Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
|
|
- Silje Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for mælk og oksekød fra opdræt og malkekøer fra malkekvægsbesætninger Dyrevelfærdsmærkning for mælk og oksekød baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte dyrevelfærdsordning. Hvert niveau er beskrevet ved en række kriterier. For hvert kriterie er beskrevet hvorfor kriteriet forbindes med bedre dyrevelfærd. Mælk dækker dyrevelfærd for malkekøer og opdræt og kan således også dække oksekød fra malkekøer og opdræt. Niveau 1: Det gode staldliv Dækker de vigtigste velfærdskriterier for kalve, opdræt og køer, der er omfattet af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, men som endnu ikke er implementeret pga. lange overgangsordninger (2024,2029,2034). Modtagelse af dyr fra andre besætninger: For dyr, der planlægges at sælges under mærket Det gode staldliv er det kun tilladt at modtage dyr fra andre besætninger, som har samme eller højere mærkeniveau. Det er dog tilladt at modtage avlsdyr fra besætninger der ikke lever op til dette krav. Malkekøer Tlf Fax VAT/CVR:
2 2(15) Bindestalde: Ikke tilladt Dyrevelfærd: Opstaldning i bindestald hæmmer kvægets rejse- og lægge-sig adfærd. Køer og ungdyr i bindestald viser flere intentioner til at lægge sig og afbryder lægge-sig-adfærden oftere end tilsvarende dyr i løsdrift, hvilket illustrerer lægge-sig-bevægelsen er hæmmet af opbinding. Opbindingen begrænser dyrenes mulighed for hudplejeadfærd og bevægelse. Endelig begrænser opbinding dyrenes sociale adfærd. Totalt staldareal: intet krav Sengebåsedimensioner: Min. 1,25 m x 2,85 m (små racer min. 1,1 m x 2,65 m). Dog er længde hhv. 3,0 og 2,8 m, hvis mod væg. Dyrevelfærd: For små sengebåsedimensioner hæmmer den karakteristiske fremadgående bevægelse af hoved og krop under rejse-sig og lægger-sig bevægesen (en ko svinger hoved og krop cm fremad under disse bevægelser) og hindrer køerne i at indtage mere komfortable hvilestillinger. For små sengebåsedimensioner reducerer køers liggetid og øger den tid køerne står med kun forbenene i båsen. Både lav liggetid og det at stå med kun forbenene i båsen er disponerende faktorer for klovlidelser. Strøet leje: Dybstrøelse eller strøet leje. Strøelsesmængden skal være tilstrækkelig til, at lejet uanset underlag, altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop. Dyrevelfærd: Dybstrøelse af f.eks. sand i sengebåsene eller rigelig strøelse ovenpå madrasser eller måtter i sengebåse bevirker at dyrene ligger i længere tid og at de har lettere ved at rejse- og lægge sig. Køer ligger længere tid i sengebåse med dybstrøelse af halm, savsmuld eller sand end i sengebåse med madrasser med minimal strøelse. Der er en øget liggetid ved at øge strøelsesmængden fra 2 cm til 15 cm sammentrykt halm, og fra 2 til 9 cm sammentrykt savsmuld, oven på en kanalsyet madras. Endelig er der færre haseskader blandt køer i sengebåse med dybstrøelse af halm, savsmuld eller sand end blandt køer i sengebåse med madrasser med minimal strøelse. Det vurderes, at dybstrøelse eller 9-10 cm strøelse vil opfylde kravet. Kælvningsbokse: Krav om kælvning i enkeltkælvningsboks eller på græs og ophold med kalven i min. 12 timer. Dyrevelfærd: Når køer kælver indendørs vil anvendelse af enkeltkælvningsbokse sikre at køerne kan kælve uforstyrret. Uforstyrret ko-kalv kontakt de første 6-24 timer efter fødsel giver koen mulighed for at slikke kalven ren, hvilket aktiverer kalven. Da koen de sidste 12 timer før kælvningen rejser og lægger sig mere end dobbelt så mange gange som normalt, stilles krav om dybstrøelse eller minimum 10 cm sammenpresset strøelse i kælvningsbokse for at understøtte denne adfærd og for at sikre et komfortabelt underlag under selv kælvningen. I produktionsafsnit skal malkekøer have adgang til roterende ko-børster af hensyn til hudplejen. Ædepladser: Maks. 2 køer per ædeplads Dog maksimalt én ko/æde-plads fra 3 uger før kælvning indtil 12 dage efter kælvning. Ædepladsbredde er minimum 70 cm (små racer 65 cm).
3 3(15) Dyrevelfærd: Minimum ædepladsbredde sikrer at alle køer kan æde på én gang. Overbelægning af foderbordet medfører reduceret ædetid, øget ædehastighed og flere aggressive bortjagninger. Dette gælder for både ad libitum og restriktiv fodring, men virkningen af overbelægning er mest markant ved restriktiv fodring. Når der er konkurrence om foderbordspladsen er det altid de lavest rangerende dyr, der bortjages og kommer til foderbordet sidst. Køer æder typisk i forbindelse med udfodring af friskt foder. Ved ad libitum fodring med fuldfoder selekterer køer i foderet således at de mest energirige foderdele ædes først. Ved overbelægning af foderbordet medfører dette et ringere foder til de sidst ankomne. De negative virkninger af overbelægning af foderbordet ses, når der er mere end én ko per plads, og der er en meget markant virkning af at gå fra 2 køer per plads til 3 køer per plads. Grovfoder: Adgang til grovfoder i mindst 20 timer af døgnet. Dyrevelfærd: Stofskiftelidelser kan forekomme ved overforsyning af letfordøjelige kulhydrater, et højt niveau af protein eller sukker og ved strukturfattigt foder. Dette kan medføre sur vom med deraf relaterede produktionssygdomme. Optagelse af store mængder grovfoder, der sikrer den nødvendige drøvtygning, medfører et sundt vommiljø. Adgang til vand: Fri adgang til frisk drikkevand. Ved anvendelse af drikkekop skal der være maks. 6 dyr/drikkekop. Ved drikkekar maks. 10 dyr/m drikkekar. Min. vandflow til kopper og kar er 10 l/min. Dyrevelfærd: Fri adgang til frisk drikkevand er en forudsætning for opfyldelse af dyrenes fysiologiske behov. Utilstrækkeligt vandoptag pga. restriktiv tildeling eller konkurrence om vandkilde kan medføre tørst og dehydrering. Tørst motiverer dyret til at drikke, men hvis der ikke er adgang til vand vil motivationen for at drikke overstige den normale tærskelværdi, hvilket er forbundet med risiko for en negativ subjektiv oplevelse af tørst og reduceret dyrevelfærd. Transport: Ingen krav. Dødelighed: Niveau af dødelighed registreres og kan dokumenteres hvis ønsket. Et højt niveau kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk sygdomsproblemer som reducerer køers velfærd. Medicinering: Niveau af antibiotikaforbrug registreres og kan dokumenteres hvis ønsket. Et højt niveau kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt antibiotikaforbrug indikerer at der er et sundhedsproblem i besætningen som kan være et dyrevelfærdsproblem. Et lavt niveau af antibiotika er dog ikke nogen garanti for et tilfredsstillende sundhedsniveau da det lave niveau kan skyldes underbehandling. Et lavt antibiotikaforbrug bør derfor ses i sammenhæng med dødeligheden. I Danmark overvåges antibiotikaforbruget af myndighederne og hvis niveauet når over et given grænse defineret i ADD (specificeret per dyregruppe) stilles krav om at udarbejde en handlingsplan for at nedbringe niveauet.
4 4(15) Opdræt Fuldspaltegulve: Ikke tilladt Dyrevelfærd: Opstaldning i bokse med fuldspaltegulv hæmmer dyrenes rejse- og lægge-sig adfærd og hæmmer deres mulighed for bevægelse. Belægningsgraden er typisk høj, hvilket medfører reduceret hviletid og et højt aggressionsniveau. Betonspaltegulvet er uegnet som liggeunderlag og gulvets manglende skridsikkerhed hæmmer socialadfærd og hudplejeadfærd pga. udskridninger under aktivitet. Totalt staldareal: Minimumskrav (jf tabel) - Dette krav omfatter fællesbokse med strøelse i hele boksen. Tilsvarende totalareal i fællesbokse med ustrøet ædeareal er 4,8 m 2 /dyr ved vægt. Mindstemål totalareal og liggeareal til ungdyr i fællesbokse Vægtklasser < > 500 Totalareal i bokse 2,7 3,4 4,2 4,8 5,4 m.ustrøetæde-areal, m 2 /dyr Liggeareal i bokse 2,2 2,7 3,3 3,8 4,3 m.ustrøetæde-areal, m 2 /dyr Totalareal i bokse 2,6 3,2 3,8 4,4 5,0 med dybstrøelse i hele boksen, m 2 /dyr Dyrevelfærd: Små pladsforhold medfører et højt aggressionsniveau og at specielt lavt rangerende individer får begrænset deres adgang til foder og vand, samt mulighed for hvile og hudpleje. En forøgelse af belægningsgraden i fællesbokse medfører mere aggression og kortere liggetid. I fællesbokse med ustrøet æde-areal skal det størrelsen af det halmstrøede hvileareal sikre, at alle dyr kan ligge ned samtidig. Sengebåsedimensioner: Intet krav Vejledende anbefalede mindstemål på sengebåse til kalve og ungdyr: Vægt < > 600 Bredde i 0,55 0,60 0,70 0,85 0,95 1,10 1,20 Meter Længde i meter, hvis mod væg 1,50 1,60 1,70 1,95 2,15 2,40 2,60
5 5(15) Længde i meter, hvis mod anden række eller åbent areal 1,40 1,50 1,60 1,80 2,00 2,25 2,25 Strøet leje: Dybstrøelse eller strøet leje. Strøelsesmængden skal være tilstrækkelig til, at lejet uanset underlag, altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop. Dyrevelfærd: Undersøgelser baseret på køer, kvier og ungtyre viser, at dyrene foretrækker de blødeste underlag, at de ligger længere tid på de blødeste underlag, og at de har lettere ved at rejse og lægge sig på de blødeste underlag. Endvidere medfører dybstrøelse og velstrøede underlag færre haseskader end underlag med ingen eller minimal strøelse. Hos køer er vist, at dyrene ligger længere tid i sengebåse med dybstrøelse af halm, savsmuld eller sand end i sengebåse med madrasser med minimal strøelse. Ligeledes er der færre haseskader blandt køer i sengebåse med dybstrøelse af halm, savsmuld eller sand end blandt køer i sengebåse med madrasser med minimal strøelse. Hos køer øgedes liggetiden lineært med øget strøelsesmængde fra 2 cm til 15 cm halm, og fra 2 til 9 cm savsmuld, i båse med en kanalsyet madras. Jo lettere dyret er jo mindre sammentrykker det strøelsen, når det ligger på den. Derfor skal der formentlig en mindre strøelsesmængde til for at opnå samme lag sammentrykt strøelse, efter dyret har ligget i den, jo lettere dyret er. Det vurderes at dybstrøelse (30 cm) eller 9-10 cm strøelse vil opfylde kravet. Ædepladser: Intet krav Anbefalede mindstemål på bredde af ædeplads til kalve og ungdyr Vægt < >500 Bredde i 0,30 0,35 0,40 0,50 0,55 0,60 0,65 meter pr.ædeplads Grovfoder: Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning. Dyrevelfærd: Stofskiftelidelser kan forekomme ved overforsyning af letfordøjelige kulhydrater, et højt niveau af protein eller sukker og ved strukturfattigt foder. Dette kan medføre sur vom med deraf relaterede produktionssygdomme. En måde at undgå sur vom på er ved at sikre, at koen optager store mængder grovfoder, der sikrer den nødvendige drøvtygning. Adgang til vand: Fri adgang til frisk drikkevand uanset alder. Ved anvendelse af drikkekop skal der være 2 uafhængige drikkekopper/ boks ved gruppeopstaldning, dog maks 10 dyr/drikkekop (vgt. <300) hhv. maks. 6 dyr/drikkekop (vgt. > 300 ). Ved vandkar hhv. 20, 17, 13 og 12 dyr/m drikkekar for maks. vgt. 100, 200, 300 og 400. Min. vandflow til kopper og kar 10 l/min.
6 6(15) Dyrevelfærd: Fri adgang til frisk drikkevand er en forudsætning for opfyldelse af dyrenes fysiologiske behov. Utilstrækkeligt vandoptag pga. restriktiv tildeling eller konkurrence om vandkilde kan medføre tørst og dehydrering. Tørst motiverer dyret til at drikke, men hvis der ikke er adgang til vand vil motivationen for at drikke overstige den normale tærskelværdi, hvilket er forbundet med risiko for en negativ subjektiv oplevelse af tørst og reduceret dyrevelfærd. Kalve i enkeltboks: Maks. 8 uger efter fødsel. Dyrevelfærd: Enkeltopstaldning begrænser kalves mulighed for social kontakt og bevægelse. Social opstaldning (parvist eller i små grupper) gør kalvene mindre frygtsomme og øger deres social kompetencer og indlæringsevne. Socialt opstaldede kalve reagerer mindre end enkeltopstaldede på belastning ved f.eks. fravænning, om-gruppering og menneskelig håndtering. Normale sociale færdigheder udvikles kun, når kalvene har mulighed for fuld social interaktion (altså i par eller gruppebokse). Mælkefodring: Kalve som får en væsentlig del af foderet som mælk skal fodres to gange dagligt. Ingen krav om mælkefodringsperiode. Dyrevelfærd: For at sikre kalven mod sult skal kalven fodres minimum to gange dagligt i mælkefodringsperioden. Tildeling af mælk i 3 måneder giver mulighed for en gradvis mælkefravænning og dermed at sikre en høj optagelse af kraftfoder og grovfoder før fuldstændig fravænning. Transport: Ingen krav. Dødelighed: Niveau af dødelighed registreres og kan dokumenteres hvis ønsket. Et højt niveau kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk sygdomsproblemer som reducerer kalves velfærd. Kalve over 3 mdr. har normalt en lav dødelighed. Medicinering: Niveau af antibiotikaforbrug registreres og kan dokumenteres hvis ønsket. Et højt niveau kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt antibiotikaforbrug indikerer at der er et sundhedsproblem i besætningen som kan være et dyrevelfærdsproblem. Et lavt niveau af antibiotika er dog ikke nogen garanti for et tilfredsstillende sundhedsniveau da det lave niveau kan skyldes underbehandling. Et lavt antibiotikaforbrug bør derfor ses i sammenhæng med dødeligheden. I Danmark overvåges antibiotikaforbruget af myndighederne og hvis niveauet når over et given grænse defineret i ADD (specificeret per dyregruppe) stilles krav om at udarbejde en handlingsplan for at nedbringe niveauet.
7 7(15) Niveau 2: Det gode udeliv Minimumskrav er som Niveau 1. Niveau 2 har derudover krav om at køer og opdræt (kvier) kommer på græs i sommerhalvåret, samt krav til adgang til vand ude. Modtagelse af dyr fra andre besætninger: For dyr, der planlægges at sælges under mærket Det gode staldliv er det kun tilladt at modtage dyr fra andre besætninger, som har samme eller højere mærkeniveau. Det er dog tilladt at modtage avlsdyr fra besætninger der ikke lever op til dette krav. Malkekøer Sommergræsning: Afgræsning i mindst 6 timer dagligt i mindst 150 dage i perioden fra 15. april til 1. november. Dyrevelfærd: Fordele ved afgræsning er gode pladsforhold, der giver mulighed for øget bevægelse og motion. God plads giver ligeledes mulighed for at undvige aggressive flokfæller og medfører et lavere aggressionsniveau end på stald. På græs har dyrene mulighed for uhindret udførelse af rejse- og læggesig adfærden og mulighed for komfortable hvilestillinger. Desuden ses ved afgræsningen lavere forekomst af halthed som følge af infektiøse klovlidelser, samt lavere forekomst af taberkøer. Adgang til vand, ude: Fri adgang til frostfrit drikkevand placeret i tilknytning til det areal der afgræsses. Ved anvendelse af vandtrug, kar og kopper er belægning af vandkilden som indendørs, dvs. ved anvendelse af drikkekop skal der være maks. 6 dyr/drikkekop. Ved drikkekar maks. 10 dyr/m drikkekar. Min. vandflow til kopper og kar er 10 l/min. Dyrevelfærd: Græssende dyr bevæger sig over et større areal og placering af vandkilden i forhold til dette er afgørende for at dyrene kan opnå fri adgang til vand, såvel som græs. Generelt drikker dyr mere ad gangen jo længere afstand der er mellem foder- og vandkilde, men skal dyrene gå langt efter vand, vil dette medføre reduceret vand og græsoptagelse. Fri adgang til frisk drikkevand er en forudsætning for opfyldelse af dyrenes fysiologiske behov. Utilstrækkeligt vandoptag pga. restriktiv tildeling eller konkurrence om vandkilde kan medføre tørst og dehydrering. Tørst motiverer dyret til at drikke, men hvis der ikke er adgang til vand vil motivationen for at drikke overstige den normale tærskelværdi, hvilket er forbundet med risiko for en negativ subjektiv oplevelse af tørst og reduceret dyrevelfærd. Alle øvrige kriterier for malkekøer er som i Niveau 1 Opdræt Sommergræsning: Afgræsning i mindst 6 timer dagligt i mindst 150 dage i perioden fra 15. april til 1. november (gælder opdræt over 6 måneder). Dyrevelfærd: Fordele ved afgræsning er gode pladsforhold, der giver mulighed for øget bevægelse og motion. God plads giver ligeledes mulighed for at undvige aggressive flokfæller og medfører et lavere aggressionsniveau end på stald. På græs har dyrene mulighed for uhindret udførelse af rejse- og lægge-
8 8(15) sig adfærden og mulighed for komfortable hvilestillinger. Desuden ses ved afgræsningen lavere forekomst af halthed som følge af infektiøse klovlidelser. Endelig er afgræsning til kvier sat i forbindelse med bedre konstitution. Således havde kvier, der havde været på græs i sommerperioden, en bedre bevægeevne end kvier, der ikke havde været på græs. Adgang til vand, ude: Fri adgang til frostfrit drikkevand placeret i tilknytning til det areal der afgræsses. Ved anvendelse af vandtrug, kar og kopper er belægning af vandkilden som indendørs, dvs. ved anvendelse af drikkekop skal der være 2 uafhængige drikkekopper/ boks ved gruppeopstaldning, dog maks 10 dyr/drikkekop (vgt. <300) hhv. maks. 8 dyr/drikkekop (vgt. > 300 ). Ved vandkar hhv. 20, 17, 13 og 12 dyr/m drikkekar for maks. vgt. 100, 200, 300 og 400. Min. vandflow til kopper og kar 10 l/min. Dyrevelfærd: Græssende dyr bevæger sig over et større areal og placering af vandkilden i forhold til dette er afgørende for at dyrene kan opnå fri adgang til vand, såvel som græs. Generelt drikker dyr mere ad gangen jo længere afstand der er mellem foder- og vandkilde, men skal dyrene gå langt efter vand, vil dette medføre reduceret vand og græsoptagelse. Fri adgang til frisk drikkevand er en forudsætning for opfyldelse af dyrenes fysiologiske behov. Utilstrækkeligt vandoptag pga. restriktiv tildeling eller konkurrence om vandkilde kan medføre tørst og dehydrering. Tørst motiverer dyret til at drikke, men hvis der ikke er adgang til vand vil motivationen for at drikke overstige den normale tærskelværdi, hvilket er forbundet med risiko for en negativ subjektiv oplevelse af tørst og reduceret dyrevelfærd. Alle øvrige kriterier for opdræt er som i Niveau 1
9 9(15) Niveau 3: Det Økologiske liv Niveau 3 lever op til EU s krav for økologisk produktion men ikke nødvendigvis danske regler, herunder brancheaftaler. Det skal bemærkes, at dette medfører at der ikke er et generel forbud mod bindestalde samt og der er ikke mindste krav til sengebåsedimensioner. Det anbefales dog at producenter i vid udstrækning som muligt følger stald- kravene for niveau 1 og 2. Modtagelse af dyr fra andre besætninger: Til fornyelse af den naturlige vækst i besætningen, kan der indsættes ikke-økologiske hundyr til avl. Der må kun indsættes hundyr, der ikke har født, dvs., kvier. Antallet af ikke-økologiske dyr, som må indsættes, beregnes på basis af de seneste 12 måneders antal voksne dyr (årsdyr) i besætningen. Der må maksimalt indsættes 10 pct. per år i besætninger med kvæg Malkekøer Bindestald: Tilladt forudsat adgang til motion daglig på passende areal samt ude mindst 2 gange per uge Dyrevelfærd: Opstaldning i bindestald hæmmer dyrenes rejse- og lægge-sig adfærd og hæmmer deres mulighed for bevægelse. Adgang til større areal med skridsikker underlag vil dog give nogen mulighed for udførelse af bevægelse og social adfærd. Varighed af adgang til arealet skal tilpasses dyrenes aktivitet. Da motivationen stiger over få dage skal adgang til motionsareal gives med få dages mellemrum. Totalareal: Min. 6 m 2 per ko Dyrevelfærd: Små pladsforhold medfører et højt aggressionsniveau og at specielt lavt rangerende individer får begrænset deres adgang til foder og vand, samt mulighed for hvile og hudpleje. Sengebåsedimensioner: Ingen dimensionskrav. Strøet leje: Dybstrøelse eller tilstrækkelig strøelse til at dyrene kan ligge uden at få skader. Dyrevelfærd: Dybstrøelse af f.eks. sand i sengebåsene eller rigelig strøelse ovenpå madrasser eller måtter i sengebåse bevirker at dyrene ligger i længere tid og at de har lettere ved at rejse- og lægge sig. Køer ligger længere tid i sengebåse med dybstrøelse af halm, savsmuld eller sand end i sengebåse med madrasser med minimal strøelse. Der er en øget liggetid ved at øge strøelsesmængden fra 2 cm til 15 cm sammentrykt halm, og fra 2 til 9 cm sammentrykt savsmuld, oven på en kanalsyet madras. Endelig er der færre haseskader blandt køer i sengebåse med dybstrøelse af halm, savsmuld eller sand end blandt køer i sengebåse med madrasser med minimal strøelse. Jo lettere dyret er jo mindre sammentrykker det strøelsen, når det ligger på den. Derfor skal der formentlig en mindre strøelsesmængde til for at opnå samme lag sammentrykt strøelse, efter dyret har ligget i den, jo lettere dyret er. Der anbefales dybstrøelse (30 cm) eller 9-10 cm strøelse. Ædepladser: Ingen krav.
10 10(15) Grovfoder: Min. 60 % af den daglige foderration skal være grovfoder (% af tørstof) Dyrevelfærd: Stofskiftelidelser kan forekomme ved overforsyning af letfordøjelige kulhydrater, et højt niveau af protein eller sukker og ved strukturfattigt foder. Dette kan medføre sur vom med deraf relaterede produktionssygdomme. Optagelse af store mængder grovfoder, der sikrer den nødvendige drøvtygning, medfører et sundt vommiljø. Adgang til vand, inde: Alle dyr skal have let adgang til frisk drikkevand Dyrevelfærd: Fri adgang til frisk drikkevand er en forudsætning for opfyldelse af dyrenes fysiologiske behov. Utilstrækkeligt vandoptag pga. restriktiv tildeling eller konkurrence om vandkilde kan medføre tørst og dehydrering. Tørst motiverer dyret til at drikke, men hvis der ikke er adgang til vand vil motivationen for at drikke overstige den normale tærskelværdi, hvilket er forbundet med risiko for en negativ subjektiv oplevelse af tørst og reduceret dyrevelfærd. Adgang til vand, ude: Alle dyr har til hver en tid adgang til frisk frostfrit drikkevand Dyrevelfærd: Græssende dyr bevæger sig over et større areal og placering af vandkilden i forhold til dette er afgørende for at dyrene kan opnå fri adgang til vand, såvel som græs. Sommergræsning: Afgræsning i perioden fra 15. april til 1. november, når forholdene tillader det. Dyrevelfærd: Fordele ved afgræsning er gode pladsforhold, der giver mulighed for øget bevægelse og motion. God plads giver ligeledes mulighed for at undvige aggressive flokfæller og medfører et lavere aggressionsniveau end på stald. På græs har dyrene mulighed for uhindret udførelse af rejse- og læggesig adfærden og mulighed for komfortable hvilestillinger. Desuden ses ved afgræsningen lavere forekomst af halthed som følge af infektiøse klovlidelser, samt lavere forekomst af taberkøer. Transport: Max 8 timers transport Dyrevelfærd: Malkekøer er belastede under transport og bør køres kortest muligt - til det nærmeste slagteri. Brug for fokus på deres egnethed til transport, herunder på interval siden sidste malkning. Dødelighed: Niveau af dødelighed registreres og kan dokumenteres hvis ønsket. Et højt niveau kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk sygdomsproblemer som reducerer køers velfærd. Medicinering: To gange normal tilbageholdelsestid på veterinærmedicin. maks. 3 behandlinger med antibiotika per år. Dyrevelfærd: Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Øgede omkostninger ved behandling kan være sundhedsfremmende da det kan stimulere til forebyggelse af behandlingskrævende sygdomme. I Danmark overvåges antibiotikaforbruget af myndighederne og hvis
11 11(15) niveauet når over et given grænse defineret i ADD (specificeret per dyregruppe) stilles krav om at udarbejde en handlingsplan for at nedbringe niveauet. Kalve og opdræt Fuldspaltegulve: Ikke tilladt Dyrevelfærd: Opstaldning i bokse med fuldspaltegulv hæmmer dyrenes rejse- og lægge-sig adfærd og hæmmer deres mulighed for bevægelse. Belægningsgraden er typisk høj, hvilket medfører reduceret hviletid og et højt aggressionsniveau. Betonspaltegulvet er uegnet som liggeunderlag og gulvets manglende skridsikkerhed hæmmer socialadfærd og hudplejeadfærd pga. udskridninger under aktivitet. Totalareal: Krav (jf tabel) - Mindst halvdelen fast gulv. Vægtklasser < 100 Totalareal bokse, m 2 /dyr > 350 i 1,5 2,5 4,0 5,0 Dyrevelfærd: Små pladsforhold medfører et højt aggressionsniveau og at specielt lavt rangerende individer får begrænset deres adgang til foder og vand, samt mulighed for hvile og hudpleje. Sengebåsedimensioner: Intet krav Strøet leje: Dybstrøelse eller strøet leje. Strøelsesmængden skal være tilstrækkelig til, at lejet uanset underlag, altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop. Dyrevelfærd: Undersøgelser baseret på køer, kvier og ungtyre viser, at dyrene foretrækker de blødeste underlag, at de ligger længere tid på de blødeste underlag, og at de har lettere ved at rejse og lægge sig på de blødeste underlag. Endvidere medfører dybstrøelse og velstrøede underlag færre haseskader end underlag med ingen eller minimal strøelse. Hos køer er vist, at dyrene ligger længere tid i sengebåse med dybstrøelse af halm, savsmuld eller sand end i sengebåse med madrasser med minimal strøelse. Ligeledes er der færre haseskader blandt køer i sengebåse med dybstrøelse af halm, savsmuld eller sand end blandt køer i sengebåse med madrasser med minimal strøelse. Jo lettere dyret er jo mindre sammentrykker det strøelsen, når det ligger på den. Derfor skal der formentlig en mindre strøelsesmængde til for at opnå samme lag sammentrykt strøelse, efter dyret har ligget i den, jo lettere dyret er. Der anbefales dybstrøelse (30 cm) eller 9-10 cm strøelse. Ædepladser: Ingen krav. Grovfoder: Min. 60 % af den daglige foderration skal være grovfoder (% af tørstof). Mælkefodrede kalve skal bare have adgang til grovfoder.
12 12(15) Dyrevelfærd: Fodring med traditionel kalvestartblanding kan medføre subakut vomacidose, men optagelsen af grovfoder medvirker til normal vomudvikling. Kalv skal gå sammen med ko: Minimum 24 timer. Dyrevelfærd: Uforstyrret ko-kalv kontakt de første 6-24 timer efter fødsel giver koen mulighed for at slikke kalven ren, hvilket aktiverer kalven. Kalve i enkeltboks: Maks 0-7 dage efter fødsel. Dyrevelfærd: Enkeltopstaldning begrænser kalves mulighed for social kontakt og bevægelse. Social opstaldning (parvist eller i små grupper) gør kalvene mindre frygtsomme og øger deres social kompetencer og indlæringsevne. Socialt opstaldede kalve reagerer mindre end enkeltopstaldede på belastning ved f.eks. fravænning, om-gruppering og menneskelig håndtering. Normale sociale færdigheder udvikles kun, når kalvene har mulighed for fuld social interaktion (altså i par eller gruppebokse). Fravænning: Komælk i min. 13 uger Dyrevelfærd: Tildeling af mælk i 3 måneder giver mulighed for en gradvis mælkefravænning og dermed at sikre en høj optagelse af kraftfoder og grovfoder før fuldstændig fravænning. Sommergræsning: Adgang til afgræsning 1/5-1/11 (kalve 4-6 mdr. 1/5-1/9). Dyrevelfærd Fordele ved afgræsning er gode pladsforhold, der giver mulighed for øget bevægelse og motion. God plads giver ligeledes mulighed for at undvige aggressive flokfæller og medfører et lavere aggressionsniveau end på stald. På græs har dyrene mulighed for uhindret udførelse af rejse- og læggesig adfærden og mulighed for komfortable hvilestillinger. Desuden ses ved afgræsningen lavere forekomst af halthed som følge af infektiøse klovlidelser. Endelig er afgræsning til kvier sat i forbindelse med bedre konstitution. Således havde kvier, der havde været på græs i sommerperioden, en bedre bevægeevne end kvier, der ikke havde været på græs. Transport: Max 8 timers transport Dyrevelfærd: Kalve er specielt belastede ved transport. For kalve kan læsning/aflæsning være mere problematisk end de andre kvægtyper fordi de yngste dyr endnu ikke følger hinanden. Man ved at de er mere følsomme overfor lange transporter end ældre dyr, og at der kan være problemer ved lange transporter (f. eks ved eksport) med at de ikke drikker vand i bilen selvom det er der. Medicinering: To gange normal tilbageholdelsestid på veterinærmedicin. maks. 3 behandlinger med antibiotika per år til avlsdyr og 1 behandling hele livet for slagtedyr. Dyrevelfærd: Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres/elimineres. Øgede omkostninger ved behandling kan være sundhedsfremmende da det kan stimulere til forebyggelse af behandlingskrævende sygdomme. I Danmark overvåges antibiotikaforbruget af myndighederne og hvis
13 13(15) niveauet når over et given grænse defineret i ADD (specificeret per dyregruppe) stilles krav om at udarbejde en handlingsplan for at nedbringe niveauet. Dødelighed: Niveau af dødelighed registreres og skal dokumenteres hvis ønsket. Et højt niveau kan medføre tab af mærket Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk sygdomsproblemer som reducerer kalves velfærd. Kalve over 3 mdr. har normalt en lav dødelighed.
14 14(15) Niveau 4: Det Ekstra Gode Liv Der vil til stadighed være pionerer, der ønsker at producere produkter på en speciel måde (særligt ekstensiv, særlige racer, særlig fodring etc.), hvor produktionskonceptet har en eller flere markante fordele for dyrevelfærden. Frem for at kræve at disse produktioner lever op til en række standardkriterier er der i stedet opsat en standardprocedure for vurdering af kandidater til Det Ekstra Gode Liv. Der er tale om et uafhængigt ekspertpanel for at sikre uvildig vurdering. Der udfyldes et skema som er tilpasset produktionen (svin, mælk kylling, æg etc.) og som beskriver dyrevelfærden for kandidaten. Skemaet dækker alle de hovedtemaer indenfor dyrevelfærd som også er dækket af kriterierne i Niveau 1, 2 og 3. Aarhus Universitet etablerer et panel af 2-4 uvildige eksperter, som dækker faglig viden om dyrevelfærd i den pågældende produktion. Hvert panelmedlem gives fyldig information om den pågældende produktionskoncept og relevant viden i forhold til at kunne vurdere af dyrevelfærden. Hvert panelmedlem gives endvidere information om kriterierne for Det Gode Staldliv og Det Økologiske Liv for den samme dyregruppe. Panelmedlemmerne bliver bedt om at score kandidaten på en skala fra 0-3 for hvert af de fire dyrevelfærdstemaer: mulighed for artspecifik naturlig adfærd, god sundhed, god fodring og god bevægelse. Panelmedlemmerne bliver derefter bedt om at give og motivere deres samlede vurdering af om dyrevelfærden er dårligere, ligeså god eller bedre end: o Dyrevelfærden i Det Økologiske Liv, der samtidig lever op til de danske brancheregler for økologisk produktion for samme dyregruppe o Dyrevelfærden i Det Gode Staldliv, samt det gode udeliv for samme dyregruppe. I tilfælde af produktionskonceptet ikke vurderes at være bedre end Det Gode Staldliv, Det Gode Udeliv eller Det Økologiske Liv (der lever op til danske brancheregler) giver panelmedlemmerne forslag til hvordan produktionskonceptet kunne blive bedre end Det Gode Staldliv og/eller Det Økologiske Liv Resultaterne samles i en rapport af AU samt COOP inddrager som beslutningsgrundlag for om produktionskonceptet tildeles niveau 4.
15 15(15)
Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
22. december 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning kalve- og oksekød Dyrevelfærdsmærkning for kalve- og oksekød baserer sig på principperne beskrevet
Læs mereDyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereBekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereOrientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mereTilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg
Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereDansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd
Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd Hensyn til kvægets fysiologiske og sundhedsmæssige behov gennem lovgivning Hans Houe Institut for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mereVariation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 6
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og
Læs mereAdfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring
Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Margit Bak Jensen Husdyrsundhed Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Opstaldning + tilsyn + smittebeskyttelse
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
2009/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2009-10 Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011.
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 4.1.2012 J.nr.: 2011-V4-791-08991/IDXV/KKM VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Formål: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 4
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald
Læs mereDansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter
Læs mereHøringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 23. marts 2009 Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet har i email af 20/2 bedt om kommentarer til den rapport om hold
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereBesætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler
Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 58 af 11/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer
Læs mereFærre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Færre halte køer med bedre kokomfort Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan Weary Undervisningsog
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereInspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse
Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereDANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve
DANSK KVÆG Økologi Fællesopstaldning af kalve Forfatter Stud. agro. Camilla Mejlhede Kramer Redaktion Økologikonsulent Solvejg Struck Pedersen Opsætning og grafik Chr. E. Christensen Omslag Inger Camilla
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Indlæg på Kvægkongressen 2018 Øg afkastet med renovering eller tilbyg renovering af sengebåse kalveopstaldning v/bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S rop@bk-nord.dk, mobil: 22 23 24 33 Herning,
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereKlov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com
Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig
Læs mereNotat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
Læs mereVarmestress erfaringer fra Danmark. Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt - Mobil:
Varmestress erfaringer fra Danmark Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt nvh@lmo.dk - Mobil: 2999 5735 Disposition Kort om varmestress Sådan kan varmestress håndteres Eksempler på løsninger fra Danmark
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Øg afkastet med renovering eller tilbyg Kvægkongres 2018 bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S seniorkonsulent Jannik Toft Andersen, SEGES Renovering af sengebåsene - program Konklusion Sengekummer
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereOpmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mere24. Økologisk kvæghold
24. Økologisk kvæghold I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af kvæg på økologiske bedrifter. Kapitlet gennemgår de krav og retningslinjer til fodring, staldforhold, udeforhold og afgræsning,
Læs mereLaminitis / såleblødninger
Hornrelaterede K l o v klovsygdomme s u n d h e d Anne Mette Dansher, dyrlæge, ph.d., Københavns Universitet - Life Laminitis / såleblødninger Andre navne: Forfangenhed, pododermatitis aseptica diffusa
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereANBEFALINGER for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer
ANBEFALINGER for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Disse frivillige anbefalinger supplerer EU s regler for økologisk
Læs mereLogistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500
Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som
Læs mereLars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Læs mereFarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG
FarmTest Kvæg nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Kælvningsafdeling FarmTest nr. 76 december 2010 Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret
Læs mereHøj tilvækstværdi scorer på bundlinjen. RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark
Høj tilvækstværdi scorer på bundlinjen RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark Hvad vil jeg sige noget om? Lidt generelt om dyrevelfærd Dødelighed blandt kalve
Læs mereKampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15.
Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Projektgruppe: Stig Jessen Veterinærrejseholdet, Projektleder Lisbeth Jørgensen, Vet. Nord Signe Balslev Vet. Øst.
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereEt kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?
Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1 (Dyrevelfærdsmærket)
Udkast per 19. juli 2019 [Høringsversion uden vis ændringer] Afsnit I Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner Afsnit II Krav til besætninger, herunder rugerier Kapitel 2 Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mere31. Økologisk hjortehold
31. Økologisk hjortehold I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af hjortedyr på økologiske bedrifter. Kapitlet gennemgår de krav og retningslinjer til fodring, udeforhold og afgræsning,
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereOvertrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011.
Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011. Kontrolåret 2011 løb fra den 1. marts 2011 til den 28. februar 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle
Læs mereAMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011
AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:
Læs mereBedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereSlagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,
Læs mereOpstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.
J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,
Læs mereHVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereSen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Læs mereAfgræsning og sundhed
Afgræsning og sundhed Torben W. Bennedsgaard Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Undersøgelse vha. Kvægdatabasen 2002 af Bettina Ø. Mortensen og A. M. Kjeldsen Afgræsningens betydning
Læs mereHEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS
HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden
Læs mereFremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk
Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn
Læs mereSARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Læs mere1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.
Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE
Læs mereIndretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. Tværfaglig rapport 4. udgave 2005
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger Tværfaglig rapport 4. udgave 2005 Forord Den 4. reviderede udgave af den tværfaglige rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, er ligesom
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereKlovsundhed i nye og ældre stalde
Klovsundhed i nye og ældre stalde Herning Kongres Center den 23. og 24. februar 2009 v/pia Nielsen Dansk Kvæg Peter Thomsen, 2004: 28 % af alle døde køer kan relateres til klovlidelser 40 % af aflivede
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereGodt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme
Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte
Læs merePraktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
Læs mereOvertrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:
Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle
Læs mere