj og hverdagstøj? Hvad kan du bedst lide at have på, festtøj eller hverdagstøj? Beskriv eller tegn dit flotteste festtøj. Beskriv eller tegn dit hverdagstøj. Har du nogensinde været til en fest, hvor du skulle have noget tøj på, du ikke kunne lide? Har du nogensinde lyst til at have festtøj på til hverdag?

17 Askepots tøj I begyndelsen er Askepots tøj slidt og grimt. Senere får hun pænere tøj på - en meget fin kjole. Her kan du tegne Askepot og prinsen med det tøj, de havde på i forestillingen. Du kan også tegne det, som du synes, det burde se ud.

18 Klæd Askepot på Hvilken er din favorit? - Klip ud og klæd på

19 Klæd prinsen på Hvilken er din favorit? - Klip ud og klæd på

20 Hjælp Askepot Askepot vil gerne med til bal på slottet, men hun kan ikke finde vej gennem labyrinten. Kan du finde vej? START MÅL

21 Askepot-spillet Sådan spiller du: Hver spiller tager en sko-brik og alle de kort, der passer til farven. Hold kortene, så kun du kan se dem. Brikkerne placeres på en række mellem slottet og Stedmor. Rækkefølgen er ligegyldig. Sådan spilles en runde: Alle lægger et kort på bordet og vender det samtidig, så alle kan se det. Den, der har det laveste kort, som ingen andre har, rykker sin brik nærmest slottet. Derefter rykker den med det næstlaveste kort, som ingen andre har, sin brik nærmest slottet - og sådan fortsætter man. Hvis to eller flere har valgt det samme kort, rykker de ikke. De brugte kort lægges i en bunke hos hver spiller med forsiden opad, så alle kan se dem. Bal på slottet: Efter hver runde - undtagen den første - er der bal på slottet. Den spiller, der står nærmest slottet ved rundens afslutning, mister en sko på sin brik. I kan strege skoen over, klippe den af eller (hvis I ikke vil ødelægge brikken) notere stillingen på et stykke papir. Spillets afslutning: Den spiller, der først har mistet alle sine sko, har vundet.