FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND"

Transkript

1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på, hvordan de forskellige skatteinstrumenter påvirker arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Ligesom det er beregnet, hvordan man realiserer regeringsgrundlagets målsætning om 1) at øge beskæftigelsen svarende til personer og ) forbedre de offentlige finanser med 3 mia.kr. (ved at arbejdsudbuddet stiger, så skatteindtægterne stiger). Normalt er sådanne beregninger hovedindholdet i en skattekommissions arbejde. Beregningerne viser, at lavere topskattesats er mest effektiv til at give et merprovenu på 3 mia. kr. via øget arbejdsudbud. Det kræver en reform, hvor topskatten lettes med 10 mia.kr. Det svarer til, at topskatten sænkes fra 1 til, pct., så den øverste marginalskat sænkes fra 6 til ca. 7 pct. En forhøjelse af topskattegrænsen er lidt mindre effektiv end lavere topskattesats til at generere dynamiske effekter for 3 mia. kr. Det kræver, at man bruger 11 mia.kr. på at hæve topskattegrænsen med kr. til ca kr. Et øget beskæftigelsesfradrag og reduceret bundskat er betydeligt mindre effektiv til at øge beskæftigelsen, så der opstår en budgetforbedring på 3 mia. kr. Det kræver skattelettelser på ca. 39 hhv. 37 mia. kr. Når der ses på målsætningen om at øge arbejdsudbuddet svarende til personer, er en højere topskattegrænse ifølge Skatteministeriet lidt mere effektiv til at øge arbejdsudbuddet end at sænke topskattesatsen. Der kræves en umiddelbar lettelse på,7 mia. kr. (svarende til en forhøjelse i topskattegrænsen på kr.), når en ændring i topskattegrænsen skal give en udbudseffekt på personer. En stigning i arbejdsudbuddet svarende til personer gennem lavere topskattesats kan nås ved at halvere topskatten fra 1 til 7, pct. Det vil medføre et umiddelbart provenutab på 7, mia.kr. Det bemærkes, at budgetforbedringen af de ekstra i arbejde ved satsnedsættelsen er 0 pct. større end ved grænsehævningen (, mia.kr. ved satsnedsættelse vs. 1,6 mia. kr. ved grænsehævning). Det skyldes, at når skattesatsen sættes ned, vil alle topskatteydere have et øget incitament til at arbejde ekstra, herunder de mest produktive (dvs. de højestlønnede). De meget produktive vil således til en vis grad arbejde ekstra, og denne arbejdsindsats betales der skat af. Når topskattegrænsen hæves med kr. vil alle med en indkomst på over ca kr. ikke have et øget incitament til at arbejde. Dvs. de mest produktive arbejder ikke ekstra, og dermed får man ikke en positiv budgetvirkning fra denne gruppe. Det fremgår også, at beskæftigelsesfradraget og navnlig bundskatten er betydeligt mindre effektiv til at øge arbejdsudbuddet. Efter indregning af tilbageløb og adfærdsvirkninger er provenutabet ved forhøjelse af beskæftigelsesfradraget dobbelt så stort som den krævede lettelse i topskatten (når beskæftigelsen skal øges med personer). Skatteministeriet har i svar til Folketinget regnet på, hvordan de forskellige skatteinstrumenter påvirker arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Normalt er det hovedindholdet i en skattekommissions arbejde. Svarene fra Skatteministeriet fokuserer på, hvor stort provenutabet bliver for staten, når der ændres på forskellige skatteinstrumenter for 1) at nå en stigning i arbejdsudbuddet på personer og ) forbedre de offentlige finanser med 3 mia. kr. (som følge af et større arbejdsudbud). I beregningerne angives det umiddelbare provenutab, når der ændres på forskellige skatteinstrumenter. Herudover angives tilbageløbet af afgifter. Med tilbageløb forstås, at når der gives en skattelettelse, så løber der naturligt afgifter tilbage i statskassen. Fordi skattelettelsen bliver forbrugt i forretningerne mv., og dermed stiger statens afgiftsprovenu (og det umiddelbare provenutab reduceres). Det gennemsnitlige afgiftsindhold udgør ca. pct. i det private forbrug. Endelig angives hvor meget skatteprovenu, der vender tilbage til statskassen som følge af øget arbejdsudbud (beregnet i mia. kr.). En reduktion i marginalskatten øger arbejdsudbuddet og dermed også velstanden (værdien af de ekstra arbejdstimer). Og velstandsstigningen giver en budgetforbedring svarende til skattesats multipliceret med værdien af arbejdet. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Nedenfor i Figur 1 angives for forskellige skatteinstrumenter, hvor meget skatten skal lettes for at få en adfærdsvirkning på 3 mia. kr. (som er målsætningen i Thorning-regeringens regeringsgrundlag). Der angives både den umiddelbare skattelettelse og provenutabet efter såvel tilbageløb og adfærd. Figur 1. Prisen (tabt skatteprovenu) ved forskellige skatteinstrumenter for at øge arbejdsudbuddet, så det giver et varigt skatteprovenu på 3 mia.kr. Mia. kr ,7 36,7 30 6,, ,0,3 10,0, 0 Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 1, pct. samt en maksimal grænse på 6.00 Umiddelbart provenutab (mia.kr.) Nedsættelse af bundskatten til ca. 0 pct. (-0,3 pct.) Forøgelse af topskattegrænsen på kr. Sænkelse af topskattesatsen til, pct. Provenutab efter tilbageløb og adfærdseffekter (mia.kr.) Kilde: Svar fra Skatteministeriet d på Skatteudvalgets spørgsmål 0,, og 6 (SAU alm. Del) Det skal bemærkes, at den krævede skattelettelse (for at nå budgetforbedringen på 3 mia. kr. via øget arbejdsudbud) i en skattereform kan blive større end angivet i beregningerne. Hvis finansieringen i en skattereform reducerer arbejdsudbuddet, øger det kravet til skattelettelsen (for at man når en samlet adfærdseffekt på 3 mia. kr.). F.eks. er det velkendt, at højere afgifter reducerer arbejdsudbuddet, da højere afgifter indebærer, at man kan købe færre varer for en ekstra arbejdstime. En afgiftsfinansiering vil derfor indebære, at kravet til skattelettelsen er større end nedenfor. De økonomiske vismænd har fundet, at en gennemsnitlig afgiftsforhøjelse på 1, mia. kr. reducerer arbejdsudbuddet med 00 personer 1. Der er også finansieringsmuligheder, der ikke øger kravet til skattelettelsen. Det drejer sig bl.a. om det offentlige forbrug, som der kan skæres i, uden at det svækker arbejdsudbuddet. Der er også finansiering, der reducerer kravet til skattelettelsen. F.eks. kan en reduktion i 1 Det Øk o n o m isk e Rå d e ft er å r et Ma n k a n h er væ lge a t u n d la d e a t sp a r e p å f.e k s. u d d a n n else o g fo r sk n in g, d er t eo r e t isk k a n ø ge d en st r u k t u r elle v elst a n d

3 dagpengeperioden fra til 1 år give en budgetforbedring på ca. mia. kr 3. (og beskæftigelsen øges med personer). Lavere topskattesats Det fremgår af Skatteministeriets beregninger, at lavere topskattesats er mest effektiv til at give en budgetforbedring på 3 mia. kr. via øget arbejdsudbud. Det sker ved en reduktion i topskattesatsen fra 1 til, pct. Dermed reduceres den øverste marginalskat fra 6 til 7 pct. Det umiddelbare provenutab udgør ca. 10 mia.kr., mens det automatiske tilbageløb udgør ca., mia.kr. (der betales flere afgifter). Effekten på arbejdsudbuddet svarer til ca personer, og det forbedrer de offentlige finanser med 3 mia.kr. (da der betales skat af den ekstra arbejdsindsats). Dermed kræves der en skattelettelse på 10 mia. kr. for at få en effekt på arbejdsudbuddet på 3 mia. kr. Det skal bemærkes, at Skatteministeriet i beregningerne ikke indregner en række effekter af lavere topskat. Det drejer sig bl.a. om, at lavere marginalskat gør det mere attraktivt at arbejde mere produktivt, fordi man (efter skat) får mere ud af en bonus, lønforhøjelser eller forfremmelse. Dermed vil lavere marginalskat bidrage til at øge produktiviteten. De økonomiske vismænd har i deres seneste rapport fundet, at elasticiteten for den skattepligtige indkomst udgør 0,. Det betyder, at hvis den marginale disponible indkomst øges med 10 pct. (fx som følge af lavere marginalskat), så øges den skattepligtige indkomst med pct. I Skatteministeriets beregninger er der anvendt en elasticitet på gennemsnitlig 0,1. Den højere elasticitet fundet i den seneste vismandsrapport skal ses på baggrund af, at den også medregner, at lavere marginalskat bl.a. øger produktiviteten 6. En lavere marginalskat øger også tilskyndelsen til at uddanne sig. Dette er ikke medregnet i Skatteministeriets beregninger (eller vismændenes). På baggrund af tidligere beregninger fra Skatteministeriet vil en lettelse i topskattesatsen på 10 pct.point øge antallet af højtuddannede med ca personer på lang sigt 7. Fordi det bliver mere attraktivt at tage en lang uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder og en høj løn. Herudover tager Skatteministeriets beregninger ikke hensyn til, at en reduceret topskat gør det nemmere at tiltrække højproduktive udlændinge til det danske arbejdsmarked, ligesom det bliver mindre attraktivt for højproduktive danskere at arbejde og lægge deres aktiviteter i udlandet. Højere topskattegrænse Budgetforbedringen på 3 mia. kr. kan også nås ved at øge topskattegrænsen, dvs. den indkomst man skal have, før man betaler topskat. Adfærdseffekten på 3 mia. kr. fås ved at øge topskattegrænsen med kr. (fra ca kr. til ca kr.) 8. Det umiddelbare provenutab udgør 11 mia.kr. Dermed skal man lette skatten mere (målt i mia. kr.) ved en forhøjelse af topskattegrænsen end ved en lettelse i topskattesatsen, når man skal nå målsætningen om, at arbejdsudbudseffekten skal give en budgetforbedring på 3 mia. kr. Lavere bundskat For at nå en arbejdsudbudseffekt via lavere bundskat, så kræver det, at man helt afskaffer bundskatten på 3,6 pct. og indfører en sats, der svarer til 0,3 pct. Det svarer til, at der gives et subsidie ved at arbejde. Frem for at operere med en negativ bundskat, kan man i stedet reducere kommuneskatten med ca. 0,3 pct.point. Lavere bundskattesats har en relativ lille effekt på arbejdsudbuddet, eftersom også ca. millioner danskere på overførselsindkomst får en indkomstskattelettelse. Det øger ikke arbejdsudbuddet. Det gør til gengæld reduktion i marginalskatten med 3,3 pct.point for alle beskæftigede. For at arbejdsudbudseffekten skal give en budgetforbedring på 3 mia. kr., kræves der i alt en skattelettelse på ca. 37 mia. kr. 3 Jf. CEPOS-n o t a t, : Hø jer e d a gp en gesa t s et fejlsk u d OECD, Ta xa t io n a n d Gr o wt h De ø k o n o m isk e vism æ n d 6 Her u d o v er k a n d en h ø jer e ela st icit et sk y ld es, a t en la v er e m a r gin a lsk a t gø r d et m in d r e a t t r a k t iv t a t fo r eta ge sk a t t e u n d d r a ge lse, k o n v er t er e lø n t il fr y n sego d er m v. 7 Ra p p o r t o m Sk a t t er n e s, Øk o n o m isk e Vir k n in g, ja n u a r 0 0 8, Sk a t t em in ist er iet 8 I n ive a u eft er gæ ld en d e 0 1 r egler 3

4 Beskæftigelsesfradraget Skal forbedringen af de offentlige finanser med 3 mia. kr. via øget arbejdsudbud ske gennem øget beskæftigelsesfradrag, vil det ifølge Skatteministeriet kræve en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til ca. 1, pct. og en parallel forhøjelse af den maksimale grænse til 6.00 kr. Det vil resultere i et umiddelbart provenutab på ca. 38,7 mia. kr. Det skal bemærkes, at øget beskæftigelsesfradrag reducerer incitamentet til at uddanne sig. Det skyldes, at progressionen i skattesystemet øges, når man hæver beskæftigelsesfradraget. Det ses ved, at den laveste marginalskat reduceres (ved øget beskæftigelsesfradrag), mens den øverste marginalskat ikke reduceres. Dermed bliver det relativt mindre attraktivt at tage en lang videregående uddannelse, der typisk bringer personer op i topskattesegmentet. OECD har fundet, at der sammenhæng mellem optag på videregående uddannelser og det økonomiske afkast af uddannelse. Et øget beskæftigelsesfradrag vil derfor trække i retning af et lavere uddannelsesniveau. Dette vil isoleret set reducere velstanden. Øge arbejdsudbuddet med personer Skatteministeriet har også regnet på, hvilke skattelettelser, der kan øge arbejdsudbuddet svarende til personer. Resultaterne minder meget om beregningerne af, hvilke skatteinitiativer, der kan give en budgetforbedring på 3 mia. kr. Det mest effektive instrument er en lettelse i topskatten, mens beskæftigelsesfradraget og navnlig bundskatten er mindre effektiv til at øge arbejdsudbuddet. Figur. Prisen (tabt skatteprovenu) ved forskellige skatteinstrumenter for at øge arbejdsudbuddet med personer Mia. kr , ,8 10, 8 6 7,0 7,,7 3,3,7 0 Sænke bundskatten til,1 pct. Umiddelbart provenutab (mia.kr.) Beskæftigelsesfradrag på 9,1 pct. samt en forhøjelse af maksimalgrænse til kr. Sænke topskatteprocenten med 7, pct. Hæve topskattegrænsen med kr. Provenutab efter tilbageløb og adfærdseffekter (mia.kr.) Kilde: Svar fra Skatteministeriet d på Skatteudvalgets spørgsmål, 3, og (SAU alm. Del)

5 Når der ses på målsætningen om at øge arbejdsudbuddet svarende til personer, er en ændring i topskattegrænsen ifølge Skatteministeriet lidt mere effektiv til at øge arbejdsudbuddet end at sænke topskattesatsen. Der kræves en umiddelbar lettelse på,7 mia. kr. (svarende til en forhøjelse på kr. til kr.) 9, når en ændring i topskattegrænsen skal give en udbudseffekt på personer. Provenutabet reduceres af et tilbageløb på 1, mia. kr., mens budgetvirkningen af det øgede arbejdsudbud svarer til 1,6 mia.kr. En stigning i arbejdsudbuddet svarende til personer gennem lavere topskattesats kan nås ved at halvere topskatten fra 1 til 7, pct. Det vil medføre et umiddelbart provenutab på 7, mia.kr., mens tilbageløbet udgør 1,8 mia.kr., og værdien af det øgede arbejdsudbud udgør, mia.kr. Det bemærkes, at budgetforbedringen af de ekstra i arbejde ved satsnedsættelsen er 0 pct. større end ved grænsehævningen (, mia.kr. ved satsnedsættelse vs. 1,6 mia. kr. ved grænsehævning). Det skyldes, at når skattesatsen sættes ned, vil alle topskatteydere have et øget incitament til at arbejde ekstra, herunder de mest produktive (dvs. de højestlønnede). De meget produktive vil således til en vis grad arbejde ekstra og denne arbejdsindsats betales der skat af. Når topskattegrænsen hæves med kr. vil alle med en indkomst over kr. ikke have et øget incitament til at arbejde. Dvs. de mest produktive arbejder ikke ekstra, og dermed får man ikke en positiv budgetvirkning fra denne gruppe ved ændringer i topskattegrænsen. Beskæftigelsesfradraget For at opnå et øget arbejdsudbud på personer kræves en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til ca. 9,1 pct. og en parallel forhøjelse af den maksimale grænse til ca kr. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil resultere i et umiddelbart provenutab på ca. 10, mia. kr. Tilbageløb skønnes at reducere det umiddelbare provenutab med ca., mia. kr., mens budgetforbedringen af det øgede arbejdsudbud udgør 0,9 mia. kr. Samlet set vurderes en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget at indebære et varigt provenutab i størrelsesordenen 7,0 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger på arbejdsudbuddet. Det er mere end dobbelt så meget som i eksperimenterne, hvor målet nås gennem lavere topskattesats og højere topskattegrænse. Bundskatten For at opnå et øget arbejdsudbud på personer gennem en nedsættelse af bundskatten kræver det en nedsættelse af bundskatten til ca.,1 pct. fra 3,6 pct. efter de gældende 011- regler. Nedsættelsen af bundskattesatsen til ca.,1 pct. resulterer i et umiddelbart provenutab på ca. 1,7 mia. kr. Tilbageløb skønnes at reducere det umiddelbare provenutab med ca. 3,6 mia. kr. Budgetvirkningen af det øgede arbejdsudbud udgør 1,3 mia. kr. Samlet set vurderes en nedsættelse af bundskattesatsen til ca.,1 pct. at indebære et provenutab i størrelsesordenen 9,8 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger på arbejdsudbuddet. Det er ca. 3 gange så meget sammenlignet med eksperimenterne med lavere topskat. Bundfradraget Skatteministeriet finder også, at forhøjelser af personfradraget vil bidrage til et mindre samlet arbejdsudbud. Derfor kan et højere bundfradrag ikke bidrage positivt til at nå regeringsgrundlagets målsætning. Når bundfradraget øges, vil det i praksis betyde, at alle i beskæftigelse får en større disponibel indkomst, uden at marginalskatten sænkes. Det reducerer isoleret set arbejdsudbuddet grundet indkomsteffekten (dvs. at man har mere råd til at holde fri, uden at incitamentet til at arbejde ekstra forbedres). Herudover vil en forhøjelse af personfradraget påvirke incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet frem for at være på overførselsindkomst i negativ retning, da nettokompensationsgraden for personer på overførselsindkomster øges ved forhøjelser af personfradraget. 9 I n ive a u eft er gæ ld en d e 0 1 r egler

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

LØKKES REFORM-KONTO SAMMENLIGNET MED THORNING, LØKKE 1 OG FOGH

LØKKES REFORM-KONTO SAMMENLIGNET MED THORNING, LØKKE 1 OG FOGH Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. december 2015 LØKKES REFORM-KONTO SAMMENLIGNET MED THORNING, LØKKE 1 OG FOGH Dette notat sammenligner omfanget af de hidtidige reformer

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Topskat, arbejdsudbud og velfærd Topskat, arbejdsudbud og velfærd Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 13 Offentligt Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN

2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen 11. april 2016 2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN Dette notat ser på, hvordan

Læs mere

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere