Klimaændringer: Spørgsmål og svar angående en køreplan for omstillingen til en lavemissionsøkonomi i 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaændringer: Spørgsmål og svar angående en køreplan for omstillingen til en lavemissionsøkonomi i 2050"

Transkript

1 MEMO/11/150 Bruxelles/Strasbourg, den 8. marts 2011 Klimaændringer: Spørgsmål og svar angående en køreplan for omstillingen til en lavemissionsøkonomi i 2050 Hvorfor har Kommissionen opstillet en køreplan for omstillingen til en lavemissionsøkonomi i 2050? Der er flere grunde til, at køreplanen opstilles nu. Videnskabelig dokumentation peger i retning af, at den globale opvarmning må begrænses til mindre end 2 C over temperaturen i den førindustrielle periode (ca. 1,2 C over det aktuelle niveau), hvis verden skal have en fair chance for at forebygge alvorlige klimaændringer. Dette temperaturloft har vundet tilslutning i det internationale samfund. Uden en global indsats for at begrænse klimaændringerne kunne temperaturerne øges med 2 C eller mere frem til 2050 og med 4 C eller mere frem til For at holde temperaturstigningen under 2 C må alle lande nedbringe deres drivhusgasemissioner, men udviklede lande vil skulle gå foran, idet de sigter mod en nedskæring på % i forhold til 1990-niveauet senest i Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet har godkendt dette målinterval som et EU-mål i forbindelse med, at de udviklede lande som en gruppe foretager de nødvendige reduktioner. Virkeliggørelsen af disse betydelige nedskæringer i emissionerne vil forudsætte en omstilling til en klimavenlig lavemissionsøkonomi. I kraft af "klima- og energipakken" 1, som blev vedtaget i 2009, har EU allerede et bindende drivhusgasemissionsmål for 2020 og et fuldt udbygget sæt af politikker, hvormed det opfyldes. EU må påbegynde arbejdet med langsigtede strategier frem til Køreplanen tilvejebringer retningslinjer for, hvordan denne omstilling kan virkeliggøres på den mest omkostningseffektive måde. Den giver et indblik i, hvilken type af teknologier og foranstaltninger der vil skulle gennemføres, og hvilke typer politikker EU vil skulle opstille i de kommende 10 år og derefter. 1 Pakken (se indeholder et revideret emissionshandelsdirektiv, en afgørelse om fastsættelse af nationale drivhusgasemissionsmål i de sektorer, der falder uden for ordningen for handel med drivhusgasemissioner, et direktiv om fastsættelse af nationale mål for vedvarende energi og et direktiv om etablering af rammebestemmelser for sikker udnyttelse af CO 2 -opsamlings- og -lagringsteknologier. Pakken suppleres af en forordning, hvorved der fastsættes grænser for nye bilers CO 2 -emissioner (se og et direktiv om brændstofkvalitet, som mindsker brændstoffers CO 2 indhold (se 1

2 Endnu en grund til, at Europa-Kommissionen har taget dette initiativ, er, at EU kan få mange fordele af at være førende i den verdensomspændende omstilling til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi. Køreplanen er et centralt element i flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa", der er oprettet i forbindelse med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Ved at bevare sin førerrolle inden for udviklingen og gennemførelsen af innovative teknologier med lave CO 2 -emissioner får EU mulighed for at udnytte nye vækstkilder og bevare hhv. skabe nye arbejdspladser. Skabelsen af en lavemissionsøkonomi vil også mindske EU's sårbarhed over for potentielle fremtidige oliekriser og andre energiforsyningssikkerhedsmæssige betænkeligheder, den vil nedskære vores energiimportregning mærkbart, og den vil mindske luftforureningen og de deraf følgende omkostninger. På FN's klimakonference i Cancún i december 2010 blev det aftalt, at langsigtede strategier for en kulstoffattig udvikling er uomgængeligt nødvendige for at bekæmpe klimaændringerne. Køreplanen er det første skridt med hensyn til at udvikle en sådan strategi for EU. Ved at opstille køreplanen kan EU bidrage til at stimulere de internationale klimaforhandlinger i optakten til FN's klimakonference, som vil blive afholdt i Durban i Sydafrika ved udgangen af dette år. Hvilken økonomisk analyse blev udført i forbindelse med forberedelsen af køreplanen? Køreplanen bygger på omfattende økonomiske modeller og scenarier på såvel globalt niveau som på EU-niveau af, hvordan EU kan omstilles til en lavemissionsøkonomi frem til Dette mål analyseres på baggrund af en fortsat befolkningstilvækst, stigende global velstand og forskellige globale udviklingstendenser hvad angår klimaindsats, energi og den teknologiske udvikling. Selv om der altid vil herske usikkerhed om langsigtede fremskrivninger, gør den omfattende modellering og herunder inddragelsen af en bred vifte af potentielle fremtidsscenarier konklusionerne robuste. Hvor meget har EU allerede nedbragt sine emissioner? De 27 EU-medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2009 skønnes at have været 16 % under deres 1990-niveauer 2. I samme periode voksede EU's økonomi med ca. 40 %. Det er dermed lykkedes EU at "afkoble" udviklingstendensen i dens emissioner (nedadgående) fra dens økonomiske udvikling (opadgående). 2 Det Europæiske Miljøagentur skønnede, at emissionerne i 2009 var 17,3 % lavere end i 1990, men dette omfatter ikke emissioner fra den internationale luftfart, som inddrages i EU's reduktionsmål for Medregnes emissioner fra den internationale luftfart, skønnes de samlede emissioner for 2009 at være ca. 16 % lavere end 1990-niveauerne. De officielle tal for 2009 vil blive offentliggjort i løbet af dette forår. Skøn for 2010 vil blive stillet til rådighed senere på året. 2

3 Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, SOER 2010, European Environment State and Outlook 2010, side 20. Hvilke emissionsreduktioner vil der blive behov for i fremtiden? I køreplanen anbefales det, at EU i vidt omfang opfylder sine emissionsreduktionsmål på 80 % til 95 % via interne foranstaltninger. Emissionerne bør nedskæres med 80 % i forhold til 1990-niveauerne frem til 2050 alene med indenlandske reduktionsforanstaltninger. Denne fokusering på indenlandske reduktioner afspejler en forventning om, at udbuddet af billige internationale kreditter vil aftage i midten af dette århundrede, hvis alle lande gør en større indsats for at bekæmpe klimaændringerne. Af analysen fremgår det, at den omkostningseffektive vej til en "indenlandsk" reduktion på 80 % frem til 2050 forudsætter nedskæringer, udelukkende via EUinterne tiltag, på 25 % i 2020, 40 % i 2030 og 60 % i 2040 (sammenholdt med 1990). Denne vej stiller krav om en årlig emissionsreduktion (sammenholdt med 1990) på ca. 1 procentpoint i årtiet frem til 2020, 1,5 procentpoint i årtiet frem til 2030 og 2 procentpoint i de resterende to årtier frem til

4 Figur 1: EU's udslip af drivhusgasser ved 80 % EU-intern reduktion (100 % = 1990) Hvorfor fastsættes emissionsreduktionsmilepælene alene ud fra EUinterne foranstaltninger? I køreplanen fokuseres der på, hvor stor en del af reduktionsmålet på % der bør opfyldes med EU-interne tiltag, og hvor stor en del via erhvervelse af internationale kreditter for at udligne emissioner i EU. I forbindelse med analysen blev det konkluderet, at det ikke vil være muligt at udnytte internationale kreditter i større omfang i 2050, fordi de globale klimaforanstaltninger, som er nødvendige for at holde den gennemsnitlige opvarmning under 2 C, vil mindske udbuddet af kreditter, og dermed kan de ikke erhverves billigt. Ud fra en økonomisk synsvinkel er det derfor logisk at planlægge efter, at emissioner næsten udelukkende skal nedbringes med EU-interne foranstaltninger på længere sigt. Ved at anvende internationale kreditter i tillæg til de E tiltag sikres det, at de samlede emissioner nedbringes ud over de 80 %. Hvorfor er der behov for en indenlandsk reduktion på 25 % frem til 2020, og hvordan kan den virkeliggøres? EU har pt. som mål at nedskære sine emissioner med 20 % (sammenlignet med 1990-niveauer) senest i Dette mål kan opfyldes med en kombination af EUinterne tiltag og internationale kreditter. Men ifølge en analyse, som Kommissionen foretog sidste år, forventes EU med de nuværende politikker og herunder en fuld gennemførelse af målet om 20 % vedvarende energi senest i 2020 at kunne nedbringe disse emissioner alene med EU-interne foranstaltninger. 4

5 Det fremgår af den analyse, som ligger til grund for køreplanen, at den mest effektive vej til at opnå en EU-intern reduktion på 80 % i 2050 forudsætter en nedskæring på 25 % i 2020 alene med EU-interne foranstaltninger. Jo mindre der gøres for at reducere emissionerne i de første årtier, desto større reduktioner vil der være behov for senere, og dette vil medføre betydeligt større CO 2 -priser og omkostninger. Analysen viser også, at en reduktion på 25 % frem til 2020 kan opnås, hvis EU lever op til sine eksisterende forpligtelser om at forbedre energieffektiviteten med 20 % frem til Med de nuværende politikker er EU på vej til at forbedre sin energieffektivitet med blot 10 %. Sigtet med den energieffektivitetsplan, som Kommissionen foreslår i dag, er at bidrage til at sikre, at forbedringen på 20 % opnås til fulde. Hvorfor bør nogle kvoter i EU's emissionshandelsordning sættes til side i perioden ? Vil dette ikke øge usikkerheden på CO 2 - markedet? Med EU's emissionshandelsordning fastsættes et loft over de samlede tilladte emissioner fra de omfattede sektorer, idet der tildeles et endeligt antal kvoter, som virksomheder kan handle med. Dermed sikres det, at reduktionerne kan opnås på en omkostningseffektiv måde i alle berørte sektorer. Gennemføres yderligere energieffektivitetsforanstaltninger, bortset fra dem, som skyldes CO 2 -prissignalerne i emissionshandelsordningen, ville dette reelt mindske knapheden på kvoter i systemet og derved sænke CO 2 -prisen. Dette ville modvirke hensigten med disse energieffektivitetsforanstaltninger. Det forhold, at en del af kvoterne sættes til side og ikke bortauktioneres i handelsperioden , bliver dermed et nødvendigt supplement for at opnå bæredygtige forbedringer af energieffektiviteten, som bidrager til målet om en energibesparelse på 20 %. Det vil genoprette fordelen ved investeringer i at opnå lave emissioner og forberede sektorerne i emissionshandelsordningen på de innovationer, som er nødvendige for at reducere emissionerne yderligere på mellemlang til lang sigt. Kvoter sættes ikke til side for at indføre et strengere emissionshandelsloft eller intervenere på CO 2 -markedet ad bagvejen. I det reviderede emissionshandelsdirektiv træffes der afgørelse om valg af tidspunkter for de auktioner, som skal afholdes mellem 2013 og Hvis der er opbakning til dette fra andre EUinstitutioner og yderligere høringer af interessenter, vil et gradvist stigende antal kvoter i auktionsbudgettet kunne sættes til side fra Hvordan ligger det med EU's betingede tilbud om at reducere emissionerne med 30 % frem til 2020? I forbindelse med de igangværende internationale forhandlinger om en fremtidig global ramme for klimaindsatsen har EU tilbudt at opgradere sit emissionsreduktionsmål frem til 2020 til 30 % under de rette betingelser. Dette kræver, at andre store økonomier påtager sig deres rimelige andel af den globale emissionsreduktionsindsats. Dette tilbud står ved magt og påvirkes ikke af køreplanen. 5

6 Er en reduktion på 80 % teknisk gennemførlig? Er den overkommelig rent økonomisk? Det fremgår af den analyse, som ligger til grund for køreplanen, at en reduktion på 80 % er både teknisk gennemførlig og økonomisk overkommelig. Reduktionen er teknisk gennemførlig med afprøvede teknologier, som findes i dag, hvis der anvendes tilstrækkeligt vægtige incitamenter (f.eks. en robust CO 2 -pris) i alle sektorer. I analysen dokumenteres det, at forskning og udvikling af kulstoffattige teknologier og en tidlig demonstration og udbredelse er af stor betydning for at gøre omstillingen så omkostningseffektiv som muligt. I køreplanen lægges der derfor vægt på betydningen af EU's strategiske energiteknologiplan som en afgørende komponent i EU's strategi for en kulstoffattig udvikling. Hvad angår dens økonomiske overkommelighed vil en reduktion på 80 % af emissionerne frem til 2050 kræve en yderligere årlig investering på gennemsnitligt 1,5 % af EU's BNP eller 270 mia. EUR for de næste 40 år oveni den nuværende samlede investering på ca. 19 % af BNP. Disse yderligere udgifter vil blot bringe EU tilbage til samme investeringsniveau som før den økonomiske krise. Det er ikke en nettoomkostning for økonomien eller en reduktion af BNP, men en yderligere investering i EU's indenlandske økonomi. Dette vil have flere fordele, idet innovation fremmes, der dannes nye kilder til øget vækst og beskæftigelse, energiforsyningssikkerheden styrkes, og luftforurening og deraf følgende omkostninger nedbringes. Endvidere vil de yderligere investeringer føre til sparede brændselsomkostninger på ca mia. EUR 3 hvert år, hvilket stort set udligner eller i gunstigste fald endog overkompenserer de ekstra investeringsomkostninger. Brændselsudgifterne betales i vidt omfang til tredjelande, medens øgede investeringer skaber merværdi i EU's økonomi med jobskabelse og produktivitetsforbedringer. Hvordan opnås en reduktion på 80 % i praksis? Hvad skal hver enkelt sektor foretage sig? En emissionsreduktion på 80 % frem til midten af dette århundrede vil forudsætte udstrakt yderligere innovation inden for eksisterende teknologier, men den forudsætter ikke nye banebrydende teknologier såsom nuklear fusion. Teknologier, der tages op i den strategiske energiteknologiplan sol-, vind- og bioenergi, intelligente net, CO 2 -opsamlings- og lagringsteknologier, lav- eller nulenergihuse, intelligente byer vil udgøre rygraden i en lavemissionsøkonomi i Lavemissionsøkonomien kan også virkeliggøres uden væsentlige livsstilsændringer, f.eks. kostvaner eller mobilitetsmønstre. Sådanne ændringer kunne imidlertid bidrage til og forbedre omstillingens samlede omkostningseffektivitet ved at bidrage til at undgå mere omkostningskrævende reduktionsmuligheder. Ud fra den gennemførte analyse af omkostningseffektiviteten angiver køreplanen intervaller for de emissionsreduktioner, som vil skulle opnås i de centrale sektorer senest i 2030 og 2050 (se tabel). 3 Det høje tal er muligt i tilfælde af, at den globale indsats mod klimaændringer også får priserne på fossile brændsler til at falde på verdensmarkedet. 6

7 De største emissionsreduktioner kan opnås inden for elproduktion, som vil være så godt som "dekarboniseret" 4 senest i Også bolig- og servicesektoren vil på mellemlang og lang sigt kunne realisere bidrag, der ligger over gennemsnittet. På mellemlang sigt vil industrisektoren "dekarbonisere" i mindre grad end økonomien generelt, men den vil være i stand til at opnå betydelige yderligere reduktioner frem til 2050 navnlig på grund af, at anvendelsen af CO 2 -opsamlings- og -lagringsteknologier efter 2030 vil blive udbredt til emissioner fra industriforarbejdningsprocesser, som ikke kan reduceres på anden vis. Transport og landbrug er de vigtigste sektorer, hvor en fuldstændig dekarbonisering heller ikke på længere sigt vil finde sted. Den opadgående tendens for transportsektorens emissioner, der er set i de forløbne 20 år, er vendt, men den samlede opnåede reduktion frem til 2050 vil kun være ca. 60 % under 1990-niveauerne. Analysen berørte ikke den internationale søtransport, hvis emissioner fortsat vokser kraftigt og tegner sig for ca. 4 % af de samlede menneskeskabte CO 2 -emissioner, men der findes mange omkostningseffektive løsninger til at nedbringe disse. For landbruget er udviklingen den modsatte af transportsektoren. Sektoren vil opnå betydelige emissionsreduktioner i perioden frem til 2030, men derefter vil reduktionerne være mere begrænsede. I modsætning til de førnævnte sektorer består landbrugets væsentligste emissioner ikke af kuldioxid (CO 2 ), men af metan og dinitrogenoxid (N 2 0). Andre emissioner end CO 2 -emissioner fra andre kilder f.eks. metan fra affaldsdeponier og N 2 0-emissioner fra industriprocesser vil også blive reduceret kraftigt frem til 2030, hvorefter der kun opnås begrænsede reduktioner. De industri- og elsektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelsordning, kan opnå større emissionsreduktioner til lavere omkostninger end de sektorer, der befinder sig uden for systemet. Senest i 2050 vil emissionerne fra sektorerne under emissionshandelsordningen være nedbragt med ca. 90 % i forhold til 2005 (det år, hvor emissionshandelsordningen blev indført), hvorimod emissionerne fra sektorerne uden for emissionshandelsordningen kun vil være nedbragt med ca. 70 %. Drivhusgasreduktioner ift I alt -7 % -40 til -44 % -79 til -82 % Sektorer El (CO 2 ) -7 % -54 til -68 % -93 til -99 % Industri (CO 2 ) -20 % -34 til -40 % -83 til -87 % Transport (inkl. CO 2 luftfart, ekskl. søfart) +30 % +20 til -9 % -54 til -67 % Boliger og service (CO 2 ) -12 % -37 til -53 % -88 til -91 % Landbrug (andet end CO 2 ) -20 % -36 til -37 % -42 til -49 % Andet end CO 2 fra andre sektorer -30 % -72 til -73 % -70 til -78 % 4 Da kuldioxid (CO 2 ) er langt den største kilde til drivhusgasemissioner i EU (ca. 80 % i 2005), beskrives de betydelige emissionsreduktioner i de kommende årtier ofte som, at økonomien "dekarboniseres". 7

8 Hvad skal CO 2 koste for, at disse resultater opnås? CO 2 -priser er et effektivt instrument til at nedbringe emissioner i hele økonomien. Dermed sikres omkostningseffektivitet, og der genereres indtægter, som kan føres tilbage til andre produktive anvendelser i den indenlandske økonomi. Ifølge Kommissionens analyse anvendes CO 2 -priser til at skabe det fornødne incitament til at sikre yderligere drivhusgasemissioner fremover. Ifølge analysens fremskrivninger vil CO 2 -priserne skulle stige gradvist til EUR 5 pr. ton CO 2 (eller den tilsvarende mængde andre drivhusgasser) senest i CO 2 -priserne bliver højest, hvis innovationen inden for visse teknologier går i stå, eller foranstaltninger på klimaområdet forsinkes. CO 2 -priserne bliver lavest, hvis priserne for fossile brændsler er høje. Men CO 2 -priser er et bedre redskab til at dekarbonisere økonomien end høje priser for fossile brændselspriser. Indtægterne fra CO 2 -priser kan føres tilbage i den lokale økonomi, hvilket ikke er tilfældet for udgifterne til høje priser for fossile brændsler - især i EU, der i høj grad er afhængig af import af fossile brændsler. Hvilke typer af investeringer er nødvendige for at opbygge en lavemissionsøkonomi? Der er behov for yderligere investeringer i sektorer som f.eks. elproduktion, transport, det bebyggede miljø (bygninger og anden infrastruktur) og i industrisektoren. Men den største investering i absolutte tal vil dog ikke være i elproduktion, elnetinfrastruktur eller industrisektoren, men snarere i teknologier på efterspørgselssiden i transportsektoren (først og fremmest køretøjer) og det bebyggede miljø (f.eks. energieffektive byggevarer og komponenter, varmepumper og apparater). Hvordan kan disse investeringer finansieres? De fleste investeringer vil skulle finansieres af den private sektor og forbrugerne. Der vil blive behov for en kombination af intelligente prissætningspolitiker og -instrumenter, som kan frigøre investeringer. Nogle medlemsstater har allerede indført politikker f.eks. låneordninger på gunstige vilkår, garantiordninger og risikodelingsordninger, som tilbagebetaler en del af en investering i energibesparelser. EU vil også skulle se nærmere på, hvordan en større del af den regionale finansiering fra EU-budgettet i fremtiden kan allokeres til politiske instrumenter, der giver en løftestangsvirkning for privatsektorens investeringer i CO 2 -besparelser. EU's emissionshandelsordning er et vigtigt redskab til at sikre styring af investeringerne i de omfattede sektorer - elproduktion, energiintensive industrisektorer og fra næste år også luftfarten - da den finansielt belønner investeringer i CO 2 -besparelser. I andre sektorer, såsom transport og bygninger, vil der også være behov for en offentlig politik for at styre forbrugernes valg. Dette er i et vist omfang muligt med konventionelle regulerende foranstaltninger såsom effektivitetsstandarder, som indføres via EU's direktiv om miljøvenligt design, EU's lovgivning om begrænsning af CO 2 -emissioner fra biler, nationale byggestandarder og national CO 2 -beskatning. Opmærksomhedsskabende foranstaltninger og forbrugeroplysning kan også bidrage. 5 I faste 2008-priser. 8

9 Hvordan vil beskæftigelsen blive påvirket af omstillingen til en lavemissionsøkonomi? Tidlige investeringer i en lavemissionsøkonomi vil skabe nye arbejdspladser på kort og mellemlang sigt. Vedvarende energi har vist sig at være god til at skabe arbejdspladser. På kun fem år har Europas branche for vedvarende energi øget sin arbejdsstyrke fra til Investeringer i emissionsbesparelser rummer også store jobmuligheder for bygge- og anlægssektoren. Byggesektoren med omkring 15 millioner ansatte i EU er blevet ramt særlig hårdt af økonomiske krise. Genoprettelsen af denne kunne skabe mærkbar fremdrift i kraft af en betydelig indsats for at fremskynde byggeriet af energieffektive huse og renoveringen af eksisterende huse, så de er mere emissionsbesparende. Energieffektivitetsplanen bekræfter, at der ligger store muligheder for jobskabelse i at fremme investeringer i mere effektivt udstyr. Kommissionen har gentagne gange fremhævet de gunstige virkninger for beskæftigelsen, som regeringerne kunne opnå ved at anvende auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelsordning og CO 2 -beskatning til at nedbringe arbejdsomkostningerne. Dermed vil en gradvis forøgelse af emissionsreduktionen frem til 2020 fra 20 % til 25 % potentielt kunne øge den samlede beskæftigelse i EU med op til 1,5 mio. arbejdspladser frem til På længere sigt vil skabelsen og bevarelsen af arbejdspladser afhænge af EU's evne til at være på forkant med udviklingen af nye CO 2 -besparende teknologier i kraft af øgede investeringer i forskning og udvikling samt innovation og ved at opretholde gunstige økonomiske rammebetingelser for investeringer. Efterhånden, som erhvervslivet får øjnene op for de økonomiske muligheder i en kulstoffattig økonomi, vil behovet for at sikre en veluddannet arbejdsstyrke, især i byggesektoren, de tekniske fag, ingeniørfagene og forskningen, blive stadig mere presserende. Dette vil gøre det påkrævet målrettet at efteruddanne den bestående arbejdsstyrke i disse nye "grønne" beskæftigelsesmuligheder. Hvordan kan omstillingen til en lavemissionsøkonomi forbedre EU's energiforsyningssikkerhed? Omstillingen til en lavemissionsøkonomi frem til 2050 vil mærkbart forbedre EU's energiforsyningssikkerhed. I dag importerer EU ca. 55 % af sin primærenergi - transportsektoren afhænger stadig for ca. 90 % vedkommende af olie - og medmindre der gribes ind, forventes denne andel af stige let til 57 % frem til 2030 på grund af det faldende olie- og naturgasoutput fra Nordsøen. Den europæiske økonomi vil derfor fortsat være sårbar over for alvorlige potentielle følger af udsving i energipriserne. Med køreplanen reduceres EU's samlede forbrug af primærenergi til mio. ton olieækvivalenter (Mtoe) i 2030 og ca Mtoe i Dette er et betydeligt fald sammenlignet med mere end Mtoe i Der vil blive anvendt flere lokale energiressourcer, særlig vedvarende energi, og den samlede olie- og gasimport vil dale til under det halve i 2050 i forhold til Fra 2025 vil dette føre til et skift i tendensen til stigende afhængighed af olieimport, og senest i 2050 vil EU dække mindre end 35 % af sit energibehov med import. I midten af dette århundrede vil olie- og gasregningen ligge ca. 80 % lavere, end hvis der ikke træffes yderligere tiltag på klimaområdet en besparelse på 400 mia. EUR eller mere. 9

10 Disse reduktioner vil først og fremmest komme fra teknologiske ændringer og effektivitetsforbedringer på efterspørgselssiden. I første omgang kommer de største forbedringer af energieffektiviteten fra mere effektive bygninger, varmesystemer og køretøjer. Senere kommer elektrificering inden for transport og opvarmning, hvor højeffektiv teknologi på efterspørgselssiden (opladelige hybridbiler, elbiler og varmepumper) kombineres med en stærkt dekarboniseret elsektor. Hvilken indflydelse vil globalt koordinerede tiltag på klimaområdet have på priserne på fossile brændsler på verdensmarkedet? Af den analyse, som ligger til grund for køreplanen, fremgår samspillet mellem tiltag på klimaområdet på globalt plan og den fremtidige udvikling af priserne på fossile brændsler. Uden yderligere tiltag på klimaområdet forventes oliepriserne næsten at ville fordobles over de kommende fire årtier, fordi det globale forbrug forbliver højt. Hvis der blev truffet klimatiltag på globalt plan, ville oliepriserne derimod forblive stabile i forhold til dagens priser. Men hvis den internationale indsats er opsplittet, og emissionsreduktionerne ikke går videre, end hvad der hidtil er aftalt, vil prisfaldet ikke blive en realitet, og oliepriserne vil kun ligge 15 % lavere, end hvis der ikke indføres yderligere tiltag. Alle disse resultater er i overensstemmelse med Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook 2010, hvori disse konsekvenser også er vurderet. Vil en lavemissionsøkonomi mindske luftforureningen? Ja, i betydelig grad. Med et fald på 80 % i forhold til 1990-niveauet af de EU-interne emissioner frem til 2050 vil de gennemsnitlige forureningsniveauer være mere end 65 % lavere end i 2005, og dette medfører sparede omkostninger på i alt op til 88 mia. EUR om året. I 2050 vil omkostningerne til bekæmpelse af de traditionelle luftforurenende stoffer kunne være næsten 50 mia. EUR lavere pr. år. Desuden vil den forbedrede luftkvalitet øge folkesundheden og mindske dødeligheden, og dette skaber fordele, som anslås til op til 38 mia. EUR pr. år i Økosystemer, afgrøder, materiel og bygninger påføres heller ikke så store skader, men disse fordele er ikke kvantificeret. Hvad vil en lavemissionsøkonomi indebære for elsektoren? Køreplanen peger i retning af en nedbringelse af CO 2 -emissionerne i elproduktionssektoren på % frem til 2030 og % frem til 2050 (sammenlignet med 1990-niveauerne). Slutbrugernes energieffektivitet vil øges dramatisk. I absolutte tal vil elforbruget dog stadig stige frem til 2050 i et tempo svarende til tempoet i de seneste 20 år. Dette skyldes en stigende efterspørgsel efter el fra opvarmnings- og transportsektoren som følge af udbredt anvendelse af effektiv teknologi på efterspørgselssiden som f.eks. opladelige hybridbiler, elbiler og varmepumper. På udbudssiden vil andelen af teknologier med lave CO 2 -emissioner i energimikset - vedvarende energikilder, el fra fossile brændsler udstyret med CO 2 -opsamlings- og -lagringsteknologi og kerneenergi - stige hurtigt fra 45 % i dag, ca. 60 % i 2020, til 75 til 80 % i 2030 og næsten 100 % i Kommissionen vil udarbejde en særlig køreplan for energi frem til 2050 inden udgangen af indeværende år. 10

11 Hvad vil en lavemissionsøkonomi indebære for transportsektoren? Ifølge køreplanen vil transportsektorens samlede CO 2 -emissioner i forhold til niveauerne ligge mellem 20 % højere og 9 % lavere frem til 2030 og 54 til 67 % lavere frem til En forbedret brændstofeffektivitet for konventionelle benzin- og dieselmotorer vil udgøre hovedbidraget til dekarboniseringen af transportsektoren frem til For personbilers vedkommende drives disse effektivitetsforbedringer af en gradvis hybridisering. Efter 2025 finder et reelt skift af brændstof sted for personbiler til elektromobilitet med en mere udbredt indførelse af f.eks. opladelige hybridbiler og elbiler. For luftfartens vedkommende og i mindre grad for tunge vejkøretøjer kan biobrændstoffer ventes at ville spille en vigtigere rolle, især efter Der forventes en betydeligt stigende anvendelse af biobrændstoffer i luftfarten. Elektromobilitet sætter grænser for anvendelsen af biobrændstoffer i transportsektoren. Uden elektrificering bliver anvendelsen af biobrændstoffer dobbelt så høj. I analysen tages der ikke hensyn til specifikke transportpolitikker med henblik på at nedbringe forskellige typer af eksterne omkostninger såsom overbelastning og luftforurening. Sådanne politikker kan føre til yderligere fordele. Af analysen fremgår det, at der er en klar sammenhæng mellem besparelser i transportsektoren og i elsektoren. Mindskes transportsektorens emissioner yderligere ved hjælp af elektromobilitet, øges elforbruget, og dermed lægges der yderligere pres på elproduktionens emissioner. Selv om hovedparten af transportsektoren ikke er omfattet af EU's emissionshandelsordning (med undtagelse af luftfarten fra næste år), vil den med tiden i stigende grad påvirke udviklingen af EU's emissionshandelsordning. Analysen berørte ikke den internationale søtransport, som tegner sig for ca. 4 % af de samlede menneskeskabte CO 2 -emissioner, og hvis emissioner fortsat vokser kraftigt, men alle sektorer bør bidrage til at nedbringe emissionerne, og der findes mange omkostningseffektive løsninger til at nedbringe drivhusgasemissionerne fra denne sektor. I "klima- og energilovpakken", som er vedtaget i 2009, påtænkes det at lade den internationale søfartssektor bidrage til EU's emissionsreduktionsforpligtelser. Hvis EU ikke inden udgangen af indeværende år godkender en international aftale, som inddrager den internationale søfarts emissioner i sine emissionsmål, vil Kommissionen skulle tage dette spørgsmål op og inddrage den internationale søfarts emissioner i EU's emissionsreduktionsforpligtelse. Søtransport vil blive taget op i den kommende hvidbog om transport. Hvad vil en lavemissionsøkonomi indebære for industrisektoren? Ifølge køreplanen forventes der CO 2 -besparelser i industrisektoren på 34 til 40 % frem til 2030 og 83 til 87 % frem til 2050 (sammenlignet med 1990). Frem til 2030 og kort derefter vil CO 2 -besparelserne ske gradvist via yderligere fald i energiintensiteten. Efter 2035 vil anvendelsen af CO 2 -opsamlings- og -lagringsteknologi til industriprocessers CO 2 -emissioner, som ikke kan nedbringes på anden måde (f.eks. stål- og cementproduktion), finde udbredt anvendelse, hvilket muliggør meget større nedskæringer frem til

12 Andre emissioner end CO 2 fra industrisektoren skønnes allerede at ville falde til meget lave niveauer uden yderligere klimatiltag, idet de inddrages i EU's emissionshandelsordning. Vil omstillingen til en lavemissionsøkonomi mindske den europæiske industris konkurrenceevne? I den analyse, som ligger til grund for køreplanen, bekræftes det, at der kun vil være begrænsede konsekvenser for energieffektive industriers produktionsniveauer. Udsatte energiintensive industrisektorer i Europa vil blive beskyttet af, at der fortsat tildeles gratis kvoter inden for EU's emissionshandelsordning, selv hvis EU forøger indsatsen, uden at andre lande følger trop. Som nævnt i det ovenstående svar er der behov for at indføre CO 2 -opsamlings- og -lagringsteknologi i stor skala for at virkeliggøre emissionsreduktionspotentialet efter Dette vil indebære øgede omkostninger i de energiintensive industrisektorer med mere end 10 mia. EUR pr. år i det årti, som fører frem til Hvis klimatiltag blev taget på globalt plan, ville dette ikke give anledning til konkurrencerelaterede betænkeligheder. Men hvis EU's hovedkonkurrenter ikke indgår lignende forpligtelser, må EU overveje, hvordan det er muligt at undgå den øgede risiko for udflytning af kulstofintensive virksomheder fra Europa, hvilket i alt fører til øgede emissioner. Hvad vil en lavemissionsøkonomi indebære for bolig- og servicesektoren? Ifølge køreplanen forventes en reduktion af CO 2 -emissionerne fra bolig- og servicesektoren på % frem til 2030 og % frem til 2050 (sammenlignet med 1990-niveauerne). Størstedelen af energiforbruget i denne sektor går til rumopvarmning og -køling, varmt vand og madlavning, og belysning og hårde hvidevarer tegner sig for en stor del af det resterende energiforbrug. De vigtigste udviklingstendenser svarer til dem, der forventes i transportsektoren. For det første falder den samlede energiefterspørgsel: energieffektiviteten, navnlig bygningernes energimæssige ydeevne, forbedres, efterhånden som passivhusteknologien bliver mere udbredt, og de eksisterende bygningers energimæssige ydeevne forbedres betydeligt gennem renovering. For det andet vil der lige som for transportsektorens vedkommende ske et gradvist, men mærkbart, skift i det anvendte brændsel fra olie, gas og kul til el og vedvarende energi. Effektive varmepumper vil spille en vigtig rolle og derudover vil biogas, biomasse og solopvarmning træde i stedet for fossile brændsler. Hvad vil der ske med andre emissioner end CO 2, navnlig fra landbrug, i en lavemissionsøkonomi? I perioden 1990 til 2005 blev EU's emissioner af andre drivhusgasser end CO 2 nedbragt med en fjerdedel, hvilket er betydeligt hurtigere, end det er tilfældet for CO 2 -emissionerne. På nuværende tidspunkt udgør emissioner af dinitrogenoxid (N 2 0) og metan fra landbruget over halvdelen af andre emissioner end CO 2 fra alle kilder. 12

13 Andre emissioner end CO 2 -emissioner fra andre kilder end landbruget ventes at ville dale betydeligt, især før Dette skyldes de relativt billige muligheder for at nedbringe disse emissioner, og at en stor del af dem inddrages i emissionshandelsordningen fra og med Ifølge køreplanen forventes det, at andre emissioner end CO 2 -emissioner fra andre kilder end landbruget vil være % lavere i 2030 og % lavere i 2050 (sammenlignet med 1990). Andre emissioner end CO 2 -emissioner fra landbruget faldt allerede med 20 % fra 1990 til De forventes at falde fortsat, hvorved der opnås en reduktion på % i 2030 (sammenlignet med 1990), men derefter aftager den nedadgående tendens, hvilket resulterer i en nedskæring på % frem til Med emissionsniveauer på lidt over 300 mio. ton pr. år i 2050 tegner landbruget sig for ca. en tredjedel af de samlede EU-emissioner i 2050, dvs. en tredobling af sin andel i forhold til Dette understreger, hvor stor en rolle landbruget spiller for, at den europæiske økonomis dekarboniseringsmål kan nås. Hvis landbrugets emissioner ikke fortsætter med at falde, vil andre sektorer skulle mindske deres endnu mere. Samtidig efterhånden som den globale fødevareefterspørgsel vokser, og kostvaner bliver mere kulstofintensive viser analysen klart, at der er grænser for, hvor langt udledningen fra landbruget i EU kan reduceres. En potentielt vigtig faktor, som ikke er medtaget i den kvantitative vurdering, er den mulige virkning af adfærdsændringer, som ville vende den nuværende udvikling i retning af mere kulstofintensive kostvaner. På lang sigt kunne sundere kostvaner nedbringe metan- og nitrogenoxidemissionerne betydeligt. Hvilken indflydelse vil det have på emissionerne, hvis der produceres mere bioenergi i en lavemissionsøkonomi? Energi fra biomasse er en vigtig komponent i den forventede stigning i anvendelsen af vedvarende energi i de næste årtier. Produktionen af bioenergi vil mere end tredobles i perioden 2010 til 2050, efterhånden som Europa omstiller sig til en lavemissionsøkonomi. Den øgede efterspørgsel efter bioenergi vil for størstepartens vedkommende blive dækket af øget biobrændselsproduktion baseret på landbrugsafgrøder og øget brug af restprodukter fra landbruget, træbiomasse og affaldsmaterialer. Stigningen i efterspørgslen efter bioenergi vil påvirke arealanvendelsen i EU, hvor bioenergi til en vis grad konkurrerer med andre slutanvendelser, f.eks. fødevare- og foderproduktion og papir- og tømmerproduktion. Endvidere kan selve produktionen af bioenergi få indflydelse på EU's drivhusgasemissioner ved at: - forårsage ændringer i landbrugets tilførsler, f.eks. anvendelse af flere gødningsstoffer, hvilket kunne øge emissionerne - forårsage ændringer i arealanvendelsen, f.eks. afskovning eller skovrejsning eller omlægning af græsarealer til dyrkede arealer, hvilket fører til øgede emissioner - forårsage ændringer i skovforvaltningsmetoderne, hvilket ændrer de forvaltede skoves emission eller absorption. I Europa absorberer arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (under ét kendt som LULUCF) på nuværende tidspunkt flere emissioner, end de udleder. Ud fra en nettobetragtning er der således tale om et kulstofdræn. Med tiden forventes dette dræn at aftage betydeligt på grund af skovenes aldring (ældre træer absorberer mindre kulstof), men også på grund af øget afskovning med henblik på produktion af bioenergi, papir og tømmer. 13

14 Mindskes stigningen i efterspørgslen efter nyt træ med tiden, f.eks. ved at mere organisk affald og papir- og træprodukter genanvendes, ville det efterhånden bremse omfanget af denne svækkelse af nettodrænfunktionen. EU's efterspørgsel efter bioenergi kunne også dækkes med import, hvilket ville mindske miljøkonsekvenserne i EU, men potentielt øge dem i flere af de pågældende tredjelande. Samspillet mellem energi-, skovbrugs- og landbrugssektoren er komplekst, og usikkerhedsmomenterne er betydelige. Der vil løbende skulle følges op på denne problemstilling. Kommissionen forbereder et initiativ om spørgsmålet senere i år. Hvad vil der ske med fødevarepriserne i en lavemissionsøkonomi? Forbedringerne i landbrugets produktivitet skal være meget betydelige for at kunne sikre, at stigningen i forbruget af bioenergi kan dækkes uden uacceptabelt negative virkninger for andre anvendelser af skovbrug og landbrug, herunder fødevareproduktion. I den analyse, der ligger til grund for køreplanen, konkluderes det, at landbrug og skovbrug kan opfylde alle følgende konkurrerende mål i 2050, hvis løbende produktivitetsforbedringer kan opnås på globalt plan: - behovet for at skaffe føde til en voksende global befolkning (der forventes at være mere end 9 mia. i 2050), der generelt set bliver mere velstillet - EU's mål om at standse den globale nettoafskovning, navnlig i udviklingslande - en nedbringelse af drivhusgasemissioner fra landbruget - øget anvendelse af biomasse til energiformål i forbindelse med globale klimatiltag. Men kan der ikke opnås produktivitetsforbedringer, vil ovennævnte mål ifølge analysen enten ikke blive opfyldt, eller også vil de kun blive opfyldt med betydelige stigninger i fødevarepriserne. Dette viser, at flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa" også vil skulle behandle konsekvenserne af bindinger med hensyn til arealanvendelsen yderligere. Hvad skal der nu ske med køreplanen? Hvad er de næste skridt? Køreplanen tager form af en meddelelse henvendt til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til nationale parlamenter til oplysning. EU's institutioner og organer forventes i de kommende måneder at give deres svar i form af konklusioner eller resolutioner. Kommissionen opfordrer dem og medlemsstaterne og interesserede parter til at tage højde for køreplanen under den videre udformning af EU-politikker og nationale politikker, der sigter mod en kulstoffattig økonomi i På sektorniveau må der efter Kommissionens opfattelse udarbejdes særlige køreplaner i samarbejde med de berørte sektorer. Mulighederne for at skabe en løftestangsvirkning for finansieringen af lavemissionsteknologier vil blive taget op i forbindelse med drøftelserne af EU's næste budgetramme for Incitamenter til at nedbringe emissionerne fra landbrug og skovbrug vil blive en del af den videre udvikling af den fælles landbrugspolitik. 14

15 Køreplanen og energieffektivitetsplanen, som er vedtaget i dag, vil blive efterfulgt at en hvidbog om transport senere på måneden. Sammen med denne køreplan udgør de alle tre centrale elementer af flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa", der er oprettet i forbindelse med Europa 2020-strategien. Kommissionen forbereder i den forbindelse også en meddelelse om effektiv ressourceudnyttelse og en energikøreplan for 2050, der vil blive vedtaget senere i indeværende år. Se også IP/11/272 15

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. oktober 2008 (10.10) (OR. en) 13266/2/08 REV 2 ECOFIN 348 UEM 169 ENER 269 NOTE fra:

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2014 SWD(2014) 256 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere