Grænseløs. I fuld fart mod nullet. Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard:

Transkript

1 Grænseløs alsie express magasin no.9 EFTERÅR 2015 I fuld fart mod nullet Mens verdens ledere gør klar til at sætte sig i topmødesædet og forhandle nye globale klimamål, ligger amerikanske Tesla og ProjectZero i Sønderborg allerede helt ude i overhalingsbanen på vej mod målstregen et fossilfrit samfund Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard: Vi skal tænke vækst og økonomi sammen med klima og miljø... og der skal handling til nu!

2 Én integreret løsning sikrer maksimal komfort og minimalt energiforbrug byder dig velkommen hjem til den perfekte temperatur Hver grad, du sparer i hjemmet, er penge værd. Så hvorfor bruge mere varme end nødvendigt? Det ved beboerne i designerboligen Villa Trads i Aarhus. Her sørger husets integrerede indeklima-løsning for at tilpasse temperaturen døgnet rundt. Den skruer fx automatisk ned for varmen, når familien sover eller er på arbejde. Eller når sommersolen skinner udenfor. Det giver perfekt temperatur i alle rum, og det holder energiregningen på et minimum. Oplev hvordan du kan få glæde af fremtidens indeklima i dit hjem på danfoss.com

3 Grænseløs magasin EFTERÅR No.9 EFTERÅR 2015 Grænseløs Alsie Express magasin LEDER Kære læser Udgiver adformation Nørregade 34A 6100 Haderslev T: 7015 info@adformation.dk Redaktion Susanne Møller, adformation Layout & produktion adformation Tryk Mohrdieck Tryk A/S Oplag stk. Forsidefoto Tesla Motors Alsie Express og Sønderborg kommer også frem på de internationale søgemaskiner bl.a. Momondo.com Først tak til de mange, der de seneste uger er kommet med positive kommentarer til den interline aftale vi har indgået med SAS. Det er utrolig rart at vide, at det vi selv betragter som en af de største nyheder i selskabets korte historie, bliver værdsat af vores passagerer. Det at man kan booke hele rejsen fra Sønderborg og frem til slutdestinationen via SAS hjemmeside eller direkte hos rejsebureauerne, er en god nyhed for vores passagerer. Nu er der kun én billet at holde styr på. Flyver SAS ikke selv til den ønskede slutdestination, bliver man automatisk guidet over til SAS partnere i Star Alliance samarbejdet. Ja, Alsie Express og Sønderborg kommer også frem på de internationale søgemaskiner bl.a. Momondo.com. Når man kommer til Sønderborg Lufthavn, har parkeret bilen gratis, bliver bagagen checket ind til slutdestinationen. Samtidig udleveres et boardingkort med angivelse af den plads, man skal sidde på i flyet fra København og ud i resten af verden. I Sønderborg er vi kun 35 minutter fra resten af verden - den begynder i den nordeuropæiske trafikmetropol København. Det er et stærkt alternativ til mindst et par timer i bil ad A7 mod syd og Hamborg. En anden stor nyhed er indførelsen af en mere fleksibel prisstruktur i kombination med en lang række mindre justeringer. Med ændringerne belønner vi de passagerer, der langtidsplanlægger, og køber billetten i god tid. Vi håber at initiativet vil gøre vores produkt endnu mere attraktivt. Fortsat god rejse Henrik Therkelsen CEO, Alsie Express Udkommer i september, december, marts, juni

4 Schaufuss Balletten: The King 24. september Michael Bojesen og Sønderjysk Pigekor 28. september Thomas Helmig 9. oktober Jonatan Spang 23. oktober Four Jacks for altid 24. oktober Jette Torp synger The Carpenters 28. oktober Den Jyske Opera: L amico Fritz 6. november Ørkenens Sønner november Define Music Festival november Renaud Capucon & Sønderjyllands Symfoniorkester 26. november Olafur Eliasson: Musicwall De Nattergale 4. december Per Nielsen december Skal du UD så klik IND på

5 møbelhåndværk til faste lave priser (gyldige pr. 15.august - se aktuelle priser på juhlsbolighus.dk) Den Spanske Stol Eg ubehandlet med kernelæder kr ,- Klik ind på juhlsbolighus.dk og se flere stærke priser på klassikere Trinidad Sort ask kr ,- ch25 - lænestol Eg sæbe med natur flet kr ,- ch445 - Wingchair Stof: Hallingdal kr ,- ch24 - Y-stol Bøg sort kr ,- Eg sæbe kr ,- ch07 - Skalstol Eg olie med stof Clara 184 kr ,- ow149 - Colonial Chair Eg sæbe med læder Thor sort kr ,- juhls bolighus perlegade sønderborg info@juhlsbolighus.dk

6 6 Grænseløs magasin EFTERÅR 2015

7 Grænseløs magasin EFTERÅR For Connie Hedegaard er der ingen tvivl om, at verden før COP21 i Paris er i gang med en stor omstilling til en mere bæredygtig dagsorden, der i langt højere grad end tidligere formår at tænke vækst og økonomi sammen med klima og miljø. Og selvom hun sidste år forlod det politiske styrehus, så har en af Danmarks mest kendte klimastemmer stadig fingeren på verdens klimapuls. Og ifølge den tidligere klimakommissær banker den lige nu hurtigere end nogensinde. Det næste store er at integrere klima i den økonomiske tænkning Af MIKKEL BORDING ADFORMATION Det var jo en kæmpelang konference. Fra torsdag morgen til søndag morgen havde jeg samlet sovet omkring tre-fire timer. Konferencen skulle være sluttet fredag til midnat, men det var jo gået helt i hårdknude. Inderne ville ingenting. Og vi lagde endnu mere pres på Indien, Kina og USA. Det brød de sig ikke om. Jeg sagde offentligt, hvem der var problemet. Det gør du jo normalt ikke i de der diplomatiske kredse, men det betød, at det blev uholdbart for dem ikke at flytte sig. Og til sidst var det den indiske miljøminister, der tog alt skraldet, mens de andre dukkede sig. Men det gjorde, at vi fik fundet den formulering, der reddede hele processen og sikrede COP21 i Paris som ny deadline. Connie Hedegaard har spolet sin hukommelse fire år tilbage. Klokken er tre om natten i sydafrikanske Durban, og FN-klimaforhandlingerne er i fare for at bryde sammen, da hun som EU s klimakommissær sætter sig over for den indiske miljøminister, Jayanthi Natarajan, kigger hende i øjnene og siger: Nu må vi simpelthen blive enige. Dengang gik det helt store slagsmål på, om det kun var ilandene, der skulle gøre noget, eller om alle lande også de store udviklingsøkonomier som Kina og Indien skulle være med til at tage et ansvar og forpligte sig til at forfølge en mere bæredygtig udviklingsstrategi. Det var et sindssygt vigtigt spil. Og når du spiller noget så hårdt, så er der jo også en risiko for, at du taber. Det skal du selvfølgelig være fuldt ud klar over. Hvis du aldrig vil løbe en lidt større risiko end normalt, så får du heller ikke taget de lidt større skridt. Men ja, indtil det sekund, hvor det lykkes, kan det jo risikere at skvatte sammen. Jeg tænkte over, at så ville man stå der og sige: hvorfor spillede du det så hårdt ud? Vi europæere kunne jo måske bare acceptere noget mindre. Samtidig tænkte jeg, at hvis vi ikke kan vinde den her, så er det jo håbløst. Vi kan ikke blive ved sådan her. Og verden var nødt til at tage det her skridt. Og derfor sagde jeg, at hvis ikke I laver om på det der, så er EU ikke med. De troede først, at det var bluf, for EU er jo altid med, når det kommer til stykket. Jeg havde sikret mig, at jeg havde mine lande bag mig, og hvordan vi ville blokere det. For når du spiller højt spil, så skal du selvfølgelig have tænkt alt igennem hvor skal vi hen, og hvorfor skal vi det? Du skal have dine argumenter i orden. Og så skal du en gang imellem turde slås. I den internationale presse blev Connie Hedegaard udråbt til topmødets heltinde. Hun havde måske ikke reddet hele verden, men ifølge den britiske avis The Guardian så havde danskerens hårde attitude givet den politiske proces og dermed håbet kunstigt åndedræt. Hedegaards forhandlingsevner blev af den britiske minister for energi og klima, Chris Huhne, udlagt sådan her: She is very, very good and we are very lucky to have her. She held everything together in a very impressive manner a class act.

8 8 Grænseløs magasin EFTERÅR 2015 Hård eller ej, så mener Connie Hedegaard selv, at det, der skete under COP17 i Durban i 2011, i høj grad var et helt banalt spørgsmål ren og skær matematik. De blev nødt til at anerkende, at det ikke kunne hænge sammen uden dem. Ligningen kunne simpelthen ikke gå op, hvis ikke alle lande arbejdede sammen om en fælles strategi. Klimadebat på høje tangenter Selvom Connie Hedegaard sidste år stoppede som klimakommissær i EU og skiftede det storpolitiske spotlight ud med en mere tilbagetrukket tilværelse som formand for både den internationale miljøfond KR Foundation og OECD s Round Table for Sustainability, så fører hun stadig en overtegnet kalender, fyldt op med arbejde for et konstant øget fokus på den grønne dagsorden. Og fra et hjørnekontor i en sommervarm københavnerejendom, der huser Danmarks grønne tænketank CONCITO, hvor hun sidder i bestyrelsen, fortæller Connie Hedegaard, hvorfor hun da bestemt heller ikke regner med at komme til at kede sig lige foreløbig. Lige nu og hele efteråret kommer klimadebatten til at køre på høje tangenter. Verdens klima og miljø er udfordret. Og det vigtigste bliver at få sat en overordnet ramme omkring klimaomstillingen. For som jeg og heldigvis mange andre ser den, så handler den store omstilling om at integrere klima ind i den økonomiske tænkning og den økonomiske beslutningstagning. Vi skal simpelthen tænke vækst og økonomi sammen med klima og miljø. Og der skal handling til nu. Og ifølge Connie Hedegaard er et bedre samspil mellem økonomisk vækst på den ene side og klima og miljø på den anden lige præcis en af de internationale tendenser, der virkelig tager fart i øjeblikket. Hun er netop kommet hjem fra et møde, hvor hun sammen med den britiske prins Charles havde samlet af de rigtig store spillere på verdensmarkedet, der bl.a. talte IMF, Verdensbanken, OECD og Det Internationale Energiagentur (IEA). Det var ikke bare sådan nogen små, idealistiske spillere. Og alle var enige om, at det ikke var holdbart bare at fortsætte. Alle vidste, at det i dag er den helt afgørende udfordring at tænke økonomi på en anden måde. Og her er der virkelig sket meget siden COP15 i København. Hvis du for seks-otte år siden talte med ministre i udviklingslande, så var det med klimaet et luksusproblem. Eller det måtte i hvert fald vente med at blive taget alvorligt, indtil du havde bekæmpet fattigdom, udvikling, undervisning og alt muligt andet. Og når jeg i dag sidder midt i det, så kan jeg da godt tænke, at det her udvikler sig jo med sneglefart. Men træder jeg så lige et skridt tilbage, så er der ikke et udviklingsland, der ikke vil sige ups, det der med klima og energirigtig omstilling er vi jo nødt til at tænke sammen med vores udvikling. Så kan jeg se, at der er sket et fantastisk skred. På mødet i sidste uge sagde alle repræsentanter, at de var enige om at tænke økonomi på en anden måde. Det sagde de altså bare ikke for seks-otte år siden. Så ja, der er mange gode kræfter, der skubber i den rigtige retning, men jeg kan da stadig blive forbavset og frustreret over, hvor lang tid det tager, inden den erkendelse triggler ned til det allersidste finansministerium. Connie Hedegaard sammenligner den udvikling, hun i dag ser på klimaområdet med den tendens, vi de seneste år har oplevet omkring rygning, hvor kloge folk og kampagner til ingen verdens nytte har tordnet imod diverse dårligdomme over de sidste 30 år, indtil der så pludselig skete noget, der gjorde, at det i dag er det de færreste mennesker i Danmark, der overhovedet kunne drømme om at ryge indenfor, mens det for ikke ret mange år siden var næsten umuligt at trække vejret, hvis du bevægede dig gennem en rygerkupe i regionaltoget. Når klima nu lige pludselig begynder at rykke, så tror jeg, det er et eksempel på, at når noget har været sagt nok gange, så kommer ketchupeffekten. Og i dag har alle de store toneangivende økonomiske institutioner forstået, at hallo det der klima, det løser altså ikke sig selv, vel! I 2015 kan du ikke være borgmester eller CEO og ikke vide noget om klima. Ja, du kan godt være chef for 50 mand og sige, det er ikke lige det, jeg beskæftiger mig med, men du kan ikke være chef for en stor virksomhed uden at have en nogenlunde forståelse for denne her udfordring. I bankverdenen. I forsikringsbranchen. Der er alt for stor risiko ved ikke at kende de der udviklingstrin. Og i Danmark især omkring pensionskasserne, hvor tendensen er, at rigtig mange er begyndt at forholde sig meget kritisk til, hvad de der midler, de sparer op til deres pension, egentlig går til. Investeres de grønt? Eller investeres de sort? Flyt pengene til grøn energi Ja, grønt er det nye sort. Og for Connie Hedegaard kan det da også kun gå for langsomt med såkaldt divestment, der sigter mod at få omlagt investeringerne i verden og helt droppe at putte penge i kul og olie for i stedet at investere i energieffektive og ressourceeffektive løsninger og vedvarende energi. Det dur ikke, at så mange af verdens opsparinger og investeringer er bundet op i kul-, olie- og gasvirksomhederne. Den norske oliefond, der er den største fond i verden, har for nylig meddelt, at den stopper med at investere i kul. Samme udmelding om at diveste fra kul har der været hos Nordea. Og endnu mere vidtgående fra The Rockefeller Foundation, der fremover nu kun vil investere i vedvarende energi og energieffektivisering ikke i hverken kul, olie eller gas. Og hvis jeg skal pege på nogle få rigtig store klodser, der skal flytte sig de kommende år, så vil jeg sige udfasning af subsidier til fossile brændstoffer. Det er nemlig stadig sådan, at hver gang verden giver en dollar i støtte til vedvarende energi, så giver verden fem dollar i støtte til kul, olie og gas. Og det er jo på ingen måde logisk i forhold til vores udfordringer. Connie Hedegaard strækker den ene arm frem og viser med tre fingre, at der ifølge hende er tre oplagte midler til, hvordan politikerne kan bevæge verden i den rigtige retning. Det er politikernes fornemmeste opgave at opsætte mål og skabe den overordnede ramme, der skal gøre det dyrt at forurene. Dernæst skal der være en økonomisk gulerod til dem, der omstiller til det, der er bedst for fællesskabet. Og endelig skal der være fælles standarder. Så når f.eks. Danfoss nu er verdensmester i at lave køleløsninger, så er det jo en kæmpe fordel for Danfoss og resten af Sønderjylland, hvis hele Europa bliver tvunget til at efterspørge energieffektive køleløsninger, fordi det er vurderet som bedst for fællesskabet. Og på samme måde er det jo ren win-win, når du samtidig også arbejder frem mod et fælles mål. Du kan tage Project- Zero i Sønderborg, hvor et helt byområde har besluttet sig for at være CO 2-neutralt i Og når man nu har besluttet sig for det, så er det jo med til at dirigere, hvad man i og omkring Sønderborg investerer i frem mod Omstilling af energisystemer. Omstilling af transportsystemer. Det koster. Og det er tit det, der er verdens problem. At der bliver spurgt: har vi råd til det? Svaret er ja, det har vi, for hver dag over hele kloden investeres der milliarder forkert. Der investeres som om, det var samfundet af i går og ikke samfundet af i morgen. Så når man i ProjectZero siger, vi vil derhen Connie Hedegaard peger mod det åbne vindue mod Strøget. så er det jo afgørende om det er A eller B, der investeres i. Og ups, gør vi A, så kommer vi længere væk fra vores ProjectZero-mål, mens B vil bringe os i den rigtige retning. Og derfor er det med at opstille mål jo ikke lige meget, for det er med til at dirigere, hvad du investerer i. Du får virksomheder, der kigger hele produktionskæden igennem og søger efter at anvende deres ressourcer i alle dele af produktionen, så energieffektivt som overhovedet muligt. Det er så godt, at byerne og byområderne rykker. Og jeg er langt hen ad vejen enig med New Yorks tidligere borgmester Michael R. Bloomberg, når han siger, at while nations talk, cities act,

9 Grænseløs magasin EFTERÅR men når det så er sagt, så ville det jo være dejligt, hvis verden virkelig var så god, for så kunne virksomhederne jo bare gå i gang. Ja, frontrunnerne blandt virksomhederne kan gøre det, uden at alt det der politik er i orden, men jeg skal hilse og sige, at den store bulk af virksomheder sidder sådan her. Connie Hedegaard lægger armene over kors. De venter og ser, hvad politikerne bliver enige om, så man skal ikke tage fejl af, at der også i den grad er brug for den overordnede politiske ramme. I Kina og USA har virksomheder i mange år bare siddet og kigget hinanden an og ikke rykket sig en tomme før deres konkurrenter gjorde noget. Nu begynder de så lige så stille at bevæge sig i den rigtige retning, og det trækker en masse godt med sig. Og har du rammen, så trækker det jo selvsagt endnu flere byer med, så det ikke kun er the good guys, der sidder og stråler på den grønne gren. For verden består altså også af rigtig mange, der ikke er født good guys. Ikke altid klimapolitiker For mange er Connie Hedegaard Danmarks ubestridte klimadronning. Hun bliver ofte beskrevet som ansvarsfuld, flittig og hårdtarbejdende, og selvom hun i dag er trådt et par skridt væk fra den internationale scenekant og ikke længere spiller hovedrollen med den hårde attitude, verden var vidne til i Durban, så har hun stadig en ledende birolle, når verden snakker klima. For hun mener fortsat, at det er vigtigt at engagere sig i klimaspørgsmålet og har derfor også sagt ja til en række poster i ind- og udland. Det var måske ikke lige de grønne kugler, der blev fyldt i vaflerne, da hun som barn i Holbæk arbejde sommersøndag efter sommersøndag i forældrenes iskiosk. Børn var en reel ressource i familien, og var der travlt i kiosken, betød det arbejde til både Connie og brødrene Jens og Anders. Og i dag ligger det stadig dybt i hende altid at gøre sig umage og tage ansvar for et fælles projekt. Er du vokset op i en familie som vores, selvstændige erhvervsdrivende, så ved du, at alle har et medansvar, for at det hele kan fungere. Jeg har i en tidlig alder lært, at du gør sig umage med dit arbejde. Og det er bestemt ikke lige meget, hvordan det bliver gjort. Jeg lærte at være hurtig og effektiv, og at når der skal tages fra, så skal der tages fra. Og gerne med det samme. Hurtigt og effektivt foregik det da også, da telefonen ringede en tidlig augustdag i Connie Hedegaard var lige kommet hjem fra ferie. I den anden ende var den konservative formand, vicestatsminister Bendt Bendtsen, og han ville gerne inden for et kvarters tid vide, om Connie Hedegaard var regeringens nye miljøminister? Svaret var ja, og Connie Hedegaard var igen politiker. Hun følte sig privilegeret. Også selvom hun i 14 år havde nydt livet uden for politik. Jeg har gennem min karriere foretaget nogle meget bevidste fravalg og skift, hvor det første og største var, da jeg gik ud af Poul Schlüters konservative regeringsparti som 29-årig og forlod posten som politisk ordfører, for at arbejde som featurejournalist på Berlinske Tidende. Og havde jeg der, da Bendt Bendtsen ringede, sagt nej til at være miljøminister, skulle jeg efter en årrække på Deadline to uger senere være tiltrådt som vært på Profilen. Og det er jo sådan, at livet aldrig indeholder et facit. Heller ikke for mig. Nogen gange kan en hurtig beslutning vende op og ned på det, du ellers lige havde planlagt. Jeg synes, det var fantastisk at være uden for politik. Men fordi jeg før havde skiftet spor, så havde jeg også en tro på, at det aldrig kunne gå helt galt. Jeg vidste, at jeg kunne noget andet end at være politiker. Den dag, du bliver minister, ved du jo ikke, om du er det i 10 dage eller 10 år og når jeg nu fik sådan en post, som der er mange, der også gerne vil have, så føler jeg, at jeg bør gøre mig ekstra umage for at bruge den til noget fornuftigt. Og det er sådan med klimaet, at jo mere du ved om det, jo vigtigere finder du ud af, at det er. Fakta Om Connie Hedegaard Bor i Hellerup med sin mand Jacob og sønnerne Christian på 22 og Jonathan på 21 år. Født 15. september Forældrene, Knud Hedegaard og Elinor Hedegaard, var medlem af den konservative vælgerforening i Holbæk og ejede en iskiosk. Har to brødre, Jens og Anders. Gik i Holbæk Private Realskole fra 1967 til 1976 og fortsatte i Stenhus Gymnasium, hvor hun fik en nysproglig studentereksamen i Uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og historie fra Københavns Universitet i Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti fra 1984 til 1990 og igen fra 2005 til Blev i 1987 forsvarspolitisk ordfører og i 1989 partiets politiske ordfører. Forlod politik i 1990 for at blive journalist på Berlingske Tidende. Chef for Radioavisen på Danmarks Radio fra 1994 til Og studievært på Deadline på DR2 fra 1998 til Dorthe Miljøminister Bloch fra Og fra John Christiansen Var i 2009 at finde på den 2005 også minister for nordisk samarbejde. Klima- og energiminister fra 2007 til Udnævnt som klimakommissær i EU fra 2010 til Siden 1. januar 2015 formand for den nye internationale klimafond KR Foundation oprettet af Velux Fonden. Og også formand for OECD s Round Table on Sustainable Development (RTSD), der skal øge fokus på den grønne dagsorden. Er kommet med bidrag til en række debatbøger og har modtaget adskillige priser for sit engagement i samfundsdebatten. amerikanske Time 100-liste over mennesker med størst påvirkning på verden. I 2014 Årets Europæer. Og modtag tidligere i år prisen som Winner of The Womenomics Global Impact Award I 2015 kan du ikke være borgmester eller CEO og ikke vide noget om klima Connie Hedegaard

10 ANNONCE Rene mobilløsninger - for dig, der elsker udfordringer At drive en virksomhed med et stort telekommunikationsbehov på rene mobilløsninger, svarer til at forsøge at høste en kornmark med en håndskubber. Det er måske muligt, men man har gjort alt, hvad man kan for at gøre opgaven vanskelig for sig selv. Thorben G. Jensen, CEO i virksomheden ipnordic, der leverer telefoniløsninger til erhvervskunder hver dag, kender godt argumenterne for at droppe de faste forbindelser, men han råder stadig kunderne til at vælge en kombineret telefoniløsning. Rene mobilløsninger fungerer fint i privatlivet, men der er endnu for mange problemer forbundet med dem, når det gælder erhverv. Nogle af dem er rent lavpraktiske mens andre mere handler om omgangsformer og kultur. Strøm, dækning og fleksibilitet En moderne smartphone kan, udover at dække de helt indlys ende kommunikationsbehov, agere kamera, GPS og meget andet. Men den æder strøm hurtigere, end du kan nå at sige stikkontakt. Derfor er noget så banalt som et fladt batteri en faktor, Vil du vide mere om kombi nerede telefoniløsninger, der er skræddersyet til din virksomhed så kig ind på ipnordic.dk der kan koste opgaver, fortæller Thorben G. Jensen. Mobildækningen kan også være en udfordring. Tiden og teknologien arbejder for at løse det problem, og det bliver bedre. Alligevel er der er stadig sorte huller derude i landet. Desuden er et mobilbaseret kommunikationssystem ganske enkelt ikke så fleksibelt som en løsning, der også inkluderer fastnettelefoner, når det handler om omstilling af samtaler. Især ikke, hvis der skal omstilles mange opkald. Og hvad med kulturen? De største forhindringer ved rene mobilløsninger er dog ikke af teknisk karakter. Det handler langt mere om kollegiale omgangsformer og kultur. Thorben G. Jensen giver et par eksempler: Hvem tager kollegaens telefon, hvis han ikke er på sin plads? Man tager jo ikke bare sin kollegas mobiltelefon, hvis den ringer og man trækker heller ikke opkaldet. Det er andeledes med en fastnettelefon, hvor man kan være sikker på, at kaldet er arbejdsrelateret, Thorben fortsætter: Der er noget privat over en mobiltelefon, hvilket også betyder, at man ikke bare aflytter kollegaens beskeder på mobilsvareren, som man gør med en fælles firma telefonsvarer. I praksis betyder det, at man kan miste vigtige opkald og gå glip af opgaver eller nye kunder. Der er masser af spændende udfordringer i at drive virksomhed - så hvorfor selv skabe flere? ipnordic tilbyder markedets nyeste og mest intelligente telefoniløsninger, til store og små erhvervskunder, fra alle brancher. Telefoni uden ventetid Vi har 24 timers support, der sikrer jer optimal driftsstabilitet. Vi besvarer supportopkald inden 15 sekunder. Fastnettelefoni Intelligent telefoni til din virksomhed Telefoni uden binding Vi har et utraditionelt koncept vi tilbyder telefoni uden kontraktlige bindinger. Telefoni uden risiko Vi yder fuld returret i en måned. Hvis I ikke er tilfredse, kan I fortryde inden for en måned. Tlf info@ipnordic.dk

11 Nu lander vi også i cyberspace Alsie Express har - i overført betydning - udvidet sit rutenet til at omfatte mere end lufthavnene i København og Sønderborg. Vi har nemlig fået landingstilladelse på en lang række store og små virksomheders hjemmesider. Mødelokale i Sønderborg Lufthavn Inge Olsen, konstitueret lufthavnschef Virksomhederne i Sønderborg-området har ofte en menupunkt på hjemmesiden, hvor de fortæller, hvordan forretningsforbindelser finder frem til dem. Det er i det område, der nu er et link direkte til Alsie Express bookingsite. På den måde gør virksomhederne opmærksom på, at flyet er et alternativ til at tage bilen eller toget, når man skal til møder i det sønderjyske. Med flyet kan de nå friske og udhvilede frem til mødet og efterfølgende nå hjem inden aftensmaden står på bordet. De mange landingstilladelser er resultatet af en forårskampagne, hvortil var knyttet en konkurrence, som ved lodtrækning blev vundet af Promonitor ApS. -Alsie Express og lufthavnen er vigtig for hele det sønderjyske område, og det er helt naturligt for os at støtte sådanne initiativer, siger adm. direktør Erik Damsgaard, OJ Electronics A/S. Vi er en eksportvirksomhed, der har mange besøgende udefra. Ved aktivt at gøre kunderne opmærksom på muligheden for at flyve til og fra Sønderborg, fortæller vi også, at der er en genvej udenom de store problemer på A7 mellem Flensborg og Hamborg. Et stærkt kort Med Alsie Express som en central aktør er Sønderborg Lufthavn ved at udvikle sig til et infrastrukturelt knudepunkt for Sønderjylland og dele af Nordtyskland. Det kan blandt andet vise sig at være et stærkt kort, når der skal træffes beslutning om eventuel udflytning af statslige arbejdspladser. -Tidligere var det normalt, at sønderjyske delegationer drog til København, når de skulle mødes med eksempelvis centralt placerede embedsmænd eller større erhvervsvirksomheder. Det billede har ændret sig lidt. Nu inviteres københavnerne til at tage morgenflyet til Sønderborg. Mødet kan de holde i lufthavnens lokaler, og de københavnske deltagere kan snuppe Alsie Express middagsfly tilbage. Det gør lufthavnen til en vigtig del af den trafikale infrastruktur, siger direktør i Sønderborg Kommune og konstitueret lufthavnschef Inge Olsen. -Det er også rart at se den udvikling Alsie Express er inde i med nye billettyper og en ændret prisstruktur. Det gør, at de også tænker mormor og familiesegmentet med i den fremtidige strategi. Det er vigtigt, og så må vi ikke glemme betydningen af Interlineaftalen med SAS. Det åbner helt nye muligheder, og understreger, at vi i Sønderborg kun er 35 minutter fra resten af verden. Udover at være et infrastrukturelt centrum er lufthavnen på Kær Halvø også en stor arbejdsplads. Samlet beskæftiger lufthavnens virksomheder omkring 300 medarbejdere. Set på facebook. com/alsieexpress Alsie Express over DSB anytime. De få kroner det koster ekstra at flyve fra Sønderborg til Kbh, i forhold til DSB, er rigtig godt givet ud. Det er absolut ikke sidste gang jeg tager Alsie Express, når jeg skal til kbh :) - Daniel Dulli Hansen Vores fulde aftale med SAS er nu på plads. Så nu kan du booke hele rejsen fra Sønderborg og frem til din slutdestination via Læs mere om aftalen på alsieexpress.dk

12 12 Grænseløs magasin EFTERÅR 2015

13 Grænseløs magasin EFTERÅR Cities act, while nations talk! New Yorks tidligere borgmester Michael R. Bloomberg I fuld fart mod nullet Det er ikke alle steder, de holder i frigear og venter på, at verdens ledere gør klar til at sætte sig i topmødesædet og diskutere nye, globalt bindende klimamål. Mange byer og virksomheder har i øjeblikket den grønne speeder i bund og blikket stift rettet mod energieffektivitet, bæredygtige løsninger og et fossilfrit samfund. Og selvom det måske lyder som et sted et stykke ude i fremtiden, så er Sønderborg-områdets ProjectZero og den amerikanske luksuselbilsproducent Tesla to tydelige beviser på, at fremtiden allerede ruller derudad og er nutid hos klimapionerernes grønne frontløbere. Af MIKKEL BORDING ADFORMATION Der er altid nogen, der er først med det nye. Og det behøver jo ikke altid være de største, der er de første. For mens USA s præsident Obama med sin nylige lancering af The Clean Power Plan nu sammen med resten af den globale verden er ved at være klimaklar til at fokusere på de helt store og lange topmødelinjer på COP21 i Paris til december, så har Sønderborgområdet, der arbejder på at blive CO 2-neutralt i 2029, allerede vist en bæredygtig vej til at fjerne byernes CO 2-udledning globalt. Tilbage i 2007 tog Sønderborg Byråd en visionær beslutning om, at området skulle være et CO 2-neutralt vækstområde 20 år før resten af Danmark. Man kaldte visionen ProjectZero. Og her otte år senere har ideen om vækst og nye grønne arbejdspladser vist sig så bæredygtig, at området allerede har overgået egne forventninger og mere end indfriet det opstillede 2015-delmål på en reduktion på 25 pct. Sønderborg-området udledte nemlig sidste år hele 30 pct. mindre CO 2 end i 2007, og der er samtidig skabt 800 nye grønne arbejdspladser. Den grønne vækstvej mod nullet fortsætter. Næste delmål er således at have halveret CO 2-udledningen i forhold til udgangspunktet, når vi når Og da Grænseløs stikker hovedet ind i direktørkontoret i ProjectZero-sekretariatet for at spørge til forventningerne, lyder det stålfast og med sønderjysk selvsikkerhed: it s doable. Den Store Omstilling Peter Rathje hedder manden i poleposition for det, der i den del af Danmark går under det ambitiøse prædikat Den Store Omstilling. Over hele kloden søger lande, byer og virksomheder efter bæredygtige løsninger, der både fungerer og hænger sammen økonomisk, miljømæssigt og socialt. Det, vi har gjort i Sønderborg, er, at vi i samarbejde på tværs af aktører har lagt en ned i detaljen gennemarbejdet plan og fulgt den. Ja, den er ambitiøs. Og ja, den kræver, at alle virksomheder, kommunen, borgere og forsyningsselskaberne arbejder hen imod et fælles mål.