Analyse af de administrative omkostninger til generel ledelse og administration i 2008 og 2009 på de danske universiteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af de administrative omkostninger til generel ledelse og administration i 2008 og 2009 på de danske universiteter"

Transkript

1 Analyse af de administrative omkostninger til generel ledelse og administration i 2008 og 2009 på de danske universiteter Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Hoveddokument 2. Interviewguide til besøg på universiteterne 3. Bilag 1-8 omhandlende besøgene på de 8 universiteter 4. Definition af de 6 hovedområder udarbejdet af UBST 5. Uddybning af instruksen udarbejdet af UBST 6. Opgavebeskrivelse udarbejdet af MVTU 7. PwC s tilbud og forslag til opgaveløsning

3 Analyse af omkostninger til generel ledelse og administration i 2008 og 2009 på de danske universiteter PwC har efter aftale med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (MVTU) foretaget en analyse af universiteternes omkostninger til generel ledelse og administration i 2008 og 2009, jf. vedlagte opgavebeskrivelse udarbejdet af MVTU. Proces og analysens grundlag Grundlaget for analysen er de af universiteterne i maj 2010 rapporterede tal til MVTU med tilhørende forklaringer og underspecifikationer og efterfølgende korrektioner og uddybende forklaringer. PwC har besøgt de otte universiteter. Under besøgene har PwC i detaljer fået præsenteret det datagrundlag, som danner grundlag for de rapporterede tal. PwC har efter besøgene indhentet yderligere materiale fra universiteterne med henblik på at kontrollere formler og indre sammenhæng. PwC har udarbejdet korte referater af disse møder med universiteter, der er vedlagt. Metode I forhold til opgørelsen af universiteternes omkostninger til generel ledelse og administration, som opgøres årligt i Danske Universiteters (DU) statistiske beredskab, omfatter denne analyse også omkostninger til administration i tilknytning til bygningsforvaltning og administration på decentralt niveau. Afgrænsningen af administrationsomkostninger er derfor bredere end den, der hidtil er blevet anvendt i DU s statistiske beredskab. Der findes ikke regnskabsoplysninger for universiteternes omkostninger til disse to sidstnævnte kategorier, og MVTU har derfor i samarbejde med universiteterne og med inddragelse af PwC opstillet retningslinjer for de pågældende opgørelser. Opgørelsen i DU s statistiske beredskab er således blevet suppleret med administrationsomkostninger af et omfang på knap 700 mio. kr. i 2009, jf. tabel 1 nedenfor. Endvidere er universiteterne blevet bedt om at opdele de samlede administrationsomkostninger på seks hovedopgaver: - Generel ledelse - Økonomiforvaltning - Personaleforvaltning - Bygningsforvaltning - Administrativ IT - Øvrige administrative opgaver PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr , Gentofte

4 Opgørelse af universiteternes administrative omkostninger Tabel 1 og tabel 2 nedenfor viser universiteternes administrative omkostninger i 2009 opdelt på henholdsvis hovedopgaver og universiteter. Tabel 1: Universiteternes udgifter til administration i 2009 opgjort på kilder og hovedopgaver, mio. kr. (2009-priser) Generel ledelse og administration Generel ledelse og i alt Generel ledelse administration Økonomiforvaltning Personaleforvaltning Bygnings- it Øvrige opgaver (DU, pkt. 5) forvalt- ning Administrativ administrative Bygningsomkostninger Institutniveau, centre mv I alt Tabel 2: Universiteternes udgifter til administration i 2009, tusind hhv. mio. kr. og procent. Københavns Generel ledelse, t. DKK Økonomiforvaltning, t. DKK Personaleforvaltning, t. DKK Bygnings- forvalt- ning, t. DKK it, t. DKK Øvrige opgaver, t. DKK Udgifter til Administrativ administrative administration, mio. kr. Udgifter til administration, procent af omsætningen Universitet ,2 Aarhus Universitet ,0 Syddansk Universitet ,1 Roskilde Universitet ,3 Aalborg Universitet ,0 Handelshøjskolen i København ,5 Danmarks Tekniske Universitet ,4 IT-Universitetet i København ,3 I alt ,2 2

5 Det fremgår af tabel 1, at - Universiteternes samlede administrative omkostninger i 2009 udgjorde mio. kr. - Det decentrale niveau (institutter, centre mv.) tegner sig i 2009 for ca. 20 procent af de samlede administrative omkostninger, mens administrationsomkostninger i relation til bygninger udgjorde lidt over 10 procent. I alt er der således tale om en forskel til DU s opgørelse af universiteternes administrationsomkostninger på knap 700 mio. kr. i 2009, jf. ovenfor. - Kategorien generel ledelse tegnede sig for den største andel af de administrative omkostninger, mens kategorien bygningsforvaltning udgør den mindste andel. Det fremgår endvidere af tabel 2, at: - Den gennemsnitlige administrationsprocent for universiteterne var 10,2 procent i Handelshøjskolen i København, IT-Universitetet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet havde administrationsprocenter over gennemsnittet. - Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet havde administrationsprocenter under gennemsnittet, mens Københavns Universitets administrationsprocent svarer til gennemsnittet for alle universiteterne. Det er PwC s vurdering, at den foretagne analyse er opgjort så korrekt, som det har været muligt under de givne vilkår, og at tallene i rapporten afspejler de faktiske forhold. Det ligger uden for kommissoriet for denne analyse at vurdere, hvilken betydning universiteternes forskellige størrelse og varierende sammensætning af aktiviteter har for størrelsen af de administrative omkostninger på de enkelte universiteter. Ved sammenligning af omkostningerne i de seks underkategorier på tværs på universiteter, bør man dog være opmærksom på, at universiteterne er forskelligt organiseret, herunder på det administrative område. PwC s bemærkninger til universiteternes opgørelse De tal for 2008 og 2009, som universiteterne oprindeligt rapporterede til MVTU i maj 2010, fremgår af tabellerne på s. 5 nedenfor, mens de af PwC korrigerede tal fremgår af tabellerne ovenfor samt på s. 6 nedenfor. Generelt har gennemgangen af de af universiteterne i maj 2010 rapporterede tal til generel ledelse og administration givet anledning til følgende væsentlige bemærkninger: - DTU ejer de anvendte ejendomme, mens de øvrige universiteter med undtagelse af HHK lejer hovedparten af den anvendte bygningsmasse. DTU medtager korrekt de driftsøkonomiske afskrivninger og vedligehold i universitetets allokeringsmodel, men det medtagne beløb er væsentligt lavere, end det ville være, hvis DTU boede til leje. DTU og PwC vurderer i fællesskab, at det ikke umiddelbart er muligt at beregne, hvordan tallene ville se ud, hvis DTU i stedet lejede den anvendte bygningsmasse. - KU har foretaget visse korrektioner af de bogførte tal. PwC har gennemgået korrektionerne og finder, at udgifterne i 2009 til Klimasekretariatet på tdkk skal medtages 3

6 under generel ledelse og administration. Det er endvidere PwC s vurdering, at det er korrekt at regulere for IT-investeringer, som ikke vedrører generel ledelse og administration. - ITU har den 29. september 2010 indsendt væsentlige korrektioner til de tidligere rapporterede tal. Korrektionerne medfører, at tallene for ITU ikke længere afviger markant fra de øvrige universiteters tal. PwC har afholdt møde med ITU om dette, og det er PwC s opfattelse, at ITU s korrektioner er velbegrundede. Korrektionerne udgør i alt tdkk , og de fremgår af tabellerne med de korrigerede tal på s. 6 nedenfor. - SDU varetager sekretariatsfunktionen for Danske Universiteter, og disse omkostninger er med i SDU s regnskab og derfor med i det formålsfordelte regnskab. Omkostninger på generel ledelse og administration for Danske Universiteter taget ud af opgørelsen af generel ledelse og administration. Endvidere indgår omkostninger til egen drevne kantiner i SDU s formålsregnskab. Der er foretaget korrektion for visse af disse omkostninger, således at kun omkostninger som overstiger indtægterne er medtaget, hvilket indebærer, at kun kantinetilskuddet medtages. Det er, jf. ovenfor, PwC s vurdering, at den foretagne analyse er opgjort så korrekt, som det har været muligt under de givne vilkår, og at tallene i rapporten afspejler de faktiske forhold, men på baggrund af følgende forhold er der alligevel en vis usikkerhed knyttet til tallene: - Universiteternes kontoplaner er ikke i dag opbygget til at kunne generere et formålsopdelt regnskab, og universiteterne anvender forskellige kontoplaner. - Der foretages kun registrering af anvendt tid i meget begrænset omfang. - Det er nyt for universiteterne at skulle opgøre en andel af bygningsomkostninger og administration på institut-niveau. - Omkostninger til generel ledelse og administration opgøres hvert år i forbindelse med regnskabsafslutningen. Universiteterne anvender i et vist omfang forskellig praksis og skøn i opgørelsen af omkostninger på formål. Det er dog PwC s erfaring fra revisionsarbejdet for flere af universiteterne, at der er konsistens i opgørelsesmetoderne fra det ene år til det næste, samt at arbejdet udføres med omtanke. Jf. tabel 2 ovenfor samt tabellerne på s. 6 nedenfor, blev der anvendt henholdsvis 10,1 og 10,2 procent af universiteternes omkostninger i 2008 og Med den ovenfor beskrevne iboende usikkerhed er det PwC s vurdering, at de gennemsnitlige administrative omkostninger på universiteterne maksimalt udgør 12 procent af de samlede omkostninger. I det omfang MVTU påtænker, at universiteterne på lignende måde som for 2008 og 2009 fremover skal opgøre de årlige omkostninger til generel ledelse og administration, er det PwC s vurdering, at MVTU med fordel i samarbejde med universiteterne kan udarbejde en mere fyldestgørende instruks for, hvordan omkostningerne kan og skal beregnes. 4

7 Oprindelig indrapporterede udgifter til generel ledelse og administration: Tal i t. DKK Generel ledelse og administration Øvrige administrative i alt Generel ledelse Økonomiforvaltning Personaleforvaltning Bygningsforvaltning Administrativ it opgaver KU AU SDU RUC AAU CBS DTU ITU Total Total i % af ord. omk. 10,2% 10,2% 3,0% 2,9% 2,2% 2,1% 1,4% 1,4% 0,5% 0,4% 1,5% 1,5% 1,6% 1,9% Oprindelig indrapportering - relativ fordeling på de 6 hovedområder: Generel ledelse og administration i alt Generel ledelse Økonomiforvaltning Personaleforvaltning Bygningsforvaltning Administrativ it Øvrige administrative opgaver KU 10,3% 9,9% 2,4% 2,3% 3,1% 2,9% 1,4% 1,4% 0,2% 0,3% 1,7% 1,6% 1,6% 1,5% AU 10,0% 10,0% 4,2% 3,9% 1,8% 1,8% 1,4% 1,4% 0,2% 0,2% 1,6% 1,7% 0,8% 1,1% SDU 11,8% 11,8% 2,9% 3,1% 2,1% 2,0% 2,1% 2,2% 1,4% 0,8% 1,8% 1,7% 1,6% 2,1% RUC 13,1% 12,3% 1,6% 1,6% 3,0% 2,8% 2,2% 2,1% 1,5% 1,5% 2,7% 2,6% 2,0% 1,7% AAU 9,8% 10,0% 3,9% 3,6% 1,9% 2,1% 0,7% 0,7% 1,1% 0,8% 1,1% 1,1% 1,1% 1,7% CBS 12,8% 13,5% 3,6% 3,5% 2,9% 3,0% 2,0% 2,3% 0,6% 1,0% 0,9% 0,7% 2,8% 3,0% DTU 7,7% 8,4% 2,1% 2,0% 0,9% 0,8% 0,9% 1,1% 0,2% 0,2% 0,9% 0,9% 2,8% 3,3% ITU 16,4% 19,5% 2,6% 3,3% 2,0% 2,3% 3,6% 4,1% 2,5% 1,8% 2,6% 2,8% 3,1% 5,2% Total 10,2% 10,2% 3,0% 2,9% 2,2% 2,1% 1,4% 1,4% 0,5% 0,4% 1,5% 1,5% 1,6% 1,9%

8 Korrigerede udgifter til generel ledelse og administration: Tal i t. DKK Generel ledelse og administration Øvrige administrative i alt Generel ledelse Økonomiforvaltning Personaleforvaltning Bygningsforvaltning Administrativ it opgaver KU AU SDU RUC AAU CBS DTU ITU Total Total i % af ord. omk. 10,1% 10,2% 3,0% 2,9% 2,2% 2,1% 1,4% 1,4% 0,5% 0,4% 1,5% 1,5% 1,6% 1,8% Korrigeret indrapportering - relativ fordeling på de 6 hovedområder: Generel ledelse og administration i alt Generel ledelse Økonomiforvaltning Personaleforvaltning Bygningsforvaltning Administrativ it Øvrige administrative opgaver KU 10,3% 10,2% 2,4% 2,5% 3,1% 2,9% 1,4% 1,4% 0,2% 0,3% 1,7% 1,6% 1,6% 1,5% AU 10,0% 10,0% 4,2% 3,9% 1,8% 1,8% 1,4% 1,4% 0,2% 0,2% 1,6% 1,7% 0,8% 1,1% SDU 11,5% 11,1% 2,9% 3,1% 2,1% 2,0% 2,1% 2,2% 1,4% 0,8% 1,8% 1,7% 1,3% 1,4% RUC 13,1% 12,3% 1,6% 1,6% 3,0% 2,8% 2,2% 2,1% 1,5% 1,5% 2,7% 2,6% 2,0% 1,7% AAU 9,8% 10,0% 3,9% 3,6% 1,9% 2,1% 0,7% 0,7% 1,1% 0,8% 1,1% 1,1% 1,1% 1,7% CBS 12,8% 13,5% 3,6% 3,5% 2,9% 3,0% 2,0% 2,3% 0,6% 1,0% 0,9% 0,7% 2,8% 3,0% DTU 7,7% 8,4% 2,1% 2,0% 0,9% 0,8% 0,9% 1,1% 0,2% 0,2% 0,9% 0,9% 2,8% 3,3% ITU 16,4% 13,3% 2,6% 3,3% 2,0% 1,9% 3,6% 3,1% 2,5% 0,7% 2,6% 2,8% 3,1% 1,6% Total 10,1% 10,2% 3,0% 2,9% 2,2% 2,1% 1,4% 1,4% 0,5% 0,4% 1,5% 1,5% 1,6% 1,8%

9 Interviewguide til besøg på universiteterne Formål og baggrund (uddrag af kommissorium) Videnskabsministeriet gennemførte i foråret 2010 en indledende analyse af universiteternes udgifter til generel ledelse og administration. Udgangspunktet for iværksættelsen af den indledende analyse var, at regeringen i sit arbejdsprogram Danmark 2020 satte fokus på universiteternes udgifter til generel ledelse og administration. I forbindelse med indrapporteringen blev universiteterne ligeledes bedt om at fordele de samlede udgifter til generel ledelse og administration på følgende 6 områder: Generel Ledelse, Økonomiforvaltning, Personaleforvaltning, Bygningsforvaltning, Administrativ IT og Øvrige administrative opgaver. De fremsendte opgørelser tyder på, at der tilsyneladende er meget store forskelle mellem institutionerne i forhold til, hvilke områder der især bidrager til det enkelte universitets udgifter til generel ledelse og administration. På den baggrund ønsker Videnskabsministeriet, at der etableres et velkonsolideret datagrundlag, som viser universiteternes udgifter til generel ledelse og administration opgjort på de 6 områder nævnt tidligere. Opdragsgiver: Pernille Ulrich, Universitets- og Bygningsstyrelsen. Interviewguide Nedenstående interviewguide fungerer som checkliste for de områder, som skal afklares og dokumenteres ved besøgene på universiteterne. Interviewguide anvendes parallelt med Excel ark, hvor universiteternes svar struktureres. Interviews skal i hovedtræk kortlægge: Omkostninger (opgørelsesmetode?), korrektioner (særlige manuelle rettelser?) samt fordelingsnøgler (fordeling mellem de 6 hovedområder?). Der skelnes mellem organisationsniveauerne Koncern, Fakultet og Institut samt omkostningsdimensionerne løn og drift samt bygningsdrift. Husk: Beregninger (Excel ark) skal så vidt muligt indsamles. Omkostninger På omkostningssiden er fokus, at forstå hvilke omkostninger der medgår til opgørelsen af administration - på hver af niveauerne Koncern, Fakultet og Institut. Det er afgørende, at vi forstår hvilke opgørelsesmetoder, fordelingsnøgler og bagvedliggende antagelser, der er lagt til grund for universitetets indsendte resultater. Omkostningssiden - løn og drift 1. Opgørelsesmetode: Hvordan er omkostninger til løn og drift til administration opgjort (fx formålsregnskab, manuel opgørelse, fordelingsnøgler, spørgeskema m.v.) på: a. Koncernniveau? b. Fakultetsniveau? c. Institutniveau?

10 Husk: Indsamle McKinseys fordelingsnøgler, hvis de er anvendt til fordeling 2. Fordelingsnøgler: Er der anvendt generelle fordelingsnøgler eller antagelser til fordeling af omkostninger til administration og ikke-administration særligt på fakultets- og institutniveau (vi skal forstå detaljeringsniveauet)? 3. Korrektioner: Er der foretaget særlige korrektioner til poster som fx a. Engangsudgifter, engangsopgaver eller lign. der indgår i universiteternes regnskaber (fx udgifter til Danske Universiteter, Klimasekretariat m.v.)? b. Biblioteker betalt af Kulturministeriet? c. Indtægtsdækket virksomhed? d. Regulering af feriepengeforpligtelse fordelt på formål? e. Driftsomkostninger (SDU: Tillagt 25k til driftsomkostninger pr. TAP årsværk)? f. Andet? 4. Korrektioner: Hvis der er foretaget korrektioner for omkostninger til fx Danske Universiteter eller lign., er der på samme vis foretaget tilsvarende korrektioner til indtægter (således at administrationsbrøken ikke påvirkes skævt!)? 5. Kvalitetscheck: Er der foretaget kvalitetscheck af beregninger (og i så fald hvordan) - fx afstemt til formålsregnskab? Omkostningssiden - bygningsdrift 1. Opgørelsesmetode: Hvordan er omkostninger til bygningsdrift til administration opgjort (fx standardsats pr. m2 pr. administrativt årsværk) på: Husk: a. Koncernniveau? b. Fakultetsniveau? c. Institutniveau? Anvendes det formålsopgjorte regnskab pkt. 6.1 til 6.4 til opgørelse af bygningsdrift? Er de opgjorte omkostninger både husleje og bygningsdrift? Er bygningerne ejet eller lejet? Skelnes mellem driftsomkostninger til våde og tørre områder eller der blot anvendes gennemsnitssatser?

11 2. Refusioner: Er refusioner af vedligeholdsomkostninger medtaget (brutto/netto)? a. Er omkostninger medtaget, som efterfølgende refunderes af SFoU? b. Er der forskel på, hvordan omkostninger til indvendig og udvendig vedligehold er medtaget? 3. Korrektioner: Er der foretaget særlige korrektioner for bygningsdriften til poster som fx a. Engangsinvesteringer? b. Andet? 4. Kvalitetscheck: Er der foretaget kvalitetscheck af beregninger (og i så fald hvordan) - fx afstemt til formålsregnskab? Fordelingsnøgler For fordelingsnøgler er fokus, at forstå hvilke nøgler og antagelser der er lagt til grund for delingen af administrative omkostninger til de 6 hovedområder: Generel Ledelse, Økonomiforvaltning, Personaleforvaltning, Bygningsforvaltning, Administrativt IT og Øvrige administrative opgaver. Fordelingsnøgler - løn og drift 1. Fordelingsnøgler: Hvilke fordelingsnøgler er lagt til grund for fordeling af administrative omkostninger til løn og drift til de 6 hovedområder? a. Er fordelingen anvendt konsekvent på tværs af Koncern-, Fakultets- og Institutniveau? b. Andet? Fordelingsnøgler - bygningsdrift 1. Fordelingsnøgler: Hvilke fordelingsnøgler er lagt til grund for fordeling af administrative omkostninger til bygningsdrift til de 6 hovedområder? 2. Andet? Andet Er der andre ting deltagerne brænder inde med - områder vi ikke har berørt. Vi skal være åbne for alle vinkler, vi ikke har afdækket ved første møde på SDU. 1. Hvor oplever I, at der er størst usikkerhed i jeres opgørelsesmetoder? 2. Hvad ville I gøre anderledes i dag ved en lignende opgørelse? 3. Evt.

12 Bilag 1: Københavns Universitet (KU) Interview med repræsentanter fra KU Der er gennemført interview med nøglemedarbejdere fra KU d. 2. september 2010 vedr. analyse af universiteternes udgifter til generel ledelse og administration. Det primære fokus har været forståelse af metode og fremgangsmåde bag fordeling af de samlede udgifter til generel ledelse og administration, herunder fordeling på følgende 6 områder: Generel Ledelse, Økonomiforvaltning, Personaleforvaltning, Bygningsforvaltning, Administrativ IT og Øvrige administrative opgaver. Det gennemførte Interview har i hovedtræk kortlagt: Omkostninger (opgørelsesmetode?), korrektioner (særlige manuelle rettelser?) samt fordelingsnøgler (fordeling mellem de 6 hovedområder?). På KU skelnes mellem organisationsniveauerne Koncern, Fakultet og Institut samt omkostningsdimensionerne løn og drift samt bygningsdrift. Omkostninger Opgørelsesmetode løn og drift Opgørelsesmetoden i forbindelse med løn og drift til generel ledelse og administration tager på KU udgangspunkt i årsrapporten og formålsregnskabet. KU vedligeholder en formålsmatrix på koncern- og fakultetsniveau. Matrixen indeholder en sted- og ansvarskontering, der anvendes til fordeling af omkostninger til formål, herunder fordeling mellem administrative og ikke-administrative formål. KU anvender desuden en detaljeret stedkontering (formål 5), hvorfor mange omkostninger konteres direkte på de pågældende hovedområder (universitetets størrelse gør endvidere, at flere hovedområder har deres egen stedkontering fx HR og Organisation, Direktørsekretariat m.v. der således kan henføres direkte). Matrixen er blevet vedligeholdt i en årrække og der er således stor erfaring og kontinuitet i opgørelsen af administrative omkostninger på koncern- og fakultetsniveau. Der gennemføres årligt validering og konsekvensberegninger på baggrund af matrixen, der efterfølgende afstemmes med årsrapporten og indgår i den årlige revision. På institutniveau er omkostningerne til generel ledelse og administration opgjort på baggrund af en administrationsanalyse fra Der er således anvendt fordelingsnøgler fra den pågældende analyse til fordeling af omkostninger til de 6 hovedområder. Det vurderes af KU, at analysens resultater og fordelingsnøgler er repræsentative for 2009, da data er født lokalt og efterfølgende valideret centralt. Omkostningerne opgøres på baggrund af antallet af årsværk inden for de respektive hovedområder, der efterfølgende omregnes til omkostninger via en gennemsnitlig årsløn til administrativt personale. Den gennemsnitlige sats er beregnet på baggrund af administrativt personale på fakulteter. KU vurderer, at der ikke er forskel mellem fakultet og institutniveau. Der er i forbindelse med opgørelsen af omkostninger til generel ledelse og administration foretaget korrektioner i forbindelse med Klimasekretariatet (16 mio. kr.) og i forbindelse med it-investeringer (75,6 mio. kr.) som led i en større centralisering af it-driften. Omkostninger bygninger Opgørelsesmetoden i forbindelse med bygningsomkostninger til generel ledelse og administration tager på KU udgangspunkt i bygningsregisteret. Registeret anvendes til at opgøre antallet af kvadratmeter pr.

13 administrativt årsværk på koncern- og fakultetsniveau. På institutniveau anvendes en standardsats (standardsatsen er 33 kvadratmeter pr. administrativt årsværk og baseres på fakultetsniveau) for antal kvadratmeter pr. administrativt årsværk multipliceret med antallet af administrative årsværk. Omkostningerne indeholder faktisk husleje, men der adskilles ikke mellem ejede og lejede bygninger og afskrivninger i SEA indgår ikke (beløbet mio. kr.). Desuden er der ikke tillagt driftsomkostninger til generel drift pr. administrativt årsværk (fx omkostninger til skrivebord, pc, artikler m.v.). Der er i opgørelsen af bygningsomkostninger til generel ledelse og administration foretaget korrektioner i forbindelse med vedligeholdelse, der er trukket ud af opgørelsen. Vedligeholdelsen udgjorde i mio. kr., mens det tilsvarende tal i 2009 udgjorde 85 mio. kr. Omkostninger til vedligeholdelse refunderes, men der er ikke foretaget korrektion i forhold til selve refusionen (indtægten). KU vurderer, at opgørelsen er præcis og omkostningerne er afstemt med årsrapport og formålsregnskab. Det kan overordnet konkluderes, at de bagvedliggende metoder til opgørelse af omkostninger til generel ledelse og administration tager sit udgangspunkt i allerede eksisterende opgørelser, der anvendes i universitetets løbende opfølgning. Vores korrektioner til de oprindelig rapporterede udgifter. Vi har tillagt t. DKK , som vedrører udgiften til et klimasekretariat, da vi er af den opfattelse, at udgiften rettelig hører hjemme under generel ledelse og administration.

14 Bilag 2: Århus Universitet (AU) Interview med repræsentanter fra AU Der er gennemført interview med nøglemedarbejdere fra AU d. 27. august 2010 vedr. analyse af universiteternes udgifter til generel ledelse og administration. Det primære fokus har været forståelse af metode og fremgangsmåde bag fordeling af de samlede udgifter til generel ledelse og administration, herunder fordeling på følgende 6 områder: Generel Ledelse, Økonomiforvaltning, Personaleforvaltning, Bygningsforvaltning, Administrativ IT og Øvrige administrative opgaver. Det gennemførte Interview har i hovedtræk kortlagt: Omkostninger (opgørelsesmetode?), korrektioner (særlige manuelle rettelser?) samt fordelingsnøgler (fordeling mellem de 6 hovedområder?). På AU skelnes mellem organisationsniveauerne Koncern, Fakultet og Institut samt omkostningsdimensionerne løn og drift samt bygningsdrift. Omkostninger Opgørelsesmetode løn og drift Opgørelsesmetoden i forbindelse med løn og drift til generel ledelse og administration tager på AU udgangspunkt i årsrapporten og formålsregnskabet. AU s nylige fusion med både universiteter og sektorforskningsinstitutioner har medført, at de formålsfordelte omkostninger indhentes fra de tidligere selvstændige enheder. De tidligere selvstændige universiteter har erfaringer med udarbejdelse af formålsfordelte regnskaber, hvorimod de tidligere sektorforskningsinstitutioner ikke har samme erfaring med opgørelse af omkostninger efter universitetssektorens formålsfordeling. AU er i gang med en omfattende administrativ forandringsproces, hvor visse administrative funktioner placeres i administrative centre. Dette muliggør en mere præcis opgørelse af omkostninger til generel ledelse og administration. Processen er dog ikke tilendebragt, og AU har samtidig anført at der er afholdt væsentlige engangsomkostninger i denne proces, ligesom det fulde potentiale af forandringsprocessen endnu ikke er realiseret. Omkostninger på koncernniveau er opgjort på baggrund af konteringer på administrative stednumre (HR, IT, Ledelsessekretariat, Økonomi mv.). Omkostninger er efterfølgende fordelt på de 6 hovedområder ud fra en vurdering ud fra stednummerkonteringen. På fakultetsniveau er de formålsfordelte omkostninger til dels baseret på formålskonterede omkostninger i Navision, men primært på baggrund af omkostningssted. Tidligere sektorforskningsinstitutioner og ASB har indrapporteret selvstændig. På institutniveau er opgørelsen af omkostninger til general administration og ledelse opgjort på baggrund af indrapporteringer fra universitetets fakulteter. Fakulteterne har indhentet opgørelse fra de enkelte institutter, hvor institutterne har opgjort de formålsfordelte omkostninger. Universitetet har kontrolleret, at alle institutter indgår i opgørelsen. De enkelte institutter kan have varierende omkostningsstruktur afhængig af, hvordan fakulteterne er organiseret. Det betyder, at visse institutter viser, at der ikke udføres administrativt arbejde inden for hovedområderne økonomiforvaltning, personaleforvaltning, bygningsforvaltning og administrativt it på det decentrale niveau, da disse opgaver udføres på fakultets-/centerniveau. Der er ikke foretaget korrektioner for ekstraordinære omkostninger på universitetsniveau til fx administrativt forandringsprojekt, klimasekretariatet mv. Fakulteterne ASB, DMU og DPU har dog foretaget visse korrektioner for bl.a. udførelse af visse sekretariatsomkostninger, dimmitendfest mv. Disse fakulteter har foretaget korrektioner på i alt MDKK 20.

15 Omkostninger bygninger Opgørelsesmetoden i forbindelse med bygningsomkostninger til generel ledelse og administration tager på AU udgangspunkt i en fordeling baseret på årsværk. Udtræk stammer fra Navision, hvori der er indlagt fordelingsnøgler for alle bygninger. Fordelingsnøglerne fordeler bygningsomkostningen til de enheder/steder, der sidder i en given bygning. Beregningsgrundlaget for fordelingsnøglerne baserer sig på et udtræk fra AU's bygningsregister, hvor hver enkelt rum er tildelt et tilhørssted. På baggrund heraf er der foretaget en opgørelse af husleje og driftsomkostninger på de administrative enheder. Dette har muliggjort en beregning af gennemsnitlig bygningsomkostning pr. adm. medarbejder. Bygningsomkostninger til tomgangslokaler, fællesarealer, auditorier, museer, lokaler der benyttes af gartnere, rengøringspersonale mv. er trukket ud af beregningen af administrative bygningsomkostninger. Indtægter og omkostninger vedrørende bygninger er opgjort brutto. AU har oplyst at de modtager ca. MDKK 15 i bygningsvedligehold om året. Der er ikke taget fradrag for refusion af bygningsvedligehold i opgørelsen. Bygningsomkostningerne er opgjort som bygningsomkostninger i administrationsbygning fordelt på administrative årsværk, svarende til en omkostning på TDKK 43 pr. administrativ medarbejder Vores korrektioner til de oprindelig rapporterede udgifter. Ingen.

16 Bilag 3: Syddansk Universitet (SDU) Interview med repræsentanter fra SDU Der er gennemført interview med nøglemedarbejdere fra SDU d. 19. og 20. august 2010 vedr. analyse af universiteternes udgifter til generel ledelse og administration. Det primære fokus har været forståelse af metode og fremgangsmåde bag fordeling af de samlede udgifter til generel ledelse og administration, herunder fordeling på følgende 6 områder: Generel Ledelse, Økonomiforvaltning, Personaleforvaltning, Bygningsforvaltning, Administrativ IT og Øvrige administrative opgaver. Det gennemførte Interview har i hovedtræk kortlagt: Omkostninger (opgørelsesmetode?), korrektioner (særlige manuelle rettelser?) samt fordelingsnøgler (fordeling mellem de 6 hovedområder?). På SDU skelnes mellem organisationsniveauerne Koncern, Fakultet og Institut samt omkostningsdimensionerne løn og drift samt bygningsdrift. Omkostninger Opgørelsesmetode løn og drift Opgørelsesmetoden i forbindelse med løn og drift til generel ledelse og administration tager på SDU udgangspunkt i årsrapporten og det formålsfordelte regnskab. Formålsregnskabet er udarbejdet igennem flere år og SDU har udarbejdet en veludviklet model til denne opgørelse i henhold til definitionerne i Danske Universiteters statistiske beredskab. På institutniveau er omkostningerne til generel ledelse og administration opgjort på baggrund af de lønomkostninger, som vedrører TAP ere på institutniveau. Der er foretaget korrektion for laboranter mv., som ikke antages at være administrative medarbejdere. SDU har opgjort, at der decentralt er 404 TAP årsværk, som udfører generel ledelse og administration. Ud over de direkte lønomkostninger er der ligeledes medtaget TDKK 25 pr. årsværk, som er det beløb, som SDU budgetterer med som følgeomkostninger til kurser mv. i forbindelse med ansættelser af TAP ere. McKinsey har i forbindelse med deres rapport omkring Analyse af universiteternes og Sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering foretaget en spørgeskemaundersøgelse på SAMF. Institutternes besvarelse af dette skema er benyttet som fordelingsnøgle, hvoraf det fremgår af TAP erne benytter ca. 1/3-del af deres tid på generel ledelse og administration. McKinsey undersøgelsens fordeling er også anvendt til fordeling af omkostninger på de 6 hovedopgaver. SDU varetager sekretariatsfunktionen for Danske Universiteter, og disse omkostninger er med i SDU s regnskab og derfor med i det formålsfordelte regnskab. Omkostninger på Generel ledelse og Adminstration for Danske Universiteter er taget ud af opgørelse af generel ledelse og administration. Omkostninger til egne drevne kantiner indgår i formålsregnskabet. Der er foretaget korrektion for visse af disse omkostninger, således at kun omkostninger som overstiger indtægterne er medtaget, dvs. at kun kantinetilskuddet medtages. Omkostninger bygninger Opgørelsesmetoden i forbindelse med bygningsomkostninger til generel ledelse og administration tager på SDU udgangspunkt i en fordelingsnøgle baseret på årsværk. Der tages udgangspunkt i to lejemål, som er repræsentative for administrationslokaler. Foruden husleje tillægges en andel af bygningsdrift (vedligehold og drift) i forhold til kvadratmeter.

17 SDU har udarbejdet en opgørelse af husleje, som vedrører SDU s to centrale administrationsbygninger. Herefter er der foretaget en beregning af gennemsnitlig huslejeomkostning pr. medarbejder i disse administrative bygninger. Driftsomkostningerne er opgjort som universitetets samlede driftsomkostninger fordelt på universitetets samlede antal m2. Herefter er der beregnet en gennemsnitlig omkostning pr. medarbejder i de administrative bygninger. Bygningsomkostninger er på den baggrund opgjort til TDKK 32 pr. år pr. administrativ medarbejder (2009 opgørelse). Vores korrektioner til de oprindelig rapporterede udgifter. Ingen.

18 Bilag 4: Roskilde Universitet (RUC) Interview med repræsentanter fra RUC Der er gennemført interview med nøglemedarbejdere fra RUC d. 30. august 2010 vedr. analyse af universiteternes udgifter til generel ledelse og administration. Det primære fokus har været forståelse af metode og fremgangsmåde bag fordeling af de samlede udgifter til generel ledelse og administration, herunder fordeling på følgende 6 områder: Generel Ledelse, Økonomiforvaltning, Personaleforvaltning, Bygningsforvaltning, Administrativ IT og Øvrige administrative opgaver. Det gennemførte Interview har i hovedtræk kortlagt: Omkostninger (opgørelsesmetode?), korrektioner (særlige manuelle rettelser?) samt fordelingsnøgler (fordeling mellem de 6 hovedområder?). På RUC skelnes mellem organisationsniveauerne Koncern og Institut samt omkostningsdimensionerne løn og drift samt bygningsdrift. Omkostninger Opgørelsesmetode løn og drift Opgørelsesmetoden i forbindelse med løn og drift til generel ledelse og administration tager på RUC udgangspunkt i ledelsens vurderinger. RUC anvender ikke et formålsregnskab og har baseret opgørelsen til generel ledelse og administration på baggrund af en mekanisk model, der efterfølgende er afstemt med totaler i årsrapporten. Modellen tager ikke udgangspunkt i oplysninger indhentet fra personalegrupperne VIP, TAP m.v., men alene ledelsens vurderinger. På koncernniveau er fællesadministrationen opgjort som en samlet blok til generel ledelse og administration, mens omkostninger på institutniveau er baseret på ledelsens skøn over årsværk. Ledelsens skøn tager udgangspunkt i generelle nøgler for hver medarbejdertype på institutniveau og generelt opsamlet erfaring fra det decentrale niveau. Det er desuden generelle vurderinger, der ligger til grund for opgørelse/allokering af omkostninger på de 6 hovedområder. Der anvendes en gennemsnitlig lønomkostning til opgørelse af de samlede omkostninger til generel ledelse og administration. Der er ikke foretaget korrektioner for ekstraordinære omkostninger i forbindelse med opgørelsen. Omkostningerne til generel ledelse og administration er afstemt med årsrapporten, men der er ikke gennemført deciderede kvalitetscheck. Omkostninger bygninger Opgørelsesmetoden i forbindelse med bygningsomkostninger til generel ledelse og administration tager på RUC udgangspunkt i estimater fra den såkaldte UNI LAB rapport vedr. priser på kvadratmeter. RUC afholder samtlige omkostninger til bygningsdrift centralt, og alle bygninger er vurderet i forhold til deres anvendelse (administration, laboratorium m.v.). RUC anvender faktor 0,5 for kvadratmeter anvendt til administration i forhold til anden anvendelse. Det opgjorte antal kvadratmeter til administration er efterfølgende omregnet til omkostninger på baggrund af UNI LAB rapporten og ledelsens skøn over kvadratmeterpriser. Der er ikke tillagt driftsomkostninger til generel drift pr. administrativt årsværk (fx omkostninger til skrivebord, pc og andre artikler).

19 Fordelingen af bygningsomkostninger til generel ledelse og administration til de 6 hovedformål er ligeledes baseret på ledelsens skøn. Der er ikke foretaget korrektioner af bygningsomkostninger til generel ledelse og administration, herunder korrektion for vedligeholdelse og lignende. Vores korrektioner til de oprindelig rapporterede udgifter. Ingen.

20 Bilag 5: Aalborg Universitet (AAU) Interview med repræsentanter fra AAU Der er gennemført interview med nøglemedarbejdere fra AAU d. 25. august 2010 vedr. analyse af universiteternes udgifter til generel ledelse og administration. Det primære fokus har været forståelse af metode og fremgangsmåde bag fordeling af de samlede udgifter til generel ledelse og administration, herunder fordeling på følgende 6 områder: Generel Ledelse, Økonomiforvaltning, Personaleforvaltning, Bygningsforvaltning, Administrativ IT og Øvrige administrative opgaver. Det gennemførte Interview har i hovedtræk kortlagt: Omkostninger (opgørelsesmetode?), korrektioner (særlige manuelle rettelser?) samt fordelingsnøgler (fordeling mellem de 6 hovedområder?). På AAU skelnes mellem organisationsniveauerne Koncern, Fakultet og Institut samt omkostningsdimensionerne løn og drift samt bygningsdrift. Omkostninger Opgørelsesmetode løn og drift Opgørelsesmetoden i forbindelse med løn og drift til generel ledelse og administration tager AAU udgangspunkt i årsrapporten og formålsregnskabet. Formålsregistrering anvendes ikke konsekvent ved alle posteringer, så en ikke uvæsentlig pulje af løn og drift er bogført under ej fordelte omkostninger. Disse omkostninger fordeles manuelt i et regneark, primært på baggrund af steddimensionen, til definerede formål, således at bl.a. det formålsfordelte regnskab kan udarbejdes i forbindelse med årsrapporten. AAU informerer, at den manuelle opgørelsesmetode af formålsregnskabet i regnearket er baseret op omkring beregninger, foretaget konsistent igennem de seneste 15 år. Fordelingen af omkostningerne til generel ledelse og administration på koncern og fakultetsniveau til de 6 områder sker på baggrund af en konkret vurdering af medarbejderens arbejdsopgaver eller omkostningernes karakteristika. På institutniveau er omkostningerne til generel ledelse og administration estimeret. AAU har vurderet, at institutlederen anvender 50 % af dennes ressourcer på generel ledelse og administration. Universitetet estimerer, at institutlederen anvender 50 % på generel ledelse, 25 % på personaleforvaltning og 25 % på økonomiforvaltning. I opgørelsen er der således ikke inkluderet øvrige driftsomkostninger til institutlederen. Ligeledes inkluderer opgørelsen ikke øvrige TAP er på institutniveau. forklaringen herpå er, at der er ansat TAP er i administrative centre, som er medtaget under den centrale administration. Der er i forbindelse med opgørelsen af omkostninger til generel ledelse og administration ikke foretaget korrektioner i forhold til formålsregnskabet samt årsrapporten. Dog er der i uddataet en difference på ca. MDKK 10 i forhold til det reviderede regnskab. Differencen skyldes overgangen fra udgiftsbaseret regnskab til omkostningsbaseret regnskab. Disse MDKK 10 er manuelt fordelt i opgørelsen af de samlede omkostninger til generel ledelse og administration.

Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber

Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber 25. juni 2013 J.nr. 2012-3200-07 Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber Uddannelsesministeriet besluttede i 2012, at universiteterne fra og med regnskabsåret 2012 skal opgøre det formålsfordelte

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 KU s statistikberedskab hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2014 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab

K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET Statistikberedskab 2008 1 KU s statistikberedskab 2008 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Formålsfordeling af omkostninger

Formålsfordeling af omkostninger December 2012 Vejledning om hovedområde- og formålsfordeling af universiteternes omkostninger Indledning Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har besluttet, at der i regi af

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Udarbejdet af VBN- redaktionen Version 1 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 14/2-2014 Version 2 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 13/3-2014

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Opstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby

Opstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby ++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Opstilling af administrationsbudget

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

Notat vedrørende opstilling af faktisk administrationsbudget

Notat vedrørende opstilling af faktisk administrationsbudget ++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Notat vedrørende opstilling

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

Kommunernes administrationsbygninger

Kommunernes administrationsbygninger Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Metode... 5 4 Analyseresultater... 9 4.1 Kommunernes administrative bygningsmasse...

Læs mere

Management Consulting. Nets Denmark A/S' dankortomkostningsundersøgelse. for 2012. Nets Denmark A/S

Management Consulting. Nets Denmark A/S' dankortomkostningsundersøgelse. for 2012. Nets Denmark A/S Management Consulting Nets Denmark A/S Indhold 1 Indledning 2 2 Undersøgelsesmetode 4 2.1 Undersøgelse af bankernes omkostninger 4 2.2 Opgørelse af Nets' omkostninger 5 2.3 Vurdering af undersøgelsesmetode

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 24. april 2013 blev der i sag nr. 119/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Flerårige vedligeholdelsesplaner. Planlægningsværktøj

Flerårige vedligeholdelsesplaner. Planlægningsværktøj Flerårige vedligeholdelsesplaner Planlægningsværktøj 1 Introduktion Udmøntningen af midler til funktionel fornyelse og central vedligehold er en parallel til statens investering i en omfattende udbygning

Læs mere

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl.

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. opgavesplit Beslutningsprocessen Beslutningsprocessen med hensyn til fastlæggelse af de nye standardiserede processer

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden 3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

INTERN RESSOURCEALLOKERING

INTERN RESSOURCEALLOKERING SPORLEDER + ØKONOMILEDER BSS UNI VERSITET IRA SOM EN DEL AF DET NYE Hele AU skal ha ny, fælles økonomistyringsmodel En del af en ny model er det, vi kalder Intern ressourceallokering (IRA) IRA beskriver

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Hvidovre Kommune. fjcewtfrhousf(wpers I. Bilag 3 til revisionsberetning: Lovpligtig redegørelse til. Regnskabsåret 2008

Hvidovre Kommune. fjcewtfrhousf(wpers I. Bilag 3 til revisionsberetning: Lovpligtig redegørelse til. Regnskabsåret 2008 fjcewtfrhousf(wpers I PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Toldbuen L 4700 Næstved www.pwc.dk E-mail: naestvedlpwc.dk Telefon 55 75 86 86 Telefax 55 75 87 87 Hvidovre Kommune Bilag

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Bilag M, indrapportering og beregning i SLS

Bilag M, indrapportering og beregning i SLS Bilag M, indrapportering og beregning i SLS Side 1 af 14 I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan pension iht. Bilag M indrapporteres og beregnes i SLS. Bilag M indeholder en aftale om pensionsforhold

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S3

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapport 2014 1. Grundlag Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed med seks centralbibliotekskommuner

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

IT-Universitetets kontoplan og vejledning

IT-Universitetets kontoplan og vejledning IT-Universitetets kontoplan og vejledning Alle fakturaer skal, for at blive betalt, konteres. På grundlag af bogførte fakturaer m.v. kan der trækkes regnskabsrapporter fordelt på udgiftens art og underopdelt

Læs mere

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit:

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit: Bilag 1 Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: Sagsnr.: s2013-460 Doknr: d2015-11698-7.0 14-09-2015 Bilag til anmeldelse af Dansk Energis standardgebyrer Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer

Læs mere

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/6 2013 i sag nr. 2010-0023320 Andelsselskabet Vejgaard Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Andelsselskabet Vejgaard Vandværk har ved

Læs mere

Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse

Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse Regionshuset Viborg Koncern HR Notat vedr. registrering af lægers - 2013 Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0700 konchr@rm.dk www.rm.dk Baggrund Regionsrådet vedtog i februar 2010 Retningslinjer

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030 Hjørring Vandselskab A/S (Spildevand) mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den

Læs mere

Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer 2015

Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer 2015 Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggesagsgebyr... 4 3. Tidspunkt for betaling af gebyr... 4 4. Retsgrundlag... 4 5. Fastsættelse af timeprisen... 5 6. Sager

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

Vejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015

Vejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015 Vejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015 1. Grundlag Slots- og Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Nøgletal for social- og sundhedsskolerne regnskabsåret 2011

Nøgletal for social- og sundhedsskolerne regnskabsåret 2011 SOSU-Lederforeningen Foreningen af ledere ved institutioner, der udbyder erhvervsrettet social- og sundhedsuddannelse Nøgletal for social- og sundhedsskolerne regnskabsåret 2011 Overordnede konklusioner

Læs mere

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006 Benchmarking Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne 1. udgave af 23. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 Side 1.1 BAGGRUND... 2 1.1.1 Benchmarking og

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Indledende bemærkninger: Det statistiske beredskab 2007 omfatter de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5 Vederlag Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger Bilag 5 Udbud af udførelsen af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger 1/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab LUKKET/FORTROLIGT Hovedstadens Beredskab Vurdering af grundlag for regulering af det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling (også benævnt Musefældeklausul ) Baggrund Etableringen af Hovedstadens

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Afgjort den 23. juni 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11

Afgjort den 23. juni 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11 Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 155 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Den gennemsnitlige kundelevetid opgøres som: 30. januar 2014. /chkjgi. Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø

Den gennemsnitlige kundelevetid opgøres som: 30. januar 2014. /chkjgi. Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø 30. januar 2014 /chkjgi Dataindsamling til brug for prisklemmerevision Hermed fremsendes udkast til dataanmodning, som skal anvendes i forbindelse med Erhvervsstyrelsens revision af prisklemmetilsynet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aabenraa Kommune. Tildelingsmodel (Administrationsgrundlag)

Aabenraa Kommune. Tildelingsmodel (Administrationsgrundlag) Børn og Skole Dagtilbud Dato: 07-06-2016 Sagsnr.: 15/4160 Dok.nr.: 7 Aabenraa Kommune Tildelingsmodel (Administrationsgrundlag) Daginstitutioner for 0-5 årige børn Gældende fra 1. januar 2017 Godkendt

Læs mere

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Lyngby, den 30. november 2001 NS-J.Nr. 01-145 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

CAS Service Leverance Aftale

CAS Service Leverance Aftale CAS Service Leverance Aftale INDHOLDSFORTEGNELSE CAS SERVICE LEVERANCE AFTALE...3 1.0 DEFINITIONER...3 1.1 AFTALEN...3 1.1.1 AFTALEGRUNDLAG...3 1.1.2 AFTALENS FORMÅL...3 1.1.3 AFTALEN...4 1.1.4 IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT...4

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Bilag 2: Afrapportering af klager over centralt modtagne klager

Bilag 2: Afrapportering af klager over centralt modtagne klager J.nr.: 00.00.00-K00-2-16 Bilag 2: Afrapportering af klager over centralt modtagne klager Forvaltningen giver i dette notat en oversigt over antallet og resultatet af centralt modtagne klagesager på socialområdet.

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere